Referat af mødet - Region Midtjylland

Region Midtjylland 

Regionssekretariatet 

Referat 

af 

mødet i Forretningsudvalget 

8. januar 2008 kl. 10:00 

Viborg, den 17. januar 2008 

/ELSGRE 

i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, 

Skottenborg 26, 8800 Viborg 

Medlemmerne var mødt, bortset fra Anne V. Kristensen, der havde meldt afbud. 

Bent Hansen mødte kl. 11.50 under behandlingen af punkt 10. 

Aleksander Aagaard mødte kl. 12.35 under behandlingen af punkt 35. 

Gunhild Husum forlod mødet kl. 14.30 under behandlingen af punkt 14. 

Anna Marie Touborg forlod mødet kl. 14.55 under behandlingen af punkt 14. 

Viggo Nielsen og Aleksander Aagaard forlod mødet kl. 16.05 efter punkt 14. 

Olav Nørgaard forlod mødet kl. 16.30 efter punkt 17. 

Johannes Flensted-Jensen forlod mødet kl. 16.37 efter punkt 25. 

Henning Jensen forlod mødet kl. 16.43 efter behandlingen af den åbne dagsorden. 

Johannes Flensted-Jensen var mødeleder under behandlingen af punkt 1-10. 

Dagsordenen blev behandlet i følgende rækkefølge: 1-10, 29-38, 11, 14, 12, 13, 15-28, 

ikke offentlig dagsorden. 

Mødet blev hævet kl. 16.50. 

Forretningsudvalget 8. januar 2008

Indholdsfortegnelse 

Pkt. Tekst Side 

1 Gensidig orientering * 2 

2 Udpegninger til bestyrelser for erhvervsorganisationer 3 

3 Honorering af midlertidige udvalg i 2008 6 

4 Honorering af ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges til hverv af Regionsrådet 

5 Region Midtjyllands personalepolitik 9 

6 Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland 

- drøftelse af leasing 

7 Udbetaling af restandel af lån til Samsø Energiakademi 14 

8 Indtægtsbevilling vedrørende salg af aktier i KommuneForsikring og plan 

om oprettelse af fond 

9 Samarbejdet mellem regionerne og Helse 18 

10 Vurdering af anlægsudgifter til Det Nye Universitetshospital i Århus 20 

11 Forslag til hospitalsplan for Region Midtjylland 26 

12 Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 30 

13 Udmøntning af puljebeløb på det somatiske sundhedsområde i budget 2008 32 

14 Organisering af ortopædkirurgi og organkirurgi ved Hospitalsenheden Vest* 38 

Forretningsudvalget 8. januar 2008 

7 

12 

16


15 Udvidet lænderygudredning 42 

16 Benyttelsesaftaler for 2008 mellem henholdsvis Region Nordjylland/Region 

Midtjylland og Region Syddanmark/Region Midtjylland samt samarbejde 

omkring komplicerede fødsler og børn mellem regionshospitalerne i Randers 

og Horsens 

17 Idékatalog - Sundhedsbetjening af borgerne i Skive og Omegn 47 

18 Bevilling af driftstilskud til Patientforeningernes Information - Vest 49 

19 Delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet 51 

20 Operationer for grå stær hos praktiserende speciallæger 53 

21 Rekruttering af øjenlæge til øjenlægepraksis i Skive 56 

22 Opgradering af ørelægedelepraksis til 2 fuldtidspraksis 58 

23 Orientering om revision af sundhedsaftalerne med kommunerne i Region 

Midtjylland * 

24 Orientering om hjerneskadesamråd i Region Midtjylland 62 

25 Orientering om resultater vedrørende hoftebrud fra Det Nationale Indikatorprojekt 

(NIP) 

26 Orientering om udmøntning af 5 mio. kr. i budget 2008 til uddannelse af 

flere anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland * 

27 Orientering vedrørende overlevelse efter behandling for kræft i Region 

Midtjylland 


44 

60 

64 

65 

67


28 Orientering om opgørelse af kontaktpersonordningen 4. kvartal 2007 68 

29 Håndtering af magtanvendelser og klager på psykiatri- og socialområdet 70 

30 Udpegning af to medlemmer til Vækstforum for Region Midtjylland 72 

31 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt Ledelsesudvikling - strategi 

for ledelsesudvikling i en globaliseret verden 

32 Indstilling fra Vækstforum om bevilling til storskala demonstrationsprojekt 

med 2. generations biodiesel 

33 Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til initiativet Mere iværksætteri i 

uddannelser 

34 Indstilling til undervisningsministeren om kapacitet for studentereksamen 

(STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland i 2008 

35 Gennemførelse af ændringer i det regionale rutenet mv. * 88 

36 Projekt Kend din Region, evaluering af gennemførte projekter i 2007 og 

reservation af midler til videreførelse i 2008 

37 Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter 96 

38 Regnskab og afrapportering fra studietur til Västra Götaland for Udvalget 

for udvikling i landdistrikter 

*) Sagen kan i henhold til Region Midtjyllands delegeringsregler afgøres af Forretningsudvalget. 


74 

78 

82 

85 

92 

98

1-00-6-07 

1. Gensidig orientering 

Sagsfremstilling 

Gensidig orientering for Forretningsudvalgets medlemmer. 

Beslutning 

Regionsrådets døgnseminar den 29. – 30. januar 2008 

Johannes Flensted-Jensen orienterede om, at Regionsrådets døgnseminar den 29. og 30. 

januar om status på arbejdet i 2007 og Region Midtjyllands økonomiske situation vil blive 

afholdt på Laugesens Have, Videbæk. 

Der vil i næste uge blive udsendt et program for døgnseminaret. 

Evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan 

Johannes Flensted-Jensen orienterede om, at der som led i evalueringen af organisationsplanen 

vil blive gennemført en evaluering af Regionsrådets opfattelse af organisationens 

understøttelse af det politiske niveau. 

Denne del af evalueringen planlægges gennemført som gruppeinterviews med alle Regionsrådets 

medlemmer i løbet af de kommende uger, hvorfor der snarest vil blive udsendt 

indbydelser til at deltage i et interview. 

Skatterestancer i efterreguleringen af delingsaftalerne 

Der omdeltes et materialesæt, hvoraf det fremgår, at staten ensidigt har besluttet, at de 

skatterestancer, som amterne havde i deres nettoformue ultimo 2006, ikke repræsenterer 

nogen værdi. Det betyder for Region Midtjylland, at Regionen i kompensation skal 

modtage 78,4 mio. kr. mindre end forudsat. Danske Regioner har fået iværksat en advokatredegørelse, 

som konkluderer, at skatterestancerne bør indgå i amternes nettoformue 

med fuld værdi. 

Beslutning om fællesindkøb af skannerapparatur 

Johannes Flensted-Jensen orienterede om, at det i Danske Regioners bestyrelse i forbindelse 

med projektet for kræftbehandling uden ventetider er besluttet at gennemføre nationale 

fællesindkøb af CT-, MR-, SPEC/CT- og PET/CT-skannere. Beslutningen om nationale 

fællesindkøb følger anbefalingerne i en konsulentrapport fra McKinsey. Konsulentrapporten 

konkluderer, at der i kraft af en bedre forhandlingsposition ved store indkøb 

vil være økonomiske besparelser forbundet med nationale fællesindkøb frem for den hidtidige 

indkøbspraksis i regionerne. 

Organisering af tarmkræftkirurgien i Hospitalsenheden Vest 

Der blev omdelt et brev fra specialerådsformand Knud Thygesen Nielsen. Brevet er et 

svar fra det kirurgiske specialeråd vedrørende de faglige aspekter i at samle tarmkræftkirurgien 

ét sted i Hospitalsenheden Vest frem for, at operationerne varetages to steder. 


2

0-2-32-07 

2. Udpegninger til bestyrelser for erhvervsorganisationer 

Resumé 

Økonomi- og erhvervsministeren skal, efter indstilling fra Vækstforum, godkende, at 

medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelser for erhvervsfremmeenheder. Ministeren 

har i forbindelse med godkendelsen af, at et medlem af Regionsrådet indtræder i 

bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, fastsat som vilkår for godkendelsen, at det er 

Vækstforum, der skal udpege det konkrete medlem af Regionsrådet, som skal indgå i 

bestyrelsen. Udpegninger til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, til repræsentantskabet 

for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og til bestyrelsen for Forskerpark Foulum, forelægges 

på baggrund af ministerens tilkendegivelse til fornyet behandling. 

Direktionen indstiller, 

at regionsrådsmedlem Ernst Greve udpeges til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, 

Nykøbing M., idet Ernst Greves deltagelse i bestyrelsen forudsætter, at 

Vækstforum tiltræder udpegningen, 

at Regionsrådet udpeger to medlemmer til repræsentantskabet for Erhvervsrådet 

Herning & Ikast-Brande, idet de udpegedes deltagelse i repræsentantskabet 

forudsætter, at Vækstforum tiltræder udpegningen, og at økonomi- og erhvervsministeren 

efter indstilling fra Vækstforum godkender, at medlemmer af 

Regionsrådet deltager i repræsentantskabet, og 

at Regionsrådet udpeger to medlemmer og to suppleanter til bestyrelsen for Forskerpark 

Foulum, Tjele, for perioden frem til 1. april 2010, idet de udpegedes 

deltagelse i bestyrelsen forudsætter, at Vækstforum tiltræder udpegningen, og 

at økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Vækstforum godkender, 

at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelsen. 

Beslutning 

Indstillingen blev tiltrådt. 

Anne V. Kristensen, Bent Hansen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens 

behandling. 


Økonomi- og erhvervsministeren skal i henhold til erhvervsfremmeloven godkende, efter 

indstilling fra Vækstforum, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelser for selvstændige 

juridiske erhvervsfremmeenheder. Med baggrund heri har Forretningsudvalget 

tidligere behandlet udpegninger til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter, til repræsen- 


3

tantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og til bestyrelsen for Forskerpark 

Foulum. Økonomi- og erhvervsministerens afgørelse vedrørende regionsrådets deltagelse 

i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter er årsag til, at sagerne forelægges til fornyet 

behandling. 

Forretningsudvalget vedtog på møde den 20. marts 2007 at indstille til Regionsrådet, at 

der udpeges et medlem til bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. Gruppeformændene for 

de politiske partier har efterfølgende meddelt, at regionsrådsmedlem Ernst Greve ønskes 

indstillet til hvervet. På møde den 5. september 2007 vedtog Forretningsudvalget at anmode 

Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at 

regionsrådet deltager i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. Vækstforum vedtog på møde 

den 13. september 2007 at indstille til økonomi og erhvervsministeren, at ministeren 

godkender, at Regionsrådet deltager med et medlem i bestyrelsen for skaldyrcenteret. 

På møde den 15. maj 2007 vedtog Forretningsudvalget at anmode Vækstforum om at 

indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at regionsrådet udpeger to 

medlemmer til repræsentantskabet for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Vækstforum 

vedtog på møde den 13. juni 2007 at indstille til økonomi- og erhvervsministeren, 

at det godkendes, at Regionsrådet deltager med to medlemmer i repræsentantskabet for 

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. 

På møde den 20. november 2007 vedtog Forretningsudvalget at anmode Vækstforum 

om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at Regionsrådet deltager 

med to medlemmer i bestyrelsen for Forskerpark Foulum, idet den i den forbindelse 

forudsattes, at bestyrelsen blev udvidet med mindst én erhvervsrepræsentant. Vækstforum 

vedtog på møde den 10. december 2007 at indstille til økonomi- og erhvervsministeren, 

at ministeren godkender, at Regionsrådet for Region Midtjylland deltager med to 

medlemmer i bestyrelsen for Forskerpark Foulum. 

Regionsrådets udpegning af medlemmer til bestyrelser m.v. efter erhvervsfremmelovens 

bestemmelser, er sket efter følgende procedure: 

1. En institution anmoder Regionsrådet om at udpege medlemmer til sin bestyrelse, 

repræsentantskab m.v. 

2. Administrationen vurderer, at erhvervsfremmeloven er hjemlen til at foretage udpegning. 

3. Forretningsudvalget behandler anmodningen. Såfremt Forretningsudvalget beslutter, 

at Regionsrådet ikke bør foretage udpegning, afgiver Forretningsudvalget 

indstilling til Regionsrådet herom. Beslutter Forretningsudvalget, at Regionsrådet 

bør foretage udpegning, anmodes 

4. Vækstforum om at indhente økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af, at 

medlemmer af Regionsrådet deltager i institutionens bestyrelse. 

5. Økonomi- og erhvervsministeren afgørelse behandles i Forretningsudvalg og Regionsråd 

med henblik på udpegning. 

./. Økonomi- og erhvervsministeren har nu svaret på Vækstforums indstilling til ministeren 

om at godkende, at Regionsrådet deltager med et medlem i bestyrelsen for Dansk Skaldyrcenter. 

Ministerens brev af 28. november 2007vedlægges. 

Ministerens svar betyder, at ovenstående fremgangsmåde ved udpegninger ikke kan 

følges. Det fremgår af svaret, at ministeren godkender, at et medlem af Regionsrådet 


4

indtræder i bestyrelsen for Skaldyrcenteret under forudsætning af, at det er Vækstforum, 

der udpeger det konkrete medlem af Regionsrådet, som skal indgå i bestyrelsen. 

Ministeren anfører, at erhvervsfremmeloven indebærer, at det er Vækstforum, der udpeger 

medlemmer af regionsrådet til bestyrelser for erhvervsfremmeorganisationer. Det er 

dog efter administrationens vurdering tvivlsomt, om ministeren har hjemmel til at fastsætte 

som vilkår for at godkende regionsrådets bestyrelsesdeltagelse, at Vækstforum 

skal udpege regionsrådsmedlemmet. Imidlertid har andre regioner tidligere drøftet 

spørgsmålet med ministeren, som ikke er indstillet på at ændre holdning. Det er derfor 

administrationens vurdering, at det vil kræve en lovændring eller en domstolsafgørelse 

at få ministeren til at fravige kravet om, at Vækstforum skal udpege de regionsrådsmedlemmer, 

som skal deltage i bestyrelser for erhvervsfremmeorganisationer. Administrationen 

kan på det foreliggende grundlag ikke anbefale, at der foretages yderligere i sagen. 

Ministerens afgørelse rejser imidlertid spørgsmålet om adgangen til at udbetale godtgørelse 

for afholdte udgifter til regionsrådsmedlemmer, hvor Vækstforum har skullet tiltræde 

udpegningen. Vederlag, herunder godtgørelse for afholdte udgifter, udbetales som 

udgangspunkt i forbindelse med varetagelse af hverv, der udføres efter udpegning af 

Regionsrådet. Hvis en anden myndighed forestår den endelige udpegning, som det her 

er tilfældet, vil en indstilling fra Regionsrådet om udpegningen skulle være retligt bindende 

for denne myndighed, før der kan udbetales f.eks. godtgørelse for afholdte udgifter. 

Det er dog administrationens vurdering, at der til regionsrådsmedlemmer, hvor 

Vækstforum har tiltrådt udpegningen til bestyrelser for erhvervsorganisationer, kan ydes 

befordringsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste (for de medlemmer, der har valgt dette), 

idet hjemlen til at afholde disse udgifter i sådanne tilfælde vil være indeholdt i Regionsrådets 

adgang til at finansiere omkostningerne i forbindelse med driften af Vækstforum. 

Spørgsmålet er under afklaring. 


5

1-31-81-1-07 

3. Honorering af midlertidige udvalg i 2008 

Resumé 

Regionsrådet vedtog på mødet den 12. december 2007 at nedsætte en række midlertidige 

udvalg for 2008 og 2009 samt honoreringen af disse udvalg. Regionsrådet besluttede 

samtidig, at Forretningsudvalget skal drøfte en eventuel justering af honoreringen af de 

midlertidige udvalg. 


at honoreringen af de midlertidige udvalg i 2008 drøftes. 

Beslutning 

Sagen blev udsat til fornyet drøftelse i Forretningsudvalget i juni 2008. 

Socialistisk Folkeparti stemte imod. 


behandling. 


Regionsrådet besluttede på mødet den 12. december 2007 at nedsætte en række midlertidige 

udvalg for 2008 og 2009. Regionsrådet besluttede samtidig honoreringen af de 

nedsatte udvalg. 

Det betyder, at der afsættes 80% af rammen til honorering af de midlertidige udvalg, 

mens de resterende 20% af rammen reserveres til nye midlertidige udvalg, der nedsættes 

i løbet af 2008. 

Det betyder endvidere, at midlerne fordeles til udvalgene ud fra antallet af medlemmer 

og funktionstid, og at formændene for udvalgene ydes det dobbelte af de menige udvalgsmedlemmer. 

Med de udvalg, der er nedsat i 2008, betyder det, at medlemmerne af de midlertidige 

udvalg får et beløb på 808 kr. pr. måned for deltagelse i de midlertidige udvalg i de måneder, 

hvor udvalgene er nedsat. På årsplan svarer det til 9.697 kr. 

Med det oprindeligt fremlagte forslag til midlertidige udvalg i 2008 ville udvalgshonoreringen 

i 2008 have været 878 kr. pr. måned, svarende til 10.541 kr. for et helt år. 

Såfremt der ønskes en udligning af udvalgshonoreringen til 878 kr. pr. måned, betyder 

det, at der i 2008 skal anvendes 87% af den samlede ramme i stedet for 80%. 


6

0-4-2-07 

4. Honorering af ikke-regionsrådsmedlemmer, der udpeges til hverv af Regionsrådet 

Resumé 

I henhold til regionsloven kan Regionsrådet beslutte at yde ikke-regionsrådsmedlemmer 

diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i en række regionale 

hverv. Det foreslås, at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med 

varetagelse af hverv efter udpegning af Regionsrådet, såfremt der er tale om ubundne 

udpegninger. 


at det indstilles til Regionsrådet, at der med virkning fra 1. januar 2007 ydes diæter 

til personer, der ikke er medlem af Regionsrådet, men som af Regionsrådet 

er udpeget til hverv for Region Midtjylland, og 

at der udarbejdes et bilag til Region Midtjyllands vederlagsregulativ, som beskriver 

reglerne for vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer. 

Beslutning 



behandling. 


I henhold til regionsloven kan Regionsrådet beslutte at yde ikke-regionsrådsmedlemmer 

diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i en række regionale 

hverv. Der kan dog ikke ydes diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste, hvis hvervet honoreres 

på anden vis. 

Beslutningen om at yde ikke-regionsrådsmedlemmer diæter og/eller erstatning for tabt 

arbejdsfortjeneste kan træffes generelt eller konkret i forhold til de enkelte hverv eller 

typer af hverv. 

Regionsrådet for Region Midtjylland har ikke truffet en generel beslutning jf. Region 

Midtjyllands vederlagsregulativ, og det betyder, at der p.t. alene ydes befordringsgodtgørelse 

til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med deltagelse i regionale hverv, 

med mindre der konkret er truffet anden beslutning af Regionsrådet. 


7

Region Midtjylland har i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer mv. i nogle 

få tilfælde udpeget en person, der ikke er medlem af Regionsrådet, til det pågældende 

hverv. 

Herudover udpeger Regionsrådet ikke-regionsrådsmedlemmer til en række hverv som 

følge af lovgivning eller aftale, f.eks. Vækstforum, samarbejdsudvalg på sundhedsområdet 

og lignende. 

Udpegningen til disse hverv sker ofte efter indstilling fra diverse eksterne organisationer, 

kommuner mv. En vigtig sondring er her, om Regionsrådet i forbindelse med udpegningen 

til disse hverv er ”bundet” eller ”ubundet” til at følge indstillingen. Det vil sige om 

Regionsrådet formelt skal følge indstillingen eller kan vælge ikke at følge indstillingen. 

Hvis Regionsrådet er bundet af indstillingen, kan Regionsrådet ikke vederlægge de udpegede. 

For regionsrådsmedlemmer forudsættes varetagelsen af hverv efter udpegning fra Regionsrådet 

at være indeholdt i det faste vederlag og regionsrådsmedlemmer, der har 

valgt at modtage tabt arbejdsfortjeneste, får tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med 

varetagelsen af sådanne hverv. Dette gælder dog ikke, hvis der på andet grundlag er 

fastsat bestemmelse om særskilt honorering som f.eks. den videnskabsetiske komite. 

Det kan oplyses, at diætsatsen i 2007 udgør 365 kr. pr. dag, idet der dog ydes det dobbelte, 

såfremt hvervet beslaglægger mere end 4 timer. 

I Århus, Viborg og Ringkjøbing amter har der det været den overordnede praksis i forhold 

til vederlæggelse til personer, der ikke var medlem af Amtsrådet, at der blev ydet 

diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv efter anmodning fra 

Amtsrådet, når der var tale om ubundne udpegninger. Reglerne var udformet lidt forskelligt 

i amterne. 

Det er administrationens opfattelse, at der bør sikres de personer, som Regionsrådet har 

udpeget til hverv, og som ikke er medlemmer af Regionsrådet, en rimelig vederlæggelse 

for varetagelsen af hvervet. 

Derfor foreslås det, at der ydes diæter til ikke-regionsrådsmedlemmer i forbindelse med 

varetagelse af hverv efter udpegning af Regionsrådet, såfremt der er tale om ubundne 

udpegninger. 

Det er administrationens opfattelse, at der ikke bør gives mulighed for tabt arbejdsfortjeneste 

i forbindelse med varetagelsen af hvervene under hensyntagen til omkostningerne 

ved administration af sådanne ordninger. 

Det foreslås endvidere, at der udarbejdes et bilag til Region Midtjyllands vederlagsregulativ, 

som beskriver reglerne for vederlæggelse af ikke-regionsrådsmedlemmer. 

For god ordens skyld skal oplyses, at i de tilfælde, hvor Regionsrådet har udpeget et 

medlem af administrationen til at varetage et hverv, vil ovenstående regler ikke gælde, 

idet varetagelsen af hvervet forudsættes at ske som del af ansættelsen. 


8

1-13-1-13-07 

5. Region Midtjyllands personalepolitik 

Resumé 

Regions-MEDudvalget har udarbejdet forslag til en værdibaseret personalepolitik baseret 

på værdierne: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Forslaget er udarbejdet dels efter inspiration 

fra en konference for HovedMEDudvalgene og Regions-MEDudvalget, dels efter en 

høring i MEDsystemet. Forslaget om personalepolitik suppleres med et forslag om, at der 

sættes fokus på ledelse samt en ejerskabsstrategi. 


at Regionsrådet følger Regions-MEDudvalgets anbefaling og vedtager det fremsendte 

forslag til personalepolitik. 

Beslutning 

Indstillingen blev tiltrådt, idet der efterfølgende skal udarbejdes konkrete politikker, som 

efter administrationens skøn forelægges for Regionsrådet (alle politikker forelægges som 

minimum til orientering). 

Socialistisk Folkeparti bemærkede, at de ønsker følgende indarbejdet i personalepolitikken: 

”Region Midtjylland er en grøn og miljøbevidst arbejdsplads. 

Ledere og medarbejdere engagerer sig 

i fremme af brug af miljørigtige produkter 

i fremme af energispareforslag og brug af vedvarende energikilder 

Region Midtjylland vil fremme kvinders muligheder for lederstillinger og medvirke 

til en synlig og konkret politik for lokallønsanvendelsen, og en mere ligelig 

lønudvikling 

Dette kan med fordel tilføjes afsnittet om en rummelig og mangfoldig arbejdsplads. 

Tydelighed omkring ytringsfrihed og om, hvad man gør, når sager går i hårdknude.” 


behandling. 


I 2006 blev processen med at udforme en personalepolitik for Region Midtjylland igangsat. 


9

Processen har været forankret i MEDsystemet og styret af en arbejdsgruppe nedsat af 

Regions-MEDudvalget. 

Processen har foruden drøftelser i arbejdsgruppen omfattet en inspirationskonference i 

april 2007, hvor ledelses- og medarbejderrepræsentanter for HovedMEDudvalgene og 

Regions-MEDudvalget kom med forslag og ideer til, hvad det var vigtigt at få understreget 

i personalepolitikken. 

På den baggrund udarbejdede arbejdsgruppen et forslag til personalepolitik, som hen 

over sommeren og efteråret 2007 har været til høring i MEDsystemet og været drøftet i 

koncernledelsen. 

./. Efter høringen i MEDsystemet har Regions-MEDudvalget på sit møde den 13. december 

2007 besluttet at anbefale Regionsrådet at vedlagte udkast til personalepolitik for Region 

Midtjylland godkendes. 

Der er tale om en værdibaseret personalepolitik, der bygger på de 3 grundlæggende 

værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed, som også er indeholdt i Region Midtjyllands 

Ledelses- og Styringsgrundlag og i regionens MEDaftale. 

Den værdibaserede personalepolitik åbner mulighed for et lokalt råderum, hvor ledere og 

medarbejdere i fællesskab kan skabe netop de personaleforhold, som mest hensigtsmæssigt 

understøtter, at deres arbejdsplads og dermed Region Midtjylland er en attraktiv, 

innovativ og effektiv arbejdsplads, der kan fastholde og rekruttere den nødvendige 

arbejdskraft. 

Samtidig giver den værdibaserede personalepolitik et klart signal om hvilke grundlæggende 

værdier og holdninger, der skal være gældende for samarbejdet i hele Region 

Midtjylland. 

Personalepolitikken vil løbende blive vurderet og suppleret med delpolitikker og vejledninger, 

f.eks. vedr. livsfasepolitik, arbejdsmiljøpolitik, socialt kapitel, psykologordninger, 

kompetenceudvikling, sygefravær osv. 

Fokusområde 

Både i Regions-MEDudvalget og i Hoved-MEDudvalgene har der været enighed om, at 

der sættes særligt fokus på LEDELSE, da god ledelse er af afgørende betydning for bl.a. 

effektiviteten og medarbejdernes trivsel og udvikling. Valget af fokusområdet LEDELSE 

harmonerer med hensigtserklæringerne i Region Midtjyllands budgetforlig for 2008 og 

regeringens oplæg til en ledelsesreform. 

Ejerskabsstrategi 

Regions-MEDudvalget har lagt vægt på, at det sikres, at personalepolitikken når ud til og 

forankres i de yderste led i organisationen 

Regions-MEDudvalget har derfor på sit møde den 13. december 2007 vedtaget vedlagte 

ejerskabsstrategi i forbindelse med Region Midtjyllands personalepolitik. Som det fremgår 

af ejerskabsstrategien inviteres Hoved-MEDudvalgene og Regions-MEDudvalget til et 

møde den 27. februar 2008, hvor man sammen kan drøfte og lægge en plan for, hvordan 

personalepolitikken bedst muligt præsenteres på regionens arbejdspladser. 


10

./. Ejerskabsstrategien vedlægges til orientering. 


11

1-20-4-06-V 

6. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland 

- drøftelse af leasing 

Resumé 

Regionsrådet vedtog "Finansiel politik for Region Midtjylland" den 12. december 2007. 

Samtidig besluttede Regionsrådet, at Forretningsudvalget på mødet den 8. januar 2008 

skal drøfte, hvilke beløbsgrænser der skal være for, hvornår leje- og leasingaftaler skal 

godkendes af Regionsrådet. 


at beløbsgrænserne i delegerings- og kompetencefordelingsreglerne på leje- og 

leasingområdet drøftes. 

Beslutning 

Forretningsudvalget indstiller, 

at beløbsgrænserne i delegerings- og kompetencefordelingsreglerne på leje- og leasingområdet 

fastholdes, og 

at anvendelsen af leasingaftaler drøftes i foråret 2008 med henblik på at sikre, at leasing 

ikke udgør et tilsigtet og ekstraordinært låneoptag. 


behandling. 


./. Regionsrådet vedtog på mødet den 12. december 2007 Finansiel politik for Region 

Midtjylland. Den vedtagne finansielle politik vedlægges. 

Regionsrådet vedtog samtidig, at delegerings- og kompetencefordelingsreglerne 

for leasing drøftes igen på mødet i Forretningsudvalget den 8. januar 2008. 

Baggrunden for ønsket om en fornyet drøftelse af leasing er at afklare, hvorvidt der skal 

ændres på beløbsgrænserne for, hvornår leje- og leasingaftaler skal besluttes af Regionsrådet. 

Det skal afklares om beløbsgrænsen for godkendelse af leje- og leasingaftaler 

i Regionsrådet skal være 1 mio. kr. eller 5 mio. kr. 

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland godkendte den 13. december 2006 Delegerings- 

og kompetencefordelingsreglerne for Region Midtjylland, punkt 6. 


12

I Delegerings- og kompetencefordelingsreglerne er kompetencefordelingen mellem Regionsrådet 

og administrationen vedr. leasing besluttet til følgende, jf. side 5: 

"I Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse af 11. december 2006 arbejdes 

der med en tærskelværdi, hvor leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. skal henregnes 

til regionens låntagning og medfølgende deponeringskrav. Leje- og leasingaftaler over 5 

mio. kr. skal derfor besluttes af Regionsrådet, mens leje- og leasingaftaler under 5 mio. 

kr. kan besluttes af administrationen.” 

I den "Finansielle politik for Region Midtjylland" forslås det som supplement hertil, at 

indgåelse af leje- og leasingaftaler på 1 – 5 mio. skal besluttes af direktionen, mens indgåelse 

af leje- og leasingaftaler under 1 mio. kr. kan besluttes af den budgetansvarlige. 

Indgåelse af leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. skal besluttes af Regionsrådet i 

henhold til delegerings- og kompetencefordelingsreglerne. 

I lånebekendtgørelsen henregnes leasingaftaler over 5 mio. kr. til regionens låntagning 

og sidestilles med en anlægsanskaffelse, mens aftaler under 5 mio. kr. sidestilles med en 

driftsanskaffelse. 

Såvel renter som afdrag på leasinggenstanden finansieres af driftsbudgettet for det pågældende 

ansvarsområde i det udgiftsbaserede regnskab. 

Værdien af aktiverne på over 100.000 kr. optages i regionens balance. 

./. I forbindelse med Regionsrådsmødet den 12. december 2007 blev der eftersendt et 

notat vedr. leasing, der beskriver regelgrundlag og regnskabskrav nærmere i relation til 

leasing. Af notatet fremgår det, at de leasingaftaler, som har en anskaffelsespris på over 

5 mio. kr., typisk er aftaler som EPJ, fibernetværk og røntgenudstyr, mens leasingaftaler 

på mellem 1 - 5 mio. kr. bl.a. er it-udstyr på hospitalerne og el-senge. Endeligt er leasingaftaler 

under 1 mio. kr. typisk biler og kopimaskiner. 


13

1-23-0-37-07 

7. Udbetaling af restandel af lån til Samsø Energiakademi 

Resumé 

Århus Amtsråds Erhvervsudvalg besluttede den 20. februar 2006 at udlåne 6,0 mio. kr. 

fra Århus Amts Udviklingsfond til etablering af Samsø Energiakademi. 

10 % af lånet kunne først komme til udbetaling, når byggeriet var afsluttet, hvilket det 

er nu. 

Region Midtjylland har i henhold til delingsaftalen for Århus Amt overtaget gældsbrevet 

på 5,4 mio. kr. for den allerede udbetalte del af lånet og har samtidig overtaget forpligtelsen 

til at udbetale restbeløbet på 600.000 kr. 


at restandelen på 600.000 kr. af lån til Samsø Energiakademi udbetales på vilkår 

svarende til vilkårene for det oprindelige lån, og 

at lånet finansieres af kassen, idet der er tale om en formuemæssig omlægning. 

Beslutning 



behandling. 


Foreningen Samsø Energiakademi ansøgte i 2005 Århus Amt om et lån fra Århus Amts 

Udviklingsfond på 6,0 mio. kr. til etablering af Samsø Energiakademi på et areal nord for 

Ballen Havn på Samsø. 

Samsø Energiakademi skal huse forskere og medarbejdere fra energiorganisationer og 

fungere som besøgscenter for gæster, der kommer til Samsø som turister og som fagligt 

besøgende. Akademiet har sit udspring i udvælgelsen af Samsø som "vedvarende energi 

ø". 

Der er søgt og givet tilsagn fra Århus Amt, Samsø Kommune, EU-fonde, Realdania m.fl. 

om støtte til byggeriet på i alt ca. 17 mio. kr. Byggeriet er afsluttet i forsommeren 2007, 

og der foreligger godkendt byggeregnskab. 

Århus Amtsråds Erhvervsudvalg gav den 20. februar 2006 tilsagn om et lån fra Århus 

Amts Udviklingsfond til byggeriet af Energiakademiet på 6,0 mio. kr. ydet som et lån 


14

med 5 års rentefrihed, 8 års afdragsfrihed og en løbetid på 30 år og med en forudsætning 

om, at Samsø Kommune garanterer for lånets tilbagebetaling. 

Det var endvidere en forudsætning, at de sidste 10 % af lånet først ville komme til udbetaling, 

når byggeriet er afsluttet, og der foreligger et godkendt regnskab. 

I forbindelse med efterreguleringen af delingsaftalen for Århus Amt har Region Midtjylland 

overtaget udlånet til Samsø Energiakademi og forpligtelsen til at udbetale restbeløbet 

i forhold til det oprindelige lånetilsagn. 

Udbetaling af restbeløbet forudsætter underskrift på gældsbevis på 600.000 kr. og 

Samsø Kommunes garantistillelse for fordringen. 

Det foreslås, at lånet finansieres af kassen, da der er tale om en fomuemæssig omplacering. 


15

1-23-0-38-07 

8. Indtægtsbevilling vedrørende salg af aktier i KommuneForsikring og plan om 

oprettelse af fond 

Resumé 

KommuneForsikring A/S er blevet solgt til et norsk forsikringsselskab. FBS, Foreningen 

til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner har besluttet at udlodde provenuet 

fra aktiesalget til forsikringstagerne i forhold til præmieindbetalinger gennem de 

sidste 3 år. Region Midtjyllands andel udgør ca. 53 mio. kr. Der skal i den anledning 

meddeles en indtægtsbevilling. Der er den 4. december 2007 indgået 39,4 mio. kr. fra 

FBS. 

Det foreslås, at det drøftes, om provenuet fra aktiesalget sammen med de nu udlånte 

midler fra Århus Amts Udviklingsfond, som Region Midtjylland har overtaget i forbindelse 

med delingsaftalen, skal indgå i en fond, der kan udlåne midler til f. eks. kultur- og uddannelsesformål. 


at der meddeles en indtægtsbevilling på 53 mio. kr. som Region Midtjyllands andel 

af FBS’ salg af aktierne i KommuneForsikring, og 

at det overvejes at lade provenuet fra aktiesalget sammen med midlerne fra Århus 

Amts Udviklingsfond indgå i en fond i Region Midtjylland til f. eks. kultur- og 

uddannelsesmæssige formål. 

Beslutning 



behandling. 


FBS, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner har på generalforsamlingen 

den 28. september 2007 vedtaget at udlodde foreningens formue til 

medlemmerne. Formuen stammer fra foreningens salg af aktierne i KommuneForsikring 

til det norske forsikringsselskab Gjensidige. 

Af hensyn til FBS' eventuelle forpligtelser udloddes i 2007 alene 86,4 % af formuen, svarende 

til 1.800 mio. kr., idet der vil henstå ca. 250 mio. kr. til mulig senere udlodning. 


16

Udlodningen fordeles blandt foreningens medlemmer, kommuner, regioner (for amterne) 

og andre forsikringskunder i henhold til vedtægterne efter præmieindbetalingerne i 

2003, 2004 og 2005. 

Region Midtjylland vil efter præmieindbetalingerne for Århus, Viborg og Ringkjøbing amter 

modtage ca. 53 mio. kr. Den 4. december 2007 er indgået 39,4 mio. kr. 

I henhold til de for regioner gældende bevillingsregler skal Regionsrådet meddele en indtægtsbevilling 

i forbindelse med en indtægt som den her modtagne. Der foreslås meddelt 

en indtægtsbevilling på 53,0 mio. kr. 

I forbindelse med forlydenderne om, at der ville tilgå Region Midtjylland et større beløb 

ved salget af aktierne i KommuneForsikring, har det været drøftet at foreslå provenuet 

anvendt til en ”fond”, der kan udlåne midler til særlige formål. 

I Århus Amt havde amtsrådet af midlerne fra frigørelsesafgifterne etableret Århus Amts 

Udviklingsfond, der gennem årene har udlånt midler til erhvervsudvikling, innovation, 

kulturformål, turisme mv. De samlede udlån ultimo 2006 udgjorde ca. 225 mio. kr. Ved 

fordelingen af Århus Amts aktiver og passiver i forbindelse med kommunalreformen har 

Region Midtjylland overtaget tilgodehavender i form af gældsbreve for lån fra Udviklingsfonden 

for ca. 60 mio. kr. Lånene er typisk ydet med rentefrihed i 5 år og afdragsfrihed i 

8 år og en tilbagebetalingstid på 30 år. Over en årrække vil disse lån blive tilbagebetalt 

til Region Midtjylland. 

./. Det foreslås i vedlagte notat af 21. december 2007 om en ”fond”, at midlerne fra salget 

af aktierne i KommuneForsikring og de udestående lån fra Århus Amts Udviklingsfond 

udgør ”fondskapitalen” i en fond til udlån i forbindelse med kulturelle eller uddannelsesmæssige 

formål i Region Midtjylland, jf. notatet. 


17

1-15-2-06-V 

9. Samarbejdet mellem regionerne og Helse 

Resumé 

Danske Regioners Forretningsudvalg har videresendt en anmodning fra fonden Helse 

med henblik på at hver enkelt region tager stilling til, om man ønsker at aftage, distribuere 

og annoncere i bladet ”Helse” som foreslået af Helse. 

Desuden har Danske Regioners sekretariat efter anmodning af Forretningsudvalget udarbejdet 

et notat om konsekvenserne af en evt. konkurs/opløsning af fonden Helse, som 

er sendt sammen med anmodningen. 

Det foreslås, at Region Midtjylland tilkendegiver, at man ikke ønsker at aftage og distribuere 

bladet Helse som foreslået. Helses anmodning vil få betydelige økonomiske konsekvenser 

og dermed hindre andre og bredere kommunikationsaktiviteter til regionens 

borgere og medarbejdere. 


at det meddeles Helse, at regionen ikke ønsker at aftage og distribuere bladet Helse 

som foreslået. 

Beslutning 

Forretningsudvalget indstiller, at Administrationen bemyndiges til at etablere et samarbejde 

med Helse inden for en økonomisk ramme på 564.000 kr. i 2008 under forudsætning 

af, at alle regioner og nogle kommuner deltager i samarbejdet. 


behandling. 


Helse er i 1973 etableret som en almennyttig fond af amterne og kommunerne i forbindelse 

med afvikling af sygekasserne. Samtidig blev Helsefonden etableret. 

Regionerne har tre pladser i Helses bestyrelse. Regionsrådsmedlem Ove Nørholm fra 

Region Midtjylland er formand for bestyrelsen. Desuden har kommunerne to pladser, og 

Apotekerforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og Komiteen for Sundhedsoplysning 

har hver en plads. 

./. Helse er primært kendt som Helsebladet, men Helse er i gang med at implementere en 

ændret strategi, hvor Helse som supplement til udgivelse af Helsebladet i højere grad vil 

fokusere på at udvikle, afprøve og udbrede redskaber og metoder inden for sundhedsfremme 

og forebyggelse. Helse ønsker endvidere at samarbejde tættere med regionerne 


18

– Notat fra Helse vedr. integreret samarbejde mellem Danske Regioner og Helse om patientrettet 

forebyggelse. 

Som opfølgning på et møde afholdt den 3. oktober 2007 mellem Helses formand og direktør 

samt Danske Regioners formand og formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg 

har Danske Regioners Forretningsudvalg på sit møde den 12. oktober 2007 drøftet 

henvendelsen fra Helse om en udbygning af samarbejdet mellem Helse og regionerne. 

./. Forretningsudvalget besluttede at videresende Helses anmodning til de enkelte regioner 

med henblik på regional stillingtagen og bad sekretariatet i Danske Regioner om at undersøge 

de juridiske og økonomiske konsekvenser af en evt. konkurs/opløsning af fonden 

Helse. Notat fra Danske Regioner om Helses situation. 

./. Som et led i det udbyggede samarbejde mellem Helse og Danske Regioner foreslås, at 

regionerne aftager og distribuerer 90.000 eksemplarer af Helsebladet pr. måned. Det vil 

samlet koste regionerne 2,5 mio. kr. om året, og Region Midtjyllands andel heraf vil udgøre 

godt 560.000 kr. årligt. Dertil kommer et tilbud om at annoncere i Helse i form af et 

indstik på minimum 2 sider for kr. 33.527 og ikke medregnede udgifter til distribution af 

20.000 blade i Region Midtjylland hver måned. Bilag til notat fra Helse . 

./. For Region Midtjylland vil det samlet set medføre en årlig udgift på ca. 1.1 mio. kr. 

svarende til en merudgift i forhold til regionens gældende aftale med Helse på ca. 

680.000 kr. årligt. Notat fra Kommunikation om Helse. 

Samlet vurderer administrationen, at der med Helses oplæg er tale om en uforholdsmæssig 

dyr annoncering og bemærker at en ny og samlet storkundeaftale for alle regioner 

vil betyde mærkbare merudgifter i forhold til Region Midtjyllands nuværende engagement 

som enkeltkunde. Dertil kommer en række kommunikationsfaglige vurderinger, 

som peger på behovet for også at bruge andre kanaler for at sikre en bred og synlig 

kommunikation med regionens borgere om sundhed og forebyggelse. Desuden mangler 

Helse at konkretisere, hvad der ligger i et udvidet samarbejde om sundhedsoplysende 

kampagner og lignende. Det må som følge af opgavefordelingen efter strukturreformen 

forudsættes, at også kommunerne går ind i et sådan samarbejde og har en ledende rolle 

omkring det indholdsmæssige og det udviklingsarbejde, der lægges op til. 


19

1-21-12-07 

10. Vurdering af anlægsudgifter til Det Nye Universitetshospital i Århus 

Resumé 

Den løbende planlægning af Det Nye Universitetshospital i Århus indebærer et behov for 

en fornyet vurdering af anlægsudgifterne til projektet. I vedlagte notat er gjort rede for 

Århus Amts oprindelige skøn for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital og for 

de hovedområder, der hidtil ikke har været indregnet i anlægsøkonomien. Formålet er at 

bidrage til at forberede grundlaget for anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet af Det 

Nye Universitetshospital og til at forberede forhandlinger med staten om finansiering af 

anlægsudgifterne. Notatet indeholder både en vurdering af anlægsudgifter og indtægter i 

form af bortsalg af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 


at vurderingen af anlægsudgifterne tages til efterretning, og 

at det godkendes, at vurderingen danner grundlag for det forsatte arbejde vedrørende 

anlægsøkonomien i Det Nye Universitetshospital, herunder forhandlinger 

med staten om finansiering af anlægsudgifterne, og 

at der – hvis Psykiatriplanens forslag om flytning af enhederne i Risskov vedtages 

af Regionsrådet – sker en orientering af staten om denne principbeslutning, og 

om at dette vil betyde et yderligere byggeri i forbindelse med Det Nye Universitetshospital 

i Skejby. 

Beslutning 


Anne V. Kristensen og Aleksander Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 


Planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Århus blev indledt i det daværende Århus 

Amt, hvor fire modeller for den fremtidige sygehusstruktur i Århus blev undersøgt. 

Herunder udarbejdede Århus Amt i 2003-04 skøn for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital 

og finansiering heraf. 

Som en del af dette planlægningsarbejde blev udarbejdet skøn over anlægsudgifter og - 

indtægter til de fire alternative modeller for sygehusstrukturen i Århus. Formålet med de 

oprindelige økonomiskøn var en vurdering af niveauet for anlægsudgifterne, som var 

sammenlignelige på tværs af de fire alternative modeller A, B, C og D for den fremtidige 


20

hospitalsstruktur i Århus. Dvs. der var tale om meget overordnede skøn og der var stor 

vægt på, at præmisserne for skønnene for alle 4 modeller var sammenlignelige. 

Efterfølgende er der ikke foretaget fornyede skøn over de samlede anlægsudgifter og 

indtægter vedrørende Det Nye Universitetshospital. 

Planlægningsarbejdet for Det Nye Universitetshospital er forsat siden det oprindelige 

arbejde i Århus Amt. Dette planlægningsarbejde har afklaret nogle aspekter af byggeriet 

af Det Nye Universitetshospital og har også vist nye og ændrede behov og dermed ændringer 

i skønnet for anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital. 

Tilsammen indebærer formålet med de oprindelige skøn og det planlægningsarbejde, der 

er foretaget siden, at der er et behov for en revision af økonomiskønnene. 

./. I vedlagte notat beskrives Århus Amts oprindelige skøn og de hovedområder, der hidtil 

ikke har været indregnet i anlægsøkonomien for Det Nye Universitetshospital. Formålet 

er at bidrage til at forberede grundlaget for anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet af 

Det Nye Universitetshospital og til at forberede forhandlinger med staten om finansiering 

af anlægsudgifterne. 

Anlægsudgifterne til Det Nye Universitetshospital skønnes i det vedlagte notat til brutto 

at være 8.850 mio. kr. og indtægterne ved salg Århus Sygehus m.v. til 2.503 mio. kr. 

Nettoudgiften skønnes dermed til 6.347 mio. kr. som vist i tabel 1. 

Tabel 1. Oversigt anlægsskøn til Det Nye Universitetshospital december 2007 

(Mio.kr. byggeomkostningsindeks 2. kvartal 2007 = 117,0) 

Anlægsudgifter 

Arealafhængige udgifter til nybyggeri 5.721 

Jordkøb, byggemodning, udvidelse af hovedforsyninger, p-pladser og veje 618 

Medicoteknisk og teknisk udstyr og IT 1.734 

Ombygning og integration af det eksisterende Århus Universitetshospital, 

415 

Skejby 

Ombygning og vedligeholdelse af Århus Sygehus i byggeperioden 362 

Anlægsudgifter i alt 8.850 

Indtægter fra salg af (ejendomsvurdering 2006): 

Århus Sygehus, Nørrebrogade inkl. DNC-hus 1.578 

Århus Sygehus, Tage Hansens Gade 785 

Århus Sygehus, P. P. Ørumsgade 140 

Indtægter i alt 2.503 

Nettoudgifter 6.347 

I det oprindelige skøn var bruttoanlægsudgifterne var på 5.744 mio. kr. og efter frasalg 

af Århus Sygehus var nettoanlægsudgifterne på 4.544 mio. kr. Sammenlignet med det 

oprindelige skøn er bruttoanlægsudgifterne i det nuværende skøn 3.106 mio. kr. højere. 

Dette modsvares for knap 50 procents vedkommende af en øget ejendomsvurdering for 

de eksisterende sygehuse i Århus, som planlægges solgt, således at nettoanlægsudgiften 

i det nuværende skøn er 1.803 mio. kr. højere end i det oprindelige skøn. 

De væsentligste ændringer i projektet siden det oprindelige skøn, der giver anledning til 

ændringer i økonomiskønnet, kan sammenfattes i følgende: 


21

I de oprindelige skøn var udeladt skøn over udgifter til en række servicefunktioner 

– køkken, vaskeri m.fl., inventar og Dansk Neuroforskningscenter, da der ikke 

var taget stilling til den fysiske placering af disse funktioner. Medicoteknisk og 

teknisk udstyr og IT var hovedsagelig forudsat som løbende anskaffelser i anlægsperioden, 

som blev finansieret af det daværende Århus Amts løbende anskaffelsespuljer 

og indgik dermed ikke i skønnet for anlægsudgiften til Det Nye Universitetshospital. 

Endvidere giver den fortsatte teknologiske udvikling anledning 

til revision af skønnet. 

Det fortsatte planlægningsarbejde har afdækket nye og ændrede behov. Det 

gælder bl.a. forsknings- og undervisningsfaciliteter og parkeringsforhold 

Til ombygning og vedligeholdelse af det eksisterende Århus Universitetshospital, 

Skejby og til integration af det eksisterende Skejby i Det Nye Universitetshospital 

var ikke afsat midler i de oprindelige skøn. 

Højere vurdering af indtægter ved bortsalg af Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus. 

Funktioner, hvor udgiftsskøn var udeladt i de oprindelige skøn 

Beslutningen om at samle hele Det Nye Universitetshospital i Skejby betyder, at der skal 

tages stilling til placering og anlægsbudget for servicefunktioner (vaskeri, køkken m.v.), 

som af hensyn til sammenligneligheden i mellem de 4 alternative modeller for sygehusstrukturen 

i Århus alle var udeladt af de oprindelige udgiftsskøn. Anlægsudgifterne til 

disse funktioner er skønnet til 221 mio. kr. 

Tilsvarende var der af hensyn til sammenligneligheden ikke indregnet løst inventar og 

flytteudgifter ved udflytning til Det Nye Universitetshospital. Til illustration af størrelsesordenen 

af udgifterne til løst inventar er beregnet en udgift på 250 mio. kr. Hertil kommer 

flytteudgifter. Nyanskaffelser ved udflytningen vil betyde, at anskaffelsesbehovet og 

udgifter til vedligeholdelse i en efterfølgende periode vil blive lavere. 

I det oprindelige skøn indgik hverken arealer eller udgiftsskøn til Dansk Neuroforskningscenter 

(DNC-huset), hvor hospital, universitet og virksomheder samarbejder om 

forskning og udvikling i det kliniske miljø på hospitalet. Anlægsbudgettet for det DNChus, 

som nu er under opførelse på Århus Sygehus, Nørrebrogade, er på ca. 150 mio. kr. 

I beslutningsgrundlaget for opførelsen af DNC-huset blev forudsat, at anlægsudgiften 

måtte formodes at modsvares af en tilsvarende højere indtægt ved salg af Århus Sygehus. 

Derfor indregnes DNC-huset på Århus Sygehus både med en udgift og en indtægt 

på 150 mio. kr. i nærværende skøn. 

Det oprindelige skøn indeholdt en udgift på 234 mio. kr. til medicoteknisk og teknisk 

udstyr og IT ved udflytning fra Århus Sygehus til Det Nye Universitetshospital. 

Der er behov for en revision af dette skøn af tre årsager. For det første var forudsætningen 

i de oprindelige skøn en 20-årig byggeperiode med en løbende udskiftning af teknologi. 

For det andet har den fortsatte løbende udvikling af udstyr og IT og det planlægningsarbejde, 

der er foretaget siden de oprindelige skøn, vist teknologiske muligheder, 

der kan forbedre patientbehandlingen. For det tredje har den samme udvikling vist teknologiske 

muligheder, der kan virke produktivitetsfremmende. 

Regionsrådet har ønsket, at byggeriet af Det Nye Universitetshospital gennemføres hurtigst 

muligt. Dermed bortfalder forudsætningen om en løbende udskiftning af medicoteknisk, 

teknisk udstyr og IT med en løbende finansiering over 20 år af Århus Amts pul- 


22

jer til dette formål og en udgift på 234 mio. kr. til ekstraordinære udskiftninger i forbindelse 

med udflytning til Det Nye Universitetshospital. 

Med en kortere anlægsperiode vil udgifterne til anskaffelser i denne kortere periode blive 

højere. Den højere udgift i den kortere anlægsperiode vil dog modsvares af et lavere 

udgiftsbehov til anskaffelse og vedligeholdelse i en efterfølgende periode. 

Samtidig er der behov for et samlet budget for udstyr og IT til nybyggeriet, der dels giver 

et samlet overblik og dels sikrer, at anskaffelser til nybyggeriet kan ske uden at være 

afhængig af løbende anskaffelsespuljer. 

Endelig har den fortsatte løbende udvikling af udstyr og IT og det planlægningsarbejde, 

der er foretaget siden de oprindelige skøn, vist teknologiske muligheder, der dels kan 

forbedre patientbehandlingen og dels kan virke produktivitetsfremmende. 

Som et eksempel på denne type teknologier kan nævnes: 

Stigende mængder udstyr på operationsstuer, som gør operationerne stadig mindre 

indgribende for patienterne, men som også stiller krav til plads, indretning og 

konstruktion af operationsstuer. Dette vil være muligt i nybyggeri men ikke altid 

eller alternativt meget dyrt i ældre bygninger. 

IT-terminaler hos patienterne. Det giver patienterne en række selvvalgsmuligheder 

som f.eks. adgang til TV, radio, internet, bestilling af mad og visuelle genoptræningsprogrammer. 

Samtidig giver det mulighed for, at læger og plejepersonale 

får mere tid hos patienten, fordi patientoplysningen kan fremsøges på terminalen 

og nye oplysninger indberettes på terminalen hos patienten i stedet for en efterfølgende 

arbejdsgang på et kontor. 

AGV-robotter (selvkørende og selvnavigerende vogne til varetransport) til intern 

forsendelse af varer. Anvendelse af AGV-robotter vil indebære en større investering 

i anlægsfasen, men ledsages af en efterfølgende driftsbesparelse. Rentabiliteten 

vil derfor være en afgørende faktor for denne investering. Tilsvarende gælder 

for rørpost til forsendelse af bl.a. medicin, mindre pakker og laboratorieprøver. 

Som et skøn for størrelsesordenen af udgifterne til medicoteknisk og teknisk udstyr og IT 

udover det oprindelige beløb på 234 mio. kr. er angivet et beløb på 1.500 mio. kr. Dette 

er et meget foreløbigt skøn, hvor anvendelsen af teknologier og udgifterne til denne skal 

indgå i planlægningsarbejdet i samarbejde med den gennemgående rådgiver. Der er 

endnu ikke skønnet over afkast af investeringerne, da det blandt andet afhænger af hvilke 

teknologier, der vælges. 

Nye og ændrede behov 

I udredningsarbejdet om forsknings- og undervisningsfaciliteter, der fandt sted i 2006, 

blev arealet til disse faciliteter vurderet at være for lille og arealerne til forsknings- og 

undervisningsfaciliteter øget. Anlægsudgiften skønnes tilsvarende at øges med 250 mio. 

kr. Arealerne til undervisning og forskning er en væsentlig del af Det Nye Universitetshospitals 

virke, men er betinget af ønsker fra de statslige brugere på Universitetet. Disse 

faciliteter bør derfor finansieres af staten. 

I de oprindelige økonomiskøn er alene indregnet udgifter til P-pladser som overfladeparkering. 

Med den fortætning af byggeriet og de foreløbige ideer, som tilbudsgiverne til 


23

den gennemgående rådgivning har lagt frem, må det forventes, at der skal opføres Phuse 

eller P-kældre for i hvert tilfælde en del af de nye P-pladser. Som et regneeksempel 

skønnes udgiften til P-huse eller P-kældre til 310 mio. kr. Parkeringsfaciliteter kan eventuelt 

helt eller delvist finansieres ved P-afgifter. 

I udredningsarbejdet om tværgående kliniske funktioner - intensiv, billeddiagnostik, kliniske 

laboratoriefunktioner og fysio- og ergoterapi - som også fandt sted i 2006, blev det 

vurderet, at den eksisterende kapacitet til intensiv og billeddiagnostiske funktioner er for 

lille og bør udvides ved udflytning til Det Nye Universitetshospital. De bygningsmæssige 

og anlægsøkonomiske konsekvenser kan der endnu ikke skønnes over, da den præcise 

dimensionering af de kliniske servicefunktioner blandt andet afhænger af den struktur 

for hospitalets opbygning, som den vindende rådgiver anvender. 

Det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby 

I de oprindelige udgiftsskøn var ikke indregnet udgifter til ombygning og vedligeholdelse 

og integration af det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby i Det Nye Universitetshospital. 

Det gælder blandt andet flytning af nyremedicinsk afdeling C og urinvejskirurgisk afdeling 

K fra lokaler i det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby til nybyggeri, således 

at hjerte- og lungemedicinsk afdeling A og B på Århus Sygehus kan indflytte i lokaler 

i den eksisterende hjerteblok på Skejby. Formålet er at sikre både hjerteblokken og 

abdominalblokken ikke blot som organisatoriske enheder, men også som samlede fysiske 

enheder. Udgiften til ombygning af afd. C og K’s nuværende lokaler til de nye brugere 

er skønsmæssigt beregnet til 140 mio. kr. 

Som et andet eksempel på integration af det eksisterende Skejby i Det Nye Universitetshospital 

kan nævnes anvendelse af nye teknologier til f.eks. transport (AGV-robotter og 

rørpost) og IT, som bør tages i betragtning ved byggeri af et nyt sygehus. Hvis det besluttes 

at anvende disse ny teknologier, vil det dels indebære en udgift ved nybyggeri til 

Det Nye Universitetshospital og dels vil det indebære en udgift til teknologien og til ombygning 

på det eksisterende hospital. Det er endnu ikke muligt at skønne over størrelsesordenen 

af denne udgift. 

Arbejdstilsynets har stillet krav om mere plads på intensivafdelingen på både Århus Sygehus 

og på Århus Universitetshospital, Skejby. Den løsning, som den 22. august 2007 

blev forelagt Regionsrådet til orientering, indebærer anlægsudgifter på 125 mio. kr. til 

ombygning af intensivafdelingen på Skejby. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 

2007 en løsning af tilsvarende pladsproblemerne på intensivafdelingen på Århus Sygehus, 

som forudsætter, at Respirationscenter Vest udflyttes fra Århus Sygehus til en midlertidig 

løsning på Skejby med en skønnet anlægsudgift på 15 mio. kr. Arbejdstilsynets 

krav om mere plads til intensivafdelingen på Skejby indebærer, at sterilcentralen flyttes 

fra dens nuværende placering ved siden af intensivafdelingen til en midlertidig sterilcentral. 

Udgiften til den midlertidige sterilcentral er budgetteret til 110 mio. kr. hvis sterilfunktionen 

skal varetages for både Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Sygehus. 

Andre ændringer og usikkerheder 

Endelig er det usikkert om nogle af de forudsætninger, der blev anvendt i de oprindelige 

skøn fortsat er gældende. Det gælder bl.a. arealstandarder og kvadratmeterpriser, hvor 

der har været en betydelig vækst i byggeomkostningerne i de senere år. Kvadratmeterpriserne 

skal i den lange byggeperiode, der forestår, løbende vurderes blandt andet un- 


24

der indtryk af konjunkturudviklingen. Samtidig skal det afklares, hvordan fremtidige 

prisstigninger finansieres. 

Usikkerheden gælder også de reelle salgspriser for de eksisterende sygehuse i Århus. 

Det forhold, at ejendomsvurderingen for Århus Sygehus næsten er fordoblet i forhold til 

det oprindelige skøn viser, at der er behov for en nærmere vurdering af de reelle salgspriser, 

efterhånden som den fremtidige anvendelse af Århus Sygehus konkretiseres. 

Det foreliggende skøn er fortsat et overordnet, foreløbigt skøn, som skal læses med forbehold 

og som kan ændres i forbindelse med den fortsatte planlægning. 

En række af disse uafklarede spørgsmål og usikkerheder vil blive afklaret, efter at den 

gennemgående rådgiver er valgt i december 2007 og at denne med udgangspunkt i den 

gennemgående rådgivers skitseprojekt i samarbejde mellem Projektafdelingen udarbejder 

en helhedsplan for byggeriet i løbet af 2008. Først i forbindelse med at den egentlige 

anlægsplan udarbejdes, kan de egentlige anlægsbudgetter for etaperne i byggeriet udarbejdes. 

Helhedsplanen og anlægsbudgettet forventes forelagt Regionsrådet i løbet af efteråret 

2008. 

Regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer har efter anmodning i oktober 

2007 fået tilsendt en redegørelse for projektet Det Nye Universitetshospital i Århus, 

hvori ovennævnte vurderinger af anlægsudgifterne indgår. I det skøn, som er sendt til 

ekspertpanelet, indgår dog ikke udgifter til ombygning og vedligeholdelse af Århus Sygehus 

i byggeperioden og prisindeksering til byggeomkostningsindeks 117,0. 

Eventuel flytning af Århus Universitetshospital, Risskov og Århus Universitetshospital 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter til Skejby. 

Regionsrådet forventes at vedtage psykiatriplanen den 12. marts. I planen indgår et forslag 

om, at der i 2008 foretages en udredning af hvornår og hvorledes de psykiatriske 

enheder i henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, der i dag er 

beliggende i Risskov vil kunne etableres i sammenhæng med det nye universitetshospital 

i Skejby. Der er endnu ikke foretaget økonomisk overslag over de samlede nettoudgifter. 


25

1-31-72-1340-07 

11. Forslag til hospitalsplan for Region Midtjylland 

Resumé 

Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland besluttede ved vedtagelsen af Interimsundhedsplanen 

den 15. november 2006, at der udarbejdes en samlet hospitalsplan for 

Region Midtjylland, hvori fordelingen af specialer og funktioner på regionens hospitaler 

beskrives. 

Med dette udgangspunkt har administrationen udarbejdet et forslag til hospitalsplan for 

Region Midtjylland. 

Hospitalsplanen indeholder forslag til den fremtidige indretning af hospitalsvæsenet i 

Region Midtjylland - herunder forslag til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner, 

hovedfunktioner og regionsfunktioner. Ligeledes beskrives perspektiver for varetagelsen 

af nærfunktioner. 

Hospitalsplanens videre proces omfatter iværksættelsen af en høring fra den 16. januar 

2008 til den 26. februar 2008 kl. 12.00. 


at forslaget til hospitalsplan sendes i høring i perioden fra den 16. januar 2008 til 

den 26. februar 2008 kl. 12.00. Alle interesserede kan afgive høringssvar, og 

herudover sendes forslaget i høring hos en række parter, 

at beskrivelsen af driftsbesparelser på hospitalerne godkendes som grundlag for 

det videre arbejde, idet hospitalerne anmodes om bemærkninger og eventuelle 

alternative forslag. Økonomien behandles endeligt i forbindelse med Regionsrådets 

godkendelse af hospitalsplan den 16. april 2008, 

at vedlagte notat om implementering af akutplanen tages til orientering, idet Regionsrådet 

løbende vil blive orienteret om implementering af delelementer i 

Akutplan for Region Midtjylland, 

at der afholdes et borgermøde vedrørende hospitalsplanen den 20. februar 2008 i 

Viborg, og 

at der desuden afholdes en faglig høring vedrørende hospitalsplanen i løbet af høringsprocessen. 


26

Beslutning 

Forretningsudvalget drøftede sagen. Forretningsudvalget besluttede at anmode administrationen 

om at uddybe forslaget til hospitalsplan. Derudover blev formanden anmodet 

om at udarbejde et forslag til revideret tidsplan. 

Anne V. Kristensen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 


./. Forberedelsesudvalget besluttede ved vedtagelsen af Interimsundhedsplanen den 15. 

november 2006, at der udarbejdes en hospitalsplan for Region Midtjylland. På denne 

baggrund har administrationen udarbejdet vedlagte Forslag til hospitalsplan for region 

Midtjylland. 

./. Hospitalsplanen bygger videre på beslutningerne i Akutplan for Region Midtjylland, som 

blev vedtaget af Regionsrådet den 24. oktober 2007 (implementeringen af akutplanen er 

beskrevet i vedlagte Tids- og implementeringsnotat af 19. december 2007 ). Desuden 

baserer forslaget til hospitalsplan sig på faglige udredninger af 35 specialer/fagområder, 

som specialerådene i Region Midtjylland har udarbejdet. Formålet med udredningerne 

har været at etablere et udgangspunkt for arbejdet med hospitalsplanlægningen i Region 

Midtjylland. Derfor er udredningerne sammensat af en række forskellige elementer, som 

alle skal bidrage til at tegne fremtidsperspektiverne for specialet som helhed, som for 

enkeltfunktioner inden for specialet. Udredningerne kan findes på www.rm.dk under 

"sundhedsplanlægning". 

Sundhedsstyrelsen har ligeledes igangsat en national specialegennemgang. På nuværende 

tidspunkt er gennemgangen af to specialer/områder afsluttet. Henholdsvis gennemgangen 

af det akutte beredskab, som danner rammen om anbefalingerne i Region Midtjyllands 

akutplan, og gennemgangen af det gynækologiske-obstetriske speciale. De resterende 

specialegennemgange forventes afsluttet i løbet af 2008. 

Formålet med en hospitalsplan for Region Midtjylland er at medvirke til at forebyggelse, 

diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene, 

men også under hensyntagen til en effektiv ressourceudnyttelse. Forslaget til 

hospitalsplan for Region Midtjylland indeholder derfor forslag om en ændret organisering 

af hospitalsvæsenet i Region Midtjylland. Der sondres i hospitalsplanen mellem tre funktionsniveauer 

på hospitalerne, som overordnet beskrives nedenfor - henholdsvis højtspecialiseret 

funktion, hovedfunktion og regionsfunktion. Dernæst beskrives perspektiverne 

for udvikling af nærfunktioner, som foregår tæt på borgerne, men ikke nødvendigvis i 

hospitalsregi. 

Der indgår som led i akutforliget, at der internt igangsættes en fælles udredning af den 

faglige samordning mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. 

Der forelægges en særskilt sag for Forretningsudvalget i januar 2008 vedrørende organiseringen 

af kirurgien og ortopædkirurgien inden for Hospitalsenheden Vest. Organiseringen 

skal gælde i den mellemliggende periode indtil et nyt samlet hospital er bygningsmæssigt 

etableret i Vestjylland. 

./. Det blev i forbindelse med budgetforliget for 2008 besluttet at beskrive et besparelsesgrundlag 

på 115 mio. kr. i blandt andet hospitalsplanen. Vedlagte notat (Driftsbesparel- 


27

ser i forbindelse med hospitalsplanen i Region Midtjylland) beskriver forslag til driftsbesparelser 

for hospitalsorganisationen i Region Midtjylland, og udgør grundlaget for det 

videre arbejde, idet hospitalerne anmodes om bemærkninger og eventuelle alternative 

forslag. Notatet vedlægges til orientering, og behandles sammen med det endelige forslag 

til hospitalsplan. 

Højt specialiseret behandling 

Hospitalsplanen anbefaler, at den højt specialiserede behandling fortsat varetages på 

Århus Universitetshospital, ligesom der vil være højt specialiserede funktioner på Hammel 

Neurocenter og på Regionshospitalet Viborg i regi af paraplegifunktionen. 

Hovedfunktioner 

For varetagelsen af hovedfunktioner anbefaler hospitalsplanen, at dette sker med udgangspunkt 

i de akutmodtagende hospitaler - både de 4 hospitaler med fælles akutmodtagelse 

- Randers, Viborg, Vest, Horsens - samt Regionshospitalet Silkeborg, som modtager 

intern medicinske patienter efter nærmere bestemte retningslinier. Århus Universitetshospital 

varetager endvidere hovedfunktioner for Århus Kommune. Af hensyn til kapaciteten 

og den videre udvikling af det højt specialiserede område anbefales det, at 

afdelingerne på Århus Universitetshospital lukkes for tilgang af patienter på hovedfunktionsniveau 

udover optageområdet. 

Regionsfunktioner 

Som supplement til regionshospitalernes primære opgave med at betjene de respektive 

optageområder på hovedfunktionsniveau, dedikeres de en række særlige udviklingsopgaver. 

Udviklingsopgaverne tager udgangspunkt i de funktioner og/eller specialer, som 

ikke skal varetages på samtlige regionshospitaler, og hvor det er af betydning for det 

faglige niveau, at udviklingen koncentreres på få hænder. Disse udviklingsopgaver danner 

samtidig rammen om placering af regionsfunktioner. Regionsfunktionerne er netop 

kendetegnet ved, at de varetages på ét hospital i regionen - evt. under forudsætning af 

etablering af et samarbejde. Regionsfunktionerne forventes afgrænset i forlængelse af 

Sundhedsstyrelsens specialegennemgange. 

Nærfunktioner 

Hospitalsplanen anbefaler af hensyn til den samlede effektivitet og den faglige kvalitet, 

at der sker en reduktion af antallet af mindre hospitalsmatrikler, som fremtidigt skal indgå 

i hospitalsorganisationen i Region Midtjylland. Rammerne for de lokale sundhedstilbud 

skal sikres på anden vis. Det anbefales derfor, at der igangsættes en dialog med kommuner 

og praksis om at etablere sundhedshuse i Ringkøbing, Skive og Grenå. I regi af 

sundhedshuse vil der typisk være praktiserende læger, regionale nær- og specialfunktioner 

samt kommunale aktiviteter. Det anbefales, at Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet 

Tarm på sigt omdannes og udvikles til behandlerhuse, som er rammen 

omkring et fællesskab for de praktiserende læger. Hospitalsaktiviteten i Brædstrup, Odder 

og Kjellerup anbefales på sigt integreret på de større regionshospitaler. 

Med hensyn til den videre proces for hospitalsplanen foreslås, at forslaget sendes i høring 

i perioden fra den 16. januar 2008 til den 26. februar 2008 kl. 12.00. Der vil kunne 

afgives høringssvar enten på Region Midtjyllands hjemmeside eller ved skriftlig fremsendelse 

til regionen. Høringssvarene vil løbende blive offentliggjort på hjemmesiden. Høringssvarene 

indgår som grundlag for den endelige behandling af hospitalsplanen i Regionsrådet, 

som forventes at ske den 16. april 2008. 


28

Forslaget sendes bredt i høring, og vil blive sendt til følgende parter: De 19 kommuner i 

Region Midtjylland, De 4 øvrige regioner (Nordjylland, Syddanmark, Sjælland, og Hovedstaden) 

Hoved-MEDudvalget i Region Midtjylland (Regions-MEDudvalget), Hospitalernes 

MEDudvalg, Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, 

Lægekredsforeningen, De lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland, Det 

Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Det regionale sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeutrådet, 

Relevante patientforeninger (Astma-Allergiforbundet, Danmarks 

Lungeforening, De samvirkende Invalideorganisationer, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, 

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen, Scleroseforeningen), 

Ældre Sagen, Relevante fagforeninger for ansatte på sundhedsområdet (Dansk Sygeplejeråd, 

Jordemoderforeningen, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Dansk 

Lægesekretærforening, Danske Bioanalytikere, Farmakonomforeningen, Foreningen af 

offentligt Ansatte (FOA (Fag og Arbejde)), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), 

Foreningen af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Foreningen af Radiografer i Danmark). 

Det foreslås endvidere, at der som led i høringsprocessen afholdes et borgermøde den 

20. februar 2008 kl. 17.00 i Viborg. Desuden foreslås afholdt en faglig høring. Tidspunktet 

for dette møde vil ligeledes være i løbet af høringsperioden, men er ikke på nuværende 

tidspunkt fastlagt. 


29

1-35-72-55-07 

12. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 

Resumé 

I Budget 2008 for Region Midtjylland er indarbejdet et samlet produktivitetskrav til hospitalerne 

på 2½ procent i 2008. Det er endvidere besluttet, at det ekstraordinære produktivitetskrav 

på ½ procent i forhold til Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske 

Regioner skal differentieres mellem hospitalerne efter hospitalernes produktivitetsniveau 

og muligheder for produktivitetsforbedringer. 

Administrationen foreslår en forsigtig model, hvor hospitalerne inddeles i to grupper afhængigt 

af indeks for produktivitetsniveauet i forhold til måling af produktivitet på 

landsplan. 

Det foreslås, at Regionshospitalerne Randers, Horsens og Silkeborg får et produktivitetskrav 

på 2,3 procent i 2008 og at Regionshospitalet Viborg, regionshospitalerne i Hospitalsenheden 

Vest, Århus Universitetshospital Århus Sygehus og Århus Universitetshospital 

Skejby får et produktivitetskrav på 2,7 procent i 2008. 


at der udmøntes et produktivitetskrav på 2,3 procent i takstmodellen for 2008 for 

Regionshospitalerne Randers, Horsens og Silkeborg, og 

at der udmøntes et produktivitetskrav på 2,7 procent i takstmodellen for 2008 for 

Regionshospitalet Viborg, regionshospitalerne i Hospitalsenheden Vest, Århus 

Universitetshospital Århus Sygehus og Århus Universitetshospital Skejby. 

Beslutning 


Enhedslisten tog forbehold. 



I Budget 2008 er indarbejdet, at forøge hospitalernes produktivitetskrav fra 2 procent til 

2½ procent - svarende til et ekstra krav til hospitalerne på samlet 50 mio. kroner. Det er 

endvidere en del af budgettet, at det halve procentpoint skal differentieres mellem hospitalerne 

efter produktivitetsniveau og muligheder for produktivitetsforbedringer. 


30

Differentiering af produktivitetskravet på hospitalerne i Region Midtjylland er baseret på 

resultater fra den landsdækkende produktivitetsmåling offentliggjort i december 2007 

(Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren – tredje delrapport). 

Endvidere er foretaget et analysearbejde og vurderinger i forhold til at anvende produktivitetsmålingerne 

til differentierede produktivitetskrav i sammenhæng med takststyring. 

På denne baggrund foreslås en forsigtig model til differentiering af produktivitetskravet. I 

denne model opdeles hospitalerne i to grupper afhængigt af produktivitetsindekset for 

2006 i den landsdækkende produktivitetsmåling. 

Der er foretaget følsomhedsanalyser, og vurderingen er at inddelingen i de to grupper er 

forholdsvis stabil i forhold til usikkerhederne. 

Den følgende tabel fra vedlagte notat viser produktivitetsindekset for hospitalsenhederne 

i regionen. 

Tabel 1. Produktivitetsindeks 2006 

Hospital Produktivitet 2006 

Horsens 114 

Randers 111 

Silkeborg 111 

Skejby 102 

Vest 102 

Viborg 101 

Århus 100 

Hele landet 100 

Horsens er inkl. Brædstrup, Randers er inkl. Grenå osv. 

Med udgangspunkt i foregående års erfaringer og resultater fra de landsdækkende produktivitetsmålinger 

samt kendskab til usikkerheder omkring metodik og datagrundlag, 

foreslås et produktivitetskrav på henholdsvis 2,3 procent og 2,7 procent for de to grupper. 

Således foreslås udmøntning af et produktivitetskrav på 2,3 procent for Regionshospitalet 

Horsens, Randers og Silkeborg, og et produktivitetskrav på 2,7 procent for Regionshospitalet 

Viborg, Hospitalsenheden Vest samt Århus Universitetshospital, Skejby og 

Århus. 

./. Der er vedlagt bilag i form af ”Produktivitetsmåling i Region Midtjylland af 10. december 

2007". 


31

1-21-54-07 

13. Udmøntning af puljebeløb på det somatiske sundhedsområde i budget 2008 

Resumé 

I budget 2008 er der under Fælles Puljer afsat 1.523,1 mio. kr. til forskellige formål. 

Ifølge Region Midtjyllands bevillings- og kompetenceregler skal udmøntningen af fælles 

puljer for i alt 965,8 mio. kr. godkendes af Regionsrådet, mens anvendelsen af fælles 

puljer for i alt 557,3 mio. kr. med vedtagelse af budget 2008 er delegeret til administrationen. 

I forbindelse med akutforliget besluttedes det at opprioritere den præhospitale indsats 

med 15 mio. kr. Beløbet finansieres i forbindelse med gennemførelse af strukturplanen. 

Der er indarbejdet en tillægsbevilling på -15 mio. kr. på fælles puljer til senere udmøntning. 

Denne indstilling foreslår, at der af Fælles Puljer til Regionsrådets godkendelse på 965,8 

mio. kr. udmøntes i alt 751,7 mio. kr. Der resterer herefter 214,1 mio. kr. til senere udmøntning. 


at 456,4 mio. kr. ud af en optaget takststyringspulje på 611,2 mio. kr. under Fælles 

Puljer fordeles på hospitalerne som beskrevet i tabel 1 og tabel 2, 

at i alt 214,6 mio. kr. ud af en optaget pulje til ny dyr medicin på 250,0 mio. kr. 

under Fælles Puljer udmøntes til hospitalerne m.v. som beskrevet i tabel 1 og 2, 

at i alt 96,3 mio. kr. ud af en optaget pulje til nye behandlinger på 135,0 mio. kr. 

under Fælles Puljer udmøntes til hospitalerne som ligeledes beskrevet i tabel 1 

og tabel 2, 

at en besparelse på i alt 50,0 mio. kr. optaget under Fælles Puljer i forbindelse 

med budgetforliget for 2008 udmøntes som beskrevet i tabel 1 og tabel 3, 

at et beløb på 34,4 mio. kr. til gennemførelse af ny lovgivning, som indgår under 

Fælles Puljer, udmøntes på hospitaler m.v. som beskrevet i afsnit 3, og 

at konsekvenserne af Akutforlig indarbejdes i budgettet ved at struktursparerammen 

forhøjes med 15,0 mio. kr. og at disse midler afsættes til styrkelse af det 

præhospitale område. 


32

Beslutning 




I budget 2008 er der under Fælles Puljer afsat 1.523,1 mio. kr. til forskellige formål. 

Ifølge Region Midtjyllands bevillings- og kompetenceregler skal udmøntningen af fælles 

puljer for i alt 965,8 mio. kr. godkendes af Regionsrådet, mens anvendelsen af fælles 

puljer for i alt 557,3 mio. kr. med vedtagelse af budget 2008 er delegeret til administrationen. 

I forbindelse med akutforliget besluttedes det at opprioritere den præhospitale indsats 

med 15 mio. kr. Beløbet finansieres i forbindelse med gennemførelse af strukturplanen, 

således at den allerede afsatte spareramme på 100 mio. kr. forhøjes til 115 mio. kr. 

Denne indstilling foreslår, at der af Fælles Puljer til Regionsrådets godkendelse på 965,8 

mio. kr. udmøntes i alt 751,7 mio. kr. Der resterer herefter 214,1 mio. kr. til senere udmøntning. 

Tabel 1. viser en oversigt over delpuljer som foreslås helt eller delvist udmøntet, samt 

hvad der herefter resterer til senere udmøntning. 

Tabel 1: Oversigt over fælles puljer i budget 2008, der skal til politisk behandling 

Mio. kr. 

Budget 

2008 

Tillægsbevilling 

2008 

Ajourført 

budget 2008 


33 

Forslag til Senere politisk 

udmøntningbehandling 

Takststyringspuljen 611,2 611,2 456,4 154,8 

Ny dyr medicin 250,0 250,0 214,6 35,4 

Nye behandlinger 135,0 135,0 96,3 38,7 

Udbygning af strålebehandling 25,0 25,0 0,0 25,0 

Aftaler med kommunerne 25,2 25,2 0,0 25,2 

Forskningspulje 25,6 25,6 0,0 25,6 

Øvrige (Forebyg., DUT, m.v.) 21,4 21,4 34,4 -13,0 

Reserverede midler 22,4 22,4 0,0 22,4 

Besparelser ved gennemførelse 

af strukturplanen 

-100,0 -15,0 -115,0 0,0 -115,0 

Øvrige besparelser -50,0 -50,0 -50,0 0,0 

Styrkelse det præhospitale 

område * 

15,0 15,0 0,0 15,0 

I alt 965,8 0,0 965,8 751,7 214,1 

* Bevillingsteknisk er denne en del af Patienttransport og Præhospitale tiltag.

Udmøntningen sker ved, at budgetbeløb foreslås omplaceret til regionshospitaler, primær 

sundhed eller patientbefordring og præhospitale tiltag. De enkelte formål med omplaceringerne 

gennemgås nedenfor i følgende grupperinger: 

Takststyringspuljen, ny dyr medicin og nye behandlinger, hvor hovedformålet er 

at justere regionshospitalernes budget 2008 svarende til de reguleringer af budget 

2007, som Regionsrådet har godkendt. Under de 3 puljer henstår henholdsvis 

154,8 mio. kr., 35,4 mio. kr. og 38,7 mio. kr. til senere udmøntning. 

Budgetforliget for 2008 indeholdt en samlet besparelse på 250 mio. kr. I oversigten 

ovenfor er der indarbejdet følgende besparelser: 

- en besparelse i takstpuljen på 50 mio. kr., som følge af ekstraordinært 

produktivitetskrav på ½ procent, 

- en besparelse på fællesudgifter for 50 mio. kr. er ligeledes indarbejdet i 

budget 2008, besparelser ved gennemførelse af strukturplanen på 100 

mio. kr. (i forbindelse med akutforliget øget med 15 mio. kr.), som udmøntes 

senere. 

- Øvrige besparelser vedrørende vikarforbrug, fællesindkøb, serviceområder 

mv. på i alt 50 mio. kr. udmøntes med denne indstilling. 

Forslag om reguleringer som følge af lovændringer vedrørende 2008 (DUTregulering) 

svarende til 34,4 mio. kr. Under Øvrige midler henstår -13 mio. kr. til 

senere udmøntning. Der er primært tale om udstående besparelser som følge af 

lovændringer vedrørende AES-bidrag og refusion af lønsumsafgift, som skal fordeles 

mellem regionshospitalerne og fællesstabene, i alt løber disse 2 elementer 

op i -19,8 mio. kr. 

./. I vedlagte Notat udmøntning af fælles puljer - er forudsætningerne for de foreslåede 

reguleringer af budget 2008 nærmere specificeret. 

Udmøntning af puljer til udbygning af strålebehandling (25 mio. kr.), aftaler med kommunerne 

(25,2 mio. kr.), forskningspulje (25,6 mio. kr.) og forebyggelsesprojekter mv. 

indgår ikke i denne beskrivelse, men henstår til senere behandling. 

1. Udmøntning af puljer til takstfinansiering, ny dyr medicin og nye behandlinger 

I forlængelse af budgetvedtagelsen for 2008 skal der ske en udmøntning af fælles puljer 

vedrørende takststyringsmodellen (Det generelle aktivitetsniveau), ny dyr medicin og 

nye behandlinger. 

Disse tre fælles puljer indeholder budget til dels finansiering af hospitalernes meraktivitet, 

herunder ny medicin og nye behandlinger, som er realiseret i 2007, og dels finansiering 

af hospitalernes forventede meraktivitet, herunder ny medicin og nye behandlinger i 

2008. 

Der er alene i denne indstilling medtaget finansiering af meraktivitet, herunder ny medicin 

og nye behandlinger, som er realiseret i 2007, og som Regionsrådet har tillægsbevilliget 

for 2007 (inkl. den seneste budgetregulering pr. 12. december 2007). Regulerin- 


34

gerne sker efter de principper, som Regionsrådet har godkendt i forbindelse med takststyringsmodellen 

samt dækning for udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger. 

I forbindelse med fremlæggelse af det endelige regnskabsresultat for 2007 vil der blive 

indstillet en endelig regulering, svarende til den faktiske meraktivitet, herunder ny medicin 

og nye behandlinger i 2007. Formålet med at gennemføre de foreslåede reguleringer 

allerede nu er at sikre regionshospitalerne fundamentet for en sikker budgetopfølgning i 

2008, og således at der er overensstemmelse mellem Regionsrådets principper for økonomistyring 

og de faktisk udlagte budgetter. 

Takststyringspuljen : I det vedtagne budget for 2008 er regionshospitalernes budget 

lagt ud fra samme forudsætninger som i budget 2007. Det betyder, at de budgettilførelser, 

der har været i løbet af 2007 som følge af meraktivitet i regnskab 2006, meraktivitet 

i 2007 samt forventet meraktivitet i 2008 (primært reguleringer i forbindelse med 

budgetaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2008), er budgetteret under 

fællespuljen i 2008. 

Forberedelsesudvalget og Regionsrådet har for budget 2007 besluttet budgetreguleringer 

fra fælles puljer til regionshospitalerne på i alt 456,4 mio. kr., svarende til forskellen 

mellem det oprindelige budget 2007 og det endelige regnskab 2006. Denne regulering 

forslås videreført i budget 2008. 

I forbindelse med økonomirapporten pr. 31. oktober 2007 er det skønnet, at der fra 

takststyringspuljen skal udbetales yderligere for 100 mio. kr. til regionshospitalerne i 

2007. Denne regulering skal videreføres i budget 2008, men fordelingen mellem regionshospitalerne 

kan først foretages marts/april, når de endelige aktivitetsdata fra Sundhedsstyrelsen 

er kendte for 2007. 

Under forudsætning af at der skal flyttes et budget på 100 mio. kr. til regionshospitalerne, 

resterer der knap 55 mio. kr. til finansiering af meraktivitet i 2008. 

Der er i alt forudsat en aktivitetsstigning fra 2006 til 2008 på 8,8 %. Meraktivitet herudover 

vil koste ekstra med den nuværende takststyringsmodel. 

Ny dyr medicin og nye behandlinger: Det vedtagne budget for regionshospitalerne 

svarer til forudsætningerne i budget 2007. Tilsvarende takststyringspuljen er budgettilførsler 

i løbet af 2007 for merudgifter i regnskab 2006, merudgifter i 2007 samt forventede 

merudgifter i 2008 budgetteret under fælles puljer i 2008. 

Regionsrådet har for 2007 besluttet reguleringer af regionshospitalernes budgetter på 

214,6 mio. kr. til dækning af ny dyr medicin, der er taget i brug i 2006 og 2007, henholdsvis 

96,3 mio. kr. til nye behandlinger, der er kommet til i 2006 og 2007. Det foreslås, 

at disse reguleringer videreføres i 2008. 

Der resterer herefter udmøntning af beløb på 35,4 mio. kr. til helårsvirkning af ny dyr 

medicin taget i brug i 2007 og ibrugtagning af ny dyr medicin i 2008, henholdsvis 38,7 

mio. kr. til helårsvirkning af nye behandlinger i 2007 og nye behandlinger i 2008. 

I tabel 2 er vist udmøntningen af takststyringspuljen, ny dyr medicin og nye behandlinger 

fordelt på regionshospitaler. 


35

Tabel 2: Fordeling af Fælles Puljer vedrørende takststyringspuljen, ny dyr medicin og nye behandlinger 

i 2008. 

Mio. kr. 2008-p/l 

Takststyringspuljen 

i 

Ny dyr medicin Nye behandlingerReguleringer 

alt 

Horsens 25,700 0,000 0,309 26,009 

Randers 22,622 5,900 5,047 33,569 

Vest 48,592 24,300 3,914 76,806 

Silkeborg 57,109 11,100 9,373 77,582 

Skejby 95,740 22,300 47,174 165,214 

Viborg 73,909 23,500 1,236 98,645 

Århus 132,686 127,500 29,252 289,438 

Total 456,358 214,600 96,305 767,263 

2. Udmøntning af øvrige besparelser på 50 mio. kr. 

I budgetforliget blev afsat en samlet spareramme for hospitalerne på 50 mio. kr., som er 

anvist 

Gennem øget anvendelse af fuldtidsansatte, gennem brug af andre personalegrupper 

og gennem omlægninger på vikarområdet, nedsættes brugen af vikarer. 

Herved forudsættes hospitalerne at kunne gennemføre en effektivisering svarende 

til 15 mio. kr. 

Der anvendes 5 mio. kr. af investeringsmidlerne i 2008 til at etablere ”et moderne 

sengeafsnit i gamle lokaler”. Projektet skal vise, hvilke teknologier der både 

kan lette dagligdagen for personalet og patienterne. 

Der anvendes 50 mio. kr. af investeringsmidlerne til at ”plukke” de umiddelbare 

resultater af projekt ”et moderne sengeafsnit i gamle lokaler”. De 50 mio. kr. forudsættes 

som udgangspunkt finansieret i overensstemmelse med regeringens 

kvalitetsreform. Det forventes, at der ved denne ekstraordinære investering i de 

mest rentable projekter kan opnås en arbejdslettelse, der svarer til 10 mio. kr. i 

2008. 

Fællesindkøb for Region Midtjylland forudsættes i 2008 at give ekstrarabatter på 

15 mio. kr. 

Herudover findes der 10 mio. kr. ved en gennemgang af serviceområderne (apotek, 

vaskeri, køkken m.v.) 

Det er aftalt med hospitalsledelserne, at hele sparerammen fordeles forholdsmæssigt, 

hvilket indebærer følgende fordeling af de 50 mio. kr. 

Tabel 3: Fordelingen af øvrige besparelser på 50 mio. kr. i forbindelse med budgetforliget. 

Mio. kr. 

Nedsættelse af 

vikarforbrug mv. 

Forbedrede 

arbejdsgange 

Fælles 

indkøb 

Service områder 

I alt mio. kr. 

Randers -1,309 -0,872 -1,308 -0,872 4,361 

Vest -2,674 -1,782 -2,673 -1,782 -8,911 

Silkeborg -1,065 -0,710 -1,065 -0,710 -3,550 

Skejby -2,590 -1,726 -2,589 -1,726 -8,631 

Viborg -2,035 -1,356 -2,034 -1,356 -6,781 

Århus -4,378 -2,918 -4,377 -2,918 -14,591 

Horsens -0,953 -0,635 -0,953 -0,635 -3,175 

I alt -15,000 -10,000 -15,000 -10,000 -50,000 


36

./. Der henvises i øvrigt til den nærmere beskrivelse i vedlagte Notat budget 2008 

udmøntning spareramme 50 mio. i budget 2008 på sundhedsområdet. 

3. DUT-regulering 2008 

./. I vedlagte Notat om udmøntning af DUT-reguleringer 2008 i 2008 på det somatiske 

område er på tilsvarende vis udarbejdet indstilling om fordeling af de 34,4 mio. kr., der 

som en del af budgetforliget blev reserveret til finansiering af konsekvenserne af ny lovgivning 

i 2008. Der er tale om i alt 13 større og mindre ændringer, hvoraf de væsentligste 

anføres. 

I 2008 er reguleringen vedrørende eksperimentel kræftbehandling nu permanentgjort i 

regionernes økonomiske ramme. Endvidere er det tidligere forsøg med hørescrenning af 

nyfødte nu permanentgjort. Endelig skal nævnes, at regionerne er tilført midler til brug 

af insulinpumper hos børn. Det forventes, at denne behandling er i væsentlig fremdrift, 

hvorfor det samlede tilførte beløb er i underkanten, dette er tilvejebragt i den samlede 

udmøntning af de konkrete initiativer. 

De afsatte midler til DUT mv., i budgetforliget, indgår som en del af puljen Øvrige under 

Fællesudgifter, hvor der er afsat netto 21,4 mio. kr. I denne indgår blandt andet udestående 

udmøntninger på -19,8 mio. kr. vedrørende AES-bidrag og refusion af lønsumsafgift. 


37

1-31-72-37-07 

14. Organisering af ortopædkirurgi og organkirurgi ved Hospitalsenheden Vest 

Resumé 

Regionsrådet vedtog den 24. oktober 2007 akutplan for Region Midtjylland. Det indgår 

som en del af akutplanen, at der skal igangsættes en proces med faglig samordning mellem 

Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. Processen er blevet fremskyndet 

bl.a. som følge af ændringer i den lægelige videreuddannelse og som følge af 

bemandingssituationen for kirurgien i Hospitalsenheden Vest. I forlængelse heraf foreslås 

ændret organisering af ortopædkirurgien og organkirurgien i Vest. Til grund for beslutningen 

er der udarbejdet to rapporter i regi af Hospitalsenheden Vest. 


at Forretningsudvalget godkender forslag til ændret organisering i Hospitalsenheden 

Vest indenfor det ortopædkirurgiske speciale, og 

at Forretningsudvalget godkender forslag til ændret organisering i Hospitalsenheden 

Vest indenfor det organkirurgiske speciale. 

Beslutning 

Der blev omdelt referat fra ekstraordinært HMU-møde i Hospitalsenheden Vest den 7. 

januar 2008 med bilag. 

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten indstiller følgende til Regionsrådet: 

”Regionsrådets forlig om akutstrukturen står ved magt. 

Regeringens aftale med Lægeforeningen om omlægningen af den lægelige turnusuddannelse 

indebærer 100 færre læger i Region Midtjylland til at bemande de primære akutte 

funktioner i regionen. Aftalen indebærer, at der allerede fra 1. august skal omlægges 

akutte funktioner i Region Midtjylland. Konkret indebærer omlægningen, at det ikke er 

muligt at opretholde den nuværende lægelige vagtfunktion på Regionshospitalerne. 

På den baggrund er det nødvendigt at foretage justeringer i arbejdsdelingen og vagtfunktionen 

på alle regionens hospitaler. 

Fra Hospitalsenhed Vest foreligger en beskrivelse af omlægningen af det organkirurgiske 

område. Omlægningen er i overensstemmelse med akutforliget på det tarmkirurgiske 

område og aktualiseres af den bemandingsmæssige situation og godkendes som den 

foreligger. 


38

Tilsvarende foreligger en beskrivelse af omlægningen af det ortopædkirurgiske område. 

Omlægningen er en konsekvens af omlægningen af den lægelige videreuddannelse. Omlægningen 

betyder, at langt de fleste akutte ortopædkirurgiske patienter fortsat kan blive 

modtaget akut i Holstebro døgnet rundt. 

Omlægningen af det ortopædkirurgiske område godkendes derfor, idet Regionsrådet 

lægger vægt på, at der sikres en relevant lægelig backup til behandlersygeplejerskerne 

døgnet rundt, så flest muligt fortsat kan behandles i Holstebro. 

Etableringen af akutmedicin – herunder et tættere samarbejde mellem specialerne i Holstebro 

– er den mere fremadrettede løsning på de problemer, omlægningen af den lægelige 

videreuddannelse giver regionens hospitaler. 

Regionsrådet ønsker en beskrivelse af den konkrete udformning af forslaget – herunder 

det tættere specialemæssige samarbejde om akutte patienter i Holstebro, som forudsat i 

akutforliget. Beskrivelser og forslag forelægges Regionsrådet til behandling i maj 2008 

og indarbejdes i øvrigt i forslaget til hospitalsplan.” 

De øvrige partier forbeholder sig deres stilling. 

Anne V. Kristensen, Gunhild Husum og Anna Marie Touborg var forhindret i at deltage i 

sagens behandling. 


Regionsrådet vedtog den 24. oktober 2007 Akutplan for Region Midtjylland. Akutplanen 

indeholder bl.a. beslutning om at bygge et nyt hospital til erstatning af Regionshospitalet 

Herning og Regionshospitalet Holstebro. I overgangsperioden – indtil et nyt hospital står 

klar til ibrugtagning – skal der ske en faglig samordning mellem de to hospitaler. 

Akutplanen indeholder en række beslutninger, som i overgangsperioden vil være styrende 

for rammerne for det ortopædkirurgiske speciale og for det organkirurgiske speciale. 

Processen med faglig samordning mellem de to hospitaler er blevet fremskyndet bl.a. 

som følge af ændringerne i den lægelige videreuddannelse og som følge af bemandingssituationen 

for kirurgien i Hospitalsenheden Vest. 

Organkirurgien 

Akutplanen for Region Midtjylland medfører behov for ændringer i opgavevaretagelsen i 

det organkirurgiske speciale ved Hospitalsenheden Vest. Væsentligste årsag er beslutningen 

om at samle tarmkirurgien ved Regionshospitalet Herning. Beslutningen medfører, 

at det af faglige grunde er nødvendigt at samle modtagelsen af de akutte patienter 

samt traumepatienterne ved samme matrikel. 

På grund af den interne bemandingssituation træder reorganiseringen i kraft pr. 1. februar 

2008, idet det fra denne dato ikke vil være muligt at bemande den akutte modtagelse 

af kirurgiske patienter ved Regionshospitalet Holstebro. 


39

Reorganiseringen indenfor organkirurgien indebærer følgende: 

Modtagelsen af akutte kirurgiske patienter foretages alene ved Regionshospitalet 

Herning. 

Al tarmkirurgi inkl. endetarmskræft- og tyktarmskræftkirurgi samles i Herning. 

Alle øvrige elektive patienter til udredning og operation samles ved Regionshospitalet 

Holstebro. 

Den plastikkirurgiske satellitfunktion i Herning foreslås flyttet til Holstebro. 

Der opretholdes uændret dagkirurgiske funktioner ved de to hospitaler. 

Forundersøgelses- og efterkontrolambulatorierne opretholdes uændrede ved de to 

hospitaler. 

Der vil ske en forskydning af sengetallene fra et nuværende forbrug på Regionshospitalet 

Herning på 41 sengepladser til forventet 57 og tilsvarende på Regionshospitalet 

Holstebro fra 38 sengepladser til forventet 30 pladser. Heri er indregnet 

en udvidelse af kapaciteten til brystkræftpatienter på 6 sengepladser i forbindelse 

med indførelsen af mammografiscreening. 

Ortopædkirurgien 

Akutplanen for Region Midtjylland medfører behov for ændringer i opgavevaretagelsen 

for det ortopædkirurgiske speciale ved Hospitalsenheden Vest. Akutplanen indeholder 

bl.a. beslutning om etablering af fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Herning, 

igangsætning af intern udredning af den faglige samordning samt etablering af visiteret 

skadeklinik ved Regionshospitalet Ringkøbing. 

Behovet for reorganisering indenfor ortopædkirurgien er endvidere aktualiseret af ændringerne 

i den lægelige videreuddannelse. 

Reorganiseringen indenfor ortopædkirurgien indebærer følgende: 

Alle traumepatienter modtages ved Regionshospitalet Herning. 

I tidsrummet kl. 08.00 – 22.00 alle ugens dage modtages øvrige akutte ortopædkirurgiske 

patienter fra det nordlige optageområde på Regionshospitalet Holstebro 

og hele døgnet på alle ugens dage modtages øvrige akutte ortopædkirurgiske patienter 

fra den sydlige del af optageområdet ved Regionshospitalet Herning. 

Regionshospitalet Herning modtager alle akutte ortopædkirurgiske patienter i 

tidsrummet kl. 22.00 – 08.00 alle ugens dage. 

Der vil være døgnåben visiteret skadestue ved Regionshospitalet Herning. 

Der vil være ortopædkirurgbetjent skadestue ved Regionshospitalet Holstebro i 

tidsrummet kl. 08.00 – 22.00 ved Regionshospitalet Holstebro. I tidsrummet kl. 

22.00 –08.00 vil skadestuen i Holstebro være betjent af behandlersygeplejerske 

og vagtlæge med ortopædkirurgisk back-up i Herning. 

Der vil være visiteret skadeklinik betjent med behandlersygeplejerske og med 

lægelig back-up ved Regionshospitalet Ringkøbing med åbningstid 08.00 – 22.00 

alle ugens dage. 

Rygkirurgien vil blive lukket pr. 1.1.2008 på grund af mangel på speciallæger. 

Samtlige knæalloplastikoperationer vil blive samlet på Regionshospitalet Holstebro. 

Derudover vil de elektive funktioner blive samlet på de to matrikler i henhold til 

tidligere udarbejdet plan for specialets udvikling. 

Regionshospitalet Ringkøbing skal fortsat have status som dagkirurgisk enhed for 

ortopædkirurgiske patienter samt varicepatienter. 


40

Som noget specielt vil der blive etableret en mulighed for i helt særlige og kritiske 

tilfælde, at traumepatienter kan indbringes til Regionshospitalet Holstebro med 

henblik på primær behandling og stabilisering forud for videre transport til endeligt 

behandlingssted. 

Der vil ikke umiddelbart være behov for ændringer i den aktuelle sengekapacitet 

ved de to Regionshospitaler. 

./. Til grund for beslutningen er der udarbejdet to rapporter i regi af Hospitalsenheden Vest. 

Begge rapporter vedlægges. Rapporten vedrørende Ortopædkirurgiens fremtidige organisering 

og rapporten vedrørende Kirurgiens fremtidige organisering. Rapporterne er i 

øjeblikket i høring hos LMU’er og HMU i Hospitalsenheden Vest og skal behandles på møder 

i LMU, HMU den 2., 3. og 7. januar 2008. Høringssvar vil blive omdelt på Forretningsudvalgsmødet. 


41

1-01-72-17-07 

15. Udvidet lænderygudredning 

Resumé 

Der har i tidligere Ringkjøbing, Viborg, Vejle og Århus Amt været forsøgsordninger med 

udvidet lænderygundersøgelse. Ordningen har alle steder været en succes, hvorfor Regionsrådet 

efter anbefaling fra Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet den 2. maj 

2007 besluttede at videreføre ordningen frem til den 1. april 2009. 

I Samarbejdsudvalgets beslutning om at anbefale videreførelsen af ordningen lå der, 

efter fysioterapeuternes opfattelse, også en godkendelse af et epikrisehonorar på 200 kr. 

pr. udredning pr. deltager i hele projektperioden. Epikrisehonoraret var ikke medtaget i 

sagsfremstilling og beslutning i Regionsrådet, hvilket fysioterapeuterne efterfølgende har 

gjort indsigelse imod. Samarbejdsudvalget har derfor anbefalet at genfremsende sagen 

til Forretningsudvalget og Regionsrådet. 

Forretningsudvalget indstillede i mødet den 4. december 2007, 

at Regionsrådets beslutning af 2. maj 2007 fastholdes, således at fysioterapeuterne 

ikke får epikrisehonorar i projektperioden frem til den 1. april 2009. 

Birgit Jonassen og Jonas Dahl var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Beslutning 

Forretningsudvalget indstiller, at fysioterapeuterne skal have epikrisehonorar i projektperioden 

frem til den 1. april 2009, hvilket svarer til en udgift på ca. 200.000 kr. årligt. 

Anne V. Kristensen, Gunhild Husum, Anna Marie Touborg, Viggo Nielsen og Aleksander 

Aagaard var forhindreti at deltage i sagens behandling. 


På Regionsrådets møde den 12. december 2007 blev sagen tilbagesendt til Forretningsudvalget. 

Der har i tidligere Ringkjøbing, Viborg, Vejle og Århus Amt været forsøgsordninger med 

udvidet lænderygundersøgelse. Ordningen har alle steder været en succes, hvorfor Regionsrådet 

efter anbefaling fra Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet den 2. maj 

2007 besluttede at videreføre ordningen frem til den 1. april 2009. 

I Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdets beslutning om at anbefale videreførelsen 

af ordningen lå der, efter fysioterapeuternes opfattelse, også en godkendelse af et særskilt 

epikrisehonorar på 200 kr. pr. udredning pr. deltager i hele projektperioden. En 

epikrise er i denne sammenhæng et sammendrag af sygehistorien og den udvidede ry- 


42

gundersøgelse, og denne har en særlig vægt i forbindelse med udvidet lænderygudredning, 

fordi der ofte vil være tale om komplekse problemstillinger, som skal videreformidles 

/ viderevisiteres til andre sundhedsfaglige professioner. 

Administrationen deler ikke opfattelsen af, at der indeholdt i samarbejdsudvalgets beslutning 

var et særskilt honorering for udarbejdelse af epikriser. Dette afspejler sig af 

sagsfremstilling til - og beslutning i Regionsrådet den 2. maj 2007. 

Årsagen til misforståelsen omkring epikrisehonoraret er, at der til dagsordenpunktet på 

Samarbejdsudvalgsmødet den 26. marts 2007 var vedlagt to bilag, hvoraf det af det ene 

fremgik, at der som del af honoreringen indgik et epikrisehonorar på 200 kr. pr patient. 

Idet epikrisehonoraret ikke blev nævnt på mødet, og derfor ikke blev indskrevet i beslutningen, 

har administrationen ikke medtaget dette honorar i de beregninger, som ligger 

til grund for Regionsrådet i Region Midtjyllands beslutning den 2. maj 2007 om at 

videreføre forsøgsordningen. 

./. De praktiserende fysioterapeuters repræsentanter i samarbejdsudvalget har i et notat 

fra november 2007 nærmere redegjort for, hvorfor de finder det afgørende, at de får 

epikrisehonorering. I notatet henvises til en række bilag, som illustrerer det administrative 

arbejde forbundet med den udvidede lænderygundersøgelse. Bilagsmaterialet er 

imidlertid af en mere teknisk karakter. Efter aftale med fysioterapeuterne er de ikke vedlagt 

dagsordenen, men beror på sagen. 

Repræsentanterne for de praktiserende fysioterapeuter redegør i notatet for, at de er 

bekymrede for, at de praktiserende fysioterapeuter vil melde sig ud af ordningen i tilfælde 

af, at de i resten af forsøgsordningen ikke modtager epikrisehonorar. Begrundelse 

herfor er, at honoraret for udvidet rygudredning ifølge de praktiserende fysioterapeuter 

ikke svarer til det store stykke arbejde, som de lægger i udredningen. 

Økonomi 

Ved Regionsrådets sidste behandling af sagen den 2. maj 2007 blev det skønnet, at der 

årligt ville blive undersøgt ca. 1.000 patienter. Dette ville medføre en årlig merudgift for 

Region Midtjylland på ca. 345.000 kr. Der er i bilaget nærmere redegjort for honoreringsmodellernes 

betydning for fysioterapeuternes incitamenter til at medvirke i ordningen. 

Det skønnes, at aktiviteten i forsøgsordningen holder sig inden for de økonomiske rammer, 

som tidligere er opstillet på området. Epikrisehonoreringen i resten af forsøgsordningen 

med det forudsatte aktivitetsniveau medfører derfor en ekstra omkostning for 

Primær Sundhed, Region Midtjylland på ca. 200.000 kr. årligt. 

Beslutter Regionsrådet at yde fysioterapeuterne epikrisehonoraret, kan merudgiften på 

200.000 kr. eventuelt finansieres via Primær Sundheds konto for fysioterapi, hvor der 

forventes et mindreforbrug i forhold til det budgetlagte. 

Samarbejdsudvalget på fysioterapiområdet besluttede på møde den 19. november 2007 

at anbefale, at de praktiserende fysioterapeuter i Region Midtjylland, som deltager i forsøgsordningen 

”udvidet lænderygundersøgelse”, modtager epikrisehonorering i resten af 

forsøgsordningen, som løber frem til den 1. april 2009. 


43

1-30-82-06-V 

16. Benyttelsesaftaler for 2008 mellem henholdsvis Region Nordjylland/Region 

Midtjylland og Region Syddanmark/Region Midtjylland samt samarbejde omkring 

komplicerede fødsler og børn mellem regionshospitalerne i Randers og 

Horsens 

Resumé 

Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland 

og Region Syddanmark udarbejdet oplæg til samarbejdsaftaler, som regulerer det 

overordnede samarbejde på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Aftalerne omfatter 

det somatiske område, og formålet er at sikre, at borgerne kan benytte sundhedstilbud 

på tværs af regionerne, ligesom aftalerne sikrer en større grad af budgetsikkerhed. 

Med baggrund i Akutplanen for Region Midtjylland lægges endvidere op til etableringen 

af et samarbejde mellem regionshospitalerne i Randers og Horsens vedrørende komplicerede 

fødsler og børn. Administrationen i Region Midtjylland lægger således op til, at et 

sådant samarbejde igangsættes i 2008. 


at benyttelsesaftalerne godkendes, 

at Regionshospitalet Randers med virkning fra 1. januar 2008 tilføres et budget 

svarende til Region Midtjyllands hidtidige udgift i Region Syddanmark på 27 mio. 

kr., og dermed overtager ansvaret for regionens udgifter til betjening af det 

pædiatriske område for Horsens og Hedensted kommuner, og at der inden for 

denne ramme afholdes samtlige udgifter, og 

at der med virkning fra 2010 fra Regionshospitalet Randers tilføres Region Midtjyllands 

centrale budget 7 mio. kr. årligt. 

Beslutning 


at benyttelsesaftalerne godkendes, 

at Regionshospitalet Randers med virkning fra 1. januar 2008 tilføres et budget svarende 

til Region Midtjyllands hidtidige udgift i Region Syddanmark på 27 mio. kr., og dermed 

overtager ansvaret for regionens udgifter til betjening af det pædiatriske område for 

Horsens og Hedensted kommuner, og at der inden for denne ramme afholdes samtlige 

udgifter, 

at der med virkning fra 2010 fra Regionshospitalet Randers tilføres Region Midtjyllands 

centrale budget 7 mio. kr. årligt, og 


44

at direktionen bemyndiges til at forhandle benyttelsesaftalen med Region Syddanmark 

endeligt på plads. 


Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 


Den overordnede målsætning med benyttelsesaftalerne for 2008 er at fremme samarbejdet 

og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af regionerne. Det væsentligste 

sigte er hensynet til den enkelte patient. Det skal kontinuerligt tilstræbes, at den enkelte 

patient gives den bedst mulige behandling og omsorg på tværs af regionsgrænserne. 

Benyttelsesaftalerne for 2008 er en videreførsel af benyttelsesaftalerne for 2007, hvor 

det centrale omdrejningspunkt var at angive retningslinier for behandling og afregning af 

denne på tværs af regionerne på den somatiske del af sundhedsområdet. Formålet er at 

tilgodese den bedst mulige service for patienter og borgere, ligesom formålet er at sikre 

en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet. 

Administrationen i Region Midtjylland har i samarbejde med henholdsvis Region Nordjylland 

og Region Syddanmark udarbejdet to benyttelsesaftaler, én benyttelsesaftale mellem 

Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2008 samt én benyttelsesaftale mellem 

Region Midtjylland og Region Syddanmark for 2008. I det følgende skitseres indholdet 

i de to benyttelsesaftaler kort. 

Benyttelsesaftalen mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland 

./. Som det fremgår af vedlagte benyttelsesaftale mellem Region Nordjylland og Region 

Midtjylland , omfatter aftalen patientbehandling på det somatiske område. Aftalen indeholder 

tillige hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs 

af regionerne samt aftaler om samarbejdssygehuse mellem de to regioner. 

Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter 

fra Region Nordjylland i 2008 at udgøre ca. 483 mio. kr. – således 243 mio. kr. i 

indtægt for den højt specialiserede behandling og 240 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. 

Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region Midtjylland 

i Region Nordjylland i 2008 skønnes i alt at udgøre ca. 219 mio. kr. - således 

ca. 168 mio. kr. for den højt specialiserede behandling og ca. 51 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen. 

Benyttelsesaftalen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland 

./. Vedlagte benyttelsesaftale for 2008 mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland 

omfatter patientbehandling på det somatiske område. Indholdet i denne aftale er i 

store træk identisk med indholdet på somatikområdet i aftalen med Region Nordjylland. 

Som det fremgår af aftalen skønnes Region Midtjyllands indtægter for behandling af patienter 

fra Region Syddanmark for 2008 at udgøre ca. 468 mio. kr. - således ca. 362 

mio. kr. i indtægt for den specialiserede behandling og 106 mio. kr. i indtægt for hovedfunktionsbehandlingen. 

Region Midtjyllands udgifter til behandling af patienter fra Region 

Midtjylland i Region Syddanmark i 2008 skønnes i alt at udgøre ca. 526 mio. kr. - 

således ca. 67 mio. kr. for den specialiserede behandling og ca. 459 mio. kr. for hovedfunktionsbehandlingen. 


45

Aftalen er ikke forhandlet endeligt på plads med Region Syddanmark, hvorfor der kan 

forekomme mindre ændringer. Det foreslås, at Direktionen gives bemyndigelse til at forhandle 

aftalen endeligt på plads. 

Etablering af et samarbejde mellem regionshospitalerne i Randers og Horsens 

Af Akutplanen for Region Midtjylland fremgik det blandt andet, at Regionshospitalerne i 

Randers og Viborg skal samarbejde omkring komplicerede fødsler og børn. Baggrunden 

herfor er, at borgerne i den sydøstlige del af Region Midtjylland i dag ikke har et pædiatrisk 

sygehustilbud inden for regionen – hverken når det gælder akutte indlæggelser eller 

neonatal service i forhold til Regionshospitalet Horsens som fødested. Regionshospitalet 

Skejby, som har den nærmeste børneafdeling, har ikke den nødvendige kapacitet til at 

kunne udvide sit optageområde med Horsens/Hedensted. Således er børn og forældre i 

området henvist til betjening på Børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvilket er organisatorisk 

uhensigtsmæssigt og samtidig vil der være økonomiske fordele for Region Midtjylland 

ved at lade behandlingen foregå i egen region. 

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der sker en øgning af kapaciteten på især 

Regionshospitalet Randers, og i et vist omgang også på Regionshospitalet Horsens. Det 

forventes, at denne øgning af kapaciteten vil kunne finansieres af det sparede forbrug på 

Børneafdelingen på Kolding Sygehus. Den nuværende helårsudgift (skønnet for 2007) til 

behandling af børnene fra Horsens og Hedensted er ca. 27 mio. kr. pr. år. 

Det er dog nødvendigt at betragte 2008 og 2009 som en opbygningsfase under ét, hvilket 

medfører, at der kan være et merforbrug på Regionshospitalet Randers i 2008, som 

først udlignes i 2009. Der er behov for en opbygning af driftsorganisationen på børneafdelingen 

i Randers i løbet af 2008, som først kan forventes at give fuld reduktionseffekt 

på forbruget i Kolding i 2009. Ligeledes er der behov for at foretage en række bygningsmæssige 

tilpasninger i Randers for at skabe den nødvendige kapacitet på Børneafdelingen. 

Med henblik på at sikre borgerne i den sydøstlige del af Region Midtjylland 

(Horsens/Hedensted) pædiatrisk betjening i egen region foreslås følgende for 2008 og 

2009: 

At Regionshospitalet Randers tilføres et budget svarende til Region Midtjyllands hidtidige 

udgifter i Region Syddanmark på ca. 27 mio. kr. og dermed overtager ansvaret for regionens 

udgifter til betjening af det pædiatriske område for Horsens og Hedensted kommuner, 

og at der inden for denne ramme afholdes følgende udgifter: 

Udgifter til drift i forbindelse med behandling af børn afholdes af Randers. 

Udgifterne i forbindelse med den del af behandlingen som i overgangsperioden 

fortsat finder sted på Kolding Sygehus. 

Udgifter til ombygning og anskaffelse af apparatur og inventar i Randers (og i et 

mindre omfang Horsens), i alt ca. 6,1 mio. kr. 

For 2010 og fremad skønnes det, at der vil være et økonomisk bidrag til Region Midtjyllands 

centrale budget på 7 mio. kr. pr. år. Derfor foreslås det, at der indarbejdes en forudsætning 

herom i budgettet for overslagsårene fra 2010 og fremad. 


46

1-30-90-06-V 

17. Idékatalog - Sundhedsbetjening af borgerne i Skive og Omegn 

Resumé 

I forbindelse med overvejelser om en ny hospitalsstruktur foranledigede borgmester 

Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, 

der fik i opdrag at beskrive, hvilke sundhedsmæssige tilbud, der i fremtiden 

kunne gives til borgere i Skive og omegn. Arbejdsgruppen har på baggrund heraf udarbejdet 

et idékatalog: "Sundhedsbetjening af borgerne i Skive og omegn". 


at idékataloget godkendes som udgangspunkt for det videre arbejde med etablering 

at et sundhedshus på Regionshospitalet Skive. 

Beslutning 



Aagaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 


I forbindelse med overvejelser om en ny hospitalsstruktur foranledigede borgmester 

Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen, at der den 7. maj 2007 blev 

nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i tre grundscenarier fik i opdrag at beskrive, 

hvilke sundhedsmæssige tilbud, der i fremtiden kunne gives til borgerne i Skive 

og omegn. Målsætningen var at imødekomme de udfordringer og muligheder for synergieffekt, 

som en ny struktur giver for kommune, region, privat praktiserende læger og 

praktiserende terapeuter. 

./. På baggrund af kommissoriet fremlagde Arbejdsgruppen vedr. sundhedsbetjeningen i 

Skive og Omegn på møde den 12. september 2007 sit idékatalog. 

Idékataloget beskriver en række mulige fremtidige aktiviteter på Regionshospitalet Skive. 

Der er både beskrevet mulige regionale og kommunale aktiviteter samt peget på 

mulige synergieffekter ved at samle disse tilbud i samme hus som nogle af de alment 

praktiserende læger. 

På mødet mellem borgmester Flemming Eskildsen og regionsrådsformand Bent Hansen 

var der enighed om, at idékataloget var et godt udgangspunkt for et videre arbejde, og 

det besluttedes derfor at igangsætte en politisk og administrativ proces i såvel Skive 

Kommune som Region Midtjylland med henblik på at konkretisere, hvilke elementer fra 


47

idékataloget, der realistisk og med fordel kan placeres på Regionshospitalet - samt afdække 

eventuelle yderligere forslag. 

Det fremgår af forliget om akutplanen, at Regionsrådet "... noterer sig, at der er igangsat 

et udredningsarbejde omkring etableringen af et muligt sundhedshus på Regionshospitalet 

Skive. Regionsrådet vil fremme dette arbejde med henblik på at Regionshospitalet 

Skive kan udvikles med udgangspunkt i sundhedstankegangen, således som man 

lokalt har drøftet det..." 

Den konkrete planlægning i forbindelse med etableringen af et sundhedshus afventer 

den administrative og politiske behandling i begge organisationer samt udfaldet af den 

politiske behandling af såvel akutplanen som specialeplanen. Af hensyn til de alment 

praktiserende læger i Skive Kommune, der står overfor for en række lægedækningsmæssige 

udfordringer, besluttedes det dog at tage skridt til omgående nedsættelse af en 

arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik i opdrag - i samarbejde med en arkitekt, at udarbejde 

tegninger, der disponerer og visualiserer, hvorledes der kan skabes attraktive fysiske 

rammer for almen praksis på regionshospitalet i Skive. 

Baggrunden herfor er at Skive lægedækningsmæssigt er kendetegnet af, at der i de 

kommende år er et betydeligt rekrutteringsbehov i området. Ved en samling af et antal 

læger er det vurderingen at der er mulighed for at der kan ske en organisatorisk udvikling 

i retning af Region Midtjyllands målsætninger. Det vil sige i retning af større 

praksisenheder. Ved udarbejdelsen af arkitekttegninger skal disponeringen af de fysiske 

rammer tage højde for, hvorledes der kan skabes en sammenhængende sundhedsindsats, 

hvor der kan arbejdes tværfagligt og tværsektorielt i retning af et integreret 

sundhedsvæsen. 

Århus Arkitekterne er af administrationen blev bedt om at udarbejde tegninger. Tegningerne 

blev fremlagt på møde den 13. december 2007, og præsenteret for lægerne i Skive 

den 7. januar 2008. 


48

1-30-14-06-V 

18. Bevilling af driftstilskud til Patientforeningernes Information - Vest 

Resumé 

Patientforeningernes Information Vest har fremsendt ansøgning om driftstilbud på kr. 

400.000 årligt. Efter aftale med Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, 

Lemvig og Struer kommuner er beløbet fordelt med 50 % til Region Midtjylland og 50 % 

til kommunerne. 


at det godkendes, at der af Region Midtjyllands midler til fællesprojekter med 

kommunerne bevilges 200.000 kr. i 2008 under forudsætning af, at Patientforeningernes 

Information Vest fremsender regnskab for perioden 1. januar 2008 - 

31. december 2008. 

Beslutning 


Anne V. Kristensen, Gunhild Husum, Anna Marie Touborg, Viggo Nielsen, Aleksander Aagaard 

og Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling. 


Patientforeningernes Information – Vest (PI-Vest) har til mødet den 6. juni 2007 i Styregruppen 

vedr. sundhedsaftaler fremsendt ansøgning om tilskud til den videre drift efter 

1. juli 2007. PI – Vest har beregnet sine årlige driftsudgifter til 400.000 kr. Beløbet dækker 

aflønning af koordinator, husleje, administrations- og repræsentationsudgifter m.m. 

PI – Vest arbejder for at formidle information mellem patientforeninger, patienter og 

fagligt personale. Med et tæt samarbejde mellem 74 patientforeninger i den vestlige del 

af Region Midtjylland har PI – Vest etableret et stort netværk af patientforeninger med 

det sigte at informere og undervise patienter – herunder kronisk syge. PI – Vest har til 

huse på Regionshospitalet i Herning og Holstebro. 

Efter aftale truffet på Styregruppemøde den 6. juni 2007 har Region Midtjylland fremsendt 

ansøgning om kommunal medfinansiering af den videre drift af PI - Vest fra 1. juli 

2007 og fremefter til Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og 

Struer kommuner. 

PI – Vests driftsudgifter fra 1. juli 2007 søges ligeligt delt mellem kommunerne og Region 

Midtjylland og kommunernes andel beregnes som deres objektive andel set i forhold 

til indbyggerantal. 


49

Region Midtjylland har med det formål at sikre PI-Vest viden og kompetencer finansieret 

driften af PI – Vests virksomhed i 1. halvdel af 2007. I 2. halvdel af 2007 

har Administrationen truffet aftale med de 6 kommuner om en fordeling af driftsudgifterne 

med 50 % til kommunerne og 50 % til Region Midtjylland. Det vil sige i alt 

260.000 kr. til Region Midtjylland i 2007. Finansieringen er sket af midler til fællesprojekter 

med kommunerne. 

Alle kommunerne har meddelt tilsagn om medfinansiering fra 2. halvår af 2007 og i 2008 

under forudsætning af, at PI-Vest fremsender regnskab for det foregående år samt at: 

1) der sker beløbsreduktion, hvis PI-Vest skulle modtage støtte andetsteds fra end de 

nævnte kommuner og Region Midtjylland, 

2) der sker en evaluering i efteråret 2008, 

3) der skal være en lokal forankring via "mødestedet" på Sundhedscenter Vest, 

4) PI-Vest søger midler ved private fonde m.v. 

5) kommunerne kan trække på PI-Vests viden og 

6) der senere laves en vurdering af finansieringen af PI-Vest. 


50

1-30-72-115-07 

19. Delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet 

Resumé 

Som led i den samlede praksisplanlægning på speciallægeområdet er der udarbejdet 

delpraksisplaner for øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet. Delpraksisplanerne forventes 

alene at omhandle faglige og kvalitetsmæssige aspekter, idet de økonomiske og 

budgetmæssige konsekvenser af gennemførelse af anbefalingerne vil blive forelagt til 

politisk godkendelse i takt med, at der udarbejdes konkrete forslag. Når den politiske 

forelæggelse ikke afventer en samlet plan for samtlige praksisspecialer, skyldes det et 

ønske om så hurtigt som muligt at få skabt et grundlag for realisering af nogle af de anbefalinger, 

der er indeholdt i delpraksisplanerne, herunder flytning af visse opgaver fra 

hospitalerne til praksissektoren. 


at udkastene til delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet 

godkendes, og 

at økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af gennemførelse af delpraksisplanernes 

anbefalinger forelægges til politisk godkendelse i takt med, at der 

udarbejdes konkrete forslag. 

Beslutning 





Efter overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS skal regionerne 

udarbejde en praksisplan i hver valgperiode. 

I regi af speciallægesamarbejdsudvalget er der iværksat et arbejde med henblik på at 

udarbejde denne plan. Arbejdet er tilrettelagt således, at der for hvert lægeligt speciale, 

som er repræsenteret på praksisområdet i Region Midtjylland, nedsættes en arbejdsgruppe, 

der udarbejder en delpraksisplan for det pågældende speciale. I arbejdsgrupperne 

deltager repræsentanter for de praktiserende speciallæger, hospitalerne, en cheflæge 

(formand) samt sundhedsadministrationen. 

Delpraksisplanerne forventes alene at omhandle faglige og kvalitetsmæssige aspekter, 

idet de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af gennemførelse 


51

af anbefalingerne vil blive forelagt til politisk godkendelse i takt med, at der udarbejdes 

konkrete forslag. 

./. Der foreligger nu udkast til delpraksisplaner for 2 specialer. Udkastene er vedlagt. Det 

drejer sig om udkast til praksisplan for øre-næse-halsspecialet og udkast til praksisplan 

for øjenlægespecialet. Udkastene er drøftet i samarbejdsudvalget, som anbefaler de 2 

delpraksisplaner til politisk godkendelse i regionsrådet. 

I underarbejdsgrupperne har der især været fokus på arbejdsdeling og samarbejde mellem 

praksissektoren og hospitalerne. På baggrund af analyserne og drøftelserne i grupperne 

er der i overensstemmelse med regionsrådets hensigtserklæring om flytning af 

konkrete opgaver fra hospitalerne til praksissektoren formuleret en række anbefalinger 

om bl.a. flytning af opgaver under visse forudsætninger. 

Når den politiske forelæggelse ikke afventer en samlet plan for samtlige praksisspecialer, 

skyldes det et ønske om så hurtigt som muligt at få skabt et grundlag for realisering af 

nogle af de anbefalinger, der er indeholdt i delpraksisplanerne, herunder flytning af visse 

opgaver fra hospitalerne til praksissektoren. 


52

1-30-72-115-07 

20. Operationer for grå stær hos praktiserende speciallæger 

Resumé 

Det foreslås at der indgås aftaler med flere praktiserende øjenlæger om operationer for 

grå stær, og at de eksisterende aftaler opsiges for bl.a. at tilbyde de praktiserende øjenlæger 

ensartede vilkår. 

Tilbud om aftaler om operationer for grå stær vil være et godt rekrutteringsinstrument i 

forhold til øjenlægepraksis. Målet med indgåelse af flere aftaler er dels at opnå mere 

fordelagtige vilkår for regionen, dels at minimere eller helt afskaffe behovet for omvisitation 

af patienter med behov for operation for grå stær, herunder omvisitation til privathospitaler. 

Det vurderes, at en gennemførelse af forslaget under givne forudsætninger vil være udgiftsneutralt 

eller i bedste fald vil medføre lavere udgifter pr. operation set under et. 


at administrationen bemyndiges til at forhandle aftaler med de praktiserende øjenlæger 

på de skitserede vilkår, og 

at forhandlingsresultatet forelægges Forretningsudvalget til endelig godkendelse. 

Beslutning 





I delpraksisplanen for praktiserende øjenlæger anbefales det, at der indgås aftaler om 

operationer for grå stær med flere praktiserende øjenlæger. For at sikre en høj faglighed 

i både speciallægepraksis, hospitalsvæsen og i uddannelse af yngre læger, anbefales det 

endvidere, at dette sker på en måde, så det sikres, at alle opererende øjenlæger både i 

praksis og på hospitalerne gennemfører mindst 300 operationer årligt. Udlægning af grå 

stær til speciallægepraksis sker under forudsætning af, at de praktiserende øjenlæger er 

konkurrencedygtige. 

Over en årrække er udviklingen gået i retning af, at der generelt gennemføres et stigende 

antal operationer for grå stær, og at andelen heraf som udføres hos praktiserende 

speciallæger eller på private hospitaler eller klinikker ligeledes er stigende. 


53

I 2006 blev der foretaget godt 9.000 operationer for grå stær på borgere fra det nuværende 

Region Midtjylland. Tidligere skønnede man, at antallet af operationer, der årligt 

var behov for, svarede til 0,6 % af en given befolkning. Skønnet er senere forøget, og 

behovet forventes i løbet af nogle år at udgøre ca. 1 % af befolkningen. Det fremtidige 

behov vil således være godt 12.000 operationer om året i Region Midtjylland 

Der er aktuelt indgået aftale med 9 øjenlægepraksis i Region Midtjylland om operationer 

for grå stær. Vilkårene i de 9 aftaler er forskellige bl.a. afhængigt af, hvilket af de tidligere 

amter, der har indgået aftalerne. I de 5 af aftalerne er praksis pålagt et maksimalt 

antal operationer på 200 - 250, der kan udføres pr. år. I de 4 af aftalerne er der intet 

maksimum. Dertil varierer den honorering, øjenlægerne får pr. operation mellem ca. 

5.400 kr. og 7.000 kr., ligesom der er forskellige opsigelsesvarsler og løbetid på aftalerne 

(2 af aftalerne er indgået indtil til 2013 og 2015). 

Der har endvidere i amterne været forskellige visitationsmønstre. I det tidligere Århus 

Amt visiterede speciallægerne patienter med grå stær til hospitalet, der tilbagevisiterede 

til de praktiserende øjenlæger med hvem, der er indgået aftaler. I Ringkøbing og Viborg 

amter var denne omvisitering ikke nødvendig. Til gengæld indeholder aftalerne et maksimalt 

antal operationer pr. år. 

Den samlede operationskapacitet i henholdsvis øjenlægepraksis og på hospitalerne har 

ikke været tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen. Et betydeligt antal patienter har derfor 

udnyttet det udvidede fri sygehusvalg og er blevet opereret på privathospitaler eller – 

klinikker. 

Med henblik på at anvende de eksisterende speciallægeressourcer i Region Midtjylland så 

optimalt som muligt og med det mål, at der ikke bliver behov for at omvisitere patienter 

med behov for operation for grå stær til privathospitaler foreslås det, at der indgås aftaler 

om operationer med flere praktiserende øjenlæger. Det vil være en forudsætning, at 

opererende øjenlæger opfylder kravene om kvalifikationer og rutine, og at de har anskaffet 

det nødvendige udstyr. Det vil ligeledes være et krav, at øjenlægerne følger de i 

regionen fastsatte retningslinjer og standarder for operation for grå stær. 

Praktiserende øjenlæger vurderer, at de med det nuværende patientunderlag vil have 

grå stær patienter svarende til minimum 300 operationer om året. Det foreslås derfor, at 

de praktiserende øjenlæger, der indgår aftale om grå stær operationer, selv opererer de 

patienter, der naturligt søger deres praksis, med behov for operation for grå stær frem 

for at visitere til hospitalerne. 

Indtil det er muligt at indgå aftaler med tilstrækkeligt mange praktiserende øjenlæger til 

at de sammen med hospitalernes øjenafdelinger kan dække behovet for operationer for 

grå stær inden for en ventetid på 1 måned, vil der være behov for, at der kan omvisiteres 

patienter fra hospitalerne til de praktiserende øjenlæger, der har aftale. Det foreslås 

dog, at de praktiserende øjenlæger pålægges et maksimalt antal operationer på 500 om 

året. Dette for at sikre, at der i øjenlægepraksis også er tid til de mange øvrige patienter. 

Flere praktiserende øjenlæger, der enten lige har nedsat sig eller er i færd med at overtage 

eksisterende praksis, har vist interesse for at udføre grå stær operationer, og det 

må forventes, at også fremover vil tilbud om aftale for operationer for grå stær betragtes 

som et godt rekrutteringsinstrument til speciallægepraksis. 


54

Der vil fortsat være praktiserende øjenlæger, som ikke ønsker at operere for grå stær. 

Disse vil kunne henvise patienter til hospitalernes øjenafdelinger, og derved vil det kunne 

sikres, at de opererende øjenlæger på hospitalerne også vil komme til at udføre minimum 

300 operationer om året. 

Det vil efter en passende periode blive evalueret, om patientstrømmene til de praktiserende 

og til hospitalerne er som forventet. Der vil i aftalerne blive indarbejdet klausuler, 

som muliggør styring af patientstrømme i fald de ikke måtte leve op til det forventede. 

Det er administrationens opfattelse, at de praktiserende øjenlæger bør tilbydes et honorar, 

som ligger væsentligt under drg-prisen på de offentlige hospitaler, og at honoraret 

ikke kan overstige det honorar, som bliver aftalt mellem Danske Regioner og privathospitalerne. 

Dermed sikres det, at de operationer for grå stær, der udføres af praktiserende 

øjenlæger ikke bliver dyrere end operationer på de offentlige hospitaler og på privathospitalerne, 

men i bedste fald billigere set under et. 

Det er desuden Administrationens opfattelse, at de eksisterende aftaler med praktiserende 

øjenlæger bør opsiges til udløb hurtigst muligt samtidig med, at øjenlægerne får 

tilbudt de nye vilkår. I forhold til allerede indgåede aftaler, der har meget lang opsigelsesvarsel, 

vil disse blive forsøgt genforhandlet, idet det for operatøren kan være attraktivt 

med en større volumen, end det i de eksisterende aftaler forudsatte. 

Når det forudsættes, at patienter, der henvises til operation for grå stær, men som ikke 

kan tilbydes operation inden for en måned på et offentligt hospital eller hos de praktiserende 

øjenlæger, der for indeværende er aftaler med, vil blive opereret på privathospitaler, 

vil en gennemførelse af forslaget være udgiftsneutralt eller i bedste fald medføre 

lavere udgifter pr. operation. 


55

1-30-72-115-07 

21. Rekruttering af øjenlæge til øjenlægepraksis i Skive 

Resumé 

I forbindelse med at en praktiserende øjenlæge i Skive, vil afhænde sin praksis, er der 

en anden øjenlæge, som er interesseret i at købe hans praksis, hvis der gives mulighed 

for at operere grå stær patienter. 


at administrationen bemyndiges til at indlede forhandling med den interesserede 

øjenlæge, og 

at administrationen får mandat til at indgå aftale med den interesserede øjenlæge, 

om operation af egne patienter for grå stær, på de vilkår, det forventes, at blive 

gældende for kommende aftaler med praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland. 

Beslutning 





Øjenlæge FK i Skive, har gennem flere år forgæves forsøgt at sælge sin praksis. 

Der er nu kommet en henvendelse fra en anden øjenlæge, PJ, som i dag har praksis i 

Holstebro, om, at han under visse forudsætninger er interesseret i at overtage klinikken. 

På lidt længere sigt ønsker han at afhænde sin nuværende praksis i Holstebro (formentlig 

inden for en periode på 3-5 år). 

Han vil etablere øjenlægeklinik i Skive i tidssvarende, centralt beliggende, handicapvenlige 

lokaler, hvorfra han vil behandle Skive-patienter alle eftermiddage. Han forestiller 

sig, at Holstebro-patienter vil blive betjent alle formiddage. 

Hvis der etableres et sundhedshus i Skive, har dette hans interesse. 

Endvidere ønsker han at operere for grå stær. 

Med henblik på at anvende de eksisterende speciallægeressourcer i Region Midtjylland så 

optimalt som muligt og dermed begrænse antallet af omvisitationer af patienter med grå 


56

stær til privathospitaler foreslås det i delpraksisplanen for praktiserende øjenlæger, at 

der indgås aftaler om operationer med flere praktiserende øjenlæger, end det er tilfældet 

i dag. 

I den forbindelse har administrationen udarbejdet forslag til den fremtidige organisering 

af operationer for grå stær, hvori der foreslås, at de praktiserende øjenlæger, som indgår 

aftaler, selv opererer de patienter, der naturligt søger deres praksis med behov for 

operation for grå stær frem for at visitere disse til hospitalerne. 

Da øjenlæge FK af det det tidligere Viborg Amt blev lovet en grå stær kvote i forbindelse 

med et konkret forsøg på salg af praksis, har samarbejdsudvalget for praktiserende speciallæger 

fundet det rimeligt, at administrationen undersøger, om der kan indgås en aftale 

om operationer for grå stær med øjenlæge PJ inden for de rammer og præmisser, 

der vil blive lagt til grund i det kommende plangrundlag på området. 

Hvis ikke det lykkes øjenlæge FK at afhænde sin praksis til øjenlæge PJ, må det frygtes, 

at øjenlægepraksis i Skive ikke kan videreføres. Derfor er samarbejdsudvalget indstillet 

på at give PJ tilladelse til at praktisere i både Holstebro og Skive. 

Gennemførelse af forslaget forventes at være udgiftsneutralt, idet der opereres mange 

patienter med grå stær under udvidet frit sygehusvalg på tilsvarende eller dyrere honorarvilkår. 


57

1-30-72-115-07 

22. Opgradering af ørelægedelepraksis til 2 fuldtidspraksis 

Resumé 

Det foreslås, at et ledigt ørelægeydernummer i Grenaa flyttes til Randers og tildeles en 

delepraksis således, at denne opgraderes til en praksis med to fuldtidspraktiserende ørelæger. 

Når det anbefales at tildele Øre-Næse-Hals klinikken det ledige ydernummer, 

skyldes det for det første, at en væsentlig del af praksis’ patientgrundlag kommer fra 

Djursland, for det andet at klinikken leverer ydelser ud over det normale for et fuldtidsydernummer 

og for det tredje, at klinikken har tilbudt sig som tutorpraksis for læger 

under videreuddannelse. Endvidere vil udvidelsen med et ydernummer kunne ske uden, 

at der skal rekrutteres en ny speciallæge, hvilket er vanskeligt på grund af speciallægemangelen. 

Endelig forventes det, at forøgelsen af kapaciteten vil kunne medføre en vis 

udflytning af hospitalsydelser, således som det anbefales i den foreslåede delpraksisplan 

for øre-, næse-, halsområdet. 


at et ledigt ørelægeydernummer fra Grenaa flyttes til Randers og tildeles ørelæger 

BK og ST således, at deres praksis opgraderes til to fuldtidspraktiserende speciallæger, 

og 

at den beregnede merudgift på 2,4 mio. kr. årligt afholdes af den i budget 2008 

afsatte pulje til forøgelse af aktiviteten på speciallægeområdet. 

Beslutning 





Øre-Næse-Hals klinikken i Randers ved speciallægerne BK og ST fungerer i dag som en 

delepraksis med ét ydernummer. Det vil sige, at de sammen driver en fuldtidspraksis. 

Da de begge arbejder på fuld tid i deres speciallægepraksis, ønsker de endnu et ydernummer, 

så knækgrænserne ikke nås tidligt på året. Knækgrænser er betegnelse for en 

omsætningsbegrænsning, hvor der foretages en reduktion i speciallægens honorarudbetaling, 

når omsætningen overstiger visse fastlagte grænser. Ved en omsætning på ca. 

3,1 mio. reduceres med 25 % og ved ca. 3,6 mio. reduceres med 40 %. 

I dag er der i Grenaa et ørelæge ydernummer, der har været ledigt siden 2000. 


58

Det vurderes, at det i det konkrete tilfælde vil være hensigtsmæssigt og sagligt at flytte 

det ledige ydernummer fra Grenaa til Øre-Næse-Hals klinikken i Randers. 

Når det anbefales at tildele Øre-Næs-Hals klinikken det ledige ydernummer, skyldes det 

for det første, at en væsentlig del af praksis’ patientgrundlag kommer fra Djursland, for 

det andet at klinikken leverer ydelser ud over det normale for et fuldtidsydernummer og 

for det tredje, at klinikken har tilbudt sig som tutorpraksis for læger under videreuddannelse. 

Endvidere vil udvidelsen med et ydernummer kunne ske uden, at der skal rekrutteres 

en ny speciallæge, hvilket er vanskeligt på grund af speciallægemangelen. Endelig 

forventes det, at forøgelsen af kapaciteten vil kunne medføre en vis udflytning af hospitalsydelser, 

således som det anbefales i den foreslåede delpraksisplan for øre-, næse-, 

halsområdet. 

Hvis forslaget vedtages agter administrationen at søge at indgå aftaler med de to speciallæger 

om udførelse af ydelser på områder, hvor der i dag finder en betydelig omvisitering 

sted til privathospitaler, eksempelvis CPAP-behandling af patienter, der lider af søvnapnø. 

Der er i budgettet for 2008 afsat 20 mio. kr. til en forøgelse af aktiviteten på speciallægeområdet, 

herunder gennemførelse af anbefalinger fra praksisplanlægningen. Det er 

realistisk at regne med, at en nyetableret ørelægepraksis, i hvert fald på sigt, vil nå op 

på en årlig omsætning i forhold til regionen på knap 3,2 mio. kr. svarende til den første 

såkaldte knækgrænse. En udvidelse af Øre-Næse-Hals klinikken i Randers vil dog næppe 

medføre merudgifter på 3,2 mio. kr., idet klinikken i forvejen har en årlig omsætning, 

der ligger væsentligt over det normale for en sådan praksis. I 2006 omsatte klinikken for 

godt 4,4 mio. kr., altså langt over både 1. og 2. knækgrænse. På grund af honorarfradragene 

som følge heraf var Århus Amts udgift til klinikken knap 4,0 mio. kr. Med 

en forventet udgift på 6,4 mio. kr. til en praksis med to ydernumre kan merudgiften til 

den foreslåede flytning af det ledige ydernummer således fastsættes til 2,4 mio. kr. årligt. 

Det foreslås, at den beregnede merudgift på 2,4 mio. kr. årligt for en opgradering af den 

pågældende delepraksis til en praksis med to fuldtidspraktiserende speciallæger finansieres 

af den afsatte pulje til aktivitetsforøgelse på speciallægeområdet. 


59

1-10-2-1-06-V 

23. Orientering om revision af sundhedsaftalerne med kommunerne i Region 


Resumé 

Sundhedsaftalerne blev godkendt af Sundhedsstyrelsen i maj 2007. Samtidig enedes 

man om at alle regioner og kommuner reviderer deres aftaler og sender dem ind til godkendelse 

til oktober 2008. Arbejdet med revisionen påbegyndes for somatikkens vedkommende 

i januar 2008. Psykiatrien har påbegyndt revisionen i december 

2007. Administrationen forventer, at Sundhedskoordinationsudvalget kan godkende den 

reviderede generelle aftale den 30. april 2008. 


at orienteringen tages til efterretning. 

Beslutning 

Indstillingen blev vedtaget. 




De indgående sundhedsaftaler i Region Midtjylland blev den 26. maj 2007 godkendt af 

Sundhedsstyrelsen under forudsætning af, at der inden 1. oktober 2008 fremsendes reviderede 

sundhedsaftaler, hvor en række krav skal være opfyldte. 

Sundhedsstyrelsens bemærkninger er både generelle og specifikke. De generelle bemærkninger 

vedrører patient- og borgerinformation, sikring af koordination og styring af 

kapacitet og opfølgning af sundheds-aftalerne. Plan for dette arbejde udarbejdes af Regionalt 

Sundhedssamarbejde med efterfølgende drøftelse og godkendelse i kontaktudvalget 

for Sundhedsstyregruppen. 

./. De specifikke bemærkninger fra sundhedsstyrelsen omfatter den generelle sundhedsaftale 

med de 6 indsatsområder. Dette revisionsarbejde vil for somatikkens vedkommende 

foregå i 4 temagrupper (indlæggelse/udskrivelse, hjælpemiddelområdet, 

træningsområdet samt forebyggelse/sundhedsfremme) som ved udarbejdelsen af 1. 

udgave af de generelle sundhedsaftaler. Antal deltagere fra både fra kommunerne og 

hospitalsenhederne er dog reduceret ligesom de praktiserende læger er repræsenteret i 

alle for dem relevante grupper. Sammensætningen ser ud som følger: 1 kommunal repræsentant 

fra hver klynge (jf. notat af oktober 2007 om Klyngeinddeling og definition 

af ”klynger"), 2-3 repræsentanter fra hospitalerne, 1 repræsentant fra de praktiserende 

læger og 2-3 repræsentanter fra administrationen. Den konkrete Gruppesammensætning 


60

er på plads og grupperne påbegynder efter Tidsplan for revidering af Sundhedsaftaler 

2008 arbejdet i januar. 

./. Psykiatrien og somatikken foretager revisionen af sundhedsaftalerne i adskilte men 

parallelle forløb, med fælles dagsordenspunkter. Et notat af oktober 2007 om handleplan 

for psykiatriens arbejde med revision af sundhedsaftalerne er vedlagt som bilag. Psykiatrien 

påbegyndte deres revidering af aftalen allerede i december. Revideringen sker i 

regi af "den administrative styregruppe". 

./. For det somatiske område indgår i Handleplan for tilpasning af Sundhedsaftaler både 

forbedring og udvikling af sundhedsaftalerne, idet der er behov for udarbejdelse af en 

fælles forståelsesramme for begrebet ”færdigbehandlet på sygehus” samt en redigering 

af sundhedsaftalerne til et fælles let anvendeligt arbejds- og samarbejdsredskab for 

sundhedspersonale i primær og sekundær sektor. 

./. Desuden bliver der etableret to nye temagrupper, der får til opgave at udarbejde udkast 

til frivillige sundhedsaftaler for svangre, børn og unge og for indsatsen mod kronisk sygdom. 

Disse grupper fastsætter selv tidsfristen for deres arbejde. 

Temagrupperne forventes at kunne fremlægge deres bud på en revideret generel aftale 

for sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2008. 


61

1-01-72-43-07 

24. Orientering om hjerneskadesamråd i Region Midtjylland 

Resumé 

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 20. november 2007 en model 

for oprettelse af et hjerneskadesamråd i Region Midtjylland. 



Beslutning 





./. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 20. november 2007 vedlagte 

model for et hjerneskadesamråd i Region Midtjylland. 

Det fremgår af modellen, at hjerneskadesamrådets målgruppe afgrænses til at omfatte 

relativt pludseligt opståede skader, der kan tidsfæstes, og hvor årsagen kan beskrives 

som f.eks. blødninger, blodpropper, iltmangel, kvæstelser, tumorer og andre tilgrænsede 

lidelser. Der er ikke umiddelbart nogen aldersmæssig afgrænsning af målgruppen. 

Det er vigtigt at understrege, at samrådets opgave bør være at udstikke rammer og 

principper indenfor neurorehabiliteringsområdet. Hensigten er ikke, at samrådet skal 

varetage konkret sagsbehandling indenfor fagområdet. 

Hovedopgaverne for hjerneskadesamrådet er følgende: 

På et generelt og overordnet organisatorisk plan er det hjerneskadesamrådets 

opgave at bidrage til koordination og sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen i 

Region Midtjylland. Samrådets opgaver kunne i den forbindelse med fordel præciseres 

i de specifikke sundhedsaftaler mellem Region Midtjylland og hver af de 19 

kommuner. En af de første opgaver for samrådet kunne være at udstikke anbefalinger 

til sagsgangen i forbindelse med patientens overgang fra den ene sektor til 

den anden. 

Hjerneskadesamrådet skal bidrage til at skabe rammer for, at kommuner og region 

udvikler specialiserede tilbud, som personer med erhvervet hjerneskade har 

behov for, og at der skabes kendskab til de eksisterende tilbud. 


62

Hjerneskadesamrådet skal være med til at sikre kompetenceudvikling for det personale, 

der arbejder med patienter med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådet 

skal i den forbindelse afklare behovet for kompetenceudvikling til forskellige 

faggrupper, herunder frontpersonalet. 

Hjerneskadesamrådet bør forpligte sig til at afholde årlige ERFA-møder. 

Indsatsen i forhold til pårørende bør også være et selvstændigt indsatsområde for samrådet. 

KKR og administrationen udpeger deltagerne i hjerneskadesamrådet. 


63

1-30-139-06-V 

25. Orientering om resultater vedrørende hoftebrud fra Det Nationale Indikatorprojekt 

(NIP) 

Resumé 

De seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedrørende hoftebrud viser, 

at alle regionens afdelinger har opnået markante forbedringer af målopfyldelsen. 

Det var forventningen på den regionale audit, at regionen næste år vil kunne opfylde 

standarderne for de fleste af indikatorerne, hvis den gode udvikling fortsættes. 



Beslutning 





./. Forretningsudvalget har bedt om at blive løbende orienteret om udviklingen i Region 

Midtjyllands resultater inden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). I vedlagte notat 

om NIP vedr. hoftenære frakturer, 2007 gives et resumé af de seneste regionale NIP 

resultater vedrørende hoftebrud. De netop offentliggjorte tal kan findes på 

www.sundhed.dk. 

99% af patienterne indlagt med hoftebrud er blevet indberettet til NIP, hvilket gør datakvaliteten 

meget tilfredsstillende. Der er dog store forskelle hospitalerne imellem på, 

hvordan man registrerer. Det vil hospitalerne arbejde på at løse i samarbejde med Enhed 

for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed og specialerådene. 

Samlet set opfylder Region Midtjylland 6 ud af 10 indikatorer, og 9 indikatorer ligger på 

niveau med eller over landsresultatet. Alle regionens afdelinger har opnået markante 

forbedringer i perioden. 

Der er store forskelle på, hvordan de enkelte afdelinger arbejder med at forebygge nye 

hoftebrud. Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed vil derfor tage initiativ til en 

drøftelse i Kvalitetsrådet af behovet for fælles regionale retningslinjer på området. 


64

1-13-5-20-06-V 

26. Orientering om udmøntning af 5 mio. kr. i budget 2008 til uddannelse af flere 

anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland 

Resumé 

I budgettet for 2008 er afsat 5 mio. kr. til uddannelsesformål inden for plejeområdet. På 

baggrund af det aktuelle antal ledige stillinger som anæstesisygeplejerske på hospitalerne 

er dette beløb udmøntet ved at øge kapaciteten på uddannelsen til anæstesisygeplejerske 

med 50 % fra 24 til 36 pladser årligt i 2007 og 2008. 

Administrationen vurderer, at der er behov for yderligere udvidelse af uddannelseskapaciteten. 

Dette vil indgå i budgetlægningen for 2009. 



Beslutning 


Anne V. Kristensen, Gunhild Husum, Anna Marie Touborg, Viggo Nielsen, Aleksander Aagaard, 

Olav Nørgaard og Johannes Flensted-Jensen var forhindret i at deltage i sagens 

behandling. 


Flere af regionens hospitaler har oplevet tiltagende problemer med at få besat ledige 

stillinger som anæstesisygeplejersker. 

På den baggrund blev der i starten af 2007 nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, 

der skulle udrede området nærmere og komme med forslag til løsninger. 

På baggrund af udredningen anbefalede arbejdsgruppen ved afrapporteringen i maj 

2007, at det hidtidige optag til uddannelse af anæstesisygeplejersker blev fordoblet, svarende 

til 24 ekstra kursister årligt. Dermed ville der hvert år blive optaget et hold på 24 

kursister pr. 1. februar (som hidtil) og yderligere et hold på 24 kursister pr. 1. august. 

Eftersom økonomien på dette tidspunkt var uafklaret, blev det i første omgang besluttet 

at arbejde på at øge optaget med 50 %, svarende til 12 ekstra pladser pr. 1. august 

2007. Merudgiften hertil udgør 1,5 mio. kr. i 2007, som afholdes af hospitalerne indenfor 

de eksisterende budgetter. 

I budgettet for 2008 er reserveret i alt 5 mio. kr. til uddannelsesformål, der vedrører 

efteruddannelse indenfor den samlede plejegruppe. Dette beløb vil blive udmøntet ved at 


65

finansiere de ekstra 12 pladser pr. 1. august 2007 og optag af yderligere ekstra 12 kursister 

pr. 1. august 2008. 

På baggrund af en opdatering af arbejdsgruppens udredning på området vurderer administrationen 

imidlertid, at der er behov for at øge kapaciteten til uddannelse af anæstesisygeplejersker 

yderligere, dvs. ud over de ekstra 12 uddannelsespladser, der blev udvidet 

med pr. 1. august 2007 og 2008. 

Baggrunden er for det første en stigning i antallet af ledige stillinger som anæstesisygeplejerske 

det seneste ½ år. For det andet planlægges der udvidelser af normeringerne i 

forbindelse med en øget behandlingskapacitet. Endelig er alderssammensætningen 

blandt de nuværende anæstesisygeplejersker sådan, at antallet der går på pension vil 

være stigende de kommende 5-10 år. Samlet betyder det behov for yderligere uddannelse 

af anæstesisygeplejersker. 

I den politiske aftale om akutplanen for Region Midtjylland, som blev vedtaget af Regionsrådet 

den 24. oktober 2007, indgår desuden, at der skal ske en styrkelse af den 

præhospitale indsats. Det indebærer, at der skal etableres 12 døgndækkende akutbiler. 

Flere af disse akutbiler skal bemandes med anæstesisygeplejersker. I den politiske aftale 

er det forudsat, at bemandingen af disse ordninger løbende skal tilpasses behovet og 

mulighederne for at rekruttere personale. 

I prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2009 vil der derfor blive arbejdet 

på at finde finansiering af en yderligere udvidelse af uddannelseskapaciteten, så der bliver 

i alt 2 årlige hold på hver 24 kursister. Det vil svare til det oprindelige forslag fra den 

nedsatte arbejdsgruppe på området. En sådan udvidelse vil betyde en årlig merudgift på 

8,7 mio. kr. i 2009 stigende til 14,4 mio. kr. i 2011, hvor udvidelsen har fuld effekt. 

I forhold til finansieringen heraf vil der være opmærksomhed på eventuelle muligheder 

for øget efter-/videreuddannelsesaktivitet inden for det sygeplejefaglige felt i forbindelse 

med udmøntningen af kvalitetsreformen og trepartsaftalerne. 

./. I vedlagte notat af 12. december 2007 vedrørende udmøntning af midler i budget 2008 

til uddannelse af flere anæstesisygeplejersker er redegjort nærmere for antallet af ledige 

stillinger som anæstesisygeplejerske, alderssammensætningen blandt de nuværende 

ansatte anæstesisygeplejersker og de økonomiske konsekvenser af en udvidelse af kapaciteten 

til uddannelsen af anæstesisygeplejersker. 


66

1-30-31-06-V 

27. Orientering vedrørende overlevelse efter behandling for kræft i Region 


Resumé 

De senest offentliggjorte tal over overlevelse efter behandling for kræft i Region Midtjylland 

viser, at for patienter uden andre sygdomme end kræft har 1-års overlevelsen for 8 

af 10 undersøgte sygdomme har været stigende over de seneste 10 år. Tallene viser 

også, at patienter, der har kroniske sygdomme udover deres kræftsygdom over hele 

perioden og for alle sygdommene har dårligere overlevelseschancer end patienter, der 

kun har kræft. 



Beslutning 




behandling. 


./. Med henblik på at følge udviklingen i kvaliteten i kræftbehandlingen beregner og 

offentliggør Klinisk Epidemiologisk afdeling, Aarhus Universitet, med faste intervaller 

overlevelsesrater for patienter, der har været i behandling for 10 kræftsygdomme på 

regionens hospitaler. De seneste resultater er offentliggjort i sensommeren 2007 og 

sammenfattes i det vedlagte notat af 11. december 2007 om overlevelse efter indlæggelse 

for udvalgte kræftsygdomme for patienter med og uden kroniske lidelser. 

Overordnet viser tallene, at for 8 af de 10 kræftformer er 1-års overlevelsen steget i 

perioden 1995-1997 til 2004-2006 for patienter, der ikke har andre kroniske sygdomme 

end deres kræftsygdom. For patienter med kroniske lidelser udover kræft er der kun 

forbedret overlevelse for 5 af de 10 kræftsygdomme, og generelt har patienter med kroniske 

lidelser udover kræft ringere overlevelseschancer. Dette er tilfældet både for 1-års, 

3-års og 5-års overlevelsen. 

Administrationen følger udviklingen i kræftoverlevelsen ikke mindst i relation til de nye 

initiativer på kræftbehandlingsområdet og på kronikerområdet. 


67

1-30-132-06-V 

28. Orientering om opgørelse af kontaktpersonordningen 4. kvartal 2007 

Resumé 

Der er for kontaktpersonordningen 4. kvartal sket forbedringer flere steder i forhold til 

opgørelsen for 3. kvartal, men der ses også en nedgang flere steder. Samlet set er målopfyldelsen 

steget fra 79 % til 83 % i løbet af 2007. Alle hospitaler vil fortsat arbejde på 

at opnå en forbedret målopfyldelse. 



Beslutning 

Forretningsudvalget indstiller, at orienteringen tages til orientering. 



behandling. 


Regionsrådet har bedt om at blive orienteret om resultaterne af de kvartalsvise opgørelser 

af kontaktpersonordningen for Region Midtjylland. 

Resultaterne for de i alt 4 opgørelser fra 2007 ses nedenfor. I 4. kvartal er der sket forbedringer 

flere steder i forhold til opgørelsen for 3. kvartal, men der ses også en nedgang 

flere steder. Samlet set er målopfyldelsen steget fra 79 % til 83 % i løbet af 2007. 

Nedgangen for så vidt angår dele af psykiatriområdet er metodemæssigt funderet. Der 

er nedlagt en distriktsvis fortolkning af datadefinitionerne, der har resulteret i en skærpet 

men mere retvisende fortolkning af definitionerne. 

Der vil fortsat blive arbejdet på at opnå forbedringer på målopfyldelsen ved alle hospitaler. 


68

Opgørelsessted: 

1. kvartal 

2. kvartal 

3. kvartal 


69 

4. kvartal 

Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter 50 % 73 % 87 % 86 % 

Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup 83 % 85 % 89 % 92 % 

Regionshospitalet Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing 

og Tarm 

89 % 88 % 82 % 84 % 

Regionshospitalet Randers og Grenaa 68 % 82 % 79 % 79 % 

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder 90 % 90 % 87 % 87 % 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 58 % 65 % 70 % 68 % 

Århus Universitetshospital, Skejby 76 % 79 % 86 % 80 % 

Psykiatrien, Distrikt Øst 79 % 82 % 67 % 85 % 

Psykiatrien, Distrikt Vest 85 % 88 % 84 % 72 % 

Psykiatrien, Distrikt Syd 98 % 94 % 92 % 82 % 

Psykiatrien, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 89 % 100 % 94 % 100 %

1-11-73-3-07 

29. Håndtering af magtanvendelser og klager på psykiatri- og socialområdet 

Resumé 

Regionsrådet modtog den 2. maj 2007 en orientering vedrørende Region Midtjyllands 

svar til Socialministeriet om praksis på psykiatri- og socialområdet. I sagen fremgik det, 

at administrationen på et senere møde vil give Regionsrådet en samlet orientering om 

arbejdet med registrering og indberetning af magtanvendelser og praksis for håndtering 

af klager. 

Administrationen har nu udarbejdet vejledninger til psykiatri- og socialområdets driftsorganisation 

og tilbud vedrørende praksis i forbindelse med håndtering af magtanvendelse 

og klagesager. Materialet indeholder en række principper og grundregler samt beskrivelser 

af arbejdsgange og kompetencefordelinger imellem tilbud, driftsorganisation og 

kommuner. 


at Regionsrådet tager orienteringen til efterretning. 

Beslutning 




Frekvensen af og formerne for magt udøvet på regionens tilbud og modtagne klager 

vedrørende tilbuddene kan være indikatorer på, at forholdene på et tilbud ikke er acceptable. 

I Region Midtjylland er der derfor fokus på håndteringen af både magtanvendelse 

og klager. 

./. Administrationen har på denne baggrund nu udarbejdet vejledninger til psykiatri- og 

socialområdets driftsorganisation og tilbud om interne forretningsgange vedr. håndtering 

af klager og om håndtering af magtanvendelser. Vejledningen om klager omhandler både 

socialområdet og behandlingspsykiatrien, mens vejledningen om magtanvendelse 

alene omhandler socialområdet. 

Vejledningerne indeholder en række principper og grundregler for håndteringen af magtanvendelses- 

og klagesager samt beskrivelser af arbejdsgange og kompetencefordelinger 

imellem tilbud, driftsorganisation og kommuner. 


70

Begrebet magtanvendelse dækker over en bred vifte af indgreb 

i selvbestemmelsesretten, og der skelnes mellem lovlige og ulovlige magtanvendelser. 

Typisk vil etablering af alarm- og pejlesystemer, fastholdelse eller tilbageholdelse, optagelse 

i særlige botilbud uden samtykke samt fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, 

herunder f.eks. tandbørstning, barbering, hårvask, badning og tøjskift, klipning af 

hår og negle eller skiftning af bleer og bind være lovlige. Ulovlige anvendelser af magt 

kan f.eks. være, hvis en ansat i affekt eller afmagt slår en bruger, låser en bruger inde 

på sit værelse eller på anden vis bruger sin magt som ansat til fysisk eller psykisk at 

fremtvinge eller stoppe en handling hos en bruger. 

Sidstnævnte former for magtanvendelse er naturligvis ikke acceptable. Som driftsherre 

skal Region Midtjylland sikre, at lovlige typer af magt alene anvendes, når det i den konkrete 

situation vurderes nødvendigt enten for brugeren selv, de øvrige brugere på tilbuddet 

eller for personalet, og at alle former for ulovlig magtanvendelse forebygges og 

håndteres korrekt, hvis skaden er sket. 

Vejledningerne har til formål at sikre en effektiv, driftssikker og hensigtsmæssig håndtering 

af magtanvendelses- og klagesager. Samtidig er der med vejledningerne sendt et 

signal til alle, der arbejder med det sociale og psykiatriske område, om, at der i Region 

Midtjylland anlægges en konstruktiv og fremadrettet linie i forhold til håndteringen af de 

sager, der måtte opstå. Konkrete sager anskues derfor som en måde at gøre opmærksom 

på et muligt problem, således at der bliver fulgt op med henblik på løbende at kvalitetssikre 

og udvikle regionens tilbud til fagligt og kvalitetsmæssigt at være af meget høj 

standard. 

Det er en grundregel i Region Midtjylland, at behandling og opfølgning på magtanvendelses- 

og klagesager skal være præget af åbenhed og dialog, at der skal fokuseres på videndeling, 

dygtiggørelse og kvalitetsforbedring. Samtidig er der med vejledningerne lagt 

vægt på, at sagsbehandlingen skal være hurtig, og at sager ikke må behandles af personer, 

som er inhabile i forhold til den konkrete sag. 

Underudvalget vedr. service, kvalitet og struktur har senest den 13. december 2007 

drøftet brug af magt og håndtering af klager. Tidligere har underudvalget også understreget 

vigtigheden af at lære af de tilbud, som er gode og dygtige til at forebygge og 

håndtere magtanvendelser. Derfor inviterer administrationen alle regionens sociale og 

socialpsykiatriske tilbud til et seminar om bl.a. magtanvendelse i foråret 2008 med henblik 

på at vidensdele tilbuddene imellem og styrke fokus på området. 

Administrationen opgør som et led i den løbende opfølgning af magtanvendelser på tilbuddene 

antallet af magtanvendelser - både lovlige og ulovlige - hvert kvartal. Regionsrådet 

vil en gang årligt blive orienteret om antallet af magtanvendelser på regionens 

sociale - og socialpsykiatriske tilbud. Orienteringen vedrørende magtanvendelser i 2007 

vil blive forelagt Regionsrådet i 1. kvartal af 2008. 


71

1-00-13-06-V 

30. Udpegning af to medlemmer til Vækstforum for Region Midtjylland 

Resumé 

Regionsrådet skal udpege to medlemmer af Vækstforum, som skal erstatte to medlemmer, 

som i efteråret 2007 er udtrådt af Vækstforum i forbindelse med jobskifte. De fratrådte 

repræsenterede henholdsvis uddannelsesområdet og erhvervslivet. Der foreligger 

indstilling fra VIA University College og Dansk Erhverv om udpegning af nye medlemmer 

af Vækstforum. 


at Regionsrådet udpeger en repræsentant for uddannelsesområdet og en repræsentant 

fra erhvervsorganisationerne til Vækstforum for Region Midtjylland. 

Beslutning 


at VIA University College anmodes om at indstille en person af hvert køn til Regionsrådet, 

og 

at Regionsrådet udpeger Bodil Vilmand-Olsen som repræsentant for erhvervsorganisationerne 

til Vækstforum for Region Midtjylland. 



Vækstforum for Region Midtjylland består af 20 medlemmer, som - efter indstilling fra de 

indstillingsberettigede organisationer - er udpeget af Regionsrådet på møde den 8. marts 

2006. Vækstforum sammensættes i henhold til erhvervsfremmelovens § 11 således: 

3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ, 

6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, 

hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne, 

6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer 

udvalgt af regionsrådet, 

3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets 

initiativ, og 

2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, 

udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. 


72

Regionsrådet besluttede på sit møde den 8. februar 2006, hvilke organisationer og uddannelsesinstitutioner, 

der er indstillingsberettigede til Vækstform. 

I efteråret 2007 forlod to medlemmer Vækstforum som konsekvens af jobskifte. De to 

medlemmer var Gitte Grønbæk, repræsentant for uddannelsesområdet, og Lisbeth Thyge 

Frandsen, repræsentant for erhvervslivet, indstillet af Dansk Erhverv. 

Det betyder, at der skal udpeges en ny repræsentant for uddannelsesområdet, og da 

Gitte Grønbæk repræsenterede KVU-området (de korte videregående uddannelser), anbefales 

det, at der udpeges en repræsentant fra samme uddannelsesområde. Der skal 

ligeledes udpeges et nyt medlem efter indstilling fra erhvervsorganisationerne. 

Der skal ved udpegningen tages hensyn til lov om ligestilling, hvorfor der skal tilstræbes 

en ligelig fordeling af mænd og kvinder i Vækstforum. Vækstforum er for tiden sammensat 

af 16 mænd og 2 kvinder, mens to pladser er vakante. 

./. Administrationen har anmodet VIA University College og Dansk Erhverv om at indstille 

en repræsentant for deres respektive områder. VIA University College indstiller Harald 

Mikkelsen, direktør for VIA University College, som repræsentant for uddannelsesområdet. 

Organisationen Dansk Erhverv indstiller Freddy Lykke, adm. direktør, CSC Scandihealth, 

Århus, og Bodil Vilmand-Olsen, adm. direktør, Midt Marketing, Herning, som repræsentant 

for erhvervsorganisationerne. 


73

1-33-76-13-07 

31. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt Ledelsesudvikling - strategi 

for ledelsesudvikling i en globaliseret verden 

Resumé 

Projekt Ledelsesudvikling - strategi for ledelsesudvikling i en globaliseret verden skal 

afdække, hvordan ledelsesudvikling mest effektivt kan gennemføres med udgangspunkt i 

ledernes behov. Målet er at øge kvaliteten af ledelsesudøvelsen i regionen med henblik 

på at skabe øget vækst. Projektet skal i en to-faset proces udvikle nye metoder til at 

koble teori og praksis: 

1. En eksperimenterende fase, hvor der udvikles og afprøves innovative metoder til 

en mere effektiv ledelsesudvikling, der styrker sammenhængen mellem teori og 

praksis. Eksperimenterne følges af en forsker, der løbende dokumenterer erfaringerne. 

Fase 1 gennemføres af en følgegruppe i 2008. 

2. En eskalering, hvor viden fra fase 1 udfoldes, perspektiveres og formidles. Følgegruppen 

præsenterer primo 2009 en plan for udrulning af strategien til gennemførelse 

af fase 2 i perioden primo 2009 – ultimo 2010. 

Der indstilles bevilget 1,4 mio. kr. til fase 1, som har et samlet budget på 2,2 mio. kr. 

Det samlede projekt har en indikativ økonomisk ramme på 14 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. 

forudsættes finansieret af Region Midtjylland. 

Direktionen indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes, således 

at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling anvendes 1,4 mio. kr. i 

2008 til gennemførelse af fase 1 af projekt Ledelsesudvikling - strategi for ledelsesudvikling 

i en globaliseret verden, idet der indgås aftaler med de udførende 

aktører i foråret 2008. 

Beslutning 




Vækstforum besluttede på sit møde den 6. februar 2007 at nedsætte en ledelsestænketank 

bestående af centrale aktører på området. Tænketanken fik til opgave at udarbejde 

en strategi for, hvordan ledelse og ledelsesudvikling i regionen kan professionaliseres. 

På Vækstforums møde den 10. december 2007 besluttedes det, at den af ledelsestænketanken 

fremlagte strategi med fordel kan udmøntes i en to-faset proces. Vækstforum 

besluttede i den forbindelse at indstille til Regionsrådet, at fase 1 igangsættes og at der 


74

evilges 1,4 mio. kr. til gennemførelse heraf i 2008, at fase 1 gennemføres af en følgegruppe 

(tænketanken suppleret med andre aktører), som i løbet af fase 1 etableres som 

et konsortium med fokus på innovativ ledelsesudvikling, og at følgegruppen/konsortiet 

primo 2009 indstiller en plan for udrulning af strategien i fase 2. 

Baggrunden for projektet er forskning, der peger på, at især kvaliteten af ledelsesudøvelsen 

har betydning for virksomheders vækst. Undersøgelser og interviews med ledere 

viser, at ledere ofte har svært ved i praksis at bruge den teoretiske viden, de erhverver 

på uddannelser og kurser. Tænketankens arbejde blev derfor præget af, at der ikke skulle 

foreslås mere af det, som allerede findes på området for ledelsesudvikling. Derimod 

skulle tænketanken komme med konkrete forslag til hvordan: 1. Effekten af lederuddannelserne 

øges; 2. Hvordan de eksisterende uddannelser bliver mere praksisnære; 3. 

Hvordan rådgivere kan indgå i nye former for samarbejde med ledere; 4. Hvordan 1-3 

kan komme til at gælde for både privat og offentlig ledelse i alle typer af virksomheder. 

Strategien 

Strategien til at højne ledelsesudøvelse i praksis indebærer, at der massivt skal sættes 

fokus på samspillet mellem praksis og teori, og at der skal eksperimenteres i dette felt. 

Dette kan formuleres i sloganet ”from best practice to next practice”. Tre spor forfølges, 

så strategien kommer til at gælde for den praktiske ledelsesudøvelse, for rådgivning og 

for undervisning. Således skal der skabes en bevægelse – en ledelsesbevægelse, der 

fokuserer på, at ledelsesudvikling skal tage højde for, at mange ledere bedst lærer om 

ledelse ved at udøve den i praksis, og ved at blive konfronteret med denne praksis gennem 

det utraditionelle og anderledes møde, der fokuserer på påtrængende ledelsesproblematikker. 

”Mødet” er valgt som et centralt nøglebegreb. Det er forskningsmæssigt dokumenteret, 

at det er i mødet mellem det tværorganisatoriske, det tværkulturelle og det tværfaglige, 

at innovation finder sted. Det kan være mødet med andre og anderledes mennesker, 

mødet med andre måder at gribe problematikker og løsninger an på, mødet mellem 

praksis og teori, mødet mellem fortid, nutid og fremtid, mødet med det audio-visuelle og 

ikke kun det skriftlige. 

Strategien kræver forskellige former for samarbejder og partnerskaber mellem ledelsesmarkedets 

aktører for at professionalisere ledelsesudøvelsen. Strategiens intention er 

at skabe brobygning mellem ledelsespraksis og ledelsesforskning, ledelsesuddannelse og 

rådgivning, idet ny viden skabes i samarbejde mellem aktørerne og med lederne. 

Fase 1: Afklaring af de bærende drivkræfter i en fornyende ledelsesudvikling 

Formålet med fase 1 er at opnå sig erfaringer med, hvordan ledernes virkelighed kommer 

ind på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan ny viden når lederne så hurtigt og 

effektivt som muligt. I første fase skal følgende defineres og sikres: 

Det tvær-organisatoriske konsortium og dets opgaver 

Følgegruppen, der består af tænketanken suppleret med andre ressourcepersoner, danner 

et konsortium, der både anlægger et udviklende og forskningsmæssigt perspektiv på 

ledelse og ledelsesdokumentation. Konsortiet får til opgave at konkretisere, hvordan den 

midtjyske region kan sikre, at ledelsesudvikling, lederuddannelser og ledelsesrådgivere 

formår at arbejde med både best practice og next practice inden for både det ledelsesfaglige 

og de pædagogiske og rådgivningsmæssige metoder. Dette samarbejdsorgan kan 


75

live en central idégenerator for Vækstforums og Regionsrådets initiativer på området 

ledelse og ledelsesudvikling. 

Strategien og de første eksperimenter 

Der igangsættes en række udvalgte videocase eksperimenter, blandt 4-7 centrale ledelsesaktører, 

hvor ledere fortæller om egne ledelsesmæssige dilemmaer. Derigennem 

skærpes ledernes blik for, hvad de faktisk gør, og hvad der førte til, at de gjorde som de 

gjorde. Analyse af videoen vil efterfølgende kunne skabe ny læring. Videocasene produceres 

og benyttes af både ledere, rådgivere, studerende og undervisere. Tænketanken 

har udarbejdet beskrivelser af, hvad de enkelte aktører kan få ud af dette udviklingsarbejde. 

Eksperimenterne skal - ud over ledernes konkrete udbytte - sikre, at centrale aktører 

og målgrupper får incitamenter til, og i praksis gør sig erfaringer med, at indgå i 

forskellige samarbejdskonstellationer - konstellationer, der understøtter eksperimenter 

med et innovativt perspektiv på ledelse, ledelsesuddannelse og ledelsesudvikling. Der 

knyttes forskning til eksperimenterne. Følgende aktører foreslås alle at indgå med prototypeudvikling 

og produktion af to videoer: Studerende på Institut for Ledelse, Aarhus 

School of Business, Aarhus Universitet; Studerende på Århus Købmandsskole/ Aarhus 

Business College; Rådgivere i Væksthus Midtjylland; Ledere/ledergrupper; HR-afdelingen 

i Viborg Kommune; Private rådgivningsfirmaer; DI/DA/DE/Ledernes Hovedorganisation. 

Følgeforskning, videnopsamling, formidling og perspektivering 

Erfaringer og viden fra de videobaserede caseproduktioner i ledelsesudvikling opsamles 

løbende af deltagerne, samt af en tilknyttet forsker fra Institut for Uddannelse, Læring 

og Filosofi på Aalborg Universitet. Der oprettes en internetløsning, til formidling af resultater 

og erfaringer her og nu og på sigt, således at ledere enkeltvis og i netværk kan 

downloade og uploade videoklip med aktuelle ledelsesproblematikker. Dette gælder også 

for rådgivere, undervisere og studerende. På en konference i efteråret 2008 præsenteres 

og drøftes resultaterne af fase 1 med det formål at kvalificere initiativerne med henblik 

på eskalering i fase 2. 

Indhold i og planlægning af fase 2 

Følgegruppen/konsortiet overvåger eksperimenterne i fase 1 og deres fremdrift og bruger 

disse erfaringer til at indholdsdefinere fase 2. Gruppen er samtidig ansvarlig for at 

udvikle andre initiativer og udarbejde en plan for udrulning af strategien i fase 2. Strategien 

kan understøtte den centrale udfordring med at få fornyende ledelsesudvikling og 

fornyende dokumentationsmetoder sandsynliggjort og dagsordensat. Planen for udrulning 

af strategien i fase 2 forelægges Vækstforum primo 2009. 

Fase 2: Eskalering 

Fase 2 igangsættes primo 2009 under forudsætning af, at Vækstforum og Regionsrådet 

godkender planen for udrulning af strategien i fase 2. Indholdet i fase 2 bliver først tydeligt 

ved udgangen af fase 1. 

./. Projektets indhold er nærmere beskrevet i vedlagte Bilag. 

Budget 

Det foreslås, at projektets første fase sættes i gang inden for følgende økonomiramme: 


76

Konsortiumdannelse og aktiviteter 0,25 mio. kr. 

Institutionelle eksperimenter 1,20 mio. kr. 

Følgeforskning, formidling, konference m.m. 0,75 mio. kr. 

I alt 2,20 mio. kr. 

Finansieringsplan 

Region Midtjylland 1,40 mio. kr. 

Medfinansiering udbydervirksomheder 0,50 mio. kr. 

Medfinansiering erhvervsvirksomheder 0,30 mio. kr. 

I alt 2,20 mio. kr. 

I forbindelse med realiseringen af eksperimenterne forudsættes det, at Aarhus Universitet, 

Århus Købmandsskole, yder medfinansiering i form af undervisningstimer. Ligeledes 

forudsættes det, at de rådgivere og ledere, der også udfører eksperimenter, yder medfinansiering 

i form af timer. 


77

1-30-76-39-07 

32. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til storskala demonstrationsprojekt 

med 2. generations biodiesel 

Resumé 

Brancheorganisationen Oliebranchen i Danmark, Daka Biodiesel A.m.b.a. og Region Midtjylland 

ønsker i fællesskab at igangsætte et storskala demonstrationsprojekt 

med iblanding af 5 % 2. generations biodiesel i almindelig diesel på alle tankstationer i 

et geografisk afgrænset område i Region Midtjylland. Med projektet kan der opnås vigtige 

erfaringer med lagring, distribution og anvendelse af biodiesel i stor skala, og projektet 

vil bidrage til en mere problemfri implementering af EU's målsætning om, at 5,75 % 

af brændstofforbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret 

på biobrændstoffer. For Daka Biodiesel, som er den første danske producent af 2. generations 

biobrændstof, har det endvidere stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes 

på hjemmemarkedet. Dertil kommer en række afledte effekter på erhvervsudviklingen, 

ved at sådanne anlæg etableres og drives i regionen. Projektet vil i sig selv give 

et reelt bidrag til at øge andelen af anvendelse af vedvarende energi og til at reducere 

CO2 (drivhusgas) udledningen i Region Midtjylland. 


at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til udmøntning 

af megasatsningen energi og miljø, anvendes 4 mio. kr. i 2008 til finansiering 

af ekstern konsulentbistand mv. i forbindelse med gennemførelsen af 

et demonstrationsprojekt med 2. generations biodiesel. 

Beslutning 




Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, 

at reservere en økonomisk ramme på 23 mio. kr. til udmøntning af en megasatsning 

inden for energi og miljø efter konkrete indstillinger fra Vækstforum. 

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. oktober 2007, at der indledes et samarbejde 

med Landbrugsraadet, DAKA, flere af olieselskaberne m.fl. om at gøre Region Midtjylland 

til forsøgsregion for biodiesel, og at indstille til Regionsrådet, at der af den reserverede 

økonomiske ramme til megasatsningen på energi og miljø kan anvendes op til 5 

mio. kr. til et storskala demonstrationsprojekt med biodiesel. 


78

Baggrunden for projektet er følgende: 

Daka Biodiesel A.m.b.a. i Løsning er som den første virksomhed i Danmark i færd 

med at etablere et 2. generations fabriksanlæg, der fra årsskiftet kan producere 

55 mio. liter biodiesel årligt (Fedtsyremethylester = FAME) ud fra animalsk fedt. 

Daka har selv afholdt hele anlægsinvesteringen på ca. 180 mio. kr. 

En livscyklusanalyse foretaget af Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske 

Universitet viser, at biodiesel produceret på basis af slagteriaffald har en 

god miljøprofil (livscyklusanalysen kan ses på www.dakabiodisel.dk, eller rekvireres 

fra administrationen). 

Danmark har via et EU brændstofdirektiv forpligtet sig til, at 5,75 % af forbruget i 

transportsektoren i 2010 skal være baseret på biobrændstof. 

Folketinget har afsat 60 mio. kr. til forsøgsprojekter med iblanding af biodiesel. 

Forsøgsordningen administreres af Færdselsstyrelsen, med ansøgningsfrist 10. 

december 2007. 

./. På denne baggrund har Region Midtjylland i samarbejde med Daka Biodiesel 

og Landbrugsraadet indledt en dialog med brancheorganisationen Oliebranchen i Danmark 

om mulighederne for et samarbejde. Resultatet er blevet, at oliebranchen, Daka 

Biodiesel og Region Midtjylland har udarbejdet en fælles ansøgning til Færdselsstyrelsen 

, som vedlægges. Projektet støttes af Landbrugsraadet og FDM. 

I projektansøgningen er der i første omgang disponeret med, at Regionsrådet bidrager 

med 4 mio. kr. Men det forventes, at ansøgningen vil resultere i en dialog/forhandling 

med Transportministeriet og Færdselsstyrelsen, og at alle 5 mio. kr., jf. Vækstforums 

indstilling, i den forbindelse vil kunne komme i spil. Regionsrådet vil i givet fald få sagen 

forelagt. 

Projektet omfatter blandt andet: 

Tilpasning og udbygning af Samtank og Q8's distributionsanlæg på Århus 

Havn, så de kan håndtere opbevaring og iblanding af biodiesel. Olieselskaberne 

samarbejder i forsøgsperioden om at benytte disse anlæg. 

I en forsøgsperiode på ca. 18 måneder erstattes den almindelige dieselolie i et 

geografisk forsøgsområde med en forsøgsblanding tilsat 5 % FAME fra Daka Biodiesel. 

Det budgetterede forbrug i forsøgsperioden udgør 120 mio. liter diesel. Heraf 

udgør FAME 6 mio. liter og en ny basisdiesel 114 mio. liter. For blandt andet at 

kunne overholde brændstofbekendtgørelsen er det nødvendigt at bruge en ændret 

og forbedret basisdiesel, som kompenserer for, at FAME har andre fysiske og 

kemiske egenskaber end fossilt diesel. 

Det geografiske forsøgsområde omfatter i projektets 1. fase ca. 65 tankstationer i 

Århus Kommune. I projektets 2. fase forventes forsøgsområdet udvidet til at omfatte 

tankstationer i flere kommuner i den østlige del af Region Midtjylland. 

Projektet omfatter ligeledes levering af biodiesel til et antal afgrænsede bilflåder i 

regionen, f.eks. busselskaber tilknyttet Midttrafik. 

Projektet løber fra medio 2008 frem til udgangen af 2009. Hermed er det muligt 

at lave en glidende overgang til en forventet generel iblanding. 

Der gennemføres erfaringsindsamling, test, forbrugerundersøgelser og formidlingsaktiviteter. 


79

Med projektet opnås vigtige erfaringer med lagring, distribution og anvendelse af biodiesel 

i stor skala. Projektet vil bidrage til en mere problemfri implementering af EU's målsætning 

om, at 5,75 % af brændstofforbruget i transportsektoren i 2010 skal være baseret 

på biobrændstoffer. 

For Daka Biodiesel, som er den første danske producent af 2. generations biobrændstof, 

har det endvidere stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. 

Dertil kommer en række afledte effekter på erhvervsudviklingen, ved at sådanne 

anlæg etableres og drives i regionen. 

Projektet vil sig selv give et reelt bidrag til at øge andelen af anvendelse af vedvarende 

energi og til at reducere CO2 (drivhusgas) udledningen i Region Midtjylland. Fordelen 

ved et storskalaprojekt er endvidere, at det får et volumen, som vil bidrage til at reducere 

meromkostningerne ved at anvende af biobrændstoffer. 

./. I forlængelse af ansøgningen har konsortieparterne har sammen med Landbrugsraadet 

lavet et fælles brev til transportministeren, som vedlægges. 

Projektet understøtter Vækstforums megasatsning på energi og miljø. Specifikt indsatsområderne 

vedrørende vedvarende energi i transportsektoren og energiproduktion på 

basis af restprodukter. Projektet understøtter ligeledes Vækstforums partnerskabsaftale 

med regeringen om vækst og erhvervsudvikling, som bl.a. lægger op til, at Region Midtjylland 

skal være en foregangsregion på energi og miljøområdet. 

Region Midtjylland støtter projektledelse, erfaringsindsamling, test, formidlingsaktiviteter 

o. lign., og der vil til dette formål blive indgået resultatkontrakter med eksterne konsulenter. 

Region Midtjylland yder ikke direkte tilskud til olieselskaberne eller biobrændstof. 

Projektets gennemførelse forudsætter medfinansiering fra staten. 

Budget (mio. kr.) 

Omstilling af distributionsanlæg 3,0 

Ekstraomkostninger til distribution 1,5 

Meromkostninger til indkøb af ny basisdiesel (114 mio. l) 17,1 

Meromkostninger til indkøb af FAME (6 mio. l) 3,6 

Forsikring 0,8 

Projektledelse, erfaringsindsamling, test, formidling o. 

lign. 

I alt 30,0 

Finansiering (mio. kr.) 

Staten 26,0 

Region Midtjylland 4,0 

I alt 30,0 

Daka Biodiesel og oliebranchen bidrager med egen arbejdsindsats. 


4,0 

80

De af Regionsrådet reserverede midler til udmøntning af megasatsningen energi og miljø 

udgør 23 mio. kr. Der er tidligere bevilget 4,4 mio. kr. fra reservationen. 


81

1-01-76-7-07 

33. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger til initiativet Mere iværksætteri i 

uddannelser 

Resumé 

Regionsrådet reserverede på sit møde den 22. august 2007 regionale udviklingsmidler til 

initiativet Mere iværksætteri i uddannelser. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger til 

initiativets tre indsatsområder: En styrkelse af iværksætteri på især de videregående 

uddannelser, etablering af studentervæksthuse og etablering af et virtuelt studentervæksthus. 

Der er indkommet 4 ansøgninger, hvoraf tre ansøgere beskriver en indsats i 

tæt overensstemmelse med de respektive indsatsers indhold og inden for den økonomiske 

ramme. Der er udarbejdet udkast til resultatkontrakter med hver af de tre operatører. 


at der af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling, reservationen til Mere 

iværksætteri i uddannelser, bevilges 2,35 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, der 

fordeles med 1 mio. kr. årligt til IDEA, 0,97 mio. kr. årligt til The Animations 

Workshop og 0,38 mio. kr. årligt til Erhvervsakademiet Minerva, og 

at Regionsrådet tiltræder Vækstforums indstilling om afslag til ansøgningen 

fra Iværksætterskolen. 

Beslutning 




Regionsrådet vedtog på sit møde den 22. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, 

at reservere 8 mio. kr. til initiativet Mere iværksætteri i uddannelser. 

Vækstforum vedtog på sit møde den 10. december 2007, at godkende IDEA, The Animation 

Workshop og Erhvervsakademiet Minerva som operatører på initiativets 

tre indsatsområder, at indstille ansøgningen fra Iværksætterskolen til afslag, at indstille 

til Regionsrådet, at der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler bevilges 4,7 

mio. kr., at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Regionalfondsmidler 

bevilges 2,7 mio. kr., og at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Socialfondsmidler 

bevilges 2 mio. kr. 


82

Initiativet Mere iværksætteri i uddannelser 

Initiativet Mere Iværksætteri i uddannelser har til formål at styrke uddannelsesinstitutionernes 

fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende på især 

de videregående uddannelser. Indsatsen for at styrke den regionale iværksætterkultur 

omfatter følgende områder: 

En styrkelse og en koordinering af indsatsen inden for iværksætteri på især de videregående 

uddannelser i regionen, herunder udvikling af undervisningsmateriale 

og undervisningsmetoder og gennemførelse af netværksaktiviteter 

Etablering af miljøer til idéudvikling og realisering af bæredygtige forretningsideer 

– Studentervæksthuse 

Etablering af et virtuelt miljø til idéudvikling og realisering af bæredygtige forretningsideer 

– et virtuelt studentervæksthus 

Initiativet er rettet mod ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, korte videregående 

uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser. 

Baggrund: 

Vækstforum 6. februar 2007: Igangsættelse af forprojekt 

Vækstforum 13. juni 2007: Godkendelse af initiativ, reservation af EU-midler, 

heraf 6 mio. kr. fra Regionalfonden og 2 mio. kr. fra Socialfonden, og indstilling 

om reservation af midler til Regionsrådet på 8 mio. kr. 

Regionsrådet den 22. august 2007: Reservation af økonomisk ramme på 8 mio. 

kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler 

Vækstforum den 10. december 2007: Godkendelse af valg af operatører og indstilling 

til Regionsråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen om bevilling. 

Region Midtjylland gennemførte fra den 28. august 2007 en ansøgningsrunde, hvor der 

indkaldtes ansøgninger til initiativets tre indsatsområder. 

Der blev endvidere afholdt et informationsmøde den 25. september 2007 om etablering 

af studentervæksthuse i Århus. Det blev her aftalt, at parterne arbejder videre med 

etablering af et konsortium med henblik på udarbejdelse af en fælles ansøgning om 

etablering af et studentervæksthus i Århus. Studentervæksthuset forventes forankret 

hos de deltagende uddannelsesinstitutioner. Ansøgningen forventes forelagt Vækstforum 

primo 2008. 

Ved ansøgningsfristens udløb den 19. oktober 2007 var der indkommet 4 ansøgninger: 2 

ansøgninger vedrørende indsatsen En styrkelse og koordinering af indsatsen inden for 

iværksætteri på især de videregående uddannelsesinstitutioner, 1 vedrørende etablering 

af studentervæksthuse og 1 vedrørende etablering af et virtuelt studentervæksthus. 

Følgende ansøgninger indstilles til bevilling: 

./. Iværksætterakademiet IDEA har indsendt Ansøgning Mere iværksætteri i uddannelser: 

En styrkelse og koordinering af indsatsen inden for iværksætteri i uddannelsessystemet. 

Indsatsen i ansøgningen svarer i høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer og 

økonomiske ramme. Ansøgningen vedrører således en samlet indsats for at styrke 

iværksætteri i uddannelser i hele regionen, herunder udvikling af undervisningsmetoder, 

undervisningsmaterialer og etablering af undervisernetværk. Målgruppen er studerende 

og undervisere på de videregående uddannelser. Endvidere vil IDEA indgå i et samarbej- 


83

de med Selvstændighedsfonden med henblik på at fremme undervisning i iværksætteri i 

hele undervisningssystemet. Der søges om 2 mio. kr. fra Socialfonden og 2 mio. kr. fra 

Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler. Herudover forventes FIST at medfinansiere 

indsatsen med 2 mio. kr. 

./. The Animation Workshop i Viborg har indsendt ansoegningskema_studentervaeksthus 

: Studentervæksthus under Midtjysk Animationsvæksthus. Indsatsen i ansøgningen svarer 

i høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer for studentervæksthuse og økonomiske 

ramme. Ansøgningen omfatter etablering af et studentervæksthus i tilknytning 

til The Animation Workshop i Viborg. Studentervækshuset vil have til formål dels at synliggøre 

muligheden for at etablere sig som selvstændig og dels at tilbyde fysiske faciliteter, 

rådgivning og sparring om idé- og forretningsudvikling, netværksressourcer 

m.m. Der søges om 1,95 mio. kr. fra Regionalfonden og 1,95 mio. kr. fra Region Midtjyllands 

erhvervsudviklingsmidler. 

./. Erhvervsakademiet Minerva i Randers har indsendt Ansoegning vedr virtuelt studentervæksthus 

: Det virtuelle studentervæksthus. Det virtuelle studentervæksthus skal medvirke 

til at fremme mulighederne for iværksætteri i lighed med det fysiske studentervæksthus, 

men med et virtuelt studentervæksthus kan man favne regionen bredt og 

mobilisere indsatsen til også at omfatte yderområderne. Målgruppen for indsatsen er 

studerende for de videregående uddannelser inden for, i første omgang, service- og oplevelseserhverv. 

Der vil i resultatkontrakten med Erhvervsakademiet blive stillet krav om 

at indsatsen skal udvides til at omfatte andre typer erhverv. Der søges om 1 mio. kr. fra 

Regionalfonden og 1 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler. 

Indsatsen vedrørende konceptudvikling i forhold til de eksisterende studentervæksthuse 

fremgår ikke af projektets indhold eller budget, og ansøgningen indstilles derfor til en 

reduktion på 0,5 mio. kr. fra et samlet budget på 2 mio. kr. til 1,5 mio. kr. 

Følgende ansøgning indstilles til afslag: 

./. Randers Erhvervs- og Udviklingsråd har indsendt Iværksætterskolen: Iværksætterskolen 

- for gymnasier, tekniske skoler og KVU uddannelser under de tekniske skoler i Region 

Midtjylland. Ansøgningen indstilles til afslag, da indsatsen ikke rettes mod initiativets 

primære målgruppe - de mellemlange og lange videregående uddannelser, men mod de 

almene gymnasier, tekniske skoler og KVU uddannelserne under de tekniske skoler. 

Budget og finansiering for en 2-årig periode (mio.kr.) 

Aktivitet Samlet Finansiering 

budget Region Stat Regionalfond Socialfond 

IDEA 6 2 2 2 

Studentervæksthus Viborg 3,9 1,95 1,95 

Virtuelt studentervæksthus 

1,5 0,75 0,75 

I alt 11,4 4,7 2 2,7 2 

De af Regionsrådet reserverede midler til initiativet Mere iværksætteri i uddannelser udgør 

8 mio. kr. Der er ikke tidligere bevilget midler fra reservationen. 


84

1-10-76-5-07 

34. Indstilling til undervisningsministeren om kapacitet for studentereksamen 

(STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland i 2008 

Resumé 

Regionsrådet skal senest den 1. februar 2008 skriftligt give Undervisningsministeriet 

besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen (STX) og 2-årigt 

HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren 

fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner. 

Det indstilles, at der iværksættes en analyse af behovet for uddannelsespladser til studentereksamen 

og 2-årigt HF i Region Midtjylland i fremtiden. Analysen skal danne 

grundlag for Regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen i de kommende år. 


at Regionsrådet orienterer Undervisningsministeriet om den kapacitetsfastsættelse, 

som de forpligtende samarbejder har indmeldt til regionen for 2008, og 

at der i 2008 gennemføres en analyse af behovet for uddannelsespladser til studentereksamen 

og 2-årigt HF i Region Midtjylland. 

Beslutning 




Regionsrådet skal senest den 1. februar 2008 skriftligt give Undervisningsministeriet 

besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen (STX) og 2-årigt 

HF i regionen, ligesom Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren 


Proceduren for kapacitetsfastsættelse er beskrevet i den nye Optagelsesbekendtgørelse - 

Bekendtgørelse nr. 1341 af 8. december 2006 om optagelse i de gymnasiale uddannelser. 

Optagelseskapaciteten for studentereksamen og 2-årigt HF skal fastsættes hvert år under 

medvirken af de enkelte institutioner, de forpligtende samarbejder og Regionsrådet. 

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at 

udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. 


85

Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, 

valgfag og elev- og kursistfordeling. 

I forhold til kapacitetsfastsættelse skal alle institutioner i et forpligtende samarbejde (i 

Region Midtjylland i øjeblikket 4 forpligtende samarbejder, som geografisk består af de 

tidligere amter) senest den 1. november hvert år sende oplæg til optagelseskapacitet til 

det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november skal drøfte udspillene. Det 

forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst 

muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse 

skal herefter og senest den 15. januar fastsætte optagelseskapaciteten for det kommende 

skoleår. 

Det forpligtende samarbejde skal senest den 20. januar orientere Regionsrådet om den 

samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte 

institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar hvert år give Undervisningsministeriet 

besked om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen 

og 2-årigt HF i regionen. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren 


./. Region Midtjylland har den 19. december 2007 modtaget oplysninger fra denne 

regions 4 forpligtende samarbejder. Kapacitetsoplysningerne er opført i et oversigtsskema, 

hvor de nye oplysninger for 2008 kan sammenlignes med de foregående års kapacitetsfastsættelser 

og faktiske optag. 

Oversigten viser, at en stor del af institutionerne har øget kapaciteten for skoleåret 

2008-09 i forhold til den kapacitet de tidligere amter fastsatte for skoleåret 2006-07. I 

de egne, hvor der er stor afstand imellem gymnasierne og HF-kurserne, får det ikke den 

store betydning, da optageområderne til de institutioner er rimeligt afgrænsede og i stort 

omfang afhænger af transportmuligheder mellem elevernes bopæl og institutionen. 

Når det gælder Århus-området kan det få betydning for gymnasierne i udkanten af Århus 

(Viby Gymnasium & HF og Langkær Gymnasium & HF), at gymnasierne i det indre Århus 

(Århus Katedralskole, Århus Statsgymnasium og Marselisborg Gymnasium) alle øger kapaciteten. 

Den øgede kapacitet sker ikke på baggrund af en udvidelse af den bygningsmæssige 

kapacitet. Der er sædvanligvis stor søgning til gymnasierne i Århus centrum, 

og i de foregående år er der - for at udnytte den samlede kapacitet - flyttet ansøgere fra 

gymnasierne i centrum til bl.a. Viby Gymnasium & HF og Langkær Gymnasium & HF. 

Det skønnes, at antallet af ansøgere til studentereksamen og 2-årigt HF stiger i 2008 på 

baggrund af befolkningsudviklingen. I så fald får det antagelig ingen betydning for institutionerne 

i yderområderne, da der så bliver brug for al disponibel kapacitet. 

På den baggrund foreslås det, at Regionsrådet inden den 1. februar 2008 orienterer Undervisningsministeriet 

om den indmeldte kapacitetsfastsættelse i regionen. 

For at tilvejebringe et veldokumenteret grundlag for Regionsrådets behandling af kapacitetsfastsættelsen 

i de kommende år foreslås iværksat en analyse af behovet for uddannelsespladser 

til studentereksamen (stx) og 2-årigt HF i hele regionen svarende til den 

netop afsluttede analyse af behovet for 2-årigt HF i Østjylland. Analysen skal vise, hvor 

og hvornår der bliver behov for kapacitetstilpasninger i forhold til befolkningsudviklingen 


86

frem til 2015. Denne analyse vil kunne danne grundlag for Regionsrådets behandling af 

kapacitetsfastsættelsen i januar 2009. 


87

1-30-75-2-07 

35. Gennemførelse af ændringer i det regionale rutenet mv. 

Resumé 

Folketingets forventede vedtagelse af Regeringens lovforslag om bortfald af refusion af 

brændstofafgifterne ved buskørsel sammenholdt med efterregulering for 2007 og øget á 

conto betaling til Bus&Tog-samarbejdet medfører behov for finansiering af merudgifter til 

kollektiv trafik i størrelsesordenen 12-16 mio. kr. pr. år fra og med 2008. For at imødegå 

udgiftsstigningen har Regionsrådet besluttet at reducere udgiften til kollektiv trafik med 

10 mio. kr. i 2008. Forslag fra Midttrafik om nedlæggelse af ruter og strækninger 

har været drøftet med de berørte kommuner. Kommunerne har administrativt afvist disse 

forslag til ikrafttræden i 2008. Midttrafik har fremsendt revideret forslag 

til besparelser til ikrafttræden ved køreplanskiftet sommeren 2008. Forslaget indeholder 

besparelser på 4,6 mio. kr. i 2008 og 7,6 mio. kr. i 2009. Administrationen har udsendt 

Midttrafiks besparelsesforslag i høring hos kommuner med svarfrist den 18. januar 2008. 


at det midlertidige udvalg vedrørende kollektiv trafik og det regionale rutenet anmodes 

om at drøfte omfanget af ændringer i det regionale rutenet gældende fra 

køreplanskiftet i 2008 på baggrund af indkomne høringssvar fra kommuner med 

henblik på efterfølgende behandling i Forretningsudvalget og Regionsrådet i februar 

2008. 

Beslutning 




Regeringen har fremsat lovforslag om bortfald af refusion af brændstofafgifterne ved 

buskørsel som følge af en ændring af EU-regler. Vedtager Folketinget lovforslaget, 

vil vognmændenes udgifter til buskørsel stige. I henhold til kontrakter med vognmændene 

skal udgiftsstigningen afholdes af kontraktgiveren, det vil sige region og kommuner. 

Regionerne vil under ét blive kompenseret for merudgifterne ved forhøjelse af bloktilskuddet, 

men kompensationsmodellen vil for Region Midtjyllands vedkommende betyde 

et tab på ca. 15 mio. kr. årligt. 

For at imødegå udgiftsstigningen besluttede Regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen 

af Region Midtjyllands budget for 2008 at reducere udgiften til kollektiv trafik med 10 

mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. skal findes ved reduktion i forbindelse med gennemgang af 

det regionale rutenet og de enkelte ruter. Herudover reduceres Region Midtjyllands til- 


88

skud til Midttrafiks administration med 0,8 mio. kr. og anlægsudgifter til privatbaner reduceres 

med 2,2 mio. kr. For at nå finansieringskravet afsættes en pulje på 5,0 mio. kr. 

Tabel 1. Budget 2008 – finansiering af merudgifter til kollektiv trafik 

Gennemgang af det regionale rutenet 

Mindre tilskud til Midttrafiks administration 

Reduktion på anlæg til privatbaner 

Ny pulje (reduktion af uddannelsespulje med 4 mio. kr. og pulje til konsulentbistand 

med 1 mio. kr.) 

I alt 


89 

7,0 mio. 

kr. 

0,8 mio. 

kr. 

2,2 mio. 

kr. 

5,0 mio. 

kr. 

15,0 mio. 

kr. 

Af budgetbemærkningerne fremgår, at det beløb som herefter resterer for at nå finansieringskravet 

på 15 mio. kr., reguleres via den afsatte pulje – i fornødent omfang ved at 

forhøje denne pulje. 

Det lovforslag om ændring af momsloven og andre forskellige love, som er fremsat, indebærer, 

at regionerne gives mulighed for at tilpasse økonomien ved indførelse af en 

overgangsordning i årene 2008 - 2009. Regioner, som opnår et tab, vil i 2008 modtage 

et tilskud svarende til det beregnede tab og i 2009 et tilskud på halvdelen af det beregnede 

tab. Skatteministeren vil fastsætte tidspunktet for afgiftsændringens ikrafttræden. 

Efter Regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2008 er der konstateret merudgifter til 

kollektiv trafik på ca. 6-8 mio. kr. årligt, som følge af øget betaling til Bus&Togsamarbejdet. 

Uanset at Region Midtjylland måtte blive fuldt kompenseret for dieselafgiften 

i 2008, vil der som følge af efterregulering for 2007 og øget acontobetaling til 

Bus&Tog-samarbejdet, være behov for finansiering af merudgifter til kollektiv trafik i 

størrelsesordenen 12-16 mio. kr. pr. år fra og med 2008. 

Region Midtjylland har på baggrund af budgetforliget anmodet Midttrafik om at udarbejde 

forslag til mulige reduktioner på det regionale rutenet. 

Midttrafiks bestyrelse har på møde den 26. oktober 2007 drøftet regionens ønske om 

besparelser på det regionale rutenet. Bestyrelsen vedtog, at 

• dialogen med regionen om det faglige grundlag for besparelsesomfanget og 

handlemuligheder fortsættes 

• besparelser fundet ved nedklassificering forudsætter aftaler med berørte kommuner 

• der skal være tid til at inddrage institutioner, borgere m.v., inden endelig beslutning 

om besparelser træffes 

Midttrafik peger på følgende områder for besparelser: 

• Bedre koordinering mellem bybusruter og regionale ruter 

• Omklassificering af regionale ruter og strækninger, hvor kommunerne påtager sig 

kørselsopgaven 

• Nedlæggelse af regionale ruter og strækninger

• Total gennemgang af det regionale rutenet 

• Reduktion i regionens bidrag til fællesaktiviteter (information, markedsføring 

m.m.) 

Forslag fra Midttrafik om nedlæggelse af regionale ruter og strækninger har været drøftet 

med berørte kommuner. Kommunerne har administrativt oplyst, at de ikke kan acceptere 

ændringerne i det regionale rutenet, hvis dette betyder øgede kommunale udgifter 

til kollektiv trafik, og ikke allerede fra 2008, fordi de kommunale budgetter for 2008 

er fastlagt. Det er kommunernes opfattelse, at besparelsesforslag bør fremlægges så 

tidligt, at der gives mulighed for høring hos borgere, institutioner m.fl., og inden budgetforhandlinger 

i kommunerne. 

Midttrafik orienterede på møde den 5. december 2007 udvalget for regional kollektiv 

trafik og infrastruktur om forslagene til besparelser på det regionale rutenet. Udvalget 

tilkendegav et ønske om, at Midttrafik arbejdede videre med de konkrete forslag 

til besparelser. Udvalget ønskede i øvrigt, at der arbejdes videre med udviklingen af teletaxi 

i samarbejde med kommunerne. 

./. Efterfølgende har Midttrafik fremsendt vedlagte forslag til besparelser på det regionale 

rutenet. Forslaget indebærer en forventet reduktion i udgifterne på ca. 4,6 mio. kr. i 

2008 og ca. 7,6 mio. kr. i 2009. I forslaget indgår besparelser på regionens tilskud til 

Midttrafiks administration på 0,6 mio. kr. i 2008 og 0,8 mio. kr. i 2009. Midttrafik påpeger, 

at den korte planlægningshorisont frem til køreplanskiftet i 2008 kun gør det muligt 

at gennemføre ét projekt vedrørende bedre koordinering mellem lokale og regionale ruter 

i 2008. Forslaget indeholder derfor fortrinsvis ruteudretning og nedlæggelse af svagt 

benyttede ruter og ture. Midttrafik anmoder om regionens stillingtagen til forslaget. 

Administrationen har udsendt Midttrafiks besparelsesforslag i høring hos kommuner med 

svarfrist den 18. januar 2008. Administrationen foreslår, at det midlertidige udvalg vedrørende 

kollektiv trafik og det regionale rutenet på baggrund af indkomne høringssvar 

drøfter omfanget af reduktioner på det regionale rutenet gældende fra køreplanskiftet 

den 29. juni 2008, inden sagen forelægges på ny i forretningsudvalget i februar. 

./. Kommunernes Kontaktråd har ved brev af 12. december 2007, som er vedlagt, henvendt 

sig til regionrådsformanden med opfordring til, at regionen undlader at gennemføre besparelser 

i 2008, som indebærer nedlæggelse af ruter. Dette brev er besvaret den 

21.12.2007 af regionsrådsformanden. Svaret er vedlagt. 

./. Ligeledes har borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune, fremsendt brev til 

Midttrafik, hvori fremgangsmåden for gennemførelse af regionens sparekrav ikke findes i 

overensstemmelse med almindeligt godt samarbejde. Kopi af brev er vedlagt. Det skal 

påpeges, at kommunens bemærkning vedr. busrute 111 Århus – Hinnerup ikke er et 

spørgsmål om nedlæggelse, men om at koordinere busforbindelser bedre. 

Midttrafiks bestyrelse er på møde den 21. december 2007 blevet orienteret om status for 

gennemgang af det regionale rutenet, herunder henvendelser fra KKR og Favrskov 

Kommune. Bestyrelsen vedtog at opfordre Region Midtjylland til at tænke effektiviseringer 

ind i en sammenhæng med en samlet trafikplan for regionale og kommunale ruter. 

Midttrafiks bestyrelse opfordrer ligeledes til fortsat dialog mellem Regionen, berørte 

kommuner og Midttrafik, hvis der er forslag om at omlægge eller omklassificere regiona- 


90

le ruter til kommunale ruter på en måde, så kommunerne har mulighed for evt. at indarbejde 

det i de kommunale budgetter. 

Regionsrådet har nedsat et udvalg for kollektiv trafik og det regionale rutenet for 2008. 

Blandt udvalgets opgaver er udarbejdelse af forslag til rationaliseringer i det regionale 

rutenet, herunder forslag til tidsplan for rationaliseringernes indførelse, samt sikre økonomisk 

råderum til udviklingsaktiviteter fremover. Udvalget skal endvidere opstille kriterier 

for et sammenhængende regionalt rutenet, samt deraf følgende afgrænsning for 

lokale ruter og regionale ruter, og opstille service- og kvalitetsmål for den regionale kollektive 

trafikbetjening. Udvalgets opgaver løses i dialog med Midttrafik. 

Regionsrådet har ligeledes besluttet at nedsætte et panel for kollektiv trafik, hvis opgave 

er at drøfte Region Midtjyllands interesser på området for kollektiv trafik. 


91

1-33-76-2-07 

36. Projekt Kend din Region, evaluering af gennemførte projekter i 2007 og 

reservation af midler til videreførelse i 2008 

Resumé 

Projektet Kend din Region skal skabe sammenhæng og kendskab til Region Midtjyllands 

landskabsmæssige og kulturelle værdier. Projektet har i 2007 haft tre delprojekter: Midt 

i kunsten - kunsten i Midt, Regionsstafetten og Museer og Vandringer i Midtjylland. Projekterne 

er blevet evalueret, og det indstilles, at der reservers et rammebeløb på 2,5 

mio. kr. til at videreføre Kend din Region i 2008. 


at evalueringen af de gennemførte projekter i 2007 tages til efterretning, 

at projekt Kend din Region videreføres i 2008 med tre delprojekter som beskrevet i 

sagsfremstillingen, og 

at der af Region Midtjyllands midler til regional udvikling, tilskud til kulturelle aktiviteter, 

reserveres 2,5 mio. kr. i 2008 til initiativer under projekt Kend din Region. 

Beslutning 




Regionsrådet besluttede på sit møde den 28. marts 2007 at iværksætte projektet Kend 

din Region i 2007. Projektet skal skabe sammenhæng og kendskab til de landskabsmæssige 

og kulturelle værdier, der er karakteristiske for Region Midtjylland. Projektet henvender 

sig både til regionens egne borgere og til besøgende. Det skal promovere det 

regionale samarbejde som en god idé, og med fokus på regionens potentialer skal det 

bruges til at skabe alliancer og partnerskaber mellem regionen og aktører inden for kulturen 

og oplevelsesøkonomien. 

Projektet har haft følgende delelementer: 

MIDT i kunsten – kunsten i MIDT, som har omfattet åbne værksteder med deltagelse 

af regionens professionelle billedkunstnere og kunsthåndværkere, internationale 

kunstworkshops og en konference. 


92

Ud i landskabet, som har bestået af to delprojekter: Regionsstafetten og Museer 

og vandringer i Midtjylland . De to projekter er i realiteten blev afviklet som to 

selvstændige delprojekter, idet fem museer dog har deltaget i begge projekter. 

Ud over de ovenfor nævnte delprojekter var også skitseret yderligere to projekter: "Digital 

kunst i byernes rum" og "Ind i husene". Begge projekter var tænkt realiseret i 2008, 

men er indtil videre stillet i bero. 

De tre gennemførte delprojekter blevet evalueret i samarbejde med de samarbejdspartnere, 

der har været involveret. 

Evaluering af Kend din Region - 2007 

Midt i Kunsten - kunsten i Midt 

Evalueringen viser, at der deltog 178 kunstnere i projektet og at 86 % af disse vil deltage 

i 2008, hvis Region Midtjylland igen arrangerer åbne værksteder. 65 % af kunstnerne 

har haft salg i forbindelse med de åbne værksteder, 21 % har fået aftaler om udstillinger, 

18 % etableret netværk og 33 % skriver ”andet” i form af f.eks. nye kunder, salg 

senere, bestillinger, foredrag, udenlandske kontakter og udsmykningsopgaver. 

./. Publikum har ikke blot besøgt deres ”lokale” kunstner, idet 62 % af kunstnerne skriver, 

de havde besøg af udefrakommende gæster, det vil sige både fra andre regioner og fra 

andre byer/områder i regionen end lokalområdet. Der har været et gennemsnitligt besøgsantal 

i værkstederne på 57 for begge åbningsdage.Evaluering af Midt i Kunsten er 

vedlagt som bilag. 

Regionsstafetten 

Der blev med Idrætsforeningen Århus 1900 som totalentreprenør gennemført fem halvmaratoner 

i sidste halvdel af juni. Århus 1900 samarbejdede med lokale idrætsforeninger 

og lokale museer. Museerne stod for den kulturhistoriske formidling i forbindelse 

med løbene. Trods en intensiv markedsføring med bl.a. 80.000 husstandsomdelte løbsaviser 

blev løbene, hvad deltagerantallet angår, ingen succes. 263 deltog i selve løbet, 

mens 180 deltog i et tilhørende motionsprogram. 

Hovedårsagen til den lave deltagelse var formentlig primært konkurrence fra lignende 

arrangementer i samme periode. 

./. Det skal dog understreges, at de enkelte løb, på trods af det lave deltagerantal, blev 

afviklet professionelt og i en god stemning.Evaluering af Regionsstafetten er vedlagt som 

bilag. 

Museer og Vandringer i Midtjylland 

Dette delprojekt skulle både fungere som en præsentation af regionens museer og - via 

guidede ture - karakteristiske landskaber og bymiljøer i regionen. I forbindelse med projektet 

blev der produceret en pjece, som blev distribueret fra museer, turistkontorer, 

biblioteker, kommunernes borgerservice og regionens egne institutioner. Der er blevet 

afsat ca. 75.000 til distributørerne. 

./. Museerne er blevet bedt om at vurdere publikums interesse for hhv. pjece og arrangementer. 

Interessen for arrangementerne som helhed har været moderat og meget svingende 

fra museum til museum. Pjecen er til gengæld blevet betegnet som en succes, og 

mange fremhæver, at pjecen har værdi ud over projektperioden. Endvidere ønsker man- 


93

ge museer en form for genoptryk eller fortsættelse af projektet. Som en opfølgning er 

der nu oprettet en speciel museumsside på regionens hjemmeside.Evaluering af Museer 

og Vandringer er vedlagt som bilag. 

Regnskab for Kend din Region 2007 

./. Der var budgetteret med udgifter på i alt 2.000.000 kr. i 2007 til projekt Kend din 

Region. Regnskabet er ikke endeligt opgjort, men de forventede udgifter beløber sig til 

1.695.612,66 kr., med et mindreforbrug i forhold til budgettet på 304.387,66 

kr.Regnskab for Kend din Region 2007 er vedlagt som bilag. 

Planlægning af Kend din Region - 2008 

Det er administrationens opfattelse at "Kend din Region" har været et godt koncept. 

Samarbejdet med de forskellige aktører har fungeret fint. Der har været opbakning til 

ideen, og både institutioner og enkeltpersoner har kunnet se en interesse i at agere 

sammen for at opnå større synlighed i en ny regional sammenhæng. I forlængelse heraf 

er det administrationens vurdering, at der er basis for en forlængelse af "Kend din Region", 

dels som en videreudvikling af nogle af de aktiviteter, der blev påbegyndt i 2007, 

dels som en præsentation af helt nye tiltag. 

Midt i Kunsten 

Der har som ovenfor nævnt været stor opbakning til projektet i 2007 - både fra publikum 

og kunstnere. Der er med andre ord skabt en platform for dannelsen at et netværk, 

der på sigt kan være med til at udvikle billedkunstmiljøet til en af regionens styrkepositioner. 

Konkret foreslås det, at åbne værksteder, der sikrer projektets forankring bredt i 

hele regionen, fortsættes i 2008 (og 2009) med henblik på en mere langsigtet finansieringsmæssig 

forankring i kommunerne. Derudover skal der etableres en eller flere internationale 

workshops af eksperimenterende karakter. Det gennemgående tema for de 

kommende workshops skal være kunst- og branchesamarbejde. Den allerede gennemførte 

beton-workshop har givet ikke blot kunstnerne, men også de betonvirksomheder, 

der har været involveret, nye ideer og nye perspektiver i forhold til produkt- og materialeudvikling. 

2008 kunne f.eks. være året, hvor kunstnere arbejder sammen med virksomheder 

inden for energi- og miljøsektoren med henblik på klimatopmødet i 2009. De 

forventede udgifter til Midt i kunsten i 2008 er 800.000 kr. 

Kulturmiljøer 

Bestyrelsen for Midtjyske Museers Udviklingsråd har udtrykt ønske om et fælles projekt 

om formidling af kulturmiljøer i regionen. Indtil videre er det tanken, at projektet skal 

være internetbaseret og understøtte forskellige andre formidlingstiltag i museernes og 

regionens regi. De forventede udgifter til kulturmiljøprojektet er 600.000 kr. 

Fortæl Region Midtjylland 

Ideen til Fortæl Region Midtjylland udspringer af Anna Amalie Projektet og er tænkt som 

et bud på svar på spørgsmålet "Hvem er vi?" Fortæl Region Midtjylland skal styrke sammenhængskraften 

og forståelsen af kulturen og kulturerne i Region Midtjylland. Via 

kommunale koordinatorer skal der sættes fokus på lokale fortællere og lokale historier 

og de mange bidrag skal samles i en fælles regional fortælling. Det er planen, at projektet 

skal formidles via workshops, bogudgivelser, regionalradio, hjemmesider og forskellige 

præsentationsarrangementer. De forventede udgifter til fortælleprojektet i 2008 er 

1.100.000 kr. 

De tre delprojekter vil i begyndelsen af 2008 blive forelagt Regionsrådet til godkendelse. 


94

Udvalget vedrørende kultur, turisme og oplevelsesøkonomi tog på møde den 11. december 

2007 evalueringerne til efterretning, og man besluttede at anbefale Regionsrådet, at 

projektet Kend din Region videreføres i 2008 med tre delprojekter, samt at der af kulturmidlerne 

reserveres 2,5 mio. kr. til projektet. 


95

1-26-77-07 

37. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter 

Resumé 

Region Midtjylland har modtaget to ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter: 

Horsens Musikskole søger om tilskud til Steinway Pianokonkurrence den 8. marts 2008 i 

Horsens. Folkekirkens Ungdomskor søger om tilskud til afholdelse af landsstævne den 

10. - 15. oktober 2008 i Herning. 


at Horsens Musikskole meddeles afslag, idet der ikke ses at være tilstrækkelig netværksdannelse 

i konkurrencen, og 

at Folkekirkens Ungdomskor meddeles afslag, idet der ikke ses at være tilstrækkeligt 

udviklingspotentiale i forhold til Region Midtjylland, og idet afholdelse af 

arrangementet må anses som værende led i landsorganisationens ordinære 

virksomhed. 

Beslutning 




Region Midtjylland har modtaget to ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Der 

er i Region Midtjyllands budget for 2008 afsat 10 mio. kr. til regional udvikling, tilskud til 

kulturelle aktiviteter. 

Horsens Musikskole 

Horsens Musikskole søger om tilskud til en Steinway-konkurrence i Horsens. 

./. Ansøgning fra Horsens Musikskole samt Bilag til Horsens Musikskoles ansøgning er 

vedlagt. 

Der er tale om en høj-niveau-konkurrence, der dels skal skabe sammenhængskraft i 

regionen, dels være med til at synliggøre, at der i Region Midtjylland er mange dygtige 

pianister blandt børn og unge. Konkurrencens deltagere er de mest talentfulde klassiske 

klaverelever op til 19 år fra Region Midtjylland. Af konkurrencens deltagere udvælges 3- 

6 deltagere, som går videre til den landsdækkende Steinway-konkurrence. Steinway- 

Festivals finder sted i hele verden. Der er meget prestige forbundet med konkurrencen, 

så ansøger finder det ærefuldt, at Horsens Musikskole får lov at arrangere konkurrencen. 


96

Konkurrencen har et budget på 14.000 kr., hvoraf Horsens Kommune har bevilget et 

tilskud på 4.000 kr. Musikskolen bidrager med arbejdstimer til et beløb af ca. 4.000 kr. 

Region Midtjylland ansøges om et tilskud på 4.000 kr. 

Ansøgningen har været behandlet i Udvalget vedrørende Kultur, Turisme og Oplevelsesøkonomi 

den 11. december 2007, hvor udvalget vedtog at anbefale, at der meddeles 

afslag, idet der ikke ses at være nogen særlig netværksdannelse i konkurrencen. 

Folkekirkens Ungdomskor 

Folkekirkens Ungdomskor søger om tilskud til landsstævne, der afholdes den 10. - 15. 

oktober 2008 i Herning. 

./. Ansøgning fra Folkekirkens Ungdomskor er vedlagt. 

Folkekirkens Ungdomskor (FUK) er en landsorganisation af børne- og ungdomskor ved 

landets kirker. I alt 480 kor med mere end 10.000 sangere er medlemmer af FUK, alene 

i Region Midtjylland ca. 150 kor. Hvert 3. eller 4. år inviteres alle kor fra hele landet til et 

landsstævne. Det blev i 2005 holdt i Herning med deltagelse af ca. 600 sangere. 

Landsstævnet vil sætte fokus på Herning-området, idet der bliver offentlige koncerter i 

Kongrescentret og i Herning Kirke. Korene medvirker ved gudstjenester i 40-50 kirker i 

en radius på ca. 50 km fra Herning. Endelig holdes der en afsluttende gallakoncert, hvor 

alle korsangerne medvirker i et fællesværk til lejligheden og med udvalgte satser fra 

værkstedsgrupper. Folkekirkens Ungdomskors 40 års jubilæum vil blive markeret i forbindelse 

med landsstævnet. 

Der er ikke søgt om noget bestemt beløb, men det fremgår af budgettet, at der regnes 

med et samlet tilskud fra Herning Kommune og Region Midtjylland på i alt 75.000 kr. 

Ansøgningen har været behandlet i Udvalget vedrørende Kultur, Turisme og Oplevelsesøkonomi 

den 11. december 2007, hvor udvalget vedtog at anbefale, at der meddeles 

afslag, idet der ikke ses at være tilstrækkeligt udviklingspotentiale i forhold til Region 

Midtjylland, og idet finansiering af arrangementet vil være at betragte som ordinær drift. 


97

1-13-5-71-07 

38. Regnskab og afrapportering fra studietur til Västra Götaland for Udvalget for 

udvikling i landdistrikter 

Resumé 

Udvalget for udvikling i landdistrikter foretog i perioden 2. - 4. september 2007 en studietur 

til Västra Götaland i Sverige med henblik på at søge inspiration til og udveksle 

erfaringer om landdistriktsarbejdet. 


at regnskabet for studietur til Västra Götaland den 2. - 4. september 2007 for 

Udvalget for udvikling i landdistrikter godkendes, og 

at rejserapporten fra studieturen tages til efterretning. 

Beslutning 




Udvalget for udvikling i landdistrikter foretog i perioden 2. - 4. september 2007 en studietur 

til Västra Götaland i Sverige med henblik på at søge inspiration til og udveksle 

erfaringer om landdistriktsarbejdet. 

Regionsrådet skal i henhold til sit vederlagsregulativ forhåndsgodkende påtænkte studierejser 

og efterfølgende have forelagt et regnskab for studierejsen til godkendelse. Regionsrådet 

godkendte studieturen på sit møde den 20. juni 2007. 

Regnskabet for studieturen viser, at udgifterne beløb sig til 56.600 kr. 

STUDIETUR SVERIGE 02.09.07- 04.09.07 

Udvalget for udvikling i landdistrikter Budget Regnskab 

Transport (bus, færge m.v.) 30.000,00 23.521,21 

Overnatning og forplejning *) 40.000,00 30.988,66 

Repræsentation 15.000,00 2.089,08 

I alt 85.000,00 56.598,95 


98

*) Heri indgår udgifter til repræsentation (Region Midtjylland vært med middag 

den 3. september på hotel- og konferencecenteret Två Skyttlar). Dette forklarer 

den relativt store forskel på budget og regnskab under repræsentation. 

./. Der vedlægges en rapport fra studieturen med beskrivelse af turens indhold og 

resultater samt regnskab. 

Udvalget for udvikling i landdistrikter godkendte på sit møde den 29. november 2007 

rapport og regnskab med beslutning om at anbefale regnskab og rejserapport til videre 

godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet. 


99

Referat af mødet - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?