Jernbane-udspil er ”den ultimative ambition” - Banedanmark

banedanmark.dk

Jernbane-udspil er ”den ultimative ambition” - Banedanmark

banedanmarks medarbejderavis | 14. marts 2013 | 14. årgang | nr. 6 KompetenceudviKling for åbne døre side 3 Regeringen fremlagde i forrige uge et udspil, der kan betyde massive investeringer i det danske tognet. Jesper Hansen er ikke bleg for at kalde udspillet for ”den ultimative ambition” for jernbanen. af Katrine beKKer bauer ktb@bane.dk 27,5 milliarder kroner. Så mange penge vil regeringen reservere til det danske tognet i løbet af de kommende år. Midlerne skal komme fra en nyoprettet oliefond og blandt andet bruges på at elektrificere store dele af jernbanenettet og gøre det muligt at køre højhastighedstog på tværs af landet – altså en realisering af ”time-modellen”, hvor rejsetiden bliver en time mellem henholdsvis København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. ”Det er den ultimative ambition for udvikling af jernbanen,” siger Jesper Hansen. ”Det her er overbygningen på det, der allerede er i støbeskeen. Set fra et Banedanmark-perspektiv, så er alle forudsætninger til stede: Signalprogrammet er på vej, de vigtige projekter omkring København er i gang, København-Ringsted og Femern er på vej, og vi er ved at line op til elektrificeringsprogrammet. Så alt er klart til næste fase fra 2020 og videre ind i 20’erne,” siger han. nye signaler og elektrificering Jesper Hansen ser det naturligt at koordinere Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem og elektrificeringen: ”Det vil være oplagt at forsøge at strømline det så meget som muligt ved at koordinere elektrificeringen og udskiftningen af signalerne. Eneste undtagelse er Esbjerg-Lunderskov, som er politisk vedtaget skal Papirløs i sporet Sidst i januar skiftede de første geografiske fagspecialister i Teknisk Drift papirblokken ud med en iPad, når de er på tilsyn. Mobil Datafangst hedder den nye løsning. af lisbetH ligaard lbl@bane.dk Fremover vil det blive mere og mere almindeligt at se orangeklædte folk koncentreret om en iPad ude i sporet. Første step er de geografiske fagspecialister i Teknisk Drift (GFS’ere), som over de kommende måneder bliver uddannet i brugen af den software til tilsyn, tilstand og inspektion, som er lagt ind på de små håndholdte enheder. ”Vi er vældig meget front-runnere på det her,” fortæller Michael Baagøe Brus, der er programleder for Mobil Datafangst, som barnet hedder. ”Derfor er der også stor ekstern opmærksomhed omkring projektet, som både vil give færre fejl i data og hurtigere opdatering af oplysningerne.” Der er da også tale om en markant effektivisering af arbejdsgangen. Hidtil har GFS’erne ude på stedet skrevet deres observationer ned på papir for så at skulle taste dem ind i SAP, når de kom hjem til kontorstolen. ”Nu taster vi det hele ind ude i sporet”, fortæller Kim Ishøj Nielsen, som er GFS i kørestrøm. ”Hjemme i Vasbygade skal vi bare sætte et flueben, og så ryger oplysningerne direkte til Produktion, så de kan se, hvad de skal tage sig af, når de er på vedligehold. Det er faktisk ret smart.” signalprogrammets Joint test lab side 2 baneavisen Jernbane-udspil er ”den ultimative ambition” Esbjerg Togfonden DK: Fuld elektrificering af hovedstrækningerne Struer !( !( !( !( !( !( !( !( !( Aalborg Senest 2025 2020 Vejle !( !( !( Senest 2025 !( !( !( !( !( !( !( Fredericia !( !( Aarhus !( Frederikshavn Odense også til regnvejr IPad’en skal kunne holde til lidt af hvert. Den vil blive udsat for både sne og regn, og det kan ske, at den bliver tabt i skærverne. ”Derfor har vi fået udviklet en kasse, som er både slagfast og vandtæt”, siger Michael Baagøe Brus, ”Og jeg har da hørt om en medarbejder, der testede den af hjemme i brusebadet, og det kunne den altså godt holde til.” ”Det er også smart, at den er udstyret med både sporkilometrering og GPS-koordinater,” siger Kim Ishøj Nielsen. ”Det sparer både tid og usikker- hed. Og hvis jeg ser en fejl ved an- lægget, kan jeg bruge iPad’en som fotografiapparat. Så ligger der et foto sammen med data fra stedet.” næste step: produktion Til efteråret bliver cirka 600 medarbejdere i Produktion også udstyret !( !( !( Ny elektrificering Nuværende elstrækninger Besluttede elstrækninger !( !( 2022 !( !( !( !( !( !( !( !( !( Helsingør København Roskilde Dataansvarlig: Kommunikation Kortproducent: Banedata GIS © Banedanmark d. 12.03.2013 !( !( !( eleKtrificering. Her er der elektrificeret, og her skal der elektrificeres som en del af regeringens udspil omkring togfonden.dk. illustration: asset management være elektrificeret i 2015. Her elektrificerer vi først og udskifter signalerne senere,” siger Jesper Hansen. Jesper Hansen påpeger dog, at det er regeringens oplæg, som skal forhandles på plads. Realiseringen af udspillet bliver for Banedanmark en massiv planlægningsopgave. Tidshorisonten for oplægget er 2020 for elektrificeringen af strækningen Fredericia- Aarhus og 2025 for de øvrige strækninger. togfonden.dK Følgende investeringer er blandt andet indeholdt i regeringens udspil: • En ny dobbeltsporet højhastighedsbane over Vestfyn. Det er en del af timemodellen til Aarhus, men giver også mulighed for at komme fra Odense til Esbjerg på en time. • En ny bro, der fører jernbanen over Vejle Fjord. • En ny jernbanestrækning i Østjylland syd for Aarhus. robust sag. ipad’en skal med i sporet i al slags vejr, så det er nødvendigt at sikre holdbarheden. derfor er der udviklet en kasse til den, som er både slagfast og vandtæt. foto: Jon norddahl med en iPad, og dermed vil de fleste medarbejdere i Banedanmark endelig have daglig adgang til blandt andet mail. I første omgang skal medarbejderne benytte iPad’en til at tidsregistrere på. Senere vil de kunne taste oplysninger fra vedligeholdet ind, og endelig skal den bruges til lagerstyring, så det ikke længere bliver nødvendigt at aflevere sedler med forbrug af komponenter. I alle tilfælde sparer det en arbejdsgang, når oplysningerne ikke først skal på papir for senere at skulle tastes ind. ”Især i Produktion bliver det en stor omvæltning,” siger Michael Baagøe Brus. ”Men fra de informa tions møder, vi har holdt, har jeg indtryk af, at medarbejderne er meget positivt indstillede.”


2 | Enorm regnemaskine forudsiger landstrafik Banedanmark leverer data og viden til en samlet model for landstrafikken, som blandt andet skal bruges til at træffe beslutninger om fremtidens transport. af pia vannacci elnif pvel@bane.dk Forestil dig en trafikmodel, der både kan forudsige effekten af en udbygning af motorvejsnettet i Jylland, effekten af en hastighedsopgradering på en jernbane på Sjælland og oven i hatten effekten af ændrede billetpriser i den kollektive trafik eller grønne kørselsafgifter. Ikke nogen nem opgave, vel? Heldigvis sidder der på DTU kloge hoveder, der sammen med blandt andet Banedanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet regner på den slags. I Banedanmark er det blandt andre civilingeniør Stina Rosenlind fra Anlægsudvikling. ”Historisk har man arbejdet med forskellige modeller for trafik. Nogle modeller tager højde for noget, som andre overser. Nogle modeller er lavet til at regne på specifikke projekter, andre har geografiske begrænsninger,” forklarer hun. Alle de mange modeller har fungeret frakoblet fra hinanden. Det samlede overblik har indtil nu manglet, men i trafikaftalen fra 2009 blev der afsat 60 mio. kroner til udvikling af én samlet model; nemlig Landstrafikmodellen. ”Fremover kan projekter på tværs af landet og på tværs af transportformer sammenlignes med samme forudsætninger og samme trafikmodel. Det er en stor styrke for transportplanlægningen,” fortæller hun. stor regnemaskine Landstrafikmodellen er kort fortalt en enorm regnemaskine, som tager alle de modeller, der findes for blandt andet vej-, tog- og bustrafik, og kombinerer dem med befolkningens valg, som for eksempel hvor de bor, hvor de rejser hen, hvornår de rejser, om de har bil, cykler eller tager bussen. ”Vores input til modellen er selvfølgelig banen. Vi har bidraget med den sandsynlige køreplan for 2020, hvor alle vores besluttede anlægsprojekter med trafikal betydning som for eksempel hastighedsopgraderinger og kapacitetsudvidelser indgår. Ydermere er vi nu med til at kvalitetssikre modellens output,” siger Stina Rosenlind. giver banedanmark nyttig viden Ud over de modeller og data, vi har i forvejen, giver Landstrafikmodellen også Banedanmark nyttig viden, som vi ikke kunne få før. ”Når vi regner på nye baneprojekter, vil vi kunne se effekten i form af reduceret vejtrængsel, når vi tiltrækker flere bilister til banen. Vi vil også kunne få tal for, hvor mange passagerer der kører med tog på vores net i fremtiden. Tallene bliver selvfølgelig brugt ved samfundsøkonomiske vurderinger af baneprojekter, men der er også brug for tallene internt i Banedanmark i forbindelse med køreplanlægning, planlægning af vedligeholdelsesarbejder, trafikinformation med videre,” fortæller hun. På DTU peger projektleder for Landstrafikmodellen Camilla Riff Brems på følgende fordele/gevinster ved modellen for Banedanmark: ”Ud over analyser af nye bane- Testlaboratoriet i Valby Signalprogrammet har slået dørene op for et Joint Test Lab. Et slags testlaboratorium til leverandørerne af det nye signalsystem til fjernbanen, hvor de kan afprøve deres udstyr op imod hinanden. af Katrine beKKer bauer ktb@bane.dk På førstesalen i et gammelt rutebilsværksted ved Valby Station har Signalprogrammet, anført af projektleder Mette Sandvig, etableret et såkaldt Joint Test Lab. Her skal de to leverandører af det nye signalsystem på fjernbanen, Alstom og Thales-BBR, teste deres systemer op imod hinanden og op imod de eksisterende Banedanmark-systemer. Her skal der testes grænseflader, hvordan systemerne reagerer i forhold til hinanden og ikke mindst sikres, at systemerne kan tale samme: ”Her kan vi få testet grænseflader og få fejlene rettet til i tide, så vi ikke risikerer, at togene stopper på Lillebæltsbroen,” som Mette Sandvig siger med et smil med henvisning til stedet, hvor Alstoms system holder op og Thales-BBRs begynder. rykker ind Banedanmarks etage er alt i alt på 500 km 2 og indeholder blandt andet et 140 km 2 stort server- og teknikrum. Derudover er der plads til ca. 30 kontorarbejdspladser. I løbet nYttig viden. landstrafikmodellen vil kunne vise effekten i form af reduceret vejtrængsel, når flere trafikanter vælger jernbanen. illustration: morten voigt projekter kan Banedanmark bruge Landstrafikmodellen til at analysere effekterne af ændringer uden for banenettet, eksempelvis overflytning mellem tog og bil som følge af ændret bilejerskab og øget trængsel på vejnettet.” af denne uge rykker Alstom ind med deres udstyr, og til april følger Thales-BBR. I serverrummet stiller leverandørerne deres fulde signalsystem op, og i et af rummene ved siden af bliver der stillet en arbejdsplads op, sådan som den kommer til at se ud i fremtidens trafikstyringscentraler – TCC’erne. ”Bordene bliver i første omgang ikke helt de samme som i de nye TCC’er, fordi de er ikke færdigdesignede endnu. Men selve betjeningspladsen med skærme og så videre bliver som fremtidens arbejdspladser i trafikstyringscentralerne. Og når bordene er klar, skifter vi også dem, så det bliver helt naturtro,” fortæller Mette Sandvig. Der stilles også et testsystem af On-Board udstyret i server- og teknikrummet, som de to signalleverandører skal teste op imod. 14. marts 2013 | baneavisen landstrafiKmodellen • I Trafikaftalen fra 2009 er der afsat 60 mio. til Landstrafikmodellen. • Landstrafikmodellen samler alle trafikale modeller i én model. • Banedanmark bidrager blandt andet med køreplansdata, hvor fremtidige anlægsprojekter indgår. • Banedanmark er sammen med Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet med til at kvalitetssikre modellens output. • Modellen kan blandt andet bruges af Banedanmark til at få overblik over togpassagerernes rejsemønstre og transportbehov • En betaversion af Landstrafikmodellen blev lanceret i november 2012, og den testes nu af de involverede parter. • En endelig version af modellen forventes fuldt udviklet i 2015. bt: mette sandvig har været projektleder på selve etableringen af signalprogrammets testlaboratorium. og hun får lov til at blive lidt endnu i valby: ”indtil der bliver ansat en daglig leder af Joint test lab’et, varetager jeg de opgaver ind til videre,” fortæller hun. foto: peter elmholt nix pille De to leverandører Alstom og Thales-BBR kommer dermed til at stille deres systemer op ved siden af hinanden – godt nok i lukkede ”kasser”, så der ikke er frit udsyn og dermed adgang til hinandens forretningshemmeligheder. De egentlige test går i gang til maj. Joint Test Lab’et vil være i brug de kommende ti år, indtil det nye signalsystem er komplet udrullet. Ud over leverandørens folk, vil der også sidde medarbejdere fra Banedanmark.


baneavisen | 14. marts 2013 | 3 Kort nYt cHarme- offensiv over for ingeniørstuderende Banedanmark deltager den 20.-21. marts på den årlige DSE-messe på DTU, hvor virksomheder fra hele landet møder de ingeniørstuderende. På messen får de studerende et kig ind bag facaden og en fornemmelse af, hvilke tilbud Banedanmark har til dem. ”Det er blandt andet turnusingeniørforløbet og muligheden for praktikophold og opgaveskrivning, vi lægger vægt på,” forklarer rekrutteringskonsulent fra HR Katja Nordbirk. Er de studerende sultne efter mere, er der den 10. april åbent hus i Banehuset, hvor flere områder er repræsenteret med stande. Her kan de studerende gå rundt og tale med andre ingeniører og komme til faglige workshops med aktuelle emner. foto: christoffer regild. eleKtrificeringsHøring Høringsperioden på elektrificeringen af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er begyndt, og i den forbindelse er der udarbejdet en miljøredegørelse, som beskriver de konsekvenser, projektet har for omgivelserne og de anlægsarbejder, der skal gennemføres ved elektrificeringen af strækningen. Frem til den 28. april kan alle komme med kommentarer og forslag til redegørelsen, og ud over rapporten bliver der holdt to borgermøder i Esbjerg og Vejen om projektet. nYt infocenter Den nye bane København- Ringsted har taget et nyt informationscenter i brug. Udstillingen, som befinder sig på øverste etage af projektets domicil i Brøndby, dækker forskellige aspekter af arbejdet med at anlægge den nye bane. For eksempel hvordan arkæologerne arbejder med at afdække oldtidsfund i jorden, om oplevelsen af støj, og om hvordan Banedanmark passer på naturen under anlægsarbejdet. Informationscentret, som også rummer et stort mødelokale, vil være åbent for offentligheden fast en gang om måneden og efter aftale, og også kollegerne uden for projektet opfordres til at benytte faciliteterne. foto: ragnar lundø. Hurtig genopretning efter godstogsuheld Der blev reageret hurtigt, da et godstog forcerede en sporstopper, klippede to kørestrømsmaster og knækkede en bropille i Kolding. af eriK lorentZ larsen elol@bane.dk Klokken 12.32 den 11. marts lavede et cirka 500 meter langt godstog alvorlig ravage under en rangering ved Kolding Station, hvor det endte med at knække en bropille under en vejbro. Øjeblikkeligt blev al trafik under og over broen stoppet. Fra tirsdag morgen kl. 5 kørte først godstogene og så morgentrafikken igen forbi Kolding Station. Onsdag var begge hovedspor åbnet - et til eltog og begge til dieseltog. Missionen kunne ikke være lykkedes uden hurtigt arbejde af Banedanmarks produktions-, trafik og Teknisk Drift-medarbejdere. Bropillen blev efter få timer skåret over og lagt ved sporene, og kørestrømmen blev sikret. Der blev regnet på skadernes omfang, og systemansvarlig i TD-Broer & Konstruktioner, Otto Bach Ulstrup, kunne samme aften klokken 23 give grønt lys for at åbne ét vejspor på broen. Bortset fra den ene knækkede pille var resten af broen ikke beskadiget. Samtidig havde Trafikal Drift travlt med at omlægge togdriften i samarbejde med DSB. Passagerer måtte med bus mellem Taulov og Lunderskov. Tirsdag morgen var det ene hovedspor åbnet, og nye, reducerede køreplaner lå klar for både passagertog og godstog. Natten til tirsdag var de to havarerede godsvogne fjernet, og tirsdag blev også de beskadigede kørestrømsmaster og ledninger pillet ned. Der var løbet olie ud fra en havareret sugetransformator på en kørestrømsmast, og den forurenede jord blev fjernet i samarbejde med miljøvagten fra Kolding Kommune. Knuste fundamenter skulle graves væk, og nye skulle støbes. Støbningen var vanskelig, fordi temperaturen lå under nul: Samtidig var Styr på kompetencerne – på sporet af fremtiden Vasbygade lagde lokaler til, da HR Kompetenceudvikling i samarbejde med Statens Center for Kompetenceudvikling holdt Åbent Hus d. 12. marts for at fortælle om Projekt Uddannet til Fremtiden – et projekt, som skal sikre, at 571 medarbejdere i Produktion har de nødvendige danskkundskaber, når Mobil Datafangst rulles ud i Banedanmark. af søren-peter fiirgaard spfg@bane.dk Mobil Datafangst, hvor medarbejderne i sporet har Ipads med ud i marken til blandt andet tilsyn, tilstand og inspektion, kommer til Produktion i efteråret. Men hvordan sikrer man sig, at kollegerne har de læsefærdigheder, der skal til, så både de og Banedanmark som virksomhed får det optimale ud af at gå fra pen og papir til iPad? Det fortalte HR Kompetenceudvikling, Ledelsessupport i Produktion og Produktionsleder Niels Peter Brændeskov fra Forst Vest om ved et Åbent Hus-arrangement i Vasbygade i tirsdags. Her mødtes interesserede fra Banedanmark, andre offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt fra 3F for at samarbeJde. onsdag var begge hovedspor åbnet, efter godstogsuheldet i mandags. missionen kunne ikke være lykkedes uden hurtigt arbejde af banedanmarks produktions-, trafik og teknisk drift-medarbejdere. foto: palle peter skov høre om Projekt Uddannet til Fremtiden. Oplægsholderne fortalte om erfaringerne med at sikre sig, at alle 571 medarbejdere i Produktion, der skal have iPad’en med ud i sporet, også er klar, når det bliver alvor. De 571 medarbejdere skal nok blive klar. De har nu været gennem en læsetest (FVU-test), som har vist, om de har behov for et tilbud om danskundervisning eller ordblindeundervisning. Herefter har HR Kompetenceudvikling så – i samarbejde med en række VUC-centre – sørget for, at undervisningen er kommet i gang. ”Med kolleger, der er spredt ud over hele landet, er det en opgave, der kræver både god koordination og et tæt samarbejde med de forskellige VUC-centre,” kunne Marie- Louise Sederberg, udviklingskonsulent i HR Kompetenceudvikling, KompetenceudviKling. ved et åbent Hus-arrangement blev der fortalt om erfaringerne med at sikre sig, at alle 571 medarbejdere i produktion, der fra efteråret skal have en ipad som arbejdsredskab, er klar til opgaven. foto: christoffer regild fortælle ved arrangementet. Hun er udlånt fra Statens Center for Kompetenceudvikling for bl.a. at være med til at drive Uddannet til Fremtiden. støttet af statens center for Kompetenceudvikling Selve projektet med at sikre, at med arbejderne bliver kompetenceudviklet og efter behov undervist, er støttet af Statens Center for Kompetenceudvikling. En del af aftalen med Statens Center for Kompetenceudvikling jorden porøs og skred hele tiden. Et bardunfundament var beskadiget, og et nyt blev hentet i Hvalsø på Sjælland. ”Det var en større omgang så kæmpe tak til alle, der har været med. Nu har vi fokus på så hurtigt som muligt at få støbt en ny bropille og sat nye kørestrømsmaster op, så der igen kan køre eltog i begge spor, og på at vejbroen kan blive klar til trafik i begge vejbaner,” siger sektions chef i Strøm, Søren Thrane. er, at Banedanmark holder et arrangement, hvor projektet bliver præsenteret og hvor interesserede kan diskutere de forskellige faglige problemstillinger, der er. ”Samtidig giver det os en mulighed for at vise, hvordan vi i Banedanmark sørger for, at vores kompetenceudvikling støtter de strategiske mål i virksomheden. Gode danskkundskaber hos medarbejderne er nødvendige for, at Banedanmark kan få de nødvendige gevinster ud af at gå over til Mobil Datafangst,” siger Marie-Louise Sederberg.


baneavisen | 14. marts 2013 | 4 KonKurrence Målt ud fra antallet af besvarelser, så er det vanskeligere at finde frem til Danmarks vestligste station/trinbræt end til verdens nordligste jernbane. Det er da også et tæt opløb mellem to stationer, men den vestligste er Vejlby, som ligger på Vemb-Lemvig-Thyborønjernbanen. Det vidste trafikleder Finn Dahl fra Trafikstyring Nordjylland, som får tilsendt en præmie. Udsigten er fin, når man lægger ud fra Thyborøn og kører det første stykke langs vestkysten, men man fornærmer nok ingen, når man siger, at tempoet ikke er det højeste på turen mellem Thyborøn og Vemb. Tempo kommer der til gengæld på hovedstrækningen, når timemodellen bliver en realitet. Det betyder blandt andet, at man i fremtiden skal kunne komme fra Odense til Aarhus på en time, men indtil vi når i mål med timemodellen kunne det være interessant at finde ud af, hvor lang tid lyntoget tager om at tilbagelægge strækningen mellem de to byer? Hvis du ved det – eller har et kvalificeret bud – så send dit svar til konkurrence@bane.dk – der står som altid en præmie på højkant. Vi skal have dit svar senest torsdag den 21. marts. Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis og udkommer hver 14. dag. Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har idéer eller forslag til artikler eller historier til avisen. ansvarsHavende redaKtør Karina Nelsing redaKtionen Redaktør: Søren-Peter Fiirgaard. Redaktionen: Dorthe Kristiansen, Melissa Fugl, Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif, Henrik Strunge og Erik Lorentz Larsen. Banedanmark Kommunikation Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 / 8234 9726 E-mail: baneavis@bane.dk Avisen er trykt hos: Kailow Graphic Oplag: 2.000 Papir: 120 g Multi offset ISSN 1600-4426 Bladfordeling: Intern Service Telefon: 8234 0258 abonnement Modtager du ikke baneavisen, eller har du ændringer til dit abonnement, bedes du kontakte Intern Service. Ring på 8234 0258, eller mail til kontorhold@bane.dk. KontaKt os Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til baneavisen, er du velkommen til at kontakte os. Søren-Peter Fiirgaard, 8234 9726, Katrine Bekker Bauer 8234 9159, baneavis@bane.dk ballast ”Jeg lægger altid ud med at tjekke den aktuelle rettidighed” Karen Schmidt Steffensen, projektleder, Præcisionsprogrammet Hvad laver du? Jeg er projektleder i Præcisionsprogrammet, som på tværs af sektoren arbejder med at forbedre rettidigheden på jernbanen. Her understøtter jeg blandt andet det lokale samarbejde i vores 14 præcisionsgrupper landet over og koordinerer tværgående aktiviteter i præcisionsgrupperne. Blandt andet er det mig, der arrangerer præcisionsdage, som vi foreløbig har holdt to af, ligesom jeg er i gang med at udvikle seminarer, hvor kollegerne i præcisionsgrupperne kan mødes og udveksle erfaringer og drøfte aktiviteter, der gavner rettidigheden. Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud? Tre dage om ugen er jeg i Banehuset, og to dage er jeg hos DSB, men arbejdsdagene er ens begge steder. Jeg har en del møder og en del rejser, hvor jeg er ude at mødes med de kolleger i driften, der er med til at sikre en høj rettidighed på jernbanen. I øjeblikket er jeg i gang med at udrulle ”Præcisionsforum”, en fælles platform, der skal understøtte de lokale netværk i præcisionsgrupperne. Med Præcisionsforum kan vi nu dele filer, viden og få indsigt i hinandens arbejde - på tværs af virksomhederne i sektoren. Men uanset hvad, så er det første, jeg gør på en arbejdsdag, at tjekke den aktuelle rettidighed.” Hvad gør det spændende at arbejde i banedanmark? At være en del af den værdikæde, der er med til at skabe tog til tiden er rigtig spændende, og det gør mig stolt når det lykkes, og togene kører med høj rettidighed på alle strækninger. I mit arbejde møder jeg en lang række kolleger rundt omkring i hele organisationen, som virkelig brænder for jernbanen og for at levere tog til tiden, bl.a. i præcisionsgrupperne, og det er meget inspirerende at kunne være med til at understøtte deres arbejde for en bedre rettidighed på tværs af sektoren. På den måde føler jeg også, at jeg bidrager til at give kunderne en pålidelig togrejse. af lars andersen Hvad er den mest specielle oplevelse, du har haft i banedanmark? Præcisionsdagen den 21. december er helt klart den mest hektiske dag, jeg har haft i min tid i Banedanmark. Vi stod klar klokken 6 om morgenen på perronen på Kh med journalister og transport ministeren, da trafikdirektør Peter Svendsen ringede og sagde, at der var en arbejds nedlæggelse. Så fik jeg ellers travlt med at få kontakt med formændene i præcisionsgrupperne, som ville vide, hvad der var op og ned i sagen, og hvad de kunne sige til passagererne ude på perronerne. Vi fik sendt mange sms’er ud den dag! Heldigvis varede det ikke længe, inden arbejdsnedlæggelsen var afblæst, og jeg frem til klokken 20 fik travlt på den gode måde – nemlig med at hjælpe de mange rejsende, så de kunne komme hjem til jul til tiden. Kolleger Banedanmark har omkring 2200 ansatte med vidt forskellige funktioner og fra vidt forskellige faggrupper, der døgnet rundt er med til at sikre, at vi kan levere en velfungerende jernbane til glæde for operatørerne og passagererne. I en række numre af baneavisen præsenterer vi en række kolleger, som fortæller om netop deres jobfunktion.

More magazines by this user
Similar magazines