Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

praktiske implem<strong>en</strong>tering (se fx Fullan, 2007). I skolelederskemaet for PISA 2009 spørges der derfor så konkret som muligt til anv<strong>en</strong>dt praksis frem for formelle politikker. Der indsamles bl.a. information om skolernes størrelse og elevsamm<strong>en</strong>sætning, lærernes faglige kvalifikationer, disciplin i klasserne, materielle ressourcer, tilbud til elever med andet modersmål <strong>en</strong>d dansk, læserelaterede aktivitetstilbud til eleverne, evalueringspraksis, undervisningsmiljøet, oplevelse af forældr<strong>en</strong>es forv<strong>en</strong>tninger til skol<strong>en</strong>, beslutningskompet<strong>en</strong>cer og skoleleder<strong>en</strong>s støtte til lærerne og ‘føling’ med trivsl<strong>en</strong> blandt lærere og elever. Formålet er at beskrive vigtige dim<strong>en</strong>sioner af det samlede undervisningsmiljø, som kan samm<strong>en</strong>holdes med elevernes resultater g<strong>en</strong>erelt og læsning specifikt. Skoler med <strong>en</strong> elevsamm<strong>en</strong>sætning med et flertal af elever med høj socioøkonomisk status er typisk karakteriseret ved et stærkt fokus på faglighed<strong>en</strong> og et stort forældre<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t. Det kan gavne alle elever, ikke kun dem, som kommer fra de ressourcestærke familier. Derudover kan sådanne skoler ofte tiltrække de dygtige lærere, som ønsker et skolemiljø, hvor de kan opleve succes med deres undervisning. Hertil kommer, at der er erfaring for, at lærere ved sådanne skoler lægger forv<strong>en</strong>tningsniveauet tilsvar<strong>en</strong>de højere for alle elever (Zimmer og Toma, 2000). En and<strong>en</strong> dim<strong>en</strong>sion ved elevsamm<strong>en</strong>sætning<strong>en</strong> vedrører andel<strong>en</strong> af elever med and<strong>en</strong> etnisk baggrund <strong>en</strong>d dansk. Afhængig af føde- og oprindelsesland står disse elever over for varier<strong>en</strong>de grader af sproglige og kulturelle udfordringer og muligvis også diskrimination. Det er bl.a. på d<strong>en</strong>ne baggrund, at man i PISA 2009 spørger ind til elevsamm<strong>en</strong>sætning<strong>en</strong>. Når der skal drages konklusioner vedrør<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem skolefaktorer og elevernes præstationer, skal man holde sig for øje, at PISA måler de kumulerede færdigheder, som d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte elev har opnået ved 15-års alder<strong>en</strong>. De opnåede færdigheder er i sag<strong>en</strong>s natur et resultat af elev<strong>en</strong>s samlede skolegang, og kun <strong>en</strong> del af disse kan tilskrives de uddannelsesmæssige karakteristika ved d<strong>en</strong> aktuelle skole og klasseforhold. Eksempler på information indsamlet ig<strong>en</strong>nem skolelederskemaet Emne Eksempler på spørgsmål<strong>en</strong>es indhold Elevsamm<strong>en</strong>sætning • Andel<strong>en</strong> af elever, der ikke har dansk som modersmål • Særlige tilbud om ekstra undervisning i dansk som andetsprog Skol<strong>en</strong>s ressourcer • Lærernes uddannelsesmæssige kvalifikationer • Materielle ressourcer som fx antal computere per elev Ledels<strong>en</strong>s støtte til • Skoleleder<strong>en</strong>s opfølgning og tiltag i forhold til sikring af undervisning<strong>en</strong> og undervisning<strong>en</strong>s kvalitet indlæring<strong>en</strong> • Hvad oplysninger fra evalueringer af eleverne bliver brugt til Kapitel 5 <strong>–</strong> Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA 155

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 156 Elevskemaet Der er rigtig mange faktorer, som kan have betydning for, hvordan <strong>en</strong> elev klarer sig fagligt og socialt i skol<strong>en</strong>. Det er ikke nok at k<strong>en</strong>de til elev<strong>en</strong>s skolerelaterede erfaringer. Det er velk<strong>en</strong>dt, at elevernes socioøkonomiske baggrund betyder, at de møder skol<strong>en</strong> med vidt forskellige grader af undervisningsparathed og forudsætninger for at tilegne sig færdigheder <strong>–</strong> ikke kun i læsning, matematik og naturfag, m<strong>en</strong> også tværfaglige færdigheder som fx samarbejdsevne og anv<strong>en</strong>delse af it. Forskelle i familiernes muligheder for at støtte deres børn i uddannelsesmæssige samm<strong>en</strong>hænge og børn<strong>en</strong>es muligheder for at indgå i ikke-skolerelaterede samm<strong>en</strong>hænge er vigtige faktorer, der påvirker elevernes motivation og indlæring. Ressourcestærke forældre er bedre i stand til at give deres børn de erfarin - ger, som gør dem undervisningsparate og nysgerrige med h<strong>en</strong>syn til det, som de skal lære i skol<strong>en</strong>. Et af formål<strong>en</strong>e med de specifikke spørgsmål i elevskemaet er derfor at indsamle information om de faktorer, der ikke har med skol<strong>en</strong> at gøre. Eleverne bedes angive information om deres forældres uddannelse og beskæftigelse, ressourcer i hjemmet, immigrantstatus og læsevaner ud<strong>en</strong> for skol<strong>en</strong>. Ved at tage højde for disse faktorer forsøger man i PISA at isolere d<strong>en</strong> del af forskell<strong>en</strong>e i resultater, som kan tilskrives det, der sker på skol<strong>en</strong> og i klass<strong>en</strong>. Helt c<strong>en</strong>tralt i forklaring<strong>en</strong> af elevernes færdigheder er lærernes kvalifikationer <strong>–</strong> i målbare størrelser som uddannelsesniveau, faglig specialisering, antal års undervisningserfaring og pædagogikum <strong>–</strong> m<strong>en</strong> nok så væs<strong>en</strong>tligt er lærer<strong>en</strong>s holdninger og måder at gribe undervisning<strong>en</strong> an på. Lærer<strong>en</strong>s kontrol over disse andre aspekter af undervisning<strong>en</strong> er med til at bestemme, hvor meget aktiv læringstid eleverne får ud af <strong>en</strong> undervisningstime, anv<strong>en</strong>delse af forskellige læringsstile tilpasset de <strong>en</strong>kelte elevers / klass<strong>en</strong>s behov, forv<strong>en</strong>tningsniveauet, lærer<strong>en</strong>s interesse og støtte til d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte elev osv. Disse aspekter af lærernes undervisningspraksis <strong>–</strong> som d<strong>en</strong> opleves af d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte elev <strong>–</strong> spørges der til i elevskemaet. Da læsning er hoveddomænet i PISA 2009, er der et særligt afsnit af elevskemaet, som spørger ind til elev<strong>en</strong>s holdninger til og interesse for læsning, deltagelse i specifikke læseaktiviteter, herunder brug<strong>en</strong> af biblioteker. Elev<strong>en</strong> bliver <strong>en</strong>dvidere bedt om at reflektere over og karakterisere sine strategier til at læse og forstå <strong>en</strong> tekst. I d<strong>en</strong> danske version suppleres elevskemaet med <strong>en</strong> række spørgsmål om elev<strong>en</strong>s adgang til og anv<strong>en</strong>delse af computere og it både på skol<strong>en</strong> og derhjemme. Endvidere spørger man til elevernes evner til at løse specifikke opgaver på computer<strong>en</strong>, fx bruge et regneark til at lave <strong>en</strong> graf.