Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

Elevernes læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t I dette afsnit kan man finde suppler<strong>en</strong>de informationer om elevernes læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t: • En definition af begrebet læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t og <strong>en</strong> beskrivelse af sammm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem elevers læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t og deres læsefærdigheder • Figur 2.8 viser de kompon<strong>en</strong>ter, der indgår i PISA’s undersøgelse af læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t • En beskrivelse af hvordan begrebet læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t operationaliseres i PISA. Det har længe været k<strong>en</strong>dt, at forskelle i elevers læsefærdigheder kan forklares af forskelle i deres sproglige og skriftsproglige forudsætninger og delfærdigheder (fx ordafkodning og sprogforståelse). M<strong>en</strong> også andre faktorer, både individuelle og sociokulturelle, har vist sig at have betydning for udvikling<strong>en</strong> af elevernes læsefærdigheder. I læseforskning<strong>en</strong> har der i <strong>en</strong> årrække været fokus på individers læsevaner. Det skyldes undersøgelser, som har kunnet påvise <strong>en</strong> nær samm<strong>en</strong>hæng mellem individers læsefærdigheder og deres læseerfaring, dvs. hvor meget og hvor varieret materiale, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte læser i hverdag<strong>en</strong> (Baker og Wigfield, 1999; Cipielewiski og Stanovich, 1992). Individer i moderne informationssamfund er omgivet af tekster overalt, hvor de færdes i hverdag<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det medfører ikke, at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte nødv<strong>en</strong>digvis giver sig i kast med at læse disse tekster. Der har derfor været fokus på samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder i <strong>en</strong> række undersøgelser. Disse har vist, at læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder hver især er g<strong>en</strong>sidigt forstærk<strong>en</strong>de faktorer, der virker positivt ind på hinand<strong>en</strong>. Læselyst er <strong>en</strong> forudsætning for, at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte bruger tid på at læse i hverdag<strong>en</strong>, og læseerfaring er stærkt relateret til udvikling<strong>en</strong> af læsefærdigheder. Børn møder sædvanligvis i skol<strong>en</strong> fulde af lyst til at lære at læse, skrive og regne. Hvordan elevers motivation og <strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t i læsning kan fastholdes og udvikles h<strong>en</strong> over grundskol<strong>en</strong>, så eleverne er parate til at gå videre i <strong>en</strong> ungdomsuddannelse, motiverede og med lyst til at lære, er et særdeles vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi mange voksne svage læsere beretter om dårlige oplevelser i deres skoletid. Udvikling af motivation til og <strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t i læsning og læring kan al<strong>en</strong>e af d<strong>en</strong> grund betragtes som mål for grundskol<strong>en</strong> i sig selv. I PISA 2009 defineres læse<strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t som ‘elevers læsemotivation og brug af læsning i hverdag<strong>en</strong>’. Begrebet læsemotivation omfatter både elev<strong>en</strong>s interesse for læsning, selvstændige forhold<strong>en</strong> sig til læseopgaver og elev<strong>en</strong>s interaktion med andre om læsning. Elev<strong>en</strong>s brug af læsning omfatter <strong>en</strong> afdækning af, hvor ofte og hvor meget tid elev<strong>en</strong> bruger på at læse i hverdag<strong>en</strong> og hvor mange og hvilke typer af læseaktiviteter, elev<strong>en</strong> beskæftiger sig med i hverdag<strong>en</strong>. I PISA søger man at afdække elevernes læsevaner bredt. Som det ses af figur 2.8, så indgår der mange forskellige faktorer i begrebet læsevaner. Det omhandler elev<strong>en</strong>s lyst til at læse, hvor meget tid, elev<strong>en</strong> bruger på læseaktiviteter i fritid<strong>en</strong>, art<strong>en</strong> og mængd<strong>en</strong> af papir- og elektroniske tekster, elev<strong>en</strong> læser, og <strong>en</strong>delig læsning i skol<strong>en</strong>. Elevernes læsevaner er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne selv har besvaret. Man bør derfor være opmærksom på, at der kan være flere mulige fejlkilder i disse data. For det Kapitel 2 <strong>–</strong> Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 57

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 58 første kan det store fokus på læsning i skol<strong>en</strong> og i medierne medføre, at elever oplyser at have brugt mere tid på læsning i fritid<strong>en</strong>, <strong>en</strong>d sandt er. For det andet kan kulturelle forskelle land<strong>en</strong>e imellem medføre, at man ikke umiddelbart kan samm<strong>en</strong>ligne elevers brug af læsning på tværs af lande. Figur 2.8. Læsevaner som begrebet operationaliseres i PISA Læsning i skol<strong>en</strong> Variation i online læseaktiviteter I PISA 2009 undersøges elevernes <strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t i og brug af læsning i hverdag<strong>en</strong> ved hjælp af følg<strong>en</strong>de kompon<strong>en</strong>ter: • Elev<strong>en</strong>s læselyst (interesse for at læse, fx læsning af skønlitteratur og fagtekster for eg<strong>en</strong> fornøjelses skyld) • Elev<strong>en</strong>s selvstændige forhold<strong>en</strong> sig til læseopgaver (fx oplevelse af selv at vælge og have kontrol over egne læseaktiviteter) • Elev<strong>en</strong>s interaktion med andre om læseopgaver (fælles mål for læseopgaver og samarbejdsevner) • Elev<strong>en</strong>s brug af læsning (fx omfanget af læsning og hvilke læseaktiviteter elev<strong>en</strong> beskæftiger sig med). 15-årige elevers læselyst Læselyst Læsevaner Variation læsematerialer Læsning i fritid<strong>en</strong> I dette afsnit kan man finde suppler<strong>en</strong>de informationer om OECD-elevernes læselyst: • PISA’s spørgeskema til afdækning af elevernes læselyst <strong>–</strong> figur 2.9 • En figur <strong>–</strong> 2.10 <strong>–</strong> der viser samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem OECD-elevers læselyst og deres læsefærdigheder • En tabel <strong>–</strong> 2.18 <strong>–</strong> der viser læselyst blandt elever i Nord<strong>en</strong> og samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem læsning i fritid<strong>en</strong> og læselyst og læsefærdigheder • En tabel <strong>–</strong> 2.19 <strong>–</strong> der viser kønsforskelle i læselyst i Nord<strong>en</strong>.