Motioner dig gladere

sundhedibalance.dk

Motioner dig gladere

...

16 lørdagsliv SUNDHED

LØRDAG 17. NOVEMBER 2007 POLITIKEN

RUNDT OM SUNDT

Nanotema på ’Kemikaliedag’

På onsdag, 21. november, er det national

’Kemikaliedag’, der blandt andet arrangeres

af Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

Årets tema er nanoteknologi, og på programmet

vil der både være oplæg fra nationale

og internationale eksperter. Se mere

på www.kemikaliedag.dk.

GOD FANGST. Syge mennesker har

bl.a. godt af at spise fisk for at få dækket

proteinbehovet. Arkivfoto: Tine Harden

Mager kost sænker trykket

Ny forskning peger på, at magre mælkeprodukter

muligvis kan sænke blodtrykket.

Resultaterne fra det amerikanske

forskningsprojekt DASH-studiet viser, at

en mager kost, som indeholder meget

frugt og grønt og mange fedtfattige mælkeprodukter,

sænker blodtrykket. DASH,

der står for »kostmæssig tilgang til at

bremse forhøjet blodtryk«, har ifølge Mejeriforeningen

dramatisk blodtrykssænkende

virkning på niveau med medicin,

men den er endnu ret ukendt i Danmark.

I USA har kosten i 10 år været anvendt i behandlingen

af patienter med forhøjet

blodtryk. Ifølge Hjerteforeningen lider

600.000 danskere af forhøjet blodtryk.

Kostråd er ikke for de syge

Sund mad for raske mennesker – i skikkelse

af de otte officielle kostråd – er ikke

sund mad for de syge. »Mange patienter

tror fejlagtigt, at det er vigtigt, at de kommer

i gang med at spise grøntsager og

frugt. Men har de haft vægttab i forbindelse

med deres sygdom, skal vi kunne

forklare patienterne, at de for en tid faktisk

skal glemme alt om de sunde kostråd«,

siger diætist Lone Jacobsen fra Rigshospitalets

Ernæringsenhed til bladet Indenrigs.

For at få nok med energi og

protein skal disse patienter faktisk spise

bl.a. kød, fisk, mælk og ost. Også mellemmåltider

er vigtige, og her kan både flødeis,

ymer – og sågar marcipanbrød –

komme ind i billedet, forklarer Lone Jacobsen.

Tryksår koster dyrt

Tryksår er ikke et emne, der er fokus på i

sundhedssektoren. Men det burde der

være, skriver Hjælpemiddelinstituttet på

MarselisborgCentret i Århus. Det skønnes

nemlig, at mindst 10.000 personer årligt

rammes af tryksår alene i Danmark, og

omkostningerne er enorme: Herhjemme

er de anslået til 100.000 kroner per patient,

men en amerikansk undersøgelse

vurderer behandlingen af en europæisk

tryksårspatient til at koste 130.000-

170.000 kroner. Det er en tværfaglig opgave

at bekæmpe tryksår, der som bekendt

opstår ved længere tids bundet sengeleje.

Tryksår kan i yderste konsekvens medføre

døden. Således døde den lamme skuespiller

Christopher Reeve, bedst kendt i rollen

som Superman, i 2004 som direkte

følge af tryksår.

Undgå smerter hos tandlægen

Mange frygter smerterne hos tandlægen,

ikke mindst når f.eks. en visdomstand

skal trækkes ud. Men frygten er for langt

de fleste helt ubegrundet. For med hjælp

fra tandlægen kan man i dag få ’skræddersyet’

en effektiv smertedækning, der

kan spare folk for kvalerne, oplyser Tandlægeforeningen.

For cirka 450.000 patienter

er den blotte tanke om, hvad der

skal ske hos tandlægen så skrækindjagende,

at de vælger helt at blive væk. Men også

for denne gruppe er der god hjælp at

hente – bl.a. i form af fuld bedøvelse, som

ikke længere er noget, der kun foregår på

hospitalerne.

KAARE SKOVMAND

kaare.skovmand@pol.dk








IRENE HAGE

KVINDE

KROP OG SUNDHED



GADS FORLAG

TIL ALLE

KVINDER DER

ØNSKER ET SUNDT

OG LANGT LIV








Motioner

dig gladere

Fysisk træning kan mindske

eller måske helt forebygge

depression. Samtidig beskytter

det mod negativ stress.

MOTIVATION

Det er ikke længe siden, man mente,

at det var umuligt at danne nye

hjerneceller. Men når man træner,

sker der en række biologiske forandringer

i musklerne og i hjernen. Vi ved nu, at

nogle af disse processer arbejder sammen

om at gøre din

hjerne stærkere. Det er

altså muligt at danne

nye hjerneceller – du

CHRIS

MACDONALD


skal bare bevæge dig!

Udtrykket strong body =

strong mind er altså vir-

kelig sandt!

For et par uger siden skrev jeg en artikel

om en slags gødning for hjernen, der bliver

skabt af træning. BDNF (brain-derived

neurotrophic factor) hedder det, og det

har vist sig at fremme væksten af nye hjerneceller

og forbindelser mellem hjerneceller,

særligt i det område af hjernen, der

har med indlæring og hukommelse at gøre.

Det er rigtigt godt nyt, hvis man er interesseret

i at blive klogere – og hvem er

ikke det?

Ud over at fremme indlæring og hukommelsen

har de tilpasninger, der sker i

hjernen som følge af motion, vist sig at

hjælpe med at forsinke hjernens naturlige

aldringsproces (langsommere indlæring

og svagere hukommelse), og det kan

måske hjælpe i forebyggelsen af nedbrydningssygdomme

i hjernen som Alzheimers.

Det er det, vi på engelsk kalder en

win-win situation.

Stoppet næse?

Bihulebetændelse?

Pollenallergi?

Anbefales af øre-, næse- og halsspecialister

Kan købes på alle apoteker, vejl. pris 94 kr.

Brugsanvisning og måleske for salt medfølger

En måleske

med salt

og varmt vand

Der er endda mere endnu. Det viser sig

også, at de tilpasninger, der sker i hjernen

som følge af træning, også hjælper med

at beskytte hjernen mod negative følger

af stress. Vi står altså over for en win-winwin

situation.

Vind, vind og vind

Ikke nok med, at tilpasningerne fremmer

indlæringen og hukommelsen og beskytter

hjernecellerne mod aldring og for meget

stress. Det viser sig også, at de hjælper

med at mindske og måske endda at undgå

depression. Faktisk har nogle studier

vist, at for moderat deprimerede mennesker

havde træning lige så god effekt som

medicin eller psykoterapi.

Dermed være ikke sagt, at medicinering

og psykoterapi erstattes af et par

kondisko, men en kombination af adfærdsterapi

og træning eller medicinering

og træning eller i nogle tilfælde alle

tre kan måske være mere effektiv end terapi

alene.

I betragtning af alle de andre fantastiske

fordele, der er ved at motionere, giver

det ganske enkelt rigtig god mening at

indføre træning i hverdagen hos dem,

der kæmper med depression. Faktisk er

træning noget nær en magisk sundhedsog

velværeopskrift, og det er svært at finde

på argumenter imod at integrere det i

ethvert menneskes liv.

Når vi snakker om at styrke indlæringen

og hukommelsen i hjernen, er vi interesserede

i et område, der kaldes hippocampus.

Navnet kommer fra græsk og betyder

søhest. Måske umiddelbart et overraskende

navn, men området har form

som en lille søhest. Bliver der dannet nye

celler og forbindelser i hippocampus, har

du potentialet til at blive klogere. Så vi vil

gerne få ’søhesten’ til at blive større, ikke

mindre.

Skyl næsen Og tør

Miljøvenligt plast

(PEHD)

Se mere på

www.yogaprosess.com

Levende nyheder fra

danmarks bedste netavis

www.politiken.dk


...

POLITIKEN LØRDAG 17. NOVEMBER 2007

HOLD UD. Motion er en nødvendighed for både hjerne og krop. Arkivfoto: Mads Nissen

Men både stress og depression har vist

sig faktisk at omstrukturere og på en måde

få hippocampus til at krympe. Forskere

på McGill universitetet i Quebec fulgte

en gruppe mennesker i fem år. Hos dem,

der var dårlige til at håndtere stress,

krympede hippocampus, og de mistede

hukommelse og andre funktioner. Bemærk,

at kodeordet er ’dårlig håndtering

af stress’. Det betyder, at man ikke føler sig

i kontrol, eller at man føler sig totalt overbebyrdet.

Det er vigtigt at huske på, at stress er super

vigtig for at blive stærkere. Medmindre

vi bliver presset lidt mentalt og fysisk,

kan vi ikke blive stærkere. Så stress er ikke

dårligt. Men hvis man ikke får nok hvile,

eller hvis man føler, at man mister kontrollen,

bliver det dårligt.

Hippocampus er også en del af det, der

kaldes det limbiske system i hjernen, og

det handler meget om følelser. Depression

og humørsygdomme er blevet forbundet

med et fald i celler og forbindelser

mellem cellerne i hippocampus. Allerede

her burde du lægge to og to sammen,

da kronisk stress og depression ofte

går hånd i hånd.

Nogle former for antidepressive medikamenter

(f.eks. Paxil, Zoloft, Prozac, der

alle hører til ’Selective Serotonin Re-uptake

Inhibitor’ (SSRI)-gruppen) er kendt for

at stimulere kopiering af hjernestamceller

for at producere nye neuroner. Træning

gør det samme i forhold til at producere

nye neuroner i hippocampus.

Astrid Bjørnebekk på Karolinska Instituttet

har udført en serie forsøg på rotter

og opstillet en model for at forklare, hvordan

træning hjælper dem, der lider af depression,

og nøglen er dannelsen af nye

celler i hippocampus.

Så, moralen er altså, at hvis du gerne vil

have det godt, er du nødt til at motionere.

Kroppen og hjernen kan ikke føle sig godt

tilpas uden en given mængde træning.

Hvor meget skal der til? Ja, du gættede

det! Cirka 30-40 minutter om dagen, hvor

du får pulsen i vejret. I vintermånederne

kan humøret få et knæk, fordi vi har mindre

sollys og opholder os mindre udenfor.

Førstehjælp ved vinterdepression kan

være daglig motion og selvfølgelig masser

af søvn.

Nu ved du, at træning giver dig en win-

SUNDHED

lørdagsliv 17

win-win-win situation, men bare det at vide,

at træning er godt for din hjerne og

krop, garanterer ikke, at du springer op

fra sofaen og straks trækker i løbetøjet.

Du vil stadig have brug for motivation for

at komme i gang og fortsætte.

Generne påvirker motivationen

Ganske interessant er der en del, der tyder

på, at graden af vores motivation til at

motionere til dels styres af generne. Det

betyder, at nogle mennesker har nemmere

ved at motivere sig til at motionere end

andre. Det lader til, at hjernen styrer, hvor

meget aktivitet din krop er klar til, og at

den delvist bruger signalerne fra musklerne

til at afgøre det.

Teorien er, at hjernen har brug for at

være i kontrol – for at regulere energiforbruget

og den generelle ligevægtstilstand

i kroppen. I denne model afgør

hjernen, hvornår du har brug for at være

aktiv, og hvornår du ikke har. Hvor god

din hjerne er til at klare opgaven, er sandsynligvis

bestemt af generne.

I en artikel for nylig skrev jeg om, at vi

er dovne. Enhvers hjerne er programmeret

til at være doven, når det er muligt, for

at spare på energien, men det lader til, at

nogle mennesker er programmeret til at

være ekstra dovne og dermed meget

umotiverede for at motionere.

Det betyder ikke, at nogle mennesker

har en undskyldning for ikke at træne.

Det betyder bare, at nogle mennesker er

nødt til at arbejde hårdere for at få det til

at fungere. Fordelene vil være de samme,

og jeg har set selv de mest umotiverede

personer blive motiverede, hvis de kan

finde inspiration og motivation til at

komme i gang med et program og vedholdenheden

til at blive ved, indtil de

mærker fordelene.

Ganske interessant begynder nogle forskere

at overveje, om de gener, der gør et

menneske modtagelig for depression,

måske også gør træning mindre fornøjelig

eller mindre styrkende. Men moralen

er, at uanset om du er motiveret eller ej, er

du nødt til at finde en måde at få din daglige

motion på.

chris.macdonald@pol.dk

WWW

Læs mere af Chris MacDonald på Politikens

forbrugersite tjek.dk

More magazines by this user
Similar magazines