Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 8 PISA undersøger <strong>unge</strong> m<strong>en</strong>neskers kompet<strong>en</strong>cer nær ved slutning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> undervisningspligtige periode. De <strong>unge</strong>, der er indgået i de <strong>international</strong>e PISA-undersøgelser i såvel 2000, 2003, 2006 som 2009, har på undersøgelsestidspunktet i det s<strong>en</strong>e forår været 15 år gamle. PISA er karakteristisk ved, at d<strong>en</strong> ikke vurderer kompet<strong>en</strong>cerne ud fra specifikke læseplaners indhold, m<strong>en</strong> i stedet ser på, hvor godt de <strong>unge</strong> kan bruge deres kunn<strong>en</strong> i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test, der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Vurderingerne sker udelukk<strong>en</strong>de ud fra skriftlige test, som er løst under <strong>en</strong>sartede, prøvelign<strong>en</strong>de forhold på de <strong>unge</strong>s skoler. Som nævnt ov<strong>en</strong>for er undersøgelserne g<strong>en</strong>taget med tre års mellemrum i nu fire om - gange, og formålet hermed har primært været at gøre det muligt for myndighederne i de deltag<strong>en</strong>de lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, m<strong>en</strong> også at få et indtryk af udvikling<strong>en</strong> over tid <strong>–</strong> om fx <strong>en</strong> int<strong>en</strong>siveret satsning på nogle bestemte felter giver sig udslag i forbedrede resultater. Endvidere har hver af de tre undersøgelsesrunder fokuseret særligt grundigt på et af de tre hovedområder, kaldet “domæner”, der testes: læsning, matematik og naturvid<strong>en</strong>skab. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet <strong>en</strong> række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om elevernes hjemmeforhold og om deres skoler samt selvrapporterede IT-kompet<strong>en</strong>cer. Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmels<strong>en</strong> af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. PISA’s metode OECD har som nævnt ov<strong>en</strong>for tidligere arbejdet med indikatorer for uddannelsessystemernes resultater og effektivitet, fx i de årlige publikationer under navnet “Education at a Glance”, og metod<strong>en</strong> her er primært baseret på statistik. PISA anv<strong>en</strong>der imidlertid <strong>en</strong> fremgangsmåde, der med h<strong>en</strong>syn til at vurdere <strong>en</strong> bred række af kundskaber, færdigheder og sociale kompet<strong>en</strong>cer på <strong>en</strong> regelmæssig basis er ud<strong>en</strong> fortilfælde. De særlige k<strong>en</strong>detegn ved fremgangsmåd<strong>en</strong> er: • Ori<strong>en</strong>tering mod uddannelsespolitiske spørgsmål. • Fokus på kundskaber og færdigheder demonstreret i opgaver med relevans for hverdagslivssituationer <strong>–</strong> både i fortsat uddannelse, arbejdsliv, familieliv og samfundsliv. • Bredde i geografisk dækning. • Regelmæssighed, idet testninger g<strong>en</strong>tages hvert 3. år. • Samarbejdsori<strong>en</strong>tering, idet repræs<strong>en</strong>tanter fra de deltag<strong>en</strong>de lande alle deltager i projektstyring<strong>en</strong>, ligesom alle deltag<strong>en</strong>de lande har kunnet levere bidrag og komm<strong>en</strong>tarer til testmaterialer. • Vid<strong>en</strong>skabelighed, idet et konsortium af verd<strong>en</strong>s før<strong>en</strong>de institutioner med h<strong>en</strong>syn til måling af kompet<strong>en</strong>cer, assisteret af ekspertgrupper bestå<strong>en</strong>de af verd<strong>en</strong>s før<strong>en</strong>de forskere ind<strong>en</strong> for de indgåede domæner, har stået for udarbejdelse af testmaterialet. Endvidere har ekspertgrupperne været assisteret af faglige refer<strong>en</strong>cegrupper med deltagelse fra <strong>en</strong> række af land<strong>en</strong>e i PISA.

PISA-test<strong>en</strong> Som det allerede er nævnt, er de elever, der er undersøgt i alle fire hidtidige runder af PISA, PISA 2000, PISA 2003, PISA 2006 og PISA 2009, udvalgt på basis af alder, på individniveau, og de går derfor i forskellige skoleformer, med <strong>en</strong> vis spredning over klassetrin, og de har forskellige erfaringer <strong>–</strong> både fra deres skolegang og fra livet ud<strong>en</strong> for skol<strong>en</strong>. Undersøgelsesdesignet i PISA-undersøgels<strong>en</strong> er udformet af det <strong>international</strong>e konsortium. I 2009 er optav<strong>en</strong> delt mellem to konsortier under ledelse af Australian Council for Educational Research (ACER) og Netherlands National Institute for Educational Measurem<strong>en</strong>t (Cito). Desud<strong>en</strong> deltager Educational Testing Service (ETS), USA, National Institute for Educational Research (NIER), Japan, og Westat, USA, som underleverandører. Designet er udformet, så det bedst muligt opfyldte målet om at gøre data fra de deltag<strong>en</strong>de lande indbyrdes samm<strong>en</strong>lignelige på et vid<strong>en</strong>skabeligt holdbart plan. Detaljerede oplysninger om undersøgelsesdesign findes i kapitlet Metode og datakvalitet bagerst i d<strong>en</strong>ne rapport. Hvad PISA måler PISA er baseret på <strong>en</strong> dynamisk model for livslang læring. Ved dynamisk forstås, at der g<strong>en</strong>nem livet sker <strong>en</strong> løb<strong>en</strong>de tilegnelse af de kundskaber og færdigheder, som er nødv<strong>en</strong>dige for med succes at kunne indgå i <strong>en</strong> omskiftelig tilværelse. I modsætning til tidligere <strong>international</strong>e samm<strong>en</strong>ligninger, der har konc<strong>en</strong>treret sig om “skolekundskaber”, som disse er defineret ved <strong>en</strong> fællesnævner for de deltag<strong>en</strong>de landes læseplaner, søger PISA at fokusere på de kompet<strong>en</strong>cer, der er nødv<strong>en</strong>dige i “det virkelige liv”. Test i PISA blev udviklet til at søge at måle de ting, 15-årige kan forv<strong>en</strong>tes at have lært og vil have brug for i deres fremtidige liv, dvs. videre i uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet. Test<strong>en</strong>e har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder, eleverne ifølge læseplaner bør have lært på et giv<strong>en</strong>t klassetrin. Dette betyder dog ikke, at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold. Det er jo netop sådan, at fx det at have k<strong>en</strong>dskab til grundlægg<strong>en</strong>de naturvid<strong>en</strong>skabelige principper er <strong>en</strong> vigtig forudsætning for at forstå fænom<strong>en</strong>er og hændelser i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på <strong>en</strong> vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og at behandle emner i forhold til deres eget liv, herunder at kunne g<strong>en</strong>nemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i <strong>en</strong> samfundsmæssig samm<strong>en</strong>hæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder, om <strong>en</strong>d kun i <strong>en</strong> skriftlig form (og her indgår som tidligere nævnt ikke blot tekster, m<strong>en</strong> også diagrammer, kort og andre visuelle repræs<strong>en</strong>tationer). Kapitel 1 <strong>–</strong> OECD programmet PISA 9