Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Forsigtighedsprincippet er
knyttet til usikkerhed
omkring:
- optimal pesticidanvendelse
- omfang af forurening
- virkning for sundhed og
miljø
24
rensning af drikkevand versus forbud mod anvendelse af pesticider. Metoden
udelukker afvejning mellem økonomiske og miljømæssige hensyn.
Er målet derimod at afveje økonomiske hensyn og miljøværdier er der behov
for at værdisætte miljøgevinsterne. Kriteriet for, om en løsning er samfundsmæssig
acceptabel er i dette tilfælde, at de opnåede miljøgevinster er
større end de økonomiske tab ved sikring af miljøgevinsterne. Den ovennævnte
analyse af fremtidige besparelser inden for drikkevandsforsyningen
ved ophør med pesticidanvendelse er et eksempel på en sådan værdisætning,
hvor besparelserne tages som mål for forbrugernes vurdering af værdien af
pesticidfrit drikkevand. Ved at sammenligne disse med omkostningerne ved
ophør med brugen af pesticider fås et udtryk for cost-benefit ratioen, der skal
være mindre end én for at være samfundsmæssig acceptabel. En sådan analyse
sikrer at benefits er større end costs, men giver ingen garanti for samfundsmæssig
optimalitet.
Forudsætningen for samfundsmæssig optimalitet er som tidligere nævnt, at
de marginale miljøgevinster er lig de marginale omkostninger ved at forbedre
miljøet. Der er således behov for at kende værdien af miljøgevinsterne ved
ændret forurening for at pege på den optimale løsning. Dette stiller særlige
krav til værdisætningen af miljøgoder, som yderligere vanskeliggøres af, at
analysen principielt skal omfatte virkningerne for både sundhed og det omgivne
miljø for at få et samlet billede af samfundets gevinster ved begrænsning
af pesticidanvendelsen. Det stiller således meget store krav til værdisætningen
at udpege den samfundsmæssigt optimale løsning på jordbrugets
pesticidanvendelse.
Det skal endelig anføres, at værdien af miljøgoder må forventes at variere
med befolkningens økonomiske velstand. Miljøgoder tillægges generelt større
vægt i befolkningsgrupper med høj end med lav indkomst, hvilket understreger
problemerne ved at overføre resultater af værdisætningsundersøgelser
fra ét land til et andet.
3.2.3 Forsigtighedsprincippet
Måling af pesticidernes effekt på miljø og sundhed er behæftet med betydelig
usikkerhed. For det første er der usikkerhed forbundet med at fastlægge
den optimale anvendelse af pesticider i jordbruget, hvor bl.a. tidspunktet for
behandlingen er essentiel. I perioder med stærke skadeangreb kan en forsinket
behandling udløse behov for ekstra kraftig dosering for at opnå det ønskede
resultat, mens det i perioder med få angreb af skadevoldere kan være
vanskeligt at dosere tilstrækkeligt fint (kun en del af afgrøden er angrebet,
men af praktiske grunde sprøjtes hele arealet). Hertil kommer, at der er usikkerhed
forbundet med landmandens økonomiske resultat på grund af udsving
i høstudbyttet. Det ligger således i planlægningen af produktionen og moniteringen
af pesticidtilførselen en usikkerhed, som også vil afspejle sig i skadevirkningen.
For det andet er der usikkerhed om, i hvilket omfang pesticider anvendt i
jordbruget ender i grundvandet og fødekæden, og hvornår dette kan forventes
at ske. Den tidsmæssige usikkerhed betyder, at der i vurderingen af skadens
omfang må tages hensyn til fremtidige generationers behov.
For det tredje er der usikkerhed om midlernes skadevirkning for menneskelig
sundhed og for miljøet, hvor videngrundlaget i mange tilfælde er mangelfuldt.
I det følgende behandles forsigtighedsprincippet i relation til disse usikkerheder.