Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

mængd<strong>en</strong> af konkurrer<strong>en</strong>de information i tekststykket og selve tekst<strong>en</strong>s længde og kompleksitet. Samm<strong>en</strong>kæde og fortolke informationer i tekst<strong>en</strong> I disse opgaver påvirkes sværhedsgrad<strong>en</strong> af opgaverne af, hvilk<strong>en</strong> type fortolkning elev<strong>en</strong> skal foretage (at samm<strong>en</strong>ligne informationer vurderes at være lettere <strong>en</strong>d at modstille informationer), antallet af informationer læser<strong>en</strong> skal forholde sig til, mængd<strong>en</strong> af konkurrer<strong>en</strong>de informationer i tekststykket og karakteristika ved tekst<strong>en</strong>: jo mindre bek<strong>en</strong>dt og/eller mere abstrakt emnet er, og jo længere og mere kompleks tekst<strong>en</strong> er, jo sværere er læseopgav<strong>en</strong>. Reflektere over og vurdere tekst<strong>en</strong>s indhold Sværhedsgrad<strong>en</strong> af disse opgaver er betinget af d<strong>en</strong> type af refleksion eller evaluering, som læser<strong>en</strong> skal foretage. I stig<strong>en</strong>de sværhedsgrad kan nævnes følg<strong>en</strong>de processer: at samm<strong>en</strong>kæde elem<strong>en</strong>ter, at forklare og samm<strong>en</strong>ligne, at opstille hypoteser og vurdere. Kravet til læser<strong>en</strong>s vid<strong>en</strong> har også betydning for opgav<strong>en</strong>s sværhedsgrad: snæver, mere specialiseret vid<strong>en</strong> vurderes at være mere kræv<strong>en</strong>de at aktivere og anv<strong>en</strong>de <strong>en</strong>d alm<strong>en</strong>, udbredt vid<strong>en</strong>. Endelig har tekst<strong>en</strong>s længde og abstraktionsniveau samt opgav<strong>en</strong>s krav til dyb forståelse betydning for opgavesværhedsgrad<strong>en</strong>. Samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de tekster I disse tekster har tekstlængd<strong>en</strong> og tekststruktur<strong>en</strong> betydning for opgavesværhedsgrad<strong>en</strong>: jo mere <strong>en</strong>tydig og/eller eksplicit, tekststruktur<strong>en</strong> signaleres i tekst<strong>en</strong>, jo mere letter det læseopgav<strong>en</strong>. Dette signaleres eksempelvis på ordniveau g<strong>en</strong>nem adverbielle led (fx først, dernæst, fordi, så), på sætningsniveau g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong>tydig kohæsion og på tekstniveau g<strong>en</strong>nem dækk<strong>en</strong>de overskrifter og logisk afsnitsinddeling. Opslagstekster I disse tekster påvirkes sværhedsgrad<strong>en</strong> af antallet af informationer i tekst<strong>en</strong>, selve tekststruktur<strong>en</strong> (fx er det lettere at bearbejde information i lister <strong>en</strong>d i skemaer), hvor godt elem<strong>en</strong>terne i tekst<strong>en</strong> er ordnet og organiseret, og om d<strong>en</strong> ønskede information står i brødtekst<strong>en</strong> eller fx i <strong>en</strong> fodnote. Svarformater D<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte opgaves svarformat er betinget af opgav<strong>en</strong>s formål, m<strong>en</strong> de hyppigste svarformater er multiple-choice-besvarelser og korte svar, eleverne selv skal skrive. Ved <strong>en</strong> del af opgaverne <strong>–</strong> især dem, der sigter mod at afspejle elevernes evne til at reflektere over og vurdere <strong>en</strong> situation <strong>–</strong> skal eleverne skrive et længere, udbygget svar. Flere undersøgelser af PISA-data har dokum<strong>en</strong>teret, at svarformatet har betydning for færdighederne i forskellige grupper, fx elever med forskellige niveauer af læsefærdigheder, elever i forskellige lande og dr<strong>en</strong>ge og piger. PISA 2009 har samme fordeling af svarformater som tidligere PISA-undersøgelser af flere årsager. For det første skal PISA kunne måle udvikling i færdigheder over tid (udviklingst<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser). Da svarformatet har vist sig at være af betydning for forskellige elevgruppers svarmønstre, er det vigtigt, at man anv<strong>en</strong>der samme fordeling af forskellige svarformater i hver undersøgelse. For det andet er elever i forskellige lande mere eller mindre bek<strong>en</strong>dt med bestemte svarformater, og derfor er det rimeligt at b<strong>en</strong>ytte flere forskellige formater, så ev<strong>en</strong>tuelle forskelle i opgavebek<strong>en</strong>dthed udlignes. Kapitel 2 <strong>–</strong> Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 27

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 28 Alle elevsvar<strong>en</strong>e i PISA skal analyseres. Elevernes svar på multiple-choice opgaver tastes direkte ind i et computerprogram og analyseres i korrekte/fejlsvar, m<strong>en</strong>s de åbne elevsvar må vurderes og tildeles <strong>en</strong> kode af uddannede kodere. I kodning<strong>en</strong> af svar<strong>en</strong>e på de åbne spørgsmål lægges der vægt på, at elev<strong>en</strong>s skriftlige formå<strong>en</strong>, fx retstavning, kommatering eller syntaks, ikke påvirker elev<strong>en</strong>s score, således at det er elev<strong>en</strong>s læsefærdigheder, der vurderes, ikke d<strong>en</strong>nes skrivning. De åbne elevsvar kan opnå forskellige koder alt efter deres kvalitet: korrekte og dækk<strong>en</strong>de besvarelser af opgav<strong>en</strong> udløser fuldt point, m<strong>en</strong>s ufuldstændige svar vurderes at være tegn på <strong>en</strong> højere grad af læsefærdighed <strong>en</strong>d upræcise eller ukorrekte svar. Derfor tildeles ufuldstændige svar point for <strong>en</strong> delvis besvarelse. Disse svarmuligheder indgår efterfølg<strong>en</strong>de i komplicerede dataanalyser, der bruges til at beregne elev<strong>en</strong>s færdighedsniveau. Tabel 2.5. Læseopgavernes krav til kodning i papirbaseret test og elektronisk test Fordeling af opgaver efter kodningsprocedure Læseproces Papirbaseret test Elektronisk test % % % % % % opgaver, opgaver, af opgaver, opgaver, af der skal der test<strong>en</strong> der skal der test<strong>en</strong> forkodes registreres forkodes registreres direkte direkte Finde og uddrage 11 14 25 0 25 25 Samm<strong>en</strong>kæde og fortolke 14 36 50 0 35 35 Reflektere over og vurdere 18 7 25 15 5 20 Blanding af processer (komplicerede) 0 0 0 15 5 20 I alt 43 57 100 30 70 100 I app<strong>en</strong>diks til dette kapitel ses nogle frigivne teksteksempler fra PISA 2009 med <strong>en</strong> beskrivelse af tekst<strong>en</strong> og tilhør<strong>en</strong>de opgaver samt kodevejledning. Særlige danske test i PISA 2009 I PISA er der som beskrevet fokus på funktionelle læsefærdigheder, dvs., at man forstår og kan anv<strong>en</strong>de læsning til at skaffe sig vid<strong>en</strong> og oplevelser. Man undersøger ikke elevernes forudsætninger for at udvikle funktionelle læsefærdigheder. Vi ved derfor ikke, hvorfor ca. 16 % af de 15-årige i 2006 havde utilstrækkelige læsefærdigheder (lå på niveau 1 eller under).