hvordan kommer vi fra teori til praksis? - Steno Diabetes Center

HVORDAN KOMMER VI FRA TEORI TIL PRAKSIS?
RETORISKE PERSPEKTIVER PÅ PATIENTUDDANNELSE

INDHOLD
SIDE 3
RETORIKERNE FÅR ORDET…
SIDE 4
DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER
SIDE 10
7 VÆRKTØJER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE
SIDE 12
DEN LANGE VEJ FRA PRAKSIS
SIDE 16
HVORDAN KAN PATIENTUDDANNERE BRUGE RETORIK?
Udgivet af Steno Health Promotion Center, januar 2012
Publikationen kan downloades fra www.steno.dk
Redaktion: Barbara Læssøe Stephensen, Michael Lykke, Ingrid Willaing
og Ulla Møller Hansen. Fotos: Mathias Bojesen. Layout: Katja Bjarnov Lage
STENO HEALTH PROMOTION CENTER er en integreret del af Steno
Diabetes Center og blev oprettet i 2010. Sundhedsfremmecentret arbejder
med pædagogisk og humanistisk forskning inden for tre områder:
sundhedsfremme, forebyggelse og patientuddannelse.
BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN Cand, mag. i retorik og internationalt
certifi ceret coach, ICCP. Har i en årrække holdt foredrag og kurser om ledelse
og retorik. Har bl.a. været taleskriver for Ulla Tørnæs og Svend Auken,
ekstern lektor på Institut for retorik og kommunikationschef. Senest har
hun kastet sig over formidling af kunst og kultur, som blandt andet skribent
i Politiken og vært på DR K’s Kulturgeist og Kunstdetektiven.
MICHAEL LYKKE Retorisk konsulent og indehaver af virksomheden
ØVERST OPPE. Har specialiseret sig i feltet pædagogisk retorik og
vejledning/feedback på underviseres kommunikation. Er blandt andet
tilknyttet Advokatsamfundet som underviser i retorik, Gymnasielærernes
Efteruddannelse som feedback-rådgiver og pædagogikum-uddannelsen
på Syddansk Universitet som underviser.

FORORD AF INGRID WILLAING STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 3
RETORIKERNE FÅR ORDET…
Den 29. November 2011 afholdt Steno
Health Promotion Center i samarbejde
med Dansk Sygeplejeråd konferencen:
’Deltagelse og dialog i patientuddannelse:
Hvordan kommer vi fra teori til
praksis?
Et af målene med at præsentere den
nyeste danske og internationale
forskning og udvikling inden for feltet
var at inspirere og skabe refleksion
over patientuddannernes rolle i
undervisning af kronisk syge patienter.
Det står klart efter konferencen, at der
er behov for konkrete metoder og
værktøjer til undervisning af patienter.
Især er den professionelle rolle som
facilitator i gruppebaseret undervisning
udfordrende - for hvordan fører
man en gruppe forskellige deltagere
igennem en læreproces, som alle får
gavn af, og som ingen tager skade af?
Steno Health Promotion Center
arbejder netop med forskningsbaseret
udvikling af nye metoder til patientuddannelse.
Det har blandt andet
resulteret i bogen ’I BALANCE MED
KRONISK SYGDOM’ samt et tilhørende
undervisningsmateriale, som giver
underviseren en række sundhedspædagogiske
redskaber til brug i
patientuddannelse.
Den røde tråd i arbejdet er at undersøge,
hvordan patientuddanneren kan
inddrage patienterne i undervisningen,
så de tager ejerskab for de beslutninger,
der kan føre til en hensigtsmæssig
ændring af deres liv med kronisk
sygdom. Og det er ikke underviseren,
der skaber forandring. Underviseren
støtter patienten ved at skabe rammerne,
så patienten selv kan skabe
den reelle forandring!
Som det også fremgik af konferencen,
er kronisk sygdom og patientuddannelse
et felt, der er fyldt med ord, med
teori. Og det er svært at omsætte teori
til praksis.
Et skridt på vejen kunne være, at vi
bliver mere bevidste om, hvordan vi
italesætter opgaven med at undervise,
vejlede og motivere patienterne.
Hvordan afspejler det sundhedsprofessionelle
sprog opfattelsen af patienterne
og opfattelsen af underviserens rolle?
For at få nye idéer og perspektiver frem,
har vi bedt to retorikere om at dele
deres refleksioner over konferencen
med os og give deres bud på de
udfordringer, de ser for patientuddannelse
fra et retorisk perspektiv.
Hvordan skaber man et nyt sprog
og et nyt billede af patienterne
og formålet med patientuddannelse?
Hvordan skaber man tillid hos
patienterne? Skal underviseren
overbevise? Hvordan kan underviseren
med sit sprog og sin måde at møde
deltagerne på skabe muligheder for
varige forandringer?
Det er nogle af de problemstillinger,
som bliver belyst og diskuteret i dette
magasin.
God fornøjelse!
INGRID WILLAING
forskningsleder for
patientuddannelse
på Steno Health
Promotion Center

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 4
DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER
MELANIE DAVIES
Patientuddannere vil ikke være bezzerwissere, der gør sig til eksperter i
andres liv. De vil være dialogbaserede, engagerede facilitatorer og jonglører
i dialog med deltagerne. Uden dagsordner. Men hvordan viser man engagement
uden at hente det i en forventning, et ønske eller bare et håb om at ændre
på noget? Hvorfor lytter man, hvis man ikke må reagere på det, man hører?
Patientuddannerne skal have et nyt ethos, som retorikeren kalder det.
Og retorikeren har en ide om, hvor patientuddannerne skal starte:
med at vedkende sig, at de har et formål: At overbevise.
”The roles are not well developed”
er det sidste Barbara Redman når
at hviske til mig, da vi haster ud.
Den amerikanske professor, forsker
og hovedtaler på konferencen og jeg
har talt sammen i ti minutter, da vi
opdager, at vi pludselig befinder os
midt i en workshop og må liste os ud.
For straks at se os omringet af en
anden workshop. Der er, i bogstaveligste
forstand, et tæt pakket program
i dag, og hele Moltkes Palæ myldrer
med folk med bud på, hvordan man
kommer fra teori til praksis i
patientuddannelse.
Da jeg aflytter optagelsen hjemme
i min skrivestue, hører jeg Barbara
Redmans ord om og om igen. Når den
lille, bestemte amerikanske dame
insisterende hvisker ”the roles are not
well developed”, lyder det lidt som The
Log Lady i Twin Peaks, der igen og igen
minder Agent Cooper om, at the ”the owls
are not what they seem”. Det noterer jeg
mig. Og vender tilbage til. For her er det
mig, der er Agent Cooper, en retoriker
sendt på en mission i et nyt territorium,
på udkig efter retoriske missing links
eller forhindringer for at komme fra
teori til praksis i patientuddannelserne.

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 5
Sådan noget kan man bede retorikere
om, fordi retorik dybest set er et fag,
der handler om, hvordan man kommer
fra teori til praksis: Hvordan man
får de abstrakte tanker, holdninger
og følelser, man bærer i sig, bedst
materialiseret, så andre kan tage
dem til sig.
Det første, en retoriker vil se på,
er, hvordan rollerne er fordelt i
situationen. Hvem vil hvem noget?
Derfor klinger Barbara Redmans
ord stadig i mine ører. ”Rollerne er
ikke klart nok defi nerede…” Og jeg
går på udkig efter, hvordan rollen
som underviser i patientuddannelse
egentlig italesættes...
”
The
outcome of
patient education
should be for
patients
to live a life
where the illness
steps in the
background…
BARBARA REDMAN
Hvad underviseren ikke skal…
”Vores egen rolle er rigtig svær”, som
ergoterapeut Lone Rømer fra Solrød
Kommune siger, ”Vi skal passe på, at
vi ikke kommer til at sætte målene.
Selvom vi prøver at trække os og
lade folk selv sætte målene, har vi
med vores baggrund som sundhedsprofessionelle
ofte en skjult plan, som
vi ikke altid selv er klar over. Det synes
jeg kan være et kæmpe dilemma..”
Efterhånden som formiddagen går,
tegner der sig et tydeligt billede af,
hvad den moderne patientuddanner
i hvert fald IKKE skal:
Ikke implementere strategier på et
udokumenteret grundlag, ikke have
en dagsorden, ikke diktere, hvad der
er det rigtige for patienten, ikke have
forventninger om bestemte resultater,
ikke tale i et fagsprog, ikke tage
udgangspunkt i abstrakter, men
i patienternes egen virkelighed.
”Men hvad må man så?” Fristes
man til at spørge. ”Hvordan ved man,
hvad man skal?”
”It is quite tough and quite skilled
to actually stand back, doing less,
and letting the people in the group
BARBARA REDMAN
ETHOS Udtrykker den tillid, som modtager har til afsender af et budskab.
Ifølge Aristoteles udgør ethos summen af de tre ethos-dyder:
1. Talerens faglige kompetence inden for sit felt.
2. Talerens evne til at vække sympati for sin person.
3. Talerens evne til at komme tilhørerne i møde. - Har taleren et højt ethos,
behøver han ikke bruge så mange kræfter på at begrunde og argumentere
for sin sag, da tilhørerne umiddelbart stoler på, hvad der bliver sagt.
ARISTOTELES (384 f.Kr.- 322 f.Kr.) var en græsk fi losof. Sammen med
Platon regnes han for den, der har haft størst indfl ydelse på den vestlige
verdens tanker. Aristoteles var den første til at skrive en lærebog om Retorik.

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 6
do more,” medgiver den engelske
professor Melanie Davies, ”Style
matters: tone of voice, body language,
willingness to include questions. And,
ultimately, that you can ultimately accept
if someone does not want to make
a change. The style and the way the
educators interact is really important.
People who cannot stand back, should
not be doing patient education.”
Af en forsamling, der er opmærksomme
på ikke at være fordømmende
eller have løftede pegefingre, er de
forbløffende villige til at vende pege-
fingeren mod sig selv og få øje på egne
fejl og fejlgrupper.
”Når underviserne taler mindre,
får patienterne større udbytte,”
konstaterer forskningsleder på Steno
Health Promotion Center, Ingrid
Willaing, fra talerstolen. ”Og de
kæmper hårdt for det,” tilføjer hun.
Og her spidser jeg ører. For der var
den igen: Den ”kamp”, som underviserne
tilsyneladende er præget af.
Som ergoterapeaut Lone Rømer fra
Solrød formulerer det: ”Man kan godt
kæmpe lidt med sin rolle: Hvor meget
skal man gå ind og disciplinere folk og
bestemme over dem? De skal jo ikke
svæve frit rundt i egen tilstand. Folk
skal have noget information. Men vi
skal passe på med at overtale nogen til
noget. Den er rigtig svær, den balance.
Hvordan finder vi ud af, hvad det er for
et niveau, folk gerne vil vide hvad på?”
Oppe på scenen har et hold skuespillere
taget fat på at gennemspille en
scene, som den kan udspille sig i et
patientuddannelsesforløb. Den ene
skuespiller agerer patientuddanneren
Helle, der kæmper for at holde sin
dagsorden, men ikke rigtig kommer
nogen vegne. Undervejs laver hun
et intermezzo for at bede om råd fra
forsamlingen: ’Hvad skal jeg gøre?’
- ”Det er patienterne, ikke dig, det
handler om”, formaner en tilhører
hende.
- ”Drop at have en dagsorden.”
- ”Brug dine ører dobbelt så meget
som din mund.”
- ”Du skal ikke stå oppe ved tavlen,
men sætte dig ned blandt deltagerne.”
- ”Spørg i stedet for at komme med
svarene”.
Instrukserne falder prompte,
og der er fuld konsensus blandt de
publikummer, der tager ordet.
”
FORUM TEATERGRUPPE
Retorik er
den kunnen,
der gør os i stand
til at mønstre
de mulige
overbevisende
elementer
i ethvert givent
stof…
ARISTOTELES
Der er tilsyneladende meget, man
IKKE må som moderne patientuddanner.
Og først og fremmest er
det tydeligt, at man ikke må være
belærende.
Gode intentioner
I retorisk forstand er ”det belærende”
ellers netop et af de tre retoriske
hovedformål, man kan have som taler.
Der er i den klassiske retorik intet
negativt forbundet med det belærende.
Det betegner ganske enkelt den
kommunikation, som har til formål
at overføre viden til andre.

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 7
Men for den, der bevæger sig rundt
i Moltkes Palæ i dag under workshops
og foredrag, er det tydeligt, at man
for længst har frabedt sig rollen
som den belærende. Det har en
decideret negativ klang og matcher
tilsyneladende dårligt den pædagogiske
formel i patientuddannelserne
med dialog og deltagelse som
omdrejningspunkt.
Heather Daly, sygeplejekonsulent
fra England, som står for en af dagens
workshops, trækker den generelle
opfattelse skarpt op: ”Traditionally
the healthcare profesionel has been
seen as the expert, but he is not.
He is in some areas, but the patient is
the expert on living with the disease.”
Som patientuddanner har man
målgrupper, der er meget forskelligt
disponerede vidensmæssigt,
behovsmæssigt og socialt. Hvis man
alene har som formål at hæve deres
vidensniveau, er der så overhovedet
nogen sikkerhed for, at de kan bruge
den information til noget ? Der er også
kulturelle, strukturelle faktorer, som
alle talerne indvender, som spiller ind
på, om viden omsættes til handling.

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 8
Så reelt set er det vel rigtigt at betragte
formålet med patientuddannelse som
at belære og overføre viden. Men det
virker, som om man, i sin iver for at
komme gammeldags autoritet til livs,
er gået bort fra overhovedet at have
en intention.
”I suppose we ultimately have to
accept, that some people just do not
want to change their lives, ” siger
Melanie Davies, forsker og professor
fra Leicester og en af dagens hovedtalere.
Men hvordan forhindrer man, at
det bliver til ren handlingslammelse
hos underviseren eller slet og ret
resignation?
INGRID WILLAING
”
De sundhedsprofessionelle
skal lære at
kommunikere
i patienternes
univers og ikke
omvendt.
Og der ER en
forskel
INGRID WILLAING
”Hvis vi skal have resultater, så skal vi
have fat i det, der står i deltagernes
talebobler”, som Jane Rohde Voight
fra Steno Health Promotion Center så
smukt siger det under sit oplæg om
den sundhedspædagogiske jonglør.
Men hvordan får man som underviser,
facilitator eller jonglør overhovedet
noget frem i deltagernes talebobler?
Hvordan sikrer man en udvikling - at
der ikke står det samme i taleboblen
før og efter en patientuddannelse?
Kan man det uden en intention?
Jeg plejer at sige, at den eneste
retoriske ytring, der er uden nogen
form for intention, er, når nogen
nynner for sig selv. Lige så snart
man nynner for nogen, er man i færd
med en retorisk handling, der har
en intention. Den, som nynner, kan
have til hensigt at bevæge nogen til
at gå eller blive - eller ønsker måske
blot at gøre dem i godt humør. Den,
der underviser, kan have til hensigt
at belære eller fravælge at være
belærende. Men må så gøre sig klart,
hvilken intention han sætter i stedet.
De undervisere, der er helt uden
intentioner, er ikke del af en dialog.
De nynner for sig selv.
At gå fra at belære til at motivere…
Så spørgsmålet er: Hvis patientuddannerne
ikke længere vil belære
med alt, hvad det indebærer af
autoritet, ulighed og enetale, hvad
så? Hvad er deres rolle, deres
formål? Hvis man ikke længere har
intentionen om at overføre viden til
patienterne, hvilket formål har man
så? For retorikeren er svaret enkelt:
Underviseren vil overbevise!
Og som den retoriske efterforsker på
konferencen, kan jeg ikke lade være
med at tænke: Måske er problemet
ANNEGRETE JUUL NIELSEN
med at komme fra de gode teorier til
den gode praksis slet ikke forårsaget
af uvilje mod at give slip på autoritet
og gamle vaner? Men snarere forårsaget
af en usikkerhed overfor,
hvad der er rigtigt at fylde i sin egen
taleboble, sin egen rolle - eller sit eget
ethos, som retorikerne kalder det.
Altså den karakter, man som
underviser bygger op for at skabe
troværdighed og tillid hos dem, som
man kommunikerer med.
Eller vil selve det at forholde sig
strategisk til sin egen rolle som

DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 9
underviser straks udløse alarmer
hos patientuddanneren? Adjunkt
Annegrethe Juul fra folkesundhedsvidenskab
formulerer et forbehold
ved at sige: ”Ligegyldigt hvordan et
undervisningsforløb er designet,
vil det indeholde nogen forventninger,
der kan forhindre udbyttet for folk”.
Det er sundt med skepsis. Men måske
er det også ud af denne skepsis
over for det at have forventninger
og formål, at der opstår et vakuum
for patientuddannerne? For uden
forventninger, hvad laver man så
overhovedet der, sammen med
patienterne? Frataget alle intentioner,
forventninger, eller vilje slet og
ret, står patientuddanneren med et
udhulet ethos. Uden en klar rolle.
For hvordan bliver man en troværdig
og vedkommende karakter i rummet,
hvis man ikke er der, fordi man vil
nogen noget?
”The purpose of patient education is
that the patient’s disease comes in
the background, and life is put in the
foreground,” siger Barbara Redman.
Så patientuddanneren har et formål!
Men rollerne er ikke veludviklede,
som hun hviskede varslende på
”
Ligegyldigt
hvordan et
undervisningsforløb
er
designet, vil det
indeholde nogen
forventninger,
der kan forhindre
udbyttet for folk
ANNEGRETE JUUL
NIELSEN
min båndoptager i begyndelsen af
dagen. Og jeg må give hende ret.
Men tror nu også, at den retoriske
konsulent har identifi ceret en af de
manglende brikker. Med retorikerens
øjne mangler patientuddanneren at
erkende, at den reelle intention, det
retoriske ærinde, er at overbevise.
At være persuasiv. Og det er ikke
et nyt, fordækt prædikat, men
simpelten en præcisering af, at
patientuddannerens formål er
at bruge sin viden til at forandre
handlemønstre og holdninger hos
patienterne.
Patientuddanneren har i dag kastet
den belærende skolemesterkappe
af sig, men det betyder desto mere,
at det er vigtigt at udvikle et nyt
ethos, hvor man vedkender sig, at
man har et persuasivt formål.
Selv om man skal respektere
patienternes usikkerhed, modvilje
og uhensigtsmæssige livsvalg, så
har patientuddanneren grundlæggende
et ønske om at motivere til
forandring! Patientuddanneren vil
patienten noget! Iført det persuasive
arbejdstøj kan man række ned i den
retoriske værktøjskasse og fi nde
de redskaber, der gør kommuni-
OM AT GÅ FRA AT BELÆRE TIL AT BEVÆGE OG MOTIVERE
Ifølge Cicero er det ikke er nok at formidle sin viden. Taleren er også nødt
til at behage tilhørerne og vække deres sympati, hvis ikke de skal miste
interessen for stoffet. Og endelig er taleren nødt til at engagere tilhørernes
følelser og engagere dem i stoffet, hvis han skal gøre sig håb om, at hans
ord også skal føre til handling og ændring af adfærd.
Den retoriske tale har tre hovedformål:
DOCERE – AT BELÆRE
Når taleren underviser og informerer tilhørerne.
DELECTARE – AT BEHAGE
Når taleren vækker sympati og kommer tilhørerne i møde.
MOVERE – AT BEVÆGE
Når taleren berører og engagerer sine modtageres følelser.
CICERO (106 f.Kr. - 43 f.Kr.) er sammen med Aristoteles en af nøglepersonerne
i retorikhistorien. Fungerede som senator, retoriker
og advokat i det antikke Rom.
kationen tillidsvækkende, vedkommende
og overbevisende.
For det er netop i den persuasive
værktøjskasse, at man fi nder
redskaberne til en kommunikation,
som tager udgangspunkt i modtageren,
udviser respekt for den, man kommunikerer
med, og fi nder det fælles
værdigrundlag, der skaber tillid og
tro på forandring.
“Note til mig selv”, slutter jeg af med,
på agent coopersk vis at konkludere på
båndoptageren: “Hos oraklet I Delphi,
hvor antikkens borgere søgte hjælp til
selvhjælp, stod der over døren: “Kend
dig selv.“ Enhver forandring starter
med at erkende, hvem man er. Og for
patientuddanneren at vedkende sig, at
man har et persuasivt formål!
At man vil motivere til forandring!

7 GODE REDSKABER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 10
7 GODE REDSKABER FRA
RETORIKKENS VÆRKSTØJKASSE
Retorik har siden antikken arbejdet
med at definere de elementer,
der gør en taler tillidsvækkende og
værd at lytte til. En af konklusionerne
er, at det ikke er mængden af
information, der sikrer informationsniveauet,
men det, at den bliver
kommunikeret overbevisende.
Og i den retoriske værktøjskasse
finder vi netop de redskaber, der
kan komme den underviser til gode,
som sigter mod involvering,
engagement, empati og ligeværd.
1
ETHOS Modtagerne danner sig
et billede af underviseren ud fra
den information, som de har til
rådighed: Om f.eks køn, alder, sprog,
påklædning, kropssprog og titel og
vejer det op over for deres individuelle
erfaringer. Måske er de ikke vant til,
at kvinder kan være autoriteter? Måske
har de gode erfaringer med erfarne
sygeplejersker og tillægger derfor den
titel stor autoritet og tillid? Måske har
de dårlige erfaringer med sundhedssystemet,
så alene en påklædning, der
viser, at man repræsentere sundhedssystemet,
i sig selv vækker modvilje?
De erfaringer, som modtagerne har
med sig, tæller i opfattelsen af
underviserens ethos. Men de er
ikke nødvendigvis afgørende.
Underviseren har mulighed for at
forandre og justere sit ethos ved
at være opmærksom på nogle
enkle virkemidler:
· Skabe identifikation ved at inddrage
sig selv i stoffet og ved at bruge
eksempler fra det fælles erfaringsgrundlag
– f.eks “Kender I det...”
· Opbygge sympati ved at spørge,
anerkende og give plads til
deltagerne.
· Optjene respekt, ikke gennem
fagtermer og fremmeord, men ved
at understrege sin erfaring og
demonstrere fagligt ansvar i styring,
stemmeføring og kropssprog.
Underviseren bør gøre sig klart, at
deltagernes oplevelse af ham eller
hende som person er en lige så
væsentlig faktor for at nå igennem
med sit budskab som det stof, man
ønsker at formidle. Ethos bygges
hverken op ved at tilpasse sig eller
stive sig af. Den overbevisende
underviser justerer sit ethos, så det
forbliver i øjenhøjde. Så respekten
underbygger argumentationen.

7 GODE REDSKABER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 11
2
GENSIDIGHED Den overbevisende
retorik bygger på gensidighed.
Den, som vil overbevise, bør kunne
lytte, fordi gode argumenter kræver et
indgående kendskab til, hvilke værdier
ens modtagere har: ”Det er vigtigt at
spise sundt,” ligger måske i toppen af
værdisættet for nogle, mens det hos
andre kan ligger under en værdi som:
“Det er vigtigt, at det er nemt.“
- Retorikken forsøger ikke at ændre på
værdigrundlaget, men forsøger i
stedet at skabe argumenter, der giver
mening ud fra de værdier, som man
har med sig. Man kan have nok så
meget ret, men hvis modtagerne bliver
slået ud af ens udsagn, kan man ikke
bevæge dem. Derfor er god argumentation
den, der finder et fælles
fundament med deltagerne og fører
dem med sig ved hjælp af tillid. “Det er
nemt at spise sundt,” eller “livet bliver
nemmere, når man også spiser sundt.“
3
FØLELSER Overbevisende retorik
inddrager følelserne. Den, der
bevæger sig væk fra det belærende og
ind på det motiverende, skal også turde
bevæge sig ind på det følesesmæssige
område. For patienterne er følelserne
en helt naturlig del af bedømmelsesgrundlaget,
for meget modstand eller
motivation begynder som en umiddelbar
”mavefornemmelse”. Derfor er
det også vigtigt at tale til følelserne.
4
BYG PÅ ERFARINGER Træk på
deltagernes egne erfaringer.
- ”Spørg dig selv”sagde Bill Clinton til
vælgerne under sin kampagne for at
blive genvalgt som præsident.
- ”Spørg dig selv: Har du det bedre i
dag end for fire år siden?” Han blev
som bekendt genvalgt. I stedet for at
fremlægge facts og resultater fra sin
regeringstid trak han på vælgernes
egne erfaringer. Vore egne erfaringer
stoler vi nemlig på og nok så vigtigt:
De kan ikke modsiges af andre.
5
EKSEMPLER Det næstbedste
argument efter vore egne erfaringer
er andres erfaringer. Melanie Davies
udtrykte det fint på konferencen ved at
sige: “Vi ved, at folk bliver mere påvirkede
af dem, de sidder ved siden af i
gruppen, end af underviseren!” – Giv
deltagerne muligheder for at dele deres
erfaringer og brug selv eksempler i
argumentationen. Det kan være casestories,
anekdoter eller pædagogiske
sammenligninger, f.eks: ’Undervisning
er lige som ballet. Det er hårdt arbejde,
men skal helst virke legende let.’
”
Taleren bør
tale således,
at han belærer,
behager og
bevæger sine
modtagere.
At belære er en
nødvendighed,
at behage en
fornøjelse, at
bevæge en sejr!
CICERO
”
Intet er så
utroligt, at
veltalenhed ikke
kan gøre det
acceptabelt
CICERO
6
FOKUS Dialog og deltagelse er
vigtige elementer i undervisningen,
men ikke i sig selv garanti for kvalitet,
hvis ikke man kombinerer dem med
fokus. Hvis man ønsker fuldt udbytte
af dialogen, bør den være fokuseret, så
man kommer i dybden der, hvor
læringen ligger. Ansvar for fokus
ligger hos underviseren, som sørger
for, at dialogen hele tiden bevæger sig
i dybden frem for ud af en tangent. Sæt
f.eks en tidsramme for en diskussion
eller sørg for at uddrage de centrale
pointer i forhold til temaet, hvis ikke
patienterne gør det.
7
VÆR KONKRET Vælg et stilleje,
der viser, at man opfatter sig selv
som ligeværdig. Brug almindeligt
sprog frem for mange fagbegreber.
Bed f.eks modtagerne om selv at
oversætte og digte med, så I opbygger
et fælles begrebsapperat. En god
tommelfingerregel er, at det konkrete
ofte er mere overbevisende end det
abstrakte: Hvis en person i gruppen
har en positiv oplevelse med at dyrke
zumba, er der sandsynligvis mere
overbevisningskraft i den historie, end
der er i en statistisk redegørelse for de
gavnlige virkninger af zumba.

DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 12
DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS…
På deres vej hjem spurgte vi forskellige deltagere på dagen: Hvad skal du hjem og gøre anderledes imorgen?
”Ikke imorgen måske, men på sigt vil jeg gerne lave
et modul til dem, der laver patientuddannelser.”
WINNIE ANDERSEN, DANSK CENTER FOR PATIENTSIKERHED
”Jeg skal hjem og have læst noget mere litteratur.”
KIRSTEN FREDERIKSEN, SYGEPLEJERSKE
”Jeg fi k noget inspiration til en artikkel, jeg er ved at
skrive til Sygeplejersken - især om de manglende etiske
retningslinier, eller fremgangsmåder og screening.”
IDA STORM, KANDIDATSTUDERENDE PÅ RUC
”I morgen skal jeg have studiedag! Og så i overmorgen
skal jeg se nogen patienter, og der skal jeg prøve at gøre
det endnu mere deltageraktivt.”
DORTE HEIDE, PATIENTPLEJEN
”Vi har lidt planer om at ændre vores værktøjer,
og vi er i gang med at øge selfcare og vil gerne have
lidt mere patientinvolvering”
BIRGITTE BECK, NYREMEDICINSK AFDELING
”Det er et meget komplekst område,
og det har dagen også vist.”
ANNE SOFIE JENSEN, PH.D.STUDERENDE I SYGEPLEJEVIDENSKAB
”Jeg har fået noget med hjem om formidling, som man
kan tænke lidt over. Blandt andet det om piktogrammer
og fl ow, som jeg også har hørt om. Jeg er inspireret,
men noget konkret, det kan jeg ikke sige. ”
STIG BRØNDUM, PROJEKTLEDER
”Det her kan man ikke lige gå hjem og gøre. Det er alt
for komplekst og indeholder alt for mange elementer
til, at man lige kan implementere det fra den ene dag
til anden. Det er jo en proces. Vi har været i gang i fl ere
år med at omtænke patientuddannelse, men måske
om tre år vil det det her have betydet et og andet.”
NANNETTE JENSEN, UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE
”Det er meget vigtigt ikke at tro, at autoritet er
gammeldags, og at nu skal det hele være samarbejde.
Der er en vidensautoritet, der er vigtig at fastholde.
Områder, som man som professionel, skal være stolt
af at have viden indenfor, og hvor man skal levere
professionialisme til patienterne og tage ansvar for det,
man gør. Men patienterne har jo også autoritet, de er
de eneste, der er eksperter på deres hverdag,
og hvad det vil sige for dem at leve med sygdommen.”
SØREN SKOVLUND, GLOBAL DIRECTOR, PATIENT RESEARCH

DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 13
Steno Health Promotion Center
satte i november 2011 fokus på
patientuddannelse med konferencen
’Deltagelse og dialog
i patientuddannelse: Hvordan
kommer vi fra teori til praksis? ’
Læs mere om konferencen på
www.steno.dk.
JOHN NOLAN
”
Theory is all
very well, but it
does not make
much difference
JOHN NOLAN

DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 14
”
Begrebsudvikling
skal
være en del af
vores forskning
og udvikling…
BJARNE BRUUN
JENSEN
BJARNE BRUUN JENSEN

AF MICHAEL LYKKE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 16
HVORDAN KAN PATIENTUDDANNEREN BRUGE RETORIK?
Den moderne patientuddannelse er
kendetegnet ved, at man som underviser
skal kunne begå sig i et spændingsfelt
mellem viden, holdninger og
følelser. Retorik er et fag, der klæder
patientuddannere på til at gå ind i de
møder med patienterne, hvor det mere
er følelser og holdninger, der er i spil,
frem for den konkrete viden, som
man formidler.
Formålet med patientuddannelse er at
sætte patienterne i stand til at gøre
noget ved den måde, de lever med
deres sygdom på. Patientuddannere
og patientuddannelse stiller i den
forbindelse en masse viden og muligheder,
forslag og idéer til rådighed,
men i sidste ende er det patienten
selv, der beslutter, hvad der skal ske
– og eventuelt gør det! Men set fra
retorikkens synsvinkel er spørgsmålet,
om underviseren kan sige sig fri for
at have et persuasivt formål, selvom
man betragter patienten som ekspert
i eget liv?
”
The basic
function of
rhetoric is the
use of words by
human agents
to form attitudes
or to induce
actions in other
human agents…
KENNETH BURKE
Retorikerens svar er, at det persuasive
formål kan være mere eller mindre
eksplicit, men alene det at have et ønske
om at motivere nogen om noget gør,
at man træder ind i det retoriske felt.
Set fra et retorisk perspektiv er det
interessante hvilke følelser, man
vækker som underviser hos deltagerne
i patientuddannelsen. En retorisk
grundpointe er, at man ikke kun
motiverer i kraft af sin viden og en
effektiv formidling af patientens
muligheder. Man motiverer i høj grad
også i kraft af, hvordan tilhørerne
oplever en som person og i kraft af de
holdninger og de følelser, man vækker
hos dem, der lytter til en.
Det vil sige, at når man forholder sig
retorisk til sin undervisning, så undersøger
man, hvordan man bedst muligt
overbeviser patienterne om, at forandring
er mulig under givne omstændigheder,
som kan være meget
forskellige for forskellige patienter.
Men den retorisk bevidste patientuddanner
er opmærksom på, at
deltagerne også er nødt til at fatte
sympati for underviseren. Ligesom
deltagerne er nødt til at opleve, at
underviseren er i stand til at sætte ord
på de følelser, der opstår undervejs.
Den retoriske underviser forholder
sig kort sagt til sit stof ud fra tre
grundlæggende spørgsmål:
· Hvordan formidler jeg min
ekspertise og faglighed?
· Hvordan skaber jeg en positiv
oplevelse af mig som person?
· Hvordan sætter jeg ord på de
følelser, som både jeg og
patienterne oplever i processen?
HVAD ER RETORIK?
Retorik stammer fra det græske
ord, rhetorike. Ordet er en
afl edning af det græske ord,
rhetor, der betyder taler. Direkte
oversat betyder rhetorike to ting:
1. Veltalenhed
2. Læren om veltalenhed.
Retorikken har i over 2000 år
undersøgt, hvordan man som
taler begår sig i spændingsfeltet
mellem viden, holdninger og
følelser. Det er et fag, der ikke kun
tilbyder en række praktiske redskaber
til, hvordan man formidler
sit budskab troværdigt og effektivt.
Retorikken tilbyder også en række
begreber, der klæder patientuddannere
på til at gå ind i de
møder med patienterne, hvor det
ikke kun er er viden, men begge
parters holdninger og følelser,
der er i spil.
KILDE: TALENS MAGT AF JONAS GABRIELSEN OG TANJA J. CHRISTIANSEN