Snow, C. & A. Biancarosa

Snow, C. & A. Biancarosa (2003), Adolescent Literacy and the Achievement Gap: What do we Know and Where do we Go from Here? Carnegie Corporation, New York. Stanovich, K.E. (1986), “Matthew Effects in Reading: Some Consequences of Individual Differences in the Acquisition of Literacy”, Reading Research Quarterly, Vol. 21, s. 360-406. Stanovich, K.E. (2004), “Matthew Effects in Reading: Some Consequences of Individual Differences in the Acquisition of Literacy”, i R. Ruddell and N. Unrau (red.), Theoretical Models and Processes of Reading, 5 th ed., International Reading Association, Newark, DE, s. 454-516. Steen, I.A. (1987), “Mathematics Education: A Predictor of Scientific Competitiveness”, Science, Vol. 237, s. 251-253. Strickland, D.S. and D.E. Alvermann (2004), “Learning and Teaching Literacy i Grades 4-12: Issues and Challenges”, in D.S. Strickland and D.E. Alvermann (red.), Bridging the Literacy Achievement Gap Grades 4-12, Teachers College Press, New York, s. 1-13. Vansteenkiste, M., W. Lens and E.L. Deci (2006), “Intrinsic Versus Extrinsic Goal Contents in Self-Determination Theory: Another Look at the Quality of Academic Motivation”, Educational Psychologist, Vol. 41, s. 19-31. Vijver, F. van de and K. Leung (1997), “Methods and Data Analysis of Comparative Research”, i J.W. Berry, Y.H. Poortinga and J. Pandey (red.), Handbook of Cross- Cultural Psychology, Vol. 1 Theory and Method, Allyn and Bacon, Needham Heights, MA. Warrington, M., M. Younger and J. Williams (2000), “Students’Attitudes, Image, and the Gender Gap”, British Educational Research Journal, Vol. 26, No. 3, s. 393-407. Younger, M. and M. Warrington (1996), “Differential Achievement of Girls and Boys at GCSE: Some Observations from the Perspective of One School”, British Journal of Sociology of Education, Vol. 17, No. 3, s. 299-314. Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 93

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 94 Appendiks – eksempler på opgaver MACONDO Blændet af så mange og så vidunderlige opfindelser vidste folk i Macondo ikke, hvad de først skulle forundres over. Hele natten betragtede de de blege elektriske pærer, der fik strøm fra det anlæg, som Aureliano den Bedrøvede bragte hjem på togets anden rejse, og hvis plagende tumtum det tog tid og møje at vænne sig til. De har me des over de levende billeder, som den succesrige forretningsmand don Bruno Crespi viste i teatret med løvemunds-billetlugerne, fordi en person, der døde og blev begra vet i en film, og over hvis død de udgød bedrøvede tårer, viste sig lyslevende og for vandlet til araber i den næste film. Publikum, der betalte to centaver for at leve med i personernes omskiftelige liv, kunne ikke finde sig i denne usædvanlige hån og slog stolene i stykker. På don Bruno Crespis opfordring forklarede borgmesteren ved en bekendtgørelse, at filmen var et illusionsapparat, som ikke fortjente publikums liden skabelige voldsomheder. Ved denne nedslående forklaring mente mange, at de havde været ofre for en ny og pralende sigøjnerfidus, så de bestemte sig til ikke mere at gå i biografen, idet de mente, at de havde nok i deres egne prøvelser og ikke behøvede at græde over uvirkelige personers opdigtede ulykker. Macondo er et uddrag fra den colombianske forfatter Gabriel Garcia Márquez’ roman “100 års ensomhed” anvendt i PISA 2000, her citeret fra Samlerens forlags danske udgave fra 1986. Teksten klassificeres i PISA som en tekst, der kan læses for ens egen fornøjelses skyld, da det er romanens oprindelige formål. Før eleverne skal besvare spørgsmålene, er der en kort forklaring til teksten, som sætter den ind i en større sammenhæng: Afsnittet på den foregående side stammer fra en roman. I denne del af historien er jernbanen og elektriciteten netop kommet til den opdigtede by Macondo, og den første biograf er åbnet. Afsnittet beskriver, hvordan folk i byen reagerer på åbningen af en biograf i byen. Selv om den historiske tidsperiode og den geografiske placering af historien sikkert virker eksotisk på de fleste af vore dages 15-årige, så kan de forholde sig til at gå i biografen, og landsbybeboernes reaktion på filmene er både interessant og menneskelig. Macondo er et eksempel på en sammenhængende, berettende tekst, som på eksemplarisk måde beskriver, hvorfor personerne i historien opfører sig, som de gør, set ud fra et subjektivt synspunkt. Til Macondo-teksten blev der stillet spørgsmål, som kunne afspejle læsestrategierne ‘integrere og fortolke’ og ‘reflektere og evaluere’. Et eksempel herpå gives her.