Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA-testen

Som det allerede er nævnt, er de elever, der er undersøgt i alle fire hidtidige runder af

PISA, PISA 2000, PISA 2003, PISA 2006 og PISA 2009, udvalgt på basis af alder, på

individniveau, og de går derfor i forskellige skoleformer, med en vis spredning over klassetrin,

og de har forskellige erfaringer både fra deres skolegang og fra livet uden for skolen.

Undersøgelsesdesignet i PISA-undersøgelsen er udformet af det internationale konsortium.

I 2009 er optaven delt mellem to konsortier under ledelse af Australian Council for Educational

Research (ACER) og Netherlands National Institute for Educational Measurement

(Cito). Desuden deltager Educational Testing Service (ETS), USA, National Institute

for Educational Research (NIER), Japan, og Westat, USA, som underleverandører.

Designet er udformet, så det bedst muligt opfyldte målet om at gøre data fra de deltagende

lande indbyrdes sammenlignelige på et videnskabeligt holdbart plan.

Detaljerede oplysninger om undersøgelsesdesign findes i kapitlet Metode og datakvalitet

bagerst i denne rapport.

Hvad PISA måler

PISA er baseret på en dynamisk model for livslang læring. Ved dynamisk forstås, at der

gennem livet sker en løbende tilegnelse af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige

for med succes at kunne indgå i en omskiftelig tilværelse. I modsætning til tidligere

internationale sammenligninger, der har koncentreret sig om “skolekundskaber”, som

disse er defineret ved en fællesnævner for de deltagende landes læseplaner, søger PISA at

fokusere på de kompetencer, der er nødvendige i “det virkelige liv”. Test i PISA blev

udviklet til at søge at måle de ting, 15-årige kan forventes at have lært og vil have brug for

i deres fremtidige liv, dvs. videre i uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet.

Testene har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder, eleverne ifølge læseplaner

bør have lært på et givent klassetrin.

Dette betyder dog ikke, at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold.

Det er jo netop sådan, at fx det at have kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige

principper er en vigtig forudsætning for at forstå fænomener og hændelser

i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere

over deres kundskaber og erfaringer og at behandle emner i forhold til deres eget liv,

herunder at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne

i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative

færdigheder, om end kun i en skriftlig form (og her indgår som tidligere nævnt ikke blot

tekster, men også diagrammer, kort og andre visuelle repræsentationer).

Kapitel 1 OECD programmet PISA

9

More magazines by this user
Similar magazines