Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning

156

Elevskemaet

Der er rigtig mange faktorer, som kan have betydning for, hvordan en elev klarer sig fagligt

og socialt i skolen. Det er ikke nok at kende til elevens skolerelaterede erfaringer. Det

er velkendt, at elevernes socioøkonomiske baggrund betyder, at de møder skolen med

vidt forskellige grader af undervisningsparathed og forudsætninger for at tilegne sig færdigheder

ikke kun i læsning, matematik og naturfag, men også tværfaglige færdigheder

som fx samarbejdsevne og anvendelse af it. Forskelle i familiernes muligheder for at støtte

deres børn i uddannelsesmæssige sammenhænge og børnenes muligheder for at indgå i

ikke-skolerelaterede sammenhænge er vigtige faktorer, der påvirker elevernes motivation

og indlæring. Ressourcestærke forældre er bedre i stand til at give deres børn de erfarin -

ger, som gør dem undervisningsparate og nysgerrige med hensyn til det, som de skal lære

i skolen. Et af formålene med de specifikke spørgsmål i elevskemaet er derfor at indsamle

information om de faktorer, der ikke har med skolen at gøre. Eleverne bedes angive information

om deres forældres uddannelse og beskæftigelse, ressourcer i hjemmet, immigrantstatus

og læsevaner uden for skolen. Ved at tage højde for disse faktorer forsøger

man i PISA at isolere den del af forskellene i resultater, som kan tilskrives det, der sker på

skolen og i klassen.

Helt centralt i forklaringen af elevernes færdigheder er lærernes kvalifikationer i målbare

størrelser som uddannelsesniveau, faglig specialisering, antal års undervisningserfaring

og pædagogikum men nok så væsentligt er lærerens holdninger og måder at gribe

undervisningen an på. Lærerens kontrol over disse andre aspekter af undervisningen er

med til at bestemme, hvor meget aktiv læringstid eleverne får ud af en undervisningstime,

anvendelse af forskellige læringsstile tilpasset de enkelte elevers / klassens behov,

forventningsniveauet, lærerens interesse og støtte til den enkelte elev osv. Disse aspekter

af lærernes undervisningspraksis som den opleves af den enkelte elev spørges der til i

elevskemaet.

Da læsning er hoveddomænet i PISA 2009, er der et særligt afsnit af elevskemaet, som

spørger ind til elevens holdninger til og interesse for læsning, deltagelse i specifikke læseaktiviteter,

herunder brugen af biblioteker. Eleven bliver endvidere bedt om at reflektere

over og karakterisere sine strategier til at læse og forstå en tekst. I den danske version

suppleres elevskemaet med en række spørgsmål om elevens adgang til og anvendelse af

computere og it både på skolen og derhjemme. Endvidere spørger man til elevernes evner

til at løse specifikke opgaver på computeren, fx bruge et regneark til at lave en graf.

More magazines by this user
Similar magazines