Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Elevernes læseengagement

I dette afsnit kan man finde supplerende informationer om elevernes læseengagement:

• En definition af begrebet læseengagement og en beskrivelse af sammmenhængen

mellem elevers læseengagement og deres læsefærdigheder

• Figur 2.8 viser de komponenter, der indgår i PISA’s undersøgelse af læseengagement

• En beskrivelse af hvordan begrebet læseengagement operationaliseres i PISA.

Det har længe været kendt, at forskelle i elevers læsefærdigheder kan forklares af forskelle

i deres sproglige og skriftsproglige forudsætninger og delfærdigheder (fx ordafkodning og

sprogforståelse). Men også andre faktorer, både individuelle og sociokulturelle, har vist

sig at have betydning for udviklingen af elevernes læsefærdigheder. I læseforskningen har

der i en årrække været fokus på individers læsevaner. Det skyldes undersøgelser, som har

kunnet påvise en nær sammenhæng mellem individers læsefærdigheder og deres læseerfaring,

dvs. hvor meget og hvor varieret materiale, den enkelte læser i hverdagen (Baker og

Wigfield, 1999; Cipielewiski og Stanovich, 1992). Individer i moderne informationssamfund

er omgivet af tekster overalt, hvor de færdes i hverdagen, men det medfører

ikke, at den enkelte nødvendigvis giver sig i kast med at læse disse tekster. Der har derfor

været fokus på sammenhængen mellem læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder i en

række undersøgelser. Disse har vist, at læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder hver især

er gensidigt forstærkende faktorer, der virker positivt ind på hinanden. Læselyst er en forudsætning

for, at den enkelte bruger tid på at læse i hverdagen, og læseerfaring er stærkt

relateret til udviklingen af læsefærdigheder.

Børn møder sædvanligvis i skolen fulde af lyst til at lære at læse, skrive og regne. Hvordan

elevers motivation og engagement i læsning kan fastholdes og udvikles hen over grundskolen,

så eleverne er parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse, motiverede og med

lyst til at lære, er et særdeles vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi mange voksne svage

læsere beretter om dårlige oplevelser i deres skoletid. Udvikling af motivation til og engagement

i læsning og læring kan alene af den grund betragtes som mål for grundskolen i

sig selv.

I PISA 2009 defineres læseengagement som ‘elevers læsemotivation og brug af læsning i

hverdagen’. Begrebet læsemotivation omfatter både elevens interesse for læsning, selvstændige

forholden sig til læseopgaver og elevens interaktion med andre om læsning. Elevens

brug af læsning omfatter en afdækning af, hvor ofte og hvor meget tid eleven bruger

på at læse i hverdagen og hvor mange og hvilke typer af læseaktiviteter, eleven beskæftiger

sig med i hverdagen.

I PISA søger man at afdække elevernes læsevaner bredt. Som det ses af figur 2.8, så indgår

der mange forskellige faktorer i begrebet læsevaner. Det omhandler elevens lyst til at

læse, hvor meget tid, eleven bruger på læseaktiviteter i fritiden, arten og mængden af

papir- og elektroniske tekster, eleven læser, og endelig læsning i skolen. Elevernes læsevaner

er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne selv har besvaret. Man bør

derfor være opmærksom på, at der kan være flere mulige fejlkilder i disse data. For det

Kapitel 2 Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser

57

More magazines by this user
Similar magazines