Se brocure-klik her

langaa.sf.dk

Se brocure-klik her

Gudenåens kulturhistorie

Erik Hofmeister

Højaktuelt storværk om Gudenåens kulturhistorie

I april 2012 udkommer et populært anlagt storværk om Gudenåens

rige kulturhistorie på 300 sider, i stort format og fyldt med spændende

historier og fotos

G u d e n å e n s k u l t u r h i s t o r i e


266

Jørgen Nash: Gudenåens

poesi, 1989. Litografi, 54

x 120 cm.

”Du vor prægtige Gudenådal”

Erik Rådal: Landskab ved landevej Resenbro, 1937. Olie på lærred. 60 x 80 cm.

Privateje

Marie Drewes: Åbrinken, Gudenåen III.

Acryl og olie, 2010

Kunst, litteratur og musik

”Gudenåens kulturhistorie” er fortællingen om menneskets

historie ved Danmarks længste vandløb. Hvordan

har befolkningen brugt vandløbet og hvordan har

Gudenåen påvirket menneskets eksistens gennem årtusinder?

Bogen fortæller historien om de første jægere og fiskere

og følger udviklingen op til i dag, fra udspringet i

Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord.

Forfatter er cand.mag. Erik Hofmeister, afdelingschef

på Ferskvandscentret og AQUA.

20 letlæste kapitler fortæller den

spændende historie

De naturgivne forhold • Åens navn • Stenalderens

jægere og fiskere • Det skønne fiskeri • Landbruget

og åen fra oldtid til nutid • Åens kraft • Nyttige råstoffer

fra ådalen • Middelalderens vandeksperter • Voldsteder,

borge og herregårde • Kroer og kroliv •

Byerne langs Gudenåen • Oldtidens sejlads •

Godsfragt på åen • Ældre småbåde • Med båd over

åen • Fokus på åens natur og miljø • Gudenåen som

grænse • Den hellige å • Turisme og rekreation •

Gudenåen i maleri, skønlitteratur og musik

Særtilbud:

Vejledende pris i boghandelen kr. 395,- (incl. moms)

ved bestilling inden 15. marts 2012

Pris excl. forsendelse 325,-

Bogen udkommer 27. april 2012

210

Inge Nørgaard: Spejlbillede, fra serien Spejlbilleder. Oliepasteller

og billedtæppe fra Mossø. 2007. Oliepastel.

Nye stisystemer fører de

besøgende rundt i det

store Uldum Kær, hvor der

er skabt nye vådområder til

gavn for naturen.

Foto: Erik Hofmeister

Gudenåen og skønlitteraturen

”Til gavn i for tiden - til glæde i fremtiden”

Kendte og mindre kendte forfattere og lokale skribenter

har gennem tiden fundet inspiration ved Gu-

denåen og ådalens smukke natur. Set i helikopterperspektiv

har forfatterne brugt Gudenåen vidt for-

skelligt i deres værk. Lovsang af områdets naturskønhed

er meget naturligt et fremherskende

element hos mange forfattere og skribenter. Andre

har brugt åen som blot og bar kulisse for en handling.

Det gælder Leif Jensens ”Mord ved Gudenåen”

(1976), en krimihistorie om en kanotur fra

Tørring til Silkeborg, der udvikler sig til en dramatisk

tur for de otte deltagere med mord, mordforsøg,

intriger og jagt på en mio. narkokroner alt mens politiet

forsøger at opklare mordet. I andre tilfælde bliver

åen brugt som et sindbillede eller symbol på

menneskers tanker, handlinger og livsvilkår. Det ser

vi bl.a. i Albert Dams roman ”Så kom det nye brødkorn”

(1934), hvor dæmningen over den store å

bryder sammen som symbol på hovedpersonernes

sammenbrud.

De første

I 1995 tog Skov- og Naturstyrelsen således fat

på at genskabe noget af tidligere tiders natur ved

Gudenåens øverste strækning, fra dens udspring til

næsten tre kilometer nedstrøms. Åen blev her ka-

naliseret og uddybet i 1940’erne. Men nu blev den

genslynget, med et matrikelkort fra 1818 som inspi-

ration. Herved blev vandløbsstrækningen forlænget

fra 2,5 til 3,2 kilometer, og vandspejlet blev hævet

med op til en meter. På den måde blev de våde

enge genskabt, til glæde for dyr og planter. Projek-

det, så forfølgerne ikke kunne komme videre.

Svend Trøst blev efter denne bedrift kaldt for ”Ridderen

af Randers bro”.

Da kong Christian V besøgte Randers i 1680

hyldede den lokale præst og digter Johannes Ola-

vius (1624 – 1698) kongen i bedste underdanige

barokstil og det både ved ankomsten og afrejsen.

Også Gudenåen får et ord med på vejen:

Jeg aldrig Gudden saae sine Bølger kruse

och krølle all sin Aae och præctig flyde hid

i all sin Brude-dragt ret Himmel-blaa och hvid

af all sin Herrefær hun gandske nu kand bruse.

Hun har vist spurt af dem, som rygter Laxeruse,

Hans Store Majestæt, som er saa mild och blid

Som Konge været har i Riget nogen tid,

At hand vil gieste ind nu snart i vore Huse…..

Lige inden 1600-tallet randt ud blev Randers by

genstand for en varm kærlighedserklæring i Lauritz

Nielsøn Randrops ”Randers March” fra 1698. Vi

ved ikke, hvornår Randrop blev født, men han

boede livet igennem i eller i nærheden af Randers,

hvor han bl.a. var præst ved Randers Hospital. I

Randers March lovsynger han i sin egen svulstige

barokstil byen og dens øvrigheder og beskriver

dens historie på godt og ondt. Allerede i første vers

møder vi Gudenåen :

Gudenåen begynder at optræde i skønlitterære

værker i slutningen af 1600-tallet, men allerede i

folkevisen fra 1580 om helten Niels Ebbesen

hører vi om et sted, der forbundet med åen, nemlig

Randers Bro. Da Niels Ebbesen efter drabet på

den holstenske undertrykker Grev Gert i 1340

flygtede ud af byen med holstenerne i hælene,

havde en af hans tro svende, Svend Trøst, løsnet

broplankerne, og da først Niels Ebbesen var kom- Men byen er ifølge Randrop ikke, hvad den har

met sikkert over åen, smed de broplankerne i van- været, hvilket bl.a. skyldes bybrande og den mud-

tet var et led i en plan om at skabe et sammenhængende

naturområde med gode rammer for friluftsliv

i arealerne omkring Skjernåens og Gudenåens kilder.

Nyt liv i Uldum Kær

At naturgenopretning kan gå hånd i hånd med

Bruddet – fokus på åens natur og miljø

bedre oplevelser for befolkningen er et stort naturgenopretningsprojekt

i Uldum Kær øst for Tørring et

godt eksempel på. Fra 2007 til 2010 blev der her

skabt to nye permanente søer, fire nye slyng på

Gudenåen og fire nye fladvandede områder langs

åen. Endelig kunne det store projektområde på i alt

135 hektar holdes oversvømmet om vinteren og

tørt om sommeren.

Uldum-projektet har ikke blot medført, at livsvilkårene

for en række dyrearter er blevet forbedret.

De nye vådområder har også en positiv effekt på

Gudenåens vandkvalitet, fordi de tilbageholder 14

tons nitrat og 200 kilo fosfor om året. Og ikke nok

med det. Det 1200 hektar store kærområde er blevet

tilgængeligt for offentligheden i et omfang, det

ikke har været tidligere. Det er sket i kraft af et stort

nyt stisystem, nye broer, fugle- og udsigtstårne og

p-pladser med videre. Et omfattende skiltesystem

viser folk på vej og fortæller om oplevelserne undervejs.

Uldum-projektet blev gennemført i tæt samspil

mellem Skov- og Naturstyrelsen, Hedensted Kommune

og en stribe lokale aktører og lodsejere, der

bakkede op om det nye initiativ.

Spærringerne fjernes

O Randers, Smyk paa Guden – Aa!

Din Dyd skal ej skiules under Skieppe i en Vraa,

men paa Lofs Lyse-Krone staa,

Gudenåens fysiske forhold

Sådan gør du :

1) Bestil bogen på AQUA’s website klik her eller

2) Indsend nedenstående kuponen til AQUA

Ja tak - Jeg bestiller herved:

___stk. Gudenåens kulturhistorie

(Faktura fremsendes)

❒ Jeg henter bogen i AQUA’s reception

(kan afhentes fra 28. april 2012)

❒ Jeg vil gerne have bogen signeret

(ved bestilling senest den 15. marts)

❒ Jeg vil gerne have bogen tilsendt

(porto tillægges prisen)

Bogen skal sendes til:

Navn: _________________________________

Leveringsadresse: _______________________

______________________________________

E-mail: ________________________________

Send din bestilling til:

AQUA, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg

senest den 15. marts 2012

G u d e n å e n s k u l t u r h i s t o r i e

20

Stadier i åens forløb

Fotos : Erik Hofmeister

”Du vor prægtige Gudenådal” 267

Kunst, litteratur og musik

Langs Gudenåens øvre løb har der gennem tiden

været etableret en række vandmøller og industrielle

anlæg, der udnyttede vandkraften. Vandet blev

stemmet op for at skabe den rette faldhøjde og stabilitet

i vandføringen. Problemet var bare, at disse

opstemninger hindrede dyrelivets frie passage.

Mange laksefisk sprang forgæves op ad stemme-

Kilden. Gudenåens spæde

begyndelse ved Tinnet

Krat

Bækken. Den lille bæk ved Møllerup Vej få kilometer fra udspringet

Den gamle opstemning ved Vilholt Mølle spærrede for dyrelivets

frie passage i åen.

Foto: Jan Nielsen

værkets bratte vandfald for at komme til gydepladserne

længere oppe i åen.

Derfor har man haft fokus på at fjerne spærringer

i å-systemets store og små vandløb. Mange

spærringer ved industrianlæg og dambrug er fjernet,

og i stedet har man anlagt stryg, der gør det

muligt for dyrelivet at passere stedet. I Silkeborg

kom Gudenåen til at ligne en norsk elv, da Århus

Amt i 2003 fjernede opstemningen ved den nedlagte

papirfabrik. I stedet blev der etableret et stort

stryg, så fiskene kunne svømme frit mellem Silkeborg

Langsø og Brassø. Men det er ikke kun kommet

fiskene til gode. Stryget er en stor oplevelse i

den nye bydel, som skød op på den gamle papirfabriks

grund (se side xx).

Et andet eksempel er opstemningen ved Vilholt

Mølle syd for Mossø. Her fjernede Skov- og Natur-

De naturgivne forhold

Den øvre å. Fra udspringet til

området ved Vestbirk løber Gudenåen

gennem et blidt bakket

landskab og åen har et relativt

ringe fald. Billedet viser

åen ved Åle

I det Midtjyske Søhøjland løber

Gudenåen gennem et dramatisk

og storslået landskab med

stejle, skovklædte bakker, dale,

slugter og store søer. Gudenåen

nedstrøms Vorvadsbro

”Til gavn i for tiden - til glæde i fremtiden” 211

Den nedre å, ”floden” ved Randers. På de nederste stækninger flyder Gudenåen langsomt gennem

de brede ådale

styrelsen i samarbejde med Horsens Kommune og

de lokale lodsejere i 2008 møllens opstemning, der

siden 1866 havde virket som en prop i Gudenåen.

(Se side xx ).

Bruddet – fokus på åens natur og miljø

Talrige opstemninger og

spærringer er blevet fjernet

i Gudenåsystemet.

Den 20. oktober 2008 blev

den gamle opstemning

ved Vilholt Mølle nedbrudt.

Foto: Lars Nygaard

Dyrene kvitterer for de

bedre forhold : Elfiskeri

ved Vilholt Mølle i 2009

viste, at ørredbestanden

var steget med en faktor

100 på den strækning,

hvor Gudenåen fik sit frie

åløb tilbage.

Foto: Finn Sivebæk

dag ligger åen som en smal rende nederst i sine ujævnt fald. Silkeborg ligger 19 meter over havets

egne aflejringer, mens de gamle floddalbunde flan- overflade, og sætter vi afstanden fra Silkeborg til

kerer den nuværende ådal som hylder eller terras- Randers til 70 kilometer, falder åen gennemsnitligt

ser. Terrasserne – der kan være meget store og 27 centimeter pr. kilometer på denne lange stræk-

præger hele landskabet – ligger ofte op til 15 meter ning. Men faldet er ikke jævnt. På strækningen fra

højere end selve ådalen.

Kongensbro Kro til Tange er faldet stort, nemlig10

Når Gudenåen på denne måde har skåret sig

dybere ned end den oprindelige smeltevandsflod,

skyldes det, at landet har hævet sig, således at

havniveauet er blevet lavere, og at åen har fået et

kortere løb.

I stenalderen havde havet i de nordlige dele af

Danmark et noget højere niveau, end det har i dag.

Havet trængte langt ind i flere østjyske dale og

skabte en flad dalbund. I Midtjylland nåede det helt

ind til Viborg via Nørreå-dalen og til Langå via Gudenådalen.

Ved den landhævning, som fulgte, udskar

åen en terrasse lavt i dalbunden.

Gudenåens fald

Af speciel kulturhistorisk interesse er Gudenåens

fald, der påvirker strømhastigheden, og dette har

betinget mulighederne for at udnytte åen til forskellige

formål.

Åens udspring i Tinnet Krat ligger 70 meter over

havet og den falder således 70 meter på sin lange

vej til udløbet 0 meter over havet i Randers Fjord.

Dette fald sker dog ingenlunde jævnt. I de flade

enge ved Uldum Kær vest for Horsens flyder åen

for eksempel roligere end den gjorde på strækningen

ved Vestbirk nordøst for Horsens, hvor der var

et naturligt fald på 10 meter over en kort strækning.

Også på åens nederste stræk er der tale om et

meter, eller i gennemsnit 77 centimeter. pr. kilometer,

hvilket er næsten tre gange mere end gennemsnittet

for hele den nedre Gudenå. På den 30 km

lange strækning fra Bjerringbro til Randers falder

åen kun 3,50 meter, hvilket pr. kilometer svarer til

mindre end 12 centimeter.

Gudenåens landskab kulturhistorisk set

Ådalene er den landskabstype, som rummer de fleste

kulturhistoriske spor. Det skyldes på den ene

side, at bevaringsforholdene har været bedre her

end på morænefladen, dalsiderne er sjældent opdyrket,

dalbunden er først blevet det sent, og

mange steder har fugtigheden bevaret materiale,

som er gået til andre steder. Men det skyldes også,

at der ganske enkelt her har været flere aktiviteter,

som har sat sig spor end andre steder. Ådalene har

på en lang række felter været ressourceområder,

som har tiltrukket befolkningen.

Gudenåsystemet har haft en placering, størrelse

og mangfoldighed, som mennesket gennem tiden

har kunnet bruge til talrige formål. De fysiske forhold

har været bestemmende for, hvordan åens

ressourcer gennem tiden er blevet brugt. Det gælder

f.eks. åens bredde, dybde, vandvolumen og

strømhastighed, ligesom ådalens geologiske profil

har haft stor indflydelse.

De naturgivne forhold

Gudenåens fysiske forhold 21

More magazines by this user
Similar magazines