Hestens sidste rejse - Hestemagasinet.dk

REPORTAGE
HESTENS SIDSTE REJSE
Når hesten skal herfra er der mange
spørgsmål der skal tages stiling til. For
eksempel forsikringsforhold og om den
skal slagtes eller aflives
INDLEDNING
Hestens sidste rejse
AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN
Det er ofte en tung beslutning,
når den dag kommer,
hvor hesten ikke kan mere på
grund af alder, akut sygdom
eller kroniske lidelser. Hvad
skal man huske, og hvordan
foregår det, når hesten skal
ud på sin sidste rejse?
De færreste lades uberørte, når
de skal sige farvel til en hest, de
har kendt og arbejdet tæt sammen
med i måske flere år. I den
situation er der mange forhold,
man skal tage i betragtning, og
det kan være svært at overskue
16 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
midt i sorgen. For flere og flere
er hesten mere end bare et
landbrugsdyr. Den er blevet et
medlem af familien og skal
måske mere betragtes som et
kæledyr. Det har også ændret
holdningen til det, der sker med
hesten, når den skal herfra - og
bagefter.
Skal den aflives eller slagtes?
Hvorhenne og af hvem? Hvad
siger forsikringen? Og hvad
sker der, hvis hesten pludselig
ligger død på folden? Vi ser på
disse spørgsmål og flere i dette
tema om hestens sidste rejse.

Pludselig var
Picasso død
Louise Bergs heste
Picasso faldt død om
på folden
Dagen begyndte som alle andre søndage
med, at Louise Berg tog ud til sin 19-årige araber/connemaravallak.
Den blev hentet ind fra
folden, striglet, hun lagde lange liner på og
trak den ud på ridebanen. Hun arbejdede fra
jorden i den periode. »Picasso lavede pludselig
en bevægelse, han ikke plejede. Man kender
sin hest og dens bevægelsesmønster,
men den bevægelse var usædvanlig for ham.«
Derfor stoppede Louise Berg hesten. Den
virkede sløv, og hun blev rigtigt bekymret, da
den også begyndte at svede. Alt udstyret kom
af, og hun trak hesten hen til striglebommen
igen. Her begyndte den at svede mere, så hun
valgte at trække den ud på folden. »Der begyndte
han næsten at svede endnu mere, og
jeg blev bekymret for, om han havde kolik. Jeg
har aldrig haft en hest med kolik, så jeg anede
ikke, hvordan det så ud. Men jeg kunne huske,
at man skal gå rundt med den, så jeg gik
rundt med Picasso på folden, indtil han pludselig
stoppede.«
NU BLIVER JEG TRÆT
Picasso hang med hovedet, og det var
næsten, som om den sagde: Nu bliver jeg
træt, jeg lægger mig lige ned. Louise Berg
prøvede at holde ham oppe med tanke på kolik,
men det var ikke muligt. »Jeg følte, jeg
stod med vægten af hele hesten. Det kunne
ikke lade sig gøre.« Tre minutter efter lå Picasso
død på folden.
»Det var på mange måder en meget voldsom
oplevelse for mig, men jo også meget roligt
alt sammen. Der havde ingen dramatik
været overhovedet. Det virkede nærmest surrealistisk,
at han pludselig lå der død. Dagen
var begyndt som enhver anden dag, og halv-
I dag træner 30-årige Louise Berg sin venindes
smukke araberhoppe, Silver Baby, men det er helt
afgjort meningen, at hun skal have sin egen hest igen.
anden time efter jeg kom, var hesten død.«
Der boede nogle mennesker på den gård,
hvor Picasso stod opstaldet, og Louise Berg
gik ind til dem. Hun ringede til dyrlægen, som
dog ikke ville komme ud. »Hesten er jo død,
der er ikke noget, jeg kan gøre for den,« var
hans forklaring. Gårdens ejere forsøgte også
at ringe, men svaret var det samme. Hesten
var ikke forsikret, så en dødsattest var ikke
nødvendig af den årsag. Senere fik hun forklaret,
at det sandsynligvis var et blodkar, der var
bristet.
PROBLEMER MED AFHENTNINGEN
»Så måtte jeg jo ringe til DAKA og bede dem
om at hente hesten.« De kom ud mandag,
men på grund af tilkørselsforholdene måtte de
køre igen uden hesten. Tirsdag fik Falck slæbt
hesten ud til vejen, og DAKA kunne hente
den.
»Jeg var der slet ikke de dage, så jeg slap
for at se ham ligge under presenningen i tre
dage. Heldigvis var der nogle rare naboer,
som overtog det praktiske i forbindelse med
afhentningen.« Det hjalp heller ikke på situationen,
at Picasso døde kun fem dage før, Louise
Berg skulle aflevere sit speciale i forbindelse
med uddannelsen til landskabsarkitekt.
Det var svært at bevare koncentrationen om
studiet.
SVÆRT AT FINDE EN NY HEST
Set fra hestens side kunne det ikke være sket
på en bedre måde, men det var naturligvis lidt
af et chok for ejeren. »Jeg havde haft ham i 11
år, siden jeg var 15. Købet af Picasso var den
første voksenting, jeg sådan rigtigt selv
gjorde.« Louise Berg har ikke et overdrevent
sentimentalt forhold til heste, men alligevel
stod hun tilbage med en ensomhedsfølelse,
da båndet til barndommen på den måde pludselig
blev skåret over. »Det er fire år siden, og
jeg har søgt efter den rigtige hest lige siden. I
nogle perioder mere ihærdigt end andre. Jeg
har nok set på over 30 heste, men selvom jeg
savner at have min egen hest, kan jeg bare
ikke finde den rigtige. Måske leder jeg stadig
efter Picasso?«
MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
17

REPORTAGE
HESTENS SIDSTE REJSE
SLAGTERMESTEREN:
Spis mere hestekød for
dyrevelfærdens skyld!
Slagtermester Henrik Hansen opfordrer
til, at man spiser mere hestekød i
Danmark. På den måde kan man
undgå, at hestene bliver sendt ud af
landet til slagtning.
Henrik Hansen er ikke i tvivl - når hans
egne heste ikke kan mere, bliver de slagtet.
Alt andet ville være spild af godt kød.
Også resten af familien spiser hestekød
uden at rynke på næsen, inklusive datteren
på 14 og sønnen på 12. »Vi havde et
staldparty for nylig, og der serverede vi
også hestebøffer til alle i stalden. Hestekød
er velsmagende og billigt. Langt de
fleste af dyrene har haft et godt liv og har
fået alt det, de har brug for.«
Mange heste bliver i disse år chippet
og sendt ud af konsum, fordi reglerne
kræver, at man ellers indberetter foder
mod en pris på op til 1.500 kr. om året.
Det ærgrer fagmanden, da meget godt
kød bliver smidt ud på den konto, men
han forstår godt, hvorfor den enkelte hesteejer
kvier sig ved at betale ekstra for at
få lov at give sin hest kosttilskud.
»I dag slagter vi ikke så mange heste
mere, og det bliver færre og færre. I år
slagter vi nok 150 til 200 heste her på ste-
INDEN DU SENDER DIN HEST TIL SLAGTNING
Når hesten skal slagtes, bør man sikre sig,
at den virkelig bliver slagtet som aftalt.
Hvis den eksempelvis overdrages til en
tilfældig hestehandler eller opkøber, som
lover at lade den slagte, har man ingen
18 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
Slagtermester Henrik Hansen, Slagteriet
Nordkød, er selv hestemand og medlem af
Hestens Værn. Han ses her som kusk bag sit
tospand af frederiksborgere, Kefas og Sir Anton
det, mens det var næsten 300 heste om
året, da jeg begyndte at arbejde på Nordkød
for syv år siden.« De færreste slagterbutikker
har hestekød hjemme, men
man kan spørge efter det, så bliver det
skaffet hjem. Det er også muligt at købe
direkte fra nogle slagterier. »Der er
mange fordele ved hestekød - blandt andet
er det fri for urinsyre, så selv folk med
sikkerhed for, at den ikke i stedet ender
sine dage på en lastbil ned gennem Europa.
Slagteprisen er ofte højere i udlandet,
hvilket desværre frister svage sjæle.
Man kan vælge at gøre det på forskel-
urinsyregigt kan spise det uden problemer!«
SÅDAN FOREGÅR DET PÅ NORDKØD:
Når hestene ankommer til Slagteriet
Nordkød, bliver de trukket ind og derefter
straks slået ned. De når derfor ikke at
blive nervøse, forklarer Henrik Hansen.
Man kan dog også vælge en hjemmeslagtning,
hvis man foretrækker det. Så
kommer slagteren ud til det sted, man
ønsker, at slagtningen skal foregå. Der
benyttes altid en boltpistol, og bagefter
skal dyret afblødes.
lige måder. Nogle er selv i stand til at
overvære slagtningen, men det er en
voldsom oplevelse, og man kan i stedet
vælge at se hesten efterfølgende eller
lade en anden gøre det.

DYRLÆGEN
‘‘
Efterhånden som heste går fra overvejende
at være landbrugsdyr til i
højere og højere grad at blive set
som familiemedlemmer eller kæledyr,
bliver dyrlægerne på Ansager
Dyrehospital næsten udelukkende
bedt om at aflive medicinsk. Det er
blevet mere sjældent at se ejere, der
foretrækker at få hesten aflivet med
boltpistol.
Dyrlæge Bo Jørgensen,
Ansager
Dyrehospital, foreslår,
at ejeren ikke
overværer selve aflivningen,
uanset
hvilken metode
man vælger. Man bør heller ikke selv
holde hesten, men overlade dette til
en hjælper. Det er efter hans erfaring
bedre, hvis man siger farvel til hesten,
går væk og kommer tilbage, når den er
død og ligger fredfyldt på jorden. Både
Dyrlæge Bo Jørgensen fra Ansager
foreslår at ejeren ikke
selv overværer aflivningen
- afliver oftest medicinsk
før og efter aflivningen skal ejeren
have den tid, han eller hun har brug
for. På den måde vil man huske hesten,
som den var, da man sagde farvel, og
da den bagefter var død og lå helt
stille. Det kan være en voldsom oplevelse
for ejeren at se hesten falde til
jorden, og det kan tage lang tid at
komme sig, hvis man har oplevet en
aflivning, der har virket dramatisk på
en.
MEDICINSK AFLIVNING
Hesten får først en beroligende indsprøjtning.
Hvis den er lidt ophidset,
lægger man måske et kateder i venen
på halsen, så man ikke bliver forhindret
i at give aflivningsvæsken hurtigt
nok, fordi hesten hopper omkring.
Selve aflivningen foregår ved, at aflivningsvæske,
det vil sige koncentreret
bedøvelsesmiddel, bliver indsprøjtet
direkte i venen. Efter 20 til 30 sekunder
vælter hesten og ligger, som om
den var bedøvet. Der er ingen hjernefunktion,
men hjertet slår endnu i cirka
et minut. Efter et par minutter kan der
komme en vejrtrækning nærmest som
et gisp. Dette er dog ikke noget, hesten
selv oplever. Det skyldes nervesystemer,
som kører udenom hjernen.
Hvis aflivningsvæsken bliver givet
for langsomt, kan det føre til, at hesten
spræller. Det tager dermed længere tid
for hesten at dø, selvom den stadig er
bedøvet næsten med det samme.
AFLIVNING MED BOLTPISTOL
Principielt går det hurtigere, hvis man
afliver en hest med boltpistol. I løbet
af en tiendedel sekund er hesten væk.
Den bliver dog kun bedøvet af pistolen,
og man skal derfor efterfølgende afbløde
hesten - det vil sige, at man
skærer pulsåren over og lader blodet
løbe ud. Da hesten kun er bedøvet, slår
hjertet stadig, og det er derfor mange
liter blod, der pumpes ud.
Af samme grund vælger Bo Jørgensen
at rygmarvsstøde hesten, hvis
den er aflivet med boltpistol ude hos
hesteejeren, hvor det er både upraktisk
og makabert at stå med 10-20 liter
blod på jorden.
Med en 1 meter lang fleksibel stang
ødelægger man hjernen og rygmarven,
hvorved hesten dør. »Det er bedre for
ejeren, idet man slipper for blodet, og
hesten ser pæn ud bagefter, men det
er ikke acceptabelt for ejeren at overvære,
når hesten rygmarvsstødes,
selvom den naturligvis ikke mærker
noget,« forklarer Bo Jørgensen.
MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
19

REPORTAGE
HESTENS SIDSTE REJSE
DAKA
- når hesten ikke skal
eller kan bruges til konsum
Når man skal have bortskaffet en
hest, der er død, og den ikke skal eller
kan sendes til slagteri, er det
DAKA, man skal have fat i. Hvor man
hos slagteren får en slagtepris for
hesten, er det hos DAKA en serviceydelse,
man køber.
Det koster derfor et beløb at få afhentet
sin hest. Derudover er det ikke altid så
enkelt, som det lyder. DAKA afhenter
udelukkende på fast vej, og hvor de kan
køre ind og nå med deres kran. Ligger
hesten derfor et sted, hvortil der ikke går
en fast vej, vil det være nødvendigt at få
Falck eller andre til at bringe hesten ud til
nærmeste egnede sted. Det skal man
tænke på, når man vælger, hvor en hest
skal aflives. Falck tager en kilometerpris
for transporten, men har man tegnet et
abonnement for transport af sin hest til
eksempelvis dyrlæge, vil den sidste
transport af hesten være inkluderet i
abonnementet.
»Det er desværre ikke muligt for
DAKA at give et fast tidspunkt, hvor vi
kan afhente hesten,« forklarer administrerende
direktør Henrik Holst-Pedersen
Kremering af heste muligt
Der findes et enkelt firma i Danmark,
Dansk Dyrekremering, hvor man kan få
kremeret sin hest. Man kan vælge mellem
at få den kremeret alene eller sammen
med andre dyr, og prisen er lavere, hvis
man vælger den sidste løsning. Det vil typisk
være hesteejere, der ikke kan bære
20 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
Daka har ikke miljøgodkendelse til at
bruge deres fabrikker i weekenden og
derfor afhenter de kun i hverdage
fra DAKA. »Det ville give en langt højere
pris, og vi må hele tiden finde balancen
mellem service og pris. Det ændrer sig
dog løbende, og hvis vi på et tidspunkt
skønner, at servicen ikke er god nok i forhold
til de forventninger, folk har, må vi
selvfølgelig lave det om. Det vil i så fald
medføre en højere pris for alle.« I Sverige
er der en udstrakt service i forbindelse
med bortskaffelse af heste, men der er
prisen også en helt anden end her i landet.
Tidligere var der en ordning, så man
kunne få sin hest afhentet i weekenden,
men det er ikke længere muligt af miljømæssige
grunde. DAKA kan ikke få mil-
tanken om, at man bruger deres afdøde
hests krop i produktion eller til konsum,
men ikke ønsker at have en urne stående
med hestens aske. Dette kan dog også arrangeres,
og det er muligt at få en særlig
urne lavet, hvis man har bestemte ønsker.
Prisen for en typisk varmblod på 500 kg er
jøtilladelse til at benytte sine fabrikker i
weekenden, da der i så fald bliver klaget
over lugt- og støjgener fra naboer.
»I dag bliver hestene ikke længere
anvendt til kød- og benmel, der indgår
i fodring af andre dyr, på grund af smittefaren.
I stedet udvindes fedtet til
energi, der benyttes til biodiesel. Benmelet
bliver brugt på cementværker,
hvor det bliver brændt som et led i processen.«
MÅ MAN BEGRAVE HESTEN?
Hvis man skulle få lyst til at begrave sin
hest i baghaven, er det ikke muligt. Risikoen
for nedsivning til grundvandet
er ganske enkelt for stor. Henrik Holst-
Pedersen kender et tilfælde for 10 år siden,
hvor en mand blev meldt til politiet
af sin nabo, efter han havde gravet
sin hest ned med en gummiged.
Det kom til at koste ham dyrt. DAKA
blev tilkaldt og bedt om at holde klar
med en vogn, mens hesten blev gravet
op. Derudover var der udgiften til en
rendegraver samt kredsdyrlægens honorar.
I alt kom manden af med omkring
20.000 kr. for at få hesten gravet op og
bortskaffet på lovlig vis.
8.00 kr., hvis hesten skal kremeres alene,
og 5.500, hvis den kan kremeres sammen
med andre dyr. Begge priser skal tillægges
moms samt udgifter til transport og andet.
www.danskdyrekremering.dk

Forsikrings
forhold
Når hesten enten dør selv eller skal aflives/slagtes,
og man har den livsforsikret,
er der nogle forhold, man skal være opmærksom
på. Får man ikke den nødvendige
dokumentation og tilladelse fra forsikringsselskabet,
kan det betyde, at man
ikke får forsikringssummen udbetalt for
sin hest. Vi har spurgt to forsikringsselskaber,
hvilke forhold der gælder hos dem
i forbindelse med livsforsikringer. Man
kan også tegne uanvendelighedsforsikringer,
hvor det i tilfælde af, at hesten bliver
erklæret uegnet til ridning, er muligt at
lade hesten leve som eksempelvis avlshest
mod en udbetaling af en del af forsikringssummen.
ALM. BRAND HESTEFORSIKRING
HVIS HESTEN DØR SELV:
● Man skal kontakte Alm. Brand hurtigst
muligt, hvis hesten dør selv. De beder
så egen dyrlæge vurdere, om der skal
foretages en obduktion for at fastslå
dødsårsagen. Dette gøres samme
dag.
● Hvis hesten bliver akut syg eller skadet
og skal aflives/slagtes straks under
dyreværnsloven:
● Dyrlægen skal efterfølgende kontakte
10 GODE RÅD
‘‘
1. Tag selv ansvar for din hests skæbne
2. Sælg ikke din hest til en tilfældig hestehandler
eller opkøber
3. Lad dyrlægen komme ud i stalden og
aflive hesten, eller
4. Lad hesten blive slagtet på et slagteri
godkendt af Fødevarestyrelsen
5. Vælg et slagteri, der ligger så tæt som
Får man ikke den nødvendige dokumentation og
tilladelse fra forsikringsselskabet, kan det betyde, at
man ikke får forsikringssummen udbetalt for sin hest
Alm. Brand og sende en erklæring ind
på, hvorfor det er skønnet nødvendigt
at aflive/slagte straks. Nogle gange vil
Alm. Brand bede om en second opinion.
● Hvis hesten bliver syg eller skadet,
men det ikke er nødvendigt at
aflive/slagte straks:
● Man skal kontakte Alm. Brand og udfylde
en skadesanmeldelse. Derefter
tager Alm. Brands dyrlæge stilling til,
om sygdommen eller skaden er omfattet
af forsikringen eller ej, og hvad
der videre skal ske i sagen. Dette sker
inden for få dage.
ANDRE FORHOLD:
● Hos Alm. Brand får man udbetalt forsikringssummen,
men hvis man får en
slagtepris udbetalt på hesten, vil
denne blive fratrukket i forsikringssummen.
Uanset om hesten kan slagtes
eller ej, får man derfor det samme
beløb, nemlig forsikringssummen.
Alm. Brand har to livsforsikringstyper
med forskellig dækning.
Kilde: Privatdirektør
Pia Holm Steffensen
www.almbrand.dk
DANSK HESTEFORSIKRING
HVIS HESTEN DØR SELV:
● Man skal sørge for at få en attest fra en
dyrlæge på, at hesten er død, men bli-
muligt på hestens opholdssted
6. Se selv din hest, når den er død, eller
7. Bed en anden om at se, at hesten er
død
8. Vær sikker på, hvad din forsikring
dækker
9. Kontakt forsikringsselskabet, inden
hesten aflives/slagtes
ver den bortskaffet af DAKA, er det nok
med en kvittering på bortskaffelsen.
● Hvis hesten bliver akut syg eller skadet
og skal aflives/slagtes straks under
dyreværnsloven:
● Aflivningen eller slagtningen skal foretages
af en dansk autoriseret dyrlæge
eller på et dansk autoriseret slagteri.
Man skal sørge for en attest fra dyrlægen
på, at det har været nødvendigt
at aflive/slagte med det samme.
● Hvis hesten bliver syg eller skadet,
men det ikke er nødvendigt at
aflive/slagte straks:
● Dyrlægen kontakter forsikringsselskabet
og forklarer, hvorfor det skønnes
nødvendigt at aflive/slagte hesten.
Dansk Hesteforsikrings egen dyrlæge
foretager en bedømmelse af sagen,
og der gives tilladelse til
aflivning/slagtning, hvis denne er enig
i vurderingen. Dette sker samme dag
eller inden for få dage.
ANDRE FORHOLD:
● Man får hos Dansk Hesteforsikring udbetalt
det fulde beløb, hesten er forsikret
for. Får man en slagtepris for hesten,
beholder man den selv. Det har
således ingen indflydelse på forsikringsudbetalingen,
om hesten kan
slagtes eller ej.
Kilde: Kunderådgiver Merete Leth
www.nord-forsikring.dk
10. Sørg for at få dokumentation for, at
hesten er uhelbredelig syg, hvis hesten
skal aflives/slagtes akut
Fra pjecen Svigt ikke din hest, når den
skal dø udgivet af Dyrenes Beskyttelse i
samarbejde med Hestens Værn, Dansk
Rideforbund og Alm. Brand Dyreforsikring.