Det kommunistiske manifest

estrup.org

Det kommunistiske manifest

Side 7

kommunisme en arbejderbevægelse. Socialismen var, i hvert fald på fastlandet,

salonfähig, kommunismen det modsatte. Og da det allerede dengang var vor faste

overbevisning, at "arbejdernes frigørelse må være arbejderklassens eget værk", så

kunne vi ikke et øjeblik være i tvivl om, hvilket af de to navne vi skulle vælge. Og heller

ikke senere er det nogensinde faldet os ind at opgive det.

"Proletarer i alle lande, foren jer!" Kun få stemmer svarede, da vi for 42 år siden

råbte disse ord ud over verden, lige før den første revolution i Paris, da proletariatet

trådte frem med sine egne krav. Men den 28. september 1864 sluttede proletarer

i de fleste vesteuropæiske lande sig sammen til den mindeværdige Internationale

arbejderassociation. Internationalen selv levede ganske vist kun ni år. Men at det evige

forbund af proletarer i alle lande, som den grundlagde, lever endnu og lever kraftigere

end nogensinde, dét er der ikke noget bedre bevis for end netop dagen i dag. For i dag,

da jeg skriver disse linjer, holder det europæiske og amerikanske proletariat revy over

sine stridskræfter, der er mobiliseret for første gang, mobiliseret som én hær, under

én fane og for ét førstemål: lovfæstet otte timers normalarbejdsdag, sådan som det

allerede var proklameret af Internationales kongres i Genève i 1866 og igen 1889 af

arbejderkongressen i Paris. Og det skue, vi er vidne til i dag, vil lukke øjnene op på

kapitalister og jorddrotter i alle lande, så de kan se, at i dag er virkelig proletarerne i

alle lande forenet.

Havde Marx blot endnu stået ved min side, så han kunne have set dette med egne

øjne!

London, den 1. maj 1890

Fr. Engels

More magazines by this user
Similar magazines