Januar 2010 - Foreningen Antifascistisk Forum

antifascistisk.forum.dk

Januar 2010 - Foreningen Antifascistisk Forum

FRA INDHOLDET:

Leder: Integration og

virkelighed

En hyldest til bødlerne!

Fascismen skal bekæmpes

i cyberspace

Lov sikrer killingers barndom

– hvad med børnenes?

Spor i natten

Refleksioner over ord

og holdninger

Vore kulturbærende

institutioner afmonteres

En fane vender hjem efter

en 73 år lang rejse

Hvad vil “Foreningen Oprør”?

Drøm eller mareridt

– efter nullernes årti

Statsterroristen og

Sofa-Krigeren

Styrk demokratiet

– bryd terrorlovene

En tidligere modstandsmands

beretninger

Politiske dyr i

samfundsreservater

Gå til modstand...

JANUAR KVARTAL 2010

NR. 1


Leder

Integration og virkelighed

”Jeg tror ethvert barn kan drømme uden

at kunne læse – men for at opfylde sine

drømme og for at udleve sine drømme,

må danske børn først lære at læse. Og

det skal de lære! For vi har brug for alle.

Det gælder også de mange, der har

valgt Danmark til, og som ikke i generationer

har været slægts- eller skæbnebestemt

til at være danskere Om blot en

generation vil omkring en halv million

danskere have en ikke vestlig baggrund.

Vi får brug for hver eneste af

jer.” (Statsministerens nytårstale.)

Men han må have glemt at tage sin

integrationsminister i ed, eller også

havde hun lukket for fjernsynet, da

statsministeren bød det nye år velkommen.

For blot få uger inde i det nye år

barslede integrationsminister Birthe

Rønn Hornbech med et nyt sæt stramninger,

hvis eneste formål er at forværre

flygtningenes og indvandrernes forhold.

”Der skal være gulerod for de udlændinge,

der gør det rigtige. De skal

hurtigere kunne få permanent opholdstilladelse.

Men der vil være pisk til de

udlændinge, der ikke vil gøre en rigtig

indsats,” lød hendes forsinkede nytårshilsen.

Dagen efter udtalte en rystet Bente

Midtgaard ledende socialrådgiver fra

”Rehabiliterings- og Forskningscentret

for Torturofre”: ”At piske torturofre

Udgivet af:

Foreningen Antifascistisk Forum

Ledelse:

Formand og politisk red.: Anton Nielsen

Ansvarsh. redaktør: Flemming Hybert

Medl. af redaktionen: Egon Laugesen

Kasserer: Dennie Ditzel

ISSN nr.: 1903–5152

2 l Antifascistisk Forum nr. 6

fremmer ikke integration. Tværtimod

har torturofre og andre traumatiserede

flygtninge brug for beskyttelse, behandling

og den tryghed, som en permanent

opholdstilladelse medvirker til at give.”

Det turde være indlysende for ethvert

humant tænkende, anstændigt

menneske. Men det er det ikke for ministeren

eller hendes åndsfæller og trofaste

støtter i Dansk Folkeparti. De har

helt andre mål, og skyer – som den aktuelle

sag endnu engang viser – intet

middel for at nå deres mål.

Det begyndte for efterhånden mange år siden

i 1994 – dengang Rasmussen d. 1

fra folketingets talerstol – henvendt til

Dansk Folkeparti sagde:

”I bliver aldrig stuerene.”

Imens var hans partifælle Ritt Bjerregaard,

en række socialdemokratiske

borgmestre på Københavns vestegn og

Venstres Rønn Hornbech i fuld gang

med at lufte den indre svinehund. I første

omgang gjaldt det straffelovens

§ 266 b – racismeparagraffen – som

forbyder ”at true, nedværdige og forhåne”

andre mennesker for deres race,

religion og politiske opfattelse.

Paragraf 266b var, mente Ritt Bjerregaard

“latterlig, nedværdigende og

betænkelig”, og derfor, forstod man,

måtte den fjernes. Samtidig var vor nuværende

integrationsminister ude med

riven. Hun erklærede rent ud, at loven

Grafisk design: Karen Hedegaard

Tryk: Kailow Graphic

Fotos: Arbejderen

Forside: Leo Scherfig

Abonnement: 200 kr. pr. år (4 nr.)

Giro nr.: 3627 – 10320879

Løssalg: 50 kr.

Henvendelse om Antifascistisk Forum til:

Anton Nielsen,

Møllevej 17, 3650 Ølstykke

Mail: Anton.Nielsen@mail.tele.dk

Tlf. 47 17 90 69

var et ”misfoster.” Mens den nu afdøde

konservative politiker, Lars P. Gammelgaard

mente, at § 266b var: ”… et urimeligt

indgreb i den grundlovssikrede

ytringsfrihed.”

Der er sket meget siden, og nu er

der – som Jyllands Posten, regeringen

og Dansk Folkeparti dagligt demonstrerer

– ubegrænset ytringsfrihed for den

indre svinehund. Beskidte racistiske og

fremmedfjendske holdninger luftes offentligt.

Intet er dem helligt. Skam er

dem ukendt. ”Vi i Danmark sidder ikke

og ryster i bukserne af angst for, at

mus limerne skal komme og tage os.

Men vi afskyr intolerante, totalitære systemer

som islam,” (Ole Hyltoft ”Ekstrablladet9

februar 2009.).

Imens indføres overvågningssamfundet

og forfølgelsen af anderledes

tænkende tager til. Retssikkerheden er

snart ikke eksisterende. Hemmelige

retssager en kendsgerning. PET tillægges

stadig flere beføjelser. Politibrutalitet

er en daglig begivenhed. Mennesker

som støtter frihedskamp, udråbes som

terrorister og slæbes for retten. Den politiske

proces er alene skuespil for folket

– tomt og forløjet. Et demokrati under

afvikling.

”Vendekåber og Usselrygge,

råder nu i Danmarks land,

men den fremtid de kan bygge,

er bygning rejst på sand.”

(Hans Kirk 1941)

Oplag: 400 eksemplarer

Eftertryk og citater er tilladt under forudsætning

af korrekt og fuldstændig kildeangivelse,

herunder af forfatternavnet.

Antifascistisk Forums redaktion står ikke

i alle tilfælde inde for indholdet i de

bragte artikler. Artiklerne bringes, fordi

redaktionen finder, at artiklerne kvalificeret

bidrager til en bedre erkendelse af

de emner og problemstillinger, der falder

ind under tidsskriftets formål.

Deadline næste nummer: 29. april 2010


En hyldest til bødlerne!

At historien vendes på hovedet og at mænd og kvinder, der har begået

forbrydelser mod menneskeheden bliver hædret som fædrelandets

forsvarere og hædersmænd, er ikke kun et dansk fænomen.

Her tænkes bl.a. på Uffe Ellemann Jensens tale ved monumentet i Riga

for faldne danske Frikorpssoldater.

Af Allan Christiansen

Også i Spanien hylder man

”hædersmændene”

I Valencia har byrådet med

borgmesteren, Rita Barberá

Nolla i spidsen besluttet at

rejse et monument på byens

kirkegård ”til minde om alle,

som gav deres liv for det

Spanien, som de anså for

bedst”.

Hvilket i realiteten betyder,

at de tusinder at ofre for

frankismen*, som er begravet

her, skal fjernes, for at

der kan blive rejst et monument

for deres mordere, –

de kriminelle, som deltog i

statskuppet den 18. juli

1936, og som er skyld i hun -

drede tusinder af menneskers

død som følge af krig,

sult, nedskydning, tortur,

mord, henrettelser uden rettergang,

epidemier, fængsel,

sygdomme – misgerninger,

der normalt henregnes under

forbrydelser mod menneskeheden.

Efter at byrådet opdagede

seks fællesgrave på kirkegården,

som til sammen

dækker et areal på 41 000

m 2 , har man forsøgt at skjule

og ødelægge disse sidste

fællesgrave ved at anlægge

mere end 1.000 gravnicher

oven på dem og bortfjerne

ofrenes jordiske rester sammen

med jord og murbrokker

for at blive brugt til for-

Kirkegården i Valencia med fællesgravområdet.

skellige anlægsarbejder.

For ligeledes at fjerne

opmærksomheden fra de titusinder

af ofre i disse grave,

forsøgte den katolske kirke

at udlægge et røgslør, ved at

tale om at ville bygge ”De

Hellige Martyrers Basilika”,

populært kaldet ”makrohelligdommen”

her.

Bøddel og offer

De demonstrationer og søgsmål,

som familierne i ”Fo -

rummet for Valencias Erindring”

og andre organisationer

har gennemført sammen

med tusinder af mennesker,

og som har formået at stop-

pe anlæggelsen at såvel

grav nicherne som ”makrohelligdommen”,

synes ikke

at have haft nogen indvirkning

for byrådets beslutninger,

hvad det sidste udspil

viser.

Ydermere ser borgmester

og det øvrige byråd

stort på den kendsgerning,

at fascismens ofre efter mere

end 30 års ”demokrati”

ikke er blevet rehabiliteret,

ligesom de ansvarlige og

medskyldige i det frankistiske

folkemord ikke er blevet

retsforfulgt.

Som topmålet på manglende

respekt fornærmer by-

rådet ofrene ved over deres

jordiske rester at ville anlægge

et monument for at

hylde deres bødler og sætte

bødler og ofre i samme bås.

De glemmer – eller vil ikke

forstå, at de kriminelle forsvarere

af fascismen aldrig

kan sammenlignes med dem,

som faldt for friheden, almenvellet

og den samfundsmæssige

legalitet.

Frankisme, eller om man

vil, fascisme er en yderst

farlig og smitsom bacille, så

menneske vær årvågent!

* frankisme er en (Franco)

spansk variant af fascismen

Antifascistisk Forum nr. 6 l 3


Fascismen skal bekæmpes i cyberspace

Det vrimler med islamofober, jødehadere, anti-kommunister, homofober og

nationalfascister på internettet. Nogle holder sig til deres egne netportaler, andre

inficerer de store dagblades blogs. Det skal der gøres noget ved.

Af Gert Poder

★ Stadig flere danske lærere

er udsat for, at deres elever

ikke tror på beretningerne

om nazisternes folkedrab

under Anden Verdenskrig.

Eleverne bruger ikke længere

historiebøgerne, når de

søger deres informationer.

De går på internettet.

Her kan de blandt andet

læse, at der ganske vist fandtes

nogle arbejdslejre i Nazi-

Tyskland, men at det er løgn,

at der fandt systematisk udryddelse

sted, og at det nærmest

var folks egen skyld, at

de døde.

Cyberspace vrimler med

portaler, oprettet af den

yder ste højrefløj i Danmark.

En del af dem benægter direkte

jøde- og kommunist -

udryddelserne før og under

krigen. Andre “nøjes” med

at være nationalistiske, men

giver alligevel plads til indlæg

fra holocaust-benægtere,

de såkaldte revisionister, der

især støtter sig på historikerne

David Irving og Ernst

Zündel.

holocaust.dk

For at standse denne udvikling

har afdelingen for holocaust-

og folkedrabsforskning

på Dansk Institut for

Internationale Studier (DIIS)

nu lanceret en ny hjemmeside,

www.holocaust.dk. Den

skal fortælle sandheden om

holocaust og advare eleverne

mod at tro på de oplysningerne,

som historie-revisionisterne

bruger til at bevise

deres påstande med.

– Vi hører stadig oftere

4 l Antifascistisk Forum nr. 6

fra lærere, at de har haft oplevelser

med elever, som anfægtede,

at holocaust overhovedet

har fundet sted, eller

udfordrede lærerne på,

om omfanget af folkedrabet

var så stort, som der står i

skolebøgerne, siger Tine

Brøndum, projektmedarbejder

i DIIS til Kristeligt Dagblad.

I artiklen den 23. januar

glæder hun sig især over, at

det er lykkedes at få en

adresse på hjemmesiden,

som anbringer den øverst på

listen, når man søger på ordet

“holocaust”.

Hadesider

Der er da heller ikke ret meget

ellers at glæde sig over i

kampen mod synspunkter,

der benægter folkedrab, og

som desuden hænger jøder,

muslimer og homo-sexuelle

ud og beskylder dem for at

stå bag alt ondt i denne verden.

En række undersøgelser

viser, at den rabiate højrefløj

har formået at bruge cyber -

space til at lufte deres fascistiske

synspunkter, stort set

uden at blive modsagt. Det

er en udvikling, der har stået

på et stykke tid, uden at nogen

rigtig har reageret på

den.

I perioden januar til juli

2008 undersøgte analysehuset

Cision, hvad der egentlig

blev drøftet på de danske

blogs. De fandt frem til, at

det mest populære emne på

de mest populære blogs var

“kritik af Islam”. Nok så

vigtigt betegnede analysen

fem af de ti mest populære

blogs som “stærkt højreorienterede”

med den stærkt racistiske

hjemmeside

www.UriasPosten.dk øverst

på listen. På tredje- og fjerdepladserne

følger de mindst

lige så fremmedfjendske

Snaphanen og Hodjas Blog.

Som ringe i vandet

Ifølge kommunikationskonsulent

i Cision, Kristine

Fjord Tolborg, er det et gennemgående

træk, at højreorienterede

bloggere bruger de

fascistiske hjemmesider til

at “rette” på nyheder fra de

mere traditionelle nyhedskilder,

som de ofte beskylder

for at være “venstredrejede”.

– I blogmediet har de

fundet et sted, hvor de selv

kan komme til orde og udveksle

deres synspunkter

med ligesindede – uden at

blive udsat for politisk korrekthed,

udtalte hun til Computerworld

i september

2008.

Hun peger på det faktum,

at det er god bloggerskik at

linke tilbage, når man viderebringer

en historie på sin

egen blog. Og det har ifølge

hende haft betydning for udbredelsen

af disse “hade-sider”.

– De højreorienterede

bloggere finder helt sikkert

historier hos hinanden og

styrker dermed hinandens

position ved at linke, konkluderede

hun i artiklen.

Fascistisk selvforståelse

Selv om det kan være en

kvalmende oplevelse at surfe

rundt blandt disse livshaderes

udgydelser, så er det

en ganske lærerig tur i Fas -

ci land. Først og fremmest

afslører en hurtig skimming,

at fascisterne opbygger deres

eksistensberettigelse på

grundlag af en række myter.

Fælles for disse myter er,

at de i bund og grund går ud

på, at nogle har mere ret til

at være dansker end andre,

og at dem der ikke har ret til

at være en del af folkefællesskabet

– det Hitler kaldte

Volksgenossenschaft – ikke

er rigtige mennesker, og derfor

ikke skal behandles som

sådan.

Det er derfor en fast del

af fascisternes selvforståelse,

at de kæmper mod totalitarisme

og for ytringsfrihed

mod en jødisk-kommunistisk

konspiration, hvis formål

er at true racerenheden

og tillade homoseksuel og

muslimsk nedbrydning af

“Folkehjemmeet”.

Dernæst at disse folkefjender

forfølger de stakkels

sandhedssøgende nationale

demokrater skånselsløst, en

forfølgelse der rækker helt

ind i den borgerlige regering

og socialdemokratiet. For

eksempel kan man på en af

disse blogs læse, at regeringens

skattestop er et socialistisk

skalkeskjul!

Et godt eksempel på denne

medieparanoia er Urias-

Postens egen forklaring på

sin eksistens.”Det er der flere

grunde til, men først og

fremmest fordi de danske

medier anskuer Verden med

røde eller lyserøde briller,

hvor konservatisme eller

synspunkter der ligger til

højre for midten typisk kun


Hitler og Mussolini – 2 ko ry -

fæer, der har kostet menneskeheden

dyrt.

bruges som skældsord. Til

det kan jeg kun sige: Festen

er slut.”

Rødfascismen

En anden grundfæstet myte

er, at der ikke eksisterer højreekstremisme.

Der findes

kun venstreekstremister, eller

rødfascister, som de kaldes.

Hovedfjenden er ANTI-

FA, og på www.Balder.org

kan man finde en lang liste

over “Den ekstreme venstrefløj”.

Den indeholder ifølge

bloggen navnene på “Autonome

rødfascister, BZ’ere,

antifascister og andet godtfolk

på den ekstreme venstrefløj,

og tilføjer: “Vi andre

vil nok snarere kalde

dem facistoide bøller”.

Efter at hjemmesiden

Ruthsvenner lagde navne og

adresser ud på firmaer, der

havde assisteret ved nedrivningen

af Ungdomshuset,

kunne man på Balder Blog

læse en rasende protest med

overskriften “Pest over Europa.

Den ekstreme venstrefløj

viser sit grimme fjæs”.

Ungdomshuset blev i øvrigt

betegnet som “den kommunistiske

kommandobunker”.

Danmarks Nationale Front

En af de mere giftige naziportaler

er www.dk.altermedia.dk,

der ved nærmere eftersyn

viser sig at blive til i

samarbejde med Danmarks

Nationale Front, der for et

stykke tid siden afløste den

nedlagte Dansk Front. Her

finder man også en henvisning

til endnu en nazi-portal,

www.junikredsen.dk, der er

de danske nationalfascisters

blog i Århus. Her kan man

blandt andet læse følgende

historie, skrevet af Junikredsen

den 18. august, 2008,

med overskriften:

Århus Antifa – et tæskehold

under opbygning. Den

fortsætter:

I Århus er der omkring

Enhedslisten ved at blive opbygget

et regulært tæskehold.

Gruppen kaldes internt

Århus Antifa.

Altermedia fremstår nærmest

sober og mediemæssig

korrekt, indtil man begynder

at se nærmere på indholdet

af dens artikler, og det er

netop et af problemerne med

fascisternes fremtræden. Der

synes at finde en stadig forfining

og professionalisering

sted, der gør det svært for

især unge skoleelever og

studerende at se kritisk på

indholdet.

Højreorienterede websteder

Forfatteren Tørk Haxt hau sen

har i december-udgaven af

Kritisk Debat skrevet om de

højreorienterede websteder.

Her gennemgår han en række

af de mere kendte, hvoraf

flere har været nævnt her.

Et af de mere politisk

korrekte portaler er nettidsskriftet

www.sappho.dk, der

fungerer som talerør for

Trykkefrihedsselskabets islamofobiske

kampagne med

formanden Lars Hedegaard i

spidsen. Det er også forbundet

med en uofficiel kaffeklub,

Giordano Bruno Selskabet,

hvor det vrimler med

kendisser på den politiske

højrefløj.

Da bloggeren Leif Nør-

holm skrev en artikel om

selskabet, fik han blandt andet

følgende kommentar fra

en Søren Troy Larsen, der

udtrykker de danske nazisters

selvforståelse ganske

tydeligt:

Din sidestilling af DF

med White Pride og DNSB,

og din identifikation af sund

religionskritik (islam) med

højreekstremisme, viser, at

du enten er rablende snotdum

eller en lille pjattet og

snotforkælet møgunge, højest

16 år og stadig skrigende

grøn bag ørene. Det kan

også være – og det er egentlig

det mest nærliggende – at

du er begge dele.

Og så blot til oplysning:

Giordano Bruno blev brændt

på bålet som kætter, fordi

han tillod sig at forholde sig

kritisk til religionen (katolicismen)

og dens verdensbillede.

I dit barnagtige og fordummede

perspektiv, var

han altså højreekstremist.

Religionen, inkvisitionen,

derimod så det modsatte, altså

humanistiske venstreorienterede

der bare kæmpede

en retfærdig kamp mod højreekstremismenskritik-tyranni.

Bliv ved med det, din

sinke, så kan det være det en

dag lykkes dig og dine venner,

at få genindført religionen

(islam) som styreform

til stor fortrydelse for alle

højreekstremister, der elsker

liv, udfoldelse tanke- og

ytringsfrihed.

Du ender måske ligefrem

med at blive imam, ja, eller

stormufti i et sådant dødsrige,

dit kæmpekvaj.

Tjek dem selv op

En række organisationer,

blandt andet DEMOS, har

gjort sit til at bringe de nazistiske

og islamofobiske

hjemmesider frem i lyset. En

af de mest grundige finder

man på den nu nedlagte portal

www.flix.dk under titlen

Cyberspace: Højreekstremisme

i Danmark.

Det er en ganske grundig

gennemgang af især nationalistiske

portaler, der måske,

måske ikke har noget

med Dansk Folkeparti at gøre.

Den er skrevet af synonymet

Aldel i marts 2006,

men den giver et glimrende

overblik.

Den omfatter følgende

hjemmesider og organisationer:

islaminfo.dk, sponseret

af Foreningen Dansk Kultur,

Skolevold.dk styret af den

anti-semitiske Karsten Holt

Larsen, RadioOasen.dk –

Danmarks eneste racistiske

lokalradio, radioholger.dk

ejet af Kaj Vilhelmsen og

dømt efter racismeparagraffen,

faelleslisten.dk repræsenterer

Fælleslisten mod

indvandring, patriot.dk der

diskuterer betydningen af etnisk

forskellighed, lilliputinformation.dk

mener at

Danmark bliver overtaget af

“de fremmede” om 40-50 år,

sharia.dk er lavet af Landsforeningen

Nej til Sharia,

nomos.dk er et nationaltkonservativt

tidsskrift,

Dansk Selskab for Fri Historisk

Forsknings hjemmeside

holocaust.nu er folkedrabsbenægternes

spydspids, og

Polemiken.dk er stedet, hvor

den rablende gale Kim Poulsen,

der kalder sig KIMPO

raser ud.

Som et kuriosum kan

man også finde DEMOS på

listen med følgende kommentar:

Foreningen Demos

har overtaget den danske af

deling af Fighters+Lovers

(red.: som er politianmeldt)

og forhandler T-shirts med

befrielsesbevægelsernes

FARC og PFLP’s logoer.

Det kan åbenbart være

svært at kende forskel på

ven og fjende.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 5


Lov sikrer killingers barndom – hvad

“Justitsministeriet har gjort det strafbart at fjerne killinger fra deres mor,

før de er 12 uger. Ellers får killingerne en forkert adfærd, lyder det fra Dyrenes

Beskyttelses internat i Hillerød.” (Frederiksborg Amtsavis 24.11.09.)

Af Anton Nielsen

★ Ovenstående stod at læse,

efter justitsministeriet havde

udsendt en bekendtgørelse,

som sikrede kommende generationer

af kattekillinger

et trygt killinge-liv hjemme

hos mor. Alle glædede sig.

Dyrevelfærden havde taget

et stort skridt frem. Der var

ikke et øje tørt. Men er det

ikke en smule proportionsforvridning?

Hvad med

menneskebørnene?

Men heldigvis kunne indenrigs-

og socialminister,

Karen Ellemann kort efter

meddele, at:” Vi er gået i

gang med at hjælpe udsatte

børn.. Det var vel også på tiden

– ja vel nærmest for

sent. Men reformen – Barnets

Reform – er omfattende

og indeholder en række initiativer

over for udsatte børn

i Danmark,” sagde ministeren,

hvorefter hun skubbede

ansvaret for ”reformens ”

gennemførelse over på kommunerne.

Julehjælp 2009

Vi er sikkert mange, som

stadig husker diskussionen

om de mange, som henvendte

sig til de frivillige hjælpeorganisationer

for at få mad

på bordet juleaften. Her fik

vi en prøve på Karen Ellemanns

sociale forståelse,

som unægtelig stillede et

stort spørgsmålstegn ved

hendes indsigt og vilje til at

komme de svageste i vort

samfund til hjælp.

I et interview med de

hjemløses blad ”Hus Forbi”,

udtalte hun bl.a.:

6 l Antifascistisk Forum nr. 6

”Den stigende efterspørgsel

på julehjælp er udtryk

for, at de svagest stillede

danskere er blevet bedre

til at bruge de glimrende tilbud

som de frivillige tilbyder.”

Hun var ikke i stand til,

sagde hun, at:”… bedømme

om der var flere eller færre i

den gruppe, der har brug for

hjælp fra de frivillige organisationer.”

I øvrigt mente ministeren

ikke, at: “… stigningen i fattigdom

og arbejdsløshed er

reel, men skyldes en kampagne

i Ekstrabladet, som

har fået alle mulige til at søge

om julehjælp.” Hver megen

uvidenhed om sociale

forhold kan samfundet acceptere

fra en socialminister?

Fattige børn – jeg kender

dem ikke

250.000 danskere lever under

OECD’s fattigdomsgrænse

på 250,- kroner om

dagen efter skat. Men det

synes ikke at plage regeringen

– måske snarere tværtimod.

Da socialminister Karen

Ellemann blev spurgt, om

der findes fattige børn i

Danmark, svarede hun: “Det

har jeg meget svært ved at

forestille mig. Og jeg ville

meget gerne møde dem.”

Hun tilføjede at, efter hendes

mening ”handler fattigdom

om andet end penge.”

Så der findes ingen fattige

børn i Danmark, ifølge

ministeren, kun forældre

som ikke kan administrere

deres økonomi. Det er ministerens

budskab til de stadig

flere arbejdsløse, som ikke

kan få pengene til at slå til.

Og som det ikke var nok,

så fremturer hun: ”Vi insisterer

på, at det kunne betale

sig at arbejde, og derfor

skal ydelserne ikke være så

store, at vi får en fattigdomsfælde.

Vi har børnefamilieydelser,

fripladser til børnepasning,

særlige børnetilskud

og så videre til at gøre

livet til at leve for dem.”

– Her i juletiden – fortsætter

intervieweren – bliver

du fra flere sider bebrejdet,

at så mange familier må søge

hjælp til højtiden – og det

drejer sig om flere familier,

der falder ind under trangs -

kriterierne for at få Julehjælp.

”Vi står jo midt i en finanskrise,

så det er klart.

Men alle rammes jo af den.”

(Politiken 20.12.09.)

Dagbladet Politiken den 20.

december 2009 lød overskriften

på forsiden:

Fattigdom bider sig fast i

Danmark.

De dårligst stillede bør-


nefamilier er sakket håbløst

bagud, fastslår Rockwoolfonden

i en ny undersøgelse.

Det var et signal fra virkelighedens

verden – verdenen

uden for socialministeriet.

Her ser alt anderledes ud:

”Siden 2002 er antallet af

børn, der lever i relativ fattigdom

steget, så omkring

60.000 børn lever i fattigdom.”

Men ministeren kender

dem ikke. Det kan ikke

undre. Det passer som fod i

hose med regeringens politik,

som vi har oplevet den

siden 2001.

Nogen vil måske stadig

huske Eva Kjer Hansen arrogante

bemærkning, som kom

lige fra hendes sorte hjerte

”Uligheden er der. Og uligheden

må gerne blive større

– det er den som driver samfundet

videre.”

Eller en velfærdsminister,

Karen Jespersen, som

gerne så flygtninge og indvandre

anbragt på en øde ø,

så man altid kunne få fat i

dem, når de skulle ekspederes

ud af landet. Eller Birthe

Rønn Hornbech, eller Bertel

Man har allerede i Danmark flere officerer til soldaterne,

end der er pædagoger til børnene i en børnehave. Alligevel

har man på mindre end et halvt år fyret over 15

mio. kr. af til en hvervekampagne til officerskolerne. Falder

der bare fem centimeter sne i det danske vinterland,

skal man høre på endeløse beretninger om militære bæltekøretøjer,

der frelser gamle og unge. I alle tog ser man

soldater i camouflagefarver og store støvler. Præster sender

uden blusel konfirmandhold på natøvelse hos hjemmeværnet.

Hele mediebilledet emmer af militarisme som

aldrig før. ”

Geert Grønnegaard,

civilingeniør og medlem af Aldrig Mere Krig, f.1934


med børnenes?

Tryghed og velfærd

Ingen tryghed og velfærd

Haarder – eller, eller … rækken

af krænkende og nedsættende

udtalelser er uendelig.

Men kattekillingerne har

fået det bedre under den nuværende

regering!!

Fra drømmefabrikken

”Vi har vores egen danske

drøm. Om et frit, et lige og

retfærdigt Danmark. Om et

respektfuldt og tolerant

Danmark, hvor der er plads

til hver enkelt. På hver enkeltes

egne præmisser (…)

Om blot en generation vil

omkring en halv million

danskere have en ikke-vestlig

baggrund. Vi får brug for

hver eneste af jer.” (Fra

statsministerens nytårstale.)

Det lød jo godt, hvis ikke

det lige var for, at vi nogle

stykker – ja faktisk rigtig

mange – som stadig huskede

rydningen af Brorsons Kirke.

Deriblandt de 21 børn

som med vidt opspærrede

øjne så deres forældre blive

brutalt lagt i håndjern og ført

bort.

Og vi havde heller ikke

glemt – hvad statsministeren

muligvis havde – at det ikke

sluttede i Brorson Kirken,

men at integrations- og justitsministeriet

– på trods af

protester fra opbragte borgere,menneskerettighedsorganisationer

og FN – fortsatte

sin umenneskelige politik

mod mennesker, som havde

mistet alt.

En ny psykiatrisk undersøgelse

af de 21 irakiske

børn, viser at de 20 af de 21

børn fra Brorsons Kirke lider

af svære psykiske traumer,

som vil følge dem resten

af livet, hvis ikke der

bliver grebet ind nu. For at

give børnene den fornødne

ro, er det mindste man kan

gøre at give dem, og deres

familier såkaldt ”humanitært

ophold”. I skrivende stund

rejses der krav om det i folketinget,

men det er der ikke

flertal for.

”Vi får brug for hver

eneste af jer,” sagde statsministeren.

Så meget for hans

ord! Løgn over løgn.

Børn i fængsel

Officielt flygtede 18 børn til

Danmark sidste år og havnede

i dansk fængsel – måske

flere, som man ”glemte” i

forbifarten.

Myndighedernes opførsel

var og er sigende, herfra

skulle man ikke vente sig respekt

og tolerance. Det

var/er ikke den danske drøm

– men den danske virkelighed

under VKOs regimente.

Og det unægtelig noget helt

andet.

”Hvis personer over 15

år rejser ind i Danmark på

falske papirer uden at søge

asyl og senere træffes med

disse falske papirer, så er

det et strafbart forhold.”

(Johan Reimann, nyudnævnt

direktør for Københavns Politi.)

”Jeg må først bede om

noget dokumentation. Hvem

er det? Hvad er det for nogen

der skulle sidde i Vestre

Fængsel? (Birthe Rønn

Horn bech, integrationsminister)

”Fængslet er brændt fast

inde i mit hoved,” sagde

teenageren Ragl Lah Hassan

– iraker og sunni-muslim –

som flygtede da hans forældre

og søskende blev dræbt

– til pressen, da han omsider

slap ud af Vestre Fængsel i

december 2009.

Samtidig har man i justitsministeriet

arbejdet

ihærdigt på at efterkomme

Dansk Folkepartis krav om

nedsættelse af den kriminelle

lavalder. Straf, straf, straf

– det er tidens mantra. Så justitsminister

Brian Mikkelsen

nåede efter en mindre

”tænkepause” til, at han stiller

forslag om nedsættelse af

den kriminelle lavalder til 14

år. Så nu kan man som

14årig idømmes op til 16 års

fængsel.

Men det må Dansk Folkeparti

så affinde sig med.

Men som bekendt: Kommer

tid kommer råd – og det var

jo under alle omstændigheder

en begyndelse. Så mon

ikke det går?

”Der skal ikke gives rabat,”

sagde Dansk Folkepartis

retsordfører: ”Kan man

finde ud af at slå folk ihjel,

må man også kunne forstå

sin straf.” Javel!

Så lad det gå videre til

chefen for terroristerne i

NATO. Han som med en

løgn sendte Danmark i krig

uden at spørge det danske

folk. Sig det til regeringen

og til den flæbende krigsminister

og hans udsendte mordere

i Afghanistan. Sig det

til McCharty i justitsministeriet,

så han forstår, at modstanden

mod politistaten ikke

ophører, fordi han forfølger

mennesker, som kæmper

for frihed og solidaritet.

Tværtimod!

Og sidst men ikke

mindst, hr. justitsminister,

Brian Mikkelsen: Hold fingrene

fra vore børn – hold dig

til kattekillingerne.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 7


Spor i natten

”En sidste ære til den navnløse”

ved ubådsbunkeren Valentin i nazisternes

Neuengamme udelejr, Bremen Farge,

efteråret 2009 med Horserød-

Stutthofforeningen/FIR

Oplæst 9. november 2009 i Aalborg ved

fakkeltoget “Aldrig mere en krystalnat”.

Af Helle Nielsen

8 l Antifascistisk Forum nr. 6

Spor i natten

gå ud i den store mørke nat

og find dine spor

af virkeligheder

der kryber langs med jorden, usete

men mærkede

cortex cerebri

polus frontalis

spor af dele af mennesket

forsvundet

spor af dele af mennesker

fundet

tote im bunker

einbetoniert

stivnede

størknede

brændte, usete

fandt du

dine spor

herfra halvtreds meter

fremme

fra en port

på muren længst henne

springer lyset ind

skarpladt og frit

fra en ung partisan

klædt i hvidt

mærkede du det mærkede

underligt

mærkede du da slet ikke

spor

ét kan jeg fortælle, det

du fandt i muren

var mord

gå nu hen til de åbne døre

gå nu hen og stil jer i hver af dem

for de som gjorde denne hæslige gerning

er på vej tilbage i nat, igen.


Refleksioner over ord og holdninger!

Jesper Klein

Ordet selvcensur husker jeg fra

dengang en Herr Erhard Jacobsen

skiftede fra at være

socialdemokrat til at blive

borgerlig. Han angreb pædagogerne

– hvilket ikke gav

noget særligt resultat, men

de fik dog sagen for og blev

lagt for folkeligt had, for enhver

familie har jo sin

”skæv benede Hassan”, og da

det ikke kunne være familiens

skyld, så måtte det være

skolen, der svigtede.

Nu har vi alle sammen

fået en ”Hassan” i nærheden.

”Hassan” kan sagtens

bebrejdes at have en helt anden

kultur. I sin tid lukkede

de muslimske lande sig inde,

fordi de fandt den vestlige

kultur forrået og tåbelig. I de

800 år de var væk, udviklede

vores ”lejr” sig gevaldigt,

mens de holdt fast i de gamle

dyder.

Vi føler os som storebror

i det forhold, og de skal partout

være som os, ellers kan

de få bank. Jyllands-Posten

havde som bekendt sin helt

egen måde at tugte dem på,

ved at de skulle hånes og ydmyges,

så kunne de lære at

være ordentlige danskere.

Hidtil havde man nøjedes

med at smide bomber i

hovedet på dem – det var de

utroligt vant til. Men det at

genere deres Gud, det gjorde

dem dybt ondt i sjælen.

Så vigtigt var det vel heller

ikke at få dem pisket med

ord og tegninger. Havde det

ikke været klogere at lempe

dem igennem al den fine udvikling,

vi selv har gennem-

Det er først i dette årtusind, vi er begyndt at bruge ord som empati,

stigmatisering og selvcensur. Vi skiftede jo også stil dengang. Nu skulle vi være

en privatiserende minimalstat med kultur- og værdikamp (også nye ord).

Til

forstyrrelse

af

-samfundsordenen

gået? På den måde opstod

der en masse pjat på grund

af ”ligegyldigheder”.

Vi måtte holde fast i vores

ytringsfrihed. Det var det

vigtigste for den nye spidsborgerlighed,

som vi så rart

havde arbejdet os ud af i det

forrige århundrede.

Spidsborgerligheden tog fat.

Minimalstaten startede med

at fyre alle de gamle medarbejdere

i statsinstitutionerne.

Og dét selvom alle de so -

cial demokratiske embedsmænd

meget nemt lod sig

gøre til venstrefolk, det var

jo en del af embedet.

Ytringsfriheden blev en

nødvendighed. Det havde vi

s’gu ikke tænkt på før!

Den førnævnte Jacobsen

talte om alsidighed. Når den

ene mening var hørt, så

skulle den anden (især den

borgerlige) også høres. Fik

man til opgave at lave noget

om atomkraft, skulle man

spørge: ”Skal det være for

eller imod?” – ”Begge de-

le”, skulle svaret så lyde.

Nu er det øjensynligt

muhamedanismen, som piner

på.

Jeg tror ikke, der er nogen

i kunstnerkredse, der har

noget decideret mod Islam.

De plejer at være relativt frisindede

og åbne, hvad angår

anderledes tænkende. Kurt

Westergaard har da bare fået

den opgave at tegne Muhammed,

hvilket han har

gjort uden at ane, at han

skulle blive én af Verdens

mest forfulgte personer.

Næ, det er folk med politisk

ærinde, de meget ofte

følger flertallets Svinehund,

når det gælder noget, man

ikke rigtigt forstår. Det gælder

jo også kunst, der er

mange, der anser ting for

”entartet” uden at de af den

grund behøver at være nazister.

Engang var det ”Rote Armé”

man frygtede. Nu frygter

man islamiske terrorrister.

Og det er særdeles forstå-

eligt. Det, som jeg ikke begriber,

er alle de foranstaltninger,

vi gør mod os selv.

Nu skal man bogstaveligt

talt undersøges i ”hoved og

røv” for at tage en indenrigsflyver

til Bornholm.

Man kan uden at blinke

lave terrorlove. Med dem i

hånden kan man stik imod

danske retsprincipper udlevere

en dansker til USA.

Hvis ”kællingen” er skyldig,

skal hun have sin straf. Men

hvad skal al det besvær og

tumult til for?

Politikerne påpeger nogle

farer. De påstår, at de kan

sikre os mod dem. Og så forventer

de, at vi til gengæld

stemmer på dem.

Der er vist i dag ikke ret

mange, der vil gå voldsomt

ind for det repræsentative

demokrati, hvor man vælger

folk, der virkeligt vil gøre en

indsat for en idé og ikke bare

lefle for at få stemmer.

Demokratiets største fare

er jo, at flertallet aldrig har

eller rettere får ret. Men i de

”nye tider” lefler man skamløst

for folket. Man taler det

efter munden, men i realiteten

drejer det sig om højere

seertal, flere stemmer og

godt med ”grunker” i kassen

– i deres egen vel at mærke.

Så skide værd med kvalitet

og velfærd – eller sæt et

hvilket som helst ord, der

engang var positivt ladet,

ind i stedet for.

Så længe folk siger til hinanden:

”Nej, du tager ikke det

tøj på. Hvad må naboen ikke

tænke?” – har vi vel altid en

form for selvcensur.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 9


Vore kulturbærende institutioner

”… Samfundet kan i stedet dyrke fysisk styrke, magt, sejr og succes.

Det kalder man en bananrepublik. Den kan udvikles helt demokratisk.”

Af Mogens Japsen

★ Lad os starte med at slå

en ting fast, der kan lette på

forståelsen også for denne

artikels emne.

Kapitalismen og den kapitalistiske

økonomi er langt

mere styrende og dynamisk

end tidligere tiders mere stillestående

systemer. Og den

præger alle livets forhold –

også kulturlivet.

I Det kommunistiske

Manifest er det formuleret

således: “Borgerskabet har

under dets klasseherredømme

– der endnu ikke har varet

i 100 år – skabt mere omfattende

og kolossale produktionskræfter

end alle foregående

generationer tilsammen

… Hvilket tidligere

århundrede anede, at sådanne

produktivkræfter lå gemt

i samfundets skød.”

Den fortsatte effektivi -

sering har præget kapitalismens

økonomier frem til i

dag. Bestemt ikke uden problemer,

men linien har –

uanset de mange op- og nedture

– været klar, effektiv og

skruppelløs.

Det kapitalistiske økonomiske

system er baseret på

en meget skæv fordeling af

ejendoms- og ledelsesretten.

Den skæve fordeling af ressourcer

er en central betingelse

for en række andre

skæve fordelinger som for

eksempel fordelingen af indtægter,

politisk magt, uddannelse,

kulturelle goder, sundhedsbehandlinger

og social

prestige.

Disse uligheder er grundlaget

for den centrale konflikt

i de kapitalistiske sam-

10 l Antifascistisk Forum nr. 6

fund mellem borgerskab og

arbejderklasse.

Kapitalismen et dogme

Kapitalismen er faktisk så

dominerende og prægende,

at vi alle gang på gang må

gribe os selv i at ty til kapitalismensforklaringsmodeller.

Det er dem vi fodres

med hele tiden og i alle forhold,

og dem vi derfor let

kommer til at bruge.

Det går så vidt, at det i

samfundsdebatten er blevet

en art religiøst dogme, at

løsningen af de store samfundsproblemer

afhænger af

befolkningens evne til at leve

op til den internationale

kapitalismes barske betingelser

for at give virksomhederne

i vort land mulighed

for at stå sig i den internationale

konkurrence. Samme

problemer og krav ses i en

lang række andre lande.

Enorme beløb flyttes fra staten

til banker og erhvervsliv

for at sikre det kapitalistiske

samfunds overlevelse. Som

det blev sagt under miljøtopmødet

i København, hvis

miljøet havde været en bank,

havde det straks fået en økonomisk

hjælpepakke.

Kapitalismen befinder

sig for tiden i en systemkrise,

der bl.a. giver sig udslag

i omfattende arbejdsløshed,

voksende, egentlige fattigdomsproblemer,

tab af arbejdspladser

til udlandet, et

stigende antal tvangsauktioner,

konkurser, en resultatløs

klimakonference, krav om

lønnedgang osv.

Med disse problemer følger

en række andre problemer.

I Danmark er regeringen

ved at afmontere vore velfærdsgoder

og en række

menneskerettigheder. Den

såkaldte terrorbekæmpelse

(der bruges til mangt og meget)

lægger sammen med

hemmelig bevisførelse, lange

straffe og tilbageholdelser,

overvågning, øgede beføjelser

til politiet og efterretningstjenesterne

osv. det

danske demokrati i en spændetrøje.

Og inden for det offentlige

skæres der ind til benet

for at finde besparelser. Det

er jo dyrt med alle de bankpakker,

landbrugspakker og

skattelettelser til de rige. Se

til Grækenland, hvor den

græ ske regering (efter at være

rådet hertil af EU) har

kræ vet, at alle offentligt ansatte

skal gå klækkeligt ned i

løn.

Elendigheden rammer

selvsagt også hele kulturområdet.

Her præger lukninger

af institution efter institution

hele billedet. Støtteordninger

fjernes eller beskæres.

Kultur er en luksus, borgerne

sagtens kan undvære eller

nyde i mindre portioner.

Hertil kommer, at den kan

være farlig. Den kan få befolkningen

til at tænke og

føle anderledes end eliten

ønsker.

Nogle betragtninger over

kulturens betydning

I et avisinterview i dagbladet

Information stiller avisen en

række personer, som deltager

aktivt i det danske kulturliv,

nogle spørgsmål om

kulturen.

Det ene lyder således:

”Hvorfor skal velfærdsstaten

betale penge til kultur?”

Forfatter Suzanne Brøgger

svarer således: ”Det skal

den heller ikke. Samfundet

kan i stedet dyrke fysisk

styrke, magt, sejr og succes.

Det kalder man en banan -

republik og den kan udvikles

helt demokratisk.”

På et (sidste) spørgsmål,

der lyder således: ”Hvem

skal kulturen forsvare sig

imod i dag?” svarer hun:

”Hvis vi for alvor slap markedskræfternes

ild løs i kulturens

have, ville de sjældneste,

de mest kostbare og

de mest helsebringende

planter visne og dø.”

Man kan vist tillade sig

at sige, at nær sagt alle statsdannelser

betaler penge til

kultur. Totalitære og antidemokratiske

stater gør det for

at få kontrol over borgernes

bevidsthed og indskrænke

deres horisont. Den demokratiske

velfærdsstat støtter

vel (ideelt set) kulturen af

modsatrettede grunde, nemlig

for at lade fantasien, kre -

a tiviteten og mangfoldigheden

folde sig ud, og for at

udvide borgernes viden, indsigt

og horisont og for at

støtte enhver form for refleksion.

Et kunst- og kulturløst

samfund vil blive et umenneskeligt

sted at leve. Som

skuespiller Henning Jensen

siger i samme avisartikel:”

Kunst og kultur er vores næring,

vores sjæl, vores ånd –

ikke en slagmark for dårlig

smag og kynisk udnyttelse.”

Vore bibliotekers situation

Efter at have læst artiklen i


afmonteres

dagbladet Information vil

man gerne vide, hvordan

danske politikere ser på kulturen.

Vide om politikerne er

enige i, at et kunst- og kulturløst

samfund vil blive et

umenneskeligt sted at leve.

Lad os se på bibliotekerne.

Hvad er folkebibliotekernes

formål?

I Folkebibliotekslovens § 1

hedder det:

Stk. 1. Folkebibliotekernes

formål er at fremme oplysning,

uddannelse og kulturel

aktivitet ved at stille

bøger, tidsskrifter, lydbøger

og andre egnede materialer

til rådighed såsom musikbærende

materialer og elektroniskeinformationsressourcer,

herunder internet og

multimedier,

Stk. 2. Folkebibliotekerne

skal bestræbe sig på at

stille videogrammer til rådighed,

Stk. 3 Folkebibliotekerne

formidler kommunal og

statslig information og information

om samfundsforhold

i øvrigt.

Folkebibliotekerne drives af

kommunerne.

Normalt plejer man –

kortfattet – at sige, at bibliotekerne

skal være i stand til

at fremme demokrati, livslang

læring og kulturel aktivitet.

Og det er de kommunale

politikere forpligtet af.

Der har hidtil på tværs af alle

partier (med en enkelt undtagelse)

været enighed om, at

bibliotekerne er centrale kulturbærende

institutioner, som

ikke kan und væres.

Besparelser

Ikke desto mindre er bibliotekernes

antal siden kommu-

nalreformen blevet reduceret

med 131 biblioteker, hvoraf

nogle få sikkert kan begrundes.

Herudover pålægges bibliotekerne

over hele landet

meget store besparelser år

efter år. Budgetterne er således

blevet reduceret med 9%

over tre år og bibliotekerne

skal hvert år gennemføre en

besparelse på 2% (grønt hø -

stermetoden). På alle biblioteker

er der sket en kraftig

reduktion i de årlige indkøb

af bøger og andre materialer.

Protesterne mod lukningerne

har mange steder været omfattende.

Alle aldersgrupper

har deltaget i protesterne,

men lige meget har det hjulpet.

Et enkelt sted valgte

borgerne efterfølgende selv

at drive det lokale bibliotek.

Det er klart, at den løsning

ikke er gangbar ret mange

steder.

Men hvordan ser kulturministeren

på folkebibliotekerne?

Efter hendes mening

er folkebibliotekerne en

hjørnesten i dansk kultur -

politik, og hun har fremhævet,

at bibliotekerne er et

område, hun vil sætte fokus

på. Hun mener, at der skal

iværksættes et udvalgsarbejde,

der skal pege frem mod

et lovforberedende udvalg,

idet den nuværende har rundet

sin 10 års fødselsdag.

Disse udsagn fra ministerens

side betragtes som po -

sitive blandt bibliotekarer,

men der er grund til at mane

til forsigtighed over for en

så stor positivitet. Dels tager

et sådant lovarbejde flere år,

i løbet af hvilke de kommunale

politikere uden tvivl vil

fortsætte deres besparelser.

I den debat, der for tiden ruller

om bibliotekernes frem-

Kapitalisterne

sprænges.

Samfundet

strenges.

tid og opgaver, har ministeren

fundet det nødvendigt at

pege på, at hun er bekymret

over, at der er et fald i antallet

af lånere. Hun mener, at

det er noget, der må tages alvorligt

med henblik på udformningen

af en ny lov.

Behovet for nye strukturer

kan ikke udelukkes. Hun har

svært ved at se, hvordan

man kan komme uden om

flere nedlæggelser og sammenlægninger.

Det er tilsyneladende

ikke faldet ministeren

ind, at det faldende

antal lånere blandt andet og

måske navnlig hænger sammen

med faldet i antal biblioteker.

For mange mennesker

bliver afstanden simpelthen

for lang mellem

hjem og bibliotek.

Hvad bør bibliotekerne

stå for?

Bibliotekerne bør (også) i

fremtiden være den kultur -

institution, der har det mest

omfattende og brede tilbud

af informationer af enhver

art, med koncert- og mødefaciliteter,

læsesal og studierum,

rolige, fælles læserum

mv.. Bibliotekerne skal ikke

alene være et sted, hvor man

kan låne bøger. Alle kulturbærende

teknologier skal

som udgangspunkt stilles til

rådighed for borgerne. Kulturelle

arrangementer, debatmøder

mv. skal iværksættes,

gerne baseret på et brugerstyret

panel.

Også borgerservice og

integrationsaktiviteter skal

være en naturlig del af bibliotekernes

”udbud”.

Bibliotekerne skal være

hjørnestenen i fremtidens videnssamfund

både i det fysiske

biblioteks udformning

og i den virtuelle formidling.

Et lokalt kulturcenter.

Løsningen på, hvordan

man får vor tids politikere til

at øge bibliotekernes bevillinger

dramatisk, vil ikke

alene forudsætte en ny regering,

anderledes tænkende

og vidende politikere og et

betydeligt pres fra borgerne.

Det er tvivlsomt, om politikerne

kan se nødvendigheden

af at modvirke den

langsomt snigende opbygning

af en bananrepublik,

der finder sted netop nu i

disse år.

Men det er klart. Et uvidende

folk er lettere at manipulere

med end et vidende

og engageret folk, som gør

sig tanker om samfundets videre

udvikling og samfundets

prioriteringer.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 11


En fane vender hjem efter en 73 år

Kopien af originalfanedugen i 3 ⁄4-størrelse rejser med hjem.

Den gamle fanedug på vej hjem. Yderst til højre præsidenten

for den spanske forening, Àngel Rojo, herefter byen Rivas Vaciamadrids

borgmester. Den 3-takkede stjerne i baggrunden

er De Internationale Brigaders stjerne afsløret ved Argandabroen

i 1996 i anledning af 60-året for udbuddet af borgerkrigen.

I dag er den flyttet til en park i Rivas Vaciamadrid.

”Generalerne” foran De Internationale Brigaders symbol,

den 3-takkede stjerne, ceremonien er til ende.

12 l Antifascistisk Forum nr. 6

Den 18. juli 1936 gjorde højreorienterede og

fascistiske officerer – under ledelse af bl.a. Franco –

oprør mod Spaniens demokratisk valgte folke fronts -

regering, med støtte fra storgodsejere, industri -

kapitalen og ikke mindst den katolske kirke. Den

spanske befolkning greb til våben mod det fascistiske

kupforsøg og dermed var borgerkrigen en realitet.

Af Allan Christiansen,

Formand for foreningen

”Venner af De Internatio -

nale Brigader, Spanien

1936–1939”

★ Blot 6 uger efter borgerkrigens

udbrud ankom de

første 4 danskere – de tre

brødre Åge, Kai og Harald

Nielsen og Hans Petersen –

til Barcelona, efter en lang

og besværlig rejse på cykel

ned gennem Europa, hvor de

blev indrulleret i ”Centurion

Thälmann”. I alt deltog mellem

500 og 550 danskere i

borgerkrigen på republikkens

side.

Den fortrukne rejserute

fra Danmark til Spanien gik

fra Esbjerg med damperen

”A.P. Bernsdorff” til belgi-

ske eller franske havne, herfra

via Paris til Perpignan og

herefter til fods over Pyre -

næ erne til Figueres, eller

med skib fra Marseille til

Barcelona. Ud over disse ruter

afmønstrede mange søfolk,

når deres skib anløb

spansk havn, og meldte sig

til de Internationale Brigader.

Der var danskere i alle 5

brigader og højere stabe,

men størstedelen af de danske

frivillige var indrulleret i

det skandinaviske kompagni

i XI. Internationale Brigades

3. Bataljon ”Ernst Thälmann.

Det var danskerne i dette

kompagni, der i foråret 1937

tog initiativet til at indsamle

midler til en fane, der fik inskriptionen

”Til D.K.P. fra

Fanen er kommet hjem, fra venstre: præsident Àngel Rojo og

Marcos har netop fået overrakt fanedugen.


lang rejse

danske frontkæmpere i den

spanske folkearmé”.

Fanen blev overbragt

Danmarks Kommunistiske

Parti, DKP, af en kurér. Den

skulle dels være en hilsen

fra de frivillige til kammeraterne

derhjemme – dels var

fanen en påmindelse om, at

republikken fortsat havde

brug for international solidaritet.

Fanen hang i en årrække

på 1. sal i DKP’s partihus i

Absalonsgade i Odense.

Hvordan den var havnet i

partihuset i Odense, har man

ikke kunnet spore. Måske er

den blevet bortloddet til

DKP på Fyn i forbindelse

med oprydninger i partihuset

i Dronningens Tværgade i

København i 50-erne eller

60-erne.

Efter de mange år i ”røg

og damp” falmede fanen og

syningerne gik i stykker. En

kvinde, som var ansat på

partikontoret, broderede den

op en enkelt gang, men omkring

1987 var den så falmet,

at den blev lagt op på

loftet.

Den skulle dog ikke have

lov til at forsvinde på denne

måde, så der blev oprettet en

mindre komite, med henblik

på at få fanen restaureret og

hængt op igen. Da komiteen

henvendte sig til ”Odense

Museers tekstilkonservering”,

syntes konservatorerne,

at det ville være bedre at

bevare fanen som den var –

”Den har jo hængt og manet

de unge ved parti-møderne,

også mens den falmede” –

var deres argument, og deri

havde de jo ret!

Komiteen blev i stedet

enige om, at få lavet en kopi

af originalen i 3 ⁄4 størrelse og

hænge den op i lokalet mel-

lem fotoplancherne af Lenin

og Martin Andersen-Nexø.

Men dermed er den gamle

fanes rejse ikke endt. I

1996 kontaktede en af komiteens

stiftere ”De danske

spaniensfrivilliges Fore -

ning” og overrakte foreningens

formand fanen med ordene:

”Fanen kommer fra

Spanien og nu er det vist på

tide, at den kommer tilbage

til Spanien”.

Siden har fanen været i

Spanien flere gange og repræsenteret

de danske spaniensfrivillige

ved forskellige

arrangementer. I dette forår

er det 14 år siden Foreningen

fik overrakt fanen, og 73

år siden den begyndte sin

lange rejse. Fanens lange og

begivenhedsrige rejse sluttet,

den er nu vendt tilbage

til Spanien, sandsynligvis

for altid.

Den 28. oktober 2009

blev fanen officielt overrakt

til repræsentanter for den

spanske forening i byen Rivas

Vacia-madrid

Rivas Vacia-madrid ligger

14 km. sydøst for Madrid,

her er der planer om at

bygge et museum viet til

kampene for forsvaret af

Madrid, og her vil fanen få

den plads den fortjener.

Vi håber og tror på, at

den vil fortælle historien om

de danskere, der rejste til

Spanien for skulder ved

skulder med spanske folk at

kæmpe for et frit og demokratisk

Spanien.

Den skal også være en

påmindelse om, at mere end

200 danskere ligger begravet

i Spaniens jord – ingen ved

hvor!

Men af bl.a. deres blod

skal frihedens blomster engang

spire af Spaniens jord.

Den danske fanedug kom

hjem til Spanien i rette tid

★ Den 12. november 1989

døde Dolores Ibárruri, La

Pasionaria – det XX. århundredes

blomst.

I anledning af 20-året for

hendes død blev der, den 12.

november, afholdt en ceremoni

til hendes ære ved graven.

“Vores” fane fik den

ære at ligge på hendes grav

sammen med Republikkens

og Spaniens Kommunistiske

Partis, PCE’s faner. En ære,

der ville have glædet de danske

spaniensfrivillige, som i

dag alle er døde og har fundet

deres sidste hvilested i

henholdsvis Spanien og

Danmark.

La Pasionaria sagde bl.a.

ved afskedsmarchen – i Barcelona

i oktober 1938 – til

Den Internationale Brigades

mænd og kvinder: “Vi vil aldrig

glemme jer, og når fredens

blomster, som flettes

sammen med Den spanske

Republiks laurbærkrans,

blomstrer, da kom tilbage”.

De kom tilbage, de blev

hyldet. Nu er også deres fane

kommet tilbage.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 13


Hvad vil ”Foreningen Oprør”?

”Oprør”s start

”Oprør” blev startet som en

reaktion mod den USA-ledede

krig mod terror. Da EU

allerede en måned efter 11.

september lancerede en såkaldt

anti-terrorpakke, var

den danske regering ikke sen

til at følge efter med vedtagelsen

af en terrorismeparagraf

i straffeloven.* Den såkaldte

krig mod terror gør

det umuligt at samarbejde

med og/eller støtte de grupper

og personer, som befinder

sig på EU’s terrorliste**.

Heriblandt er adskillige

grupper og personer, som

venstrefløjen altid har samarbejdet

med eller støttet.

For at forsvare retten til

at støtte befrielseskamp og

retten til solidaritet blev

”Op rør” startet i 2004 og har

i dag omkring 700 medlemmer.

”Oprørs” vigtigste formål

er at forsvare friheden

til at udføre politisk arbejde

og retten til at gøre modstand

mod undertrykkelse og

social uretfærdighed i Danmark

– og i resten af verden.

Derfor er ”Oprør” modstander

af ”krigen imod terror”.

Vi kom for alvor på avisernes

forsider, både de nationale

og internationale, da

Foreningen officielt stod

frem og fortalte, at den havde

givet penge til de to befrielsesbevægelser

PFLP og

FARC. Efterfølgende blev

en af ”Oprørs” talspersoner,

Patrick McManus, tiltalt af

den danske justitsminister

Lene Espersen for bl.a. at

have støttet terrorisme. Se-

14 l Antifascistisk Forum nr. 6

Antifascistisk Forum har bedt ”Foreningen Oprør” om at gøre rede

for Foreningens baggrund og virke. Sascha Iversen, talsperson i

Foreningen Oprør” har sendt følgende indlæg.

nere udsendte ”Oprør” en

appel på diverse hjemmesider,

hvorefter politiet valgte

bl.a. at kræve, at ”Dagbladet

Arbejderen” fjernede denne

appel fra deres hjemmeside.

At det kun var Patrick

McManus, man valgte at anklage

viser, hvor lidt mening

dette system giver. ”Oprør”

var og er et kollektiv, og har

aldrig haft mindre end 4

talspersoner, hvor alle beslutninger

tages på de månedlige

stormøder. Derudover

havde alle medlemmerne

jo underskrevet den op -

rindelige indsamling.

Når justitsministeriet kun

valgte at anklage én, må det

ses som et udtryk for en

skræmmekampagne, men også

et udtryk for, at man ikke

vidste, hvordan man skulle

håndtere problemet. Hvordan

ville systemet ikke udstille

sig selv, hvis det havde valgt

at anklage alle 700 medlemmer

af ”Oprør” eller nogle af

de andre bevægelser, eksempelvis

Horserød-Stutthof-

Foreningen, som jo også officielt

gik ud og sagde, at de

havde doneret penge til

PFLP. Spørgsmålet er så, om

en anklage mod gamle modstandsfolk

og/eller 700 personer

ville være for vanskelig

en sag at vinde, og at justitsministeren

derfor i stedet

valgte at satse på én person?

Straffeloven og terrorpakken

Med ændringen af straffeloven

i 2002, den såkaldte

’terrorpakke’, blev grundlæggende

demokratiske rettigheder

indskrænket. I 2006

blev den igen revideret, og

flere rettigheder blev indskrænket

under påskud af

terrorbekæmpelse, selvom

eksperter og politikere var

og er enige om, at mindre

demokrati ikke forebygger

terrorisme, snarere tværtimod.

Terrorlovgivningen har

bl.a. givet politiet lov til at

udspionere borgere, bl.a.

tjekke telefoner og computere

– kynikere kan sige, at det

har de altid gjort, nu er det

så bare blevet lovligt.

Er terrorpakken begyndelsen

til en politistat? Og er

lømmelpakken ikke endnu et

skridt på vejen? En af de alvorligste

konsekvenser kan

være, at vi begynder at censurere

os selv, når vi arbejder

politisk for at forandre

samfundet i en positiv retning.

Så snart vi begynder at

arbejde anderledes, formulere

os forsigtigere eller helt

tie stille for at undgå problemer,

så har vi gjort os selv til

ofre for ’krigen mod terror’.

Yt ringsfriheden reduceres til

at gælde for dem, der er enige

i regeringens politik, derfor

er det ekstra vigtigt, at

der er organisationer, som

konstant udfordrer og bliver

ved med at udfordre de restriktive

lovgivninger, så vores

tilkæmpede rettigheder i

det mindste ikke dør i stilhed.

Da terrorpakken blev

vedtaget i 2002, forsikrede

justitsministeren, at den kun

ville blive brugt imod alvorlige

forbrydelser. Men har

virkeligheden ikke vist no-

get andet siden? Bliver terrorlovens

ordlyd, om aktiviteter,

ikke alt for ofte tolket

som terrorisme?

Om Greenpeace havde

begået en alvorlig forbrydelse,

da terrorloven blev brugt

imod dem, er svær at se. Ved

en protestaktion mod gen -

splejsning i 2003, havde aktivister

trængt ind i Landbrugets

Hovedkvarter og hængt

et kæmpebanner op. Greenpeace

blev tiltalt som ansvarlig.

Normalt ville den slags

aktioner have udløst bøder til

hver enkelt aktivist, men her

ville anklagemyndigheden

have afprøvet, om selve organisationen

kunne straffes

for handlinger udført af

medlemmer og sympatisører

af Greenpeace. Dommeren

fulgte anklageskriftet og

dømte Greenpeace som organisation

efter terrorloven.

Retssagerne mod ”Fighters

+ Lovers” og ”Oprør”

Sagen mod ”Fighters + Lovers”

var den sag, der afgjorde

om PFLP og FARC

var terrorbevægelser og ikke

befrielsesbevægelser. Her

blev det, nok ikke så over -

raskende ved Landsret og

Højesteret afgjort, at både

PFLP og FARC var terror -

bevægelser, og derfor blev

alle tiltalte, med undtagelse

af én, dømt.

Landsretten gav ubetingede

straffe, men Højesteret

gjorde dommene betingede,

idet rækkevidden af loven

og terrorbegrebet blev vurderet

som upræcist.

Retssagen mod ”Oprør”


har hermed fået en anden

karakter end det oprindelige

formål. Oprindelig var det jo

netop formålet at gøre opmærksom

på, at både PFLP

og FARC er befrielsesbevægelser,

og at det ikke burde

være ulovligt at støtte dem,

men da dette nu allerede er

blevet afgjort ved Højesteret,

har sagen fået en anden

mere konkret og teknisk karakter.

Det vil sige, at det i selve

sagen ikke længere er et

spørgsmål om befrielseskamp

kontra terrorisme, men

kun et skyldsspørgsmål. Altså

skal politiet bevise, at

talspersonen Patrick McManus

har overført penge, og

om appellen er en opfordring

til terrorisme.

Retten til solidaritet

og væbnet kamp

”Oprør” blev dog ikke kun

startet for at værne om yt -

ringsfriheden og bevarelsen

af de basale politiske rettigheder

i Danmark. Et af de

vigtigste aspekter var/er retten

til solidaritet, også med

bevægelser, der fører væbnet

kamp.

Her skal det gøres helt

klart, at der ikke er nogen i

”Oprør”, som synes, at civile

ofre er i orden. Men samtidig

må vi så også definere begrebet

civile ofre. Her er vi ikke

altid enige i magthavernes

definition. Eksempelvis i Palæstina

kan man spørge sig

selv, om bosættere – som har

militære vagter, der skyder

på og dræber palæstinensere

– er civile? Og kan man nogensinde

undgå civile tab –

på begge sider –, når der er

tale om en væbnet konflikt?

Eller skal de besatte, de undertrykte,

bare sætte sig ned

og sige: ”Se, vi er ikke ter -

rorister, vi gør ikke mod -

stand...”, og dermed tro og

vente på ”Vestens” frelse?

Dette er måske firkantet

sat op, men vi står i dag i

den situation, hvor dem, der

sidder på magten – og vil

gøre alt for ikke at miste den

– har besluttet, hvem der er

de onde, og hvem der er de

gode. Ud fra den beslutning

har de også bestemt, hvem

der må bære og bruge våben,

og hvem der ikke må. Da vi

– stadig – lever i en imperialistisk

og kapitalistisk verden,

er det meget logisk, at

vores kammerater bliver

stemplet som terrorister.

For os, der i mange år

har støttet disse bevægelser

(PFLP og FARC), er det

uacceptabelt, at befrielseskamp

bliver udlagt som terrorisme,

og at solidaritet er

strafbart, dog er det ikke

overraskende. Illegitime regimer

og besættelsesmagter

har altid defineret modstands-

og befrielsesbevægelser

som terrorister. Både

illegitime regimer – som det

i Columbia – og besættelsesmagter

– som Israel – støttes

internationalt af regeringer,

oftest af politiske og strategiske

interesser. Enhver organisation,

som bekæmper

disse interesser, betragtes

som ’illegal’.

FARC’s og PFLP’s placering

på ’terrorlisterne’ er

ingen tilfældighed. Målet

med at terrorstemple PFLP

er at kriminalisere en folkelig

og væbnet modstand mod

årtiers besættelse af Palæstina.

Ligeledes er terrorstemplingen

af FARC en kriminalisering

af opgøret mod

statslig vold og korruption i

Colombia.

Krigen imod terror, og

lovgivningen omkring den,

er et af imperialismens instrumenter

til at understrykke

og bekæmpe befrielsesog

modstandsbevægelser.

Derudover er det for at

svæk ke og kriminalisere enhver

progressiv organisation/bevægelse/mennesker,

der kæmper imod det herskende

system, i dette tilfælde

imperialismen og kapitalismen.

Som det kan ses af de

førnævnte retssager, domme

og tiltalen imod ”Oprør” bliver

krigen imod terror brugt

til at kriminalisere politiske

aktivister.

Fremtiden for “Oprør”

Hvad ”Oprør” vil gøre i

fremtiden er svært at forudsige.

Én ting er dog sikkert,

at uanset hvad dommen bliver,

så skal vi fortsat kæmpe

imod kriminaliseringen af

politiske bevægelser. For vi

må huske på, at selvom talspersonen

Patrick McManus

bliver frikendt, vil PFLP og

FARC – og mange andre af

vores kammerater – stadig

stå på terrorlisten, og herhjemme

vil der stadig være

angreb på og indskrænkninger

af vores tilkæmpede rettigheder

og politiske aktiviteter.

Så vi må blive ved

med at råbe op, skrive artikler,

demonstrere og kæmpe

for retten til frihed og retfærdighed!

Længe leve den

internationale solidaritet!

Frihedskamp er ikke

terrorisme!

For retten til modstand!

* Straffelovens paragraf 114

a-h

** henvisning til www.statewatch.org/terrorlists/docs/

EUterrorlist-May-06.pdf

Antifascistisk Forum nr. 6 l 15


Drøm eller mareridt

– efter nullernes årti

“Nuller står altid til højre, hvis de vil blive til noget.”

(Johannes Rau, tysk politiker)

Af Anton Nielsen

★ Mange undrede sig givetvis,

da ”Bankpakke 1” i oktober

2008 så dagens lys. 35

milliarder blev hevet op af

den høje hat til de nødlidende

pengeinstitutter. Der var

tilsyneladende penge nok.

Men da ”Bankpakke 2”

så dagens lys i januar 2009

med socialdemokraternes og

SFs fulde tilslutning, var det

slut med at undre sig. Mange

fik den grimme tanke, at noget

skummelt var under opsejling.

Det blev bekræftet den 1.

maj 2009, da man udvidede

pakken yderligere. Det var

da ”Danske Bank bad om at

få staten som aktionær.”

”Helt uden forudgående

offentlig diskussion blev sådan

en gigantisk ideologisk

hegnspæl flyttet,” skrev en

rystet kommentator i dagbladet

Politiken.

Forløbet om den danske

bankpakke 1 i oktober 2008

er stadig mørklagt, men i

Storbritannien begynder den

sande historie at komme

frem. Landet var få timer fra

et sammenbrud, hvor militæret

måtte sættes ind. De

nye britiske oplysninger et

alvorligt spørgsmål til de

danske politikere,” slutter

kommentatoren (Pol. 11.

okt. 09.)

Spørgsmålet er endnu ikke

besvaret!

”Bankpakke 2” var/er et

lån på 100 milliarder kroner

fra den danske stat til den

danske banksektor. En kapi-

16 l Antifascistisk Forum nr. 6

talindsprøjtning kaldte man

det. Det var ingen overdrivelse.

Bankpakke 1 og 2

beløber sig alt i alt til:

135.000.000.000,- kroner.

En grove masse penge.

Men dér sluttede det ikke:

Samtidig vedtog man

skattelettelser til landets rigeste.

De kan aldrig få det

for godt. Danske Banks direktør

Peter Straarup – i

daglig tale Gebyrgribben –

fik en skattelettelse på

465.000,- kroner, mens en

folkepensionist alt i alt fik

ca. 200,- kroner mere udbetalt

pr. måned fra 1. januar

2010. Alt er således på sin

rette plads. Klassesamfundet

lever og har det godt. Der er

intet nyt under solen.

Men nu skal der spares –

nu går den ikke længere. Til

det formål kommer regeringen

i den nærmeste fremtid

med en plan, som lægger op

til nulvækst i kommunerne

og regionerne. En plan som

med statsgaranti vil betyde

nedskæringer og endnu flere

fyringer i det offentlige. Fattigdommen

vil brede sig til

nye lag i befolkningen.

Men det er nødvendigt,

siger regeringen. Statens underskud

stiger og stiger, det

kan ikke fortsætte. Sparekravenes

gennemførelse over -

lader man naturligvis til krisens

ofre – folk med livslang

erfaring i at spinke og spare

– som f.eks. de arbejdsløse,

enlige mødre, bistandsmodtagerne,

folkepensionister,

flygtninge og indvandre og

den slags.

Tilbage står det store

spørgsmål: Hvor i

himlens navn kom alle

bankmilliarderne fra?

Hvor har de været

gemt? Var der overhovedet

dækning, hvis en

eller flere banker gik rabundus?

Eller var det gået som

på Island, hvor den island -

ske befolkning, nu skal betale

for nogle skruppelløse

spekulanters vilde dans om

guldkalven.

Er der flere pengetanke,

kunne man også spørge?

Skjulte skatteyder-milliarder,

som vi almindelige dødelige

ikke kender til? Måske

rester fra tidligere finansminister

Thor Pedersens

storhedstid, dengang han

uden at blinke erklærede, at

vi ” over tid vil komme til at

eje hele verden.”

For almindelige mennesker

er det ikke altid lige til

at forstå regeringens modsigende

erklæringer: Ikke

mindst på baggrund af regeringens

ustandselige nedskæringer

og den stigende

arbejdsløshed, og selvfølgelig

landets skrantende økonomi

med røde tal på bundlinien.

Nu er Danmarks økonomi

ikke længere så fantastisk,

og et offentligt overskud

på 100 milliarder kroner

er på forunderlig vis

vendt til et underskud i samme

størrelsesorden.

Den globale finanskrise

er fortsat en realitet, og ”en

ny global recession er lige

om hjørnet med øget infla-

tion til følge”, advarede Verdensbankens

cheføkonom,

Justin Lin for nylig i dansk

tv.

Når man i dag ser på den

danske regeringens rundhåndethed

over for finans -

kapitalen, minder det mere

om de berygtede pyramidespil

end om en såkaldt ”ansvarlige

politik”.

Den danske drøm

På Venstres landsmøde i

Odense (21. november 09)

kom statsministeren ind på

”den amerikanske drøm”.

Han opfordrede sine medlemmer

til at søge ”den amerikanske

drøm” i Danmark –

at søge ”den danske drøm”.

Han havde været på Internettet,

betroede han landsmødedeltagerne,

hvor han

ved hjælp af Google havde

søgte løsningen på Danmarks

problemer. På baggrund

af indlæg på nettet

nåede han frem til, at ”den

danske drøm” handler om:

”Rigdom, frihed og rimelighed.

”Vi skal være så rige,

som vi kan blive, uden vi

mister så meget som et hjerteslags

fokus på, at de svageste

også skal være med,”

forklarede han.

I 10 bud gjorde statsminister

Lars Løkke Rasmus-


sen i sin nytårstale op med

pessimismen og nederlagsstemning.

En historisk præstation

– et vendepunkt? – er

hans optræden blevet kaldt.

Som Moses med stentavlerne

stod han frem for alt

folket med sine 10 bud til en

anderledes fremtid i det borgerlige

paradis – Danmark

Han beskrev Danmark

som ”verdens lykkeligste

land”, men understregede, at

det ikke er nogen naturlov

for fremtiden. Hvad han så

mente med det?

Derfor handler det, fortsatte

han, om ”bindende,

operationelle” mål om højere

BNP per indbygger, flere

iværksættere, højere arbejdsudbud,

bedre testresultater

for skolebørnene, ét universitet

i Europas top 10, højere

middellevetid, større energieffektivitet,

bedre integration,

mindre kriminalitet og

stærkere økonomi.”

”Det er mit bud på mål

for 2020”, tilføjede den visionære

statsminister, Lars

Løkke Rasmussen.

Det lyder flot, men forbandet

hult, og har intet med

virkeligheden at gøre.

Det var i oktober 2009.

I januar 2010 er visionerne

glemt. Helt glemt – borte har

taget ”Den danske drøm”.

Nu bliver der smalhals

I januar mødtes regeringens

medlemmer for at lægge råd

op mod den dårligst stillede

del af befolkningen. ”Man

må indstille sig på smalhals

i den offentlige velfærd i den

kommende tid,” lød budskabet

fra Havreholm Slot.

”Det er af afgørende betydning,

at vi får sat gang i

arbejdet med at skabe balance

i kassekreditten igen,”

Hvor stor den præcise

regning til f.eks. regeringens

ufinansierede skattelettelser

til de rige og til de voldsomt

stigende militærudgifter, er,

kan der endnu kun skønnes

om. Men sikkert er det, at

det ikke er ikke gratis at være

besættelsesmagt. 20 milliarder

kroner lød krigsbudgettet

på for året 2009.

Det nye militærforlig –

som bærer SFs underskrift –

øger udgifterne med tre procent,

siger de – men det

kommer næppe til at holde,

hvis Danmark fortsat skal

føre krig i Afghanistan.

Og det vil forligspartierne –

inklusive SF. Samtidig står

man foran indkøb af nye

kampfly til en foreløbig pris

på 135 millioner kroner pr.

stk.

Sagt lige ud: De har ikke

styr på noget som helst.

Så først når man har forelagt

det såkaldte konvergensprogram

– en redegørelse

for underskuddet for EU,

kan man udtale sig om den

endelige regnings størrelse.

Herefter stiller EU sine krav

til regeringen i Region Nord,

som klapper hælene sammen

og parerer ordre.

I parentes bemærket udgør

det offentlige underskud

i dag 6 procent af BNP.

Regeringens sociale krig

mod størstedelen af befolkningen

er ikke af ny dato.

Men nu skærpes den. Man

nærmer sig målet – minimalstaten.

Nu tages grovfilen

frem: Nye nedskæringer

venter: Dagpengene står for

skud, det samme gør bistandshjælpen,folkepensionen

og SU.

Nulvækst i kommunerne,

hvilket betyder yderligere

nedskæringer og fyringer,

som vi i skrivende stund

(20.januar) ser det på sygehusene.

Efter dem kommer

folkeskolen gymnasierne,

universiteterne – slut med

drømmeriet om et universitet

i europæisk top 10 hr.

statsminister – derefter yderligere

lukning af biblioteker

og museer osv. osv.

Ret og rimelighed

Hvem er de vigtigste modstandere

ud over de tidligere

nævnte? Manden der frem

for nogen skal fører spare -

kniven er forhenværende beskæftigelses-minister,nuværende

finansminister Claus

Hjort Frederiksen. Manden

som blev hevet frem i lyset

af journalist, Jesper Tynell

fra radioens P1. Det viste sig

– ikke overraskende – at han

i en række forhold bevidst

havde brudt loven, bestilt

misvisende tal, slettet belastende

dokumenter og i øvrigt

vildledt Folketinget.

Engang for mange år siden

i en verden, var han

utvivlsomt blevet stillet for

en Rigsret og dømt for sine

forbrydelser, men ikke i dagens

Danmark, er det åbenbart

det nærmeste man kan

komme på et ridderslag.

Bag ham står den nye beskæftigelsesminister,

Inger

Støjbjerg – dum som en dør

men støjende, som navnet

indicerer – men som totalt

mangler forståelse for de

mennesker, hun er sat til at

være minister for.

Socialministeren, Karen

Ellemann Kharabian Jensen

er formodentlig arveligt belastet.

Det er synd for hende.

Men det undskylder ikke

hendes totale mangel på social

indsigt, som hun offentlig

afslørede i julen 2009, da

glædede sig over at, ”så

mange havde fundet vej til

de private organisationer” –

Kirkens Korshær og Frelsens

Hær og andre – som

udleverer julehjælp til værdigt

trængende. Hun har en

”plan kaldet ”Barnets Reform”

– den skal man næppe

forvente sig noget godt af.

Kharabian navnet skyldes

hendes første mand, som

var armenier. Hun ophørte

med at bruge navnet i 2008

– måske brød Dansk Folkeparti

sig ikke om det?

Kulturministeren – Carina

Christensen – har slået sig

op på, at ”Folk skal have

mulighed for at sige nej

tak.” Det betyder for hende,

at bøgerne skal smides ud af

bibliotekerne. Hun har endnu

ikke dekreteret bogbrændinger,

men det kan naturligvis

komme. Hun har naturligvis

også en plan for sine fremtidige

meriter, så tag jer i agt.

”Kultur for alle”, kalder hun

planen. Den skal iføl ge hende

handle om, at ”styrke en

national identitetsfølelse

gennem kulturen,” men hun

vil ikke proppe den ned i halsen

på folk. De skal bare vide,

hvad de siger nej til.”

Med sig har de hele det

borgerlige establishment i og

uden for regeringen, som i

”nullernes årti” har levet helt

op til idealerne: At snyde efter

evne og nyde efter begær.

Kendte navne – enkelte i

fængsel pt., men det forringer

åbenbart ikke kvaliteten

– som: Stein Bagger, Peter

Straarup og Peter Brixtofte –

helt sammenlignelige med

de islandske ”ekspansions -

vikinger”. Og videre: Henning

Dyremose, Cepos,

Mus solini-klonen Søren Espersen,

Straf-Brian, Don Ø,

Christopher Arzrouni og

mange flere, som med fynd

og klem sluttede op bag da

”systemskiftet” skete i 2001.

Øverst på listen står Anders

Fogh Rasmussen, tidlige

skatteminister, fyret for at

fifle med regnskaberne, siden

– for lang og tro tjeneste

udnævnt til statsminister,

hvor han endnu engang brød

loven, da han sendte vort

land i krig i Irak. Sluttelig

udnævnt til leder af terrorbanden

NATO.

Så rot jer sammen alle I,

som de har udset til at betale

for deres fejlagtige og asociale

politik. Vi siger nej!!

Det er nu sammenholdet

skal stå sin prøve.

Antifascistisk Forum nr. 6 l 17


Digt

Statsterroristen og Sofa-Krigeren

Af Henrik S. Holck

Statsterroristen er Statsansat, han får Løn for at være Ansvarlig,

alligevel fraskriver han sig ethvert ansvar.

Med Løgnen om Idealisme fører han en Sort/hvid krig fra sit Skrivebord,

med ham på den rigtige side af Skrivebordet, og Fjenden på den forkerte.

Statsterroristen udøver fra sin magtposition en løbende kontrol og overvågning

af alle de Borgere, som ikke vil ligne Statsmagtens Slaver, de som ønsker at tænke selv.

De fredelige, de som ikke vil denne krig som Statsterroristen fører,

er potientielt mistænkelige, selvom de opfører sig som humanister, er de sikkert terrorister.

Ved at pege ud og plante utrygheden mellem mennesker, går Statsterroristen fri,

ved at opfinde en usynlig Fjende, ønsker han at skjule sig selv, og hellige sin Forbrydelse.

Statsterroristen vil aldrig opnå en fri verden – med

MasseMord, Tortur, Ødelæggelse og Lemlæstelse

– vil han blive værre end det han tror at bekæmpe, sin egen værste Fjende.

Sofa-Krigeren er Hykleriets Medsammensvorne, uden Mod og med en Svag Karakter,

stiver han sig af, ved at hidse sig op mod den Indbildte Fjende.

Sofa-Krigeren er en nervesvækket Neurotiker, der som offer for Frygtens giftige Propaganda,

går foran hele Hæren, og råber ned med Fjenden! – i sine egne tanker ...

Men tanker er ikke toldfrie, og handlinger giver konsekvenser, det er Skæbnen for Bukkene,

som råber på Krigen, med blod på Hænderne, med MasseMord , Klyngebomber og Fosforbomber

på Samvittigheden. Ødelagte Liv – Børn, Kvinder, Mænd. Udryddede landsbyer. Forsvundne familier.

Er man overhovedet et Menneske – når man ikke forstår hvad Lidelse er? Er de uden Hjerte –?

Med en fortsat Krigsførelse fordobles Lidelserne, Dag for dag svinder Undskyldningen og Ondskaben vokser.

Indtil den time, hvor Ofrenes blod rinder i sådan en mængde, at det bliver som en flodbølge,

der skyller ind over Bødlernes strande – og de vil drukne selv i deres uskyldige ofres Blod.

Et Land er ophørt med at være et Demokrati når det har bekendt sig til Militarismen!

Militarisme er ikke en nødvendig Frihedskamp, som både Danskere og Palæstinensere og Irakere

har ført mod en indtrængende Fjende.

Militarisme er en Totalitær stat, hvor en politisk Elite fører Angrebskrig mod en fremmed Suveræn Stat.

Kendetegnet på denne begyndende Fascisme, dette Kynismens Diktatur, er Falske oplysninger, Bevidst Løgn og Manipulation

med den offentlige mening. Fastholdelsen af Krigen på ulovligt grundlag er Forbrydelsens Fuldbyrdelse.

Det er retssamfundets opløsning, civilrettighedernes

afskaffelse, og som Krigens Metoder i strid med

Menneskerettigheder og Folkeretten!

Statsterroristen sover sin fredelige Ministersøvn,

mens hans handlinger i en by langt borte, skaber død

og ødelæggelse!

Sofa-Krigeren betragter verden fra et sikkert sted,

mens han råber op med store ord og destruktive meninger.

Og imens deres ord skaber Dommedag for andre Mennesker, der lever ude i den Virkelige Verden –

går både Statsterroristen og SofaKrigeren langsomt til grunde, ikke som et Menneske, men som et

Natsort væsen i Gudsforladt Mørke – alene, i sin

moralske opløsning, går de deres undergang i møde.

Hvornår vil de vågne op –?

18 l Antifascistisk Forum nr. 6

Henrik S. Holck,

digter, maler og

billedhugger.


For international solidaritet:

Styrk demokratiet – bryd terrorlovene

Til Justitsminister Brian Mikkelsen

Til Deres orientering.

Januar 2010

Undertegnede personer støtter PFLPs humanitære arbejde økonomisk med i alt 1885,- kr. , som en beskeden hjælp til det palæstinensiske

folk efter Israels massakre i Gaza.

Jeg tilslutter mig hermed også Horserød-Stutthof Foreningens igangværende civile ulydigheds-kampagne, som er vendt mod

de udemokratiske terrorlove og terrorlister – for retten til solidaritet med kæmpende folk over hele jorden.

NB: Med nedenstående 55 underskrifter har i alt 207 personer foreløbig tilsluttet sig ovenstående.

Med venlig hilsen

f/ Horserød Stutthof Foreningen

Anton Nielsen/formand.

Ejner Olgenkjær, Claus Olsen, Søren Gilberg, Janni Milsted, Jørgen S. Nielsen, Jan Munk Petersen, Christine Thulsen, Klaus

Fink, Ingrid Schlm, Inge Brand, Kisse Poulsen, Carl Lundin Jensen, John Hobtgaard, Lars Røms, Brückmann, Cordon

McClji nor, Nina Jones, Jimmi Jensen, J.M. Sevene, Marianne Maass, Mikael Betzer, Tinne Hansen, Bjarke Christensen, Sven

Olsen, Rose Christensen, Tønner Jørgensen, B. Sørensen, Martin Osterlin, Anders Fenger, Hanne Svensson, Lars-Bo Sørensen,

Carsten Thor Bryld , Jan Hass, Rene Pukenkamp, Sara Willemoes , Ida Rump, Susanne Rump, Niels-Holger Nielsen, Tonny

Warming, Jørgen Nielsen, Thom Joensen, Sonja E. Nielsen, Krista Sørensen, Käte Peterson, Jens Bjerregaard, Johny Mortensen,

Birte Pedersen, Lis Sobel, Donis Høgh, Anders Kristensen, Kirsten Johannesen, Grethe Kyllingsbæk, Bjørn Jakholm.

Annonce:

Antifascistisk Forum nr. 6 l 19


En tidligere modstandmands beretninger

2 Tekster skrevet i 2004 – gælder budskabet også i dag? (Uddrag)

Af Aage Staffe

Propaganda – den indre,

sorte svinehund – terror

Igennem århundreder er

menneskehedens børn blevet

fyldt med fordomme og myter

af folk, der taler de sorte

svinehundes sprog.

Mange får uhumskhederne

ind med modermælken,

forstået på den måde, at man

i vidt forskellige sammenhænge

pø om pø får små tilsyneladende

uskyldige fordomme

præsenteret.

Som regel for ubetyde -

lige, for meningsløse til, at

man i øjeblikket reagerer, reflekterer,

for pludselig at opdage,

hov, har du nu også taget

det til dig, som dit eget?

Mange lærer aldrig at

lytte, lærer aldrig at skelne

mellem de ofte bittesmå nuancer,

fordi det ofte er tilsyneladende

pæne mennesker,

der serverer uhyrlighederne;

ofte på en så tilsløret måde,

at man udover at være i god

træning skal være ret skarpsindig

for at skille skidt fra

kanel.

Mange kan ikke indse og

forstå, at de har en rolle –

har medansvar og bør handle

derefter. De føler sig ubetydelige

– de har ingen indflydelse

– det nytter alligevel

ikke – de har givet op på forhånd.

Efter Hitlers magtovertagelse

i 1933 sneg flere og

flere ord sig umærkeligt ind

i min dagligdag. Hvis vi

drenge spillede med kugler

og der blev snydt, var det

blevet almindeligt at sige,

Du jøder. Din jødesmovs.

Som barn vidste jeg ikke,

hvad en jøde var. Det var nazipropagandaen,

der havde

20 l Antifascistisk Forum nr. 6

sneget sig ind. Vi forbandt

ikke mere med disse begreber,

end hvis vi hånede med

betegnelser, som du er ånds -

svag, eller du er en brilleabe.

Husk Göebbels ord:

“Propaganden skal gennemsyre

den, som propagandaen

skal nå, uden at denne bemærker

den.”

I Nazityskland krævedes

ikke den store skarpsindighed.

Gik du på gaderne,

mød tes du overalt af plakater

og bannere, der indoktrinerede

budskaberne. Lukkede

du op for radioen tordnede

militærmusik og propaganda

ud.

I skoler, på arbejdspladser

fyldtes du med propaganda.

Du skulle møde op til de

store parader og er vel som

de fleste blevet grebet af deres

imponerende pragt og af

stemningen, hvis du ikke ligefrem

blev hyptoniseret.

Det er en almen menneskelig

reaktion, at blive hidset

op af mange menneskers

skrål og skrig, hvad enten

det er i en demonstration eller

til en fodboldkamp.

Betegnelse massehysteri

– suggestion.

Den nazistiske propaganda

var systematisk og djævelsk

dygtigt gennemført og

netop dette, at man tudede

børn og unge ørerne fulde,

kan være noget af forklaringen

på vanviddet.

Hvorfor henvender

jeg mig til dig?

Med mine egne til tider ret

klare, slet skjulte holdninger

som baggrund lægges facts

frem. For nogen vil de virke

stødende – firkantede – en -

øjede og provokerende.

Dette sidste er

så absolut også

hensigten. Kommer

man i den situation,

at man

skal træffe en beslutning,

der får

konsekvenser ikke

blot for en selv,

men også for medborgere

lettes den

videre forretningsgang,

hvis man

med et vågent sind

har lært at skelne

mellem skidt, snot

og kanel. Altså

lært at analysere

den indre svinehunds

sorte tale og

har fundet sit ståsted.

Jeg prædiker ikke, men

forsøger at pirre den enkeltes

nysgerrighed og forsøger

at hjælpe til en forøgelse af

selvstændig tankevirksomhed.

Da jeg var færdig med at

skrive mine erindringer, sad

jeg og var ved at falde i svime

over, at jeg fra barnsben

konsekvent havde været for

ikkevold – imod krig, men

for at gøre en krigs skadevirkninger

mindre, alligevel

greb til det paradoksale –

nemlig med våben – at

smad re, lemlæste og slå folk

ihjel.

Efter krigen kunne jeg

tjene en mindre bondegård

som officer, men gik i smedelære

igen til den usle hyre

af 10.- kr. pr. uge.

Mit budskab er klokkeklart:

– Den, der ikke kender historien,

er dømt til at gentage

dens fejltagelser.

– Vold – krig er en forbrydelse

– krige har kun ta -

bere.

Eksempel på nutidig propaganda

Den gamle mands erfaring

er, at det eneste virksomme

middel mod vold – mod krig

– mod terror er et sandt demokrati.

Findes det? Ikke

fikst og færdigt – faldet ned

fra himlen med Dannebrog.

Et demokrati er et produkt,

som skabes af dets

borgere. Det er et spejlbillede

af borgernes kvaliteter?

Eller sagt på anden vis –

borgernes passivitet målt i

Det tavse flertals størrelse.

Vore politikere manipulerer

lige akkurat så langt,

som borgerne tillader det.

Mit liv har absolut ikke været

en dans på roser, men

målt i kvalitet har det været

godt. Jeg kan se mine børn

og børnebørn i øjnene, jeg

kan gå til spejlet. Hvor mange

kan det? For mig har der

været en nøje sammenhæng

mellem livsholdninger og

livskvalitet.

Teksterne kan findes på

www.aage-staffe.dk under

henholdsvis Tema 8 kapitel 4

side 75 og Tema 5 kapitel 8

side 200.


Boganmeldelse

Politiske dyr i samfundsreservater

★ I december 2009 har Forlaget

Arbejderen i bogform

udgivet en flot samling af

satiriske digte og tekster af

digteren og skribenten Klaus

Haase. Bogen, som indeholder

33 tekster og er på 64 sider,

omhandler på humoristisk

vis menneskets rolle og

placering i det kapitalistiske

klassesamfunds univers.

Klaus Haase afdækker

på skæmtsom måde uhyrlighederne

og absurditeterne i

den virkelighed som er kapitalismen

iboende. Finanskrisen,

bankvæsenet, boligspekulanterne,terrorlovgiv-

Aktion: Åbn Arkiverne

ningen og retsvæsenet er

blot nogen af de områder,

som køres gennem Haases

vridemaskine.

I andre dele af bogens

tekster gøres op med den –

for vort samfund bekvemme-

fordom og myte, at

menneskets plads og rolle i

samfundet nærmest er genetisk

bestemt.

Bogen tekster giver ikke

nogen direkte opskrift på,

samfundsomvæltningens

metode, men implicit kommer

forståelsen af dens nødvendighed

til udtryk.

En af teksterne har såle-

des som overskrift: ”Gode

råd til en der ikke har forstand

på politik”. Heri opremses

mangfoldige gode

grunde til nødvendigheden

af, at vi hver især blander os

i netop politik.

Konklusionen på nævnte

tekst er derfor temmelig

konsekvent:

”Du siger du ikke har

forstand på politik.

Så gør noget ved din forstand”.

Bogen kan erhverves på

Forlaget Arbejderen for den

nette sum af 75 kr.

Efterretningstjenesterne – såvel Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets efterretningstjeneste (FE) – får stadig videre

beføjelser. Hver dag sine stramninger af lovgivningen. En terrorlovgivning der i store træk er en afskrift af den amerikanske

Patriot Act. Lømmelpakker og visitationszoner, knivlove osv. Alt handler om straf, straf og mere straf. Politiske modstandere

kriminaliseres.

Folketingets flertal påstår, at vi lever i en retsstat. Men er det rigtigt, når aflytning uden dommerkendelse er normal praksis?

Når folk kan slæbes for retten uden den anklagede, eller hans forsvarer kan få anklagen eller sagens akter at se. Det er politistatsmetoder,

som der må sættes en stopper for. Begynd med dig selv, og kræv aktindsigt i din registrering hos PET.

Tilslut dig!

Da jeg ved, at PET – ulovligt og i strid med regeringserklæringen af 30.september 1968 – har registreret danske

statsborgere, deriblandt undertegnede, forlanger jeg aktindsigt i de registreringer, som PET har på min person.

Navn/cpr-nummer:

Adresse:

Sendes til:

Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Med venlig hilsen

f/ Horserød Stutthof Foreningen

Inger Nielsen. Tonny Warming, Sisse Knudsen

Antifascistisk Forum nr. 6 l 21


Gå til modstand...

Klimatopmødet i december blev endnu et skridt mod politistat og fascisme i Danmark.

Varslede fredelige demonstrationer blev af Regeringen brugt som undskyldning for

mere overvågning, højere straffe samt nye borgerkrigsøvelser i gaderne.

Af Henning Jakobsen

★ Siden terrorlovens vedtagelse

i 2002 har Danmark i

et raskt tempo bevæget sig

ned af en glidebane, hvor

demokratiske rettigheder

dag for dag afvikles.

Klimatopmødet i København

i december blev anledning

til en yderligere skærpelse

af denne afvikling. Det

skete ikke mindst gennem

Folketingets hastebehandling

og vedtagelse af den såkaldte

Lømmelpakke.

Den trådte i kraft 3. december

på trods af ugevis af

folkelige protester og indsigelser

fra jurister, humanister

og demokrater. Tidsrammen

for såkaldt forebyggende,

”administrativ frihedsberøvelse”,

det vil sige tilbageholdelse

uden skyggen af

anklage eller bevis, blev sat

op fra 6 til 12 timer.

Straframmen for at forstyrre

politiets arbejde, f.eks.

ved at tillade sig at opholde

sig på det forkerte sted på

det forkerte tidspunkt, blev

ændret fra bødestraf til 40

dages fængsel. Formålet

syntes klart; at tage modet

fra enhver, som måtte have

lyst til at bruge deres demokratiske

ret til at demonstrere

for en mere solidarisk

verden under klima top -

mødet.

Politiet øvede

til kommende slag

Og politiet var ikke sen til at

honorere folketingsflertallets

forventninger. Tusindvis af

politifolk blev fragtet til Kø-

22 l Antifascistisk Forum nr. 6

benhavn, politibiler blev lånt

i Sverige, Tyskland, Holland,

Belgien og Frankrig,

dog var det kun på de tyske

af slagsen, hvor man havde

gjort sig den ulejlighed at

overdække det lokale ord for

politi (Polizei) med danske

politiklistermærker. Åbenbart

frygtede man, at nogen

fik mindelser om det danske

politis samarbejde med den

tyske besættelsesmagt under

Anden Verdenskrig.

En vandkanon var også

blevet indkøbt til klimatopmødet.

Hjemmeværnet blev

naturligvis også indsat og

blev bl.a. set posteret foran

Politikens Hus. De borgerlige

mediers påvirkningsmonopol

var således som altid i

trygge hænder. Op mod

1500 mennesker – unge som

gamle, mænd som kvinder,

munke som ateister – blev

anholdt under klimatopmødet,

de fleste vilkårligt under

store masseanholdelser. Særlige

fangebure var opstillet i

Valby til formålet.

Ved den største af masseanholdelserne

blev hundredvis

af fredelige demonstranter

afskåret, omringet, anholdt

og placeret på den

frostkolde asfalt i timevis.

Langt de fleste blev dog løsladt

efter nogle yderligere timer

i fangeburene, da der ikke

var noget at komme efter.

Politistatsmetoder

Der var dog undtagelser,

hvor nok så fredelige demonstranter

ikke blev løsladt

den efterfølgende dag.

Èn af de mest markante

af slagsen var den 17. december,

hvor bl.a. flere

statsledere deltog i en gallamiddag

hos dronningen. Aktivister

fra miljøorganisationen

Greenpeace havde listet

sig ind – ad hoveddøren – og

udfoldet et banner, med deres

krav til politikerne om

handling i stedet for snak, til

ære for den fremmødte presse.

Dette indbragte fire

Green peace-aktivister en varetægtsfængsling

i 20 dage,

før de blev løsladt efter at

have tilbragt Jul og Nytår i

et dansk fængsel.

Løsladelsen fandt sted

efter massivt pres fra såvel

befolkning som parlamentarikere

i ind- og udland. Alene

i Spanien, hvor den ene

af aktivisterne kommer fra,

indsamledes 50.000 underskrifter

mod fængslingerne –

og fra Norge til Argentina

blev der protesteret mod de

danske politistatsmetoder.

Endvidere er der blevet afsløret

en omfattende brug af

telefonaflytning mod potentielle

demonstranter.

Vi er ikke kriminelle

Afslutningen på klimatopmødet

har imidlertid ikke


gjort problemerne mindre.

De fleste af politikerne er

rejst hjem, hvor de kom fra,

men Lømmelpakken er her

endnu.

Mange har imidlertid

indset, at det gælder kampen

for vores frihed. Initiativet

”Væk med Lømmelpakken”

har stået bag flere store demonstrationer

op til vedtagelsen

af Lømmepakken. På

dagen, hvor den trådte i

kraft, den 3. december 2009,

gik et stort sørgeoptog fra

Christiansborg Slotsplads til

Folkets Park på Nørrebro

under parolen ”Ytrings- og

forsamlingsfriheden er død”.

Men kampen for friheden

døde ikke her, lige så lidt som

under politiets borgerkrigsmanøvrer

i Københavns gader

under klimatopmødet.

Et initiativ for demokratiske

rettigheder arrangerede

den 21. januar i år et kampagnemøde

under overskrif-

KALENDER

HUSK AT:

Lørdag den 6. marts:

Generalforsamling i Horserød-Stutthof Foreningen.

Afholdes i 3F Trekronergade 26, 2500 Valby fra kl. 12.00.

Mandag den 8. marts:

Kvindernes internationale kampdag

Mandag den 15. marts:

Domsafsigelse i sagen mod Oprør.

Lørdag den 1. maj

Majmøder i hele landet. Se lokalpressen.

ten ”Vi er ikke kriminelle”.

I indkaldelsen til mødet

fremgår det, at der ikke kun

er sket et angreb på klimabevægelsen,

men også en kulmination

i tilbagerulningen

af frihedsrettigheder, som

har fundet sted gennem terrorpakker,

Lømmelpakke,

politiets fremfærd, oprettelse

af permanente visitationszoner

og brugen af varetægtsfængsling

som straf. Det

fremgår også, at det er initiativets

målsætning at tilba ge -

erobre retten til at demonstrere

og til civil ulydighed.

Ifølge Dagbladet Arbejderen

den 28. januar 2010

kan der fra dette initiativ forventes

en kampagne med debatmøder

om demokrati og

retspolitik samt aktioner og

støttefester, ligesom initiativets

kampagne vil fokusere

på retssagerne mod nogle af

de mange anholdte klima -

aktivister i marts måned.

Tirsdag den 4. maj

Befrielsen fejres over hele landet. I København med fakkeltog

gennem Istedgade.

Generalforsamling

i Antifascistisk Forum

Foreningen Antifascistisk Forum afholder

generalforsamling

torsdag den 18. marts klokken 18.30.

Mødet afholdes i Bogcafeen,

Frederikssundsvej 64.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Beretning for den forløbne periode

3. Fremtidigt arbejde

4. Økonomi og regnskab

5. Valg af ledelse

6. Eventuelt

På gensyn den 18. marts!

Bestyrelsen

Som Bølger af Hav

2 binds-værk af Anton Nielsen udkommer. Bogen er en beretning

om mennesker i Danmark gennem 200 år.

I den anledning afholdes der reception i Bygge-, Jord- og

Miljøarbejdernes Fagforening i København fra kl. 15.00–

17.00. Alle er velkomne.

Kassen lækker...

Husk at betale dit abonnement

for 2010!

Venligst redaktionen

Antifascistisk Forum nr. 6 l 23


Udstilling

Kunstnersammenslutningen Maj ‘93 holdt i perioden 3. februar – 13. februar en meget

flot udstilling i Helligåndshuset på Amagertorv i København. Udstillingen omfattede

blandt andet billedvæv som skulpturer, grafik og malerier. Nedenfor gengives et lille

udpluk af den omfattende udstilling, som i øvrigt var meget velbesøgt.

Jørgen Buch: 1. maj

Alfred Friis: U.T.

Jørgen Tang Holbek: Landskab med figurer

Søren Birk Pedersen: På den anden side

Kunstnersammenslutningen Maj ‘93 består af:

Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Buller Hermansen, Alfred

Friis, Jørgen Tang Holbek, Søren Birk Pedersen,

Ejvind Schaldemose, Marianne Schepelern, Christine

Scherfig, Aage Schmidt og Kirsten Antonie Sørensen.

More magazines by this user
Similar magazines