Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

5. Baggrundsoplysninger

og fortolkning af

testresultaterne i PISA

Af Chantal Pohl Nielsen

Indledning baggrundsspørgeskemaerne og deres anvendelse

Foruden målinger af elevernes færdigheder i læsning, matematik og naturfag består

PISA-undersøgelsen også af en række spørgeskemaer, som har til formål at indsamle

information om den enkelte elevs hjemmebaggrund, holdninger og tilgange til læring,

det undervisningsmiljø eleven indgår i samt brugen af computere og it derhjemme og på

skolen. I dette afsnit beskrives kort baggrunden for og indholdet i de spørgeskemaer, der

bruges i PISA 2009. For en mere omfattende beskrivelse henvises der til OECD (2009a),

som er hovedkilden til dette afsnit.

Spørgeskemaresultaterne spiller en central rolle i analysen og fortolkningen af testresultaterne.

Ved at sammenholde disse baggrundsfaktorer med elevernes testede færdigheder

får man en dybere indsigt i, hvordan de målte færdigheder korrelerer med vigtige demografiske,

sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige variable. Afdækning af disse

sammenhænge kan være med til at understøtte mulige forklaringer på de observerede forskelle

i resultater. En delmængde af PISA 2009-resultaterne kan sammenlignes med

resultater fra de tidligere runder af PISA. Det giver mulighed for at se på ændringer i færdighedsniveauer

over tid i de enkelte lande. Da de fleste baggrundsoplysninger også har

været anvendt i tidligere PISA-runder, er der endvidere mulighed for at analysere

ændringer i relationen mellem færdigheder på den ene side og elevbaggrunde og skoleforhold

på den anden side over tid. De spørgsmål, der er nye i PISA 2009, er taget med for

at undersøge nye dimensioner af sammenhænge med færdighederne og er blevet grunddigt

afprøvet i pilotundersøgelsen.

PISA-spørgeskemaerne har et klart policy-sigte, idet man ved at identificere baggrundsforhold

hos eleverne samt de faktorer, der skaber indlæringsmuligheder såvel i hjemmet

som på skolerne, gør det muligt at pege på de forskelle i skolekarakteristika og undervisningssystemer,

som kan være med til at forklare, hvorfor elever på nogle skoler og i nogle

uddannelsessystemer klarer sig bedre end andre. Desuden er PISA-spørgeskemaerne relevante

i forhold til begrebet ‘livslang læring’, idet der bl.a. spørges til elevernes motivation

for at lære og deres opfattelser af sig selv og deres indlæringsstrategier.

Kapitel 5 Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA

153

More magazines by this user
Similar magazines