Høringssvar - Hjalleseskolen - Odense Kommune

Odense den 20. oktober, 2010 

HJALLESESKOLEN 

SOLBÆRVEJ 5, 5260 ODENSE S 

Sunde, glade børn i liv og læring 

Høringssvar 

Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen 

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Hjalleseskolen til Odense Kommunes Strukturplansforslag 

vedrørende: 

Område 6A, side 33 - 58, og Område 6B, side 59 - 63, specifikt vedrørende Hjalleseskolens fremtid. 

”[…] En vellykket revolution gennemføres kun i et bredt, fredsommeligt og åbent 

samarbejde med dem, der skal skabe og gennemføre forandringen i folkeskolen.” 

Høringssvaret er udarbejdet af følgende repræsentanter for skolebestyrelse og forældre: Jette Sørensen, 

Sanne Andersen, Jesper Zimmer Wrang, Sune Vork Steffensen og Christian Gyde. 

Uddybning af høringssvarets indhold og konklusioner fås ved henvendelse til Skolebestyrelsesformand 

Jette Sørensen, tlf. 65908484, jettesmail@privat.dk 

MF Christine Antorini (S), uddannelsesordfører




Høringssvarets overordnede konklusioner - resumé 

Skolebestyrelsen og Forældregruppen på Hjalleseskolen anbefaler, at Odense Byråd bevarer 

Hjalleseskolen som en helhedsskole, enten i sin nuværende form eller som beskrevet i Plan 6B. 

Efter måneders intens analyse- og mødeaktivitet er det Skolebestyrelsens og Forældregruppens 

konklusion, at der hverken er driftsøkonomisk, fagligt, demografisk, geografisk eller kommunalt 

strategisk belæg for at ændre Hjalleseskolen som foreslået i Plan 6A. Tværtimod vil Plan 6A med 

overvejende sandsynlighed påføre kommunen større udgifter end besparelser, ligesom den vil spille 

hasard med skoleforløbet for de svageste elever, som berøres af strukturændringerne. 

De i høringssvaret fremlagte argumenter peger entydigt på, at Hjalleseskolen bør bevares som en 

helhedsskole. Vi har dokumenteret, at Plan 6A ikke er en bæredygtig løsning, hverken økonomisk, fagligt, 

trafikalt eller menneskeligt. 

Det fremlagte beslutningsgrundlag er efter vores opfattelse ikke af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi 

tør tilslutte os nogen af forslagene. I stedet anbefaler vi at iværksætte en decentral proces, hvor de 

ønskede besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for 

velfungerende folkeskoler. 

Anlægges den forudsætning, at der skal vælges en løsning inden for Strukturplanens rammer, er Plan 6B 

indiskutabelt den eneste der kan implementeres som en bæredygtig løsning for Hjalleseskolen. Denne 

indebærer, at skolen bevares som helhedsskole, samtidig med at skolens kvaliteter og erfaring som 

Ungeskole udnyttes i et forpligtende samarbejde med Dalumskolen. 

Vi finder desuden, at skolens kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at gøre indskoling og mellemtrin 

på Hjalleseskolen 3-sporet. Det Brede Læringsbånd bør indføres som et mere permanent tiltag. Endelig 

ser vi – set i lyset af skolens succesrige erfaringer med bevægelse, fysiske aktiviteter og eliteidrætsklasser 

– Hjalleseskolen som en oplagt kandidat til at være kommunens idrætsfolkeskole – for alle elever fra 0. til 

10. klasse. 

Ovenstående er hovedkonklusionen fra Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen (herefter ”bestyrelsen”). 

Svaret er fremkommet efter måneders analysearbejde, intens mødeaktivitet blandt flere arbejdsgrupper, 

events i lokalområdet og ved høringsrunden på Rådhuset, adskillige læserbreve m.v. – et meget lærerigt 

og konstruktivt samarbejde på tværs af forældregruppen med skolebestyrelsen som omdrejningspunkt. 

Bestyrelsen belyser i dette høringssvar konsekvenserne ved de foreslåede ændringer af Hjalleseskolen ud 

fra nedenstående vinkler: 

• Økonomi 

• Faglighed 

• Demografi og elevtal 

• Geografi og nærhed 

• Kommunal strategi og visioner 

• Hjalleseskolens udendørsfaciliteter 

• Forældresamarbejde og trivsel 

• Kvalifikationer 

• Strukturplanens fundament 

Side 2 af 23




Økonomi: Bedst provenu ved 6B 

Hovedkonklusion - økonomi 

Strukturplanens forslag 6A og 6B giver to forskellige provenuer. Provenuet ved plan 6B er reelt bedre end 

provenuet i 6A, idet: 

1. Strukturplanens elevprognose og klassedannelsesprognose er alvorligt fejlbehæftet. Konkret er 

klassedannelsen beregnet forkert på Hjalleseskolen, så der reelt spares 4 klasser mindre i Plan 6A. Dette 

svarer til 2,15 mio. kr. 

2. Man flytter 285 børn fra den billige Hjalleseskolen til den dyrere Dalum Skole uden at dette ses i 

provenuet. Dette svarer til 1,53 mio. kr. 

3. Store ændringer i skolestrukturen vil øge søgning mod private alternativer. Dette vil især påvirke 

provenuet i Plan 6A, men er ikke beskrevet i Strukturplanen. 

4. Der er afsat for få penge til at gennemføre de store ændringer, der skal til for at gøre tre helhedsskoler 

til hhv. børneskoler og ungeskole. Alene Dalumskolen har beregnet ekstra anlægsomkostninger hertil på 

5,35 mio. kr. 

5. Der skal investeres i forbedrede trafikale adgangsforhold til Dalumskolen for at kunne bære den 

kraftigt øgede trafik af ikke-selvtransporterende børn. 

6. Ved at koncentrere aldersfordelingen på skolerne (børnemiljø versus ungemiljø) koncentreres også 

slitage på ressourcerne (udeområder, faciliteter m.v.), da børn i samme aldersgruppe også har ensartede 

behov. 

7. Udgifter til tilpasninger og efteruddannelse af personale i plan 6A vil udgøre en betydelig udgift, som 

ikke ses beskrevet i Strukturplanen. 

Gennemgangen viser, at provenufordelen i Plan 6A er væk, dels på grund af fejl, dels på grund af 

udeladte eller oversete omkostninger. Helt konkret viser vi, at driftsprovenuet i Plan 6A er mindst 9 mio. 

kr. mindre end antaget i Strukturplanen (fejl i klassetalsberegning + dyrere elever + undervurderede 

transportomkostninger), og at anlægsomkostningerne i Plan A mindst 5,35 mio. kr. større end antaget 

(forventede anlægsomkostninger på Dalumskolen). 

Dermed forsvinder det økonomiske incitament for Plan 6A i forhold til Plan 6B. 

Der redegøres for konklusionen på de følgende sider. 

Side 3 af 23




Set fra et driftsøkonomisk perspektiv er Hjalleseskolen i dag en af kommunens økonomisk og 

produktionsmæssigt mere veldrevne folkeskoler, idet skolen: 

• har en relativt lav udgift på 35.256 kr. pr. almenelev pr. år. (kommunegennemsnittet er 36.060 kr. 

pr. almenelev pr. år). 

• har kommunens 5. højeste klassekvotient med 21,7 elever pr. klasse (kommunens snorhøjde var i 

2009 21 elever pr. klasse). 

• har en elev/lærer ratio på 13,3 elever pr. lærer (kommunegennemsnittet var i 2009 12 elever pr. 

lærer). 

• har en fuldt udnyttet kapacitet i indskolingen på de fleste årgange som følge af høj søgning til 0. 

klasserne og høj fastholdelsesprocent. 

Strukturplanens forslag 6A og 6B giver to forskellige provenuer. I Strukturplanen opregnes provenu 6A 

som markant bedre end 6B, men reelt forholder det sig snarere omvendt: 6B er økonomisk mest 

rentabel. Dette begrundes det i følgende forhold: 

1. Fejl og manglende forudsætninger i Strukturplanens elevprognose 

A) Ved henvendelse til Jørgen Schaldemose medgiver forvaltningen, at der er fejl i rapportens tabeller 

over elevtals- og klassedannelsesprognoser for distrikterne i Plan 6. 1 Helt konkret er der anvendt et 

forkert tal som udgangspunkt i 2010 for tabellen, som viser effekten af 6A på elevtal og 

klassedannelse. 2 

For Dalum Skole og Højby skole er der lavet en lignende fejl. For Dalum Skole var de reelt 495 elever i 

almendelen i 2010 fejlagtigt blevet til 616 elever, altså en fejlindtastning på mere end 25%. Dermed 

ændrer belægningen på Dalum Skole i 2018 sig fra det i planen beskrevne minus i forhold til 2010 på 

66 elever til et plus på 55 elever. 

Effekten af fejlen er ikke stor for Hjalleseskolen – det forkerte tal regner 12 børn for lidt i 2010 - men 

da der er eftervist graverende fejl i andre distrikter også, f.eks. Ubberud 3 , får det os til at sætte et 

stort spørgsmålstegn ved validiteten af Strukturplanens datamateriale. Planen er alvorligt 

fejlbehæftet. 

B) Ifølge Strukturplanens elevtals- og klassesdannelsesprognose huser Hjalleseskolen i dag 26 klasser og 

464 elever. Imidlertid er de 464 elever kun 0.-9. klasseselever, da 10. klasserne ikke er medregnet. 

Regnes 10. klasserne med, er der omkring 564 elever på skolen, hvis tallene i skolens seneste 

kvalitetsrapport fra 2009 stadig er nogenlunde gældende. Skolen huser altså i dag reelt 21,5% flere 

elever, end Strukturplanens elevtal viser. 

1 

Mail fra Michael Birger Nielsen pr. 14. oktober kl. 14.35, sendt på vegne af Jørgen Schaldemose. 

2 

Strukturplansforslaget side 55, tabel ”Område 6A efter” 

3 

Mailkorrespondance mellem Ubberud skole, forvaltningen og Byrådet under titlen ”Om nogle elevtalsprognoser 

for Ubberud Skoledistrikt” 

Side 4 af 23




C) Forvirringen omkring de fire 10. klasser skaber en meget alvorlig fejl i regnestykket. Ifølge 

kvalitetsrapporten, som medregner 10. klasser i almendelen, er der pt. 26 klasser på Hjalleseskolen. 

Men i Strukturplanen, som altså ifølge Jørgen Schaldemoses mail pr. 14. oktober ikke medregner 10. 

klasserne i elevtals- og klassedannelsesprognoserne, kommer de også frem til, at der er 26 klasser på 

skolen i dag. Da 10. klasse er firesporet på Hjalleseskolen, er det rigtige klassetal for 0. klasse til 9. 

klasse derfor 22 klasser og ikke de 26, som fremgår af Strukturplansforslaget. 

Dette har en stor effekt på provenuet i Plan 6A. Strukturplanens forslag 6A regner nemlig med at 

ungeskolemanøvren vil reducere klassetallet på Hjalleseskolen til 15 klasser, altså et minus på 11 

klasser i forhold til de nuværende 26 klasser. Regnestykket er imidlertid ganske anderledes, når 

udgangspunktet reelt, som vist ovenfor, er 22 klasser. En reduktion til 15 klasser sparer derfor kun 7 

klasser væk. Det giver en anslået forskel på minus 2,15 mio. kr. i provenu, idet en klassedannelse 

ifølge Strukturplanen koster ca. 530.000 kr. 

D) Den fejlagtige opgørelse har også betydning for klassekvotienten. Vi ved f.eks. fra kvalitetsrapporten 

2009, at klassekvotienten på Hjalleseskolen er 21,7 elever pr. klasse (10. klasse medregnet), det 

højeste i storskoledistriktet og et af de højeste i kommunen. Men regnes ud fra tabellen side 55 i 

strukturrapporten (464 elever fordelt på 26 klasser) skulle Hjalleseskolen på nuværende tidspunkt 

kun have 17,8 elev i snit pr. klasse. 

2. Fra billige elever til dyrere elever 

Hjalleseskolen er i dag billigere pr. elev i almendelen, end Dalum Skolen er. Hjalleseskolen ligger fint 

under gennemsnittet i kommunen (kr. 35.256 pr. elev i almendelen), Dalum skolen ligger lidt over (kr. 

40.616 pr. elev i almendelen). Forskellen er kr. 5360 pr. elev årligt 4 . Forslag 6A flytter 285 børn fra en 

billig skole til en dyrere skole, og provenuet i plan 6A bliver derfor i udgangspunktet 285 x 5360 kr. = 

1,53 mio kr. mindre end stipuleret. 

3. Afvandring til privat- og friskole 

Store ændringer i skolestrukturen vil øge søgningen mod private alternativer. Omkring 15% af indskoling 

og mellemskole på Hjalleseskolen vil ifølge en rundspørge blandt forældre overveje at flytte til 

privatskole såfremt 6A bliver en realitet. Effekten af denne vandring vil påvirke provenuet både i kraft af 

omkostninger til privatskoletilskud og i kraft af et udhulet elevgrundlag til beregning af folkeskolernes 

driftstilskud. Dette er ikke indregnet eller belyst i Strukturplansforslaget. 

4. Urealistiske anlægsomkostninger til skoleændringer 

Strukturplanen er tvetydig når det kommer til anlægsomkostninger i forbindelse med Plan 6A. Det 

nævnes, at der må forventes udgifter i størrelsesordnen 3,8 mio kr. til ombygning og renovering. Det 

4 Nøgletal 2010, www.odense.dk 

Side 5 af 23




nævnes derefter, at der er afsat 3 mio kr. i den fortløbende moderniseringsplan i 2012 til Hjalleseskolen, 

som vil kunne anvendes specifikt til indretning af ungemiljø. Om dette så betyder, at der vil kunne 

anvendes i alt 6,8 mio til renovering og nyindretning af Hjalleseskolen, eller at nettoomkostningen i 

forslaget bliver 3,8 mio kr. minus 3 mio kr, i alt 800.000 kr., fremgår ikke. 

Om det er 6,8 mio kr. eller 0,8 mio kr. er imidlertid ikke pointen. Pointen er, at Strukturplanen dermed 

forudsætter, at man kan oprette børneskoler i Dalum og Højby med dobbelt så mange klasselinjer uden 

at skulle flytte så meget som et bøjet søm. Men hvert enkelt strukturændringsforslag i kommunen vil 

kræve investeringer i form af bygnings/lokaletilpasninger, transportforanstaltninger og tilretninger af 

infrastrukturen. Beregningerne for disse udgifter er meget lidt, nærmest slet ikke, belyst eller 

underbygget i Strukturplanen. 

For at tage et eksempel, så er kapaciteten i Dalum Skoles SFO allerede udnyttet fuldt ud. På 

Hjalleseskolen går 99% af eleverne i 0. til 3. i SFO. Med andre ord forventes Dalum Skoles SFO at kunne 

modtage knap 200 elever uden at skulle investere og opgradere lokaler og faciliteter. Det forekommer 

ikke realistisk. MED udvalget på Dalumskolen har derfor bedt Ejendomsafdelingen om et overslag på 

nødvendige ændringer for at leve op til Plan 6A 5 : 

• ”At skulle rumme eleverne fra Hjalleseskolen ville give nogle lokalemæssige udfordringer, idet vi ville 

være nødt til at fordele indskolingen over flere områder med flere dobbeltudnyttede lokaler til følge. 

For at leve op til gældende lovgivning betyder det, at der skal etableres ventilation i 6 lokaler for at 

de må benyttes til SFO. 

- Vi har i samarbejde med Ejendomsafdelingen beregnet udgifterne til dobbeltudnyttelse til 

515.300 kr. 

• Dertil kommer faglokaler. For at kunne tilbyde alle klasser billedkunst, musik, håndarbejde og sløjd 

skal vi have etableret fire nye faglokaler. 

- Vi har i samarbejde med Ejendomsafdelingen beregnet den samlede pris til etablering af 

faglokaler til 4.860.000 kr. ” 

Tilpasning af Dalum Skole til rollen i Plan 6A vil således koste kommunen et beløb i størrelsesordenen 

5,35 mio. kr. 

5. Øget trafik af ikke-selvtransporterende børn. 

Omlægningen i Plan 6A af Hjalleseskolen, Dalum Skole og Højby Skole til hhv. ungeskole og børneskoler 

vil sende et større antal børn og unge på farten til og fra skole. Et stort antal børn vil pludselig have en 

farlig skolevej og eventuelt krav på offentlig befordring. Dette er der i et vist omfang taget højde for i 

Strukturplanen, hvor 1,75 mio. er afsat til befordring. Ifølge høringssvaret fra Skt. Klemensskolen vil 

transport af deres elever til Højby Skole alene koste 2,5 mio. kr. En forventeligt stor andel af de tilkomne 

elever på de nye børneskoler, f.eks. Hjalleseskolens børn på Dalum Skole, vil fremover næppe cykle i 

5 Høringssvar, MED-udvalget på Dalumskolen 

Side 6 af 23




skole pga. afstand og den farlige skolevej. En stor del af forældrene vil uden tvivl vælge at køre deres 

børn i skole. Her er det allerede vist, at de trafikale forhold omkring Dalum Skole slet ikke kan bære den 

øgede morgentrafik. Der er kun små tilkørsels- og frakørselsveje, som hurtigt stopper til. 

Flytning af Hjalleseskolens yngste til Dalumskolen vil fordre, at tilkørselsforholdene forbedres, hvilket vil 

være en betragtelig anlægsomkostning for kommunen. Dette medregnes ikke i Strukturplanen, hvorved 

en del af skoleforvaltningens provenu hentes ved at sende en regning til trafikanlæg videre til andre 

forvaltninger i kommunen. 

På samme vis vil en stor mængde unge skulle krydse en af de største færdselsårer i Odense, 

Odensevej/Svendborgvej, i myldretiden for at kunne komme til Hjalleseskolen. Der er flere hundrede 

meter til nærmeste lyskryds fra indkørslen til skolen, og også her må det påregnes at være nødvendigt 

med en forbedring af trafiksikkerheden; igen en betragtelig anlægsomkostning. 

6. Koncentrerede aldersgrupper giver koncentreret slitage 

Børn i 0., 3., 6., 9. klasse bruger et givent areal på vidt forskellig vis. Jo tættere en elevflok ligger på 

hinanden aldersmæssigt, jo mere ensartede behov har de, og jo mere slid på og kamp om ressourcerne 

er der dermed. Plan 6A isolerer 0.-6. klasse på én skole og 7.-9. på en anden, hvilket tærer mere på 

skolernes naturlige ressourcer, end hvis de samme elever blev fordelt jævnt på de to skoler. Det giver 

større vedligeholdelsesomkostninger. 

7. Ensretning af undervisningsmaterialer m.v. 

Ved sammenlægning af de to skoler vil den overordnede tilgang til undervisningen skulle ensrettes. 

Hjalleseskolen og Dalumskolen arbejder p.t. ikke med samme tilgang. Dette giver udfordringer med 

hensyn til undervisningsmateriale, efteruddannelse af lærergruppen og dannelsen af nye 

personalegrupper. 

Indslusning af elever til hhv. ungeskole og børneskole med flere linjer som resultat, kræver selvsagt flere 

undervisningsmaterialer. Med mindre de involverede skoler allerede bruger identiske klassesæt i dag, 

må der forventes betydelige omkostninger til indkøb af undervisningsmateriale. Dette forhold ses ikke 

beskrevet i Strukturplanen. 

En vellykket sammenlægning af to eller flere skoleenheder må forventes at kræve en øget indsats i 

forhold til ny klassedannelse og dannelsen af nye personalegrupper. Hertil kommer den efteruddannelse 

af lærergruppen, som er beskrevet i visionerne i Strukturplanen. Udgifter til tilpasninger og 

efteruddannelse i Plan 6A vil udgøre en betydelig udgift, som hverken bidrager med øget faglighed eller 

trivsel i forhold til den nuværende situation, og omkostningen ses ikke beskrevet i Strukturplanen. 

Det er hermed vist, at provenufordelen i Plan 6A er væk, dels på grund af fejl, dels på grund af udeladte 

eller oversete omkostninger. Helt konkret kan vi vise, at driftsprovenuet i Plan 6A er mindst 4,4 mio. kr. 

mindre end antaget i Strukturplanen (fejl i klassetalsberegning + dyrere elever + undervurderede 

transportomkostninger), og at anlægsomkostningerne i Plan A mindst 5,35 mio. kr. større end antaget 

Side 7 af 23




(forventede anlægsomkostninger på Dalumskolen). Afvigelsen må formodes at være endnu større, idet vi 

kun fokuserer på enkelte skoler i distriktet. F.eks. skal Højby Skole også omdannes til børneskole uden at 

der er taget stilling til de afledte tilpasningsomkostninger. 

Dermed forsvinder det økonomiske incitament for Plan 6A i forhold til Plan 6B. 

Den korrigerede tabel til Strukturplanens side 55 findes i Bilag 1, korrigeret tabel. 

Side 8 af 23




Faglighed: Hjalleseskolen mere end leverer varen 

Hovedkonklusion - faglighed 

Der er ikke fagligt belæg for at ændre Hjalleseskolen til en ren ungeskole. Skolen er velfungerende og 

leverer uddannelsesparate og motiverede elever, vel at mærke inden for rammerne af helhedsskolen. Et 

bærende argument for ungeskoler er, at de kan øge uddannelsesmotivationen blandt eleverne, men da 

problemet ikke er til stede på Hjalleseskolen (eller Dalumskolen for den sags skyld) vil oprettelsen af en 

ungeskole på Hjalleseskolen ikke kunne forbedre antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse. 

Initiativet har kun eksistensberettigelse på skoler, hvor problemet er faktuelt til stede. 

Hjalleseskolen er i dag en stor skole med 564 elever (10. klasse inklusive), hvilket er mere end 

kommunens gennemsnit på 461 elever per skole. Skolen falder således ikke ind under kategorien af 

mindre skoler, som ”Skolens Rejsehold” anbefaler enten bliver lagt sammen med andre skoler eller bliver 

lukket. 

Skolen nyder samtidig stor anseelse i nærmiljøet og har tæt på 100% distriktssøgning til 0.-klasserne. I 

2010 søgte alle skoleparate børn i distriktet således Hjalleseskolen, altså 100%. Flere ansøgere uden for 

distriktet er blevet afvist som følge af fuld udnyttelse af kapaciteten. 

Fastholdelsesprocenten for distriktselever i 0. klasse, 0-6. klasse og 7-9. klasse er langt over kommunens 

snorhøjde på henholdsvis 85, 80% og 70%. Hjalleseskolens fastholdelsesprocent er på henholdsvis 97%, 

91% og 90% for de tre grupper. 

En anden indikator for et velfungerende fagligt miljø er, at Hjalleseskolens karaktergennemsnit ligger 

markant over landsgennemsnittet og højere end det forventelige målt i forhold til oplandets 

uddannelsesniveau. Dette resultat er vel at mærke opnået som en helhedsskole. De relevante tal i denne 

sammenhæng er: 

• Karaktergennemsnit 2007: 8,4 mod 8,15 på landsplan. 

• Hjalleseskolen ligger nr. 58 ud af 1215 danske skoler i CEPOS opgørelse over undervisningseffekt 

2003-2007. Dermed er Hjalleseskolen den bedst placerede folkeskole i Odense Kommune. 

• Hjalleseskolen blev af CEPOS i 2006 udnævnt til at være Danmarks bedste skole anno 2005. 

Hjalleseskolen har de facto etableret en vellykket ungeskole inden for rammerne af helhedsskolen. 

Hjalleseskolen afleverede i perioden 2007-2009 således 191 afgangselever fra 9. klasse. Ifølge OUU er 

98,5% af disse elever i gang med, eller har allerede afsluttet, en ungdomsuddannelse. Der kan således 

ikke tales, at Hjalleseskolens ældste årgange mangler motivation for at tage en ungdomsuddannelse. 

Samme forhold gør sig i øvrigt gældende på Dalumskolen. 

Hjalleseskolen har bestemt stor og god erfaring med udskolingen og eliteidrætsklasserne. Men skolen 

har lige så stor erfaring som helhedsskole, og arbejdet i helhedsskolen danner det fundament, som 

udskolingens succes hviler på. Det skyldes, at Hjalleseskolens elever allerede i indskolingen og videre på 

mellemtrinet møder de kulturbærende værdier, der giver dem den rette motivation til livslang læring. 

Side 9 af 23




Demografi og elevtal: Den rigtige historie… 

Hovedkonklusion - demografi og elevtal 

Der er ikke demografisk belæg for at gøre Hjalleseskolen til en ren ungeskole. Skolen dækker et distrikt, 

som i perioden 2010-2018 faktisk oplever stigende elevtal. Ydermere tager de anvendte elevprognoser 

ikke højde for områdets alderstunge demografi, ligesom der ikke ses effekt i prognoserne af, at Fyns 

største arbejdsplads, OUH, inden for de kommende år flytter til nærområdet. De viste baggrundsdata i 

Strukturplanen er ydermere behæftet med fejl. Fx er klassetalsprognosen ikke korrekt som følge af 

fejlhåndtering af 10. klasserne på skolen. Ligeledes er der andre mindre fejl i datamaterialet for 

elevtalsprognosen. 

Elevtalsprognosen for Hjalleseskolen 2010 viser, at elevtallet i 2018 vil være steget, idet der vil være én 

skoleelev mere i distriktet end i 2010. Ikke nogen stor stigning, men slet ikke en afspejling af det fald, 

som forudsiges for Odense Kommune som helhed. 

Dog er datagrundlaget og modellerne, der ligger til grund for høringsmaterialets prognoser for de 

fremtidige elevtal og befolkningsudvikling, behæftet med fejl og stor usikkerhed. Således dokumenterer 

Strukturplanen ikke elevprognosernes validitet, ikke kun i vores distrikt, men også i mange af de andre 

berørte distrikter, jf. høringssvar fra f.eks. Skt. Klemensskolen, Højby Skole og Ubberud Skole. 

Som omtalt under dette høringssvars punkt om Økonomi medgiver Jørgen Schaldemose, at der er fejl i 

en af tabellerne i Strukturrapportens opgørelse over Hjalleseskolens elevtal. Fejlen betyder en mindre og 

insignifikant afvigelse i elevtallet i udgangspunktet, men den foranlediger en afgørende afvigelse i 

klassedannelsen, hvor der pludselig spares fire klasser mindre i Plan 6A. Elevtallene i Strukturrapporten 

viser kun elevtal for 0. til 9. klasse, men 10. klasserne bør også regnes med. Hjalleseskolen har pt. 

dermed omkring 564 elever, og ikke 464 elever som beskrevet i Strukturplanen. Der henvises til 

provenuberegningen under Økonomi. 

Derudover ses følgende udvikling i demografien ikke medtaget i elevtalsprognoserne: 

• Hjalleseskolens skoledistrikt er kendetegnet ved en tung aldersprofil. Der er ganske enkelt flere 

pensionister i dette skoledistrikt end i nabodistrikterne og i Odense Kommune generelt. Dette 

fremgår af Odense Kommunes opgørelse over den demografiske udvikling i de enkelte 

skoledistrikter. Det betyder i praksis, at de kommende års udskiftning af pensionister med 

børnefamilier må forventes at være større i dette område end i andre distrikter. Dette er ikke 

medregnet i baggrundstallene for elevtalsprognosen, som vi er kommet i besiddelse af via 

forvaltningens korrespondance med Ubberud Skole. 

• OUH flytter med overvejende sandsynlighed til området i samme periode som Strukturplanen 

arbejder indenfor. Dette vil give mindst 12.000 nye arbejdspladser i nærområdet, og med de 

øvrige udvidelser omkring Campus vil det samlede antal arbejdspladser i forbindelse med SDU og 

Side 10 af 23




OUH iflg. Odense Kommune nærme sig 40.000. 6 Denne type arbejdsplads vil tiltrække mange 

børnefamilier, som har brug for en skole i nærområdet. Men det nye OUHs effekt på antallet af 

børnefamilier i distriktet ses ikke indregnet i elevtalsprognosen. Denne tendens understøttes af 

de telefonopkald, som skolebestyrelsens formand p.t. modtager fra potentielle tilflyttere, som 

vægter Hjalleseskolens fremtid højt i deres valg af bopælsplacering. Effekten er allerede synlig i 

områdets hussalg. 

Modellen for beregning af elevtalsprognose kan, så vidt vi kan se, ikke prognostificere elevsøgning ud og 

ind af skoledistriktet. Kort fortalt viser elevtalsprognosen ikke det forventede antal elever på skolen, men 

det forventede antal elever i distriktet. For Hjalleseskolen er dette en vigtig pointe, eftersom der 

traditionelt er en stor søgning til skolen af elever, der ikke er bosiddende i skoledistriktet. Børn- og 

ungeforvaltningen har ikke villet give nærmere indsigt i modellen bag elevtalsprognosen, så denne 

konklusion må stå til troende, medmindre forvaltningen kan modbevise det. 

Nærmere uddybning af OUH-effekten findes i Bilag 4, Notat om OUH. 

6 Oplysninger fra Fyens Stiftstidende og Odense Kommune. 

Side 11 af 23




Geografi og nærhed: Skolen skal være, hvor børnene er 

Hovedkonklusion - geografi og nærhed 

Der er tungtvejende geografiske argumenter imod at gøre Hjalleseskolen til en ungeskole. For 

ungeskolens vedkommende ligger skolen ikke, som postuleret i Strukturplanen, centralt i området. For 

børneskolens vedkommende er det en vigtig pointe, at skoledistriktet dækker et delvist trafikalt 

defineret område, og flytning af de yngste elever vil være en flytning ud af deres nærmiljø. Flytningen vil 

betyde tab af mobilitet blandt de yngste elever, passivisering af selvtransporterende elever, tab af 

sociale relationer og et mindre udbytterigt samarbejde med børneinstitutioner i området. 

En ændring af Hjalleseskolen til ungeskole vil i realiteten være en skolelukning for de yngste. Dette skal 

ses i forhold til, at skolen skal ligge tæt på for at være en del af barnets nærmiljø. Niels Egelund fra DPU, 

Jørgen Søndergård fra Rejseholdet og Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia gav ved debatmødet på 

Fyens Stiftstidende den 14. oktober alle udtryk for, at børneskolen skal ligge i nærmiljøet, og at man ikke 

skal begynde at flytte børnene til en ny skole blot for at flytte dem tilbage senere. At have skolen i 

nærmiljøet er afgørende for en god indskoling. 

Strukturplanen har som en del af sin vision at skolen skal have en stærk sammenhæng med sit 

lokalområde og et trygt nærmiljø. Hvis et barn på 6-12 år skal kunne være en del af det børnemiljø, der 

bygges op omkring skolen, er det afgørende, at såvel barnet som forældrene opfatter skolen som 

beliggende i nærmiljøet. En flytning af Hjalleseskolens yngste vil være en flytning ud af nærmiljøet i 

Hjallese. 

Størstedelen af børnene på Hjalleseskolen har i dag en sikker skolevej, da stisystemer og veje i 

villakvarteret omkring skolen er forberedt til cykeltransport til skolen. I fugleflugtlinje er der måske ikke 

langt til Dalumskolen for de fleste elever på Hjalleseskolen, men Hjalleseskolens nærområde defineres i 

høj grad af en af Odenses største færdselsårer, Odensevej/Svendborgvej, der ligger som en effektiv 

blokade for den cyklende elev. For en lang række forældre, i særlig grad dem der bor øst for 

Svendborgvej, er den oplevede skoleafstand til Dalum Skole meget stor, ikke mindst pga. de farlige 

skoleveje. Ud over de to store indfaldsveje (Odensevej/Svendborgvej og Stenløsevej) går den centrale 

rute fra Hjallese til Dalum således ad en vej uden cykelsti (Hjallesegade). Man må forvente, at dette vil 

medføre, at en større andel af elever vil blive transporteret i bil frem for at transportere sig selv på cykel. 

Dette forhold uddybes i afsnittet ”Kommunalstrategi og visioner.” 

Der er i dag et meget tæt samarbejde mellem Hjalleseskolen og børneinstitutionerne i distriktet. 

Samarbejdet beror på hyppige besøg af førskolebørnene på skolen, og samarbejdet kan derfor ikke 

fortsætte på samme høje niveau, hvis børnedelen fysisk flyttes væk fra området. Vi har også et tæt 

samarbejde med klub for elever fra 4. klasse og et aktivt og veludviklet samarbejde mellem skole, 

foreninger og lokalsamfundet (bl.a. kids volley). Også her gælder det, at dette samarbejde beror på den 

geografiske nærhed. 

Et centralt argument for Hjalleseskolen som ungeskole er ifølge Strukturplanen, at ”den er placeret 

centralt i området.” Man må spørge sig selv, hvilket kortmateriale forvaltningen baserer denne 

Side 12 af 23




konklusion på. Det kan ved selvsyn konstateres, at Hjalleseskolen ligger i periferien af storskoledistriktet, 

nemlig det nordøstlige hjørne. Det geografiske center i Plan 6 ligger et sted mellem Skt. Klemensskolen 

og Højme Skole, altså langt fra Hjalleseskolen. 

Side 13 af 23




Kommunal strategi og visioner: Et missing link? 

Hovedkonklusion - kommunal strategi og visioner 

Plan 6A er i direkte modstrid med kommunens strategi på en række profilerede områder, som f.eks. 

udtrykt i Vision Odense 2017 med underliggende tværpolitiske tiltag. Man passiviserer et stort antal 

elever, som af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke kan cykle i skole. Dette harmonerer meget dårligt 

med Odenses profil som førende cykelby og ønsket om at øge antallet af børn, som går eller cykler i 

skole, med 25%. Man øger biltrafikken unødigt mens mindre miljøbelastning fra biltrafik er et politisk 

ønske og vision. 

Visionerne og strategierne har alle til formål at gøre Odense til en attraktiv by i positiv udvikling. 

Strukturplanen underminerer i praksis dette visionære arbejde. 

De yngste elever, som i forvejen mangler motoriske udfordringer i dagens Danmark, passiviseres i forslag 

6A. Dette harmonerer meget dårligt med Odenses ønske om image og profil som en bæredygtig by, hvor 

vores fælles fremtid sikres i form af et godt miljø, en sund økonomi og ikke mindst høj livskvalitet. Dette 

omfatter bl.a. bæredygtige transportmidler, hvor Odense vil være Europas bedste cykelby. 

En vedtagelse af Strukturplanen vil derudover medføre, at de involverede politikere bliver nødt til at 

bryde med deres partipolitik. I SFs partiprogram er visionerne f.eks., at alle børn skal kunne cykle eller gå 

til skole, at der er en sikker cykelvej til skole og idrætsanlæg, samt at børn skal have mulighed for at 

bevæge sig i grønne omgivelser. 

Det er skolebestyrelsens holdning, at den strukturelle forebyggelse mod dårlig livsstil får det svært i Plan 

6A. Tilgængelighed til aktiverende uderum og sikre skoleveje har afgørende betydning for vores fysiske 

aktivitetsniveau i hverdagen. Fysisk inaktivitet er en tiltagende adfærd – ikke mindst blandt børn og unge 

– hvilket kan udvikle sig til den største sundhedsmæssige udfordring nogensinde. 

Også i Vision Odense 2017 opstilles der en række visioner, blandt andet følgende to: ”Vi udvikler den 

bæredygtige og sunde by,” og Odense skal være ”Danmarks mest bæredygtige by.” 

Vision Odense 2017 støttes af Tværgående Politikker, som vedtages af Byrådet. Under Tværgående 

Politikker finder man f.eks. Miljøhandlingsplan 2009-2011, som understøtter Vision Odense med 

følgende mål i år 2017: 

• Antallet af børn, der går eller cykler i skole, skal øges med minimum 25 %. 

• Skoleveje skal i det mulige omfang forbedres, så de tilgodeser gående og cyklister. 

• Børns omgivelser indrettes, så de underbygger børnenes forståelse af bæredygtighed. 

• Reduktion af trafikkens luft- og støjforurening: 

- 75 % færre personer er belastet af den lokale sundhedsskadelige forurening 

- CO2-udledningen fra Odense Kommunes egen transport er reduceret med 80% 

Side 14 af 23




Tilsvarende fremgår det af Børn- og Ungepolitik 2004: 

Kost og fysisk aktivitet: 

For at opnå fysisk og psykisk velvære, herunder en positiv kropsforståelse, er det vigtigt, at børn 

og unge både er fysisk aktive og spiser en sund kost. Børn og unge kan udvikle livsstilsvaner, der i 

deres børneliv udelukker dem fra dele af det sociale liv og senere i livet har alvorlige 

konsekvenser som f.eks. sukkersyge og hjerte- og karsygdomme. Med henblik på at forebygge og 

minimere risikofaktorer styrkes børn og unges trivsel og sundhed ved at øge fokus på sund kost 

og fysisk aktivitet. 

Hvis man sammenligner disse visioner med konsekvenserne af Strukturplanen, står det klart, at 

Strukturplanen decideret modvirker de gode politiske intentioner, der kommer til udtryk i kommunens 

visioner og Tværgående Politikker. 

En konkretisering af kommunens udviklingsstrategi er f.eks. opførelsen af det nye OUH med tilhørende 

udvikling i antallet af lokale arbejdspladser (op til 12.000 nye arbejdspladser). I det lys virker det komplet 

uforståeligt, at man i Plan 6A samtidig vælger at lukke indskolingen på den skole, som ligger nærmest. 

Side 15 af 23




Hjalleseskolens udendørsfaciliteter: Vi har plads til alle børn 

Hovedkonklusion - udendørsfaciliteter 

Hjalleseskolen har et grønt udendørsareal på 22.000 kvm., hvoraf det specifikke SFO-område er på 

12.000 kvm. I modsætning hertil har Dalumskolens SFO et areal på 7.000 kvm., der er 

asfalteret/flisebelagt. Både i forhold til lege- og læringsaktiviteter og eventuelle udvidelser har 

Hjalleseskolen de optimale forhold. 

Hjalleseskolen har i dag et godt og velfungerende grønt areal på i alt ca. 22.000 kvm., som bruges af 

eleverne i frikvarterer samt af SFO’en (for 0.-3. klasse) og klubben (for 4.-6. klasse) efter skoletid. Den 

SFO-specifikke del af dette grønne areal udgør mere end 12.000 kvm, mens Dalumskolen til 

sammenligning kun kan tilbyde godt 7.000 kvm flisebelagt/asfalteret skolegård til sin SFO. Dette 

asfalterede område skal i Plan 6A rumme udeaktiviteter for en børneskole og SFO af mere end dobbelt 

størrelse end i dag. (Se bilag 5, Udearealer på Hjalleseskolen, for en fotografisk fremstilling.) 

En sådan disposition, hvor Hjallese- og Dalumskolens mindste elever samles på den skole, der har det 

mindste areal og dårligst adgang til grønne områder, er ikke blot uforståelig, men tillige i konflikt med 

kommunens visioner om et godt børneliv. Dertil kommer, at Hjalleskolens større areal giver bedre 

udvidelsesmuligheder på Hjalleseskolen, såfremt dette skulle komme på tale i fremtiden. 

Side 16 af 23




Forældresamarbejde og trivsel: Skolen rummer også forældrene 

Hovedkonklusion - forældresamarbejde og trivsel 

På Hjalleseskolen er læringsmiljø og trivsel både visioner og realiteter. Strukturplanen tager hverken 

højde for det nuværende velfungerende forældresamarbejde, eller for betydningen heraf for elevernes 

skolegang og hverdagsliv. Plan 6A indebærer et socialt eksperiment, som i værste fald risikerer at tabe 

ressourcesvage familier på gulvet. 

Hjalleseskolen har i dag et fantastisk forældresamarbejde med engagerede forældre. Nærværende 

høringssvar er udtryk for samme. Ledelsen er synlig og tager aktivt del i forældresamarbejdet, hvilket 

bl.a. viser sig ved stor deltagelse i forældremøder og arrangementer uden for skoletiden. 

Det er problematisk, at man ikke har tænkt forældresamarbejdet ind i visionen. Forældresamarbejdet er 

essentielt, både samarbejdet med skolen og forældrene imellem. Det vil være vanskeligt at etablere et 

godt forældresamarbejde på en ungeskole, hvor forældrene kommer uden det forudgående kendskab til 

hinanden og hinandens børn, som man opbygger gennem et flerårigt samarbejde. 

Samtidig er forældrerepræsentanter fra de ældre årgange et sjældent syn i skolebestyrelser. Ungeskolen 

risikerer at skulle drives uden engageret forældreopbakning. 

Et yderligere aspekt, der må tages i betragtning i forslaget om flytning af Hjalleseskolens yngste, er de 

sociale konsekvenser – både for elever, forældre og lærere – da trivsel og tryghed er en forudsætning for 

at læring kan finde sted. Børnene vil blive fordelt i nye klasser på en ny skole og vil skulle etablere nye 

relationer i et nyt miljø. I bedste fald vil det kunne betyde, at børnene i en periode vil skulle flytte fokus 

og bruge ressourcer på at etablere nye relationer og finde sig til rette i de nye rammer. I værste fald vil 

især ressourcesvage familier få et øget behov for særlig støtte og specialtilbud. 

Side 17 af 23




Hjalleseskolens kvalifikationer: En sammenhængende læringskultur 

Hovedkonklusion - kvalifikationer 

Hjalleseskolens ledelse og lærere har et højt fagligt niveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de gode 

resultater, som vores udskolingselever opnår. Disse er et resultat af et målrettet arbejde gennem hele 

elevens skoleliv i en sammenhængende læringskultur. 

Lærergruppen på Hjalleseskolen har gennem de sidste par år arbejdet med en fælles læringsmetode, 

”Cooperative learning” (CL), som er implementeret i undervisningen i alle klasser. Der er altså indført en 

læringsstil, der er anvendelig for alle lærere og elever i 0-10 klasse. Det giver en fælles faglig tilgang til 

undervisningen, som lærerne udvikler på tværs af klasser og elever. Elevernes forældre er også blevet 

præsenteret for CL på forældremøder. Det har givet et fornyet input til forældremøderne, hvor alle 

inddrages. Det har medført et smittende engagement, hvor forældrene har fået indsigt i, hvordan 

lærerne arbejder med eleverne i undervisningen. 

I indskoling er der en høj faglig kompetence omkring læsevejledning. Der er tre uddannede 

læsevejledere, der arbejder tæt sammen og har opnået mange års erfaring i at hjælpe elever i 

danskundervisningen. Skolen har et velfungerende støttecenter, hvor der arbejdes målrettet med børn 

med faglige vanskeligheder allerede fra 1. klasse. Ud over at der arbejdes med elevernes læring, har 

dette en stor betydning for, at disse elever kan profitere af folkeskolen. 

Der er et tæt samarbejde mellem indskolingslærerne og SFO-personalet, hvor pædagogerne inddrages i 

dele af undervisningen. Det giver en nuanceret faglighed, der anvendes til differentieret undervisning 

samt i inklusionsarbejdet med elever, der har brug for hjælp og støtte, fagligt og socialt. 

Ledelsen på Hjalleseskolen er i høj grad med til at gøre skolen populær og give den et godt ry. Det blev 

bl.a. tydeligt ved 100% søgning til Hjalleseskolen i børnehaveklasserne 2010. Det er et udtryk for, at 

indskolingen på Hjalleseskolen er god. Der ligger således et stort ledelsesarbejde bag Hjalleseskolens 

image som en skole med høj faglighed fra 0. til 10. klasse. Hjalleseskolen er stolte over vores 

udskolingselevers gode resultater og kompetencer, og ser dem som udtryk for de kulturbærende 

værdier, som præger Hjalleseskolen som helhedsskole. Langt størstedelen af eleverne på de ældste 

klassetrin kommer i øvrigt fra skolens egen indskoling og mellemtrin. Hjalleseskolen og lærerstablen har 

et veludviklet erfaringsgrundlag, ekspertise og kompetencer, som med fordel kan anvendes i 6b 

forslaget, som omfatter 0.-10. klassetrin med udbyggede børne- og ungemiljøer. 

Hjalleseskolen har et særdeles velkvalificeret lærerkorps. Ingen af dem er imidlertid uddannede i 

håndtering af de ældste ADHD-elever, som ifølge Plan 6A skal flyttes til skolen fra Dalumskolen. I den 

forbindelse skal det noteres, at den enkelte lærer har et ansættelsesforhold på den enkelte skole, så man 

kan ikke uden videre flytte en lærer fra skole til skole. Hjalleseskolen kan givetvis kvalificere sig til at løfte 

denne opgave, men det vil være en langvarig proces. Og hvorfor overhovedet gøre det, når opgaven i 

forvejen løses på kvalificeret vis på Dalumskolen, der gennem mange år har specialiseret sig i at løfte 

denne vigtige opgave? 

Side 18 af 23




Strukturplanens fundament: en K3’er... 

Hovedkonklusion - Strukturplanens fundament 

Hjalleseskolen er bekymret over, at Strukturplanen og børn- og ungeudvalget har stirret sig blind på 

Hjalleseskolens resultater i udskolingen – uden at se, hvad disse faktisk er et resultat af. Dette snævre 

syn kommer også til udtryk i den selektive omgang med forskningsresultater, som på tre essentielle 

punkter ikke understøtter Strukturplanens løsningsmodeller: 

1. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale en specialisering ud over den specialisering, der 

allerede i dag findes inden for den danske helhedsskole – herunder ikke belæg for at hævde, at en 

opdeling i børne- og ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig effekt. 

2. Der er ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil øge 

andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på området 

anbefaler i stedet en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemføre en 

ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der 

allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 

3. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge de mindste skoler har kun forskningsmæssigt 

belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. 

Yderligere nævnes det under dette punkt, at Strukturplanens argumentatoriske fundament ikke er af en 

tilstrækkelig høj kvalitet til at basere politiske beslutninger på det. 

Bestyrelsen er bekymret over, at Strukturplanen og børn- og ungeudvalget har stirret sig blind på 

Hjalleseskolens resultater i udskolingen – uden at se, hvad disse faktisk er et resultat af, nemlig ti års 

sammenhængende skolegang båret af Hjalleseskolens kulturbærende værdier. 

Dette er særligt betænkeligt, eftersom Strukturplanens faglige fundament kan anfægtes ved en kritisk 

gennemgang af Strukturplanens selektive brug af forskning på skoleområdet. Strukturplansforslaget er 

således baseret på meget selektiv omgang med forskningsresultater, hvor der reelt ikke er belæg for de 

konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen og realiseringen af samme. 

Dette fremgår ved en nærmere analyse af skoleforvaltningens notat ”Forskning og erfaringer i forhold til 

fremtidens skole” (Journal nr. 2010/110581 003), som er fremkommet på baggrund af børne- og 

Ungeudvalgets ønske (fremsat på udvalgsmødet den 24. august 2010) om et notat vedrørende den 

forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole (jf. vores gennemgang 

heraf i Bilag 2: Kommentarer til forskningsnotat). 

Forvaltningens notat refererer til en række (forsknings-)rapporter. Desværre er der flere eksempler på, at 

det kun er de dele af rapporterne, der understøtter konklusionerne i Strukturplanen, der gengives. Der er 

andre konklusioner og nuancer i de selv samme rapporter, der ikke kommer frem i lyset, og som (også) 

kunne pege på andre løsninger. 

Side 19 af 23




De vigtigste konklusioner er: 

1. Det fremgår af notatet, at ”det har [...] ikke været muligt at finde forskning omkring, hvilken 

betydning det har, om skolen organiseres med et samlet skoleforløb for de 6-16-årige, eller om 

skolen organiseres i opdelte skoler for de yngste elever og de ældste elever” (forvaltningens notat, 

pkt. 2). Notatets afsnit herom er derfor udelukkende baseret på erfaringer fra vores nordiske 

nabolande. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan disse erfaringer er indsamlet, eller hvilke kilder 

der er anvendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om erfaringerne er valide. I forlængelse deraf 

kan man ikke ud fra de angivne erfaringer konkludere, at en opdeling i børneskoler og ungeskoler 

vil være at foretrække frem for en samlet skole. Notatet indbygger en logik, der går på, at det vil 

være visionært at opdele børnene i hhv. en børnegruppe og en ungegruppe. Men som notatet 

også selv antyder, foregår denne opdeling allerede i praksis på de fleste større byskoler i Danmark, 

blot inden for helhedsskolens rammer. Her opdeles eleverne fx i indskoling, mellemtrin og 

udskoling med hver sit specialiserede lærerteam. Fra samme visionsbårne logik peges der på, at 

lærernes kompetencer bør målrettes hhv. børn og unge, som det blandt andet er tilfældet i 

Finland. Dette med henblik på yderligere dygtiggørelse, specialisering og faglig udvikling. Men 

dette sker også allerede i Danmark, faktisk fra og med læreruddannelsen. Når det kommer til 

folkeskolens tre største fag (dansk, matematik og naturfag) har de lærerstuderende siden 2007 

skullet specialisere sig i enten i de yngre børn (0.-6. klassetrin) eller de ældre børn (4.-9. 

klassetrin). I praksis har de større odenseanske skoler derfor allerede udviklet de specialiserede og 

udviklende undervisningsmiljøer, som notatet er optaget af. Og det er samtidig en udvikling, der 

må forventes at blive endnu mere markant de kommende år, efterhånden som antallet af 

specialiserede dimittender fra læreruddannelsen vokser. Der er følgelig ikke forskningsmæssigt 

belæg for at anbefale en specialisering ud over den specialisering, der allerede i dag findes inden 

for den danske helhedsskole – herunder ikke belæg for at hævde, at en opdeling i børne- og 

ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig effekt. 

2. En af årsagerne til, at der foreslås etableret ungeskoler og ungemiljøer i Strukturplanen, er, at cirka 

15 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Notatet henviser til, 

at både Skolens Rejsehold, KLs ”NySyn på folkeskolen” og Danske Skoleelever peger på, at mange 

elever i de ældste klasser mister motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Det er imidlertid 

ikke beskrevet, hvad der i disse undersøgelser foreslås af løsninger. Den eneste undersøgelse, som 

notatet henviser til i forhold til løsninger, er den såkaldte ”Rummelighedsundersøgelse” på 

skoleområdet i 2009. Undersøgelsen bygger på 15 kvalitative interviews med i alt 35 lærere, 

fordelt på 6 skoler i Odense og på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Det fremgår, at ”der er 

et udtalt ønske om alternative skoletilbud til de elever, der ikke kan rummes i folkeskolen, især ift. 

de store klasser.” 7 Undersøgelsen giver dog ikke noget svar på, hvordan dette opnås. KL peger 

blandt andet på, at folkeskoler, UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og ungdomsuddannelser 

skal samarbejde meget mere konkret og målrettet om de elever, som er i risiko for at 

falde fra en ungdomsuddannelse. Konkret anbefales det, at: 8 

- Elever, der har behov for det, får en personlig mentor, der kan stille krav til og støtte den unge i 

udskolingen og ind i ungdomsuddannelsen. 

7 Rummelighedsundersøgelse side 37. 

8 KL side 23. 

Side 20 af 23




- Der etableres konkrete samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser i form af 

fælles undervisningsforløb i udvalgte fagområder, ”job-swop”- og praktikordninger lærere 

imellem, fælles efteruddannelsesforløb, fx i form af udviklingsprojekter, der bygger på viden fra 

forskning og undersøgelser. 

Der er altså ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil 

øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på 

området peger i stedet på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at 

gennemfører en ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også 

omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 

3. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge de mindste skoler har kun forskningsmæssigt 

belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. 

I forhold til skolestørrelse anbefaler Rejseholdet, at skolerne fremover skal have en størrelse, så 

lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret 

anbefales det, at en skole bør have mindst tre spor på hver årgang. 

Det skal bemærkes, at Rejseholdets rapport fremhæver, at ”Skolens rejsehold vurderer, at store 

skoler især er hensigtsmæssige for elever på de ældre årgange, da mange elever i udskolingen 

formentlig vil have glæde af eksempelvis nye kammeratskaber og flere valgmuligheder i 

undervisningen. (…) De yngste elever vil ofte have gavn af et mindre og tættere miljø.” 9 

Endelig er det vigtigt at understrege, at de 7 temaer, som Rejseholdet er kommet frem til, skal ses 

som en samlet pakke. Man kan ikke ”nøjes” med at ændre skolestrukturen. 

Som det også fremgår af notatet, er KREVI´s samlede konklusion i forhold til skolestørrelsens effekt 

på faglighed, at tesen om kvalitative stordriftsfordele på skoleområdet overvejende bekræftes. 

Sammenlignet med andre faktorer (blandt andet socioøkonomisk baggrund) har skolestørrelsen 

dog en begrænset forklaringskraft i forhold til elevernes faglige præstationer. 10 

KREVI kommenterer også på rejseholdets rapport: ”Skolens rejsehold har i deres undersøgelse for 

nyligt vurderet, at der er faglige stordriftsfordele ved større skoler. Denne konklusion bygger især 

på to reviews af internationale studier af dette spørgsmål.” 11 KREVI har derimod valgt at se på 

undersøgelser af skoleområdet i Danmark og supplere med undersøgelser fra Norge og Sverige. 

Der findes mange internationale studier på skoleområdet, men på grund af de store forskelle i 

uddannelsessystemerne (skolestruktur, finansiering, læreruddannelser mv.), kan det være 

vanskeligt at overføre konklusionerne til en dansk kontekst. 12 

I forvaltningens notat står der, at der ifølge KREVI vil være økonomiske stordriftsfordele ved at 

nedlægge eller sammenlægge de mindste skoler, hvor smådriftsulemperne er mest udtalt. Der 

følger imidlertid ikke en forklaring med på, hvad der forstås ved ”de mindste skoler.” I KREVI´s 

rapport står der, ”at der tydeligvis er stordriftsfordele, men at de er mest markante for de mindste 

9 Baggrundsrapport side 144. 

10 KREVI side 3. 

11 KREVI side 3 


Side 21 af 23




skoler. Præcist hvornår effekten aftager er usikkert, men på baggrund af undersøgelserne vurderes 

stordriftsfordelene især at gælde skoler på cirka 200 elever eller derunder. For større skoler 

vurderes det mere usikkert, hvad der vil være af økonomiske gevinster ved nedlæggelser eller 

sammenlægninger.” 13 

Udover de her opstillede mangler i Strukturplanens forskningsmæssige fundament er der en række 

eksempler på, at Strukturplanens udmøntning af visionerne baserer sig på en argumentation, der er 

usammenhængende, tilfældig og ad hoc. Derved vrider og drejer Strukturplanen virkeligheden, indtil 

denne passer til den fremlagte vision. I bilag 3 angives fire eksempler på denne mangelfulde 

argumentation: 

1. En parallel situation, hvor en stor gruppe elever skal flyttes fra én skole til en anden, kaldes i ét 

tilfælde (Skt. Klemensskolen) for en skolelukning, mens den i et andet tilfælde (Hjalleseskolen) blot 

fremstår som en ændring af skolens opgave. 

2. Strukturplanen veksler mellem en række værktøjer – skolelukninger og skoledistriktsændringer – 

uden på nogen måde at redegøre for kriterierne for, hvilket værktøj der anvendes i hvilke 

situationer. 

3. I nogle tilfælde er ’erfaring’ et afgørende argument for Strukturplanen, mens andre ’erfaringer’ i 

andre tilfælde ikke bruges som argumenter imod, men blot som omstændigheder, der skal tages 

højde for. 

4. På specialområdet anvendes – uden kriterier – to forskellige strategier: enten fastholdes et 

specialområde (fx det logopædiske), uanset at det tvinger en række unge-elever til at gå på en 

børneskole, eller også fastholdes en opdeling i børn og unge, uanset at det splitter et integreret 

specialområde (fx ADHD) mellem to skoler. 

13 KREVI side 14. 

Side 22 af 23




Samlet konklusion og anbefaling 

De her fremlagte argumenter peger entydigt på, at Hjalleseskolen bør bevares som en helhedsskole. Vi 

har dokumenteret, at Plan 6A ikke er en bæredygtig løsning, hverken økonomisk, fagligt, trafikalt eller 

menneskeligt. 

Det fremlagte beslutningsgrundlag er efter vores opfattelse ikke af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi 

kan tilslutte os nogen af forslagene. I stedet anbefaler vi at iværksætte en decentral proces, hvor de 

ønskede besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for 

velfungerende folkeskoler. Under den forudsætning, at der skal vælges en løsning inden for 

Strukturplanens rammer, er Plan 6B indiskutabelt den eneste der kan implementeres som en bæredygtig 

løsning for Hjalleseskolen. Denne indebærer, at skolen bevares som helhedsskole, samtidig med at 

skolens kvaliteter og erfaring som Ungeskole udnyttes i et forpligtende samarbejde med Dalumskolen. 

Vi finder desuden, at skolens kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at gøre indskoling og mellemtrin 

på Hjalleseskolen 3-sporet. Det Brede Læringsbånd bør indføres som et mere permanent tiltag. Endelig 

ser vi, set i lyset af skolens succesrige erfaringer med bevægelse, fysiske aktiviteter og eliteidrætsklasser, 

Hjalleseskolen som en oplagt kandidat til at være kommunens idrætsfolkeskole – for alle elever fra 0. til 

10. klasse. 

Med venlig hilsen 

Jette Sørensen, 

Skolebestyrelsesformand 

Side 23 af 23

Bilagsmateriale, 

Høringssvar 




Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen




Bilag 1: Korrigeret tabel til Strukturplansforslaget side 55 

Oprindelige tal, ”Område 6A – Efter” (tabel fra side 55 i Strukturplansforslaget) 

Skole 

Dalumskolen 

Hjalleseskolen 

Højby Skole 

Højmeskolen 

Rasmus Rask- 

Skolen 

Sanderumskolen 

Skt. Klemensskolen 

Tingløkkeskolen 

I alt 

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring 

Elevtal 616 577 554 556 548 535 537 540 550 55 

Klassetal 26 26 24 24 23 23 23 24 25 -1 

Elevtal 452 533 588 517 458 438 440 407 361 -103 

Klassetal 26 22 26 22 19 18 18 16 15 -11 

Elevtal 288 309 426 439 454 450 428 427 426 29 

Klassetal 20 15 21 22 24 23 20 20 21 1 

Elevtal 586* 579 581 583 580 578 588 589 590 4 

Klassetal 29 29 28 28 29 29 30 29 30 1 

Elevtal 435 442 449 460 478 499 511 531 577 142 

Klassetal 20 21 22 21 23 25 26 26 28 8 

Elevtal 673 674 691 678 685 688 686 692 676 3 

Klassetal 30 29 30 29 30 30 29 30 30 0 

Elevtal 374 211 0 0 0 0 0 0 0 -374 

Klassetal 19 11 0 0 0 0 0 0 0 -19 

Elevtal 639 629 619 644 651 659 658 654 655 16 

Klassetal 30 30 31 31 32 30 29 29 29 -1 

Elevtal 4.063 3.954 3.908 3.877 3.854 3.847 3.848 3.840 3.835 -228 

Klassetal 200 183 182 177 180 178 175 174 178 -22 

Bilagsmaterialets side 1




Korrigerede tal, ”Område 6A – Efter” (erstatningstabel til side 55 i Strukturplansforslaget) 

Skole 

Dalumskolen 

Hjalleseskolen 

Højby Skole 

Højmeskolen 

Rasmus Rask- 

Skolen 

Sanderumskolen 

Skt. Klemensskolen 

Tingløkkeskolen 

I alt 

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring 

Elevtal 495* 577 554 556 548 535 537 540 550 55 

Klassetal 26 26 24 24 23 23 23 24 25 -1 

Elevtal 464* 533 588 517 458 438 440 407 361 -103 

Klassetal 26 22 26 22 19 18 18 16 15 -11 

Elevtal 397* 309 426 439 454 450 428 427 426 29 

Klassetal 20 15 21 22 24 23 20 20 21 1 

Elevtal 586 579 581 583 580 578 588 589 590 4 

Klassetal 29 29 28 28 29 29 30 29 30 1 

Elevtal 435 442 449 460 478 499 511 531 577 142 

Klassetal 20 21 22 21 23 25 26 26 28 8 

Elevtal 673 674 691 678 685 688 686 692 676 3 

Klassetal 30 29 30 29 30 30 29 30 30 0 

Elevtal 374 211 0 0 0 0 0 0 0 -374 

Klassetal 19 11 0 0 0 0 0 0 0 -19 

Elevtal 639 629 619 644 651 659 658 654 655 16 

Klassetal 30 30 31 31 32 30 29 29 29 -1 

Elevtal 4.063 3.954 3.908 3.877 3.854 3.847 3.848 3.840 3.835 -228 

Klassetal 200 183 182 177 180 178 175 174 178 -22 

* Korrigeret pr. 14. oktober af Børn- og Ungeforvaltningen. 

Bilag 1 





Bilag 2: Notat om strukturplanens forskningsmæssige belæg (baseret på 

forvaltningens notat ”Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole”) 

Konklusion: 

Strukturplansforslaget er baseret på meget selektiv omgang med forskningsresultater. Der er 

således reelt ikke belæg for de konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen 

og realiseringen af samme. 

Dette notat analyserer skoleforvaltningens notat ”Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens 

skole” (Journal nr. 2010/110581 003), som er fremkommet på baggrund af børne- og 

Ungeudvalgets ønske (fremsat på udvalgsmødet den 24. august 2010) om et notat vedrørende den 

forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole. 

Notatet refererer til en række (forsknings-)rapporter. Desværre er der flere eksempler på, at det 

kun er de dele af rapporterne, der understøtter konklusionerne i strukturplanen ”Fremtiden skole”, 

der gengives. Der er andre konklusioner og nuancer i de selv samme rapporter, der ikke kommer 

frem i lyset, og som (også) kunne pege på andre løsninger 1 . 

De vigtigste konklusioner er: 

1. Der er ikke er fundet relevant forskning i forhold til opdeling i børneskoler og ungeskoler. Der er 

følgelig ikke forskningsmæssigt belæg for en specialisering ud over den specialisering, der allerede i 

dag findes inden for den danske enhedsskole. Valget af denne nye opdeling er alene baseret på 

erfaringer fra Sverige og Norge. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan disse erfaringer er indsamlet, 

og det er således ikke muligt at vurdere, om erfaringerne er valide. 1 

2. Der er ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børneskoler og ungeskoler, 

vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 

3. Undersøgelser af, hvad der øger andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en 

ungdomsuddannelse, peger på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke 

at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette står i modsætning til at lave strukturelle ændringer, 

der også omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 

4. En opdeling i børneskoler og ungeskoler kan i bedste fald være hensigtsmæssig for nogle af de 

ældste elever, mens den kan have en negativ effekt på de yngste (hvilket på længere sigt også kan 

påvirke disses præstationer, når de når op på de ældste klassetrin). 

5. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge af de mindste skoler har kun 

forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. 

Bilag 2 


Indledning 




På Børn- og Ungeudvalgsmødet den 24. august 2010 efterspurgte udvalget et notat vedrørende den 

forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole. Notatet ”Forskning og 

erfaringer i forhold til fremtidens skole” (Journal nr. 2010/110581 003) forsøger at redegøre herfor. 

”Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole” refererer til en række (forsknings-) rapporter. 

Desværre er der flere eksempler på, at det kun er de dele af rapporterne, der understøtter 

konklusionerne i strukturplanen ”Fremtiden skole”, der gengives. Der er andre konklusioner og nuancer i 

de selv samme rapporter, der ikke kommer frem i lyset, og som (også) kunne pege på andre løsninger 1 . 

Strukturplansforslaget er således baseret på en meget selektiv omgang med forskningsresultater. Der er 

således reelt ikke belæg for de konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen og 

realiseringen af samme. 

I nærværende notat er de enkelte afsnit i forvaltningens notat kommenteret. 

Notatets afsnit 1: Forskning om god undervisning 

Der henvises i dette afsnit til en rapport, der ud fra 71 forskningspublikationer peger på 11 faktorer, der 

har betydning for elevernes læring i skolen. Disse 11 faktorer har intet med skolestruktur at gøre, og 

rapporten fremgår da heller ikke af litteraturfortegnelsen i strukturplanen. Det virker derfor underligt, at 

notatet henviser til rapporten. 

Derudover kan det diskuteres, hvor anvendelig rapporten er i Danmark. EVA 14 , der selv har været med i 

udarbejdelsen af rapporten, peger på flere områder af rapporten, der kan være problematiske, 

herunder: 

o I afgrænsningen af studier er der i høj grad taget udgangspunkt i School Effectiveness Research 

(skoleeffektivitet). Der har bl.a. været en stor forskningsproduktion inden for det økonomiske 

felt i forhold til effekterne af skolestørrelse, klassestørrelse, læreruddannelse som ikke indgår i 

rapporten. 

o Skoleeffektivitet er i de anvendte forskningsundersøgelser i høj grad baseret på elevernes 

resultater i deres første sprog og i faget matematik. Rapporten forudsætter at resultaterne også 

gælder andre fag. 

o Kun 5 ud af de 71 publikationer, som rapporten bygger på, er fra de nordiske lande, hvilket 

sandsynligvis afspejler, at der ikke er traditionen for skoleeffektforskning i Norden. Rapporten 

forholder sig ikke eksplicit til, om de 11 faktorer kan overføres til en nordisk kontekst. 

Notatets afsnit 2: Skolestrukturer 

Det fremgår af notatet, at der ikke er fundet relevant forskning i forhold til, hvilken betydning det har, 

om skolen organiseres med et samlet skoleforløb for de 6-16-årige, eller om skolen organiseres i opdelte 

14 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Kommentar til rapporten "Input, Proces and Learning in primary and lower 

secondary schools" 

Bilag 2 





skoler for de yngste elever (børneskole) og de ældste elever (ungeskole). Dette afsnit er derfor 

udelukkende baseret på erfaringer fra vores nordiske nabolande. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan 

disse erfaringer er indsamlet, eller hvilke kilder der er anvendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om 

erfaringerne er valide. 

I forlængelse deraf kan man ikke ud fra de angivne erfaringer konkludere, at en opdeling i børneskoler og 

ungeskoler vil være at foretrække frem for en samlet skole. Notatet indbygger en logik, der går på, at der 

vil være visionært at opdele børnene i hhv. en børnegruppe og en ungegruppe. Men som notatet også 

selv antyder, foregår denne opdeling i allerede i praksispå de fleste større byskoler i Danmark, blot inden 

for enhedsskolens rammer. Her opdeles eleverne fx i indskoling, mellemtrin og udskoling med hver sit 

specialiserede lærerteam. 

Fra samme visionsbårne logik peges der på, at lærernes kompetencer bør målrettes hhv. børn og unge, 

som det blandt andet er tilfældet i Finland. Dette med henblik på yderligere dygtiggørelse, specialisering 

og faglig udvikling. Men dette sker også allerede i Danmark, faktisk fra og med læreruddannelsen. Når 

det kommer til folkeskolens tre største fag (dansk, matematik og naturfag) har de lærerstuderende siden 

2007 skullet specialisere sig i enten i de yngre børn (0.-6. klassetrin) eller de ældre børn (4.-9. klassetrin). 

I praksis har de større odenseanske skoler derfor allerede udviklet specialiserede og udviklende 

undervisningsmiljø, som notatet er optager af. Og det er samtidig en udvikling, der må forventes at blive 

endnu mere markant de kommende år, efterhånden som antallet af specialiserede dimittender fra 

læreruddannelsen vokser. Der er følgelig ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale en specialisering 

ud over den specialisering, der allerede i dag findes og er godt i gang inden for den danske enhedsskole – 

herunder ikke belæg for at hævde, at en opdeling i børne- og ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig 

effekt. 

Notatets afsnit 3: Skolestørrelser og faglig bæredygtighed 

Som der står i dette afsnit af notatet, kan forskningen ikke sige noget entydigt om skolestørrelse og 

klassestørrelser. De to kilder, der anvendes i forhold til elevperspektiv, faglighed og økonomi 15 , er 

Skolens Rejsehold og KREVI 16 . 

Rejseholdet 

I forhold til skolestørrelse anbefaler Rejseholdet, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- 

og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret anbefales det, at 

en skole bør have mindst tre spor på hver årgang. 

Det skal bemærkes, at rapporten fremhæver, at ”Skolens rejsehold vurderer, at store skoler især er 

hensigtsmæssige for elever på de ældre årgange, da mange elever i udskolingen formentlig vil have 

glæde af eksempelvis nye kammeratskaber og flere valgmuligheder i undervisningen. (…) De yngste 

elever vil ofte have gavn af et mindre og tættere miljø.” 17 

15 Afsnittet om udskillelse (specialundervisning) kommenteres ikke. 

16 KREVI: Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. 

17 Baggrundsrapport side 144 

Bilag 2 





Endelig er det vigtigt at understrege, at de 7 temaer, som Rejseholdet er kommet frem til, skal ses som 

en samlet pakke. Man kan ikke ”nøjes” med at ændre skolestrukturen. 

KREVI 

Som det også fremgår af notatet, er KREVI´s samlede konklusion i forhold til skolestørrelsens effekt på 

faglighed, at tesen om kvalitative stordriftsfordele på skoleområdet overvejende bekræftes. 

Sammenlignet med andre faktorer (blandt andet socioøkonomisk baggrund) har skolestørrelsen dog en 

begrænset forklaringskraft i forhold til elevernes faglige præstationer. 18 

KREVI kommenterer også på rejseholdets rapport: ”Skolens rejsehold har i deres undersøgelse for nyligt 

vurderet, at der er faglige stordriftsfordele ved større skoler. Denne konklusion bygger især på to reviews 

af internationale studier af dette spørgsmål.” 19 KREVI har derimod valgt at se på undersøgelser af 

skoleområdet i Danmark og supplere med undersøgelser fra Norge og Sverige. Der findes mange 

internationale studier på skoleområdet, men på grund af de store forskelle i uddannelsessystemerne 

(skolestruktur, finansiering, læreruddannelser mv.), kan det være vanskeligt at overføre konklusionerne 

til en dansk kontekst. 20 

I notatet står der, at der ifølge KREVI vil være økonomiske stordriftsfordele ved at nedlægge eller 

sammenlægge de mindste skoler, hvor smådriftsulemperne er mest udtalt. Der følger imidlertid ikke en 

forklaring med på, hvad der forstås ved ”de mindste skoler.” I KREVI´s rapport står der, ”at der tydeligvis 

er stordriftsfordele, men at de er mest markante for de mindste skoler. Præcist hvornår effekten aftager 

er usikkert, men på baggrund af undersøgelserne vurderes stordriftsfordelene især at gælde skoler på 

cirka 200 elever eller derunder. For større skoler vurderes det mere usikkert, hvad der vil være af 

økonomiske gevinster ved nedlæggelser eller sammenlægninger.” 21 

Som opsamling på de to rapporter kan det altså konkluderes, at: 

• en opdeling i børne- og ungeskoler kan være hensigtsmæssig for de ældste elever, mens den kan 

have en negativ effekt på de yngste (hvilket på længere sigt også kan påvirke disses 

præstationer, når de når op på de ældste klassetrin) 

• en stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge af de mindste skoler har kun 

forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. 

Notatets afsnit 4: Den udelte skole 

I dette afsnit af notatet er der ingen henvisninger til, hvilken forskning der er anvendt i forhold til 

spørgsmål omkring den udelte skole. I stedet er der en lidt tilfældig opremsning af, hvad den 

igangværende debat har hævdet i forhold til forskning på området. 





Bilag 2 





Det kan fremstå betryggende at notatet gør opmærksom på den traditionelle skoleklasses 

vigtighed: ”I oplægget til visionen om Fremtidens Skole er klassen central og udgangspunktet for 

elevens udvikling af sociale kompetencer”. 

I fortsættelsen kritiseres enhedsskolens skoleklasse imidlertid alligevel for ikke at varetage 

elevens tarv godt nok: 

”Klassen skal dog suppleres af andre måder at arbejde sammen på tværs af 

grupper for, at eleverne kan udvikle evnen til at kunne indgå og være en del af 

flere forskellige fællesskaber. 

Anderledes holddannelser på tværs af klasser og årgange kan samtidig være med 

til at understøtte lærernes muligheder for at undervisningsdifferentiere.” 

Mellem linjerne er argumentet altså, at den eksisterende skolestruktur (med enhedsskoler) ikke 

er god nok. 

Denne kritik fremstår i værste fald usaglig, i bedste fald savner den uddybning og præcisering. 

Ud fra folkeskoleloven (LBK nr. 998: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen) er der intet til hinder 

for at gennemføre tværgående samarbejde, anderledes holddannelser m.m.. Det er tværtimod 

den gældende folkeskolelovs udtrykte intention, hvilket især kommer til udtryk i lovens §5 stk. 1 

og §18 stk. 1,2, og 4: 

§ 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne 

mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags 

erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed 

for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem 

undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 

§ 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og 

arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op 

til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den 

enkelte elevs behov og forudsætninger. 

Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere 

planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle 

elever. 

Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om 

fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under 

hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i 

videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 

Bilag 2 





Notatets afsnit 5: Motivation 

En af årsagerne til, at der foreslås etableret ungeskoler og ungemiljøer i strukturplanen, er, at cirka 15 

procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Notatet henviser til, at både Skolens Rejsehold, KLs ”NySyn på folkeskolen” og Danske Skoleelever peger 

på, at mange elever i de ældste klasser mister motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Det er 

imidlertid ikke beskrevet, hvad der i disse undersøgelser foreslås af løsninger. 

Den eneste undersøgelse, som notatet henviser til i forhold til løsninger er den såkaldte 

”Rummelighedsundersøgelse” på skoleområdet i 2009. Undersøgelsen bygger på 15 kvalitative 

interviews med i alt 35 lærere, fordelt på de 6 skoler i Odense og på hhv. indskoling, mellemtrin og 

udskoling. Det fremgår, at ”der er et udtalt ønske om alternative skoletilbud til de elever, der ikke kan 

rummes i folkeskolen, især ift. De store klasser.” 22 Undersøgelsen giver dog ikke noget svar på, hvordan 

dette opnås. 

KL peger blandt andet på, at folkeskoler, UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og 

ungdomsuddannelser skal samarbejde meget mere konkret og målrettet om de elever, som er i risiko for 

at falde fra en ungdomsuddannelse. Konkret anbefales det, at: 23 

o Elever, der har behov for det, får en personlig mentor, der kan stille krav til og støtte den unge i 

udskolingen og ind i ungdomsuddannelsen. 

o Der etableres konkrete samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser i form af fælles 

undervisningsforløb i udvalgte fagområder, ”job-swop”- og praktikordninger lærere imellem, 

fælles efteruddannelsesforløb, fx i form af udviklingsprojekter, der bygger på viden fra forskning 

og undersøgelser. 

Der er altså ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil øge 

andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på området 

peger i stedet på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemføer en 

ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der 

allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 

6. Generelle betragtninger og vurderinger af børneskoler og ungeskoler 

Det sidste afsnit i notatet beskriver primært en lang række forventede fordele ved børne- og ungeskoler 

samt et par udfordringer. Der er ingen henvisninger til forskning på området, hvilket ikke overrasker, da 

det i afsnit 2 om skolestruktur blev slået fast, at der ikke er fundet relevant forskning i forhold til børne- 

og ungeskoler vs. en samlet folkeskole. 

22 Rummelighedsundersøgelse side 37 

23 KL side 23 

Bilag 2 





Bilag 3: Notat om strukturplanens argumentatoriske basis 

Hovedkonklusioner: 

Strukturplanens udmøntning af visionerne baserer sig på en argumentation, der er usammenhængende, 

tilfældige og ad hoc. Derved vrider og drejer den virkeligheden, indtil denne passer til den fremlagte 

vision. Der angives fire eksempler på denne mangelfulde argumentation: 

1. En parallel situation, hvor en stor gruppe elever skal flyttes fra én skole til en anden, kaldes i ét tilfælde 

(Skt. Klemensskolen) for en skolelukning, mens den i et andet tilfælde (Hjalleseskolen) blot fremstår som 

en ændring af skolens opgave. 

2. Strukturplanen veksler mellem en række værktøjer – skolelukninger og skoledistriktændringer – uden 

på nogen måde at redegøre for kriterierne for, hvilket værktøj der anvendes i hvilke situationer. 

3. I nogle tilfælde er ’erfaring’ et afgørende argument for strukturplanen, mens andre ’erfaringer’ i andre 

tilfælde ikke bruges som argumenter imod, men blot som omstændigheder, der skal tages højde for. 

4. På specialområdet anvendes – uden kriterier – to forskellige strategier: enten fastholdes et 

specialområde (det logopædiske), uanset at det tvinger en række unge-elever til at gå på en børneskole, 

eller også fastholdes en opdeling i børn og unge, uanset at det splitter et integreret specialområde 

(ADHD) mellem to skoler. 

I den situation er det en politisk pligt ikke at tage beslutninger på et så ufuldstændigt 

beslutningsgrundlag. I stedet tilrådes det at iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede 

besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende 

skoler. 

Dette bilag er en revideret version af en kronik af Sune Vork Steffensen, som blev bragt i Fyens 

Stiftstidende 7. oktober 2010. Baggrunden for denne diskussion er kommunens vision og strukturplan for 

’Fremtiden skole’. Dette notat analyserer fire eksempler på strukturplanens argumenter og antagelser i 

forhold til Strukturplanens område 6, der hidtil har været i vælten, fordi det det ene alternativ (6A- 

forslaget) indebærer en lukning af Skt. Klemens-skolen. 

Eller med strukturplanens ordlyd (s. 53): ”Der etableres 2 børneskoler og 1 ungeskole ved at samle 

0.-6. klasserne på Dalumskolen og Højby Skole og 7.-9. klasserne på Hjalleseskolen. Skt. Klemensskolen 

nedlæggges.” 

Bilag 3 





I denne passage ser vi den underliggende antagelse, at en skole kan defineres som en administrativ 

enhed, uanset dens indhold. Sådan taler embedsmanden! Men hvis vi skifter perspektiv og gør passussen 

konkret, ser vi et andet billede. For hvis vi kalder det en skolelukning, når børnene i 0. klasse på Skt. 

Klemensskolen skal skifte til Dalumskolen, hvad skal vi så kalde det, når børnene i 0. klasse på 

Hjalleseskolen skal skifte til Dalumskolen? En klassesamling? Nej, for de berørte i Hjallese er det 

naturligvis lige så meget en lukning, som det er for de berørte i Skt. Klemens. Og i begge tilfælde er 

bygningernes brug efter lukningen – hvad enten det er som ungeskole, friskole eller noget helt tredje – 

underordnet. Børnenes skole er lukket. Dette er strukturplanens hemmelige skolelukning! 

Ærindet er ikke at sige, at det er for galt, at nogen kan formaste sig til at foreslå, at en skole skal 

lukke. Det er alene at påpege, hvordan strukturplanen skaber en ’fleksibel virkelighed’, hvor den nøjagtig 

samme situation iklædes to vidt forskellige sprogdragter, så den ene blot syner af en mindre justering. 

Det er ikke konsistent, og konsistens må være et rimeligt krav til en kommunal strukturplan. 

Et andet eksempel er forslaget om at lukke Skt. Klemensskolen, fordi den i kommunens prognose 

mister 20% af sine elever over de næste otte år. Man kan diskutere både tal-diagnosen og 

problemløsningen, men det er ikke ærindet her. Det er i stedet at påpege, at i selvsamme område er der 

i selvsamme prognose en anden skole, nemlig Tingløkkeskolen, der mister 19% af sine elever. Hvis vi 

forsøgsvis antager, at det er fornuftigt at lukke en skole, der mister 20% af sine elever, skulle vi så ikke 

forvente, at samme værktøj blev brugt på en skole, der mister 19% af sine elever? Jo naturligvis, men det 

er ikke tilfældet, for ifølge strukturplanens forslag 6A skal Tingløkkeskolen ikke lukkes. Der vælger man i 

stedet at justere skolens distriktsgrænser, så den i stedet for at miste 122 elever på otte år, får 16 ekstra 

elever. 

Hvad begrunder, at to skoler i samme situation behandles så forskelligt? Hvad bestemmer, hvornår 

man bruger det ene værktøj (skolelukning), og hvornår det andet værktøj (distriktsændring)? Det 

fremgår ikke af strukturplanen. Her opererer skoleplanlæggerne med en fleksibel virkelighed, hvor de 

uden argumenter vælger værktøj ud fra kriterier, der ikke er lagt klart frem. Man kan mene om begge 

værktøjer, hvad man vil, men man kan ikke i et demokratisk samfund basere en politisk beslutning på en 

plan, der ikke redegør for de anvendte kriterier. 

Det tredje eksempel findes i argumentationen for en ungeskole på Hjalleseskolen. Argumentet i 

strukturplanen lyder (s. 56): ”Når Hjalleseskolen er valgt som ungeskole, skyldes det, at den er centralt 

placeret i området. [...] Desuden har skolen mange års erfaring med ’idrætsklasser’ for de ældste elever 

og 10. klasser.” Det er ikke helt klart, hvordan man dog kan få Hjalleseskolen til at befinde sig centralt i et 

område, der omfatter både Dalum, Skt. Klemens og Højby, men den detalje vil ikke blive diskuteret 

yderligere. 

Bilag 3 





Strukturplanen bygger altså på et ’erfaringsargument’. Det er korrekt, når det anføres, at 

Hjalleseskolen har erfaringer, der kan gavne ungeskolen, men som en mangeårig enhedsskole er der jo 

lige så mange erfaringer med ’børneskolen’, og den foreslås lukket! Så præmissen holder ikke. Det kan 

ikke være et gyldigt argument, at en skole, der har erfaring med unge, af den grund ikke skal/kan være 

en børneskole. Dette argument er kun gyldigt, hvis præmissen er, at alle enhedsskoler skal omdannes til 

børne- eller ungeskole. Men strukturplanen regner med 19-23 enhedsskoler, så det er næppe er 

tilfældet. 

Men man kan selvfølgelig godt rejse spørgsmålet: Hvis Hjalleseskolen har nogle helt unikke erfaringer 

med de unge, bør man så ikke bygge videre på dem? Erfaringer kan vel ikke bare flyttes rundt fra den 

ene skole til den anden? Eller kan de? Lad os se, hvad strukturplanen siger om muligheden for at flytte 

rundt på erfaringer. 

Om Skt. Klemensskolen hedder det fx på s. 56, at den har arbejdet med et projekt om Fællesskabets 

skole, og strukturplanen fremhæver, at det er vigtigt, ”at medarbejderne bærer de indhøstede erfaringer 

og gode oplevelser videre.” Skt. Klemensskolen har også arbejdet med en fleksibel skole for de ældste 

elever, og skoleplanlæggerne pointerer, at ”erfaringerne fra dette arbejde [bør] videreføres i andet regi.” 

Om Dalumskolens kompetencer inden for undervisning af de ældste elever i naturfag hedder det, at 

disse kompetencer ”bør videreføres eller overdrages i en eller anden form, såfremt Dalumskolen bliver 

børneskole.” 

Så i tilfældet Hjallese er erfaring med de ældste elever et argument for at skabe en ungeskole. Men i 

tilfældet Dalum og Skt. Klemens er selvsamme erfaring med de ældste elever ikke et argument for at 

bevare de ældste klassetrin. For disse erfaringer kan jo bare ”videreføres eller overdrages.” Atter er 

virkeligheden gjort fleksibel, så planlæggerne er ikke forpligtet på noget. Hvis det passer med visionen, er 

’erfaring’ et argument for strukturplanen, og hvis det ikke passer med visionen, er ’erfaring’ blot noget, 

der kan flyttes rundt. 

Det fjerde og sidste eksempel på strukturplanens fleksible virkelighed har med specialområdet at 

gøre. Om en del af specialområdet hedder det i strukturplanen (s. 88): ”Alle kommunale 

specialpædagogiske undervisningstilbud på det kommunikative område – høre, tale/sprog, læse – er i 

dag fysisk placeret på Ejbyskolen.” Men da Ejbyskolen ifølge planen skal nedlægges, skal disse 

kompetencer splittes op, og bl.a. skal tale/sprogafdelingen flyttes Højby Skole, hvorved Ejbyskolens 

elever i 7.-9. klasse kommer til at gå på en børneskole, der ellers kun har elever i 0.-6. klasse. ”Dette er 

ikke optimalt” ifølge strukturplanen. Men det er prisen for at holde et specialpædagogisk 

kompetenceområde samlet inden for en struktur, der skelner mellem børne- og ungeskoler. 

Bilag 3 





Men lad os se på en anden målgruppe for specialpædagogiske tilbud, nemlig børn med ”neurologisk 

relaterede vanskeligheder f.eks. ADHD.” Disse børn går i dag i funktionsklasser på Rosengårdskolen og på 

Dalumskolen, hvilket selvsagt giver en høj faglig kompetence inden for dette felt. Men ifølge 

strukturplanens område 6A skal Dalum være en børneskole, og det får også konsekvenser for de ældste 

børn med ADHD (s. 86), for der sker en ”evt. flytning af de ældste (7.-9. kl.) elever såfremt Dalumskolen 

bliver omlagt til børneskole.” Her sker altså en opdeling i børne- og ungeskoler frem for at holde 

kompetenceområdet samlet. 

Hvis vi sammenligner de to områder, ser vi, at det logopædiske kompetenceområde holdes samlet, 

mens det neurologiske kompetenceområde splittes op. De ældste hørehæmmede elever lider under at 

eleverne spredes for at holde kompetencerne samlet, mens ADHD-eleverne lider under at 

kompetencerne spredes for at holde elev-grupperne samlet. Hvorfor denne forskel? Det giver 

strukturplanen intet svar på. Det beror på en fleksibel virkelighed, hvor den ene hånd samler 

kompetencer, mens den anden hånd spreder kompetencer. Og begge hænder arbejder ud fra den 

præmis, at en opdeling i børne- og ungeskoler har en værdi i sig selv. 

Dette er blot fire eksempler på argumentationer, der er selvmodsigende, irrationelle eller som 

bygger på hemmelige præmisser. Man kan være for eller imod visioner, omstruktureringer og 

skolelukninger, men uanset standpunkt kan man kun træffe en forsvarlig beslutning, hvis 

beslutningsgrundlaget er troværdigt, tilgængeligt og rationelt. Det er desværre ikke tilfældet her. De 

ansvarlige planlæggere skylder os at fremlægge et materiale, der kan bære beslutninger med så 

vidtrækkende konsekvenser, som den fremlagte strukturplan kan få. 

Man kan ikke bebrejde embedsværket, at de fremfører visioner, strukturer og planer for samfundets 

udvikling, herunder skolernes. Ligeledes kan man ikke bebrejde borgere og lokalsamfund, at de vægter 

hverdagens og nærhedens hensyn. Et demokratisk samfund har brug for begge stemmer i dialog, så 

embedsværkets visioner og planer til hver en tid vejes op mod borgernes kort- og langsigtede interesser. 

Denne opvejning sker i et demokratisk samfund gennem gruppen af folkevalgte, der står midt mellem de 

embedsmænd, som fodrer dem med tal og oplæg, og de borgere, der både kan stemme i, ud, ind og 

hjem. 

De folkevalgte politikere har to fundamentale funktioner. Den ene er at tage et politisk ansvar for at 

føre visioner ud i livet på en måde, der respekterer og tilgodeser andre hensyn end dem, der blev lagt til 

grund for visionerne og planerne. Politikerne skal sikre en udvikling, der balancerer mellem mange 

interesser og værdier (fx uddannelseskvalitet, økonomi, nærmiljø, specialisering og inkludering), der ikke 

forlods lader sig prioritere i én og kun én rækkefølge. Den anden funktion er at sikre at enhver politisk 

beslutning er baseret på et troværdigt, tilgængeligt og rationelt materiale. Kommunens strukturplan for 

Bilag 3 





fremtidens skole lever ikke op til dette krav. Dens argumenter er usammenhængende, tilfældige og ad 

hoc. Den vrider og drejer virkeligheden, indtil den passer til den fremlagte vision. I den situation er det en 

politisk pligt ikke at tage beslutninger på et så ufuldstændigt beslutningsgrundlag. I stedet tilrådes det at 

iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede besparelser skal opnås gennem lokale initiativer, der 

tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende skoler. 

Bilag 3 





Bilag 4, Nyt OUH- i relation til Hjalleseskolen 

Indledning 

En gruppe af forældre med børn på Hjalleseskolen har i det følgende forsøgt at begrunde hvorfor det er 

vigtigt at 0-6 klasse -børn forbliver på Hjalleseskolen, set i sammenhæng med at Nyt OUH skal bygges tæt 

ved Syddansk Universitet og Forskerparken. 

Nyt OUH forventes at stå klart 2018 og vil være placeret 1-1,5 km fra skolen. 

1. Baggrund 

1.1 Transformation af nærområdet 

Over de næste 20 år skal området omkring Syddansk Univsersitet (SDU) udvikles til et centrum for 

forskning, uddannelse og sundhed af internationale dimensioner: 

• Udvidelse af SDU 

• Udvidelse af Forskerparken 

• Nyt OUH 

40 000 mennesker vil få sin daglige arbejdsgang her. 

Ved det ”gamle OUH” arbejder der alene 8000 mennesker, hvorfor en væsentlig del af disse mennesker 

kommer herfra. 

Der vil ske en transformation af området, således at det vil ændre karakter fra at være et stort åbent 

landskab med enkelte bebyggede ”øer”, - en campus- til at være et landskab med en langt højere grad af 

bymæssighed og tæthed. 

(Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet+ Fyns Stiftstidende 5. september 2010, side 2, 

1. sektion) 

1.1.1 Særligt vedr. infrastruktur omkring Nyt OUH 

Parkering til en nyt OUH skal dækkes som terræn- og kælderparkering. 

Der forventes at blive behov for 4000-5000 p-pladser. 

Der er desuden planer om at bygge forskerboliger og et kollegium for internationale studerende, samt 

boliger til familier med tilknytning til områdets udannelses- forsker og erhversvirksomheder i øvrigt. 

1/3 af området i portalområdet planlægges til anvendt til boliger. 

(Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet) 

Bilag 4 





1.2 Odense som bæredygtig by 

De begyndende klimaforandringer og de dystre prognoser fra FN’s klimapanel sætter for alvor fokus på 

behovet for en bæredygtig udvikling. Odense mærker allerede de begyndende konsekvenser, og har 

derfor sat den ”bæredygtige udvikling” på programmet. 

En bæredygtig udvikling handler om at vi sikrer vores fælles fremtid i form af et godt miljø, en sund 

økonomi og en høj livskvalitet. 

Bæredygtige transportformer som gang, cykling og kollektiv trafik skal prioriteres i den fremtidige 

byudvikling- Odense skal være Europas bedste cykelby. 

Odense Byråd vil derfor udarbejde en ambitiøs klimastrategi, der fokuserer hvordan byen som helhed 

kan reducere CO2- udledningen. 

De ambitiøse mål kan kun opnås via et tæt og frugtbart samarbejde. 

(Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet) 

1.3 Elevudvikling i skoledistrikt 5 (Skt.Klemens, Dalum, Hjallese og Højby) 

Ifølge prognoser, beskrevet i dokumentet ” De almene folkeskoler i Odense Kommune, 2010” er der frem 

mod 2018 ikke forventet den store ændring i elevudviklingen. 

Dette til trods for den kæmpe transformation som er planlagt for området, beskrevet i Pkt. 1.1. 

2. Årsager til at børn, 0-6 klasse skal forblive på Hjalleseskolen 

40 000 mennesker vil hver dag få sin arbejdsgang ved SDU/Forskerpark/Nyt OUH, dvs. mange flere end 

der pr. i dag arbejder i dette område. 

På grund af dette må der forventes at det bliver attraktivt at bosætte sig i ”umiddelbar” nærhed. 

Ved at bosætte sig i Hjallese vil der være cykel/gå-afstand til arbejde, og der vil ikke være behov for at 

anvende bil. 

Dette har økonomiske og sundhedsmæssige fordele for den enkelte, men miljømæssigt er det også godt. 

Man vil spare miljøet for udledning af CO2, og man bidrager dermed til Odenses ambitiøse klimaplan (Se 

pkt. 1.2). 

I øvrigt, vejene til og fra SDU/Forskerpark/Nyt OUH vil i mindre grad blive belastet. 

Hvis det skal blive fuldendt ”attraktivt” er det for børnefamilierne, både voksne og børn, vigtigt at skole 

ligger tæt på. 

Bilag 4 

Dalumskolen ligger i modsat retning i forhold til arbejdspladsen for 40 000 mennesker, ca. 2 km længere 

væk end Hjalleseskolen. 





Fordi skolevejen er stærkt trafikeret, vil det for mange være nødvendigt at bringe og hente børnene, ofte 

med bil, i forbindelse med transport til og fra arbejde. 

Dette er uheldigt for børnene: 

• Mindre motion, fordi de ikke cykler, men i stedet bliver kørt med bil. 

• Længere skoledag 

• Osv. 

For forældrene vil det heller ikke være gavnligt. 

Dagen vil alt andet blive mere stressende. 

Bilag 4 





Bilag 5: Udearealer på Hjalleseskolen 

Konklusion: 

Hjalleseskolen kan i dag tilbyde sine yngste elever mere end 22.000 kvm grønne områder. De 

12.000 kvm heraf er deciderede SFO-arealer. 

På de to næste sider vises: 

- Oversigtskort med arealberegning for hhv. Hjalleseskolen og Dalumskolen. 

- Detail- og stemningsbilleder fra SFOens grønne område (billederne er taget i efterårsferien). 

Bilag 5 

• De grønne arealer er ikke nær så efterspurgt af udskolingens elever, og vil ikke være et aktiv 

i oprettelsen af en Ungeskole. 

• Til gengæld vil flytningen af de yngre elever betyde, at de får langt mindre attraktive arealer 

til deres leg i SFOen og til udfoldelse af øvrig udendørsaktivitet i skoledagen. 





Bilag 5

Høringssvar - Hjalleseskolen - Odense Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?