Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
24
tekstens udsagn og argumentere for denne og finde de samme eller modsatrettede synspunkter
i teksten. Eleven kan også blive bedt om at forholde sig til relevansen af tekstens
informationer eller finde elementer i teksten, der understøtter forfatterens synspunkter.
At reflektere over tekstens udformning kræver, at læseren distancerer sig fra tekstens indhold
og udelukkende fokuserer på dens form. Disse opgaver kræver kendskab til teksttyper
og tekstens register. Eleven kan fx blive bedt om at vurdere, hvor godt forfatteren har
været i stand til at bruge virkemidler på ord- og tekstniveau til at overtale læseren.
I elektroniske tekster har vurderingen af tekstens indhold og udformning større betydning,
da der oftest ikke kun er en afsender af disse tekster, og da de elektroniske teksters
format (fx layout på hjemmesider, menuer, hyperlinks) ofte udvisker forskelle i teksternes
strukturelementer. Læseren må være opmærksom på forhold omkring forfatterintention,
troværdighed og kvaliteten af tekstens informationer. Effektiv udnyttelse af elektroniske
tekster kræver derfor, at læseren forholder sig kritisk analyserende til alle aspekter af
læseopgaven (søgeprocessen, vurderingen af udvalgte hjemmesiders relevans og troværdighed
og de enkelte informationer på en hjemmeside). I opgaver i elektronisk læsning,
der vurderer læserens evne til at reflektere over og vurdere tekstens indhold eller form,
kan eleven både blive bedt om at vurdere fremadrettet, hvilke hjemmesider han kan
anvende til bestemte formål, og vurdere kvaliteten og hensigtsmæssigheden af specifikke
tekster og informationer på en udvalgt hjemmeside. Sværhedsgraden af de enkelte opgaver
afhænger som i papirbaserede opgaver af en række faktorer, herunder om den nødvendige
baggrundsviden er af almen karakter, og hvor krævende det er at forholde sig
analyserende og vurderende til teksternes informationer.
Læsefærdigheder i papirbaserede- og elektroniske tekstformater
De tre ovenfor omtalte færdighedsområder er ikke isolerede færdigheder, som kan undersøges
separat. I hverdagens læseopgaver er de integreret i hinanden: man skal fx først have
lokaliseret og identificeret relevant information for at kunne fortolke og vurdere den.
Men i PISA er formålet at etablere en ramme for udviklingen af opgaver, der kan afdække
en række forskellige læsefærdigheder. Selv om de tre færdighedsområder er tæt vævet
sammen i hverdagens læseopgaver, har de enkelte opgaver i PISA i højere grad fokus på
et bestemt af disse områder end andre. Figur 2.2 viser denne vægtlægning.
Elektronisk læsning afspejler hverdagens komplekse læseopgaver
Hverdagens læseopgaver involverer ofte, at læseren skal søge efter specifikke informationer
mange forskellige steder (fx biblioteker, boghandler, kataloger). I elektroniske tekster
svarer dette til, at læseren må søge i forskellige databaser eller på internettet. I de internationale
læseundersøgelser medfører forskellige praktiske begrænsninger, at man reelt ikke
har kunnet undersøge elevernes færdigheder i informationssøgning, ligesom teksterne
også er relativt korte og velafgrænsede med titel, overskrifter og afsnit, der markerer tekstens
struktur og dermed læseretningen. I hypertekster, derimod, er der ingen fastlagt
læserute, og læseren er derfor i meget højere grad tvunget til selv at tage ansvaret for valg
af tekst og læseruten gennem disse.