New Zealand er nr. 7 på

New Zealand er nr. 7 på ranglisten og opnår en score på 521 point på den samlede læseskala. Landet ligger signifikant over det internationale gennemsnit på såvel den samlede læseskala som de tre delskalaer: på finde/uddrage-skalaen 521 point, på sammenkæde/ fortolke-skalaen 517 point og på reflektere over/vurdere-skalaen 531 point. I modsætning til danske elever, klarer elever i New Zealand sig således relativt bedre (men ikke signifikant forskelligt) på reflektere over/vurdere opgaver end på de to andre typer af opgaver. Ca. 14 % af eleverne i New Zealand ligger under niveau 2, hvilket svarer til andelen i Danmark (ca. 15 %), mens ca. 16 % af de new zealandske elever ligger på niveau 5 og 6. Som bekendt har Danmark kun ca. 5 % af eleverne på niveau 5 og 6. Det ser således ud til, at det new zealandske skolesystem formår at styrke toppen af elevgruppen og samtidig få de svage elever med, så der kun er en relativt lille andel svage læsere. Tre lande er ligesom Danmark placeret på det internationale gennemsnit: Tyskland, Frankrig og England. Tyskland ligger nr. 20 på den internationale rangliste. Tyske elever opnår i snit 497 point på den samlede læseskala, på finde/uddrage-skalaen 501 point, på sammenkæde/fortolke-skalaen 501 point og på reflektere over/vurdere-skalaen 491 point. Tyske elever er signifikant bedre end gennemsnittet af OECD-elever til at klare opgaver i at sammenkæde og fortolke i modsætning til danske elever, der ikke er specielt stærke på dette område. I Tyskland er der en relativt stor andel svage læsere: næsten en tredjedel af eleverne (27,5 %) ligger under niveau 2. Der er tillige heller ikke mange rigtig dygtige elever: 7,6 % ligger på niveau 5 og 6. Frankrig ligger som nr. 22 på ranglisten, og franske elever opnår i snit 496 point på den samlede læseskala. På finde/uddrage-skalaen får franske elever i snit 492 point, på sammenkæde/fortolke-skalaen 497 point og på reflektere/vurdere-skalaen 495 point, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra det internationale gennemsnit. Næsten 20 % af eleverne i Frankrig ligger under niveau 2 og ca. 10 % på niveau 5 og 6. Selv om en relativt stor andel af elever i Frankrig går en eller flere klasser om (36 %), ser det ikke ud til, at man formår at få de svage elever løftet i tilstrækkelig grad. England ligger nr. 25 på ranglisten, og engelske elever opnår i snit 494 point på den samlede læseskala. Engelske elever klarer sig som gennemsnittet af OECD-elever på finde/uddrage-skalaen (491 point) og på sammenkæde/fortolke-skalaen (491 point), men på reflektere over/vurdere-skalaen ligger de signifikant over det internationale gennemsnit med 503 point, og engelske elever er således relativt bedre til opgaver i at reflektere over og vurdere informationer i tekster end til de to andre typer opgaver – et af de områder, hvor danske elever er forholdsvis svage. Selv om man i England har gjort en betydelig indsats for at forbedre elevernes læsefærdigheder, så kan det ikke umiddelbart afspejles i landets PISA-resultat. Dette betyder ikke, at en sådan national indsats ikke er gavnlig. Det betyder formodentlig, at det tager meget længere tid at få ‘vendt skuden’, end man kunne ønske. Endelig er det jo heller ikke til at vide, hvordan engelske elever havde klaret sig, hvis man ikke havde gjort denne store indsats for at styrke læseundervisningen i landet. Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 55

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 56 Shanghai-Kina Singapore New Zealand Danmark Tyskland Frankrig Østrig ligger nr. 39 på ranglisten og ligger som det eneste land i denne sammenligning signifikant under det internationale gennemsnit. Østrigske elever opnår i snit 470 point på den samlede læseskala, 477 på finde/uddrage-skalaen, 471 på sammenkæde/fortolkeskalaen og 463 point på reflektere over/vurdere-skalaen. På alle områder ligger østrigske elever under det internationale gennemsnit i PISA. Ca. en tredjedel af de østrigske elever ligger under niveau 2, hvilket svarer til andelen i Tyskland, men andelen af rigtig dygtige elever er lavere i Østrig end i Tyskland. Østrig har ca. 5 % elever på niveau 5 og 6, hvilket svarer til andelen i Danmark, mens Tyskland har 7,6 % elever på niveau 5 og 6. Det ser således ikke ud til, at det østrigske skolesystem formår at mindske skellet mellem top og bund, og det ser heller ikke ud til, at delingen af eleverne i en boglig og ikke-boglig del støtter og udvikler de svage elever eller styrker andelen af dygtige læsere. I figur 2.7 ses andelen af elever i de udvalgte OECD-lande over og under niveau 2. Figur 2.7. Oversigt over andelen af elever i udvalgte OECD-lande over og under niveau 2 på den samlede læseskala Østrig Elever på niveau 1a eller derunder 40 20 0 20 40 60 80 100 % Under niveau 1b Niveau 1b Niveau 1a Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 Elever på niveau 2 eller over