ZOOM nr. 1 - 2006 - Region Nordjylland

rn.dk

ZOOM nr. 1 - 2006 - Region Nordjylland

NR. 1 - 2006

Dorte Stigaard, direktør for regional udvikling:

Jeg tror på Nordjylland

Amerikansk ekspert i erhvervsudvikling:

Klynger kan sætte turbo på nordjysk vækst

ZOOM - 1/2006


Nyt blad om

regional udvikling

Det første nummer af ZOOM er på gaden.

Bladet vil blive fulgt op af et elektronisk nyhedsbrev.

aard, direktør for regional udvikling:

tror på Nordjylland

k ekspert i erhvervsudvikling:

er kan sætte turbo på nordjysk vækst

ZOOM - 1/2006

Arbejdet i den nye Region Nordjylland er for

længst gået i gang, selvom regionen først

er en realitet 1. januar 2007. Vækstforum

er i gang med at udarbejde en erhvervs-

strategi for regionen, og arbejdet med den

regionale udviklingsplan har netop taget

sin begyndelse. Derfor lancerer Region

Nordjylland nu et nyt blad, der vil følge

den regionale udvikling samt arbejdet i

vækstforum.

Bladet vil udkomme tre-fire gange årligt.

Her vil udviklingen i regionen blive sat i

perspektiv af regionens nøglepersoner

samt med cases fra uddannelsessteder

og erhvervsliv. I ZOOM kan du læse om

de nyeste analyser og undersøgelser

af vækstbetingelserne i Nordjylland,

interviews med forskere, eksper-

ter, erhvervsfolk og politikere om

regionens styrker og udfordringer

samt eksempler på best-practise i

regionen.

Bladet vil blive fulgt op af et

elektronisk nyhedsbrev, og du kan

allerede nu tegne abonnement på

både ZOOM og nyhedsbreve på

www.zoom.regionnordjylland.dk

Det elektroniske nyhedsbrev vil

udkomme et par gange i kvartalet, og her vil Region Nordjylland for-

midle aktuelle nyheder i en mere kort form igen med vækstforum og den regionale udviklings-

plan i centrum. Nyhedsbrevet vil desuden lægge vægt på videndeling og henvise til de nyeste

analyser og forskning om regionen.

Du kan kan tegne abonnement

på både ZOOM og nyhedsbreve her:

www.zoom.regionnordjylland.dk

A B O N N E M E N T

- væ k s t i N o r d j y l l a n d

NR. 1 - 2006

Kolofon

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

Abonnement:

96 35 10 22 eller

www.zoom.regionnordjylland.dk

Ansvarshavende redaktør:

Per Okkels

Redaktionsgruppe:

Tina Mørk

Jes Vestergaard

Nanna Skovrup

Bente Toldbod

Kirsten Rosted

Katrine Poulsen

Charlotte Damborg

Malene Skov Jensen

Tekst:

Malene Skov Jensen

Verdenspressen

Foto:

Lars Horn

Baghuset

Design:

Pernille Fjeldgaard

Realisten Grafisk

Tryk:

Arden Bogtryk

Oplag:

6.000


Det regionale vækstforum giver erhvervsliv, politikere og

uddannelsessteder en enestående mulighed for at mødes

og formulere en slagkraftig erhvervsstrategi for Region

Nordjylland. Det mener tre af medlemmerne af vækstforum,

der alle venter sig meget af samarbejdet.

Der følger både magt og ansvar med en plads i vækstforum. Når

erhvervsstrategien for Region Nordjylland skal formuleres, og

når midler skal fordeles til erhvervsfremmende formål, spiller

vækstforum en helt central rolle. Og det er netop dette magt-

fulde ansvar, der gør arbejdet i vækstforum så spændende, lyder

det entydigt fra tre af de 20 medlemmer: Annette Drivsholm, di-

rektør i Spar Nord i Brønderslev, Peter Finnerup, direktør i Oticon i

Thisted og Erik Hove Olesen (S), borgmester i Thisted.

- Vi kommer til at sidde med ved bordet og får dermed en nøgle-

position, når forskellige udviklingsmidler skal fordeles. Samtidig

skal vi have fingeren på pulsen og komme med forslag til, hvilken

retning erhvervslivet i regionen skal udvikle sig i, siger Erik Hove

Olesen.

Foto: Lars Horn

I vækstforum samles repræsentanter for erhvervslivet, uddan-

nelsesinstitutionerne samt kommunale og regionale politi-

kere. Sammen skal de udarbejde en strategi for den regionale

erhvervsudvikling. Strategien skal tage udgangspunkt i Nordjyl-

lands stærke og svage sider, hvad der driver udviklingen og sam-

tidig sætte særligt fokus på yderområderne i regionen. Derud-

over skal vækstforum overvåge vækstvilkårene for erhvervslivet

og indstille til regionsrådet og staten, hvilke initiativer, de mener,

skal have del i de regionale udviklingsmidler og midler fra EU.

Satser på håndgribelige resultater

Slagkraftigt forum for vækst

Annette Drivsholm,

Erik Hove Olesen, og

Peter Finnerup ser

alle frem til arbejdet

i vækstforum, hvor

de blandt andet skal

udarbejde erhvervs-

strategien for Region

Nordjylland.

- Erhvervslivet får her mulighed for at præge erhvervsstrategien

på en helt anden måde end tidligere, idet vi nu har fået en for-

maliseret kompetence gennem vækstforum. Det er første gang,

vi har et slagkraftigt forum, der kan bygge bro mellem

politikere, uddannelsessteder og erhvervsliv, siger Peter Finnerup

og fortsætter:

- Jeg forventer ikke, at vi lige laver et Columbusæg fra den ene

dag til den anden, for så let er det ikke, men vækstforum kom-

mer i høj grad til at bestemme erhvervsudviklingen i regionen.

Samtidig får erhvervsliv, politikere og uddannelsesinstitutioner

en enestående mulighed for at tale sammen om, hvad vi kan

gøre for at styrke udviklingen i regionen.

Annette Drivsholm mener, at vækstforums arbejde skal tage

afsæt i de mange styrker, som regionen har i forvejen:

- Vi har vores smukke kystområder, landbrugets unikke fødeva-

reproduktion og universitetets gode samspil med erhvervslivet.

Vi kan altså allerede en masse ting, som vækstforum kan være

med til at styrke og dermed sikre, at arbejdspladserne i regionen

bevares, og nye kommer til.

Hun håber, at folk vil kunne se en direkte sammenhæng mellem

vækstforums arbejde og håndgribelige resultater, der vil blive

skabt på virksomhederne:

Vækstforum blev nedsat den 1. april

2006 – læs mere om dets medlemmer

og opgaver på www.vaekstforum.regionnordjylland.dk

Frem til 1. april 2006 havde Nordjylland

et midlertidigt vækstforum,

der bl.a. fordelte en vækstpakke på

200 mio. kr. Læs mere på side 10.

F A K T A

- Vækstforums arbejde skal kunne mærkes på virksomhederne i

form af øget vækst og flere arbejdspladser.

ZOOM - 1/2006


Det bliver op ad bakke, men det bliver spændende. Dorte

Stigaard tror på Nordjyllands potentiale for udvikling og vækst,

og derfor tog hun gladelig imod jobbet som direktør for den

regionale udvikling i Region Nordjylland.

Hun taler som en fodboldspiller, men det er hun ikke. Hun

tror selv, at al snakken om bolden, banen, holdet og spillerne

skyldes, at hun i sit arbejde er så meget sammen med mænd,

og deres sprog har smittet af på hende – og så fordi hun synes,

at fodboldspillet er godt til at beskrive det, som hun taler om:

Resultatskabende samarbejde.

Dorte Stigaard er direktør for regional udvikling, erhvervsudvik-

ling, IT og kommunikation i Region Nordjylland – og det var lige

det job, som hun allerhelst ville have i den nye region. Hun me-

ner, at regionerne har fået en gave foræret i og med, at det nu

står skrevet i loven, at de skal varetage den regionale erhvervs-

udvikling via de regionale vækstfora – hidtil har det været noget,

som amterne kunne vælge at gøre noget ved:

- At der, på regionalt plan, er en væsentlig rolle at spille på dette

område, står slet ikke til diskussion, og det er en gave. Men hvis

det skal lykkes, så er det fuldstændig afgørende, at aktørerne

sammen vil arbejde målrettet for vækst og udvikling i Nordjyl-

land, og at vi fra regionen kan byde på noget, som kommunerne,

erhvervslivet og uddannelsesstederne føler, at de ikke kan løfte

alene.

Til at understøtte arbejdet i vækstforum skal Region Nordjylland

både selv og sammen med andre kunne stille op med kvalitets-

tunge analyser og gennemarbejdede evidensbaserede data,

så der ikke bliver truffet hovsa-beslutninger – en model, der

allerede nu anvendes i samarbejdet med FORA (forsknings-

ZOOM - 1/2006

Hun tror på Nordjylland

- Det er altafgørende, at vi ikke kommer op at skændes internt i regionen,

så vi konkurrerer os selv ihjel. Vi må slå bro over forskellighederne og

mødes om det, som vi kan være fælles om.

Dorte Stigaard er ydmyg over for opgaven som

direktør for regional udvikling, erhvervsudvikling,

IT og kommunikation i Region Nordjylland.

Hun ved, at der i Nordjylland ikke findes nogen

mirakelkure, men at arbejdet for vækst og

udvikling bliver et langt sejt træk.

Foto: Lars Horn

og analyseenheden i Økonomi- og Erhvervsministeriet).

- Hvis spillet skal hænge sammen, skal vi være enige om, hvor

vi gerne vil hen – og de beslutninger skal bygge på gennemar-

bejdede analyser af regionens styrker og svagheder, siger Dorte

Stigaard.

Hun er ydmyg over for opgaven og ved, at der i Nordjylland ikke

findes nogen mirakelkure, men at det bliver et langt sejt træk,

der skal bygge på langsigtede strategier og ikke på små initiati-

ver, der kun giver resultater her og nu.

- Ud af det blå kan vi ikke bare beslutte, at vi skal være et nyt

Silicon Valley eller være verdens bedste til biotek. Vi skal i stedet

finde de steder, hvor vi er gode, og hvor der er et potentiale, siger

hun.

Vi behøver ikke styre

Dorte Stigaard er også klar over, at Region Nordjylland skal være

varsom med, hvordan den griber hele samarbejdet an med

erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesstederne, men netop

den proces, er hun også tændt på:

- Jeg har gode erfaringer med processer med mange forskel-

lige mennesker, der tænker forskelligt og alligevel kan trække i

samme retning og skabe resultater. Og folk er faktisk tit rigtig

gode til det forpligtende netværkssamarbejde, hvor det ikke

handler om at tage æren eller sidde for bordenden, men hvor det

vigtigste er resultaterne og følelsen af, at man er med til at gøre

en forskel, siger Dorte Stigaard.

Og for hende at se, er det netop også regionens rolle i arbejdet

med erhvervsudviklingen.

- Som myndighed skal vi kunne agere i netværk, og vi skal lære,

at vi ikke altid skal være holdsættere eller spilfordelere. Nogle


gange er vi bedst i rollen som menig spiller, siger Dorte Stigaard

og fortsætter:

- Vi skal ikke sidde alene og finde på og derefter melde ud til of-

fentligheden, hvordan det skal være. Vi skal være åbne, lydhøre

og i dialog med dem, som vi er til for. Vi skal lade os udfordre af

mangfoldigheden og invitere andre med ind i tænkeprocessen.

Samarbejdet er i gang

Vækstforum har f.eks. allerede nedsat en række erhvervsklyn-

ger, hvor aktørerne på fire forskellige områder kan inspirere og

hjælpe hinanden til øget vækst. Det er netop inden for områder,

hvor analyser viser, at Nordjylland har særlige styrker: IKT (in-

formation, kommunikation og teknologi), fødevarer, byggeri og

sundhedsteknologi.

- Derudover tror jeg meget på, at vi i Nordjylland har en god

chance for at gøre os gældende på hele oplevelsesøkonomi-

området. Og det er bestemt et område, hvor der er mulighed for

samarbejde på kryds og tværs både i og uden for regionen, siger

Dorte Stigaard og fortsætter:

- Vi skal ikke lukke af mod omverden, men også danne strategi-

ske alliancer ud af regionen – mod den skandinaviske triangel el-

ler andre jyske regioner, som vi kan lave nogle initiativer sammen

med f.eks. om kulturturisme. Der er mange muligheder, hvis vi

tør tænke lidt på kryds og tværs og ikke isolerer os.

Vil gerne udfordres

Dorte Stigaard er glad for forandringer og udvikling. Hun har

tidligere været chef i Det Digitale Nordjylland, hvor der også

skulle bygges noget nyt op, og der er ingen tvivl om, at hun trives

med innovation:

- Jeg tror det er vigtigt ikke kun at tillade, men at satse på

mangfoldighed. Vi skal udfordres på ’plejer’, og lige så vigtigt,

som det er at kunne tilegne sig ny viden, er det at kunne aflære

den gamle viden og de måder, der var brug for i går, men ikke i

dag og i morgen. Mennesker skal selvfølgelig arbejde loyalt efter

de retninger, der udstikkes, men det er vigtigt, at uenigheder

og forskellige måder at opfatte ting på kan komme frem – ellers

kvæler vi al kreativitet og nytænkning.

- Når noget nyt skal bygges op, kan man godt have behov for at

omgive sig med folk, som man føler sig tryg ved. Men man kan

også føle sig så tryg, at man bliver lullet i søvn. Vi behøver ikke at

mene det samme om verden altid. Det er vigtigt, at folk tør spille

ind med noget nyt og andet.

Plads til dynamik

Dorte Stigaard glæder sig til at komme i gang - både med den

konkrete opgave med udvikling og vækst, men også med selve

arbejdsformen, hvor der skal gøres plads til frugtbar innovation

mellem mange forskellige aktører.

- Det er klart, at jeg tror på, at det her kan lade sig gøre - ellers

sad jeg ikke her. Men jeg mener samtidig, at det er altafgørende,

at vi ikke kommer op at skændes internt i regionen, så vi konkur-

rerer os selv ihjel. Vi må slå bro over forskellighederne og mødes

om det, som vi kan være fælles om, siger hun.

Og så har Dorte Stigaard, der selv er fra Struer, funderet lidt over

det høje loft i Nordjylland:

- Det kan godt være, at der er højt til loftet i Nordjylland

grund af vidderne, men det er også vigtigt, at der højt til loftet

rent mentalt: At der er plads til forskellighed, dynamik og nye

tanker. Vi skal ikke møde nye initiativer med at skyde dem ned.

ZOOM - 1/2006


Ifølge Alec Hansen er det kun en minoritet af de nordjyske

virksomhedsledere, der forstår værdien af et klyngesamarbejde.

Blandt minoriteterne, med den rette holdning til samarbejde,

nævner Alec Hansen RTX Healthcare, BenQ Denmark,

Hirtshals Andelsmejeri og Dolle A/S.

Mange nordjyske virksomheder arbejder isoleret og udnytter

ikke mulighederne i et samarbejde med andre. Derfor kan sam-

arbejdet i de fire erhvervsklynger, som vækstforum har nedsat,

sætte turbo på væksten og ændre radikalt ved regionens kon-

kurrenceevne, mener amerikansk klyngeekspert.

- Selvom mange nordjyske virksomheder har succes, så er der

endnu flere virksomheder, der kæmper for at overleve. Og mange

succesfulde, nordjyske virksomheder har en usikker fremtid, fordi

de kæmper så hårdt for at klare alt internt i virksomheden – og

jeg er bekymret for, om de vil stå distancen, når innovations-

økonomien tager rigtig fat.

Sådan lyder skudsmålet for det nordjyske erhvervsliv fra den

amerikanske klyngeekspert Alec Hansen. Han er hentet til

ZOOM - 1/2006

Klynger kan sætte

turbo på væksten

Foto: Lars Horn

Nordjylland for at hjælpe de fire erhvervsklynger igang og bistå

vækstforum med at udarbejde en langsigtet erhvervsstrategi.

Undersøgelser fra udlandet viser, at de regioner, der klarer sig

bedst, er dem, hvor der er et stærkt klyngesamarbejde mellem

erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

Minoritet har den rette attitude

Teorien om klynger er velkendt i Danmark, men der er i dag

meget lidt erfaring med at indføre det i praksis. Derfor forsøger

Region Nordjylland at drage fordel af de internationale erfarin-

ger, som Alec Hansen har med regional erhvervsudvikling fra en

lang række lande.

- De nordjyske virksomhederne kan styrke deres konkurrence-

evne radikalt ved at samarbejde i klynger, siger Alec Hansen.


Ifølge Alec Hansen er det kun en minoritet af de nordjyske

virksomhedsledere, der forstår værdien af et klyngesamarbejde

blandt flere ensartede virksomheder, der deler en geografisk

nærhed, og som står over for de samme muligheder, trusler og

udfordringer. For nok er virksomheder i samme branche konkur-

renter, men de er også hinandens bedste mulighed for vækst, og

ved at samarbejde kan de f.eks. løfte opgaver, som de ikke kunne

klare enkeltvis.

- Men mange af de nordjyske virksomheder slår mig som iso-

lerede. Nordjylland er slet ikke så kendt internationalt, som regio-

nen kunne være, men gennem et målrettet klyngesamarbejde vil

regionen få en mere veldefineret profil og kunne skabe speciali-

serede styrker, der vil øge væksten i virksomhederne.

Arbejdet i de nordjyske klynger tager blandt andet udgangs-

punkt i analyser fra FORA, som er forsknings- og analyseenhed

under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Jørgen Rosted, der er

udviklingsdirektør i FORA, genkender billedet af de isolerede

virksomheder, men det er ikke et specielt nordjysk problem:

- Sådan er det stort set i hele Danmark, og derfor kan vi desværre

slet ikke måle os med andre lande, når det handler om klynger og

innovation. Tendensen i den danske erhvervsudvikling er lige nu,

at det klarer markedet selv. Men frugtbare klynger opstår ikke af

sig selv, siger Jørgen Rosted og fortsætter:

- Nu har vækstforum taget initiativ til at få klyngearbejdet i gang

i Nordjylland, og det er vigtigt, at erhvervslivet ikke møder initia-

tivet med skepsis. Tvært imod skal erhvervslivet nu til at rykke.

Det handler om at finde frem til de nordjyske ildsjæle, der virkelig

vil det her, og få dem til at trække sammen, og så kan det også

lykkes. Selvom det kan virke uoverskueligt lige nu, så er der altså

rundt i verden masser af eksempler på, at en lille gruppe menne-

sker har bygget noget stort op af ingenting, fordi de besluttede

sig for at gøre det.

Alec Hansen er ekspert i regional

konkurrenceevne og økonomisk

strategiudvikling, og han har

hjulpet mange lande i gang med

udviklingen af klynger. Han er

præsident for Economic Competitiveness

Group – et konsulentfirma,

der har speciale i at udvikle og

implementere regionale erhvervsstrategier.

Under sit ophold i

Nordjylland fandt Alec Hansen ud

af, at han har en personlig interesse

i regionens succes, idet to af hans

bedsteforældre stammer fra

Aalborg. Læse mere på

www.ecgroup.com

F A K T A

Nordjylland står svagest

Analyser fra FORA har vist, at fire brancher i Nordjylland har po-

tentiale til at blive egentlige klynger: IKT (information, kommu-

nikation og teknologi), fødevarer, byggematerialer og sundheds-

teknologi.

- Region Nordjylland er en af de svageste i Danmark. Det skyldes

først og fremmest, at der er en overvægt af fremstillingsvirk-

somheder i regionen, mens virksomhedernes hovedsæder og ud-

viklingsafdelinger ligger i København og Århus. Fremstillingsvirk-

somhederne er i risiko for at blive outsourcet, og så er der jo ikke

så meget tilbage, siger Jørgen Rosted, der dog ser fortrøstnings-

fuldt på det nordjyske erhvervslivs fremtid, fordi han oplever, at

der kommer masser af gode ideer frem i klyngerne til, hvordan

man kan tilføre den nuværende produktion mere viden.

Ifølge Alec Hansen kan det dårlige udgangspunkt netop være

det, der kan få de nordjyske klynger til at blive en succes.

- Der er tale om en fundamental forandringsproces, og det

kræver, at aktørerne i klyngen er stærkt motiverede. Det bliver de

som regel, hvis de er bange for at blive isolerede af globaliserin-

gen, siger den amerikanske ekspert.

Ideen med en klynge er, at en

række virksomheder via samarbejde

og udveksling af ideer opnår øget

dynamik. Når virksomhederne får

kendskab til hinandens forskellige

kompetencer, kan der opstå ideer til

nye produkter og indtjeningsmuligheder.

Virksomhederne kan f.eks.

samarbejde om produktudvikling

og indkøb eller overføre teknologi

og kompetencer til hinanden.

Læs mere på

www.erhvervsklynger.regionnordjylland.dk

Ifølge Alec Hansen afhænger klyngernes succes blot af, at et

lille antal virksomhedsledere, entreprenører, udannelsesmiljøer

og politikere beslutter sig for, at de kan opnå noget – og at de

overbeviser deres bagland om det samme.

- Og det kan sagtens lade sig gøre i Nordjylland, da visionære

ledere både i det private erhvervsliv og den offentlige sektor

ikke er en mangelvare. Jeg mødte mange meget avancerede

virksomheder i Nordjylland, og jeg blev meget positiv overra-

sket over de styrker, der er i regionen – fra trådløs teknologi til

kvalitetsfødevarer. Jeg er sikker på, at alle fire klynger vil opleve

en kraftig fremgang i deres konkurrenceevne inden for få år,

siger Alec Hansen, der oveni købet mener, at også turistområdet

og vindmølleindustrien er nordjyske erhvervsområder, der kan få

gavn af et klyngesamarbejde.

F A K T A

ZOOM - 1/2006


Vi har mulighedernes region

Nordjylland er stedet, hvor tingene kan lade sig gøre, lyder det

fra den kommende formand for regionsrådet, Orla Hav. Med

den regionale udviklingsplan kan vi gøre meget for øget vækst

og udvikling, men staten skal også ville noget med Nordjylland.

Nogle vil måske mene, at Nordjylland er dømt til at være et

affolket udkantsområde, hvor innovation og vækst er fremmed-

ord. Men amtsborgmester og kommende formand i regions-

rådet, Orla Hav, er naturligvis dybt uenig: Nordjylland er mu-

lighedernes region, hvor tingene kan lade sig gøre, og han kan

opremse mange gode grunde til både at bosætte sig og drive

virksomhed netop her:

- Her er man tæt på naturoplevelser og gode bysamfund, der

kan skabe en tryg ramme om familiernes hverdag. Der er både

plads til fordybelse og socialt fællesskab, og så er der masser af

gode kulturtilbud.

Samtidig mener han, at regionen er et attraktivt sted at drive

virksomhed. Der er ikke mangel på kompetent og fleksibel ar-

bejdskraft, pendlingsafstandene er korte, og der er et universi-

tet, som er god til at samarbejde med virksomhederne:

ZOOM - 1/2006

- Der findes jo beregninger, som viser, at en virksomhed vil spare

20 pct. af sine omkostninger ved at flytte fra København til

Nordjylland, fordi her er en billig husleje og en billigere arbejds-

kraft, som tilmed har et lavt sygefravær og en høj produktivitet.

Så jeg mener bestemt, at det er værd at overveje Nordjylland

som hovedsæde for sin virksomhed.

Men Orla Hav ved også, at regionen er oppe mod en hård kon-

kurrent:

- Der er en ekstrem fokusering på København. Alt skal ske i

hovedstadsområdet, og det smitter naturligvis af på virksom-

hederne. Men jeg køber ikke dogmet om, at et lille land som

Danmark kun skal have én metropol. Der er ingen fornuft i, at vi

koncentrerer al vores aktivitet på en tiendedel af landets areal.

Risikovillig kapital, tak

Orla Hav mener, at Nordjylland godt kan blive en dynamo for

Danmark, hvis der er en vilje til at investere penge i ideerne på

et tidligt tidspunkt, og her er det ikke de private investorer, han

skyder på:

Nordjylland er mulighedernes

region, hvor tingene kan lade sig

gøre, mener Orla Hav, og han kan

opremse mange gode grunde til

både at bosætte sig og drive

virksomhed netop her.

Foto: Lars Horn


- Staten skal også ville noget med Nordjylland, og jeg mener,

at der skal være et specielt statsligt program, der investerer

risikovillig kapital, som er øremærket udkantsområderne. Der er

mange eksempler på, at det er uendeligt svært at få risikovillig

kapital til den tidlige del af forskningen, når f.eks. universitet og

virksomheder går sammen om en god idé, som måske kan blive

til noget på sigt.

- Én af de klare fordele ved vores region er netop, at den ikke er

større end, at de forskellige aktører – på universitet og i erhvervs-

livet – kan få øje på hinanden og indgå i frugtbare samarbejder.

Men desværre er det ikke nok, der mangler også en samfunds-

mæssig vilje, og kommer den ikke, risikerer vi netop afvandring

fra udkantsområderne.

Orla Hav peger på, at en bevidst decentral strategi f.eks. har

kunnet lade sig gøre med succes i Irland, hvor staten netop også

støtter op omkring strategien med økonomiske midler.

- Så følger de private investorer automatisk med, og det bliver

interessant for virksomhederne at flytte til udkantsområderne.

Aalborg er stormotor

Diskussionen om decentralisering eller kun én dynamo gør sig

også gældende i Region Nordjylland, hvor det kan knibe med at

gøre områderne uden for Aalborg attraktive, anfører Orla Hav:

- Derfor er det helt afgørende, at vi med den regionale udvik-

lingsplan søger for, at Aalborg selvfølgelig opfylder sin rolle som

stormotor, men at der også er plads til de ti andre kommuner i

regionen.

Samtidig mener han, at det er vigtigt, at den regionale udvik-

lingsplan bliver brugt som løftestang på hele uddannelses-

området. Han peger på, at et væsentligt problem for regionen

er, at der er for få, der tager en længerevarende uddannelse:

- Der går en betydelig ressource tabt, og derfor er det afgørende,

at vi får skabt en god plan for, hvordan vi får uddannelsesste-

derne til at spille bedre sammen i regionen. Der opstår noget

spændende og innovativt, når forskellige uddannelser krydser

hinanden, som det f.eks. er tilfældet med arkitektur og design på

Aalborg Universitet. Vi kunne sikkert også få held med at mikse

nogle af de tekniske og merkantile uddannelser, siger han.

Bredere vifte af jobs

- Det er helt afgørende, at alle aktører kan se sig selv i vores fælles

Et andet minus ved Region Nordjylland er, at viften af jobs ikke

er bred nok til, at regionen opfattes som et attraktivt sted at

arbejde. Her har amtet f.eks. helt bevidst arbejdet for at gøre

Aalborg Sygehus til et universitetshospital:

plan for vækst og fremgang, og så tror jeg, at Nordjylland om

- Både fordi det sikrer den bedste behandling til borgerne, men

også fordi det gør sygehuset til et mere attraktivt sted at ar-

fem år har halet sig godt ind på resten af Danmark.

bejde, men igen kunne vi godt bruge et medspil fra staten, siger

han og uddyber:

- Det er f.eks. tankevækkende, at Kort og Matrikelstyrelsen ligger

i København, når landinspektørerne bliver uddannet i Aalborg.

Det ville give en væsentlig synergieffekt mellem uddannelsen

og styrelsen, hvis begge dele var samlet i Nordjylland. På samme

måde virker det fjollet, at Landbohøjskolen skal ligge i Køben-

havn – det eneste sted i landet uden en ko!

Vejen mod en

regional udviklingsplan

Det vigtigste redskab for udvikling

og vækst i Region Nordjylland bliver

den regionale udviklingsplan (RUP),

som alle kræfter i regionen skal

arbejde sammen om at gøre til

virkelighed. RUP’en skal være en

strategisk og visionær plan for

landsdelen, og den kommer til at

omfatte områder som erhverv,

turisme, beskæftigelse, uddannelse,

kultur, natur og miljø.

Arbejdet hen imod RUP’en blev sat i

gang den 12. og 13. juni på en stor

kickoff-konference, og nu fortsætter

processen med etablering af

fokusgrupper. Tidsplanen frem til

RUP’en skal vedtages ser sådan ud:

Sommer 2006:

Etablering af fokusgrupper

Efterår 2006:

Fokusgrupperne arbejder og

aflægger rapport

Forår/sommer 2007:

Udkastet til RUP skrives sammen

og kommer i høring.

Oktober 2007:

RUP bliver vedtaget i regionsrådet.

Selvom Orla Hav efterlyser et medspil fra staten, hvis tingene skal

lykkes i Nordjylland, så ser han fortrøstningsfuldt på fremtiden

nu, hvor arbejdet med den regionale udviklingsplan går i gang:

- Der bliver tale om en meget decentral proces, fordi det er helt

afgørende, at alle føler sig involverede og kan se sig selv i vores

fælles plan for vækst og fremgang, og så tror jeg, at Nordjylland

om fem år har halet sig godt ind på resten af Danmark.

ZOOM - 1/2006


Det kniber med at få innovation til at være en del af hverdagen

i de små og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Derfor har

vækstforum via vækstpakken støttet et virksomhedsudviklings-

program med 46 millioner kr., der skal få 200 små og mellem-

store virksomheder til at vokse.

Det er ikke ideer og visioner, der mangler i de små og mellem-

store virksomheder i Nordjylland, men tid. Mange virksomheder

står i drift til halsen, og de har ikke tid til at fordybe sig i nye ud-

viklingsstrategier, der kan øge væksten. Det vil et stort virksom-

hedsudviklingsprogram nu ændre på. 200 virksomheder inden

for service-, fremstillings- og fødevareerhverv skal deltage i pro-

grammet, der administreres af Erhvervscenter Nord (EC Nord).

Det er stadig de traditionelle erhverv, der udgør den erhvervs-

mæssige rygrad i regionen, men globaliseringen og den teknolo-

giske udvikling sætter dem under et stærkt konkurrencepres især

fra lande med lave lønninger. Til gengæld åbner udviklingen også

op for nye muligheder, og flere analyser viser, at fremstillings-

virksomheder, der formår at omstille sig til videnintensiv

0 ZOOM - 1/2006

Nu er det tid til innovation

- Det er jo fantastisk, at det offentlige

kan være katalysator for en proces,

hvor virksomhederne får mulighed for

at flyve en tur i helikopter og se det

hele lidt fra oven, siger Thor Jespersen,

direktør for EC Nord, der administrerer

det største projekt i vækstpakken:

Virksomhedsudviklingsprogrammet.

Foto: Lars Horn

produktion, klarer sig godt i konkurrencen og skaber vækst og

nye arbejdspladser. Og det er netop målet med virksomhedsud-

viklingsprogrammet: Omsætningen og beskæftigelsen skal stige

med mindst 20 pct. og eksportkvoten med 25 pct. i de deltagen-

de virksomheder ved udgangen af 2009 set i forhold til 2005.

- Det er ambitiøst, og det skal det også være, men det er ikke

urealistisk med sådan en vækst i små og mellemstore virksom-

heder, siger direktør i EC Nord, Thor Jespersen.

En tur med helikopter

Programmet har fået 46 millioner kr. fra EU’s socialfond tildelt af

vækstforum via den nordjyske vækstpakke, og budgettet er i alt

på 92 mio. kr. Dermed er virksomhedsudviklingsprogrammet det

projekt, der får den største luns af vækstpakken, som i alt er på

200 millioner kr.

- Med 200 deltagende virksomheder er det jo ikke mange penge.

Og det fantastiske ved projektet er netop, at man med relativt få

penge kan få virksomhederne til at tænke helt anderledes. Det

skal være hjælp til selvhjælp, hvor virksomhederne sammen


Vækstpakken

Under valgkampen i februar 2005

blev Nordjylland ramt af flere store

virksomhedslukninger, og det fik

statsministeren til at rykke i felten.

Løsningen blev at fremskynde

oprettelsen af de nye regionale

vækstfora ved at etablere et

midlertidigt vækstforum i Nordjylland

for at kompensere for den

kedelige beskæftigelsessituation.

Det midlertidige vækstforum i

Nordjylland fik 200 millioner kr. fra

staten til at skabe ny vækst og nye

arbejdspladser i stedet for de tabte.

Det midlertidige vækstforum

fastlagde tre indsatsområder, som

vækstpakken skulle gå til:

- Oplevelseserhverv

- Service-, fremstillings- og

fødevareerhverv

- Højteknologi og særlig

vækstkapital

Du kan læse mere om vækstpakken

og se, hvilke projekter der fik del i

pengene på

www.regionnordjylland.dk

under vækstforum.

F A K T A

Kommunerne i Region Nordjylland skal beslutte, om de

hver især selv skal yde den specialiserede erhvervsser-

vice eller om det fortsat skal foregå centralt.

Kommunalreformen får også følger for Erhvervscenter

Nord (EC Nord). Centret er en fond, som Nordjyllands

Amt har stiftet, men med kommunalreformen bliver

udførelsen af den specialiserede erhvervsservice kommu-

nernes ansvar. Hidtil har EC Nord stået for den specialise-

rede erhvervsservice (f.eks. eksport, patenter, CE-mærk-

ning), mens de kommunale erhvervsråd har ydet den

mere generelle erhvervsrådgivning til virksomhederne.

Staten og Nordjyllands Amt har finansieret EC Nords

arbejde med 50 pct. hver, men efter årsskiftet overtager

staten finansieringen 100 pct. i en fireårig overgangsfase,

hvor EC Nord fortsætter med at give virksomhederne

med eksterne konsulenter får tid til at gå i dybden med, hvad de

kan gøre for at udvikle sig og skabe yderligere vækst, siger Thor

Jespersen.

Ifølge ham har langt de fleste virksomhedsejere i de små og mel-

lemstore virksomheder gjort sig mange tanker om, hvad der kan

give øget vækst og udvikling, men det kniber med ressourcer og

tid til at formulere en egentlig strategi og føre den ud i livet.

- Og det er jo fantastisk, at det offentlige kan være katalysator

for en proces, hvor virksomhederne får mulighed for at flyve en

tur i helikopter og se det hele lidt fra oven. Den slags har store

virksomheder hele afdelinger til at beskæftige sig med

kontinuerligt.

Programmet vil ved hjælp af en screening af de interesserede

virksomheder finde frem til dem, der har potentialet for vækst.

Dernæst skal virksomhederne gennem en analysefase klarlægge,

hvad de helt konkret kan gøre for at omstille sig til en mere

videnintensiv produktion. Det kan f.eks. være, at virksomhederne

skal ud at investere i ny teknologi, andre kan drage fordel af at få

et samarbejde med universitetet, nogle skal måske bruge energi

på at opdyrke nye markeder og salgskanaler eller ansætte folk til

nye funktioner.

Screeningen af virksomhederne er ikke gået i gang endnu, men

EC Nord fornemmer allerede en stor interesse fra virksom-

hederne i regionen:

- De ved godt, at de bør tage en tur i helikopteren, og nu får de

muligheden for det, siger Thor Jespersen.

Kommunerne afgør EC Nords fremtid

den specialiserede erhvervsservice, men på sådan en

måde at kompetencerne glidende kan overgå til kommu-

nerne. Hvis det vel at mærke er det, kommunerne vil:

- Kommunerne i regionen kan enten beslutte, at de hver

især selv skal yde den service, eller de kan gå sammen

om at betale til, at det bliver klaret centralt. Jeg mener

naturligvis, at der er sund fornuft i, at den specialiserede

erhvervsservice bliver samlet centralt, så man sikrer sig,

at der er den fornødne ekspertise til at løfte opgaven,

siger Thor Jespersen, direktør i EC Nord.

Ud over den specialiserede erhvervsservice står EC Nord

også for det praktiske og administrative arbejde med

gennemførelsen af erhvervsfremmende projekter, der får

støtte af bl.a. EU’s socialfond og staten. Det arbejde vil

fortsætte som hidtil – også efter kommunalreformen er

trådt i kraft 1. januar 2007.

ZOOM - 1/2006


Christian B. Lund forlod for fem år siden København for at

blive adm. direktør i Sanistål A/S i Aalborg. Det er et valg, han

bestemt ikke har fortrudt, men skal han komme med et godt råd

til nordjyderne, er det, at de skal være bedre til at fokusere på alle

de muligheder, regionen kan byde på.

Hvorfor er du selv i Nordjylland?

Jeg var ansat hos Sophus Berendsen A/S i København, da jeg blev

tilbudt job i Sanistål A/S, som har sit hovedkontor i Aalborg. Jeg

havde kun lidt kendskab til Nordjylland – jeg har handlet en del

med nordjyske virksomheder, og så har jeg været på sommer-

ferie i Skagen flere gange. Det var en stor beslutning at sige ja

til jobbet og flytte familien herop. Men det har været den helt

rigtige beslutning, for vi har fået et langt bedre familieliv og

mere livskvalitet.

Hvad er Nordjyllands styrker?

Nordjylland

sådan set

Brug energien

på udvikling

Her er en utrolig engageret arbejdskraft og et godt netværk mel-

lem virksomhederne. Samtidig er universitetet og erhvervslivet

gode til at samarbejde. Der er masser af gode muligheder for

at udvikle en stærk erhvervsstrategi, hvis vi satser yderligere på

de styrker, der allerede er, inden for kvalitetsfødevarer, byggeri,

medicinsk udstyr, turisme, oplevelsesøkonomi og trådløs kom-

munikation. Derudover er nordjyderne utrolig gode købmænd,

og det handelstalent kan vi udnytte globalt.

Hvad er Nordjyllands udfordringer?

Vi skal være bedre til at se på alle de positive muligheder, der

er i regionen, og formidle det til resten af landet. Det vil få flere

familier til at se Nordjylland som et godt sted at flytte til.

Vi skal i pressen fremhæve flere af de succeshistorier, der er i det

nordjyske erhvervsliv. Det vil få flere virksomheder i resten af

Danmark til at få øjnene op for, at der er store muligheder i

vores region.

Vi skal også sikre, at her er en veluddannet arbejdskraft og gode

rammer for erhvervslivet, så flere større internationale virksom-

heder starter op i regionen. Samtidig skal vi fokusere mere på de

virksomheder, der kan skabe langvarige arbejdspladser. Derud-

over skal vi huske at tænke landdistrikterne med i vores

erhvervsstrategi.

Hvad kan du selv bedst lide ved Nordjylland?

Jeg kan rigtig godt lide nordjyderne, det er nogle meget positive

og behagelige mennesker. Aalborg er en fantastisk by, der kan til-

byde alt det, som en familie har brug for, og vi er tilmed omgivet

af en skøn natur. Og så får vi endda meget mere hus for pengene

i Nordjylland.

- væ k s t i N o r d j y l l a n d

Foto: Lars Horn

More magazines by this user
Similar magazines