Jysk børneforsorg/Fredehjem Årsskrift 2007 - Foreningen Jysk ...

jyskborneforsorg.dk

Jysk børneforsorg/Fredehjem Årsskrift 2007 - Foreningen Jysk ...

Årsskrift 2007

Jysk børneforsorg/Fredehjem


2

ÅRSSKRIFT 2007:

Foreningen Jysk børne for sorg/Fredehjem

REDAKTION:

Esben Kullberg (ansv.)

Lars Bundgaard

Susanne Nielsen

FOR- OG BAGSIDEFOTOS:

Forside: Maske

Bagside: Anderledes selvportrætter

Fra projektet "Stille Piger – Silent Power"

ØVRIGE FOTOS:

Mogens Gregersen og privat udlån

Rikke Olesen

Titel: "Når stilhed har den stærkeste stemme"

Rikke udtaler: "Jeg vil kalde billedet: 'Når stilhed har den

stærkeste stemme'. Synes det siger noget, som jeg tror mange

af pigerne er enige med mig i, at selvom man er stille, kan

man godt udtrykke sig stærkt på andre måder. En anden

stemme der taler..."

Se artikel "Stille Piger - Silent Power" (side 22-23).

PRODUKTION:

Arosco Grafik· 8250 Egå

Jysk børneforsorg/

Fredehjem

Jysk børneforsorg/Fredehjem er en

sammenslutning af Jysk børneforsorg,

der under navnet »Kvindehjælpen«

blev påbegyndt i Århus i 1906 af

Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der

blev påbegyndt samme år af pastor

Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre.

Jysk børneforsorg/Fredehjem har som

formål som en del af folkekirkens

diakoni at udøve pædagogisk og støttende

arbejde for svagt stillede børn,

unge og familier.

Formålet søges realiseret gennem

driften af en række tilknyttede institutioner,

der samarbejder med offentlige

myndigheder, og gennem oprettelse

og drift af socialpædagogiske

alternativer.

Sekretariat:

Ellengården, Bethesdavej 81,

8200 Århus N.

Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk

www.jyskborneforsorg.dk

Indhold:

3 At fortælle sin historie

4 Overgange

7 "10 skarpe"

8 Store mænd med store hjerter

10 Foreningen og kirken

12 Leder med solidt teoretisk fundament

14 Da Jysk børneforsorg/Fredehjem

inviterede til en snak

16 Med fingeren på pulsen og

med i felten

17 Med øje for mangfoldighed

18 Nye medarbejderrepræsentanter

i hovedbestyrelsen

19 Forstanderrepræsentant Alice Andersen

20 Da skæbnen vendte

22 Stille Piger – Silent Power

24 Fra pionérprojekt til moderne institution


At fortælle sin historie

Identitet og fællesskab

Jeg tror, vi alle kender den fornøjelse, det

er at få lov til at tale om sig selv, mens nogen

lytter interesseret. Det er dejligt, når

andre viser én den form for opmærksomhed,

og det kan så sandelig også være udbytterigt.

Ofte forholder det sig jo nemlig

sådan, at man først helt forstår, hvad man

selv mener og tænker, når man får det

sagt til nogen. Man kan opleve, at tingene

først rigtigt ’falder på plads’ og giver mening,

når man fortæller det til en anden.

Når vi fortæller vores historier, bliver vi

bevidste om os selv samtidig med, at vi

deler os selv med andre. Igennem vores

fortællinger bevidner de mennesker, vi taler

med, vores liv med deres anerkendelse.

Med vores historier skaber vi fællesskab,

og vi skaber vores egen identitet.

Men det er ikke bare som enkelte mennesker,

vi har behov for at fortælle vores

historie. En organisation har også behov

for at fortælle sine historier for at blive

bevidst om sin identitet.

Fortællinger i organisationer er på en

måde en livsnerve i det daglige arbejde.

Vi fortæller alle historier om det, vi går og

laver eller om det, vi har set andre gøre.

Mange af historierne slipper vi hurtigt

igen, men nogle historier fanger os og bliver

hængende i vores bevidsthed. Det kan

være historier, som rummer et indhold,

der på en eller anden måde fortæller noget

centralt om organisationen. Det er ikke

sikkert, historien handler om noget særligt

vigtigt eller skelsættende, men et eller

andet i netop dén historie formår alligevel

at gribe om noget særligt grundlæggende,

værdifuldt eller alvorligt og får vist det,

som ofte kan være så svært at forklare.

Årsskriftet er et forsøg på at videregive

nogle af de historier, som kan være med til

at bære ånden i Jysk børneforsorg/Fredehjem.

Gennem skriftets små fortællevinduer

og portrætter håber vi på at kunne

formidle noget af det særlige, foreningen

står for. Vi håber, at nogle af de værdier,

vi taler så meget om for tiden, titter frem

mellem linierne, at det store engagement,

som lever blandt medarbejdere og forstandere,

kan mærkes, og at det livsmod

og den livslyst, der næres af foreningens

mange projekter, fornemmes.

God fornøjelse.

Esben Kullberg

Esben

Kullberg

3


4

Jette

Hansen

Overgange

Nogle gange vælger vi selv, andre gange har vi ingen indflydelse,

skriver formanden, socialrådgiver Jette Hansen

Traditionen tro udsendes Jysk børneforsorg/Fredehjems

årsskrift i forbindelse

med julen, i begyndelsen af det nye kirkeår

og ved kalenderårets afslutning. Det er

ved overgangen fra et år til et andet, men

også i en overgangstid på andre områder.

2007 blev året med mange nye overgange

alene på grund af de mange nye samarbejdspartnere,

strukturreformen har stået

fadder til. Vi har i foreningen forsøgt at

finde vore ben i det nye, der blandt andet

har betydet ændring af overenskomstpartner

for en række af vore tilbud eller

ny godkendende myndighed for andre.

Glimt fra året

En overgang har det også været for Ellengårdens

Børnehus og Den integrerede

institution Riisvangen, der har fusioneret

med hinanden og er blevet til Dagtilbuddet

Riisvangen med Thorkild Hjøllund

som leder.

Der har også i 2007 været arbejdet på

en anden fusion, nemlig mellem foreningens

Lejlighedsprojekt og Ellengårdens

Familiepension. De to tilbud er nu slået

sammen til én enhed under Familiepensionen.

Det skete hurtigere, end vi havde

tænkt, fordi Lejlighedsprojektet kom til

at stå uden personale på grund af to med- Det kan være svært at fatte, men snart står vores nye bosted klar her


arbejderes overgang til andre jobs, og idet

lederen ønskede at fratræde.

På Gødvad efterskole må vi igen i år fortælle

om en ny overgang fra én forstander

til en anden. Morten Budde, der er vokset

op med efterskoleværdierne på Vandel

efterskole, har nu valgt selv at prøve

kræfter som forstander, og vi byder ham

velkommen til Gødvad efterskole. Morten

Buddes tiltræden hænger sammen med,

at Peder Kloppenborg har forladt forstanderposten

i løbet af indeværende år.

En tur til Hejredalsvej i Brabrand vil

frembringe et helt andet syn end det vanligt

kendte. Den nye afdeling, Birkedalen,

skyder mere og mere op og tager sin plads

i haven ved Birkebakken. Nogen vil begræde,

at den parklignende have nu fremover

må nøjes med en plads i erindringerne.

I stedet får vi et nyt veludstyret hus,

som Skovbakkevejs beboere flytter ind i og

tager i besiddelse. Forhåbentlig bliver det

rammen for udfoldelse af liv med glæder

og sorger, overgange som livet byder på.

Besøg på Elmelund

I september måned holdt vi hovedbestyrelsesmøde

i Thisted. Vi besøgte både Basen

og Elmelund, og på Basen fik vi hilst

på den nye leder, Helle Odder. Det var

hyggeligt i forbindelse med mødet at spise

frokost på Elmelund sammen med de unge,

men også at opleve, at de unge, der var

flyttet fra Elmelund og i egen bolig, var

kommet ’hjem på besøg’. Jeg var så heldig

at sidde i nærheden af tre unge, der

glade fortalte om deres jobs, hvordan de

tog ansvar for livet. En af de unge fortalte

om sin erkendelse af, at det var svært for

ham at styre alkohol, og at han derfor tog

antabus for at kunne beholde sit chaufførjob.

På Elmelund blev det også et møde

med unge, der tog ansvar for overgangen

til en ny fase i livet.

Medarbejderstævne

I oktober måned holdt vi medarbejderstævne

på Rødding Højskole med 160 deltagere

i det mest vidunderlige efterårsvejr.

Vildvinen på bygningerne præsenterede

sig for os i de smukkeste røde, gyldne

og brune nuancer. Solen var på himlen,

og dens stråler satte ekstra spil i farverne

og lunede samtidig vore solhungrende

kroppe. Her mærkede vi overgangen til

efteråret. Det blev et døgn med megen

intensitet. Omkring 160 mødte der op for

aktivt at være en del af fællesskabet i foreningen.

Det var godt både at møde nye

og kendte ansigter og få lejlighed til at

Rejsegilde på det nye bosted, Birkedalen den

15. november

snakke. Jeg bliver glad for det gode samvær

på sådanne dage, hvor vi koncentrerer

os om det, der er betydningsfuldt for

mennesker og koncentrerer os om noget

andet end det, der ellers er tidens trend:

kontrol i forskellige udformninger.

Livshistorier var temaet for medarbejderstævnet.

Vi fik to stærke beretninger fra

Aggi Jensen og Lorentz Lindemann, der

begge selv har anbringelser i deres personlige

bagage. De fortalte om møder med

voksne, der viste oprigtig interesse og omsorg

for dem under deres anbringelser, og

5


6

Erik Sommer holdt sangtime ved medarbejderstævnet

på Rødding Højskole.

Billedet er fra Seniorhøjskolen i Nørre

Nissum, hvor Erik Sommer er forstander

det blev betydningsfuldt for deres liv. Jeg

hæftede mig også ved begrebet ’ligegyldighed’

i forhold til, at ingen reagerede på

nogle børns helt uacceptable livsbetingelser.

Ligegyldigheden florerer i samfundet,

alle kan gribe i egen barm, tror jeg. Når

vi arbejder inden for det sociale område,

har vi en skærpet forpligtigelse til at reagere,

når noget ikke er ok. Inden for det

sociale arbejdsfelt skal vi gerne arbejde

med overgange til noget bedre.

Erik Lindsø kom som programmedarbejder

og forfatter. Han kunne ud over sine

egne fornøjelige, private historier fortælle

os om mere generelle betragtninger i forhold

til at være historiefortæller. I fortællingerne

har vi en urørlighedszone, der

også betyder, at vi aldrig kan afkræve for-

tælleren, at historien skal have en fuldkommen

sandhedsværdi, men der er altid

noget helende ved at fortælle sin historie.

Det kan måske også være med til at gøre

overgangen til et nyt livsafsnit lettere.

Sangtimen med Erik Sommer gav livsglæde.

Vi stiftede bekendtskab med en

af hans egne flot klingende melodier. Ind

imellem sangene causerede Erik Sommer

– også over Johannes Møllehave og hans

beslutning om hver morgen at ville glæde

sig over noget for den ventende dag.

Vores liv er fyldt med overgange – nogle

gange vælger vi selv, andre gange har vi

ingen indflydelse. I 2007 har vi i Jysk børneforsorg/Fredehjem

arbejdet med værdier.

Ude omkring på foreningens arbejdssteder

har der været gode debatter om,

hvilke værdier der skal være i højsæde.

Værdierne skal vi have med som pejlemærker

for arbejdet for dermed bedre at

kunne lette overgange for de mennesker,

vi har valgt at hjælpe og samarbejde med.

Vi vil alle sammen gerne være i det felt,

hvor overgange bliver til noget bedre, noget

hvor vi finder livsværdier og glæde.

For at det kan lykkes, kræves der også en

åbenhed hos os selv.

Jette Hansen


"10 skarpe"

– Et anderledes portræt af Aksel Holst Nielsen

Hvor længe har du siddet i Jysk børneforsorg/Fredehjems

hovedbestyrelse?

- Så vidt jeg husker, kom jeg ind i Fredehjems

bestyrelse omkring 1978. Jeg var

med til at lave fusionen med Jysk Børneforsorg

i 1984. I den forbindelse var jeg et

af de tre bestyrelsesmedlemmer, der ved

den lejlighed indtrådte i den fusionerede

forening, Jysk børneforsorg/Fredehjem.

Hvad bragte dig ind i arbejdet i foreningen?

- Jeg fik en opfordring via tidligere statsautoriserede

revisor Johannes Nørager,

der i mange år var medlem af Fredehjems

bestyrelse.

Hvad er din bedste oplevelse i din tid i hovedbestyrelsen?

- Jeg vil tillade mig at svare i flertal. Mine

bedste oplevelser i min tid i hovedbestyrelsen

har været og er, når det lykkes at

starte nye gode projekter. Som f.eks. da vi

startede Havredal Praktiske Landbrugsskole.

I øvrigt er samarbejdet i hovedbestyrelsen

altid en god oplevelse – der er plads

til og respekt for forskellige holdninger og

tilgange til arbejdet, men alligevel er der

en fælles vilje til at gøre en indsats over

for børn og unge med behov for ’en hånd i

ryggen’ eller mere end det.

Hvilken hovedbestyrelsesopgave ser du

som den vigtigste de kommende 5 år?

- Udadtil mener jeg, det er vigtigt at få

et godt og tillidsfuldt samarbejde med de

nye kommuner og regioner med fuld bevidsthed

om og accept af Jysk børneforsorg/Fredehjems

værdigrundlag.

Indadtil mener jeg, det er vigtigt at

få en god dialog med alle vore engagerede

med arbejdere om foreningen og dens

vær dier.

Hvad ville du have brugt din tid til, hvis

du ikke sad i hovedbestyrelsen?

- Når man som jeg har en dejlig hustru, 5

børn, 4 svigerbørn og 9 børnebørn, hvoraf

den yngste er født 11.10.07, foruden hus

og sommerhus samt endnu en betydelig

rejselyst, ja så giver svaret på spørgsmålet

vist sig selv!

Hvad betyder det for dig, at Jysk børneforsorg/Fredehjem

er funderet på et folkekirkeligt

grundlag?

- Det kristne menneskesyn er utrolig vigtigt

for mig. At alle mennesker er skabt i

Guds Billede, giver hver eneste person en

uendelig værdi, helt uafhængig af intellektuel

udrustning og livsvilkår. Dette ud -

gangspunkt tror jeg er særdeles betydningsfuldt

for alt socialt og diakonalt arbejde.

Er du nogensinde faldet i søvn under et

bestyrelsesmøde?

- Nej. Aldrig.

Hvor meget tror du, du trækker gennemsnitsalderen

ned i hovedbestyrelsen?

- Ikke så meget, at det er værd at skrive

om.

Hvad irriterer dig mest ved Jysk børneforsorg/Fredehjem?

- Det melder jeg pas på. Jeg kan faktisk

ikke finde på noget.

Hvis du skal finde en metafor for Jysk

børneforsorg/Fredehjem, hvilken ville så

være mest dækkende og hvorfor?

- Du har vist gemt det sværeste spørgsmål

til sidst! Jeg vover alligevel et improviseret

svar: ’Kreativ forening med mening’.

Når jeg vælger den formulering, er det

fordi jeg ser, at vi har en forening med

ildsjæle i den administrative ledelse, der

gang på gang har fundet frem til løsninger

på påtrængende sociale problemer af

forskellig art i situationer, hvor de offentlige

institutioner ikke har haft mulighed

for at gøre noget. Og samtidig forsøger vi

– nok med skiftende held – at lade arbejdet

få præg af Jysk børneforsorg/Fredehjems

værdi grundlag.

Esben Kullberg

Aksel Holst Nielsen

Advokat og hovedbestyrelsesmedlem

7


8

Liza Riis Lange

Store mænd med store hjerter

- En fortælling fra værdidebatten om det at se lidt dybere

Jeg er i god tid i dag. Jeg er på vej ud til

en af Jysk børneforsorg/Fredehjems institutioner

for at tale om etik og værdier. I

dag skal jeg til Hinge for at mødes med

de ansatte på Holmstrupgårds projektafdeling.

Hvad mon venter mig?

Jeg svinger væk fra Viborgvej. Kører ind

over marker og kommer nu til et fantastisk

smukt område med søer, skove og høj himmel.

Jeg bliver rørt af den vidunderlige natur.

Nu er jeg her – alligevel ikke meget før

tid - Viborgvej er en upålidelig tidsrøver.

Jeg parkerer uden for en stor port, hvor

jeg bagved kan skimte flagstang og stor

terrasse. Jeg går ind ad porten og kommer

op til indgangen – her dufter af friskbrygget

kaffe og nybagte snegle.

Jeg lister mig ind, for jeg kan høre, at de

ansatte sidder midt i et personalemøde.

Da jeg træder ind i lokalet, får jeg mildest

talt et chok. Her sidder rundt om et bord

dækket med rugbrød og rullepølse 15 store

veltrænede mænd med store muskler

og tatoveringer og en enkelt kvinde, der

umiddelbart signalerer samme styrke.

Jeg får indledt værdidebatten, og efterhånden

som værdierne kommer i spil, kan

jeg mærke, at det her sted er unikt. Det

går op for mig, at jeg står over for en herlighed

af forskelligheder og mangfoldige

livshistorier. Her er tale om et helt specielt

tilbud til unge, der er kørt alvorligt

surt i livet, eller som har en psykisk lidelse.

Det er anderledes end, hvad jeg har set

før. Jeg er nysgerrig – det her sted rører

noget i mig, og de ansatte giver mig lyst

til at vide mere om dem. Jeg inviterer derfor

en af de ansatte til at mødes med mig

efter dagens værdidebat.

Det er Michael Bach Thomsen, 38 år,

der har været så venlig at imødekomme

min nysgerrighed. Han har været ansat i

Holmstrupgårds regi i fire år.

Michael er lige kommet tilbage fra barsel

med barn nr. 2 – en lille dreng på nu tre

måneder. ”Det, jeg savnede mest på min

barsel, var den tætte kontakt til mine kolleger

og til de unge. Jeg savnede at komme

ned og se de unge, at følge med i deres liv

og trivsel. Jeg passer på ikke at tage mit

arbejde med hjem, men jeg gør det nok alligevel

i et vist omfang – måske er de gode

relationer bare noget, der altid følger en”.

Jeg giver Michael ret og fortæller ham,

at jeg blev meget overrasket over at se så

store mænd tale om omsorg og nærvær på

den måde, de gør i projektafdelingen.

”Jeg møder rigtig mange fordomme, når

jeg bevæger mig rundt i den pædagogiske

verden. Nogle af disse går på, at vi er store

mænd med store muskler, der bare sætter

sig oven på de unge, når de ikke makker

ret. Det er virkelig trist, at nogle tænker

sådan om os. For bag de store kroppe gemmer

der sig faktisk et stort omsorgsgen og

en stærk vilje til at ville de unge. Det vigtigste

for mig i mit arbejde er, at de unge

kan mærke, at jeg kan lide dem. De skal

vide, at jeg er her for dem. Ikke at jeg er

stor og stærk, men at jeg har et stort hjerte

og vil dem på godt og ondt.

Jeg tror også, at mange af de her fordomme

grunder i vores manglende pædagogiske

uddannelse. Mine kolleger og jeg selv

kommer med forskellige baggrunde. En

har været politimand, en har været kok,

en har været fisker osv. Men vi har det til

fælles, at vi alle har mærket livet på godt

og ondt. Mange af os har været derude,

hvor livet ikke just byder på successer og

fremgang, og derfor var tanken om en længerevarende

pædagoguddannelse ikke et

naturligt valg. Men på trods af det er interessen

for det pædagogiske felt bestemt til

stede, og vi brænder for det her område på

samme måde, som mange uddannede pædagoger

gør. Vores problem som ufaglærte

er det store dokumenta tionsarbejde og det

at skulle udtrykke sig korrekt i faglige

termer. Vores leder siger ofte, at vi har en


Michael Bach Thomsen

masse tavs viden, og at vores store udfordring

er at få den tavse viden frem i lyset.

Og det har vi heldigvis både pædagoger,

socialrådgivere og et psykologteam til at

hjælpe os med”.

Michael, jeg fornemmer, at naturen betyder

rigtig meget for jer – er det rigtigt?

”Ja, den spiller en stor rolle i vores hverdag.

Vi tror på, at vores unge får det bedre

af at være i naturen. Vi starter altid dagen

med en gåtur rundt i vores naturskønne

nærmiljø på 2 – 3 km. Her får vi talt om

alt det, der fylder lige nu. Jeg oplever, at

det er meget nemmere at tale, når vi laver

noget fysisk. Det er som om, vores snak er

mere fremadrettet, når vi går, end hvis vi

bare sætter os i en stol over for hinanden.

Vi forsøger at få de unge til at opleve en

naturlig fysisk træthed med røde kinder

og trætte muskler. Det opnår vi bl.a. ved

at gå en tur i skoven for at hugge brænde,

ved at gå i haven med en hakke, og der er

en af de unge, der har arbejdet på en nærliggende

gård. På den måde får de unge ro

i hovedet – og det har de brug for.”

Som afslutning på vores snak spørger jeg

Michael, hvad den vigtigste værdi er for

ham i hans arbejde på Hinge?

”Det er helt klart troværdighed. Det at vi

gør det, vi siger, vi gør. Vi er til at stole på.

Man kan regne med os. I forhold til mine

kolleger betyder det, at vi er opmærksomme

i forholdet til hinanden. Vi bakker hinanden

op, og vi er til stede for hinanden.

En god kollega er en, jeg kan støtte mig

til, når lokumet brænder. Vi er gode til at

tale sammen og gode til sammen at finde

de rigtige løsninger i hverdagens problematikker”.

Jeg vil gerne takke Holmstrupgård og

projektafdelingen, fordi I har ladet mig få

et blik ind bag de store ’muskelmasser’. I

har udvidet min horisont og mindet mig

om, at store mænd ofte har store hjerter.

Liza Riis Lange

9


Marie Louise Nyegaard

10

Foreningen og kirken

Cand.theol og projektmedarbejder Marie Louise Nyegaard stiller

skarpt på kirkelige muligheder og begrænsninger

Der tales meget om Ånd. Det er den mest

gennemgående tendens, når man spørger

medarbejdere og pårørende inden for Jysk

børneforsorg/Fredehjem om det særlige ved

netop deres institution. Pårørende og medarbejdere

nævner igen og igen den særlige

udefinérbare Ånd, der møder dem, når de

træder ind ad døren til den institution,

hvor de færdes. Denne helt særlige stemning

beskrives med ord som næstekærlighed,

rummelighed og omsorg. Som en ånd,

der udspringer af kristelige værdier.

Derudover er fortællingerne om kristelige

tanker – og om samarbejdet med sognets

kirke - vidt forskellige. Ligesom der hersker

forskellige indstillinger til kirkegang

og det at være en del af en kristen menighed

i ethvert hjem, er der lige så mange

forskellige holdninger til kirken, som der

er beboere, pårørende, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer

og forstandere i Jysk

børneforsorg/Fredehjem.

Salmesang, netværk og julehjælp

På opholdsstedet Fjorden ved Lemvig

er den kristne tro en helt naturlig del

af hverdagslivet. Børn og voksne kommer

gerne i den lokale kirke, alle kender

præsten og hans familie, børnene synger

i kirkens kor, går til spejder eller andre

fritidsaktiviteter i kirken. Børnene har på

denne måde fået udbygget deres netværk

og synes, det er rart, når præsten og andre

fra menigheden hilser på dem, hvis de

møder dem inde i Lemvig.

På Ellengårdens Familiepension i Århus

deltager sognepræsten i den ugentlige

morgenandagt. Han er et kendt ansigt,

særligt blandt medarbejderne. Her er det

nemlig svært at opbygge konkrete netværk

for beboerne, fordi de opholder sig

på Familiepensionen i kortere perioder.

Til gengæld har beboere i udsatte livssituationer

fra tid til anden modtaget julehjælp

eller anden konkret hjælp fra sognets

kirke.

Der har hidtil ikke været tradition for et

kirkeligt samarbejde på Havredal Praktiske

Landbrugsskole. Her kunne man i

fremtiden forestille sig at bruge kirken til

at udbygge de unges netværk i lokalmiljøet,

men endnu er disse tanker kun på

tegnebrættet. Der er en nytiltrådt præst i

sognet, som har vist sig at være ivrig efter

at inddrage skolens unge i menigheds– og

landsbylivet.

For Birkebakkens børn og unge har det

i mange år været en del af årets gang at

være med til gudstjenester i Gellerup Kirke.

Det at deltage i ritualerne, høre orge-

let spille, genkende salmerne og i det hele

taget være til stede i kirkerummet har

været en stor glæde for mange af børnene.

I den seneste tid har samarbejdet ikke

været så aktivt, fordi der har været et par

udskiftninger blandt præsterne. Viljen til

igen at udbygge relationen er dog til stede

hos begge parter.

»Glæden ved ritualerne kunne

være overstrømmende”

Tidligere sognepræst i Gellerup Kirke,

korshærspræst Jørgen Lasgaard fortæller

om sine oplevelser og erfaringer med

Birkebakkens beboere: »Glæden ved ritualerne

kunne være overstrømmende. Der

var en pige, der kom i kirken hver søndag.

Hun var så ivrig, at hun altid var en lille

smule foran alle andre, når vi bad fadervor.

Det er en smuk tanke, at netop denne

pige bad for ved gudstjenesten”.

For Jørgen var en af årets største højtider

konfirmationsgudstjenesten for børn

fra Birkebakken og Stensagerskolen. Der

var ofte mere end tre hundrede i kirke, og

underetagen måtte tages i brug med storskærm

og videooptagelse for at få plads

til alle. Det var til stor glæde for Jørgen

selv at opleve mangfoldigheden og at fornemme,

at gudstjenesten var mindst lige


så højtidelig som ved enhver anden konfirmation.

Godt nok måtte der tages flere

individuelle hensyn end normalt, som da

han engang konfirmerede en dreng, der

insisterede på at sidde under kirkens flygel.

I det hele taget lærte Jørgen meget af

disse børn. Han fik en større ro i sit arbejde

med de ’normale’ børn og unge. En

erfaring med, at alting ikke behøver at

være helt perfekt, og at en gudstjeneste

kan lykkes, selv om alt ikke går lige efter

ritualbogen.

Han er bevidst om, at relationen mellem

institution og kirke er særdeles præstebåren.

Det kræver, at institutionens medar-

Børn og voksne fra Opholdsstedet Fjorden kommer gerne i kirken.

Børnene synger i kirkens kor, eller som billedet viser, går til spejder

bejdere, beboere og eventuelt pårørende

møder kirken i form af en velkendt person.

Der skal være en præst, som er synlig,

respekterer beboerne og interesserer

sig for stedet.

Muligheder og udfordringer

Et kirkeligt samarbejde rummer mange

muligheder, men tilsvarende mange udfordringer.

Opstår der en levende relation

mellem kirke og institution, åbnes der

mulighed for at trække på ressourcestærke

personer i lokalområdet, en mulighed

for at blive en del af et fællesskab uden

for institutionens rammer. Oplevelsen

af ritualer kan give ro for nogle beboere,

mens nye netværk kan skabe udvikling

for andre.

Det er dog ofte svært at sætte ord på tanker

omkring tro og kirkelighed. Hvornår

er tilknytningen for meget, og hvornår

er den for lidt? Ligesom der tales meget

om ånd blandt medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer

og pårørende, tales der også

om, at der skal være plads til forskellighed,

og at grænser skal respekteres.

Man skal føle sig velkommen og tillidsfuld

for at have lyst til at deltage i det kirkelige

fællesskab. Sådan har det eksempelvis

været for Birkebakkens beboere og personale,

der er blevet taget imod med stor

rummelighed i Gellerup kirke. Både rent

praktisk, fordi kirken er handicapvenligt

indrettet, men også mentalt. Som Jørgen

Lasgaard udtrykker det med et varmt

smil: »De var ikke de eneste, der var lidt

alternative i den menighed«.

Marie Louise Nyegaard

11


12

Leder med solidt teoretisk fundament

Trine Hounsgaard Pfeiffer lærte at håndtere Pressen på den hårde måde

”Var det nemt at finde?” spørger Trine, da

hun smilende tager imod mig i den gamle

Brugsforening i Hadbjerg ved Hadsten.

”Ja, ja” siger jeg og dækker dermed over

min ikke altid fantastiske evne til at finde

vej, og over at jeg faktisk var kørt forbi i

den tanke, at her kunne der da ikke være

en institution med over 120 ansatte.

Jeg er taget til Hadbjerg for at snakke

med det nye hovedbestyrelsesmedlem,

Trine Hounsgaard Pfeiffer, der er leder af

opholdsstedet Kanonen. Måske ser hun,

at jeg kigger mig lidt forvirret omkring,

idet hun fortæller, at den gamle Brugs

kun er rammen omkring den administrative

del af Fonden Kanonen. Selve institutionen

Kanonen er fordelt over en række

opholdssteder i området omkring Hadsten,

Voldum og Løgten. ”Vi har omkring

40 pladser til unge fordelt på 12 afdelinger,

så vi hører til blandt de større”. Lidt

uforskammet tænker jeg ved mig selv, at

det gør Trine ikke selv – altså hører til de

større. Men som vores samtale udvikler

sig, finder jeg ud af, hvor meget udseende

kan snyde. I den 35-årige spinkle statur

viser der sig at være en leder, som både

har pondus og karakter. ”Meget ledelse

handler jo mest om sund fornuft. Jeg tror

meget på inddragelse og åbenhed, men jeg

kan såmænd godt bestemme og sætte foden

i gulvet, hvis det er nødvendigt” siger

den venligt smilende leder.

”Siden jeg var socialrådgiver, har jeg vidst,

at jeg gerne ville være leder en dag, men

at det skulle gå så hurtigt, og at det skulle

være så stort et sted som Kanonen, havde

jeg nu ikke forestillet mig dengang”. Trine

Hounsgaard Pfeiffer har da også forberedt

sig på sit lederjob, siden hun arbejdede

som socialrådgiver. Hun har taget en HD

i Organisation og Ledelse og kan nu også

snart skrive Den Sociale Kandidatuddannelse

på sit CV. Men selvom hun har sit

teoretiske fundament for sit arbejde i orden,

fornemmer jeg på vores samtale, at

de seneste 2 år i Hadbjerg nok er dem, der

har lært hende mest om ledelse, kommunikation

og administration.

”I den første tid jeg var her, kæmpede vi

med nogle grimme avisoverskrifter. Det

lærte mig noget om at håndtere pressen,

og hvor meget information betyder for

roen på en stor arbejdsplads som vores”

fortæller Trine. ”Når rygterne opstår, er

det vigtigt, at man som leder er klar og tydelig

i sin information, så medarbejderne

Trine Hounsgaard Pfeiffer

Hovedbestyrelsesmedlem


hurtigt ved, hvad der er op, og hvad der

er ned på de historier, de læser i pressen”

siger Trine, mens hun mindes den første

tid i lederstolen. ”Samtidig er det vigtigt,

at man som leder kan profilere sin institution.

De, der skal købe pladserne, skal

vide, hvad vi står for, og hvad de får for

pengene”.

På spørgsmålet om hvad der har fået

hende til at sige ja til at træde ind i Jysk

børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse,

siger hun: ”Jeg synes, jeg har en ret stor

indsigt i den socialfaglige verden på mange

niveauer, og Jysk børneforsorg er noget

helt særligt i det landskab. Jeg tror, det er

noget med, at man i Jysk børneforsorg er

så gode til at sætte det menneskelige før

rammerne og økonomien. Jeg synes, at

rammerne og økonomien betyder mere og

mere i de sociale institutioners hverdag.

Og i den sammenhæng er Jysk børneforsorgs

evne til at fastholde fokus på mennesket

og opgaven med at hjælpe udsatte noget

helt unikt, ja næsten uvirkeligt og dejligt

at opleve” siger Trine med en næsten

begejstret stemme. ”Også i den forbindelse

er kommunikation vigtig. Faren er, at man

vænner sig til den særlige ånd i organisationen

og glemmer det unikke. Derfor er

det vigtigt, at vi hele tiden gør hinanden

opmærksomme på, hvad vi gør, og hvorfor

vi gør det på den måde, som vi gør.”

”Det kirkelige er et godt grundlag for foreningen.

Det bærer det særlige menneskesyn,

som lever i Jysk børneforsorg. Jeg

vil gerne være med til at fastholde de værdier,

jeg ser i foreningen. Jeg er stolt over

at være i Jysk børneforsorgs hovedbestyrelse,

men jeg vil også gerne tage min del

af ansvaret for at være med til at præge de

fremtidige rammer for foreningens mange

medarbejdere.”

”Måske er det noget af det, jeg kan bidrage

med i bestyrelsesarbejdet, at jeg i

kraft af min placering i det samme felt,

som Jysk børneforsorg arbejder i, kan se

det unikke i foreningen samtidig med, at

jeg kan være med til at se udviklingen på

det socialfaglige område og dermed være

med til at sørge for, at Jysk børneforsorg

følger med udviklingen. For selvom værdierne

og menneskesynet er vigtigt, er det

helt afgørende, at man som forening og institution

formår at forny sig og hele tiden

tilpasse sig de hurtigt skiftende behov.”

Esben Kullberg

13


14

Da Jysk børneforsorg/Fredehjem

inviterede til en snak

Thorkild Hjøllund er nu efter en fusion leder af Dagtilbuddet Riisvangen

Det er tidlig morgen og mørkt og efterårskoldt

udenfor, da jeg ankommer til det,

som engang var daginstitutionen Ellengårdens

Børnehus, men i dag er den ene

halvdel af Dagtilbuddet Riisvangen. Indenfor

sidder dagtilbuddets leder, Thorkild

Hjøllund og et par medarbejdere over

morgenmaden og den varme kaffe sammen

med første barn, der er mødt. Thorkild

er leder i den nye institution, der er

skabt gennem fusionen mellem Ellengårdens

Børnehus og Den Integrerede Institution

Riisvangen. Lidt uhøfligt kan man

sige, at Thorkild fulgte med i fusionen.

Han var i hvert fald leder af Riisvangen

inden sammenlægningen.

”Riisvangen har altid været en selvejende

institution. Det var en af de institutioner,

som Børnenes Kontor startede i 1950’erne.

Vi ville gerne fortsætte den tradition,

men da vi i forbindelse med de store besparelser

i Århus Kommune kunne se, at

vi ikke kunne fortsætte alene, og Børnenes

Kontor ikke længere var interesseret

i at drive daginstitutioner, ja, så måtte vi

se os om efter nye muligheder. Da så Jysk

børneforsorg inviterede os til en snak,

så var én time nok til, at vi kunne se en

fremtid for os begge.”

Riisvangens Børnehus

Oprettet i 1950 af Børnenes Kontor

som 60 børns børnehave. I 1987

omstruktureret til en integreret institution

til 32 børn i alderen 0-6 år.

I 2006 trækker Børnenes Kontor sig

ud af driften. Riisvangens Børnehus

fortsætter som selvejende institution

indtil fusionen i 2007 med Jysk børneforsorg/Fredehjem.

Er i dag den

ene afdeling af Dagtilbuddet Riisvangen

og har 8 ansatte.

Den nye institution Dagtilbuddet Riisvangen

rummer i dag 80 børn fordelt på to

huse. Et dagtilbud af den størrelse kræver

en del administration, og Thorkild Hjøllund

medgiver da også, at det administrative

arbejde fylder meget i hans dagligdag.

Han er dog alligevel meget glad for, at det

blev ham, der blev valgt til at stå i spidsen

for den nye institution. "Der er rigtig

mange værdier i selvejertanken. Noget af

det bedste ved at arbejde i en selvejende

institution er, at der er så mange ildsjæle.

De selvejende er jo opstået ud fra et ønske

om at gøre tingene bedre end den måde,

systemet gør det. Sådan er det stadig. Vi

skal bruge den frihed, der ligger i selv at

kunne bestemme, til at tage os af de svageste.”

At det nu er blevet Jysk børneforsorg/Fredehjem,

Thorkild har i ryggen,

er i hans øjne en gevinst. "Jeg ser Jysk

børneforsorg som en organisation med

substans. Den måde, vi er blevet taget

imod, har været rigtig god. Det var helt

nyt for os fra Riisvangen at deltage i medarbejderstævnet.

Introdagen, hvor vi blev

samlet på Ellengården og fik et indblik i,

hvad foreningen står for, var en god måde

at vise os opmærksomhed og med til at få

os "nye" til at føle os velkomne." Thorkild

Ellengårdens Børnehus

Oprettet i 1988 af Jysk børneforsorg/

Fredehjem. Fungerer som vuggestue

indtil 1996, hvor institutionen

udvides med tilbygning til børnehavegruppe

og bliver dermed en integreret

institution til 47 børn. I 2003

får institutionen status som handicapinstitution

med plads til 4-6 handicappede

børn. Er i dag den anden

afdeling af Dagtilbuddet Riisvangen

og har 16 ansatte.


Thorkild Hjøllund i vante græske omgivelser

Hjøllund har denne tidlige morgen efterhånden

talt sig varm, mens han fortæller

om tankerne omkring at blive en del af

foreningen. ”I starten var der nok nogen,

der spekulerede på, om det folkekirkelige

betød, at vi nu skulle til at synge salmer

og bede bordbøn. I dag tror jeg, de fleste

oplever, at det folkekirkelige i Jysk børneforsorg

betyder rummelighed. Her er der

et menneskesyn, der giver plads til alle.

Det er vigtigt i en institution som vores,

fordi den også har handicappede børn.

Personligt synes jeg også, det er positivt,

at en forening som Jysk børneforsorg kan

ansætte muslimer og på den måde give

plads til det tværkulturelle."

Thorkild Hjøllund ved godt, at fusionen

af de to institutioner ikke kommer af sig

selv. Det kræver arbejde at komme til at

føle sig som én institution: "Der udvikles

jo en særlig ånd i en gammel institution.

Derfor tager det også tid at opbygge en ny

fælles kultur ud af de to gamle institutioner.

Der må ikke være tale om ensretning.

Vi skal passe på vores egenart. Men vi

skal også indadtil opleve os selv som én

institution. Vores skal være fælles. Det

er blandt andet min opgave som leder at

være med til at skabe det fælles grundlag.

Vi skal udnytte de forskellige kompetencer,

der er i de to huse og hele tiden have

øjnene åbne for de muligheder, der ligger

i forskellighed, så arbejdet i Dagtilbuddet

Riisvangen kan være berigende og udviklende

både fagligt og personligt" slutter

Thorkild Hjøllund, inden han igen vender

sin opmærksomhed mod arbejdet som leder

i Dagtilbuddet Riisvangen.

Esben Kullberg

Thorkild Hjøllund

Født 1959. Uddannet Fritidspædagog fra Ikast Seminarium.

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i

Pædagogisk ledelse og organisation (DPU). Ansat

som pædagog i Riisvangens Børnehus i 1983. Ansættes

i 1996 som leder samme sted indtil fusionen

med Ellengårdens Børnehus i 2007. Fra 2007

leder af det nye fusionerede Dagtilbuddet Riisvangen.

Inkarneret Grækenlands rejsende med indtil

flere årlige rejser til det græske fastland og øhav.

15


16

Ellen

Østergaard

Med fingeren på pulsen og med i felten

Morten Budde er rykket ind på Gødvad Efterskole

Skolen har haft vokseværk, der er nu 92

elever på Gødvad Efterskole. Derfor er

der brug for en meget kompetent forstander

til at samle alle trådene. Han er nu

fundet, og hans navn er Morten Budde.

Morten kender om nogen til efterskolelivet,

da han er opvokset på Vandel Efterskole,

hvor forældrene var forstanderpar.

For Morten er det derfor også altafgørende

at bo på skolen - helst midt i ’den

sydende gryde’.

Bestyrelsen er derfor nu ved at sætte en

bolig i stand, så Morten, Dorthe og de tre

”I mine øjne er en forstanders vigtigste

job at have fingeren på pulsen

i forbindelse med ansatte, elever og

skolens generelle kort- og langsigtede

udvikling. Og så i øvrigt have

det overordnede økonomiske ansvar.

For at kunne være den forstander

jeg ønsker at være, kræver det, at jeg

ofte opholder mig i ”felten”. Deltager

i undervisning, vagter og samvær

med eleverne. Den type forstander,

der mere eller mindre passer sit job

fra kontoret alene, bliver jeg aldrig.”

Morten Budde

døtre kan blive en del af skolens daglige

liv. Både Morten og Dorthe sætter pris på,

at arbejde og privatliv flyder sammen på

en positiv og konstruktiv måde.

Hvorfor tror bestyrelsen på, at en ung

mand på kun 34 år kan magte forstanderjobbet

på Gødvad Efterskole? Det gør vi i

bestyrelsen, fordi Morten med sin varme

personlige udstråling, sit brændende engagement,

sprudlende veltalenhed og med

et CV, der er i orden, virker særdeles kompetent

til arbejdet.

Morten er HF-student fra Vejle og læreruddannet

fra Den Frie Lærerskole i Ollerup.

I de seneste år har Morten været

lærer på Thorsgård Efterskole i Hobro.

Han underviste i dansk, engelsk, friluftsliv,

fælles idræt og diverse valgfag og var

medarbejderrepræsentant i Thorsgård Efterskoles

bestyrelse.

Han er et friluftsmenneske med interesse

for vandring, langrend, kajak og sejlads.

Desuden er han god i et køkken.

Bestyrelsen tror, at Morten er den forstander,

der med fingeren på pulsen i forbindelse

med ansatte, elever, forældre og

bestyrelse sikkert vil manøvrere Gødvad

Efterskole i både farligt og smult farvand.

Et stort og hjerteligt velkommen i Jysk

børneforsorg/Fredehjem og på Gødvad Ef-

terskole til Morten, Dorthe og de tre døtre

Asta Marie, Mille og Amalie.

Ellen Østergaard

Morten Budde klar til udfordringerne på

Gødvad Efterskole


Med øje for mangfoldighed

Helle Odder leder overgangen fra EU-projekt til selvejende institution

Første januar 2007 fik Basen i Thisted ny

forstander. Helle Odder kommer med en

meget alsidig baggrund, som rummer erfaringer

fra arbejde som daginstitutionsleder,

selvstændig erhvervsdrivende og

alternativ behandler.

Helle Odder

Uddannet børnehavepædagog, zoneterapeut,

akupunktør og hypnotisør.

Arbejdet som leder i SFO og børnehaver, lokalpolitiker

og selvstændig erhvervsdrivende.

Nuværende forstander for Basen, Thisted.

Fritiden bliver brugt til løbeture og økologisk

honningproduktion i fællesskab med

sin mand.

”Jeg synes, jeg bruger af alle mine erfaringer.

Men det vigtigste, jeg har med fra mine

tidligere jobs, er nok rummeligheden”,

siger Helle. ”Jeg bliver mere og mere optaget

af mangfoldigheden. Jeg tror, det er

vigtigt, at vi passer på den. At vi ikke alle

sammen er ens er med til, at vi provokeres

til at se nye sider af os selv. Det er jo

det, der udvikler os som mennesker.”

Basen er et dagtilbud for unge med ADHD.

Oprindeligt blev projektet startet for EU-

midler. Helles opgave på Basen bliver

blandt andet at udvikle det oprindelige

EU-projekt til en selvejende institution.

”I starten var der mest fokus på den erhvervsafklarende

del af arbejdet med de

unge. I det fremtidige projekt vil vi prioritere

den personlige støtte noget højere.

Vores erfaringer er nemlig, at hvis de unge

ikke magter den personlige og sociale side

af deres liv, så vælter den erhvervsrettede

indsats også. Så fremover kommer vi til

at videreudvikle den personlige støtte og

botræningen også efter normal fyraften”

siger Helle og fortæller, at det blandt andet

er vigtigt for de unge at få hjælp til at

definere, hvad det vil sige at blive voksen.

”De unge bruger ofte os mere, end de bruger

deres forældre, når det drejer sig om

de mere personlige sider af deres liv. Derfor

er det vigtigt, at de oplever, at de kan

snakke med os om hvad som helst, tillidsforholdet

er helt afgørende for, at vi kan

gøre vores arbejde godt”.

Som leder ser Helle sig selv som den,

der tegner Basen udadtil. ”Ud over vores

praktikansvarlige medarbejder, så er jeg

nok den, der har de fleste kontakter ud af

huset. Det er også min opgave at sikre det

fælles grundlag. Men det er også vigtigt

for mig, at medarbejderne har frihed til at

handle på deres særlige måde i forhold til

de unge. Det er jo vores institution, ikke

min. Vi er sammen om at lave et godt tilbud

til de unge mennesker, der har behov

for den ’hånd i ryggen’, som vi gerne vil

være”, slutter Helle Odder.

Esben Kullberg

Helle Odder

Forstander

17


18

Nye medarbejderrepræsentanter

i hovedbestyrelsen

Ruth Hindhede og Rolf Kjelgaard er nyvalgte repræsentanter i hovedbestyrelsen

for Jysk børneforsorg/Fredehjems ca. 700 medarbejdere

Ruth Hindhede

Medarbejderrepræsentant

Medarbejderne i Jysk børneforsorg/Fredehjem

fik i maj måned to nye repræsentanter

i hovedbestyrelsen. Blandt de 6

opstillede kandidater blev Rolf Kjelgaard

og Ruth Hindhede valgt til at være bindeled

mellem hovedbestyrelsen og foreningens

ansatte. ”Det er selvfølgelig et ekstra

arbejde, man påtager sig” siger Ruth

Hindhede fra Bo/Skole/Job i Silkeborg,

”men jeg synes, der er rigtig mange gode

ting ved Jysk børneforsorg, og det er en

god forening at have i ryggen. Det er det,

der giver én lyst til at gøre noget ekstra”.

Rolf Kjelgaard arbejder på Havmågen i

Løkken. Også han mener, at foreningen

er værd at arbejde for. Samtidig fortæller

han om et at de fokusområder, han ser for

sit eget arbejde i hovedbestyrelsen: ”Per-

sonlig og faglig udvikling er nøgleord for

mig. Jeg tror, det er vigtigt, at foreningen

altid har fokus rettet mod medarbejdernes

mulighed for udvikling og indflydelse.

Når man arbejder med mennesker, der er

så udsatte og svage, kan det ikke undgås,

at det gør noget ved én. En arbejdsdag

kan være meget uforudsigelig. Og fasttømrede

meninger og holdninger fungerer

ikke ret godt. Derfor kræver vores arbejde

ofte meget arbejde med sig selv, hvis man

skal kunne blive ved.”

Ruth og Rolf deler interessen for det arbejde

med værdier, som er i gang i foreningen.

”Jeg mener, at det kristne grundlag

er et godt fundament for det pædagogiske

arbejde. Det skal selvfølgelig ikke være

Rolf Kjelgaard

Medarbejderrepræsentant

en gang sødsuppe. Der skal altid være

en pædagogisk professionalisme, men

pædagogisk faglighed og kristne værdier

udelukker bestemt ikke hinanden”, siger

Ruth. Om det folkekirkelige siger Rolf:

”Når det går højt, kommer jeg vel i kirke

et par gange om året. Og jeg mener heller

ikke, at det kristne grundlag er nogen

garanti for det pædagogiske arbejde. Men

samtidig tror jeg, at de kristne værdier i

Jysk børneforsorg er med til at synliggøre

det særlige menneskesyn, som jeg finder

meget vigtigt i det pædagogiske arbejde”.

Begge medarbejderrepræsentanter glæder

sig til arbejdet i foreningens hovedbestyrelse.

”Som medarbejder kan hovedbestyrelsen

måske godt føles lidt langt væk

fra dagligdagen. Rolf og jeg er talerør i

hovedbestyrelsen, derfor tror jeg, det er

vigtigt, at vi bliver synlige, så vores kolleger

ved, hvor vi er og kan bruge os, hvis

de har behov for det”.

Esben Kullberg


Forstanderrepræsentant Alice Andersen

For Alice er forholdet til Jysk børneforsorg/Fredehjem ikke bare et

tilfældigt medlemskab, men et tilhørsforhold

Job- og boprojektet Elmelund og Alice

Andersen er både langt væk og tæt på

foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem

på en og samme tid. Geografisk kan det

føles som lang afstand mellem Thisted

og Århus, men når man taler med Alice

Andersen, får man en stærk fornemmelse

af, at de personlige relationer til gengæld

er tætte og varme. Og netop det gode og

tætte forhold til foreningen er en af grundene

til, at Alice har sagt ja til at træde

ind i hovedbestyrelsen som forstanderrepræsentant.

"Det er selvfølgelig et ekstra

arbejde, man påtager sig", indrømmer

Alice, "men vi har i årenes løb fået så meget

gennem foreningen. For os i Elmelund

har det været meget positivt og vigtigt, at

vi altid har følt, at vi har hørt til et sted.

Og det tilhørsforhold giver lyst til at investere

tid og energi i baglandet." Hvad

Alice går ind til, ved hun dog ikke præcist.

"Rollen som forstanderrepræsentant

er ikke særlig klart defineret. Jeg kan for

eksempel ikke tale på alle forstandernes

vegne, sådan som en traditionel tillidsrepræsentant

vil kunne. På den ene side

repræsenterer jeg jo kun mig selv, på den

anden side er jeg som forstanderrepræ-

sentant også et tilbud til kollegerne om at

være et talerør, som kan formidle forstandersynspunkter

i hovedbestyrelsen.” Om

sine egne synspunkter siger Alice: ”Jeg

er meget interesseret i at arbejde for, at

foreningen fortsat er i udvikling. Jeg mener,

det er vigtigt, at vi har en organisation,

der er moderne og bliver ved med at

udvikle nye tilbud til dem, der har mest

behov for støtte, og en organisation, som

samtidig indadtil har fokus på udvikling

og uddannelse af både medarbejdere og

forstandere." Alice ser den igangværende

værdiproces som en meget vigtig udviklingsproces.

"Værdiprocessen har været

en stor oplevelse. Det har været rigtig godt

for os som arbejdsplads at arbejde med

vores værdier. Det er vigtigt, at vi arbejder

med vores grundlag som institution.

Men det er også vigtigt, at vi tænker over,

hvad vores tilhørsforhold til foreningen

indebærer, hvis vi vil være medarbejdere

og kolleger i den samme organisation og

ikke bare tilfældigvis medlemmer af den

samme forening”, siger Alice. "Når jeg hører

vores nye medarbejdere komme hjem

og fortælle, efter de har været med på den

årlige Introdag, så er jeg ikke i tvivl om,

Alice Andersen

Forstander

at foreningen fylder rigtig meget. Det er

en stor oplevelse for dem at blive taget

så godt imod, og det giver dem noget helt

særligt, at de på den måde kommer til at

føle sig som en del af noget, der er større

end bare deres arbejdsplads.”

Esben Kullberg

19


20

Da skæbnen vendte

Hvad Jysk børneforsorg/Fredehjem kom til at betyde for Kenneth

Kenneth Jensen

Kenneth er en ung mand på 27 år, som nu

bor i egen lejlighed og har et godt fleksjob

i et større tømrerfirma, Skinnerup Tømrer-

og Snedkerforretning, STS. Han har

boet fire år i et af Jysk børneforsorg/Fredehjems

job- og boprojekter, Elmelund og

er nu i udslusning.

Forinden da boede Kenneth i egen lejlighed

i en anden jysk by, hvor alt gik galt for

ham, ingenting lykkedes. Han blev sendt

fra det ene kommunale beskæftigelsesprojekt

til det andet, havde ingen styr på

sin økonomi, kom i dårligt selskab og blev

småkriminel.

På et tidspunkt kom han via kommunen

i kontakt med Jysk børneforsorg/Fredehjem,

som hjalp ham til et ophold på en

institution, hvorfra han kunne hjælpes i

vej. Han var omkring flere af foreningens

institutioner, før man fandt den, der passede

bedst i forhold til geografisk beliggenhed

og målgruppe.

Kenneth ankom til Elmelund med nogle

få møbler og med sit tøj og øvrige ejendele

i to sorte plastiksække. Han er kraftigt

bygget og 195 cm høj, men var på daværende

tidspunkt radmager og skrutrygget,

forhutlet, kronraget og i laset tøj. Havde

det elendigt og så farlig ud i mere end én

forstand, men var parat til at modtage

den hjælp, han kunne få her.

Der blev taget fat på alle punkter. Han

fik rigelig med god og nærende mad, håret

fik lov at gro, der blev taget hånd om

hans økonomi, og der blev købt nyt tøj til

ham. Kenneth kom ind i en hverdag med

fast rytme og struktur i et fællesskab med

andre ligestillede unge. Mindre end en

uge efter indflytningen var han i praktik

i et af de lokale, lidt større tømrerfirmaer,

STS. I forhold til at han aldrig tidligere

havde prøvet at passe et arbejde stabilt,

gjorde han det så godt, at de hurtigt blev

glade for ham i firmaet.

På Elmelund kom han med på ferie og

deltog i arrangementer og fik venner, han

kunne regne med. Han kom sig, fik frisure

og blev flot i tøjet - helt skikkelig at se

på. Han udviklede sig godt på sit arbejde,

blev mere og mere stabil og efterhånden

en god hjælp. Kenneth rettede ryggen om

end mest på opfordring i begyndelsen.

Efter 8 måneders praktik blev han tilbudt

ansættelse i et fleksjob med henblik på,


at han skulle tage et kørekort, så han ud

over at gå til hånde kunne køre ud til byggepladserne

med materialer samt rydde

op og køre væk med affaldet.

Det lykkedes ham også at tage kørekortet,

og han fik efter en tid sin egen bil i

firmaet. Siden har han endvidere erhvervet

truckførerbevis og har været på stilladskursus.

Mesteren bemærker, at det er

gået fremad hele tiden. Kenneth udvikler

sig stadig og kan betros stadig flere forskellige

slags opgaver. Han er stabil og

velintegreret i firmaet - en medarbejder,

de regner med.

Spørger man Kenneth, hvad der fik skæbnen

til at vende for ham, siger han: ” Jeg

har mange at takke, for at det er gået så

godt.” Og så remser han vilkårligt op: Medarbejderne

på de forskellige institutioner i

foreningen, hvor han har opholdt sig. Dog

mest Elmelund, hvor han har haft en stabil

tilværelse i fire år og i særlig grad hans

kontaktperson, Gudrun, som er den, der

har fået lov at komme tættest på ham og

været i stand til at holde ham fast på kursen.

Det er arbejdsgiverne, som har troet

på ham, arbejdskollegerne, der har kunnet

rumme ham, vennerne på og omkring

Elmelund, som han har kunnet regne med

En stolt chauffør i lastbilen, specielt indkøbt til ham

og sammen med dem fritidsinteresserne

fodbold og bowling. ”Det har virkelig hjulpet

mig frem med fysisk aktivitet og glade

stunder,” siger Kenneth.

Kenneth er nu flyttet i egen lejlighed,

men er stadig fuldt indskrevet på Elmelund.

Det vil sige, at en ansat fra Elmelund

kommer hos ham og yder ham hjælp

på samme niveau, som da han boede på

Elmelund, ligesom han stadig indbydes

til at deltage i alle arrangementer. Denne

tilknytning fortsætter endnu et par år,

hvorefter der tages stilling til, hvor meget

mere, han kan og skal klare selv.

Jens Knudsen

21


22

Stille Piger – Silent Power

Kunsten og kreativiteten viser vej til nye muligheder

- ud af ensomheden og ind i et fællesskab

Tid til udtryk og

refleksion – Cecilie

holder pause under

billedarbejdet

Stille Piger – Silent Power er et kunstterapiprojekt

for piger mellem 15 og 23 år

og har til huse i lokaler midt på gågaden i

Århus. Jeg er blevet nysgerrig på projektet

efter at have stiftet bekendtskab med

det gennem Ungdomshjemmet Holmstrupgård.

Det er da også i samarbejde med

Holmstrupgård, at projektets leder, Lise

Lotte Helm, og pædagogisk assistent, Kamilla

Voss, har virkeliggjort tankerne om

at lave noget for stille piger.

Jeg har fået lov til at kigge forbi en tirsdag

aften i oktober for at stille min nysgerrighed

og for at få en snak med nogle

af pigerne. Rikke Olesen er en af pigerne,

jeg møder denne aften. Hun fortæller,

hvordan hun kom ind i projektet: ”Det var

min uddannelsesvejleder, der gjorde mig

opmærksom på, at det måske var et godt

sted for mig”. ”Jeg havde sociale problemer

i gymnasiet. Jeg holdt mig helt for

mig selv.” fortsætter Rikke. ”Det er svært

for mig at være sammen med andre, så

derfor siger jeg ofte nej, når nogen spørger,

om jeg vil være med til noget. Til sidst

spørger de ikke mere”, fortæller Rikke

og mindes sig selv, inden hun kom med i

Stille Piger – Silent Power. Katrine Christensen

nikker og genkender Rikkes be-


skrivelse. ”Det er svært at være sammen

med andre. Jeg tænker altid rigtig meget

over, hvad jeg skal sige, når jeg skal snakke

med nogen. Det kan være så anstrengende,

at det nogle gange bare er lettere

kun at være sig selv.” siger Katrine, men

fortsætter: ”Men samtidig ved jeg godt, at

det ikke går, for hvis man altid er stille,

bliver man til sidst overset. Og så kommer

ensomheden.”

Lise Lotte Helm og Kamilla Voss fortæller,

at de stille pigers problem ofte er, at de

ikke kalder på opmærksomhed fra omverdenen.

”Det, at de bliver stille og reagerer

indad, betyder, at deres omgivelser ikke

bliver opmærksomme på, at de faktisk har

massive problemer med sig selv. I skolen

kan de faktisk være rigtig godt med rent

fagligt, men personligt kan de bære på

en voldsom stor smerte”, siger Lise Lotte

Helm. Og Kamilla Voss supplerer: ”derfor

’nurser’ vi også pigerne meget, så de oplever,

at vi ser dem, men vigtigst af alt er at

tilskynde pigerne til at være sammen. For

det, de udvikler sig mest gennem, er at ’øve’

nye sociale færdigheder med hinanden”.

Det er ikke alle pigerne, der virker lige

stille. Sanne Ilved og Anitta Krogh ser

ikke altid sig selv som stille piger. Sanne

bor til daglig på Lunden, som er Holmstrupgårds

afdeling for unge med ADHD

og personlighedsforstyrrelse, og Anitta

bor i en af Holmstrupgårds udslusningslejligheder.

Men begge kan alligevel godt

genkende følelsen af ensomhed. ”Det er

godt at komme herind og møde andre.

Det er som om, man lærer at være sammen

med andre mennesker”, forklarer

Sanne og fortsætter: ”Det er også godt at

male. Når jeg maler, kan jeg få mine sorte

tanker til at gå væk. Men det bedste er

nu Lise Lotte og Kamilla, når de giver én

ros og siger, at de synes, det er fedt, det

man laver”.

”Engang var jeg meget ensom, og også stille”,

husker Anitta. ”Når man som jeg har

været psykisk syg i lang tid, mister man

evnen til at være sammen med andre. Og

så kommer man til at føle sig udenfor og

fuldstændig unormal. Her kan man føle

sig ’normal’. Man kan snakke med alle.

Det er stille og roligt, og der er ingen krav

og forventninger. Man kan mere være,

som man er”. ”Når jeg fortæller, at jeg går

herinde, er der nogen, der siger: ”Jamen,

du er jo ikke stille” – men de kender mig

jo ikke!” siger Anitta.

Mit besøg hos pigerne slutter, og da jeg går

derfra, er det umuligt ikke at være berørt

af det, jeg har hørt og set. Den store stille

smerte. Men også den store stille styrke.

Styrken i den varme og omsorg, som pigerne

møder hos Lise Lotte og Kamilla

og den styrke, som stille vokser i pigerne

selv. For alle er de enige om, at de finder

styrke i at være i projektet ’Stille Piger’.

En styrke til at række ud i verden og være

sammen med andre. Og en dag være dem,

de er: PIGER MED POWER.

Esben Kullberg

23


24

Fra pionérprojekt til moderne institution

Bo/Skole/Job er klar med visionstrekant og strukturændring i ledelsen

Bo/Skole/Job har i sin 16-årige levetid

gen nemgået en forrygende udvikling og

udvidelse, som nok ofte ses i dén slags

projekter.

I 1991 var Bo/Skole/Job et pionérprojekt

- et 1-årigt bo- og erhvervstræningstilbud

til 12 unge mennesker på Stavangervej

med 4 ansatte.

I 2007 er Bo/Skole/Job et flerårigt tilbud

til 25 elever indskrevet på 3 forskellige

adresser, omkring 40 unge i egen bolig

og et værested, oplysningsforbund og et

boligselskab under udvikling. Personalet

tæller i dag omkring 20 personer.

Udviklingen er sket uden nævneværdigt

fokus på ændring i organisation og ledelse.

Det var i stigende grad blevet tydeligt, at

noget måtte ske, hvis Bo/Skole/Job fortsat

skulle være i stand til at levere en ydelse

af høj kvalitet - tage kompetent hånd om

elevernes forløb, leve op til eksterne samarbejdspartneres

forventninger samt sikre

god trivsel hos såvel elever som personale.

Behovet for organisations- og ledelsesudvikling

trængte sig på.

Bo/Skole/Job som pionérprojekt blev ledet

af Henrik, der som type var ildsjæl og

Det nye ledelsestrekløver:

Mona Gaardsdal, Jelva Fiskbæk

og Janne Holst


iværksætter. Jelvas ledelsesstil siden år

2000 kan mere betegnes som ’at drive familie’

for at bruge Jelvas egen metafor.

Vi stod således over for udfordringen at

udvikle Bo/Skole/Job fra at være et pionérprojekt

og ’familie’ til en moderne institution.

Og dette skulle - var vi enige om - være

med fokus på dét at være værdibaseret.

Værdidebatten, der blev startet af Jysk

børneforsorg/Fredehjem, kom derfor til at

spille en væsentlig rolle i den udviklingsproces,

der blev sat i gang.

Processen startede med, at vi i ledelsen

satte os sammen med pen og papir. Vi

kunne hurtigt blive enige om, hvad der var

svagheden ved den eksisterende Bo/Skole/

Job organisering og havde også forslag til

ændringer. Men vi kunne ikke rigtigt komme

videre med at føre dette ud i handling.

Vi besluttede derfor at hyre et konsulentfirma

i Århus (FokusOne) til at hjælpe os i

den proces. Det blev en meget målrettet og

konstruktiv proces – og effektiv, da vi efter

kun få dage med konsulentbistand var

klar til handling. Det var særligt udbytterigt,

at vi i processen bl.a. blev udfordret

på vores ’absolutter’. Vi trådte et skridt

tilbage og fik formuleret Bo/Skole/Jobs vision,

idégrundlag og 4 kerneværdier (Bo/

Skole/Jobs visionstrekant).

Formuleringen af kerneværdierne kan

betegnes som ’top-down’, men inspireret

af den ’bottom-up’ proces, vi tidligere har

haft med Liza Riis Lange og hele personalegruppen

samt et værdispil i personalegruppen

(uden ledelse). I formuleringen af

hvordan kerneværdierne skulle komme til

udtryk i handling i hverdagen, valgte vi

at skrive det med rødt, som vi ønskede at

blive bedre til. Der tegnede sig et tydeligt

mønster, hvilket gjorde det næste tiltag

nemmere; nemlig en konkret omstrukturering

af ledelsen, hvor de svage punkter

forsøgtes styrket. Resultatet var en mere

tydelig 3-deling af ledelsen i forstander,

personaleleder med fokus på de interne

relationer og erhvervsleder med fokus på

de eksterne relationer.

Helt konkret blev ledelsen opnormeret

til at have særligt fokus på personaleledelsen,

idet der skulle ske en vægtning

af sammenhæng, samarbejde og helhed i

organisationen.

Herefter blev Bo/Skole/Jobs visionstrekant

og strukturændringen i ledelsen præsenteret

for alle medarbejdere.

Vi er nu der i processen, hvor vi skal implementere

den nye ledelsesstruktur. Det

indebærer bl.a. udfordringen at få visionstrekanten

til at ’leve’ i alle aspekter af det

daglige arbejde. Dette er en proces i sig

selv, men vi er meget optimistiske i forhold

til effekten heraf.

Janne Holst

25


26

Jysk børneforsorg/Fredehjem

Sekretariat:

Ellengården

Bethesdavej 81, 8200 Århus N

☎ 8616 7699, fax 8616 7655

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk

www.jyskborneforsorg.dk

Administrationschef:

Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692

Forretningsfører:

Pia Thomasen, mobil: 4054 3691

Konsulent:

Esben Kullberg, mobil: 2140 8471

Økonomi:

Hanne Vestergaard

Louise Alrø Brath Jensen

Sekretærer:

Grethe Jessen

Susanne Borup Nielsen

Udviklingsmedarbejder:

Mette Thybo Jensen

Projektmedarbejdere:

Marie Louise Nyegaard

Sonja Björg Gudnadottir

Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse:

Formand:

Socialrådgiver Jette Hansen

Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby

☎ 6539 1838

Næstformand:

Provst Knud Erik Bager Jensen

Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg

☎ 8627 0325

Konsulent Esben Kullberg

Tyrrestrupvej 2, 8270 Højbjerg

☎ 8627 0333

Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen

Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals

☎ 7441 5614

Lektor Anders Graven

Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens

☎ 7565 7623

Advokat Aksel Holst Nielsen

Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg

☎ 8682 7811

Sognepræst Lars Mandrup

Skolevangsallé 72, 8240 Risskov

☎ 8617 9531

Tidl. revisor Mogens Gregersen

Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst

☎ 8624 0648

Lærer Ellen Østergaard

Lynggårdsvej 24, Svejbæk,

8600 Silkeborg

☎ 8684 6906

Socialrådgiver Trine Hounsgaard Pfeiffer

Langelinie 152, 5230 Odense M

☎ 6591 5658

Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen

Elmevej 9, 8450 Hammel

☎ 8696 1764

Advokat Henning Lyngsbo

Kannikegade 14, 8000 Århus C

☎ 8613 8833

Forstander Alice Andersen,

forstanderrepræsentant

Elmelund

Nørreallé 22, 7700 Thisted

☎ 9791 2423

Pædagog Ruth Hindhede,

medarbejderrepræsentant

Bo/Skole/Job

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg

☎ 8680 4522

Rolf Kjeldgård,

medarbejderrepræsentant

Opholdsstedet Havmågen

Åsendrupvej 30, 9480 Løkken

☎ 9899 0136


Institutionsfortegnelse:

Døgninstitutionen Birkebakken

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand

☎ 8625 2622, fax 8625 2231

Mail: men@fa.aarhus.dk

Forstander: Mona Engelbrecht

Formand: Lars Mandrup

Bofællesskabet Skovbakkevej

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand

☎ 8626 1793

Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken

Bofællesskabet Birkebo

Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand

☎ 8625 2622

Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken

Bo/Skole/Job

Stavangervej 9, 8600 Silkeborg

☎ 8680 4522, fax 8680 4150

Mail: je@boskolejob.dk

www.boskolejob.dk

Forstander: Jelva Fiskbæk

Formand: Ellen Østergaard

Café Lytten

Lillehammervej 17, 8200 Århus N

☎ 8678 6969

Mail: cafelytten@mail.dk

www.cafelytten.dk

Leder: Vibeke Scharff

Formand: Mogens Gregersen

Dagtilbuddet Riisvangen

Ellengården, Bethesdavej 81

8200 Århus N

☎ 86 10 01 80

Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk

Leder: Thorkild Hjøllund

Formand: Lena S. Walters

Ellengårdens Familiepension

Ellengården, Bethesdavej 81

8200 Århus N

☎ 8610 0060

ellengaardensfamiliepension@fa.aarhus.dk

Konst. forstander: Saeedeh Bork

Formand: Erik Lund Nielsen

Job- og boprojekt Elmelund

Nørre Allé 22, 7700 Thisted

☎ 9791 2423, fax 9791 2323

Mail: elmelund@mail.tele.dk

www.elmelund-jbf.dk

Forstander: Alice Andersen

Formand: Gunhild Stausholm-Møller

Familiebo

Jellingvej 4, 7100 Vejle

☎ 7582 1646

Mail: familiebo@email.dk

www.familiebo.dk

Forstander: Kirsten Sejer Pedersen

Formand: Poul E. Rasmussen

Familiebos Børnehave

Jellingvej 4, 7100 Vejle

☎ 7582 6434

Forstander: Kirsten Sejer Pedersen

Formand: Poul E. Rasmussen

Opholdsstedet Fjorden

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig

☎ 9781 0933, fax 9781 0833

Mail: fjorden@c.dk

www.opholdsstedetfjorden.dk

Forstandere: Jacobina og Hans Dahl

Formand: Poul Erik Knudsen

Gødvad Efterskole

Stavangervej 2, 8600 Silkeborg

☎ 8682 0811, fax 8681 2520

Mail: ja@goed.dk

www.goed.dk

Forstander: Morten Budde

Formand: Knud Erik Bager Jensen

Opholdsstedet Havmågen

Åsendrupvej 30, 9480 Løkken

☎ 9899 0136, fax 9899 0236

Mail: oph@havmaagen-loekken.dk

www.havmaagen-loekken.dk

Forstandere: Anni og Ole Glarkrog

Formand: Annelise Søndengaard

Havredal Praktiske Landbrugsskole

Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup

☎ 8666 2230, fax 8666 2531

Mail: landbrugsskolen@havredal.dk

www.havredal.dk

Forstander: Poul Erik Clausen

Formand: Jens Agerbo

Opholdsstedet Hestehavevej

Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg

☎ 8622 9008

Mail: post@opholds-stedet.dk

www.opholds-stedet.dk

Forstander: Claus Simonsen

Formand: Joan Fuglsang

Ungdomshjemmet Holmstrupgård

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

☎ 8624 0411, fax 8742 7321

Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk

www.holmstrupgaard.dk

Forstander: Knud Byskov

Formand: Jette Hansen

Jægergården Efterskole

Dyrehavevej 28, Gjerrild

8500 Grenaa

☎ 8638 4466, fax 8638 4467

Mail: info@jaegergaarden.dk

www.jaegergaarden.dk

Forstander: Erik Mathiesen

Formand: Lars Christensen

Nørresø Børnepension

Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg

☎ 8662 0588, fax 8662 0711

Mail: Norresobornepension@viborg.dk

Forstander: Finn Bonnichsen

Formand: Marianne Koch

Randers Bo- og Erhvervstræning

Adelgade 12, 8900 Randers

☎ 8640 5544, fax 8640 5749

Mail: info@boogerhvervstraening.dk

www.boogerhvervstraening.dk

www.mentornetvaerket.dk

www.bokollegiet.dk

Forstander: Kim Blach Pedersen

Formand: Vibeke Skifter

Dag- og døgntilbuddet Solbakken

Randlevvej 4a, 8300 Odder

☎ 8780 2760, fax 8780 2769

Mail: fll@fa.aarhus.dk

www.arhuskommune.dk/Solbakken

Forstander: Flemming Lehm

Formand: Knud Erik Bager Jensen

Solbakkens Rådgivningscenter for

Bevægelseshandicap

Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg

☎ 8739 6400

Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk

www.solbakkens-raadgivning.dk

Leder: Karsten Torst Pedersen

Formand: Poul Jørgensen

Basen i Thisted

Kastet 21, 7700 Thisted

☎ 9618 3300

Mail: mail@basen-thisted.dk

www.basen-thisted.dk

Leder: Helle Odder

Formand Wagner Fonseca

Ungeprojektet Ude-Bo

Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens

☎ 7560 1402

Mail: adm@udebo.dk

www.udebo.dk

Forstander: Britta Schmidt

Formand: Anders Graven

Jysk børneforsorg/

Fredehjem øvrige

projekter

Sommerlejrprojekt

Ellengården, Bethesdavej 81

8200 Århus N

☎ 8616 7699, fax 8616 7655

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk

www.jyskborneforsorg.dk

Aflastningsophold for børn

Ellengåren, Bethesdavej 81

8200 Århus N

☎ 8616 7699, fax 8616 7655

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk

www.jyskborneforsorg.dk

Nydanskere hjælper Nydanskere

Ellengåren, Bethesdavej 81

8200 Århus N

☎ 8616 7699, fax 7616 7655

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk

www.jyskborneforsorg.dk

Boligselskaber tilknyttet

Jysk børneforsorg/

Fredehjem:

Boligselskabet Birkebo

Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand

Formand: Lars Mandrup

Boligselskabet Nørre Allé 22

Nørre Allé 22, 7700 Thisted

Bogruppen Adelgade

Adelgade 12, 8900 Randers

Formand: Esben Kullberg

Ellenbo

Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N

27

More magazines by this user
Similar magazines