PDF-format - Miljøstyrelsen

www2.mst.dk

PDF-format - Miljøstyrelsen

18

2.1 Genanvendelsesmuligheder af vandressourcer

Genanvendelse af vandressourcer foretages oftest i forbindelse med: vandgenbrug på landbrugs-

og landskabsarealer (parker, golfbaner, kirkegårde, etc.) industriel vandgenbrug,

grundvandssikring, teknisk vandgenbrug (brandslukningsvand, aircondition, toiletskyl, etc.)

og direkte drikkevandsgenbrug. Nødvendigheden af vandgenbrug er oftest drevet af knappe

vandressourcer, økonomiske hensyn samt nødvendigheden af en reduceret forureningsbelastning

af recipienter fra spildevandsudledninger.

Vandressourcerne kan i princippet genindvindes på to måder: Opsamling af regnvand eller

udnyttelse af en eksisterende spildevandskilde med henblik på genbrug.

2.2 Opsamling af regnvand til vandgenbrug

Regnvandsopsamling med henblik på vandgenbrug tiltrækker sig stadig større opmærksomhed

– ikke mindst i Danmark, hvor priserne på drikkevandsforsyning og

-afledning er blandt verdens højeste. I /9/ blev det estimeret, at den potentielle vandbesparelse

i danske husholdninger ved anvendelse af regnvand fra tagflader udgjorde 6,8% af den

totale produktion af vandværksvand svarende til 64 mio. m 3 pr. år (under forudsætning af,

at regnvandet kan erstatte toiletskyl og tøjvask). Selvom disse betragtninger stadig er af

teoretisk karakter, åbnes der i Danmark nu mulighed for en mere økonomisk rentabel model

for udnyttelse af regnvand til husholdnings- og industriformål, idet kommunerne med en

ændring af loven om betalingsregler for spildevandsanlæg (lov nr. 342 af 17. maj 2000) har

fået mulighed for at fritage eller reducere vandafledningsbidraget ved genanvendelse af

regnvand, såfremt der er miljømæssige hensyn, der taler for det /15/.

Der er i litteraturen ikke fundet mange eksempler på brug af regnvand i industriel sammenhæng.

Potentialet for genanvendelse af regnvand fra virksomheder med store tagarealer er

imidlertid betragteligt, idet store mængder vand kan opsamles. Senest er der i /16/ rapporteret

genbrug af regnvand i størrelsesordenen 100 m 3 /mm regnvand fra den 100.000 m 2 store

tagflade af ”The Millennium Dome” i London i kombination med gråt spildevand og afværge-oppumpet

grundvand. Et mere aktuelt eksempel for denne undersøgelse er genanvendelsen

af regnvand på Herlev Amtssygehus til sygehusets airconditionanlæg, hvor der

årligt kan opsamles ca. 32.000 m 3 regnvand fra tagarealer og parkeringspladser /4/. På

Herlev Amtssygehus genanvendes i dag ca. 10.000 m 3 /år til køling, hvilket betyder, at der

stadig er et stort muligt genanvendelses-potentiale af regnvand, som ikke er udnyttet endnu.

Regnvand er som udgangspunkt særdeles velegnet som procesvand, idet vandet har en

meget lav hårdhedsgrad og kun indeholder små koncentrationer af forurenende stoffer.

Regnvand kan dog forurenes efter opsamling fra tagarealer og befæstede arealer og ved

længere tids opbevaring i store tankanlæg, hvilket resulterer i høje kimtal og mulighed for

forurening med patogene mikroorganismer /8/. Ved opsamling fra parkeringsarealer om

vinteren kan regnvandet opnå høje ledningsevneværdier, såfremt der saltes i området /4/.

Afhængig af anvendelsen kan der derfor kræves effektive rensningsforanstaltninger ved

genanvendelse af regnvand for at sikre en god teknisk og hygiejnisk kvalitet.

2.3 Genbrug af spildevand

Det største potentiale for genanvendelse af vandressourcer ligger i genbrug af spildevand.

Der skelnes i litteraturen typisk mellem genbrug af tre spildevandsformer: Gråt spildevand

fra husholdningsbrug (tøjvask og brusevand), renset kommunalt spildevand (herunder brug

af sekundavand) og industrielt spildevand.

2.3.1 Genanvendelse af gråt spildevand

Gråt spildevand kan ifølge /16/ karakteriseres som den spildevandsstrøm, der med hensyn

til næringsstoffer og organisk stof er den lavest belastede spildevandsstrøm fra enhver husholdningskilde.

Gråt spildevand er i praksis derfor alt husholdningsspildevand, som ikke

indeholder sanitært spildevand fra toiletter (sort spildevand), og spildevand der ikke er

More magazines by this user
Similar magazines