AMS og hygiejne

AMS og hygiejne 

Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007 

Hindsgavl Slot 

kvægfagdyrlægestuderende Karina Hertel, Nordthy Dyrlæger. 

E-mail Karina@Hertel.dk 

og Kjeld Jeppesen, Dyrlægegruppen Nordvest. 

E-mail kjeldjeppesen@mail.tele.dk 

Introduktion 

Robotmalkning blev introduceret 1. gang i Danmark i 1998. Siden da er der sket en stor stigning i 

antallet af besætninger, hvor der udføres malkning med robotter. I Danmark er der medio november 

2006 således 460 besætninger, hvor der praktiseres robotmalkning (AMS-temasider 

http://www.lr.dk). 

Når man skifter fra konventionel malkning til robotmalkning, oplever mange besætninger, at der 

sker en række ændringer, der har forbindelse med yversundhed og mælkekvalitet (Per Justesen & 

Flemming Skjøth, 2003) 

Problemformulering og mål 

Dyrlægen bør have en rolle mht. overvågning og analyse af AMS’ funktion, især mhp. 

mælkekvalitet og yversundhed. Dyrlægen kommer ofte i besætningerne og er med sit lokale 

besætningskendskab en central person, når der skal udredes mulige årsager til svigt i 

mælkekvaliteten eller yversundheden. Dyrlægen vil endvidere ofte være en af de første, der bliver 

hidkaldt, når der opstår problemer med yversundheden. 

Det interessante er, om robotterne er i stand til: 1) At opretholde et ordentligt hygiejneniveau under 

malkningen på alle tider af døgnet. 2) Og om det betyder noget for den enkelte kos yversundhed og 

mælkens kvalitet, hvis denne hygiejne ikke er helt i top. 

Vi vil bidrage til at belyse disse 2 spørgsmål. Dels ved at lave en litteraturgennemgang af emnet og 

dels ved egne undersøgelser at vurdere den mikrobielle status af pattegummi i AMS, henholdsvis 

før og efter en hovedvask 

Litteraturgennemgang 

Især i de første måneder efter omlægning fra konventionel malkning til AMS ses tendens til højere 

celletal i såvel leverance til mejeriet som ved ydelseskontrollen. Det er andelen af køer med nye 

akut forhøjede celletal, der stiger. Andelen af kronisk forhøjede celletal er uforandret. Den 

manglende sammenhæng her kan skyldes bl.a. måleteknisk og management relaterede forhold. Der 

ses flere trepattede køer i AMS-besætningerne, hvilket er et udtryk for en øget tendens til at golde 

kirtler i disse besætninger (Forskningscenter Foulum Intern rapport nr. 230 dec. 2005). 

Undersøgelser viser, at der sker en stigning i antallet af mastitisbehandlinger umiddelbart efter 

ibrugtagning af AMS. Knappstein et al. (1998) fandt en stigning i infektioner med miljøafhængige 

bakterier ved automatisk malkning. Lars Holst Pedersen & Torben W. Bennedsgaard fandt en 

signifikant stigning i forekomsten af CNS hos ældre køer, hvorimod forekomsten af S.aureus, Str. 

dysgalactia og Str. uberis var uforandret (Forskningscenter Foulum Intern rapport nr. 230 dec. 

2005). AMS giver mulighed for hyppigere malkning, hvorved bakterierne får kortere tid til 

opformering i yveret. Samtidig vil pattekanalerne også stå åbne i længere tid, og patten har kortere 

tid til at regenerere efter malkningen. Rapporter fra mælkekvalitetsrådgivere tyder på, at der bliver 

malket ved et forholdsvis højt malkevakuum, og at overmalkning hyppigt finder sted. Det høje 

vakuum er valgt for at afkorte maskinmalketiden, og den sene aftagning er valgt for at få malket 

køerne helt rene (Morten Dam Rasmussen, Jens Yde Blom, Lars Arne Hjort Nielsen og Per 

Justesen, 2001). Ovennævnte forhold kan have indflydelse på yversundheden. En del af stigningen i 


kvægfagdyrlægestuderende Karina Hertel, Nordthy Dyrlæger og Kjeld Jeppesen, Dyrlægegruppen Nordvest. 

Faneblad 12, side 1 af 7



celletal og mastitisbehandlinger kan dog henføres til indkøringsvanskeligheder, herunder tekniske 

problemer (Forskningscenter Foulum Intern rapport nr. 230 dec. 2005). 

Kimtallet er signifikant højere efter overgangen til AMS. Stigningen i besætningernes kimtal kan 

skyldes systemtekniske faktorer, varierende renhedsgrader af yver og patter, utilstrækkelig 

rengøring af patter, en mere kompliceret vask af anlægget samt ændret nedkølingsprocedure pga. 

malkning hele døgnet (Per Justesen & Flemming Skjøth, 2003). 

Kimtallet er tillige, sammen med andre parametre, der påvirker mælkens kvalitet, afhængig af antal 

hovedvask, der køres i AMS systemet dagligt. I en undersøgelse blev to kontra tre hovedvask pr. 

døgn sammenlignet i 13 besætninger med AMS (Landbrugsinfo nr.1363). I en periode på ni uger 

var systemet indstillet til to hovedvask pr. døgn og efterfølgende en periode på ni uger med 3 

hovedvask pr. døgn. Resultatet af antal hovedvask i forhold til mælkens kvalitet kan ses i 

nedenstående tabel 1. 

Tabel 1: Antal hovedvask i forhold til mælkens kvalitet (Landbrugsinfo nr. 1363). 

Antal hovedvask pr. døgn 2 3 

Mælkekvalitet 

Kimtal pr. ml. 13.000 10.000 

Coliforme 

bakterier pr. ml. 

173 13 

Termoresistente 


877 320 

Psykotrofiske 


1047 522 

Frysepunkt, 

grader 

÷0,520 ÷0,519 

Ved malkeprocessen er der teoretisk set gode overførselsmuligheder af yverpatogener fra ko til ko. 

Når en inficeret ko er blevet malket, vil den indvendige overflade på malkeudstyret bære den 

aktuelle bakterie, hvad enten den kommer fra patteoverfladen eller mælken fra den pågældende ko. 

Når den næste ko derefter skal malkes, er risikoen for smitteoverførsel meget sandsynlig, med 

mindre bakterierne fjernes eller dræbes ved en sufficient vask. I konventionelle malkebesætninger 

er der mulighed for, at inficerede køer malkes til sidst. Den mulighed foreligger ikke i AMSbesætninger. 

I en hollandsk undersøgelse er Str. agalactiaes overlevelses-/vedhæftningsevne til 

malkeudstyrets indvendige overflade efter skylning/ desinfektion blevet undersøgt (H.J. Schuiling 

& F. Neijenhuis, 2004). Hver pattekop m. slange blev kontamineret med 10 ml suspension med Str. 

6 

agalactia ( 1, 

34 ∗ 10 cfu / ml) 

. Skylning med koldt vand resulterede i en bakteriereduktion på 98,4%, 

medens skylning med en 2 % pereddikesyreopl. resulterede i en bakteriereduktion på 98,9 %. 

I samme undersøgelse blev Str. agalactias evne til at blive overført fra det kontaminerede 

malkeudstyr til en malkende kos yver og derefter etablere en yverinfektion. To kontaminerede 

pattekopper blev skyllet på sædvanligvis før påsætning på en ny ko, medens de 2 andre pattekopper 

ikke blev skyllet. På dag 1,1,2,3,5 og 7 blev alle kirtler undersøgt for celletal og patogener. Ingen af 

de 46 afprøvede køer viste tegn på signifikant celletalsstigning (fig.1), og der blev ikke fundet Str. 

agalactia i nogen af prøverne. Konklusionen af undersøgelsen var, at det ikke var muligt at skabe en 

ny infektion med Str. agalactia ved at malke med et kontamineret malkesæt, uanset om det blev 

skyllet eller ikke skyllet. 






Fig.1: Udvikling af det 

somatiske celletal i mælk 

på køer malket med et 

skyllet/ikke-skyllet 

kontamineret malkesæt. 

Den blå kurve angiver 

celletalsudviklingen med 

det ikke skyllede 

malkesæt og den lilla 

kurve celletalsudviklingen 

med det skyllede malkesæt 

(H.J. Schuiling & F. 

Neijenhuis, 2004). 

AMS og rengøringssystemer 

Rengøringsprocedurerne i AMS-systemer kan opdeles i 3 funktioner; hovedvask, delvask og 

pattekoppeskyl (Schuiling et al., 2001). 

Hovedvask udføres 2-4 x dagligt og skal rengøre, vaske og desinficere hele systemet fra 

pattekopper til ventilen, der lukker mælk ud i tanken. Hovedvask er opdelt i 3 faser; før-skyl, vaske- 

og desinfektionscyklus og efterskyl. Førskyl fjerner evt. rester af mælk i systemet, således at disse 

ikke reagerer med efterfølgende desinfektionsmidler. Førskyl fungerer som en ”direkte-til-afløb 

proces” uden cirkulation i systemet. 

Selve vaske- og desinfektionscyklus kan udføres på 2 måder. Dels som en direkte-til-afløb proces 

med varmt vand over 95 grader, og dels som en cirkulationsvask med vandtemperatur på 45-85 

grader. Førstnævnte kræver rengøringsmiddel og kontakt med minimum 77 grader vand i alle dele 

af systemet i minimum 2 minutter. Cirkulationsvask kræver både rengøringsmiddel og 

desinfektionsmiddel og kontakt med alle dele af systemet i minimum 5 minutter for at opnå 

tilstrækkelig desinfektion. Ved afslutning af cirkulationsvasken skal vaskevandets temperatur 

minimum være 40 grader (Schuiling et al, 2001). Hele rengøringsproceduren afsluttes med et 

efterskyl direkte-til-afløb. Efterskyl skal fjerne evt. rester af rengøringsmidler fra systemet. 

Delvasken har til formål at fjerne mælkerester i forbindelse med malkning af en ko med 

tilbageholdelse, råmælk eller celletalsko. Den del af systemet, der transporterer mælken til 

separation, skylles igennem. Proceduren kan foregå enten som en direkte-til-afløb proces eller som 

cirkulation afhængig af AMS fabrikat. Der anvendes ingen form for rengøringsmiddel til denne 

proces. Denne form for skyl anvendes også, hvis systemet har stået stille i en periode, 20-60 

minutter afhængig af fabrikat, for at undgå udtørring af mælk i systemet og evt. bakterievækst i 

mælkerester, der ikke køles ned. 

Pattekoppeskyl skal fjerne mælkerester og reducere risikoen for overførsel af patogener fra ko til 

ko. I alle systemer fungerer dette skyl som en direkte-til-afløb proces, og denne udføres efter hver 

malkning. I de fleste systemer fungerer dette med koldt eller lunkent vand. Kun et enkelt system 

kører med tilsætning af desinfektionsmiddel til denne proces. Sidste nye tiltag er Lely, der på de 

nyeste AMS-systemer kører med dampdesinfektion af pattekopperne mellem hver ko 

(www.Lely.dk). Hvis der anvendes koldt eller lunkent vand, skal berøringstiden ved skyl være 5 

minutter for at opnå en effektiv desinfektion af pattekopperne (Schuiling et al. 2001). 

Det er muligt at montere en lille varmtvandsbeholder (fig. 2) umiddelbart på robotten, således at 

pattekopperne kan skylles med 80grader varmt vand mellem hver malkning, og derved mindskes 

kravet til berøringstiden, og der opnås en bedre desinfektion af pattekopperne mellem hver ko. 

Anslået pris inkl. arbejdsløn 5000,- pr. robot. 




Fig. 2. Varmtvandsbeholder på robotten 

Oversigt over vand- og tidsforbrug ved de enkelte vask og skyl: 

• Systemvask med hedt vand: 9-20 minutter, 50-70l vand. 

• Systemvask med cirkulation: 20-40 minutter, 55-90l vand. 

• Delvask direkte til afløb: 5-10 minutter, 12-30l vand 

• Delvask cirkulation: 10 minutter, 8-15l vand. 

• Pattekoppeskyl: 0,14-1,0l vand 



Ved malkning af den første ko efter vask og desinficering af hele systemet, tager det en vis tid før 

bakterier tilvænner sig systemet (Schuiling et al, 2001), og det er vigtigt, at den næste vask 

foretages inden dette sker. Bakterievækst er dog ikke kun afhængig af vaskefrekvenser men i lige så 

høj grad af, hvor godt mælkerester fjernes fra systemet ved malkning af den næste ko. I denne 

forbindelse er konstruktionen af hele anlægget generelt vigtig og i særdeleshed beskaffenheden af 

de indvendige overflader, hældning mod tanken og fraværet af ”døde ender” i systemet (Schuiling 

et al., 2001). 

Egne undersøgelser. 

Formål: At se om der er vækst eller ej ved dyrkning fra pattekopperne, og om systemvasken formår 

at fjerne en evt. bakterievækst inden vask. 

Procedure: En steril vatpind blev kørt en gang rundt cirka 10 cm nede i hver pattekop, og denne 

vatpind er efterfølgende smurt ud på almindelige blodagarplader fra Steins med og uden 0,1 

mio.enh. penicillin. Pladerne blev inkuberet ved 37 grader i 24 timer og efterfølgende aflæst som 

vanligt ved dyrkning af mælkeprøver. Alle pattekoppesæt er undersøgt før systemvask og 

umiddelbart efter, inden den første ko gik ind til malkning. 

5 besætninger med AMS systemer har deltaget i undersøgelsen, hver med 2 robotter. Alle de 

deltagende besætninger kører med systemvask 2 gange i døgnet. Undersøgelsen er lavet 2 gange, 1 

gang i sommerhalvåret og 1 gang i vinterhalvåret, og belyser antal kolonier før og efter vask hhv. 

vinter og sommer. Yderligere er der podet fra 2 pattekoppesæt efter vask sommer og vinter i 2 

besætninger med konventionelle malkesystemer. 

Resultater: De detaljerede resultater ses af figur 3 og 4 - samt i tabel 2 og 3. Alle dyrkninger fra 

malkesæt i konventionelle malkesystemer var uden vækst. 




Vinterhalvår 

Figur 3 Figur 4 

Antal kolonier 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

P U A S B 

Besætning 

Før vask robot 1 

Efter vask robot 1 



Antal kolonier 



Sommerhalvår 



Faneblad 12, side 5 af 7 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

P U A S B 

Besætning 





Figur 3 og 4: Antal kolonier før og efter vask, x-skala: besætning, y-skala: antal kolonier inddelt 

efter følgende skala; Værdien 1: uden vækst, 2: 100 

Nedenstående tabel 2 og 3 viser resultatet af dyrkning fra pattekopper i AMS i hhv. sommerhalvåret 

2006 og vinterhalvåret 2006. 5 besætninger deltog hver med 2 robotter. De 4 pattekopper i et 

malkesæt er undersøgt som en dyrkning. 

Tabel 2 Kontrollering i sommerhalvåret: 

Besæt. Type Før/efter 

vask 

Robot 

nr. 

Vækst Pen.fø Kat. K 

O 

H 

Æsc H 

æ 

m. 

Kol. 

Morf 

1, P Del Før 1 + - + - - - Små 100 kok 

1, P Del Efter 1 + - + - - - Mell

Tabel 3 Kontrollering i vinterhalvåret: 

Besæt. Type Før/efter 

vask 

Robot 

nr. 

1, P Del Før 1 - 

1, P Del Før 2 - 

1, P Del Efter 1 - 

Vækst Pen.fø Kat. K 

O 





Faneblad 12, side 6 af 7 

H 

Æsc H 

æ 

m 

Kol. 

Morf 

1, P Del Efter 2 + - - - + - Små 10-100 kok 

2, U Del Før 1 + - + - - - Små >100 Kok 

+ - - - + - Små 10-100 Kok 

2, U Del Før 2 + - + - - - Små 10-100 Kok 

+ - - - + - Små 10-100 Kok 

2, U Del Efter 1 - 

2, U Del Efter 2 - 

3, A Del Før 1 - 

3, A Del Før 2 - 

3, A Del Efter 1 - 

3, A Del Efter 2 - 

4, S Del Før 1 + - - - + - Små >100 kok 

4, S Del Før 2 + - - - + - Små



fremgår af tabel 1, vil der kunne opnås en tydelig forbedring af mælkekvaliteten ved at indføre en 

ekstra vask. Mange fravælger desværre dette, idet det nedsætter malkekapaciteten. 

Ved malkeprocessen er der teoretisk set gode muligheder for at overføre smitsomme yverpatogener 

fra den ene ko til den anden. Kontamineringsforsøg med Str.agalactia viser imidlertid, at det er 

svært at overføre bakterier via malkekopperne og at få dem til at etablere sig som en infektion i en 

ny ko. Det ser dog ud til, at CNS species favoriseres ved den automatiske malke- og 

rengøringsprocedure. Lars Holst Pedersen og Torben W. Bennedsgaard fandt som tidligere nævnt 

en forøget forekomst af disse bakterier hos ældre køer malket med AMS. 

Referencer: 

1. AMS-temasider http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/diverse/ams_norden.htm ). 

2. Per Justesen & Flemming Skjøth: Staldsystemers indflydelse på mælkekvalitet og 

yversundhed. Indlæg fra Dansk Kvægs kongres 2003. 

3. Forskningscenter Foulum. Intern rapport nr. 230 dec. 2005 

• Torben W. Bennedsgaard & Lars Holst Pedersen: Udvikling i yversundhed ved 

overgang til automatisk malkning vurderet ud fra ydelseskontrollen og 

mastitisbehandling. 

4. Automatisk malkning i Danmark. Rapport nr 24 DJF apr. 2001. 

• Morten Dam Rasmussen, Jens Yde Blom, Lars Arne Hjorth Nielsen og Per 

Justesen: Yversundhed hos køer i besætninger med automatisk malkning. 

5. Optimal cleaning of equipment. EU-project / -report. May 2004 

• H.J.Schuiling & F. Neijenhuis: Effectiveness of optimised teat cup cleaning in the 

prevention of mastitis pathogens transfer. 

6. Optimal cleaning of equipment for automatic milking. July 2001 

• H.J.Schuiling, J.A.M.Verstappen-Boerekamp, K.Knappstein & C.Benfalk: 

Investigation of systems, procedures and demands. 

7. Rengøring af AMS, Landbrugsinfo nr. 1363, Jan Brøgger Rasmussen

AMS og hygiejne

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?