Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

Korrelationskoeffici<strong>en</strong>ter anv<strong>en</strong>des i PISA-undersøgels<strong>en</strong> bl.a. til at se på samvariation<strong>en</strong> mellem elevernes resultater i dansk og matematik eller mellem elevernes læsescorer og forældreuddannelse. Samvariation<strong>en</strong> mellem to variabler betyder dog ikke nødv<strong>en</strong>digvis, at der er <strong>en</strong> årsagssamm<strong>en</strong>hæng (kausal samm<strong>en</strong>hæng) mellem dem, fordi der kan være mange andre faktorer, der spiller <strong>en</strong> rolle. Regressionsanalyser Korrelationer beskriver d<strong>en</strong> simple samvariation mellem to variabler. Ofte er det dog nyttigt at gå et skridt videre og betragte samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem fx læsescore og forældreuddannelse, når andre faktorer, der har <strong>en</strong> indflydelse på fx læsescorer, holdes konstante. Ved hjælp af regressionsanalyser kan man for eksempel se på samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem læsescore og forældreuddannelse, når der samtidigt tages højde for forskelle i forældr<strong>en</strong>es indkomst, og om begge forældre bor samm<strong>en</strong> med barnet. Forældre med højere uddannelse har nemlig typisk også højere indkomst og bor oftere samm<strong>en</strong>. Da alle tre faktorer har <strong>en</strong> positiv indflydelse på barnets læsescore, vil styrk<strong>en</strong> af samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem læsescore og forældreuddannelse blive overvurderet, hvis man ikke samtidigt tager højde for de andre faktorer, der spiller <strong>en</strong> rolle. Formelt kan <strong>en</strong> sådan modelspecifikation skrives som: Testscoresi = ß · SocBagri + ei hvor Testscoresi er PISA-testscor<strong>en</strong> i hhv. læsning, matematik og naturfag for elev i, ß er koeffi - ci<strong>en</strong>testimaterne for elev<strong>en</strong>s baggrundsvariabler SocBagri , og ei er regression<strong>en</strong>s restled. Modell<strong>en</strong> estimeres med d<strong>en</strong> såkaldte mindste kvadraters metode (Ordinary Least Squares). Refer<strong>en</strong>ce OECD (2009c) PISA Data Analysis Manual, 2 nd edition. OECD, Paris. Kapitel 5 <strong>–</strong> Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA 163

6. Metode og datakvalitet i PISA 2009 Af Flóvin Eidesgaard OECD har overdraget d<strong>en</strong> praktiske g<strong>en</strong>nemførelse af PISA på verd<strong>en</strong>splan til et konsortium bestå<strong>en</strong>de af fem forskningsinstitutioner og konsul<strong>en</strong>tfirmaer. Det Australske Råd for Uddannelsesforskning, ACER (Australian Council for Educational Research) leder dette konsortium. Til PISA 2009 er der indsamlet data i 66 lande, hvoraf ét ikke indgår i rapportering<strong>en</strong>. I Danmark finansierer Undervisningsministeriet projektet, og Skolestyrels<strong>en</strong> har ansvaret for projektet. Skolestyrels<strong>en</strong> har via udbud overdraget d<strong>en</strong> praktiske del af PISA til tre danske forskningsinstitutioner: AKF, DPU og SFI. Designet i PISA 2009 er som i de tidligere PISA-runder (2006, 2003 og 2000) udformet af det <strong>international</strong>e konsortium i samarbejde med repræs<strong>en</strong>tanter og eksperter fra de <strong>en</strong>kelte lande. Et meget væs<strong>en</strong>tligt krav til det anv<strong>en</strong>dte design er, at data skal være samm<strong>en</strong>lignelige mellem alle deltagerlande. Ligeledes er det vigtigt at kunne samm<strong>en</strong>ligne resultaterne for de <strong>en</strong>kelte lande over tid. Derfor er der ikke ændret væs<strong>en</strong>tligt på designet i PISA 2009 i forhold til tidligere runder. For yderligere at styrke samm<strong>en</strong>lignings grundlaget over tid g<strong>en</strong>bruges udvalgte opgaver fra runde til runde. Disse opgaver er derfor ikke off<strong>en</strong>tligt tilgængelige. Undersøgels<strong>en</strong>s målgruppe Målgrupp<strong>en</strong> i PISA 2009 er uddannelsessøg<strong>en</strong>de født i år 1993, dvs. <strong>unge</strong>, som på undersøgelsestidspunktet var 15-16 år og under uddannelse. I Danmark deltog 5.924 <strong>unge</strong> fordelt på 285 uddannelsesinstitutioner. Testperiod<strong>en</strong> var af det <strong>international</strong>e konsortium sat til maksimalt 6 uger. I Danmark blev test<strong>en</strong>e g<strong>en</strong>nemført fra 2. marts til 17. april 2009, dvs. syv uger, da Danmark fik disp<strong>en</strong>sation til at forlænge testperiod<strong>en</strong> med <strong>en</strong> uge pga. tekniske problemer med de elektroniske læsetest, som også indgik i PISA. Eleverne var således fra 15 år og 2 mdr. til 16 år og 3 mdr. gamle på det tidspunkt, test<strong>en</strong> blev taget. Dette aldersspænd er stort set <strong>en</strong>s i alle deltagerlande. Kapitel 6 <strong>–</strong> Metode og datakvalitet i PISA 2009 165