Sund og velsmagende mælk - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Sund og velsmagende mælk - LandbrugsInfo

Mælk – elsket og hadet

Susan Rønholt Hansen, cand.brom.

Chefrådgiver i Landbrug & Fødevarer

Danmark er et af de lande, der har det højeste mælkeforbrug. Set som gennemsnit opfylder såvel

børn som voksne anbefalingerne for, hvor meget mælk man bør drikke. Udsatte grupper får imidlertid

mindre mælk end anbefalet, og risikerer dermed at få i underkanten af næringsstoffer, især

calcium. Det er især blandt teenagepiger - men også voksne kvinder. 1

Næringsrige fødevarer

Mælk og mejeriprodukter spiller en væsentlig rolle i danskernes næringsstofforsyning, dels fordi de

er rige på mange forskellige næringsstoffer, dels fordi vi indtager dem i pæne mængder. Det mest

iøjnefaldende næringsstof er calcium – 60 % af danskernes calcium kommer fra mælk. Men mælk

er meget andet end calcium. Seks næringsstoffer findes i så stor mængde, at de må nævnes i

markedsføringen af mælk, og for ost, der er opkoncentreret mælk, gælder det hele ti næringsstoffer.

2

Fødevarestyrelsen anser at ½ liter mager mælk er passende for alle over 1 år. Hvis man spiser

varieret og efter kostrådene, er 250 ml dog nok. 3

Under 2 % af befolkningen spiser efter kostrådene. 4

1. Danskernes kostvaner 2003-2008

2. Bekendtgørelse om deklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer. Lovtidende 30.sep 2009

3. http://www.altomkost.dk/Fakta/Foedevarer/maelk_og_ost/forside.htm

4. Anja Biltoft-Jensen, DTU

HER TABEL OVER MÆLKENS BIDRAG TIL DANSKERNES NÆRINGSSTOFFORSYNING

Danskernes holdning til mælk

Den folkelige holdning til mælk er grundlæggende præget af selvfølgelighed – børn skal have

mælk, og mælk hører til i hjemmet. 4,5 Men enkelte, meget engagerede forbrugere med en meget

alternativ måde at læse og forstå forskningen omkring mælk og sundhed, sætter med jævne mellemrum

spjæt i debatten, stærkt hjulpet på vej af pressen. Kraftigt forsimplede eller ligefrem forkerte

udsagn om mælkens virkning er med til at så tvivl og danne myter i befolkningen.

Landbrug & Fødevarer overvåger debatmiljøerne og arbejder hårdt med at udrede og forklare,

hvordan tingene virkelig hænger sammen. Landbrug & Fødevarers hjemmesider formidler målrettet

til specifikke faggrupper, der arbejder med ernæringsformidling. 6

4. ”Danskernes holdning til mælk”, TNF Gallup, for Mejeriforeningen. 2010

5. ”Smagen af hjem”, Explora 2007

6. www.diaetistforum.dk

www.hjemkundskab.dk

Forskerne positive

Heldigvis er myndigheder og eksperter ikke i tvivl om mælkens gode egenskaber og vigtige rolle i

vores kost. Senest gennemførte DTU i 2010 en større litteraturgennemgang 7 for at få ret og vrang

på de mange modstridende påstande om mælk. Her konkluderede man, at en høj mælkeindtagelse

nedsætter risikoen for en række sygdomstilstande: Metabolisk syndrom, hjerneblødning, type 2

diabetes, tyk- og endetarmskræft, forhøjet blodtryk og muligvis også knoglebrud hos voksne. De få

undersøgelser, der findes, peger dog på, at meget mælk i kosten øger risikoen for Parkinsons sygdom,

prostatakræft og akne. Der er derimod ikke fundet nogen sammenhæng mellem mælkeindta-


gelsen og hjertekarsygdom eller brystkræft, og forekomsten af leddegigt, nyresten eller blærekræft

påvirkes sandsynligvis heller ikke af hvor meget mælk vi drikker.

7.”Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010”

DTU 2011.

Ny viden om mælkefedt

Siden 70’erne har mejeriprodukternes fedtindhold, og især den høje andel af mættede fedtsyrer,

været problematiseret. Intensiv forskning på dette område er imidlertid kraftigt på vej til at nuancere

debatten, og senest har danske forskere vist, at mættede fedtstoffer fra ost, til forskel fra smørfedt,

ikke hæver serumkolesterol. Det er helt nye data, der støtter den voksende forståelse af vores

komplekse fødevarer og deres samspil i kroppen. 8 Der kommer løbende ny viden, men det er endnu

usikkert, hvordan den vil lejre sig. Fedtrig mad giver stadig flere kalorier end mager mad, og

mættet fedt hæver stadig serumkolesterol. Men vi står over for et holdningsskift i forhold til fedtstoffer,

Hvor hurtigt det kan og vil afspejle sig i kostanbefalingerne, ved vi ikke. I mellemtiden skal danskerne

glæde sig over den gode smag i de næringsrige mejeriprodukter, og vælge de magre varianter

til daglig.

Landbrug & Fødevarer har som den eneste industriorganisation en repræsentant i den gruppe, der

udformer kommunikationen af de nye kostråd, som skal være klar i slutningen af 2012.

8. http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.11/fedt_fra_ost_sundere_end_smor/

More magazines by this user
Similar magazines