Se notatet her - KAB

kab.bolig.dk

Se notatet her - KAB

Furesø Boligselskab

v/KAB

Vester Voldgade 17

1552 København V

Att. Torben Trampe/Bente Heltberg

NOTAT

PCB-målinger i relation til Pilotprojekt 3 og 4 i Farum Midtpunkt.

Status pr. 24. oktober 2010

Baggrund

Hørsholm 24.10.2010

SBMI 14242/CL

Der er gennemført 4 pilotprojekter i relation til PCB-sanering af lejemål i Birkhøjterrasserne.

Pilotprojekt 1 omfattede forsøg med bortskæring af fuger og renslibning af beton. Denne teknik

viste sig at efterlade kontaminerede betonflader med højere afgasning af PCB end de intakte fuger.

Målinger af PCB-fordeling i beton viste, at koncentrationen af PCB aftager eksponentielt med

afstanden fra fugen, og at koncentrationer på < 50 mg/kg nås 2,8 cm fra fugerne.

Pilotprojekt 2 omfattede forsøg med sanering af fuger ved døre ved gennemskæring af vægge og

fjernelse af fuge samt beton langs døråbning. Denne saneringsmetode nedsatte afgasningen

betydeligt i forhold til sanering ved bortskæring og afslibning af fuger. Yderligere var PCB-

koncentrationen under 50 mg/kg i skærestøvet i Pilotprojekt 2, hvor koncentrationen kunne være

over 10.000 mg/kg i slibestøv i Pilotprojekt 1.

Pilotprojekt 3 omfattede forsøg med PCB-sanering i stor 1-plans lejlighed (429A) ved fjernelse af

PCB-holdige fuger sammen med tilstødende trækarme og beton iflg. metoder afprøvet i Pilotprojekt

2. Der blev således ikke arbejdet direkte i fugematerialet, men beton blev vådskåret i centimeters

afstand fra fugerne. Pilotprojekt 3 inkluderede også bortskæring af beton med skråsnit ved hjørner

og V-formede snit bag fuger på flad væg. De skrå og V-formede snit er anvendt, hvor der ikke har

været mulighed for fjernelse af fuger og beton ved at skære tværs gennem væg (fx ved facader,

bagvæg i stue, døre i tykke bærende vægge og fuger på plan væg).

1


Pilotprojekt 4 omfattede supplerende saneringsprocesser i samme lejemål, hvor Pilotprojekt 3 var

gennemført. De supplerende indgreb omfattede udtagning af facadeelementer i værelserne og

bortskæring med V-snit af gamle fugerester i vægge og lofter med en god margen. Yderligere blev

der med V-snit bortskåret gammel fuge under brystninger i værelserne. Disse fugerester har siden

facaderenovering for år tilbage været indmuret mellem dæk og brystning. Endvidere blev der

bortskåret yderligere beton i bærende væg omkring gangdør, idet væggen blev gennemskåret på

tværs i stedet for tidligere skråsnit bag fuger.

Målemetode

PCB-koncentrationer i luft er målt med adsoptionsrør (OVS rør med XAD-2 adsorbent) koblet til

pumpe. Normalt arbejdes med et volumenflow på 1,0 liter/minut. PCB er analyseret på laboratorier

under ALS Scandinavia AB. PCBtotal er beregnet som PCB6 * 5 for luftprøverne.

Alle PCB-koncentrationer i dette notat er opgivet som PCBtotal.

Afgasning af PCB fra fuger, vægge og flader er udført ved anvendelse af afgasningskamre. Disse

kan i lejlighederne monteres direkte over flader, som ønskes undersøgt. Et afgasningskammer består

af et metalkammer, som er 20 mm højt, 100 mm bredt og 1000 mm langt. Kammerets 4 kanter

fæstnes til undersøgelsesfladen med gastæt alu-tape, som monteres omhyggeligt hele vejen rundt, så

det sikres, at luftskiftet kun kan ske gennem studser til indtag og afkast i enderne af kamret.

Kammerets åbning mod undersøgelsesfladen er på 100*1000 mm, dvs. 0,100 m 2 . Ved afkaststudsen

monteres adsoptionsrør og pumpe til PCB-opsamling, hvorved koncentration og mængde af PCB i

udstrømmende luft kan bestemmes. Luftindtaget er normalt rumluft med kendt PCB-koncentration.

Resultater

Målinger af PCB i luft før, under og efter saneringer under Pilotprojekt 3 og 4 i

lejemålet 429A

Måleresultater fra 429A fremgår af tabel 1 og figur 1.

2


I august-september 2009 var der en gennemsnitlig koncentration på 4180 ng/m 3 (18 målinger) i

fraflyttede lejemål (uden alutape), hvor 429A var blandt de laveste (1260-2000 ng/m 3 ).

Målingerne umiddelbart før sanering i lejlighed 429A viser en overraskende lav PCB-koncentration

på 1.000 ng/m 3 i luften (tabel 1).

Under saneringen i Pilotprojekt 3 er der målt koncentrationer på 4.600 – 12.500 ng/m 3 nær områder,

hvor der blev skåret beton eller brækket betonstykker med fuge af væggene. En stor del af

koncentrationen i luften forventes at udgøres af støv frem for gas under disse processer.

Efter sanering og rengøring (Pilotprojekt 3) er der målt koncentrationer på 1.600 – 3.500 ng/m 3 i

rumluften (middelværdi 2340 ng/m 3 ). Dette er ikke et tilfredsstillende lavt niveau, men er dog

betydeligt lavere end efter Pilotprojekt 1, hvor koncentrationerne konsekvent var over 3.000 ng/m 3 .

For den samlede periode fra Pilotprojekt 3 til Pilotprojekt 4 ses ingen tydelig udviklingstendens.

Variationerne er sandsynligvis domineret af vejrmæssige svingninger (sol, varme og vind) som

påvirker afgasningsrater og luftskifte.

Niveauet i 429A efter pilotprojekt 4 ligger i gennemsnit på 1030 ng/m 3 , hvilket er betydeligt lavere

en middelværdien for perioden mellem Pilotprojekt 3 og 4 (2340 ng/m 3 ). Der er en tendens til at

PCB-koncentrationer har været faldende siden medio juli (omkring dag 50 på figur 1), hvilket

temperaturforholdene kan være medvirkende til. For hele undersøgelsesperioden ses en

samvariation mellem PCB-koncentrationen i 429A og rumtemperaturen. Rumtemperaturen er

bestemt af udetemperaturen og solopvarmningen. Radiatorvarmen er først retableret efter 12.

oktober (dag 147 på figur 1) og først herefter kan en stabil temperatur holdes. I saneringslejemålet

er der ikke anvendt supplerende udluftning gennem døre og vinduer for at modvirke høje

sommertemperaturer.

Figur 2 viser korrelationen mellem temperatur og PCB-koncentrationer. Korrelationskoefficienten

på 0,82 indikerer at 82 % af variationerne i luftens PCB-indhold kan forklares ved

temperatursvingningerne.

3


Det vil vise sig i de kommende måneder, hvor både temperatur og ventilationsrate holdes konstant,

om der reelt sker et fald i luftens PCB-koncentrationer i saneringslejemålet.

Tabel 1. Målinger af koncentrationer af PCB i rumluft i saneringslejemålet 429A.

Dato Fase PCBtotal i luft, ng/m 3 Værelse Værelse Værelse Værelses- Entré Gang ved Stue

Temp.

˚C

Dag

nr.

1 2 3 gang

bryggers

10.9.2009 Før fugeafdækning 2000 1260 22-25

8.5.2010 Efter

fugeafdækning, før

Pilotprojket 3

1010 21

18.5. 2010 Under sanering i 3450 4550 /12500

0

Pilotprojekt 3

(2 arbejdsområder)

18.5.2010 Efter sanering i

3450 1

22.5.2010 Pilotprojekt 3

2630 2130

partikulært

støv: 125

ng/m3

4

5.6.2010 1920 1800 23 18

6.6.2010 1770 24 19

20.6.2010 3380 1690 22 33

3.7.2010 2650 2600 24-25 46

11.7.2010 3430 2620 27-28 54

16.7.2010 2590 28 59

28.7.2010 2260 26 71

4.8.2010 2020 25 78

11.8.2010 1590 24 85

16.8.2010 Under sanering i 4030 25 90

18.8.2010 Pilotprojekt 4 4880 1860 21-23 91

25.8.2010 Efter sanering i 1650 926 940 21-22 98

2.9.2010 Pilotprojekt 4 1590 1460 1210 950 1130 1090 21 106

11.9.2010 1340 1260 1190 983 992 1120 20-21 116

12.9.2010 1080

*

21 117

13.9.2010 1070

**

21 118

21.9.2010 1395 1186 1036 699 817 939 19 126

3.10.2010 1334 910 695 689 724 16-19 138

12.10.2010 966 865 802 686 698 703 17-19 147

* Lejlighed udluftet med åbne døre og vinduer i 30 min. Vindstille dag uden megen gennemtræk. Luftprøvetagning

i perioden 0-15 timer efter udluftning.

** Luftprøvetagning i perioden 26-41 timer efter udluftning.

4


Figur 1. PCB-koncentrationer og temperaturer i luft før, under og efter Pilotprojekt 3 og 4 i

lejemålet 429A. Blå mærker viser koncentrationer målt i tomt lejemål, røde mærker viser

koncentrationer målt under saneringsprocesserne og lilla mærker viser koncentrationer målt i

september 2009 (uden for tidsskalaen). Grønne mærker viser rumtemperaturer (middelværdi for de

undersøgte rum).

Figur 2. Korrelation mellem rumtemperatur og PCB-koncentration i luft i saneringslejemålet 429A

(middelværdier for hele lejemålet for hvert måletidspunkt). Data er fra samme periode som figur 1

omfatter.

5


Ved målinger den 11-13. september er det undersøgt, om en målepraksis, hvor der luftes ud 24

timer før luftprøven tages (jf. forslag fra FORCE i udredning for Erhvervs- og Byggestyrelsen) vil

give andre måleresultater end den normale praksis med ikke at anvende udluftning gennem døre og

vinduer før eller under målingerne. Resultaterne viser at der ikke er forskel på koncentrationer målt

før og efter udluftning (her målt 0-15 timer og 26-41 timer efter udluftning). Det betyder enten:

at der reelt ikke har været øget luftskifte ved at have alle døre og vinduer åbne i 30

minutter (det var en vindstille dag),

at kompensationen i form af øget afgasning meget hurtigt bringer koncentrationen i

luften op efter en eventuel udluftning,

eller at udluftningen har skabt negativt tryk i lejligheden relativt til resten af bygningen,

og at luften i lejligheden blot er udskiftet med luft fra andre dele af bygningen, som også

har indeholdt PCB.

Opsporing af PCB-kilder ud fra koncentrationsgradienter i luft

Koncentrationsmålinger i forskellige rum efter Pilotprojekt 4 viser generelt, at de højeste

koncentrationer findes i værelse 1 og til dels værelse 2 (de vestligste værelser med fuld facade mod

terrasse) og at laveste koncentrationer findes i gangområderne. Det kunne indikere, at værelserne

indeholder de største kilder til PCB-belastning af luften.

Der arbejdes fortsat på kildeopsporing. Visse resultater foreligger i form af specifikke

afgasningsmålinger; se senere afsnit. Luftmålinger til opsporing af PCB-kilder er vist i tabel 2.

Tabel 2. Koncentrationsmålinger for PCB i luft på lokaliteter til opsporing af PCB-kilder.

Rum PCB-koncentration, ng/m 3

Værelse 2 Rumluft: 1060 Under gulv: 910

Bryggers Rumluft: 689 I installationskanal: 412

Bryggers Rumluft: 689 Over vådrumskerne: 445

Stue Rumluft: 724 Yderside af dampspærre i bagvæg: 3610

6


Luftmålinger under gulv i værelse 2, i installationskanal i bryggersvæg og i luftrum over

vådrumskerne har alle vist lavere koncentrationer end i de tilstødende rum. Det tyder på, at disse

lokaliteter ikke er vigtige for PCB-belastningen af lejligheden.

Måling i stue på indre og ydre side af den nye dampspærre viser, at der er betydeligt højere PCB-

koncentration på ydre side af dampspærre. Kilderne er sandsynligvis de sanerede flader på

lægteskelet, betonvægge og dæk. Kort tid efter sanering og opsætning af membran viste

afgasningsmålinger, at der ikke afgassede PCB gennem membranen udefra og ind i stuen.

Koncentrationsgradient over membranen indikerer dog, at der er risiko for indtrængning fra

bagvæggen, og det planlægges at kontrollere, om membranen stadig er i stand til at hindre denne

udveksling.

Afgasningsmålinger

Måling af PCB-afgasning i relation til fuger og saneringsflader

Afgasningsmålinger er gennemført som evaluering af skæreteknikker ved forskellige fuger. Kontrol

af gennemskæring af vægge ved døråbninger er undersøgt i Pilotprojekt 2 og skråsnit og V-snit bag

fuge er undersøgt i Pilotprojekt 3 og 4. Resultater er opsummeret i tabel 3.

Som udgangspunkt er der tidligere målt afgasning på 36.000 – 69.000 ng PCB pr. m fuge pr. døgn

på eksponerede fuger, mens afdækning med alutape har nedsat afgasningen til omkring 8.000 ng

PCB/m/d.

Fjernelse af fuger og beton ved gennemskæring af skillevægge (Pilotprojekt 2 og 3) nedsatte

effektivt afgasningen til


skæreafstand på omkring 1,5-2,0 cm til fuge måles efterfølgende afgasning på 14.000 ng PCB/m/d

og ved afstand på 3,0-3,5 cm til fuge måles omkring 2.800 ng PCB/m/d. I Pilotprojekt 4 er der lavet

supplerende sanering af denne døråbning, idet vægge er gennemskåret ca. 3 cm fra den tidligere

dørfals. Afgasningen er derved reduceret til 1.900 ng/m/d.

Tabel 3. Sammenfatning af afgasningsmålinger i relation til saneringsforsøg.

Lokalitet Tid relativ til sanering PCBtotal

afgasning: ng

pr. meter fuge

Værelse 1, rester af

gammel fuge mellem

facadeelement og bærende

væg

Før: gamle fugerester fuget over med ny fugemasse

pr. døgn

13.000 1

Før: synlig rest af gammel fuge 13.000 1

Efter Pilot 3: 1 dag efter bortskæring af synlig fugerest med Vsnit

10.000 1

Efter dybere skæring i Pilot 4, inden udfyldning med mørtel 7.000

1

Værelse 2, rester af

gammel fuge mellem

facadeelement og

skillevæg

Efter Pilot 3: skåret bort med skrå snit ca. 35 mm fra fuge 10.600 1

Værelse 1, rester af Efter Pilot 3: Fugen ikke fjernet men forsøgt overdækket med 11.900 1

gammel fuge over alutape, hvilket er svært på den ujævne flade

facadeelement

Efter Pilot 4: Fuge skåret bort og hul udfyldt med mørtel/beton 57.800 1

Værelse 1, gammel fuge Før sanering i Pilot 4 154.000 1

indmuret under brystning i Efter Pilot 4. Fuge skåret bort med skråsnit og hul repareret med 5.000 1

værelse 1

mørtel/beton

Fuge omkring dobbeltdør Før: afdækket fuge (tape + panel) 8.200 1

til stue

Efter Pilot 3: 3 dage efter bortskæring, W-snit 360 1

Alm. fuge omkring dør i Før: eksponeret fugeflade (tidligere undersøgelser) 36.000 – 69.000 4

skillevæg

Før: fuge afdækket med tape 7.900 – 8.200 2

Efter Pilot 3: Fugemasse afslebet jf. Pilotprojekt 1 93.000 –

108.000

2

Efter Pilot 3: væg gennemskåret 3 cm fra fuge 1.240 1

Efter Pilot 3: væg gennemskåret 5 cm fra fuge 50 - 440 2

Efter Pilot 3: væg gennemskåret 7 cm fra fuge 180 1

Dør til værelsesgang Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 1,5-2,0 cm fra fuge 14.000 1

(i bærende væg)

Efter Pilot 3: fuge fjernet med skråsnit 3,0-3,5 cm fra fuge 2.800 1

Efter Pilot 3: Malet dørfals ved værelsesgang mellem skråsnit 10.000 1

Efter Pilot 3: Dørfals ved værelsesgang efter afslibning af

maling mellem skråsnit

16.900 1

Efter Pilot 4: Væg gennemskåret ca. 3 cm fra tidligere dørfals

og fuger

1.900 1

Vægmaling, værelsesgang Efter Pilot 3: maling langs dørfals skåret 5 cm fra fuge (værelse

3), 5-15 cm fra oprindelig fuge

160 1

Efter Pilot 3: Vægmaling i værelsesgang -90 – -380 2

Stue, lodret fuge ved stort

vindueselement

Efter Pilot 3: skåret bort 25 mm fra fuge -1.100

Stue, bagvæg, dampspærre Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs facade -1.700 1

Efter Pilot 3: stue bagvæg på dampspærre langs gulv -900 1

Efter Pilot 3: retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A 1.800 1

Antal

prøver

8


I værelser findes rester af gamle fuger langs sider og top af facadeelementer. Disse er de fleste

steder overdækket af ny fugemasse, som følgende er blevet kontamineret af den gamle PCB.

Afgasningsrater fra disse facade var før saneringen på 12.000-13.000 ng/m/d. Ved sanering i

Pilotprojekt 3 er fugerest ved facadeelement fjernet med V-snit bag fugen, og afgasningen blev da

10.000 ng/m/d. Ved yderligere sanering i Pilotprojekt 4 med fjernelse af facadeelement og udførelse

af dybere V-snit er afgasningen reduceret til 7.000 ng/m/d, hvilket stadig er relativt højt.

Fjernelse af fuge langs øvre kant af facadeelement i værelse i Pilotprojekt 4 resulterede i en kraftigt

forøget afgasning: stigning fra 12.000 ng/m/d (fuge med alutape) til 58.000 ng/m/d efter V-skæring

og udfyldning af hullet med mørtel/beton. Denne afgasning er uacceptabel, og afgasning ved andre

facadefuger langs tag vil blive undersøgt efter endnu en grundig støvsugning og overfladerengøring

af fladerne.

Under brystning under facadeelementer i værelser var der stor afgasning af PCB fra en indmuret

fuge: 158.000 ng/m/d. Efter sanering af fugen ved V-skæring i Pilotprojekt 4 er afgasningen

reduceret til 5.000 ng/m/d. Der er således opnået en stor reduktion, om end afgasningen fortsat er

relativt høj, sammenlignet med sanerede dørfuger.

Omgivelserne omkring skæreflader ved facader er svære at rengøre når der er tale om rå

materialeoverflader af træ eller beton. Kontaminering af afgasningsprøver med PCB-holdigt støv

kan derfor ikke helt udelukkes. Yderligere vides det ikke i hvor høj grad omgivelserne i forvejen

var kontaminerede efter den tidligere facade- og fugeudskiftning.

Målinger ved stort vindueselement med havedør i stue viser ingen afgasning langs karme, hvorfra

fuger er fjernet. Tvært imod sker der en lille fjernelse af PCB fra luften, sandsynligvis pga.

utætheder langs karmen. Prøver af fugemateriale langs vindueselementer i stue i A/D-lejligheder

har ikke vist tegn på anvendelse af PCB-holdige materialer. Der er i alt taget 5 fugeprøver fra disse

lokaliteter, hvoraf én er fra 429A. Koncentrationerne har været på mellem 0 og 23 mg/kg, hvilket

kan tilskrives kontaminering fra rumluften. Det er således sandsynligt, at der til vindueselementer i

stuen har været anvendt anden fugemasse end til lette facadeelementer i værelserne (koncentrationer

på 33.000-105.000 mg/kg) og til facadeelementer i studielejlighederne (13.000-115.000 mg/kg).

9


Det er således sandsynligt, at sanering omkring de store vindueselementer i stuen er unødvendig i

nogle lejlighedstyper.

Ved dobbeltdør til stue er fuger saneret ved to parallelle V-formede snit bag fugerne i Pilotprojekt

3. Efterfølgende afgasningen er på kun 360 ng PCB/m/d. Snittene er lagt 2,5-3,0 cm fra fugen, men

reelt er der fjernet vægoverflade på ca. 13 cm, idet to V-snit ligger umiddelbart ved siden af

hinanden.

Afgasning fra bagvæg i stue

Bagvæg i stue er ikke fuldt retableret efter saneringen. Der er etableret dampspærre, men ikke indre

pladevæg. Målinger langs kanter af membranen 18 dage efter Pilotprojekt 3 viser, at der ikke sker

afgasning gennem membranen. Tvært imod sker der en lille fjernelse af PCB fra rumluften langs

membranen. Tabet er dog ikke signifikant, hvis alle mulige usikkerheder tages i betragtning.

Afgasning ved fuldt retableret bagvæg i Birkhøjterrasserne 447A viser en lille afgasning til

rumluften 175 dage efter Pilotprojekt 1. Koncentrationer af PCB i luft på begge sider af dampspærre

er målt 139 dage efter Pilotprojekt 3, og koncentrationen var betydeligt højere på yderside end på

inderside (optalt tidligere). Afgasningsmålinger fra dampspærre vil blive gentaget.

Afgasning fra malede vægflader

Målinger af afgasning fra malede vægflader i saneringslejemålet viser, at der ikke er signifikant

optagelse eller afgivelse ved PCB-koncentrationer i rumluft på omkring 2000 ng/m3. Den ene af de

undersøgte flader er aftørret med acetone. Aftørringen fjernede 2.500 ng PCB/cm 2 (og maling), men

påvirkede ikke afgasningen. Der er således ikke grund til at tro, at den mobile pulje af PCB i

væggen udgøres af PCB adsorberet til malingoverflade. Det er mere sandsynligt at PCB-puljen i

hele malinglaget og muligvis også i spartellag og beton indgår i puljen, som relativt hurtigt

udveksler med luften.

Der forventes at være netto afgasning fra malede flader, når koncentrationen i rumluft sænkes. De

seneste koncentrationer i rumluft efter Pilotprojekt 4 ligger omkring 1000 ng/m 3 . Der pågår forsøg

med måling af afgasning ved nuværende koncentrationer i rumluft, men analyseresultater foreligger

endnu ikke.

10


Konklusion

Koncentrationer i luft efter saneringer i Pilotprojekt 3 og 4 har bragt middelkoncentrationen under

1000 ng/m 3 . Temperatursvingninger i lejemålet har imidlertid medvirket til udviklingen. Da

radiatorsystemet nu er retableret efter saneringerne, vil den kommende tid med stabil temperatur

vise, om der reelt sker fald i PCB-koncentration i luft.

Vurdering af effekter af tiltag på lejlighedsskala er vanskelig i perioder, hvor solopvarmning giver

høje temperaturer og ekstra høje afgasningsrater. Optimalt bør man følge forholdene under en fuld

årscyklus for at kunne vurdere effekter på lejlighederne. Ud fra de eksisterende data er det dog

relativt sandsynligt, at den gennemførte sanering er utilstrækkelig til at sikre koncentrationer under

300 ng/m 3 i rumluften.

Niveauet i luft indikerer, at der fortsat er kilder til afgasning i lejemålet. Målinger har vist, at der i

relation til facader i værelser fortsat afgives PCB til luften i et omfang som kan påvirke

koncentrationer i rumluften. Øvrige fuger ved døre er saneret, så afgasningen kun er ubetydelig.

Der arbejdes på at opspore andre skjulte PCB-kilder. Foreløbige resultater tyder på, at

installationskanaler, vådrumskerner og hulrum under gulve ikke indeholder PCB-kilder af

betydning. Luften bag dampspærre i bagvæg i stue indeholder mere PCB end rumluften, og det vil

blive undersøgt, om PCB diffunderer gennem dampspærren i betydeligt omfang.

Blandt de afprøvede metoder er bortskæring af fuge og beton 5 cm fra PCB-kilden den sikreste

metode til reduktion af afgasningen. Påføring af Florosil kan måske vise sig at være et brugbart

supplement på lokaliteter, hvor bortskæring ikke er tilstrækkelig sanering.

Afgasning fra vægge, gulve og lofter kan være en vigtig kilde til opretholdelse af de nuværende

PCB-koncentrationer i luft. Afgasningsdynamik fra væggene undersøges derfor nærmere.

SBMI A/S

Laboratoriechef, ph.d. Claus Lundsgaard

11

More magazines by this user
Similar magazines