PDF-format - Miljøstyrelsen

www2.mst.dk

PDF-format - Miljøstyrelsen

Vandudvekslingsscenarie nr. 3 anses på forhånd for værende urealistisk, eftersom der kun

kan modtages 600 m 3 gråt spildevand årligt ved sekundæranlægget. Dermed vil økonomien

i dette scenarie antageligt blive for dårlig på trods af den korte afstand mellem virksomh ederne.

Vandudvekslingsscenarie nr. 4 vurderes at være interessant, selvom afstanden synes stor,

idet der her er tale om udveksling af vand fra et svømmebad. Det var på forhånd vurderet,

at større mængder af gråt spildevand fra svømmebade måtte kunne genanvendes i aktuelle

sekundæranlæg.

Grundet den geografiske placering af Herlev Amtssygehus, som potentielt kunne bidrage

med den største vandmængde til genanvendelse, syntes der ikke at være realistiske koblinger

til alternative, geografisk nært placerede sekundæranlæg.

De mest oplagte vandudvekslingsscenarier set ud fra geografiske og gråvandsmængdemæssige

synspunkter synes derfor at være scenarie nr. 1 og nr. 4. I de følgende afsnit bearbejdes

disse scenarier med hensyn til gråvandsforbrugsmønster, vandkvalitetsbehov og logistiske

forhold omkring etablering af et gråvandsudvekslingssystem for at opgøre anlægs- og

driftsomkostningerne.

5.5.3 Gråvandsleverance og gråvandsforbrugsmønster ved primær- og sekundæranlæg

Gråvandsproduktionen fra primæranlæggene flyder oftest ikke i en jævn strøm over døgnet,

men kan variere fra time til time over et givent tidsrum. På lignende vis kan gråvandsbehovet

ved sekundæranlæggene variere kraftigt over døgnet, hvilket stiller behovet for udligning

af en potentiel gråvandsressource i relief. For så vidt muligt at kunne udnytte den

potentielt tilgængelige gråvandsressource fra primæranlægget skal gråvandet udlignes i

tanke med et vist volumen, der sikrer, at mindst muligt gråvand går tabt ved overproduktion.

Samtidig er der også et hygiejnisk aspekt, der skal tages i betragtning omkring gråvandsopbevaring,

idet vandkvaliteten ved længere tids opbevaring (dage) kan risikere at

blive væsentligt forringet, hvis de mikrobiologiske vækstbetingelser er favorable. Dette

afhænger i høj grad af hygiejnen i udligningstanken og af gråvandets kvalitet, når det produceres,

men uanset gråvandets oprindelige kvalitet skal gråvandsleverance og gråvandsforbrugsmønster

ved henholdsvis primær- og sekundæranlæg så vidt muligt være afpasset i

forhold til hinanden.

For at kunne bestemme udligningsbehovet beregnes en simpel vandforbrugskurve (hydrograf),

der illustrerer det forventede gråvandsproduktionsforløb ved primæranlægget og

gråvandsbehovet ved sekundæranlægget over en given tidsperiode. Det antages som udgangspunkt,

at der ikke skal opbevares gråt spildevand i udligningstankene i weekenden,

med mindre der både produceres og aftappes gråt spildevand i dette tidsrum.

5.5.3.1 Gråvandsudveksling, scenarie 1: Centralapoteket - Northor

I gråvandsudvekslingsscenarie 1 produceres der gråt spildevand på Centralapoteket i form

af destillationsvand samt (tyndt) koncentrat fra to RO-anlæg, der oftest kører på skift. Det

grå spildevand sendes i scenarie 1 til Northor radiatorfabrik, hvor vandet bruges i køle- og

fosfateringsprocesser (affedtning og rustbeskyttelse af radiatorer).

På Centralapoteket kører destillationsanlægget konstant over hele året på nær kortere perioder

på op til en uge, hvor destillationsanlægget repareres. Denne vandmængde andrager ca.

4 m 3 /d. RO-anlægget producerer vand til et køletårn, til dampproduktion og til autoklaver,

og vandet opbevares efter produktion fra RO-anlægget i et reservoir på ca. 15 m 3 . Vandproduktionen

og dermed osmosekoncentratet produceres løbende over hele døgnet svarende

til ca. 8 m 3 /d (tyndt) koncentratvand fra RO-anlægget. RO-anlæggets samlede kapacitet er 2

m 3 /h (råvand), når begge anlæg kører.

På Northor radiatorfabrik er der dagligt behov for tilsætning af spædevand til fosfateringskar

samt til et prøvekar, der står i delvis forbindelse med et udendørs kølebassin. Desuden

er der behov for efterfyldning af kølebassinet, som også skal tømmes og genopfyldes en

gang årligt. Det skønnes, at der dagligt skal spædes ca. 3 m 3 til fosfateringskarret, mens der

47

More magazines by this user
Similar magazines