Eksempler på information

Eksempler på information indsamlet gennem elevskemaet Emne Socioøkonomisk elevbaggrund Læringsmuligheder og indlæringsstrategier Undervisningens kvalitet i klassen Brugen af it Eksempler på spørgsmålenes indhold • Forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelse • Hvor eleven og dennes forældre er født • Hyppigheden af forskellige læseaktiviteter og sprog talt i hjemmet • Elevens indlæringsstrategier med fokus på læsning og tekstforståelse • Lærerens undervisningspraksis, som det opleves af eleven • Hyppigheden af uro eller afbrydelser i klassen • Hvor tit computeren bruges i undervisnings - timerne • Hvor godt eleven kan udføre specifikke opgaver på computeren Forældreskemaet Forældreskemaet er et tilvalg, som visse deltagerlande i PISA 2009 har taget imod – bl.a. Danmark. Formålet med dette skema er at indsamle supplerende oplysninger om såvel forældrene som børnene for bedre at kunne afdække mulige mønstre. I PISA 2009 bruger man forældreskemaet til at spørge ind til læseaktiviteter i elevens tidlige barndom, forældrenes egne interesse for og vaner i forbindelse med læsning, familiens læserelaterede ressourcer i hjemmet (fx bøger, internetforbindelse, aviser) og hvilken støtte til fx lektielæsning, de giver deres børn. Forældre kan understøtte deres børns læring i større eller mindre grad afhængigt af deres måde at interagere med deres børn på og ved at stille læsemuligheder til rådighed enten i selve hjemmet eller gennem biblioteksbesøg. Sådanne mål bliver derfor ofte brugt som indikatorer for læsemuligheder uden for skolen – også i PISA. Der spørges endvidere ind til forældrenes opfattelse af og engagement i skolen. Kapitel 5 – Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA 157

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 158 Eksempler på information indsamlet gennem forældreskemaet Emne Forældrenes støttende rolle og typen af forældre-barn kommunikation i hjemmet Forældrenes skolevalg og engagement i skolen Fortolkning af svarene Da svarene på spørgsmålene i spørgeskemaerne i sagens natur er subjektive oplevelser snarere end objektive observationer, gælder de almindelige forbehold over for selvrapporterede data. Derudover kan kulturelle forskelle påvirke måden, hvorpå der svares. Den enkelte elevs oplevelse af læringsmiljøet i klassen er eksempelvis blot én beskrivelse af den faktiske situation i klassen. Derudover kan det tænkes, at en elevs besvarelse kun delvist reflekterer deres oplevelse af situationen, fordi visse svar kan være mere socialt acceptable end andre. Man skal også være opmærksom på, at elevernes holdninger til og oplevelser af bestemte situationer i deres aktuelle klasse/skole også er påvirket af deres tidligere oplevelser – med andre lærere og muligvis også på andre skoler (jf. diskussionen i OECD (2010)). På samme måde skal det holdes for øje, at det gennemsnitlige antal skoleledere, der er blevet bedt om at svare på spørgeskemaet, er 264 i hvert OECD-land. I fem lande var der færre end 150 skolelederbesvarelser, fordi der var færre end 150 skoler. Selvom en skoleleder kan formidle faktuelle informationer om sin skole, så er det især vigtigt at være forsigtig med fortolkning af svarene på spørgsmål om lærerstaben på skolen – fx lærernes moral og engagement. Anvendelse af variable og indeks Eksempler på spørgsmålenes indhold • Barnets læseaktiviteter med forældrene, da det gik i 1. klasse • Forældrenes egne læsevaner og forhold til læsning • Kulturel og social kommunikation mellem forældre og børn • Hvilke kriterier ligger til grund for forældrenes valg af skole • Forældrenes kontakt med skolen og engagement i skolens aktiviteter Nogle variable, der dannes ud fra svarene på spørgsmålene, bruges direkte, som de er, i analyserne. Eksempler herpå er køn, immigrantstatus og sprog talt i hjemmet. I andre tilfælde indgår variablene i et indeks. Et vigtigt indeks, som anvendes i PISA-analyserne, er et indeks for forældrenes socioøkonomiske status. HISEI (Highest International Socio - economic Index of Occupational Status) dannes ud fra elevernes svar på spørgsmål om for-