I Danmark har vi ønsket

I Danmark har vi ønsket at kvalificere PISA-resultaterne ved at inkludere test af de to centrale komponenter i læsning, ordafkodning og ordkendskab. Vi håber på denne måde at få mere viden om årsagerne til utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder blandt elever ved udgangen af grundskolen. Ordafkodning Elevernes ordafkoding undersøges med “Find det ord, der er rigtigt stavet” (Petersen, 2008), som er en test af ortografisk kodning (automatiseret ordgenkendelse). Testen indeholder 131 opgaver, som eleverne får 2 min. til at løse. Hver opgave består af fire homonyme stavemåder af et ord, og eleverne skal vælge det ord, som er korrekt stavet. Testscoren er elevens antal korrekt besvarede opgaver på 2 min., et effektivitetsmål. I figur 2.4 nedenfor ses et eksempel på to øveopgaver til “Find det, der er rigtigt stavet” (i første eksempel er det korrekte ord markeret). Figur 2.4. Øveopgaver til ‘Find det ord, der er rigtigt stavet’ Find det ord, der er rigtigt stavet fetter fædder fætter fedder pønde pynte pønte pynde “Find det ord, der er rigtigt stavet” blev oprindelig udviklet som en del af DIAVOK – diagnostisk læsetest for voksne (Nielsen og Petersen, 1992). I forbindelse med forsk nings - projekter har testen vist sig brugbar helt ned til 3. klasse, og der findes resultater (normer) for denne prøve for mange grupper af børn, unge og voksne. Ordkendskab Testen af ordkendskab er en synonymopgave med 25 opgaver. Testen afvikles mundtligt. Testtager læser hver opgave højt for eleverne, som skal afkrydse den rigtige svarmulighed (enten 1, X eller 2) i en tipskupon. Testtager siger eksempelvis: ‘Lille gulerod, er det squash, artiskok eller karotte?’ Nedenfor ses formatet på svararket: 1 X 2 Ordkendskabstesten blev oprindelig udviklet til en undersøgelse af komponenter i læseforståelse blandt elever i 7.-9. klasse. Den nuværende udgave af testen er udviklet specielt til PISA og indeholder opgaver fra de tre forskellige delprøver af ordkendskab, som blev anvendt i den ovenfor nævnte undersøgelse (Petersen, 2008). Testscoren er antal korrekt besvarede opgaver. 29 Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 30 Danske elevers læsefærdigheder i en international sammenligning I dette afsnit kan man finde en oversigtstabel, der oplyser hvert enkelt deltagerlands rang i den internationale rangorden, samt hvorledes 15-årige elever klarer sig på forskellige områder i læsning. Tabel 2.6 viser deltagerlandenes indbyrdes rangorden, landenes gennemsnitlige score på den samlede læseskala og de tre delskalaer, samt om elevernes læsefærdigheder ligger på OECD-gennemsnittet, signifikant over eller signifikant under. Selve gennemgangen af danske elevers resultater findes i resultatrapporten. Lyseblå felter markerer, at landet ligger signifikant over OECD-gennemsnittet Hvide felter, at landet ikke er signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Mørke felter markerer, at landet ligger signifikant under OECD-gennemsnittet Som det ses af tabellen på side 31, placerer danske elever sig på en 24. plads i den internationale rangorden. Danske elevers læsefærdigheder adskiller sig ikke signifikant fra OECD-gennemsnittet. Den eneste undtagelse fra dette mønster ses for elevernes færdigheder i at “finde og uddrage” information. Her ligger danske elever signifikant over OECD-gennemsnittet, hvilket betyder, at danske elever er relativt bedre til denne type læseopgave end til de to andre. Den gennemgående tendens er, at asiatiske og engelsksprogede lande placerer sig i top i den internationale rangorden, mens de tidligere østlande, sydamerikanske lande og arabiske lande placerer sig under det internationale gennemsnit. Spredningen i læsefærdigheder blandt 15-årige elever I dette afsnit kan man finde yderligere informationer om læsefærdighederne blandt 15årige elever i de deltagende lande: • Tabel 2.7 (side 32) giver en beskrivelse af læsefærdigheder på hvert af de syv niveauer på læseskalaen • Tabel 2.8 (side 34) viser andelen af elever på hvert af læseskalaens syv niveauer i deltagerlandene. • Figur 2.5 (side 36) viser andelen af elever i hvert land, som ligger henholdsvis under og over niveau 2 på den samlede læseskala Læsefærdigheder på de syv niveauer på læseskalaen Som tidligere beskrevet er læseskalaen i 2009 inddelt i syv niveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1b er det laveste (bemærk at niveau 1 er delt i 1b og 1a). I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable færdighedsniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1a, 1b og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til, hvad de forventes at skulle klare i en ungdomsuddannelse eller i et job. Elever, som ligger under niveau 1b, har besvaret så få opgaver korrekt, at man ikke ved hjælp af PISA-testen kan give et retvisende billede af, hvad disse elever kan – kun hvad de ikke kan.