Markering af Samuels Høj Juni 2012 - Bornholms Museum

Markering af
Samuels Høj
1
Juni 2012
Et tiltag i projektet "Danmarks Oldtid i Landskabet"
Udført for Kulturstyrelsen af Bornholms Museum.
Samuels Høj ligger nu som et markant pejlepunkt på mellem
Hammersholm og Madsebakke.
Foto: B9Staal
Rapport udarbejdet af arkæolog cand. mag. Benny Staal, Bornholms Museum.
Juni 2012

Danmarks vigtigste helleristningsområde - bronzealderlandskabet ved
Madsebakke blev fredet den 8. september 2010, ved en endelig afgørelse fra
Natur- og Miljøklagenævnet. Fredningen omfatter et areal på 43 ha, hvoraf
staten ejer 26 ha og Bornholms Regionskommune 1 ha. De resterende 16 ha
ejes dels af private, dels af Foreningen Bornholm.
I forbindelse med Kulturstyrelsens projekt "Danmarks Oldtid i Landskabet",
støttet økonomisk ved en donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine McKinney
Møllers Fond til almene Formaal, blev den overpløjede gravhøj, Samuels Høj,
højt beliggende på bakkedraget over Allinge og Madsebakke, markeret som et
pejlepunkt i landskabet.
Samuels Høj er registreret første gang i "Landinspecteur N. Lund's Beskrivelse
af Mindesmærker og Oldsager" 1819. Planche 9 nr. 5.
Samuels høj som registreret af N. Lund i 1819. Den
blev dengang opmålt til at være 18 alen bred og 4,5
alen høj dvs. 11,35 m i diameter og 2,8 m høj.
2
Bakkedraget hvorpå
Samuels Høj lå, ligger i
det nu fredede område
mellem Hammersholm
og Madsebakke. Højen
skal ses som et pejlepunkt
i bronzealderlandskabet.
Kun ganske
få steder i Danmark
finder vi et så stort
sammenhængende
fredet oldtidslandskab,
som tilfældet er i
Allinge.

I sognebeskrivelsen, Lorentz Petersen 1884, Nationalmuseet, kan om Samuels
Høj læses (Lokalitet 130):
""Samuelshøj" (saaledes kaldet efter en tidligere Ejer), nu kun lille, men skal før
have været temmelig stor. Allerede for over 50 Aar siden er der gravet noget i
den, og dengang fandtes foruden Potter med Aske flere smukke farvede
Glasperler og en lille Ring af Bronce med en Sten i, hvorpaa der var en smuk
Blomst (?); denne bevaredes længe i Ejerens Hus i Sandvig, men er nu
bortkommen. - For nylig er der atter gravet en Gang tværs igjennem Højen; det
viste sig, at der øverst oppe i Jordfladen laa 2 Stene paa et par Alens Længde
(omfaldne Bavtastene?), derunder en tæt Brolægning af Smaasten og siden fast
Ler lige til Bunden, iøvrigt fandtes ikke andet end 3 smukke runde Stene, noget
større en Gaaseæg og affladede ved den ene Ende; de gjemmes af Ejeren."
Fundene af smukke farvede glasperler og en bronzering med en sten, tyder på,
at der er tale om grave fra 200-800 e.Kr. Selve højen er formentlig ældre, fra
slutningen af yngre stenalder eller bronzealder. Nær højen fandtes to halvdele
af to stridsøkser fra omkring 2500 f.Kr.
De to halvdele af stridsøkser blev foræret til
Bornholms Museum i 1974 af Arne Kofods far på et
sted nord for Samuels Høj, kaldet Sæversløkken.
Blot nogle få meter vest for dette sted fandt en
amatørarkæolog endnu en halv stridsøkse den 14.
juni 2012 ved åbningen af det fredede areal. Den ses
afbildet øverst på næste side.
3

Samuels høj har altså været et betydeligt og markant pejlemærke, som har
kunnet ses fra lang afstand - ikke mindst fra søen.
Opstarten på projektet tog sin begyndelse i 2010, hvor forpagteren af jorden,
Hans Henrik Krak, blev bedt om at holde den overpløjede gravhøj uden for
dyrkning.
Det blev aftalt med Kulturstyrelsen, ved konsulent Marianne Rasmussen
Lindegaard og konsulent Torben Dehn, at Samuels Høj skulle genopføres så
nær sit oprindelige udseende, som muligt. Det vil sige en gravhøj med en
temmelig stor diameter, af sognebeskrivelsen fremgår det, at den har haft en
større diameter end 12 m og en højde på 2,8 m. Højen skulle ligeledes have
været omkranset af randsten. Det var Bornholms Museums opfattelse, at der
skulle afrømmes muldjord for at sikre eventuelle spor efter forhistorisk aktivitet,
inden højen skulle reetableres.
Den oprindelige plan om en genopbygning af Samuels Høj blev senere omgjort
af Kulturstyrelsen således, at man i stedet ønskede, at "den overpløjede
gravhøj" skulle markere gravhøjen. Begrundelsen herfor var, at højen blot
skulle være et pejlemærke i landskabet. Derfor blev højens dimensioner
bestemt til at være 12. m i diameter og blot 1,5 m høj, bygget som en jordhøj
uden randsten omkring. Men dog er Samuels Høj nu markant større og kan ses
fra langt omkring. Helt som en overpløjet gravhøj fremstår Samuels Høj ikke,
4
Stridsøkser fra senneolitisk tid kan
have været brugt ved kultiske
ceremonier. Men dette eksemplar
blev aldrig færdigt; man kan se at
gennemboringen er mislykket og
øksen knækket. Finderen var
amatørarkæolog John Bolding,
Rønne.
Her ses Kenn Brian Sonne med sin
dybdegående detektor, der har
vist sig velegnet til lokalisering af
større sten. Desværre erkendtes
ingen sten fra randstenskæden
rundt Samuels Høj. Stubmarken
viser den overpløjede høj friholdt
fra dyrkning siden 2010.
Madsebakke ligger bag træerne i
baggrunden umiddelbart foran
Kenn.

idet der er nogen højde på den, og det er meningen, at den skal fremstå med et
grønt græstæppe over sig.
Forinden Kulturstyrelsens afgørelse om Samuels Højs
fremtidige udseende, nåede Bornholms Museum at
eftergå arealet med dybdegående metaldetektor, ført
af amatørarkæolog Kenn Brian Sonne, Bornholm. Det
skete den 3. marts 2012. Målet var at få erkendt
skjulte randsten, der kunne være bestemmende for en
præcis placering af højen, men ingen sådanne randsten
kunne erkendes. Ej heller forsøg med stenspyd (den
24. marts 2012) gav noget positivt resultat i den
henseende. Derimod fandtes enkelte strandsten og
nogle stykker hvidbrændt flint som synlige beviser på
højens eksistens på stedet. Disse blev ikke hjemtaget
til Bornholms Museum.
Arbejdet
Arbejdet med den overpløjede gravhøj blev påbegyndt om morgenen den 11.
juni 2012, og afsluttedes den 13. juni 2012. Rendegraver og dumper blev ført
af mandskab fra Jens Møller A/S, Gudhjem. Råjord til gravhøjen blev doneret af
Nordbornholms Byggeforretning ApS (råjorden lå deponeret overfor
Brandstationen i Allinge), mens muldjord blev indkøbt af Jens Møller A/S.
Det første læs råjord på vej. Svend Kramp, formand for Foreningen Bornholm og ny ejer af det
fredede areal, giver en hånd med at få afsat højdimensionerne. Det grønne flag bag dumperen
er højeste punkt, som blev bestemt til at være centrum af Samuels Høj. Herfra blev fire
landmålerstokke sat ud i seks meters afstand fra centrum.
5

Læs efter læs fandt vej til Samuels Højs tomt, hvor man efterhånden kunne ane, hvor stor
højen havde været engang.
Sidst på dagen, den 11. juni, fik vi rendegraveren op til Samuels Høj for at
jævne jorddyngen, så den kom til at ligne en høj. Herved blev det også klart,
hvor mange dumperlæs råjord, vi manglede, for at der var nok til den endelige
højs udseende.
Jorddyngen blev langsomt større og sidst på dagen den 11. juni 2012, måtte rendegraveren til
for at jævne højens form, og det kunne vurderes hvor meget råjord, der endnu manglede.
Efter transport af ca. 109 m 3 råjord, kørte rendegraveren på ny til Samuels Høj
for at forme og tilstampe højens sider og top. Højden blev kontrolleret til at
være 1,5 m over markoverfladen, som ønsket af Kulturstyrelsen. Diameteren
på 12 m kom også til at passe. Et læs muldjord, ca. 10 m 3 , blev lagt i et ca. 10
cm tykt lag over hele højen, hvorefter rødder og større sten blev fjernet.
Højoverfladen fik sin endelige finish ved hjælp af skovl og river. Alle
arbejdsgange blev undervejs fotodokumenteret af arkæolog Benny Staal,
Bornholms Museum.
6

Efter fredningsbestemmelserne må der for eftertiden ikke dyrkes inden for en
radius af 30 m fra centrum af Samuels Høj. Området skal henlægge som
naturareal.
De sidste læs blev kørt til Samuels Høj den 12. juni 2012. Herefter gik vi i gang med
udformningen med rendegraver, senere med skovl og rive - inden muldjord blev hældt over hele
højen, så der kunne sås græs på den.
Her ses rendegraveren i færd med at give højtomten den sidste finish
inden muldjorden ankom.
7

Sidst på eftermiddagen den 12. juni 2012 ankom muldjorden, der blev hældt over og fordelt på
Samuels Høj. Den sidste arbejdsgang var at rive større sten og rødder bort fra højoverfladen.
Det skete den 13. juni 2012.
8

Omtale af fredningen i Bornholms Tidende den 14. marts 2012.
9