Debatmagasin om Regional Udvikling (PDF) - Teknologirådet

tekno.dk

Debatmagasin om Regional Udvikling (PDF) - Teknologirådet

DEBATMAGASIN OM:

NORDJYLLANDS FREMTID

Ny regional

udviklingsplan

på vej

Politikerne spørger nordjyderne til råds:

HVORDAN SKAL NORDJYLLAND

UDVIKLE SIG I FREMTIDEN?

Stort borgertopmøde

den 10. september 2011


Debatmagasin om

Nordjyllands fremtid

August 2011

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

29220

Aalborg SØ

Vi har brug for din hjælp til

at udvikle Nordjylland!

Hvis Nordjylland

skal være et godt

sted at leve, bo,

arbejde, uddanne

sig, drive virksomhed

og besøge

– hvordan skal

fremtidens Nordjylland

så se ud?

Debatmagasinet udgives

af Region Nordjylland.

Artiklerne i magasinet

udtrykker ikke nødvendigvis

Region Nordjyllands

holdninger.

Det handler om vores alles fremtid – og derfor har vi brug for

din hjælp og dine bud på, hvor Nordjylland skal bevæge sig hen i

fremtiden.

Det er anden gang, vi formulerer en udviklingsplan for Nordjylland.

Det er regionsrådets ansvar, at planen bliver lavet, men vi

ved, at vi ikke kan gøre det alene. Hvis planen skal blive til virkelighed,

kræver det, at vi alle står sammen, at vi alle føler ejerskab

for planen, og at vi alle gør en aktiv indsats for at føre den ud i

livet.

Faktisk er den regionale udviklingsplan ikke en plan, men først

og fremmest en vision for, hvordan vi gerne vil have, at Nordjylland

er om ti år. Derfor vil vi gerne høre, hvad det er, der betyder

noget for dig, og hvordan du mener, at Nordjylland skal udvikle

sig. Den regionale udviklingsplan skal handle om, hvordan vi

gerne vil bo, arbejde, leve og opleve, og hvordan vi gerne vil leve

med hinanden.

Vi tror på, at når det ikke kun er politikerne i regionen, men også

vores samarbejdspartnere i de nordjyske kommuner, erhvervsliv,

uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og ikke mindst

de nordjyske borgere, der deltager aktivt i at formulere visionerne

for Nordjyllands fremtid, så vil vi alle også tage aktivt del i at føre

visionerne ud i livet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til borgertopmødet om

Nordjyllands fremtidige udvikling. Det bliver en dag med mange

vigtige og spændende diskussioner, som vil være med til at gøre

os politikere klogere.

Vi ser frem til at høre din mening!

Venlig hilsen

Regionsrådet i Nordjylland

Tekst:

Malene Skov Jensen

hosjournalisterne.dk

Foto:

Michael Bo Rasmussen

Baghuset Pressefoto

Layout:

Heidi Jacobsen

Design & Grafik

Tryk:

Vester Kopi

Oplag:

1.000

Indhold

Side 4 En plan for Nordjylland

Side 6 Nordjydernes udgangspunkt

Side 8 Befolkning og Bosætning

Side 12 Uddannelse og Kompetence

Side 16 Natur og Klima

Side 20 Erhverv og Beskæftigelse

Side 24 Infrastruktur og Mobilitet

Side 28 Kultur og Oplevelse

Side 24

Side 28

Side 12

Side 16

Side 20

Side 8

DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 3


4

En plan for Nordjyllands fremtid

Arbejdet med den nye regionale udviklingsplan for Nordjylland er så

småt i gang, og nu er det borgernes tur til at give deres input til planen.

Hvordan sikrer vi, at Nordjylland

har de rigtige mennesker

til de rigtige jobs? Hvordan

kan vores fantastiske natur

og kultur blive et endnu bedre

aktiv for os, der bor her, og for

dem der besøger os? Hvad er

vores styrker, og hvordan skal vi

satse i fremtiden? Hvordan kan

vi hæve nordjydernes uddannelsesniveau?

Hvordan tiltrækker

vi flere tilflyttere og sikrer, at

folk ikke flytter herfra? Hvordan

kan vi tage hånd om klimaforandringerne?

Og hvordan

skaber vi en god sammenhæng

mellem land og by?

Der er rigtig mange spørgsmål,

og svarene er ikke altid lige enkle.

Men det handler om vores alles

fremtid.

Den regionale udviklingsplan

skal give nogle af svarene på

de mange udfordringer. Planen

er nemlig en vision for, hvor

Nordjylland skal bevæge sig hen

i de kommende år, og den kom-

mer med en række principper,

som skal hjælpe med at drive

udviklingen fremad.

Det er anden gang, vi skal lave en

regional udviklingsplan i Nordjylland.

Første gang var i 2007, da

Region Nordjylland blev dannet.

Den plan er det nu tid til at

revidere, for det er vigtigt vi har

fingeren på pulsen.

Alle nordjyders plan

Den regionale udviklingsplan

skal være et redskab til at frem-

me regionens vækst og udvikling.

Planen skal udtrykke regions-

rådets vision for den samlede

udvikling i Nordjylland. Planen

vil ligesom i 2007 blive udarbejdet

på baggrund af input

fra hele Nordjylland, både

myndigheder, organisationer,

virksomheder og borgere - det

er derfor en fælles nordjysk plan

for regionens fremtid.

Det er vigtigt, at den regionale

udviklingsplan er alle nordjyders

plan, for det er med til at sikre,

at vi alle arbejder i samme

retning, og at der er en tydelig

rød tråd i de strategier og

udviklingsprojekter, der ellers

bliver formuleret og sat i gang i

Nordjylland.

Seks vigtige temaer

Planen skal især have fokus på

de områder, hvor region, kommuner,

erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner

og interesseorganisationer

kan og skal mødes for

at Nordjylland kan skabe vækst

og udvikling.

Derfor vil den regionale udviklingsplan

2012 have særligt

fokus på disse seks temaer:

- Befolkning og Bosætning

- Uddannelse og Kompetence

- Natur og Klima

- Erhverv og Beskæftigelse

- Infrastruktur og Mobilitet

- Kultur og Oplevelse

Mulighedernes Nordjylland

Den nye regionale udviklingsplan

2012 skal bygge videre

på planen fra 2007.

Den regionale udviklingsplan 2007 har en vision om

at skabe mulighedernes Nordjylland og bevæge sig fra

udkant til forkant med kreativitet og kompetence.

Tidsplan:

Den nye regionale udviklingsplan 2012 vil bygge videre

på denne vision og skal som den tidligere plan arbejde

for, at Nordjylland bliver kendt som et internationalt

laboratorium, eksperimentarium og testrum for nye

idéer. Det skal være i Nordjylland, at løsninger til fremtidens

behov udvikles og afprøves. Nordjylland skal

være kendt for sin evne til at skabe bæredygtig vækst,

sammenhængskraft i regionen og for at udnytte globaliseringens

muligheder til fordel for regionens borgere,

erhvervsliv og videninstitutioner

Fase 1: Vinter og forår 2011 - indsamling af input

Region Nordjylland mødtes med alle 11 nordjyske kommuner samt forskellige interessegrupper som uddannelsesinstitutioner

og erhvervsorganisationer. Her diskuterede deltagerne, hvilke emner, det er vigtigst at få bearbejdet i

den regionale udviklingsplan 2012, samt hvilke visioner de har for Nordjylland.

Fase 2: Forår - september 2011 - bearbejdning og borgerinddragelse

Region Nordjylland samler og bearbejder de mange input fra interessentmøderne. Herudfra udvælges de temaer,

der bruges i forbindelse med inddragelsen af borgerne i unge-arrangementet “Nordjylland på spil” den 30.-31.

august og på borgertopmødet den 10. september.

Fase 3: Efterår 2011 - udarbejdelse af forslag

På baggrund af de mange input udarbejder regionen forslag til den regionale udviklingsplan 2012. Forslaget kommer

til behandling i regionsrådet i december 2011.

Fase 4: Januar - juni 2012 - høring og vedtagelse

Januar - marts er forslaget til den regionale udviklingsplan 2012 i høring. I april og maj behandler regionen de

indkomne høringssvar. I juni 2012 vedtages den regionale udviklingsplan 2012 af regionsrådet.

DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 5


6

Nordjydernes udgangspunkt

Hvad er Nordjyllands

styrker, og hvilke udfordringer

bliver de

væsentligste i fremtiden?

Hvordan ser nordjyderne

på deres landsdel?

Region Nordjylland er landets mindste region med

knap 600.000 indbyggere fordelt på 11 kommuner.

Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og

fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km.

Nordjylland er et godt sted at bo. Godt tre ud af

fire nordjyder er i hvert fald enige i, at Nordjylland

er et attraktivt sted at bo. Det viser en ny undersøgelse

fra Region Nordjylland.

Trods nordjydernes tilfredshed bliver der færre og

færre mennesker i Nordjylland – bl.a. fordi der

flytter flere herfra end hertil. Det er især de unge

og højtuddannede, der rejser fra Nordjylland. De

højtuddannede flytter, fordi de ikke kan få job.

For fem ud af seks har arbejdet haft stor eller afgørende

betydning for deres flytning. Derfor er det

en stor udfordring for Nordjylland at kunne tilbyde

de nye kandidater fra universitetet og fra professionshøjskolen

et attraktivt første job i landsdelen.

Flere attraktive uddannelser end jobs

Der er stor forskel på, hvor enige nordjyderne er i,

at der er adgang til attraktive jobs i Nordjylland.

Kun hver femte borger på Læsø og i Jammerbugt

Kommune er enige i dette, mens det gælder ca. 40

pct. af borgerne i Aalborg og kommunerne syd for

Limfjorden.

Til gengæld mener størstedelen af nordjyderne, at

der er adgang til attraktive uddannelser.

Selvom der er uddannelser nok, kan der dog for

nogle unge være langt til dem. Der er i dag godt

39.000 unge mellem 15-19 år i Nordjylland, og

der er stor forskel på, hvor god adgang de unge

har til en ungdomsuddannelse, når de er afhængige

af at bruge kollektiv transport til skole.

To tredjedele af de unge har adgang til mindst

en ungdomsuddannelse, hvis de bruger en halv

time med kollektiv transport, mens 5.000 unge ikke har

mulighed for at nå en ungdomsuddannelse, selvom de

bruger en time på kollektiv transport hver vej.

Fra udkant til forkant

Selvom Nordjylland er en lille region i indbyggertal, er

det muligt at tage konkurrencen op med resten af landet,

for Nordjylland har også mange styrker. Der er et

dynamisk og udadvendt universitet, et samarbejdsvilligt

erhvervsliv, en unik natur og Aalborg, der har en helt

central betydning for landsdelens udvikling.

Nordjylland har gennem en årrække arbejdet intenst på

at komme fra udkant til forkant. Og der er flere eksempler

på, at der er en dynamisk udvikling i gang:

Nordjyllands fødevaresektor har bevæget sig fra traditionel

industri til en alsidig erhvervsklynge. Erhvervslivets

og universitetets samarbejde omkring mobiltelefoni er nu

afløst af samarbejde og forskning omkring IKT.

I Hobro er der gang i en spændende satsning på brint,

Frederikshavn skaber nu nye arbejdspladser indenfor

maritim udvikling, Thy har fået Danmarks første nationalpark,

og Aalborg-Nørresundby er lykkedes med at ændre

havnearealerne til et oplevelsesmekka, mens Aars markerer

sig med en flot satsning på kultur og uddannelse.

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i

Nordjylland er adgang til attraktive job

%

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

18 27 36 45 54 63 72 81 90 09

Brønderslev

Andel borgere, der er enige eller meget enige i,

at Nordjylland er et attraktivt sted at bo

Brønderslev

Brønderslev

Frederikshavn

Frederikshavn

Frederikshavn

Hjørring

Hjørring

Hjørring

Jammerbugt

Jammerbugt

Jammerbugt

Læsø

Læsø

Læsø

Mariagerfjord

Mariagerfjord

Mariagerfjord

Morsø

Morsø

Rebild

Rebild

Thisted

Thisted

Vesthimmerland

Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i

% Nordjylland er adgang til attraktive uddannelser

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Vesthimmerland

Aalborg

Aalborg

Aalborg

Kilde: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver februar 2011.

7


BEFOLKNING OG BOSÆTNING

8

intro

Befolkning og bosætning handler om de mennesker, der bor i regionen, og om regionen som et sted at

bo. Menneskene er det vigtigste i Nordjylland. Det er os, der skal bo og leve her, og det er os, der skal

sikre udvikling i erhvervslivet og landsdelen.

Hvordan sikrer vi, at Nordjylland er et god sted at bo – også i fremtiden? Hvordan tiltrækker og

fastholder vi de mennesker, der kan være med til at skabe udvikling? Hvordan fastholder vi de unge og

veluddannede i regionen? Skal vi gøre noget for at få flere til at flytte til landsbyerne? Hvilke løsninger

ser du?

Den mindste region

I april 2011 var der 579.787 indbyggere i Region Nordjylland. Regionen er dermed den mindste af

de fem danske regioner. Samtidig er Nordjylland den eneste af regionerne, der ikke har oplevet nogen

særlig vækst i befolkningen over en længere periode. Siden 2000 har stigningen kun været på 0,3 pct.

mod et gennemsnit for hele Danmark på ca. 4 pct. En fremskrivning af befolkningstallet frem til 2020

viser samme tendens med en vækst på bare 0,6 pct. sammenlignet med 2,8 pct. i hele landet.

108

107

106

105

104

103

102

101

100

De fem væsentligste grunde til,

at folk flytter til Nordjylland:

- Familie og venner

- Tryghed

- Arbejde

- Uddannelse

- Rekreative områder

Befolkningens udvikling

i Region Nordjylland og hele landet, 2000 til 2020 (2000 = indeks 100)

99

98

97

96

95

104,1

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Ujævn befolkningsvækst

Befolkningsvæksten fra 2000-2011 er meget ujævnt fordelt i Nordjylland. Aalborg og Rebild kommuner

har en højere befolkningstilvækst end gennemsnittet for hele Danmark. Mariagerfjord og Brønderslev

ligger over gennemsnittet for Nordjylland. Folketallet i Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner har

ligget nogenlunde stabilt, mens Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Mors og Læsø kommuner har haft

tilbagegang i folketallet.

Kilde: Bosætningspræferencer og

udviklingsperspektiver februar 2011.

Hele landet

Region Nordjylland

100,3

Fremskrivning

De unge flytter

En af de væsentligste grunde til den svage befolkningsudvikling er, at der flytter

flere borgere væk fra regionen, end der flytter til. Det er særligt de unge og veluddannede,

der forlader Nordjylland. Regionen mister årligt mere end 400 unge,

der er ved at færdiggøre deres kandidatuddannelse på universitetet, eller som er

færdige og har fået job et andet sted.

Flere ældre nordjyder

Samtidig bliver der flere ældre i Nordjylland, mens der bliver færre unge – og den

udvikling er især markant i regionens yderområder. I nogle tilfælde kan udviklingen

føre til, at områder bliver helt aolkede. Antallet af borgere i regionen i den er-

hvervsaktive alder vil falde med ca. 5 pct. frem mod 2020, mens antallet af personer

over pensionsalderen vil stige med over 20 pct.

107,0

100,9

Kilde: Danmarks Statistik

Claus, Trine, Mikkel og Signe Esmark.

Tilflyttere fra Sjælland til Skørping.

Goddag og farvel til

Nordjylland

Skoven, havet, søerne og naturens

spisekammer var noget af det, der

trak, da Claus Esmark for fem år siden

valgte at forlade Sjælland og flytte til

Skørping.

”Jeg ville gerne have, at mine børn skulle

vokse op i den flora og fauna, der er

her, og så betød det også noget, at man

altså er i et andet gear i Nordjylland,”

siger Claus Esmark, der trængte til at

komme ned i gear efter mange år som

køkkenchef i hovedstaden.

”Den jyske sindighed tiltaler mig

meget. Her er folk ikke så overfladiske.

Enhver passer sit på Sjælland, mens vi

hurtigt fik venner her og oplevede en

utrolig åbenhed.”

Vild med Skørping

Claus Esmarks svigerforældre bor

også i Skørping, og han har altid

været vild med byen.

Måtte flytte for at få job

Da Lotte Christiansen blev færdig som industriel designer i 2010 fra Aalborg Universitet,

måtte hun og hendes medstuderende kigge langt efter et job i Nordjylland.

”Jeg ville ellers rigtig gerne blive. Jeg kom hertil fra Randers, og mit møde med Aalborg

var meget positivt. Det er en rigtig god studieby, jeg fik hurtigt masser af venner, og så

har jeg også en kæreste i byen,” siger Lotte Christiansen.

Men der var ikke noget job at få. Det var der til gengæld i Oslo, hvor Lotte Christiansen

nu bor.

”Jeg har fået et super spændende arbejde, men jeg vil da gerne tilbage til Jylland og

helst til Aalborg. Men ikke for enhver pris – det skal være, fordi der også er et rigtig

spændende job at få,” siger Lotte Christiansen.

Det er bl.a. naturen,

der trækker, når folk

flytter til Nordjylland,

og ofte manglende

jobmuligheder, der

får folk til at forlade

landsdelen.

”Når vi havde været på besøg og kørte

hjem mod Sjælland, følte jeg altid, at

vi kørte den forkerte vej,” siger han.

Derfor var han meget opsat på at

flytte, da det perfekte hus i Skørping

kom til salg, og der pludselig både var

et godt job til ham og til hans kone.

Claus Esmark er ansat som sælger

hos vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt,

mens hans kone arbejder som betjent

ved Hobro Politi.

”I mit nuværende job har jeg fået

mere luft under vingerne og samtidig

masser af udfordringer, fordi jeg

skal bygge noget nyt op,” siger Claus

Esmark.

Nyder roen og idyllen

Familiens venskabskreds fra Sjælland

har ikke svært ved at forstå, at de rejste

mod nord. Vennerne komme ofte på

besøg og nyder roen og idyllen.

”Med luftbroen mellem Aalborg og

hovedstaden er vi jo kun en time væk

fra Københavns centrum,” siger Claus

Esmark, der er sikker på, at han og

familien bliver i Skørping.

Lotte Christiansen, akademiker

BEFOLKNING OG BOSÆTNING 9


10

Kragevendeplads

Udkanten

Sidste Revlestrup

Forfaldskøbing

Yderstrup

“Riv de døende landsbyer ned!”

Så klar lyder meldingen fra Jørgen Møller, der forsker i by-

og landsbyplanlægning på Aalborg Universitet:

“Mange landbyer har udspillet deres rolle, de er i forfald og

fysisk armod. Dem skal vi jævne med jorden, så det åbne

og smukke landskab ikke bliver skæmmet,” siger Jørgen

Møller.

Lad os få en exit-strategi

Forskeren mener, at politikerne bør formulere en exitstrategi

for, hvordan de vil fjerne de døende landsbyer fra

det nordjyske landkort:

“Den nuværende strategi med udvikling af yderområderne

duer ikke. Det er lappeløsninger, som ikke løser problemerne.

Folk vil jo ikke bo i de døende landsbyer. De unge

forlader først den synkende skude, og resten ville ønske, at

de kunne komme væk, men de kan ikke sælge deres huse,”

siger Jørgen Møller og sammenligner sit forslag med det,

man tidligere har set under byfornyelsesbølgen i København:

“De mest forfaldne ejendomme blev revet ned, nye og mere

mondæne bygget, og mange andre ejendomme blev grundigt

renoveret for oentlige midler. Det samme bør vi gøre

med landsbyerne. Vi skal satse på de landsbyer, der har en

fremtid og rive resten ned.”

Overset potentiale i mange landsbyer

Langt hen ad vejen, er Claus Lassen, der forsker i mobilitet

og byplanlægning, enig med sin kollega fra Aalborg

Universitet.

“Vi behøver ikke ligefrem jævne landsbyerne med jorden,

men der er mange landsbyer, som det ikke kan betale sig

at kaste penge efter eller gøre en planlægningsindsats for,”

siger Claus Lassen.

Skal alle landsbyer udvikles lige meget?

Eller har nogle udspillet deres rolle og

bør rives ned, mens andre har et

overset potentiale for udvikling?

Skal alle landsbyer overleve?

Men nogle nordjyske landsbyer har til gengæld et overset

potentiale:

“Vi bør aktivt udvikle de byer, der både har potentiale

for turisme, erhvervsliv og bosætning. I dag bliver de ting

tænkt alt for adskilt. Der bliver lukket skoler i landsbyer,

der ellers har stort potentiale inden for både bosætning,

turisme og erhverv, og åbnet turistkontorer i andre

landsbyer, som ingen turister gider at besøge,” siger Claus

Lassen.

Hvor store byer bor nordjyderne i?

Andelen af nordjyder fordelt på byernes indbyggertal

20%

af nordjyderne bor

i landdistrikter med

1-199 indbyggere

200 til 999

13%

1-199

(Landdistrikter)

20%

1.000 til

4.999

20%

Over 30.000

18%

5.000 til 9.999

11%

Kilde: Region Nordjylland baseret på Danmarks Statistik

18%

bor i byer med mere end

30.000 indbyggere

10.000 til

29.999

18%

Ildsjæle udvikler landsbyer

Engagerede borgere er vigtigst for en landsbys overlevelse.

”Skelund er ikke en landsby. Det er en

tilstand. Vi kender alle hinanden og vil

hinanden det bedste, og derfor bliver

folk her.”

Ordene falder på en solskinsdag i Ske-

lund – en landsby lidt uden for Hadsund

– og bliver sagt af Peter Muhl,

som bor i byen og er aktiv i landsbyforeningen.

Skelund har omkring 500 indbyggere.

Umiddelbart kan den godt ligne

mange andre landsbyer. Her er en

del ’til salg’ skilte langs vejene, byens

bageri og enkelte huse står tomme,

andelskassen er lukket, og hæveautomaten

pillet ned. Men her er også to

medborgerhuse, to autoværksteder,

to buslinjer gennem byen, en el-forretning,

en købmand og en hovedgade

pyntet med blomsterkasser.

”Skelund har altid været kendt som en

aktiv og speciel landsby, hvor der ofte

både sker noget sjovt og mærkeligt.

Det kan godt være, at landsbyer dør,

men vi kæmper videre,” siger Jan Ves-

tergaard, der bor i Skelund og er med i

landsbyforeningen.

Mere op ad bakke

Landsbyforeningen har altid været

byens samlingspunkt, talerør og igangsætter.

”Det afgørende for en landsbys

overlevelse er, at der er nogle ressourcestærke

borgere, som vil kæmpe

for udviklingen i landsbyen. Og det er

netop kendetegnende for Skelund,”

siger Peter Muhl.

Men de seneste 5-6 år er det blevet

mere og mere op ad bakke for Skelund.

”Vi kæmper på skift for skolen, for

købmanden og for at få billigere fjernvarme.

Alle tre ting er afgørende for

den fremtidige bosætning og udvikling

af Skelund,” siger Peter Muhl.

”Vores værste fjende er de høje fjernvarmepriser

fra vores barmarksværk.

Vi har sendt delegationer til Christiansborg,

holdt borgermøder med klima-

og energiministeren og optimeret

anlægget teknisk. Kampen fortsætter,

for med de priser er det meget svært

at tiltrække nye borgere,” siger Jan

Vestergaard.

Fra ælling til smuk svane

For et par år siden tog landsbyforeningen

initiativ til, at borgerne

formulerede en udviklingsplan for

Skelund sammen med nabolandsbyen

Veddum. Planen – Fra ælling til smuk

svane – er en vision for de to landsbyer

anno 2050.

”Vi valgte bevidst en lang tidsramme,

for så kunne vi tillade os at være meget

visionære og få alle vores skæve og

sjove ideer med,” siger Jan Vestergaard.

Planen indeholder både ideer om skibakke,

svævebane og put and take sø.

Indtil videre har den resulteret i, at de

to byer har forskønnet deres hovedgader

med træer og blomsterkasser,

og lidt uden for Skelund er man ved at

plante Danmarks første klimaskov.

Jan Vestergaard og Peter Muhl

borgere i Skelund.

BEFOLKNING OG BOSÆTNING 11


UDDANNELSE OG KOMPETENCE

12

intro Drengene taber kampen

Andel af befolkningen mellem

30-64 år der kun har folkeskolen

som højeste uddannelse fordelt på kommuner:

%

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Hvis vi skal skabe udvikling og vækst i Nordjylland, kræver det, at nordjyderne er dygtige. Men hvordan

hæver vi nordjydernes uddannelsesniveau, og hvordan sikrer vi, at nordjyderne uddanner sig gennem

hele livet?

I dag er det viden og kompetencer, som virksomhederne skal leve af, men hvordan sikrer vi, at arbejdskraften

får den uddannelse, som erhvervslivet har brug for, hvis det skal klare sig i konkurrencen og

skabe vækst?

Store kønsforskelle

På landsplan er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015.

Nordjylland er den region i Danmark, hvor der er den største andel af unge, som tager en ungdomsuddannelse.

Hele 86 pct. af en ungdomsårgang i Nordjylland gennemfører nu en ungdomsuddannelse.

48 pct. af en nordjysk ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og derfor er Region Nordjylland

heller ikke langt fra at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående

uddannelse i 2015.

Men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem piger og drenge. Både på ungdomsuddannelserne

og på de videregående uddannelserne er pigerne i klart overtal, mens drengene halter bagefter.

Forskel på land og by

I Nordjylland er der også store forskelle på uddannelsesniveau og uddannelseskultur i regionens yderområder

sammenlignet med de større byer.

På Mors har 32 pct. af befolkningen mellem 30-64 år kun folkeskolen som deres højeste uddannelse,

mens det blot gælder 22 pct. i Aalborg.

Selvom der er mange uddannelsessteder i Nordjylland, kan der i yderområderne være langt til en uddannelse.

Alle analyser viser, at afstanden til en uddannelse spiller en stor rolle for, om de unger vælger

uddannelse til. Men Nordjylland er en stor region, og det betyder, at hver tredje unge nordjyde har

mere end en halv time med oentlig transport til nærmeste ungdomsuddannelse.

22

Aalborg

23 25

Rebild

Brønderslev

27

Hjørring

27

Mariagerfjord

28

Frederikshavn

28

Thisted

29 29

Jammerbugt

Vesthimmerland

32

Morsø

37

Læsø

Kilde: Danmarks Statistik

om uddannelse

Flere og flere nordjyske unge gennemfører en ungdomsuddannelse,

men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem

drenge og piger. Drengene klarer sig dårligst.

”Tidligere kunne drengene få et godt job og en fin position,

selvom de ikke tog en uddannelse eller kun fik en kort

uddannelse. Men verden har ændret sig, og drengene er

ikke fulgt med udviklingen,” siger Sine Lehn-Christiansen,

der er kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Mange af de jobs, som mændene traditionelt besad i

industrien, er forsvundet. Alligevel har drengene ikke valgt i

højere grad at satse på at få en uddannelse.

Teknikmonstre og omsorgsmaskiner

En væsentlig årsag til, at drengene bliver så hårdt ramt af

udviklingen, er ifølge Sine Lehn-Christiansen, at de unge

selv, deres forældre, uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesvejlederne

tænker meget i, at nogle jobs og brancher

passer bedst til kvinder og andre passer bedst til mænd.

”Men nu er det jo ikke sådan, at piger er omsorgsmaskiner,

og drenge er teknikmonstre. Billedet er meget mere nuanceret,”

siger hun.

UDDANNELSE

”Samtidig har uddannelserne også ændret sig meget. En

sygeplejerske-uddannelse handler f.eks. i høj grad om

betjening af teknik, administration og behandling og i mindre

grad om omsorg og pleje,” siger Sine Lehn-Christiansen.

Vil bryde mønstret

Der er også en stigende tendens til, at det i højere grad

er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse.

Tilmed klarer pigerne sig bedre i gymnasiet end drengene.

Det mønster vil fem nordjyske gymnasier nu forsøge at

bryde.

”Vi kan se, at drengene har sværere ved at få afleveret deres

opgaver til tiden, de er dårligere til at tage notater og har

indimellem svært ved at holde fokus i undervisningen. Resultatet

er, at de får en studentereksamen, der er dårligere

end pigernes,” forklarer rektor på Aalborghus Gymnasium,

Torben Poulsen om baggrunden for projektet.

”Men det kan jo være, at det skyldes, at vores undervisning

er for meget lagt an på de stille og pligtopfyldende piger.

Derfor vil vi kigge vores egen undervisning efter i sømmene

og finde frem til nogle undervisningsmetoder, som ikke

kobler drengene af,” siger han.

Målet med projektet er, at give drengene et løft, så de får

bedre muligheder for at opnå det samme karaktergennemsnit

som pigerne og dermed komme godt videre i uddannelsessystemet.

%

35

30

25

20

15

10

5

0

6,8

Er drengene

fremtidens tabere?

4,3

15,6

30,2

18,6

KVU MVU LVU

21,4

drenge

piger

Kilde : Undervisningsministerets

profilmodel 2010

Andelen af nordjyske drenge og piger, der har gennemført en kort

videregående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse

(MVU) og en lang videregående uddannelse (LVU).

UDDANNELSE OG KOMPETENCE 13


14

Skal der være uddannelser tæt på

alle nordjyder?

Jo længere de unge har til en uddannelse, jo færre tager en uddannelse. Men de unge får flere

muligheder og måske også en bedre kvalitet i uddannelserne, hvis de er samlet i de større byer.

Flere uddannelser til yderområderne

”Hvis vi gerne vil have, at flere unge tager en uddannelse, er

det afgørende, at de ikke har for langt til uddannelserne,”

siger rektor på Thisted Gymnasium og HF, Finn Jorsal.

Han dækker selv et skoledistrikt, hvor der er 100 km fra det

nordligste til det sydligste punkt.

De elever, der har længst til gymnasiet i Thisted, er væk fra

hjemmet hver dag i 12 timer, fordi de skal transportere sig

halvanden til to timer hver vej.

”Så skal man virkelig have lyst til at gå i skole!” lyder det

tørt fra rektoren i Thisted.

Han ved godt, at et yderområde som Thy ikke kan have

alle uddannelser.

”Det er en balancegang, for der skal være en vis volumen

af elever, så kvaliteten ikke bliver udvandet. Men modsat er

det meget vigtigt med et nogenlunde bredt udbud af uddannelser

herude, hvis vores område skal kunne udvikle sig

i en positiv retning.”

Finn Jorsal kan se, at når Thy først kan tilbyde uddannel-

serne, så bliver de også brugt.

”Det kan vi jo bruge strategisk, så vi tilbyder uddannelser,

som vi ved, at arbejdsmarkedet efterspørger. Vi har også

nogle erhvervsmæssige satsninger i Thy, hvor det vil være

oplagt, at der kommer satellituddannelser herud fra Aalborg

Universitet eller University College Nordjylland, som

spiller sammen med erhvervslivets satsninger.”

Finn Jorsal

Thisted Gymnasium

Lars Mahler

Tech College Aalborg

For få unge til decentrale uddannelser

”Faktisk er min grundholdning, at uddannelserne skal være

der, hvor de unge er,” siger Lars Mahler, der er direktør for

en af landets største tekniske skoler, Tech College Aalborg.

”Problemet er bare, at der bliver færre unge i Nordjylland

og særligt i yderområderne. Det er vi nødt til at forholde

os til, for det kræver et ordentligt elevgrundlag, hvis vi skal

sikre kvaliteten i uddannelserne,” siger han og fortsætter:

”Samtidig giver det en større synergi og videndeling både

på og mellem uddannelsesinstitutionerne, hvis de er samlet

centralt i de større byer. De unge får flere valgmuligheder,

der er en økonomisk gevinst ved det, vi kan holde en høj

kvalitet, og det giver en lettere overgang og samspil til de

videregående uddannelser, som også ligger i storbyen.”

Alligevel har Tech College Aalborg valgt at forsøge sig med

en decentral struktur, hvor det også er muligt at tage fire

grundforløb på skolens afdelinger i Hadsund og Hobro.

”Der bør efter min mening ligge et grundforløb i alle de

byer, hvor der også er et gymnasium. Det er vigtigt – især

for mange drenge – at de har andre valgmuligheder end

gymnasiet,” siger Lars Mahler.

Afdelinger i Hadsund og Hobro har også betydet, at flere

er kommet i gang med en ungdomsuddannelse.

Jonas Kloster Jacobsen

HTX-studerende

Det kræver en indsats, hvis man er ung og bor på Mors, og

drømmeuddannelsen ligger i Thisted.

To timer på scooteren dagligt eller to timer og 40 minutter

i bussen. Sådan er det for 16-årige Jonas Kloster Jacobsen,

men det er et vilkår, som han tager i stiv arm.

”Jeg skal nok holde ud,” siger han.

Jonas bor i Vester Jølby på Mors, og mens de fleste af hans

klassekammerater har valgt at tage en ungdomsuddannelse

i Nykøbing, var han den eneste, der tog til Thisted. Det er

det eneste sted i nærheden, hvor han kan tage sin drømmeuddannelse

HTX (højere teknisk eksamen) på Teknisk Gymnasium.

Han ved også allerede, at han efter den tekniske

gymnasieuddannelse vil på Aalborg Universitet og uddanne

sig til software ingeniør.

Jeg skal nok

holde ud

Kan lide at køre scooter

”Transporttiden betyder ikke noget, for jeg ville bare på

HTX. Det er en sjov uddannelse, og jeg kan godt lide undervisningsformen,

som er meget projektorienteret,” siger han.

Jonas står op klokken kvart i seks og er først hjemme igen i

Vester Jølby ved 16-tiden. Derefter er det tid til lektier.

”Normalt kører jeg på scooter hele vejen, men når jeg ikke

kan det på grund af vejret, tager jeg bussen. Det tager bare

længere tid med bussen.”

Jonas har netop afsluttet sit første år på uddannelsen – så er

der to år tilbage – men der er ingen træthed at spore hos den

unge morsingbo.

”Jeg kan godt lide at køre på scooter,” siger Jonas Kloster

Jacobsen.

Fra fisk til uddannelse i Hirtshals

Hirtshals er en af de byer, hvor det kniber med at få de unge til at tage på det almene gymnasium, handels-

gymnasiet eller det tekniske gymnasium i Hjørring. Mens 55 pct. af de 17-19-årige i Hjørring vælger en gymnasial

uddannelse, er det kun 46 pct. af de unge i Hirtshals.

”Hirtshals er jo en by, hvor fiskeriet i mange år har været det toneangivende erhverv, og her kunne man få en sikker erhvervskarriere

og tjene gode penge, selvom man ingen uddannelse havde. Men sådan er det ikke mere. I dag er uddannelse

adgangskortet til at komme videre,” siger Elsebeth Gabel Austin, der er rektor for Hjørring Gymnasium og HF.

Mere info til forældre

Derfor vil hun i samarbejde med de øvrige gymnasieuddannelser i Hjørring og folkeskolecentret i Hirtshals nu gøre en

indsats for at tiltrække flere elever fra Hirtshals.

Og det er i høj grad miljøet omkring den unge, der skal bearbejdes:

”Vi vil i første omgang fokusere på forældrene, for det er dem, der præger børnene i deres uddannelsesvalg. Vi vil invitere

forældrene på kursus, når deres børn går i 8. klasse, og endnu ikke har valgt ungdomsuddannelse. Her vil vi præsentere

vores uddannelser, og vi vil også invitere dem til at besøge vores uddannelsesinstitutioner,” siger Elsebeth Gabel Austin.

UDDANNELSE OG KOMPETENCE 15


NATUR OG KLIMA

16

intro Man skal

da ud i naturen

Naturen er en af Nordjyllands store aktiver. For os der bor i Nordjylland har naturen og landskaberne

en stor værdi og byder på mange muligheder for et aktivt friluftsliv. De fleste turister kommer også til

regionen for naturen og særligt strandene.

Naturen rummer mange muligheder for Nordjylland, men der er også mange udfordringer i form af

klimaforandringer, der ikke kun rammer vores natur, men også vores infrastruktur, boliger og by-

områder.

Naturen er også et arbejdsområde for mange i Nordjylland. 58 pct. af de samlede landinger af fisk i

danske havne blev i 2010 landet i de tre store nordjyske fiskerihavne: Hanstholm, Skagen og Hirtshals

(Kilde: Fiskeridirektoratet). Der er i Region Nordjylland omkring 27.000 direkte eller afledte beskæftigede

i landbrugs- og fødevaresektoren (Kilde: Landbrug og fødevarer).

Hvordan udnytter vi bedre de mange potentialer for udvikling, som strandene og naturen rummer?

Hvordan tilpasser vi vores samfund til et vildere og vådere vejr? Og hvordan kan vi udnytte de muligheder,

som klimaforandringerne medfører? Hvordan forhindrer vi tilbagegangen af naturarealer? Hvad

er vigtigst at fokusere på, og hvor ser du løsningsmuligheder? Hvor ligger de største udfordringer i

forhold til klima og miljø i Nordjylland? Hvilket miljø ønsker vi?

Mindre CO2-udledning

Region Nordjylland er Danmarks første klimaregion. Vi har forpligtet os til at reducere CO2-udledningen

med mindst 2 pct. om året, og det samme har næsten alle nordjyske kommuner. Nordjylland

har gode betingelser for i højere grad at udnytte kilder til vedvarende energi, da vi har store ressourcer

inden for vindenergi og biomasse, og vi har mulighed for både at udnytte solenergi, bølgeenergi og

jordvarme.

Klima kræver fælles indsats

Fremtidens vildere klima rammer mange naturområder i Nordjylland, og særligt områder langs Limfjorden

er truet af oversvømmelse. Stigende vandstand og ændrede vindforhold kan også betyde, at

kysterne rykker tilbage, mens veje risikerer at blive oversvømmet.

Klimaforandringer går på tværs af kommune- , regions- og landegrænser, og derfor er der behov for en

fælles og koordineret indsats.

Men klimaforandringerne giver ikke kun udfordringer, de skaber også muligheder for erhvervsudvikling

og nye løsninger til klimaforebyggelse og klimatilpasning.

Naturen skal være fredelig på Læsø

”Vi betragter naturen som et af vores største aktiver, når det handler om at tiltrække gæster til

Læsø,” siger Jan Kjærgaard Andersen, kommuneingeniør ved Læsø Kommune.

Derfor har kommunen i det daglige stort fokus på at pleje og passe øens fredede områder, så

de fremstår med de værdier, der var grunden til, at de blev fredede.

”Man skal kunne se de åbne og fredede områder, og vi gør en stor indsats for, at naturen

herover er tilgængelig med vandreruter og guidede ture, hvor vi formidler naturens historier til

vores gæster,” siger Jan Kjærgaard Andersen.

På Læsø ved man godt, at naturen ikke altid er nok til at tiltrække turister.

”Men det er vi faktisk ligeglade med. Vi ønsker ikke at tiltrække de 16-30-årige, som gerne vil

gå fra den ene café til den anden. Vi vil det stik modsatte, hvor vi kan byde på natur, fred og ro

og netop ikke tivoliserer områderne med larmende forlystelser,” siger Jan Kjærgaard Andersen.

Vi skal passe på, at vi i vores iver

efter at passe på tingene ikke bliver

for reservatagtige, mener surferen

Rasmus Johnsen.

Filosoen Rasmus Johnsen flyttede

for fem år siden fra Odense til

Klitmøller i Thy for at være tæt på

naturen og et lokalsamfund i balance,

men også for at kaste sig over

udarbejdelsen af en masterplan for

surfing i Thy.

Projektet, der hed Building the Cold

Hawaii, blev støttet af Thisted Kommune

og private sponsorer.

I dag har omkring 60 surfere slået sig

ned i Klitmøller med deres familier.

Fælles for dem er, at de er blevet

tiltrukket af den storslåede natur.

”Klitmøller er en by med relativt

mange tilflyttere og en del pga. surfing.

Det giver sådan en god spænding

og base for horisontudvidelse. Det

er som at bo i en storby - uden kø,”

siger Rasmus Johnsen.

Surfing er vigtigst

”Det er naturen, der får surfere til at

slå sig ned her, fordi det giver dem

optimale muligheder for at dyrke

deres hobby. Så kommer det i anden

række at finde et job, som de er

glade for. For mig var et indholdsrigt

arbejde også vigtigt, og derfor

flyttede min kone, vores barn og jeg

først herop, da jeg havde stablet projektet

Building the Cold Hawaii på

benene,” siger Rasmus Johnsen.

Projektet blev en stor succes og har

bl.a. resulteret i, at Thy i 2010 kom

på Danmarks- og verdenskortet

med det store World Cup stævne i

wave-surfing. Og for nyligt blev Cold

Hawaii nummer to på Destination

Danmarks liste over dansk turismes

fyrtårne og udråbt som et lovende

vækstprojekt.

Naturen er Nordjyllands styrke

Naturen er, ifølge Rasmus Johnsen,

Nordjyllands helt store styrke.

I Nordjylland er der plads til både

at dykke, surfe, sejle, løbe, vandre,

cykle, paraglide og svæveflyve:

”I Nordjylland er der en fantastisk

natur og plads til at udfolde

sig fysisk. Nærheden til vandet og

i særdeleshed Vesterhavet – er en

styrke. Der er ikke noget som en rigtig

storm ved Vesterhavet. Så mærker

man, hvor lille man er. Man snakker

så meget om turistsæsonudvidelse

heroppe. Storm-skrig kunne være et

nyt produkt, nu hvor klimaforandringer

tilsyneladende giver flere

storme. Op på Hanstholmskrænten i

en rigtig vinter pelikan fra vest, og så

skriger vi: ad regningerne, trafikken

på Falkoner Allé og køen i Bilka – lige

ind i vildskaben. Det er dejligt!”

Vil ikke være et reservat

Men surferen fra Klitmøller mener,

at der skal et øget fokus på markedsføringen

af den fantastiske

natur i Nordjylland. Ifølge ham

kan man sagtens åbne mere op for

brugen af naturen uden derved at

tivolisere den høje, høje standard,

området har.

”Vi skal passe på, at vi i vores iver efter

at passe på tingene ikke bliver for

reservatagtige – altså et fredet område

som udelukkende er forbeholdt

dyr, planter og/eller den oprindelige

befolkning,” siger Rasmus Johnsen.

NATUR OG KLIMA 17


18

Klimaforandringer gælder alle

Klimaforandringerne går på tværs

af kommunale grænser, og derfor

er det vigtigt at samarbejde om

en fælles indsats og udvikle fælles

løsninger. Det mener det regionale

klimanetværk.

”Klimaforandringerne gælder os alle og går på tværs af

kommunale grænser. Derfor er det vigtigt, at vi også tackler

problemerne sammen og sætter fælles mål. I Nordjylland

har vi sat os for, at vi vil ruste os mod klimaforandringerne

i fællesskab, og alle nordjyske kommuner samarbejder i et

fælles regionalt klimanetværk,” siger Henrik Andersen, der

er energileder i Aalborg Kommune og et af medlemmerne i

klimanetværket.

”I netværket udveksler vi først og fremmest erfaringer, og

det er også oplagt, at vi samarbejder om, hvordan vi sikrer

os mod stigende vandstande i havet, åløb, dale og Limfjorden.

Desuden forsøger vi også at udpege de områder,

hvor der ligger muligheder for fælles erhvervsudviklingsprojekter,”

siger Henrik Andersen.

Sidegevinster ved klimaforandringer

Tilpasningerne til et mere ekstremt klima kan også skabe

nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser i Nordjylland,

mener Bahram Dehghan, der er projektleder for Energibyen

Frederikshavn og med i klimanetværket.

”Nu, hvor de mere traditionelle industrier forsvinder i Nordjylland,

vil vi satse på at skabe vækst inden for klimateknologier.

Det er vigtigt, at vi finder nye bæredygtige veje, som

vi kan leve af,” siger Bahram Dehghan.

Derfor vil det nordjyske klimanetværk ikke bare udforme

fine mapper med pæne visioner. Det vil arbejde for fælles,

praktiske og konkrete løsninger, som en fremtidig erhvervsudvikling

kan bygge på.

”En væsentlig sidegevinst ved at gå i front er, at vi får opbygget

en knowhow, som der er efterspørgsel på i resten af

Danmark og verden,” siger Bahram Dehghan.

Håndværkervej, Aalborg

Hans Ulrik Møller

EUC Nord

En god forretning at

spare på energien

Fokus på klima, miljø og energi

skaber store muligheder både

for borgere og erhvervsliv i

Nordjylland.

”Hvad har du gjort for at sænke dit energiforbrug?”

Spørgsmålet bliver stillet af uddannelseschef på EUC Nord,

Hans Ulrik Møller. Han spørger ikke kun, fordi han vil

stikke til en dårlig samvittighed over at svine miljøet unødvendigt

til, men først og fremmest, fordi der er mange

penge at hente, hvis man energirenoverer sit hus eller bygger

mere energirigtigt.

”Vi skal alle i gang med at gøre noget ved vores huse,

så kan vi både spare på energien og spare rigtigt mange

penge,” siger Hans Ulrik Møller.

Derfor har EUC Nord valgt at lægge sig i front med efteruddannelse

af tømrere og murere i energirigtigt byggeri og

energioptimeringer.

”Vi forventer, at der kommer et kæmpe marked, og det gør

vi os parate til nu,” siger Hans Ulrik Møller.

Mursten er ikke nok

Kravene til, hvor godt et nybygget hus skal være isoleret,

og hvor lidt energi det dermed skal bruge, stiger løbende.

Et nybygget hus skal i 2020 kun bruge en fjerdel af den

energi som et hus, der blev bygget i 2010, bruger, fortæller

Morten Hajn, der er ingeniør og samarbejder med Spar

Nord Bank om energirigtig boligrådgivning.

”Jo flere nye huse, der er billige i drift, jo større bliver presset

på de gamle huse, der er dyre i drift. De ældre huse

risikerer at blive værdiløse med mindre, man gør en indsats

for at sænke husenes energiudgifter og CO2-udslip,” siger

Morten Hajn.

Mange tror, at det er nok at have opsparingen placeret i

mursten. Men det er det ikke ifølge Morten Hajn.

”Husets energiudgifter vil spille en større og større rolle.

Derfor er det vigtigt, at man tænker energiforbedringer

med ind, hvis huset alligevel skal bygges om. Skal man for

eksempel låne 100.000 kr. til et nyt køkken, men vælger at

isolere huset i forbindelse med ombygningen, og derfor

låner 160.000 kr., så kan besparelserne på varmeregningen

i nogle tilfælde finansiere lånet, og samtidig er huset blevet

værdisikret,” siger Morten Hajn.

NATUR OG KLIMA 19


ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE

20

intro

Hvis Nordjylland skal være et godt sted at bo og arbejde, er det afgørende med et godt og dynamisk

erhvervsliv. Hvordan sikrer vi, at det nordjyske erhvervsliv udvikler sig i en positiv retning? Hvad skal vi

leve af i fremtiden? Hvordan tiltrækker og fastholder vi højtkvalificeret arbejdskraft? Hvordan sikrer vi,

at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomhederne har brug for?

Fra industrisamfund til fremtidens vidensamfund

Det nordjyske erhvervsliv består først og fremmest af små og mellemstore virksomheder. Samtidig

bevæger Nordjylland - som resten af Europa - sig fra at være et traditionelt produktionssamfund til at

være et vidensamfund. Omstillingen betyder, at fokus flyttes fra traditionelle produktionsvirksomheder

og over mod virksomheder, der lever af service, informationer og højteknologi.

Stigende krav til kompetencer

Nordjyderne har et lavt uddannelses- og kompetenceniveau. Andelen af lønmodtagere med en videregående

uddannelse er den laveste blandt de danske regioner. Det er problematisk, fordi de nordjyske

virksomheders vækst i stigende grad er afhængig af, at vi får tilført veluddannede medarbejdere fra

andre regioner eller fra udlandet. Samtidig flytter flere ufaglærte jobs til udlandet, og kravene til kompetencerne

hos de ufaglærte og kortuddannede stiger.

For få jobs til højtuddannede

Det er en særlig udfordring at få flere højtuddannede ud i de nordjyske virksomheder. Alt for mange

unge højtuddannede går enten ledige eller flytter væk fra Nordjylland for at finde jobs. Mange små og

mellemstore virksomheder har barrierer i forhold til at ansætte den første akademiker, selvom analyser

viser, at det skaber både vækst og udvikling at gøre det.

Mange iværksættere, men begrænset vækst

Der bliver etableret rigtig mange nye virksomheder i Nordjylland, og mange af dem lever fortsat efter

de første par leveår. Der er imidlertid ikke mange af dem, der vokser sig rigtig store og ansætter mere

end et par enkelte medarbejdere. Andelen af vækstiværksættere er det laveste i landet, hvilket udgør en

stor udfordring.

Virksomheders investeringer i innovation

Procent

10

8

6

4

2

0

5,2%

1,7%

Kilde: Danmarks Statistik

1,2% 1,2%

0,9%

Tallene viser investeringernes andel af det

regionale bruttonationalprodukt (BNP).

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

For få investeringer i udvikling

I den regionale udviklingsplan fra 2007 er visionen, at Nordjylland i 2017 skal være kendt som et

internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum, hvor nye ideer og løsninger til fremtidens

behov udvikles og afprøves. Det kræver, at det nordjyske erhvervsliv bliver endnu bedre til innovation,

udvikling, forskning og kompetenceudvikling.

I dag investerer de nordjyske virksomheder færre penge i innovation, forskning og udvikling end virksomhederne

i de øvrige regioner, selvom fremtidens vækst i høj grad afhænger af, at virksomhederne er

i stand til at tænke nyt og innovativt.

René Borup Jensen (tv.) er den første

akademiker, som Henrik Lauridsen,

adm. direktør i Domex Ovenlysvinduer,

har ansat.

Akademiker er en kæmpe gevinst

En af de virksomheder, der har åbnet døren for en

akademiker er Domex Ovenlysvinduer i Kongerslev.

”Ansættelsen af en akademiker har været en kæmpe gevinst

for virksomheden. Vi er blevet bedre til at tænke ud af

boksen, og det har virkelig skabt værdi for virksomheden,”

siger adm. direktør Henrik Lauridsen.

Han ansatte en industriel designer fra Aalborg Universitet i

2009 – lige da krisen satte ind for alvor.

”Jeg ved godt, at det er atypisk at ansætte en akademiker,

mens krisen raser, men min påstand er, at det er uklogt ikke

at gøre det. Med ansættelsen af en akademiker har vi kunnet

bruge krisen til at tænke nye tanker og udvikle nye processer

Hjerneflugt fra Nordjylland

Fakta:

61 % af de nyuddannede kandidater fra Aalborg Universitet

finder deres første job uden for Nordjylland.

Kilde: Kandidat og aftagerundersøgelsen 2008.

og produkter,” siger Henrik Lauridsen, der mener at virksomheden

nu har taget et kvantespring rent udviklingsmæssigt.

Han har bare ét godt råd til andre små og mellemstore

virksomheder:

”I skal åbne dørene for akademikerne. Det kan have enorm

stor værdi både på kort og langt sigt og giver virksomhederne

nye muligheder, som de ikke var bevidste om i

forvejen.”

Akademikere skaber vækst, udvikling og fornyelse. Men i Nordjylland rejser de nyuddannede akademikere fra

landsdelen, fordi de ikke kan få arbejde her.

Øget vækst og stigende beskæftigelse er nogle af gevinsterne, når små og mellemstore virksomheder ansætter en akademiker.

Overskuddet og produktiviteten stiger, virksomheden vokser, og det gør chancen for at overleve også. Det

dokumenterer flere undersøgelser, og senest viser en beregning fra Region Nordjylland, at en højtuddannet medarbejder

i gennemsnit bidrager med ekstra 600.000 kr. årligt til en virksomheds bundlinje.

ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 21


22

Uden arbejdskraft ingen vækst

Der bliver mangel på arbejdskraft i Nordjylland i fremtiden. Hvis ikke alle parter i landsdelen bliver

bedre til at tiltrække og fastholde folk på det nordjyske arbejdsmarked, kan det true velfærden.

”Der bliver et stort underskud af arbejdskraft i Nordjylland

i den nærmeste fremtid, og hvis vi skal fortsætte med at

have det velfærdsniveau i Nordjylland, som vi har i dag, er

vi nødt til at gøre noget. Uden arbejdskraft ingen vækst,”

siger Henrik Christensen, kontorchef i Beskæftigelsesregionen.

I mange år har hovedproblemet på arbejdsmarkedet været,

at der var for mange folk til for få jobs. Men nu skal vi til

at vænne os til, at problemet snart bliver det stik modsatte.

Problemet skyldes først og fremmest, at der bliver langt

flere ældre mennesker og væsentlig færre i den arbejdsdygtige

alder. Arbejdsstyrken i Nordjylland er i dag på

291.000, men den vil falde til 283.000 i 2025.

Erhvervsliv har stort ansvar

”Der er ikke tale om et problem, som vi bare kan løse ved

at dreje på et enkelt håndtag. Der skal mange forskellige

løsninger i spil sammen,” siger han og peger på, at ikke

mindst erhvervslivet har et stort ansvar.

En fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland (1997 = indeks 100)

105

100

95

90

85

80

Flere veje frem til vækst

De nordjyske virksomhederne skal arbejde mere med innovation

og få viden ind i produkterne.

Jesper Lindgaard Christensen, der er ekspert i regional

udvikling ved Aalborg Universitet, peger på flere mulige

udviklingsveje for Nordjylland:

”Vi kan vælge at satse på at udvikle de eksisterende

erhverv, eller satse på helt nye områder. Det er fristende

”Det er uhyre vigtigt, at de nordjyske virksomheder sørger

for at være så attraktive og spændende, at de både kan

fastholde medarbejderne og give folk udefra lyst til at

komme hertil for at arbejde,” siger han.

Vigtig med kompetenceudvikling

Samtidig med, at arbejdsstyrken falder, stiger kravene til

arbejdskraftens kompetencer.

”Derfor er det særligt vigtigt at have fokus på, om befolkningen

har de kompetencer som virksomhederne efterspørger,”

siger Henrik Christensen.

I den forbindelse er det en udfordring, at hver tredje nordjyde

i alderen 16-66 år ikke har en kompetencegivende

uddannelse.

”Hvis de nordjyske virksomheder fremover fortsat skal være

konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser, er det derfor

stærkt nødvendigt, at flere nordjyder får en kompetencegivende

uddannelse,” siger Henrik Christensen.

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2021 2025

Aalborg

Vendsyssel

Jammerbugt-Himmerland

Thy-Mors

Region Nordjylland

Heraf yderområder

Kilde: Danmarks Statistik/Center

for Regional- og Turismeforskning

at sige, at vi da bare skal gøre begge dele, men begge har

både fordele og ulemper.”

Jesper Lindgaard forklarer, at det kan virke oplagt at satse på

de højteknologiske erhverv, fordi de vokser hurtigst. Vi kan

fx satse benhårdt på et bestemt erhverv, for det lykkedes jo

meget godt med mobiltelefonien.

”Problemet er bare at udpege, hvilket erhverv det skal være.

Vi ved ikke, hvor den fremtidige vækst ligger, og hvis vi vidste

det, er der en stor chance for, at alle andre også ved det og

vil satse på det samme,” siger han.

Samtidig anfører Jesper Lindgaard Christensen, at det nu

Fra fortidens til fremtidens

virksomhed

Aalborg-virksomheden Gabriel er gået fra at

være en traditionel produktionsvirksomhed til

at være en virksomhed, der bygger på viden.

Gabriel, der blev grundlagt helt

tilbage i 1851, har gennem årene udviklet

sig fra en traditionel tekstilfabrik

til en moderne videntung virksomhed.

I dag er den en af Europas førende

specialister inden for møbelstoer.

Opskriften på udviklingen har været

et målrettet arbejde med innovation,

fortæller direktør Anders Hedegaard

Petersen:

”I dag ligger vores produktion hos

forskellige partnere rundt om i verden,

og det har gjort os langt friere, når vi

udvikler nye ideer. Vi er ikke længere begrænset

af et stort maskineri,” siger han.

I stedet koncentrerer virksomhedens

engang stadig er sådan i Nordjylland, at to tredjedele af

eksporten stammer fra de traditionelle erhverv.

”Derfor vil vi kunne opnå store gevinster ved at tilføre de

eksisterende virksomheder og brancher mere viden. Det kan

vi bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i de styrker, som vi

i forvejen har i Nordjylland, og så udvikle de brancher og

teknologier, der ligger tæt op af disse,” siger han.

Eksport et must

En af de virksomheder, der både forener et traditionelt erhverv,

ny højteknologi og samtidig eksporterer 60 pct. af sin

medarbejder kræfterne om at udvikle

og forbedre produkter og services til

kunderne, og de optimerer samtidig

konstant alle arbejdsprocesser.

”Vi kan i langt højere grad ubesværet

fokusere på kunden og slutbrugerens

behov,” siger Anders Hedegaard

Petersen.

Hvad er innovation?

Gabriels innovation bygger først og

fremmest på medarbejdernes aktive

deltagelse:

”De nye ideer og ideer til forbedringer

ligger jo som regel hos dem, der

arbejder med tingene i det daglige.

Anders Hedegaard Petersen

direktør

Derfor er det vigtigt, at hele organisationen

trækker i samme retning,” siger

Anders Hedegaard Petersen.

Men det har krævet en større innovationsrejse

for alle medarbejdere i

Gabriel. Alle medarbejdere har været

igennem et uddannelsesforløb, der

bl.a. gik ud på at indsnævre, hvad innovation

betyder?

”I Gabriel er vi nået frem til, at innovation

er ideer, der bliver til noget. Og

det handler ikke kun om ideer til nye

produkter og services, men i høj grad

om ideer til, hvordan vi kan arbejde

smartere,” forklarer Anders Hedegaard

Petersen.

produktion, er Lykketronic ved Løgstør. Virksomheden fremstiller

avancerede styringssystemer til landbrugsredskaber.

”Med globaliseringen er eksport et must for virksomheder,”

siger salgschef Henrik Lund Jensen, der har gjort et stort

arbejde med at opdyrke nye markeder. Han opfordrer andre

nordjyske virksomheder til at gøre det samme:

”Tag til messer i udlandet, stik fingeren i jorden og find ud

af, hvordan netop jeres produkt kan udvikles, så det også er

attraktivt uden for Danmarks grænser.”

ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 23


INFRASTRUKTUR OG MOBILITET

24

intro

I Nordjylland er der længere mellem husene end andre steder i Danmark. Derfor er det særligt vigtigt

for nordjyderne, at det er let at komme omkring i regionen. Det skal være nemt at komme på arbejde

eller til uddannelse, og det skal være let for virksomhederne at få varer ind og ud af regionen. Infrastrukturen

er på den måde afgørende for Nordjyllands udvikling fremover.

Hvilke behov synes du der er for infrastruktur? Hvilke transportformer skal vi satse på? Hvordan kan

infrastrukturen skabe gode rammer for erhvervslivet? Hvor stor en rolle skal miljø og bæredygtighed

spille i udviklingen af infrastrukturen? Skal vi satse på internet og digitale mødeformer? Hvordan prioriterer

vi bedst muligt ressourcerne til den kollektive trafik? Hvilke udfordringer og løsninger ser du?

Der kan være langt

Nordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur og vigtige havne. Dertil har vi en velfungerende

lufthavn, som især betyder meget for det nordjyske erhvervsliv. En evt. etablering af en fast forbindelse

over Kattegat vil desuden bringe nye perspektiver for jernbanen.

Men Nordjylland er også en region, der ligger i udkanten af både Danmark og Europa. Vi har store

geografiske afstande, der kan gøre tilgængeligheden ekstra svær for dem, som bor langt fra motorvejen.

Samtidig har vi store tyndtbefolkede områder, hvor det er svært at finde alternative transportformer

til bilen.

Kollektiv trafik

I 2009 blev Nordjyllands Trafikselskab sammen med sine ejere – Region Nordjylland og de nordjyske

kommuner – enige om at udbygge ekspresbusnettet (X-bus) for at tiltrække flere pendlere og uddannelsessøgende.

Der blev også nedlagt busruter, som kun få benyttede og i stedet etableret flextursordninger,

hvor passagerer i tyndtbefolkede områder har mulighed for at bestille en rejse fra dør til dør.

Tiltagene har vendt en negativ udvikling. Men der er stadig plads til forbedringer.

Udviklingen i Nordjyllands Trafikselskabs passagertal

Faktaboks

Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om infrastrukturprioriteringerne, og

arbejder sammen om:



vejsnettet.

Desuden vil forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen være

vigtige for sammenbinding af regionen.

30,0

27,5

Kilde: Mobilitet i Nordjylland 29. april 2011

25,0

mio.

30,0

27,5

25,0

28,976

28,699

28,069

28,479

2007 2008 2009 2010

Kilde: NT årsrapport 2010

Vi vil ikke kobles af

Vejene til, fra og rundt i Nordjylland

er vigtige for udviklingen. Men skal vi i

fremtiden satse på bedre veje, flere fly

eller mere kollektiv trafik?

”Vi har fine motorveje og et godt vejnet i øvrigt, men

det nytter ikke, hvis vi ikke kan komme over Limfjorden.

Limfjordsforbindelsen er afgørende for, at erhvervslivet i

Vendsyssel kan få varer til og fra virksomhederne og for,

at medarbejderne kan komme på arbejde. Når det kommer

til infrastruktur, står en 3. Limfjordsforbindelse derfor

øverst på ønskelisten hos erhvervslivet i Vendsyssel,” siger

formand for Dansk Industri i Vendsyssel, Richard Fynbo og

fortsætter:

”Hvilken 3. Limfjordsforbindelse, der kommer, er ikke

afgørende – det vigtigste er, at der kommer en ekstra

forbindelse i en fart, og at vi står sammen om en løsning.

Ellers risikerer vi at blive koblet af resten af Danmark,

Europa og verden,” siger han.

Dystre udsigter

Udsigterne for erhvervslivets adgang til arbejdskraft tegner

dystert for fremtiden.

”Vi mangler ikke arbejdskraft nu, men i løbet af ganske

få år, vil den demografiske udvikling give kamp om kvalificerede

medarbejdere. Og hvis vi skal kunne tiltrække

medarbejdere syd for fjorden, er det jo alt afgørende, at

de kan komme frem. Her må dårlig infrastruktur ikke være

årsag til, at vi ikke kan få medarbejdere,” siger Richard

Fynbo.

Glad for luftbro

Men Richard Fynbo kan også få øje på lyspunkter. Aktiviteterne

i Aalborg Lufthavn betyder meget for erhvervslivet.

”De billigere billetter og mange fly til København har

betydet, at Aalborg i mange henseender nu er flyttet fra

periferien til at være meget tæt på vores hovedstad. Derfor

må vi endelig få flere fly og flere afgange både til København

og resten af verden,” siger han.

Motorveje skaber sammenhæng

Trafikforsker Niels Melchior fra Aalborg Universitet mener

også, at vejene i Nordjylland helt overordnet fungerer godt

og gør det muligt for folk at bevæge sig hurtigt og bekvemt.

”Motorvejene har betydet, at arbejdskraften kan bevæge

sig hurtigere på kryds og tværs, og virksomhedernes varer

kan komme hurtigt ud af regionen. For byer som Frederikshavn

og Hjørring har det betydet øget udvikling, og det har

også medvirket til, at byerne ikke blev aolkede, da krisen

ramte,” siger Niels Melchior.

Flere folk med bus

Nordjyllands Trafikselskab satser målrettet på at få flere

folk over i busserne. De hurtige X-busser er blevet styrket,

og yderområderne serviceres af flexturs-ordninger.

”De prioriteringer er sådan set rigtige, for folk vil gerne

have flere hurtige ruter, mens det også er fornuftigt at

nedlægge buslinjer i de tyndtbefolkede områder. Ressourcerne

er knappe, og vi kan ikke have tomme busser

kørende rundt. Men spørgsmålet er, om indsatsen er god

nok. Er det godt nok, at der er en bus i timen fra Thisted

til Aalborg? Er det nok til at flytte folk fra bilen til bussen i

nutidens samfund?” spørger Niels Melchior.

INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 25


26

Pendlingsoplande

Kortet viser pendlingsoplande for de nordjyske byer. Arbejdspladserne,

som nordjyderne pendler til ligger i områderne

markeret med rødt, mens arbejdsstyrken pendler fra de

omkringliggende farvede områder. De hvide områder er ikke

fordelt, da der er mindre end 10 procents pendling til et af

centrene.

I fremtiden vil vi arbejde fri af tid og

sted. Det kan Nordjylland udnytte

ved at etablere fælles fjernarbejderhuse,

mener direktør for Master

Vision Ole Ørum.

På fremtidens arbejdsmarked behøver

vi ikke møde op på arbejdspladsen

fra 8-16. Vi kan arbejde, når vi vil, og

hvor vi vil. Det skaber mulighed for

at tilføre yderområderne udvikling og

ny energi i form af flere tilflyttere og

arbejdspladser, mener Ole Ørum.

Han forsøger sammen med Frederiks-

Er transport

spild af tid?

Thisted Aalborg

Morsø

Løgstør

Gælder det bare om at komme hurtigst fra A til

B, eller kan transport også være en oplevelse,

som er med til at skabe kultur og identitet?

Hirtshals

Fremtidens medarbejder behøver ikke møde op på jobbet

Hobro

havn Kommune at undersøge potentialet

i at etablere et fælles fjernarbejderhus.

Her kan den enkelte udføre sit

arbejde og være kollega med personer,

der arbejder for alle mulige andre

virksomheder.

Længsel efter balance

”Selvom et område ligger langt væk

fra de store, økonomiske centre i et

land, ser man verden over en vækst

i yderområderne, efterhånden som

produktionsformerne ændrer sig og

ikke længere kræver produktionsloka-

Hjørring

Hadsund

Frederikshavn

Hoteller

Feriecentre

Camping

Feriehuse

Kilde: Beregninger fra Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik

ler og en god trafikal infrastruktur,”

siger Ole Ørum.

It-værktøjer giver os helt nye muligheder

for at arbejde og mødes i

cyberspace, og fremover vil fokus på

miljø og forurening betyde, at det

bliver politisk ukorrekt og alt for dyrt

at pendle langt til arbejde.

”Det gør landdistrikterne og deres

muligheder for det gode liv meget

attraktive. Mange mennesker længes

efter et liv i balance, og det kan de få

her, samtidig med de kan bevare deres

karriere,” siger Ole Ørum.

I København er kommunen ved at inddrage mange af

byens parkeringspladser for at gøre cykelstierne bredere og

skabe endnu mere plads til cyklisterne.

”Men det handler ikke bare om at få flere til at cykle - kommunen

skaber også både kultur og identitet. København

bliver kendt som Europas cykelby, og folk får mulighed for

at opleve byen på en ny måde,” siger Ole B. Jensen, professor

og mobilitetsekspert ved Aalborg Universitet.

Han mener, at en af Nordjyllands udfordringer er at forstå,

Didde Ketley Pedersen

gymnasieelev

Jeg sover bedst i bussen

18-årige Didde Ketley Pedersen har altid vidst, at hun ville

på gymnasiet, og derfor har hun aldrig overvejet, om det

alligevel var for bøvlet med den lange transportvej.

”Det måtte jeg bare tage, som det kom,” siger hun.

Didde Ketley Pedersen bor i Hurup og går i 2. g på Thisted

Gymnasium. Dagligt bruger hun op til tre timer på transport

frem og tilbage til gymnasiet.

”Jeg kunne faktisk gøre det lidt hurtigere, hvis jeg valgte at

tage toget. Men jeg synes, at bussen er rarest, for der sover

jeg bedst. I toget er der for meget larm, og lyset er tændt,”

siger Didde, der bruger busturen hjem til at læse lektier.

at transport ikke bare handler om at flytte folk fra A til B,

men at det også handler om, hvordan de flyttes.

”Det skal vi bruge aktivt til at overveje, hvad det er for en

region, vi gerne vil have, og hvordan vi gerne vil have det

med hinanden,” siger han.

Transport er en rejse

Ole B. Jensen mener, at den måde vi bevæger os rundt på,

spiller en rolle for, hvordan vi opfatter os selv og regionen.

Flere timers transport frem og tilbage

til ungdomsuddannelsen er et vilkår for

mange unge i Nordjyllands yderområder.

Men det behøver ikke bare at

være bøvlet.

Familien flyttede

Hun kommer egentlig fra Vestervig, hvor hun også gik i

folkeskole. Men hendes forældre valgte at flytte til Hurup

og dermed tættere på Thisted, for at gøre det nemmere for

Didde og hendes søster at komme frem til gymnasiet.

”Mine klassekammerater fra folkeskolen har det jo værre

end mig, for de bor endnu længere fra Thisted. Et par

stykker gad heller ikke alt bøvlet, så de kom ikke videre på

en ungdomsuddannelse, men har fået et arbejde i stedet,”

fortæller hun.

”Får vi mulighed for at cykle rundt i Nationalpark Thy, kan

vi mærke naturen. Kan vi være online og arbejde, når vi

kører i X-bus, så føler vi ikke, at vi bor i en region, hvor vi er

koblet af. Og kunne vi køre med nærbanen til lufthavnen,

så er Aalborg pludselig en forstad til hele verden,” siger

han og fortsætter:

”Transport er ikke bare spild af tid. Det er en rejse, hvor vi

har mulighed for at opleve noget nyt, og det er med til at

skabe vores kultur og identitet.”

INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 27


KULTUR OG OPLEVELSE

28

intro

Kultur og oplevelse spænder lige fra den tyske turist i et sommerhus ved Skagen, over nordjysk produktion

af computerspil i Aalborg - til billedkunstneren i Læsø, der forsøger at leve af sin kunst. Kultur og

oplevelse kan både fungere som et erhverv, der bidrager til en sund nordjysk samfundsøkonomi – og

samtidig være det ”flødeskum på lagkagen”, der gør det attraktivt at bo i eller at flytte til Nordjylland.

Hvordan, mener du, at vi kan skabe de bedste kulturtilbud i fremtiden? Skal nordjyllands turisme

ligne alle andre danske turistområder eller have sin egen profil? Hvordan sikrer vi, at de kunstneriske

talenter har lyst til at blive og komme til Nordjylland?

Vanskelige vilkår for kunstnere

En stor del af kunstnerne i Nordjylland oplever, at det ikke er nemt at leve af deres kunst. Der er mangel

på jobs inden for kunst og kultur, og der er mangel på risikovillig kapital til udviklingsprojekter.

Derfor er det en stor udfordring for Nordjylland at udvikle rammevilkårene for kunst- og kulturlivet.

Regionens kulturanalyse viser, at de unge, der har taget en kreativ uddannelse i Nordjylland – særligt

inden for musikområdet - flytter herfra. Nordjylland risikerer en negativ spiral, hvor talenterne forlader

regionen for at søge inspiration, faglige miljøer og jobmuligheder andre steder.

Et nedslidt turismeprodukt

På trods af unik natur og kultur lever et besøg i Nordjylland ikke altid op til forventningerne, og når

man tager i betragtning, at Danmark er et af de dyreste steder i EU at holde ferie, er der en risiko

for, at turister vælger et andet sted end Nordjylland at feriere. De nordjyske sommerhuse og attraktioner

lever ikke altid op til turisternes krav om kvalitet. Samtidig er kun en lille del af medarbejderne i

branchen højtuddannede og specialiserede inden for professionel udvikling af turisme.

Udvikling i antallet af overnatninger i Nordjylland 2007-2010

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

2007

Kilde: Danmarks Statistik

2008 2009 2010

Digitale oplevelser på vej frem

Det er en nordjysk udfordring at sikre løbende

udvikling inden for turismeområdet. Det kan

ske gennem uddannelse af medarbejderne samt

gennem et bedre samarbejde med Aalborg

Universitet. Der er god basis for, at turismeerhvervet

og kulturinstitutionerne kan udvikle

produkter og afprøve nye ideer i samarbejde

med de stærke forskningsmiljøer inden for turisme

og digitalt baserede oplevelser på universitetet.

Der er allerede en spirende klynge inden

for digitale oplevelsesprodukter i Nordjylland,

men potentialet kan udnyttes bedre.

Nedgang for de fleste nordjyske top attraktioner

Udvikling i besøgstal 2009 2010

Fårup Sommerland 586.000 607.051 + 4%

Aalborg ZOO 398.000 326.245 - 18%

Jesperhus Resort 240.121 212.598 - 11%

Nordsømuseet 209.154 186.748 - 11%

Skagens Museum 121.431 102.853 - 15%

Kunsten 78.045 66.024 - 15%

Kilde: Danmarks Statistik

Feriehuse

Camping

Feriecentre

Hoteller

Sats på kvalitet

Nogle gange kan de nordjyske kunsttilbud blive for provinsielle og amatøragtige.

I stedet bør der fokuseres på den professionelle kunst.

”Mange af udstillingerne i de nordjyske kommuner er

baseret på, at alle skal kunne være med, og at udstillingerne

helst skal være udelukkende med lokale kunstnere. Jeg

forstår ikke, hvorfor.”

Sådan siger den nordjyske kunstner Henrik Godsk, der mener,

at kommunerne i langt højere grad skal fokusere på de

kunstnere, der arbejder seriøst og professionelt med kunst

og ikke bare på et hobbyplan. Samtidig skal kommunerne

passe på, at der ikke bliver tænkt alt for lokalt, for så bliver

det ofte provinsielt og indadvendt.

”Vi har helt klart nogle kunstneriske kvaliteter i Nordjylland,

men hvis vi vil udvikle os, så skal vi samarbejde med

andre i Danmark, Norden og resten af verden – vi skal

invitere dem ind, og vi skal ud til dem,” siger den 36-årige

fuldtidskunstner, der bor i Dronninglund.

Støt op om de unge

”Det er vigtigt, at samtidskunsten kommer ud i hele

Nordjylland, men den behøver ikke nødvendigvis at være

Henrik Godsk

kunstner

nordjysk. De kunstfaglige kompetencer er vigtigere end,

hvor man kommer fra,” siger Henrik Godsk.

I en årrække har der ikke været mange unge kunstnere, der

som Henrik Godsk, har valgt at blive i Nordjylland.

”Men der er ved at ske noget nu. Flere unge vælger at blive

i Nordjylland og først og fremmest i Aalborg, hvor de bl.a.

har et fællesskab omkring Platform4, CAT – platform for

samtidskunst i Nordjylland og den unge del af Kunstnerværkstedet.

Derfor er det for alvor vigtigt, at politikerne

tager den unge scene seriøst og støtter op omkring den,

så det er attraktivt for talenterne at blive,” siger Henrik

Godsk.

Efter hans mening er det meget vigtigt, at politikerne bliver

bevidste om, at kunst ikke bare handler om smag.

”Der er faktisk nogle mennesker, der har en kunstfaglig

viden, og som har noget intelligent at sige om kunst. Det

er vigtigt, at politikerne inviterer dem med ind i kunstfondene,

for det vil sikre, at nordjyderne får et kunsttilbud af

høj kvalitet,” siger Henrik Godsk.

KULTUR OG OPLEVELSE 29


Søren Kragelund

direktør Fårup Sommerland

Jeg tror ikke på, at småt er smukt

Store enheder, høj kvalitet og konstant

udvikling er vejen frem for turismen i

Nordjylland, mener Søren Kragelund,

direktør for Fårup Sommerland.

”Jeg er bange for, at vores badebyer bliver mere og mere

kedelige, at vores produkter bliver mere og mere nedslidte,

og sæsonen bliver kortere og kortere. Når turisterne

bliver mødt af dårlig kvalitet og nedslidte attraktioner og

hoteller, så tager de på charterferie i stedet,” lyder det

dystre budskab fra Søren Kragelund, direktør for Fårup

Sommerland.

Han mener, at der er brug for en langt mere fokuseret indsats,

for der behøver ikke nødvendigvis at være turisme

over alt i Nordjylland.

”Vi skal turde sige højt, at der faktisk er egne, som ikke har noget at byde på turistmæssigt. Og så bør vi satse på at

udvikle badebyerne, så de har en vis kvalitet og er tiltrækkende. Vi skal koncentrere vores indsats meget mere på nogle

enkelte områder og attraktioner, og vi skal bygge større enheder, som er økonomisk bæredygtige. Jeg tror ikke på, at småt

er smukt – det er kun Svinkløv Badehotel, der kan overleve på det,” siger Søren Kragelund.

Mangler anerkendelse

Den store værdi, som turismen bidrager med i Nordjylland, er ikke ordentlig anerkendt, mener direktøren fra Fårup Sommerland.

Turistbranchen er ikke bare et par unge, ufaglærte issælgere:

”Turismen spiller en afgørende rolle for erhvervslivet og for kommunernes økonomi – men landsdelens afhængighed af

branchen bliver ikke anerkendt. Derfor sker der ikke en ordentlig og fokuseret indsats for at hæve kvaliteten, så vores

produkter svarer til behovet hos nutidens forbruger,” siger Søren Kragelund.

En flot natur er ikke nok, hvis man vil tiltrække turister:

”Men mange politikere mener, at turisterne kommer på grund af den nordjyske natur. Jeg mener nu, at de også i høj grad

kommer for at få oplevelser. Bare se på en by som Billund, der har en enorm fremgang inden for turisme. Det er altså ikke

fordi de har en fantastisk natur, men fordi de har nogle menneskeskabte oplevelser, som er helt i top,” siger Kragelund.

Jeg tror på nærhed og hjertevarme

”Jeg tror ikke på, at jo større attraktioner vi har i Nordjylland desto bedre. I stedet mener jeg, at vi skal satse på at være

autentiske og intime – jeg tror på nærhed,” siger Lise Emborg, der er direktør for Svinkløv Badehotel.

Ifølge hende er og bliver Nordjylland sommer og sol, og der vil kun være ganske få steder, som kan trække gæster til om

vinteren også.

”Hvis Fårup Sommerland fx fik et stort hotel, har jeg svært ved at se, at der vil være gæster nok hele året til, at det kan

hænge økonomisk sammen,” siger Lise Emborg.

”Den største udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at den skal undgå at puste sig op til mere end den egentlig er.

Den skal sørge for at kvalitet og pris hænger sammen, og så er det vigtigt ikke at glemme, at et stort engagement er den

væsentligste drivkraft,” siger badehotelsdirektøren fra Svinkløv.

Hjertevarme kan ikke læres

En anden udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at medarbejderne i branchen er lavtuddannede. Derfor har Visit

Nordjylland særligt fokus på at tilbyde branchen kompetenceudvikling bl.a. i værtskab, markedsføring og it.

”Jeg mener ikke, at det gode værtskab kan læres. Enten har man det i sig – eller også har man ikke. Hvis man skal til at

lære det, så bliver det hurtigt meget påtaget og kommer ikke fra hjertet,” siger Lise Emborg

Men hun mener dog, at kompetenceudvikling kan være med til at forbedre værtskabet. Hun har også selv haft en medarbejder

af sted på kursus – det handlede dog om at lave

hjemmesider.

”Men Svinkløv Badehotel er nok en anden type end de

andre i Nordjylland, hvor man taler meget om at udvikle

produktet og tilføre medarbejderne kompetencer. På Svinkløv

Badehotel skal gæsterne helst ikke opleve, at vi gør

noget for at ændre nogle ting, og vores store vedligeholdelsesarbejde

ligger i det skjulte. Vores overlevelse bygger

på, at vi bliver ved med at være engagerede,” siger hun.

Lise Emborg

direktør Svinkløv Badehotel

Nærhed, engagement og hjertevarme

bør være nøgleord for den nordjyske

turistbranche, siger Lise Emborg, der

er direktør for Svinkløv Badehotel.

30 KULTUR OG OPLEVELSE 31


På borgertopmødet den 10. september 2011 har 200

borgere fra Region Nordjylland mulighed for at komme

med input til den nye regionale udviklingsplan. Deltagerne

er fundet på baggrund af et tilfældighedsprincip, og kan

dermed siges at være et godt udtryk for regionens samlede

befolkning. Et borgertopmøde er en åben, demokratisk

dialog, hvor borgerne har hovedrollen, og giver deres mening

til kende via debatter i mindre grupper og elektroniske

afstemninger.

Formålet er at indsamle borgernes vurderinger og anbefalinger

til politikerne i regionen. Nyttig viden og inspiration

til det videre arbejde med den regionale udviklingsplan.

Politikernes opgave er først og fremmest at lytte.

Borgertopmødet er arrangeret af Region Nordjylland i

samarbejde med Teknologirådet.

Regionerne i Danmark har til opgave at være dynamoer

for den regionale udvikling. Region Nordjylland skal derfor

medvirke til, at der skabes de rigtige rammer for borgere

og erhvervsliv i landsdelen, så der bliver grobund for

økonomisk vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag.

Til at løse den regionale udviklingsopgave har Region Nordjylland

i 2011 afsat ca. 327 mio. kr. Midlerne skal bl.a.

bruges til kollektiv trafik, erhvervsudvikling og til at udvikle

kultur- og uddannelsestilbud.

Region Nordjylland skal i samarbejde med kommunerne,

erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante

aktører sikre vækst og udvikling inden for beskæftigelse,

infrastruktur, erhvervsliv, informations- og kommunikationsteknologi,

natur, miljø, kultur, uddannelse og turisme.

Derfor udarbejder og gennemfører Region Nordjylland en

regional udviklingsplan, der skal binde de mange områder

sammen til en samlet vision for Nordjyllands fremtid.

Du kan læse mere om den regionale udviklingsplan og

borgertopmødet på: www.rup.rn.dk

More magazines by this user
Similar magazines