Debatmagasin om Regional Udvikling (PDF) - Teknologirådet

DEBATMAGASIN OM:
NORDJYLLANDS FREMTID
Ny regional
udviklingsplan
på vej
Politikerne spørger nordjyderne til råds:
HVORDAN SKAL NORDJYLLAND
UDVIKLE SIG I FREMTIDEN?
Stort borgertopmøde
den 10. september 2011

Debatmagasin om
Nordjyllands fremtid
August 2011
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
29220
Aalborg SØ
Vi har brug for din hjælp til
at udvikle Nordjylland!
Hvis Nordjylland
skal være et godt
sted at leve, bo,
arbejde, uddanne
sig, drive virksomhed
og besøge
– hvordan skal
fremtidens Nordjylland
så se ud?
Debatmagasinet udgives
af Region Nordjylland.
Artiklerne i magasinet
udtrykker ikke nødvendigvis
Region Nordjyllands
holdninger.
Det handler om vores alles fremtid – og derfor har vi brug for
din hjælp og dine bud på, hvor Nordjylland skal bevæge sig hen i
fremtiden.
Det er anden gang, vi formulerer en udviklingsplan for Nordjylland.
Det er regionsrådets ansvar, at planen bliver lavet, men vi
ved, at vi ikke kan gøre det alene. Hvis planen skal blive til virkelighed,
kræver det, at vi alle står sammen, at vi alle føler ejerskab
for planen, og at vi alle gør en aktiv indsats for at føre den ud i
livet.
Faktisk er den regionale udviklingsplan ikke en plan, men først
og fremmest en vision for, hvordan vi gerne vil have, at Nordjylland
er om ti år. Derfor vil vi gerne høre, hvad det er, der betyder
noget for dig, og hvordan du mener, at Nordjylland skal udvikle
sig. Den regionale udviklingsplan skal handle om, hvordan vi
gerne vil bo, arbejde, leve og opleve, og hvordan vi gerne vil leve
med hinanden.
Vi tror på, at når det ikke kun er politikerne i regionen, men også
vores samarbejdspartnere i de nordjyske kommuner, erhvervsliv,
uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og ikke mindst
de nordjyske borgere, der deltager aktivt i at formulere visionerne
for Nordjyllands fremtid, så vil vi alle også tage aktivt del i at føre
visionerne ud i livet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til borgertopmødet om
Nordjyllands fremtidige udvikling. Det bliver en dag med mange
vigtige og spændende diskussioner, som vil være med til at gøre
os politikere klogere.
Vi ser frem til at høre din mening!
Venlig hilsen
Regionsrådet i Nordjylland
Tekst:
Malene Skov Jensen
hosjournalisterne.dk
Foto:
Michael Bo Rasmussen
Baghuset Pressefoto
Layout:
Heidi Jacobsen
Design & Grafik
Tryk:
Vester Kopi
Oplag:
1.000
Indhold
Side 4 En plan for Nordjylland
Side 6 Nordjydernes udgangspunkt
Side 8 Befolkning og Bosætning
Side 12 Uddannelse og Kompetence
Side 16 Natur og Klima
Side 20 Erhverv og Beskæftigelse
Side 24 Infrastruktur og Mobilitet
Side 28 Kultur og Oplevelse
Side 24
Side 28
Side 12
Side 16
Side 20
Side 8
DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 3

4
En plan for Nordjyllands fremtid
Arbejdet med den nye regionale udviklingsplan for Nordjylland er så
småt i gang, og nu er det borgernes tur til at give deres input til planen.
Hvordan sikrer vi, at Nordjylland
har de rigtige mennesker
til de rigtige jobs? Hvordan
kan vores fantastiske natur
og kultur blive et endnu bedre
aktiv for os, der bor her, og for
dem der besøger os? Hvad er
vores styrker, og hvordan skal vi
satse i fremtiden? Hvordan kan
vi hæve nordjydernes uddannelsesniveau?
Hvordan tiltrækker
vi flere tilflyttere og sikrer, at
folk ikke flytter herfra? Hvordan
kan vi tage hånd om klimaforandringerne?
Og hvordan
skaber vi en god sammenhæng
mellem land og by?
Der er rigtig mange spørgsmål,
og svarene er ikke altid lige enkle.
Men det handler om vores alles
fremtid.
Den regionale udviklingsplan
skal give nogle af svarene på
de mange udfordringer. Planen
er nemlig en vision for, hvor
Nordjylland skal bevæge sig hen
i de kommende år, og den kom-
mer med en række principper,
som skal hjælpe med at drive
udviklingen fremad.
Det er anden gang, vi skal lave en
regional udviklingsplan i Nordjylland.
Første gang var i 2007, da
Region Nordjylland blev dannet.
Den plan er det nu tid til at
revidere, for det er vigtigt vi har
fingeren på pulsen.
Alle nordjyders plan
Den regionale udviklingsplan
skal være et redskab til at frem-
me regionens vækst og udvikling.
Planen skal udtrykke regions-
rådets vision for den samlede
udvikling i Nordjylland. Planen
vil ligesom i 2007 blive udarbejdet
på baggrund af input
fra hele Nordjylland, både
myndigheder, organisationer,
virksomheder og borgere - det
er derfor en fælles nordjysk plan
for regionens fremtid.
Det er vigtigt, at den regionale
udviklingsplan er alle nordjyders
plan, for det er med til at sikre,
at vi alle arbejder i samme
retning, og at der er en tydelig
rød tråd i de strategier og
udviklingsprojekter, der ellers
bliver formuleret og sat i gang i
Nordjylland.
Seks vigtige temaer
Planen skal især have fokus på
de områder, hvor region, kommuner,
erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner
og interesseorganisationer
kan og skal mødes for
at Nordjylland kan skabe vækst
og udvikling.
Derfor vil den regionale udviklingsplan
2012 have særligt
fokus på disse seks temaer:
- Befolkning og Bosætning
- Uddannelse og Kompetence
- Natur og Klima
- Erhverv og Beskæftigelse
- Infrastruktur og Mobilitet
- Kultur og Oplevelse
Mulighedernes Nordjylland
Den nye regionale udviklingsplan
2012 skal bygge videre
på planen fra 2007.
Den regionale udviklingsplan 2007 har en vision om
at skabe mulighedernes Nordjylland og bevæge sig fra
udkant til forkant med kreativitet og kompetence.
Tidsplan:
Den nye regionale udviklingsplan 2012 vil bygge videre
på denne vision og skal som den tidligere plan arbejde
for, at Nordjylland bliver kendt som et internationalt
laboratorium, eksperimentarium og testrum for nye
idéer. Det skal være i Nordjylland, at løsninger til fremtidens
behov udvikles og afprøves. Nordjylland skal
være kendt for sin evne til at skabe bæredygtig vækst,
sammenhængskraft i regionen og for at udnytte globaliseringens
muligheder til fordel for regionens borgere,
erhvervsliv og videninstitutioner
Fase 1: Vinter og forår 2011 - indsamling af input
Region Nordjylland mødtes med alle 11 nordjyske kommuner samt forskellige interessegrupper som uddannelsesinstitutioner
og erhvervsorganisationer. Her diskuterede deltagerne, hvilke emner, det er vigtigst at få bearbejdet i
den regionale udviklingsplan 2012, samt hvilke visioner de har for Nordjylland.
Fase 2: Forår - september 2011 - bearbejdning og borgerinddragelse
Region Nordjylland samler og bearbejder de mange input fra interessentmøderne. Herudfra udvælges de temaer,
der bruges i forbindelse med inddragelsen af borgerne i unge-arrangementet “Nordjylland på spil” den 30.-31.
august og på borgertopmødet den 10. september.
Fase 3: Efterår 2011 - udarbejdelse af forslag
På baggrund af de mange input udarbejder regionen forslag til den regionale udviklingsplan 2012. Forslaget kommer
til behandling i regionsrådet i december 2011.
Fase 4: Januar - juni 2012 - høring og vedtagelse
Januar - marts er forslaget til den regionale udviklingsplan 2012 i høring. I april og maj behandler regionen de
indkomne høringssvar. I juni 2012 vedtages den regionale udviklingsplan 2012 af regionsrådet.
DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 5

6
Nordjydernes udgangspunkt
Hvad er Nordjyllands
styrker, og hvilke udfordringer
bliver de
væsentligste i fremtiden?
Hvordan ser nordjyderne
på deres landsdel?
Region Nordjylland er landets mindste region med
knap 600.000 indbyggere fordelt på 11 kommuner.
Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og
fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km.
Nordjylland er et godt sted at bo. Godt tre ud af
fire nordjyder er i hvert fald enige i, at Nordjylland
er et attraktivt sted at bo. Det viser en ny undersøgelse
fra Region Nordjylland.
Trods nordjydernes tilfredshed bliver der færre og
færre mennesker i Nordjylland – bl.a. fordi der
flytter flere herfra end hertil. Det er især de unge
og højtuddannede, der rejser fra Nordjylland. De
højtuddannede flytter, fordi de ikke kan få job.
For fem ud af seks har arbejdet haft stor eller afgørende
betydning for deres flytning. Derfor er det
en stor udfordring for Nordjylland at kunne tilbyde
de nye kandidater fra universitetet og fra professionshøjskolen
et attraktivt første job i landsdelen.
Flere attraktive uddannelser end jobs
Der er stor forskel på, hvor enige nordjyderne er i,
at der er adgang til attraktive jobs i Nordjylland.
Kun hver femte borger på Læsø og i Jammerbugt
Kommune er enige i dette, mens det gælder ca. 40
pct. af borgerne i Aalborg og kommunerne syd for
Limfjorden.
Til gengæld mener størstedelen af nordjyderne, at
der er adgang til attraktive uddannelser.
Selvom der er uddannelser nok, kan der dog for
nogle unge være langt til dem. Der er i dag godt
39.000 unge mellem 15-19 år i Nordjylland, og
der er stor forskel på, hvor god adgang de unge
har til en ungdomsuddannelse, når de er afhængige
af at bruge kollektiv transport til skole.
To tredjedele af de unge har adgang til mindst
en ungdomsuddannelse, hvis de bruger en halv
time med kollektiv transport, mens 5.000 unge ikke har
mulighed for at nå en ungdomsuddannelse, selvom de
bruger en time på kollektiv transport hver vej.
Fra udkant til forkant
Selvom Nordjylland er en lille region i indbyggertal, er
det muligt at tage konkurrencen op med resten af landet,
for Nordjylland har også mange styrker. Der er et
dynamisk og udadvendt universitet, et samarbejdsvilligt
erhvervsliv, en unik natur og Aalborg, der har en helt
central betydning for landsdelens udvikling.
Nordjylland har gennem en årrække arbejdet intenst på
at komme fra udkant til forkant. Og der er flere eksempler
på, at der er en dynamisk udvikling i gang:
Nordjyllands fødevaresektor har bevæget sig fra traditionel
industri til en alsidig erhvervsklynge. Erhvervslivets
og universitetets samarbejde omkring mobiltelefoni er nu
afløst af samarbejde og forskning omkring IKT.
I Hobro er der gang i en spændende satsning på brint,
Frederikshavn skaber nu nye arbejdspladser indenfor
maritim udvikling, Thy har fået Danmarks første nationalpark,
og Aalborg-Nørresundby er lykkedes med at ændre
havnearealerne til et oplevelsesmekka, mens Aars markerer
sig med en flot satsning på kultur og uddannelse.
%
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i
Nordjylland er adgang til attraktive job
%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
18 27 36 45 54 63 72 81 90 09
Brønderslev
Andel borgere, der er enige eller meget enige i,
at Nordjylland er et attraktivt sted at bo
Brønderslev
Brønderslev
Frederikshavn
Frederikshavn
Frederikshavn
Hjørring
Hjørring
Hjørring
Jammerbugt
Jammerbugt
Jammerbugt
Læsø
Læsø
Læsø
Mariagerfjord
Mariagerfjord
Mariagerfjord
Morsø
Morsø
Rebild
Rebild
Thisted
Thisted
Vesthimmerland
Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i
% Nordjylland er adgang til attraktive uddannelser
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Vesthimmerland
Aalborg
Aalborg
Aalborg
Kilde: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver februar 2011.
7

BEFOLKNING OG BOSÆTNING
8
intro
Befolkning og bosætning handler om de mennesker, der bor i regionen, og om regionen som et sted at
bo. Menneskene er det vigtigste i Nordjylland. Det er os, der skal bo og leve her, og det er os, der skal
sikre udvikling i erhvervslivet og landsdelen.
Hvordan sikrer vi, at Nordjylland er et god sted at bo – også i fremtiden? Hvordan tiltrækker og
fastholder vi de mennesker, der kan være med til at skabe udvikling? Hvordan fastholder vi de unge og
veluddannede i regionen? Skal vi gøre noget for at få flere til at flytte til landsbyerne? Hvilke løsninger
ser du?
Den mindste region
I april 2011 var der 579.787 indbyggere i Region Nordjylland. Regionen er dermed den mindste af
de fem danske regioner. Samtidig er Nordjylland den eneste af regionerne, der ikke har oplevet nogen
særlig vækst i befolkningen over en længere periode. Siden 2000 har stigningen kun været på 0,3 pct.
mod et gennemsnit for hele Danmark på ca. 4 pct. En fremskrivning af befolkningstallet frem til 2020
viser samme tendens med en vækst på bare 0,6 pct. sammenlignet med 2,8 pct. i hele landet.
108
107
106
105
104
103
102
101
100
De fem væsentligste grunde til,
at folk flytter til Nordjylland:
- Familie og venner
- Tryghed
- Arbejde
- Uddannelse
- Rekreative områder
Befolkningens udvikling
i Region Nordjylland og hele landet, 2000 til 2020 (2000 = indeks 100)
99
98
97
96
95
104,1
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Ujævn befolkningsvækst
Befolkningsvæksten fra 2000-2011 er meget ujævnt fordelt i Nordjylland. Aalborg og Rebild kommuner
har en højere befolkningstilvækst end gennemsnittet for hele Danmark. Mariagerfjord og Brønderslev
ligger over gennemsnittet for Nordjylland. Folketallet i Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner har
ligget nogenlunde stabilt, mens Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Mors og Læsø kommuner har haft
tilbagegang i folketallet.
Kilde: Bosætningspræferencer og
udviklingsperspektiver februar 2011.
Hele landet
Region Nordjylland
100,3
Fremskrivning
De unge flytter
En af de væsentligste grunde til den svage befolkningsudvikling er, at der flytter
flere borgere væk fra regionen, end der flytter til. Det er særligt de unge og veluddannede,
der forlader Nordjylland. Regionen mister årligt mere end 400 unge,
der er ved at færdiggøre deres kandidatuddannelse på universitetet, eller som er
færdige og har fået job et andet sted.
Flere ældre nordjyder
Samtidig bliver der flere ældre i Nordjylland, mens der bliver færre unge – og den
udvikling er især markant i regionens yderområder. I nogle tilfælde kan udviklingen
føre til, at områder bliver helt aolkede. Antallet af borgere i regionen i den er-
hvervsaktive alder vil falde med ca. 5 pct. frem mod 2020, mens antallet af personer
over pensionsalderen vil stige med over 20 pct.
107,0
100,9
Kilde: Danmarks Statistik
Claus, Trine, Mikkel og Signe Esmark.
Tilflyttere fra Sjælland til Skørping.
Goddag og farvel til
Nordjylland
Skoven, havet, søerne og naturens
spisekammer var noget af det, der
trak, da Claus Esmark for fem år siden
valgte at forlade Sjælland og flytte til
Skørping.
”Jeg ville gerne have, at mine børn skulle
vokse op i den flora og fauna, der er
her, og så betød det også noget, at man
altså er i et andet gear i Nordjylland,”
siger Claus Esmark, der trængte til at
komme ned i gear efter mange år som
køkkenchef i hovedstaden.
”Den jyske sindighed tiltaler mig
meget. Her er folk ikke så overfladiske.
Enhver passer sit på Sjælland, mens vi
hurtigt fik venner her og oplevede en
utrolig åbenhed.”
Vild med Skørping
Claus Esmarks svigerforældre bor
også i Skørping, og han har altid
været vild med byen.
Måtte flytte for at få job
Da Lotte Christiansen blev færdig som industriel designer i 2010 fra Aalborg Universitet,
måtte hun og hendes medstuderende kigge langt efter et job i Nordjylland.
”Jeg ville ellers rigtig gerne blive. Jeg kom hertil fra Randers, og mit møde med Aalborg
var meget positivt. Det er en rigtig god studieby, jeg fik hurtigt masser af venner, og så
har jeg også en kæreste i byen,” siger Lotte Christiansen.
Men der var ikke noget job at få. Det var der til gengæld i Oslo, hvor Lotte Christiansen
nu bor.
”Jeg har fået et super spændende arbejde, men jeg vil da gerne tilbage til Jylland og
helst til Aalborg. Men ikke for enhver pris – det skal være, fordi der også er et rigtig
spændende job at få,” siger Lotte Christiansen.
Det er bl.a. naturen,
der trækker, når folk
flytter til Nordjylland,
og ofte manglende
jobmuligheder, der
får folk til at forlade
landsdelen.
”Når vi havde været på besøg og kørte
hjem mod Sjælland, følte jeg altid, at
vi kørte den forkerte vej,” siger han.
Derfor var han meget opsat på at
flytte, da det perfekte hus i Skørping
kom til salg, og der pludselig både var
et godt job til ham og til hans kone.
Claus Esmark er ansat som sælger
hos vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt,
mens hans kone arbejder som betjent
ved Hobro Politi.
”I mit nuværende job har jeg fået
mere luft under vingerne og samtidig
masser af udfordringer, fordi jeg
skal bygge noget nyt op,” siger Claus
Esmark.
Nyder roen og idyllen
Familiens venskabskreds fra Sjælland
har ikke svært ved at forstå, at de rejste
mod nord. Vennerne komme ofte på
besøg og nyder roen og idyllen.
”Med luftbroen mellem Aalborg og
hovedstaden er vi jo kun en time væk
fra Københavns centrum,” siger Claus
Esmark, der er sikker på, at han og
familien bliver i Skørping.
Lotte Christiansen, akademiker
BEFOLKNING OG BOSÆTNING 9

10
Kragevendeplads
Udkanten
Sidste Revlestrup
Forfaldskøbing
Yderstrup
“Riv de døende landsbyer ned!”
Så klar lyder meldingen fra Jørgen Møller, der forsker i by-
og landsbyplanlægning på Aalborg Universitet:
“Mange landbyer har udspillet deres rolle, de er i forfald og
fysisk armod. Dem skal vi jævne med jorden, så det åbne
og smukke landskab ikke bliver skæmmet,” siger Jørgen
Møller.
Lad os få en exit-strategi
Forskeren mener, at politikerne bør formulere en exitstrategi
for, hvordan de vil fjerne de døende landsbyer fra
det nordjyske landkort:
“Den nuværende strategi med udvikling af yderområderne
duer ikke. Det er lappeløsninger, som ikke løser problemerne.
Folk vil jo ikke bo i de døende landsbyer. De unge
forlader først den synkende skude, og resten ville ønske, at
de kunne komme væk, men de kan ikke sælge deres huse,”
siger Jørgen Møller og sammenligner sit forslag med det,
man tidligere har set under byfornyelsesbølgen i København:
“De mest forfaldne ejendomme blev revet ned, nye og mere
mondæne bygget, og mange andre ejendomme blev grundigt
renoveret for oentlige midler. Det samme bør vi gøre
med landsbyerne. Vi skal satse på de landsbyer, der har en
fremtid og rive resten ned.”
Overset potentiale i mange landsbyer
Langt hen ad vejen, er Claus Lassen, der forsker i mobilitet
og byplanlægning, enig med sin kollega fra Aalborg
Universitet.
“Vi behøver ikke ligefrem jævne landsbyerne med jorden,
men der er mange landsbyer, som det ikke kan betale sig
at kaste penge efter eller gøre en planlægningsindsats for,”
siger Claus Lassen.
Skal alle landsbyer udvikles lige meget?
Eller har nogle udspillet deres rolle og
bør rives ned, mens andre har et
overset potentiale for udvikling?
Skal alle landsbyer overleve?
Men nogle nordjyske landsbyer har til gengæld et overset
potentiale:
“Vi bør aktivt udvikle de byer, der både har potentiale
for turisme, erhvervsliv og bosætning. I dag bliver de ting
tænkt alt for adskilt. Der bliver lukket skoler i landsbyer,
der ellers har stort potentiale inden for både bosætning,
turisme og erhverv, og åbnet turistkontorer i andre
landsbyer, som ingen turister gider at besøge,” siger Claus
Lassen.
Hvor store byer bor nordjyderne i?
Andelen af nordjyder fordelt på byernes indbyggertal
20%
af nordjyderne bor
i landdistrikter med
1-199 indbyggere
200 til 999
13%
1-199
(Landdistrikter)
20%
1.000 til
4.999
20%
Over 30.000
18%
5.000 til 9.999
11%
Kilde: Region Nordjylland baseret på Danmarks Statistik
18%
bor i byer med mere end
30.000 indbyggere
10.000 til
29.999
18%
Ildsjæle udvikler landsbyer
Engagerede borgere er vigtigst for en landsbys overlevelse.
”Skelund er ikke en landsby. Det er en
tilstand. Vi kender alle hinanden og vil
hinanden det bedste, og derfor bliver
folk her.”
Ordene falder på en solskinsdag i Ske-
lund – en landsby lidt uden for Hadsund
– og bliver sagt af Peter Muhl,
som bor i byen og er aktiv i landsbyforeningen.
Skelund har omkring 500 indbyggere.
Umiddelbart kan den godt ligne
mange andre landsbyer. Her er en
del ’til salg’ skilte langs vejene, byens
bageri og enkelte huse står tomme,
andelskassen er lukket, og hæveautomaten
pillet ned. Men her er også to
medborgerhuse, to autoværksteder,
to buslinjer gennem byen, en el-forretning,
en købmand og en hovedgade
pyntet med blomsterkasser.
”Skelund har altid været kendt som en
aktiv og speciel landsby, hvor der ofte
både sker noget sjovt og mærkeligt.
Det kan godt være, at landsbyer dør,
men vi kæmper videre,” siger Jan Ves-
tergaard, der bor i Skelund og er med i
landsbyforeningen.
Mere op ad bakke
Landsbyforeningen har altid været
byens samlingspunkt, talerør og igangsætter.
”Det afgørende for en landsbys
overlevelse er, at der er nogle ressourcestærke
borgere, som vil kæmpe
for udviklingen i landsbyen. Og det er
netop kendetegnende for Skelund,”
siger Peter Muhl.
Men de seneste 5-6 år er det blevet
mere og mere op ad bakke for Skelund.
”Vi kæmper på skift for skolen, for
købmanden og for at få billigere fjernvarme.
Alle tre ting er afgørende for
den fremtidige bosætning og udvikling
af Skelund,” siger Peter Muhl.
”Vores værste fjende er de høje fjernvarmepriser
fra vores barmarksværk.
Vi har sendt delegationer til Christiansborg,
holdt borgermøder med klima-
og energiministeren og optimeret
anlægget teknisk. Kampen fortsætter,
for med de priser er det meget svært
at tiltrække nye borgere,” siger Jan
Vestergaard.
Fra ælling til smuk svane
For et par år siden tog landsbyforeningen
initiativ til, at borgerne
formulerede en udviklingsplan for
Skelund sammen med nabolandsbyen
Veddum. Planen – Fra ælling til smuk
svane – er en vision for de to landsbyer
anno 2050.
”Vi valgte bevidst en lang tidsramme,
for så kunne vi tillade os at være meget
visionære og få alle vores skæve og
sjove ideer med,” siger Jan Vestergaard.
Planen indeholder både ideer om skibakke,
svævebane og put and take sø.
Indtil videre har den resulteret i, at de
to byer har forskønnet deres hovedgader
med træer og blomsterkasser,
og lidt uden for Skelund er man ved at
plante Danmarks første klimaskov.
Jan Vestergaard og Peter Muhl
borgere i Skelund.
BEFOLKNING OG BOSÆTNING 11

UDDANNELSE OG KOMPETENCE
12
intro Drengene taber kampen
Andel af befolkningen mellem
30-64 år der kun har folkeskolen
som højeste uddannelse fordelt på kommuner:
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Hvis vi skal skabe udvikling og vækst i Nordjylland, kræver det, at nordjyderne er dygtige. Men hvordan
hæver vi nordjydernes uddannelsesniveau, og hvordan sikrer vi, at nordjyderne uddanner sig gennem
hele livet?
I dag er det viden og kompetencer, som virksomhederne skal leve af, men hvordan sikrer vi, at arbejdskraften
får den uddannelse, som erhvervslivet har brug for, hvis det skal klare sig i konkurrencen og
skabe vækst?
Store kønsforskelle
På landsplan er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015.
Nordjylland er den region i Danmark, hvor der er den største andel af unge, som tager en ungdomsuddannelse.
Hele 86 pct. af en ungdomsårgang i Nordjylland gennemfører nu en ungdomsuddannelse.
48 pct. af en nordjysk ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og derfor er Region Nordjylland
heller ikke langt fra at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående
uddannelse i 2015.
Men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem piger og drenge. Både på ungdomsuddannelserne
og på de videregående uddannelserne er pigerne i klart overtal, mens drengene halter bagefter.
Forskel på land og by
I Nordjylland er der også store forskelle på uddannelsesniveau og uddannelseskultur i regionens yderområder
sammenlignet med de større byer.
På Mors har 32 pct. af befolkningen mellem 30-64 år kun folkeskolen som deres højeste uddannelse,
mens det blot gælder 22 pct. i Aalborg.
Selvom der er mange uddannelsessteder i Nordjylland, kan der i yderområderne være langt til en uddannelse.
Alle analyser viser, at afstanden til en uddannelse spiller en stor rolle for, om de unger vælger
uddannelse til. Men Nordjylland er en stor region, og det betyder, at hver tredje unge nordjyde har
mere end en halv time med oentlig transport til nærmeste ungdomsuddannelse.
22
Aalborg
23 25
Rebild
Brønderslev
27
Hjørring
27
Mariagerfjord
28
Frederikshavn
28
Thisted
29 29
Jammerbugt
Vesthimmerland
32
Morsø
37
Læsø
Kilde: Danmarks Statistik
om uddannelse
Flere og flere nordjyske unge gennemfører en ungdomsuddannelse,
men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem
drenge og piger. Drengene klarer sig dårligst.
”Tidligere kunne drengene få et godt job og en fin position,
selvom de ikke tog en uddannelse eller kun fik en kort
uddannelse. Men verden har ændret sig, og drengene er
ikke fulgt med udviklingen,” siger Sine Lehn-Christiansen,
der er kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter.
Mange af de jobs, som mændene traditionelt besad i
industrien, er forsvundet. Alligevel har drengene ikke valgt i
højere grad at satse på at få en uddannelse.
Teknikmonstre og omsorgsmaskiner
En væsentlig årsag til, at drengene bliver så hårdt ramt af
udviklingen, er ifølge Sine Lehn-Christiansen, at de unge
selv, deres forældre, uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesvejlederne
tænker meget i, at nogle jobs og brancher
passer bedst til kvinder og andre passer bedst til mænd.
”Men nu er det jo ikke sådan, at piger er omsorgsmaskiner,
og drenge er teknikmonstre. Billedet er meget mere nuanceret,”
siger hun.
UDDANNELSE
”Samtidig har uddannelserne også ændret sig meget. En
sygeplejerske-uddannelse handler f.eks. i høj grad om
betjening af teknik, administration og behandling og i mindre
grad om omsorg og pleje,” siger Sine Lehn-Christiansen.
Vil bryde mønstret
Der er også en stigende tendens til, at det i højere grad
er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse.
Tilmed klarer pigerne sig bedre i gymnasiet end drengene.
Det mønster vil fem nordjyske gymnasier nu forsøge at
bryde.
”Vi kan se, at drengene har sværere ved at få afleveret deres
opgaver til tiden, de er dårligere til at tage notater og har
indimellem svært ved at holde fokus i undervisningen. Resultatet
er, at de får en studentereksamen, der er dårligere
end pigernes,” forklarer rektor på Aalborghus Gymnasium,
Torben Poulsen om baggrunden for projektet.
”Men det kan jo være, at det skyldes, at vores undervisning
er for meget lagt an på de stille og pligtopfyldende piger.
Derfor vil vi kigge vores egen undervisning efter i sømmene
og finde frem til nogle undervisningsmetoder, som ikke
kobler drengene af,” siger han.
Målet med projektet er, at give drengene et løft, så de får
bedre muligheder for at opnå det samme karaktergennemsnit
som pigerne og dermed komme godt videre i uddannelsessystemet.
%
35
30
25
20
15
10
5
0
6,8
Er drengene
fremtidens tabere?
4,3
15,6
30,2
18,6
KVU MVU LVU
21,4
drenge
piger
Kilde : Undervisningsministerets
profilmodel 2010
Andelen af nordjyske drenge og piger, der har gennemført en kort
videregående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse
(MVU) og en lang videregående uddannelse (LVU).
UDDANNELSE OG KOMPETENCE 13

14
Skal der være uddannelser tæt på
alle nordjyder?
Jo længere de unge har til en uddannelse, jo færre tager en uddannelse. Men de unge får flere
muligheder og måske også en bedre kvalitet i uddannelserne, hvis de er samlet i de større byer.
Flere uddannelser til yderområderne
”Hvis vi gerne vil have, at flere unge tager en uddannelse, er
det afgørende, at de ikke har for langt til uddannelserne,”
siger rektor på Thisted Gymnasium og HF, Finn Jorsal.
Han dækker selv et skoledistrikt, hvor der er 100 km fra det
nordligste til det sydligste punkt.
De elever, der har længst til gymnasiet i Thisted, er væk fra
hjemmet hver dag i 12 timer, fordi de skal transportere sig
halvanden til to timer hver vej.
”Så skal man virkelig have lyst til at gå i skole!” lyder det
tørt fra rektoren i Thisted.
Han ved godt, at et yderområde som Thy ikke kan have
alle uddannelser.
”Det er en balancegang, for der skal være en vis volumen
af elever, så kvaliteten ikke bliver udvandet. Men modsat er
det meget vigtigt med et nogenlunde bredt udbud af uddannelser
herude, hvis vores område skal kunne udvikle sig
i en positiv retning.”
Finn Jorsal kan se, at når Thy først kan tilbyde uddannel-
serne, så bliver de også brugt.
”Det kan vi jo bruge strategisk, så vi tilbyder uddannelser,
som vi ved, at arbejdsmarkedet efterspørger. Vi har også
nogle erhvervsmæssige satsninger i Thy, hvor det vil være
oplagt, at der kommer satellituddannelser herud fra Aalborg
Universitet eller University College Nordjylland, som
spiller sammen med erhvervslivets satsninger.”
Finn Jorsal
Thisted Gymnasium
Lars Mahler
Tech College Aalborg
For få unge til decentrale uddannelser
”Faktisk er min grundholdning, at uddannelserne skal være
der, hvor de unge er,” siger Lars Mahler, der er direktør for
en af landets største tekniske skoler, Tech College Aalborg.
”Problemet er bare, at der bliver færre unge i Nordjylland
og særligt i yderområderne. Det er vi nødt til at forholde
os til, for det kræver et ordentligt elevgrundlag, hvis vi skal
sikre kvaliteten i uddannelserne,” siger han og fortsætter:
”Samtidig giver det en større synergi og videndeling både
på og mellem uddannelsesinstitutionerne, hvis de er samlet
centralt i de større byer. De unge får flere valgmuligheder,
der er en økonomisk gevinst ved det, vi kan holde en høj
kvalitet, og det giver en lettere overgang og samspil til de
videregående uddannelser, som også ligger i storbyen.”
Alligevel har Tech College Aalborg valgt at forsøge sig med
en decentral struktur, hvor det også er muligt at tage fire
grundforløb på skolens afdelinger i Hadsund og Hobro.
”Der bør efter min mening ligge et grundforløb i alle de
byer, hvor der også er et gymnasium. Det er vigtigt – især
for mange drenge – at de har andre valgmuligheder end
gymnasiet,” siger Lars Mahler.
Afdelinger i Hadsund og Hobro har også betydet, at flere
er kommet i gang med en ungdomsuddannelse.
Jonas Kloster Jacobsen
HTX-studerende
Det kræver en indsats, hvis man er ung og bor på Mors, og
drømmeuddannelsen ligger i Thisted.
To timer på scooteren dagligt eller to timer og 40 minutter
i bussen. Sådan er det for 16-årige Jonas Kloster Jacobsen,
men det er et vilkår, som han tager i stiv arm.
”Jeg skal nok holde ud,” siger han.
Jonas bor i Vester Jølby på Mors, og mens de fleste af hans
klassekammerater har valgt at tage en ungdomsuddannelse
i Nykøbing, var han den eneste, der tog til Thisted. Det er
det eneste sted i nærheden, hvor han kan tage sin drømmeuddannelse
HTX (højere teknisk eksamen) på Teknisk Gymnasium.
Han ved også allerede, at han efter den tekniske
gymnasieuddannelse vil på Aalborg Universitet og uddanne
sig til software ingeniør.
Jeg skal nok
holde ud
Kan lide at køre scooter
”Transporttiden betyder ikke noget, for jeg ville bare på
HTX. Det er en sjov uddannelse, og jeg kan godt lide undervisningsformen,
som er meget projektorienteret,” siger han.
Jonas står op klokken kvart i seks og er først hjemme igen i
Vester Jølby ved 16-tiden. Derefter er det tid til lektier.
”Normalt kører jeg på scooter hele vejen, men når jeg ikke
kan det på grund af vejret, tager jeg bussen. Det tager bare
længere tid med bussen.”
Jonas har netop afsluttet sit første år på uddannelsen – så er
der to år tilbage – men der er ingen træthed at spore hos den
unge morsingbo.
”Jeg kan godt lide at køre på scooter,” siger Jonas Kloster
Jacobsen.
Fra fisk til uddannelse i Hirtshals
Hirtshals er en af de byer, hvor det kniber med at få de unge til at tage på det almene gymnasium, handels-
gymnasiet eller det tekniske gymnasium i Hjørring. Mens 55 pct. af de 17-19-årige i Hjørring vælger en gymnasial
uddannelse, er det kun 46 pct. af de unge i Hirtshals.
”Hirtshals er jo en by, hvor fiskeriet i mange år har været det toneangivende erhverv, og her kunne man få en sikker erhvervskarriere
og tjene gode penge, selvom man ingen uddannelse havde. Men sådan er det ikke mere. I dag er uddannelse
adgangskortet til at komme videre,” siger Elsebeth Gabel Austin, der er rektor for Hjørring Gymnasium og HF.
Mere info til forældre
Derfor vil hun i samarbejde med de øvrige gymnasieuddannelser i Hjørring og folkeskolecentret i Hirtshals nu gøre en
indsats for at tiltrække flere elever fra Hirtshals.
Og det er i høj grad miljøet omkring den unge, der skal bearbejdes:
”Vi vil i første omgang fokusere på forældrene, for det er dem, der præger børnene i deres uddannelsesvalg. Vi vil invitere
forældrene på kursus, når deres børn går i 8. klasse, og endnu ikke har valgt ungdomsuddannelse. Her vil vi præsentere
vores uddannelser, og vi vil også invitere dem til at besøge vores uddannelsesinstitutioner,” siger Elsebeth Gabel Austin.
UDDANNELSE OG KOMPETENCE 15

NATUR OG KLIMA
16
intro Man skal
da ud i naturen
Naturen er en af Nordjyllands store aktiver. For os der bor i Nordjylland har naturen og landskaberne
en stor værdi og byder på mange muligheder for et aktivt friluftsliv. De fleste turister kommer også til
regionen for naturen og særligt strandene.
Naturen rummer mange muligheder for Nordjylland, men der er også mange udfordringer i form af
klimaforandringer, der ikke kun rammer vores natur, men også vores infrastruktur, boliger og by-
områder.
Naturen er også et arbejdsområde for mange i Nordjylland. 58 pct. af de samlede landinger af fisk i
danske havne blev i 2010 landet i de tre store nordjyske fiskerihavne: Hanstholm, Skagen og Hirtshals
(Kilde: Fiskeridirektoratet). Der er i Region Nordjylland omkring 27.000 direkte eller afledte beskæftigede
i landbrugs- og fødevaresektoren (Kilde: Landbrug og fødevarer).
Hvordan udnytter vi bedre de mange potentialer for udvikling, som strandene og naturen rummer?
Hvordan tilpasser vi vores samfund til et vildere og vådere vejr? Og hvordan kan vi udnytte de muligheder,
som klimaforandringerne medfører? Hvordan forhindrer vi tilbagegangen af naturarealer? Hvad
er vigtigst at fokusere på, og hvor ser du løsningsmuligheder? Hvor ligger de største udfordringer i
forhold til klima og miljø i Nordjylland? Hvilket miljø ønsker vi?
Mindre CO2-udledning
Region Nordjylland er Danmarks første klimaregion. Vi har forpligtet os til at reducere CO2-udledningen
med mindst 2 pct. om året, og det samme har næsten alle nordjyske kommuner. Nordjylland
har gode betingelser for i højere grad at udnytte kilder til vedvarende energi, da vi har store ressourcer
inden for vindenergi og biomasse, og vi har mulighed for både at udnytte solenergi, bølgeenergi og
jordvarme.
Klima kræver fælles indsats
Fremtidens vildere klima rammer mange naturområder i Nordjylland, og særligt områder langs Limfjorden
er truet af oversvømmelse. Stigende vandstand og ændrede vindforhold kan også betyde, at
kysterne rykker tilbage, mens veje risikerer at blive oversvømmet.
Klimaforandringer går på tværs af kommune- , regions- og landegrænser, og derfor er der behov for en
fælles og koordineret indsats.
Men klimaforandringerne giver ikke kun udfordringer, de skaber også muligheder for erhvervsudvikling
og nye løsninger til klimaforebyggelse og klimatilpasning.
Naturen skal være fredelig på Læsø
”Vi betragter naturen som et af vores største aktiver, når det handler om at tiltrække gæster til
Læsø,” siger Jan Kjærgaard Andersen, kommuneingeniør ved Læsø Kommune.
Derfor har kommunen i det daglige stort fokus på at pleje og passe øens fredede områder, så
de fremstår med de værdier, der var grunden til, at de blev fredede.
”Man skal kunne se de åbne og fredede områder, og vi gør en stor indsats for, at naturen
herover er tilgængelig med vandreruter og guidede ture, hvor vi formidler naturens historier til
vores gæster,” siger Jan Kjærgaard Andersen.
På Læsø ved man godt, at naturen ikke altid er nok til at tiltrække turister.
”Men det er vi faktisk ligeglade med. Vi ønsker ikke at tiltrække de 16-30-årige, som gerne vil
gå fra den ene café til den anden. Vi vil det stik modsatte, hvor vi kan byde på natur, fred og ro
og netop ikke tivoliserer områderne med larmende forlystelser,” siger Jan Kjærgaard Andersen.
Vi skal passe på, at vi i vores iver
efter at passe på tingene ikke bliver
for reservatagtige, mener surferen
Rasmus Johnsen.
Filosoen Rasmus Johnsen flyttede
for fem år siden fra Odense til
Klitmøller i Thy for at være tæt på
naturen og et lokalsamfund i balance,
men også for at kaste sig over
udarbejdelsen af en masterplan for
surfing i Thy.
Projektet, der hed Building the Cold
Hawaii, blev støttet af Thisted Kommune
og private sponsorer.
I dag har omkring 60 surfere slået sig
ned i Klitmøller med deres familier.
Fælles for dem er, at de er blevet
tiltrukket af den storslåede natur.
”Klitmøller er en by med relativt
mange tilflyttere og en del pga. surfing.
Det giver sådan en god spænding
og base for horisontudvidelse. Det
er som at bo i en storby - uden kø,”
siger Rasmus Johnsen.
Surfing er vigtigst
”Det er naturen, der får surfere til at
slå sig ned her, fordi det giver dem
optimale muligheder for at dyrke
deres hobby. Så kommer det i anden
række at finde et job, som de er
glade for. For mig var et indholdsrigt
arbejde også vigtigt, og derfor
flyttede min kone, vores barn og jeg
først herop, da jeg havde stablet projektet
Building the Cold Hawaii på
benene,” siger Rasmus Johnsen.
Projektet blev en stor succes og har
bl.a. resulteret i, at Thy i 2010 kom
på Danmarks- og verdenskortet
med det store World Cup stævne i
wave-surfing. Og for nyligt blev Cold
Hawaii nummer to på Destination
Danmarks liste over dansk turismes
fyrtårne og udråbt som et lovende
vækstprojekt.
Naturen er Nordjyllands styrke
Naturen er, ifølge Rasmus Johnsen,
Nordjyllands helt store styrke.
I Nordjylland er der plads til både
at dykke, surfe, sejle, løbe, vandre,
cykle, paraglide og svæveflyve:
”I Nordjylland er der en fantastisk
natur og plads til at udfolde
sig fysisk. Nærheden til vandet og
i særdeleshed Vesterhavet – er en
styrke. Der er ikke noget som en rigtig
storm ved Vesterhavet. Så mærker
man, hvor lille man er. Man snakker
så meget om turistsæsonudvidelse
heroppe. Storm-skrig kunne være et
nyt produkt, nu hvor klimaforandringer
tilsyneladende giver flere
storme. Op på Hanstholmskrænten i
en rigtig vinter pelikan fra vest, og så
skriger vi: ad regningerne, trafikken
på Falkoner Allé og køen i Bilka – lige
ind i vildskaben. Det er dejligt!”
Vil ikke være et reservat
Men surferen fra Klitmøller mener,
at der skal et øget fokus på markedsføringen
af den fantastiske
natur i Nordjylland. Ifølge ham
kan man sagtens åbne mere op for
brugen af naturen uden derved at
tivolisere den høje, høje standard,
området har.
”Vi skal passe på, at vi i vores iver efter
at passe på tingene ikke bliver for
reservatagtige – altså et fredet område
som udelukkende er forbeholdt
dyr, planter og/eller den oprindelige
befolkning,” siger Rasmus Johnsen.
NATUR OG KLIMA 17

18
Klimaforandringer gælder alle
Klimaforandringerne går på tværs
af kommunale grænser, og derfor
er det vigtigt at samarbejde om
en fælles indsats og udvikle fælles
løsninger. Det mener det regionale
klimanetværk.
”Klimaforandringerne gælder os alle og går på tværs af
kommunale grænser. Derfor er det vigtigt, at vi også tackler
problemerne sammen og sætter fælles mål. I Nordjylland
har vi sat os for, at vi vil ruste os mod klimaforandringerne
i fællesskab, og alle nordjyske kommuner samarbejder i et
fælles regionalt klimanetværk,” siger Henrik Andersen, der
er energileder i Aalborg Kommune og et af medlemmerne i
klimanetværket.
”I netværket udveksler vi først og fremmest erfaringer, og
det er også oplagt, at vi samarbejder om, hvordan vi sikrer
os mod stigende vandstande i havet, åløb, dale og Limfjorden.
Desuden forsøger vi også at udpege de områder,
hvor der ligger muligheder for fælles erhvervsudviklingsprojekter,”
siger Henrik Andersen.
Sidegevinster ved klimaforandringer
Tilpasningerne til et mere ekstremt klima kan også skabe
nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser i Nordjylland,
mener Bahram Dehghan, der er projektleder for Energibyen
Frederikshavn og med i klimanetværket.
”Nu, hvor de mere traditionelle industrier forsvinder i Nordjylland,
vil vi satse på at skabe vækst inden for klimateknologier.
Det er vigtigt, at vi finder nye bæredygtige veje, som
vi kan leve af,” siger Bahram Dehghan.
Derfor vil det nordjyske klimanetværk ikke bare udforme
fine mapper med pæne visioner. Det vil arbejde for fælles,
praktiske og konkrete løsninger, som en fremtidig erhvervsudvikling
kan bygge på.
”En væsentlig sidegevinst ved at gå i front er, at vi får opbygget
en knowhow, som der er efterspørgsel på i resten af
Danmark og verden,” siger Bahram Dehghan.
Håndværkervej, Aalborg
Hans Ulrik Møller
EUC Nord
En god forretning at
spare på energien
Fokus på klima, miljø og energi
skaber store muligheder både
for borgere og erhvervsliv i
Nordjylland.
”Hvad har du gjort for at sænke dit energiforbrug?”
Spørgsmålet bliver stillet af uddannelseschef på EUC Nord,
Hans Ulrik Møller. Han spørger ikke kun, fordi han vil
stikke til en dårlig samvittighed over at svine miljøet unødvendigt
til, men først og fremmest, fordi der er mange
penge at hente, hvis man energirenoverer sit hus eller bygger
mere energirigtigt.
”Vi skal alle i gang med at gøre noget ved vores huse,
så kan vi både spare på energien og spare rigtigt mange
penge,” siger Hans Ulrik Møller.
Derfor har EUC Nord valgt at lægge sig i front med efteruddannelse
af tømrere og murere i energirigtigt byggeri og
energioptimeringer.
”Vi forventer, at der kommer et kæmpe marked, og det gør
vi os parate til nu,” siger Hans Ulrik Møller.
Mursten er ikke nok
Kravene til, hvor godt et nybygget hus skal være isoleret,
og hvor lidt energi det dermed skal bruge, stiger løbende.
Et nybygget hus skal i 2020 kun bruge en fjerdel af den
energi som et hus, der blev bygget i 2010, bruger, fortæller
Morten Hajn, der er ingeniør og samarbejder med Spar
Nord Bank om energirigtig boligrådgivning.
”Jo flere nye huse, der er billige i drift, jo større bliver presset
på de gamle huse, der er dyre i drift. De ældre huse
risikerer at blive værdiløse med mindre, man gør en indsats
for at sænke husenes energiudgifter og CO2-udslip,” siger
Morten Hajn.
Mange tror, at det er nok at have opsparingen placeret i
mursten. Men det er det ikke ifølge Morten Hajn.
”Husets energiudgifter vil spille en større og større rolle.
Derfor er det vigtigt, at man tænker energiforbedringer
med ind, hvis huset alligevel skal bygges om. Skal man for
eksempel låne 100.000 kr. til et nyt køkken, men vælger at
isolere huset i forbindelse med ombygningen, og derfor
låner 160.000 kr., så kan besparelserne på varmeregningen
i nogle tilfælde finansiere lånet, og samtidig er huset blevet
værdisikret,” siger Morten Hajn.
NATUR OG KLIMA 19

ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE
20
intro
Hvis Nordjylland skal være et godt sted at bo og arbejde, er det afgørende med et godt og dynamisk
erhvervsliv. Hvordan sikrer vi, at det nordjyske erhvervsliv udvikler sig i en positiv retning? Hvad skal vi
leve af i fremtiden? Hvordan tiltrækker og fastholder vi højtkvalificeret arbejdskraft? Hvordan sikrer vi,
at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomhederne har brug for?
Fra industrisamfund til fremtidens vidensamfund
Det nordjyske erhvervsliv består først og fremmest af små og mellemstore virksomheder. Samtidig
bevæger Nordjylland - som resten af Europa - sig fra at være et traditionelt produktionssamfund til at
være et vidensamfund. Omstillingen betyder, at fokus flyttes fra traditionelle produktionsvirksomheder
og over mod virksomheder, der lever af service, informationer og højteknologi.
Stigende krav til kompetencer
Nordjyderne har et lavt uddannelses- og kompetenceniveau. Andelen af lønmodtagere med en videregående
uddannelse er den laveste blandt de danske regioner. Det er problematisk, fordi de nordjyske
virksomheders vækst i stigende grad er afhængig af, at vi får tilført veluddannede medarbejdere fra
andre regioner eller fra udlandet. Samtidig flytter flere ufaglærte jobs til udlandet, og kravene til kompetencerne
hos de ufaglærte og kortuddannede stiger.
For få jobs til højtuddannede
Det er en særlig udfordring at få flere højtuddannede ud i de nordjyske virksomheder. Alt for mange
unge højtuddannede går enten ledige eller flytter væk fra Nordjylland for at finde jobs. Mange små og
mellemstore virksomheder har barrierer i forhold til at ansætte den første akademiker, selvom analyser
viser, at det skaber både vækst og udvikling at gøre det.
Mange iværksættere, men begrænset vækst
Der bliver etableret rigtig mange nye virksomheder i Nordjylland, og mange af dem lever fortsat efter
de første par leveår. Der er imidlertid ikke mange af dem, der vokser sig rigtig store og ansætter mere
end et par enkelte medarbejdere. Andelen af vækstiværksættere er det laveste i landet, hvilket udgør en
stor udfordring.
Virksomheders investeringer i innovation
Procent
10
8
6
4
2
0
5,2%
1,7%
Kilde: Danmarks Statistik
1,2% 1,2%
0,9%
Tallene viser investeringernes andel af det
regionale bruttonationalprodukt (BNP).
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland
For få investeringer i udvikling
I den regionale udviklingsplan fra 2007 er visionen, at Nordjylland i 2017 skal være kendt som et
internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum, hvor nye ideer og løsninger til fremtidens
behov udvikles og afprøves. Det kræver, at det nordjyske erhvervsliv bliver endnu bedre til innovation,
udvikling, forskning og kompetenceudvikling.
I dag investerer de nordjyske virksomheder færre penge i innovation, forskning og udvikling end virksomhederne
i de øvrige regioner, selvom fremtidens vækst i høj grad afhænger af, at virksomhederne er
i stand til at tænke nyt og innovativt.
René Borup Jensen (tv.) er den første
akademiker, som Henrik Lauridsen,
adm. direktør i Domex Ovenlysvinduer,
har ansat.
Akademiker er en kæmpe gevinst
En af de virksomheder, der har åbnet døren for en
akademiker er Domex Ovenlysvinduer i Kongerslev.
”Ansættelsen af en akademiker har været en kæmpe gevinst
for virksomheden. Vi er blevet bedre til at tænke ud af
boksen, og det har virkelig skabt værdi for virksomheden,”
siger adm. direktør Henrik Lauridsen.
Han ansatte en industriel designer fra Aalborg Universitet i
2009 – lige da krisen satte ind for alvor.
”Jeg ved godt, at det er atypisk at ansætte en akademiker,
mens krisen raser, men min påstand er, at det er uklogt ikke
at gøre det. Med ansættelsen af en akademiker har vi kunnet
bruge krisen til at tænke nye tanker og udvikle nye processer
Hjerneflugt fra Nordjylland
Fakta:
61 % af de nyuddannede kandidater fra Aalborg Universitet
finder deres første job uden for Nordjylland.
Kilde: Kandidat og aftagerundersøgelsen 2008.
og produkter,” siger Henrik Lauridsen, der mener at virksomheden
nu har taget et kvantespring rent udviklingsmæssigt.
Han har bare ét godt råd til andre små og mellemstore
virksomheder:
”I skal åbne dørene for akademikerne. Det kan have enorm
stor værdi både på kort og langt sigt og giver virksomhederne
nye muligheder, som de ikke var bevidste om i
forvejen.”
Akademikere skaber vækst, udvikling og fornyelse. Men i Nordjylland rejser de nyuddannede akademikere fra
landsdelen, fordi de ikke kan få arbejde her.
Øget vækst og stigende beskæftigelse er nogle af gevinsterne, når små og mellemstore virksomheder ansætter en akademiker.
Overskuddet og produktiviteten stiger, virksomheden vokser, og det gør chancen for at overleve også. Det
dokumenterer flere undersøgelser, og senest viser en beregning fra Region Nordjylland, at en højtuddannet medarbejder
i gennemsnit bidrager med ekstra 600.000 kr. årligt til en virksomheds bundlinje.
ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 21

22
Uden arbejdskraft ingen vækst
Der bliver mangel på arbejdskraft i Nordjylland i fremtiden. Hvis ikke alle parter i landsdelen bliver
bedre til at tiltrække og fastholde folk på det nordjyske arbejdsmarked, kan det true velfærden.
”Der bliver et stort underskud af arbejdskraft i Nordjylland
i den nærmeste fremtid, og hvis vi skal fortsætte med at
have det velfærdsniveau i Nordjylland, som vi har i dag, er
vi nødt til at gøre noget. Uden arbejdskraft ingen vækst,”
siger Henrik Christensen, kontorchef i Beskæftigelsesregionen.
I mange år har hovedproblemet på arbejdsmarkedet været,
at der var for mange folk til for få jobs. Men nu skal vi til
at vænne os til, at problemet snart bliver det stik modsatte.
Problemet skyldes først og fremmest, at der bliver langt
flere ældre mennesker og væsentlig færre i den arbejdsdygtige
alder. Arbejdsstyrken i Nordjylland er i dag på
291.000, men den vil falde til 283.000 i 2025.
Erhvervsliv har stort ansvar
”Der er ikke tale om et problem, som vi bare kan løse ved
at dreje på et enkelt håndtag. Der skal mange forskellige
løsninger i spil sammen,” siger han og peger på, at ikke
mindst erhvervslivet har et stort ansvar.
En fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland (1997 = indeks 100)
105
100
95
90
85
80
Flere veje frem til vækst
De nordjyske virksomhederne skal arbejde mere med innovation
og få viden ind i produkterne.
Jesper Lindgaard Christensen, der er ekspert i regional
udvikling ved Aalborg Universitet, peger på flere mulige
udviklingsveje for Nordjylland:
”Vi kan vælge at satse på at udvikle de eksisterende
erhverv, eller satse på helt nye områder. Det er fristende
”Det er uhyre vigtigt, at de nordjyske virksomheder sørger
for at være så attraktive og spændende, at de både kan
fastholde medarbejderne og give folk udefra lyst til at
komme hertil for at arbejde,” siger han.
Vigtig med kompetenceudvikling
Samtidig med, at arbejdsstyrken falder, stiger kravene til
arbejdskraftens kompetencer.
”Derfor er det særligt vigtigt at have fokus på, om befolkningen
har de kompetencer som virksomhederne efterspørger,”
siger Henrik Christensen.
I den forbindelse er det en udfordring, at hver tredje nordjyde
i alderen 16-66 år ikke har en kompetencegivende
uddannelse.
”Hvis de nordjyske virksomheder fremover fortsat skal være
konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser, er det derfor
stærkt nødvendigt, at flere nordjyder får en kompetencegivende
uddannelse,” siger Henrik Christensen.
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2021 2025
Aalborg
Vendsyssel
Jammerbugt-Himmerland
Thy-Mors
Region Nordjylland
Heraf yderområder
Kilde: Danmarks Statistik/Center
for Regional- og Turismeforskning
at sige, at vi da bare skal gøre begge dele, men begge har
både fordele og ulemper.”
Jesper Lindgaard forklarer, at det kan virke oplagt at satse på
de højteknologiske erhverv, fordi de vokser hurtigst. Vi kan
fx satse benhårdt på et bestemt erhverv, for det lykkedes jo
meget godt med mobiltelefonien.
”Problemet er bare at udpege, hvilket erhverv det skal være.
Vi ved ikke, hvor den fremtidige vækst ligger, og hvis vi vidste
det, er der en stor chance for, at alle andre også ved det og
vil satse på det samme,” siger han.
Samtidig anfører Jesper Lindgaard Christensen, at det nu
Fra fortidens til fremtidens
virksomhed
Aalborg-virksomheden Gabriel er gået fra at
være en traditionel produktionsvirksomhed til
at være en virksomhed, der bygger på viden.
Gabriel, der blev grundlagt helt
tilbage i 1851, har gennem årene udviklet
sig fra en traditionel tekstilfabrik
til en moderne videntung virksomhed.
I dag er den en af Europas førende
specialister inden for møbelstoer.
Opskriften på udviklingen har været
et målrettet arbejde med innovation,
fortæller direktør Anders Hedegaard
Petersen:
”I dag ligger vores produktion hos
forskellige partnere rundt om i verden,
og det har gjort os langt friere, når vi
udvikler nye ideer. Vi er ikke længere begrænset
af et stort maskineri,” siger han.
I stedet koncentrerer virksomhedens
engang stadig er sådan i Nordjylland, at to tredjedele af
eksporten stammer fra de traditionelle erhverv.
”Derfor vil vi kunne opnå store gevinster ved at tilføre de
eksisterende virksomheder og brancher mere viden. Det kan
vi bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i de styrker, som vi
i forvejen har i Nordjylland, og så udvikle de brancher og
teknologier, der ligger tæt op af disse,” siger han.
Eksport et must
En af de virksomheder, der både forener et traditionelt erhverv,
ny højteknologi og samtidig eksporterer 60 pct. af sin
medarbejder kræfterne om at udvikle
og forbedre produkter og services til
kunderne, og de optimerer samtidig
konstant alle arbejdsprocesser.
”Vi kan i langt højere grad ubesværet
fokusere på kunden og slutbrugerens
behov,” siger Anders Hedegaard
Petersen.
Hvad er innovation?
Gabriels innovation bygger først og
fremmest på medarbejdernes aktive
deltagelse:
”De nye ideer og ideer til forbedringer
ligger jo som regel hos dem, der
arbejder med tingene i det daglige.
Anders Hedegaard Petersen
direktør
Derfor er det vigtigt, at hele organisationen
trækker i samme retning,” siger
Anders Hedegaard Petersen.
Men det har krævet en større innovationsrejse
for alle medarbejdere i
Gabriel. Alle medarbejdere har været
igennem et uddannelsesforløb, der
bl.a. gik ud på at indsnævre, hvad innovation
betyder?
”I Gabriel er vi nået frem til, at innovation
er ideer, der bliver til noget. Og
det handler ikke kun om ideer til nye
produkter og services, men i høj grad
om ideer til, hvordan vi kan arbejde
smartere,” forklarer Anders Hedegaard
Petersen.
produktion, er Lykketronic ved Løgstør. Virksomheden fremstiller
avancerede styringssystemer til landbrugsredskaber.
”Med globaliseringen er eksport et must for virksomheder,”
siger salgschef Henrik Lund Jensen, der har gjort et stort
arbejde med at opdyrke nye markeder. Han opfordrer andre
nordjyske virksomheder til at gøre det samme:
”Tag til messer i udlandet, stik fingeren i jorden og find ud
af, hvordan netop jeres produkt kan udvikles, så det også er
attraktivt uden for Danmarks grænser.”
ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 23

INFRASTRUKTUR OG MOBILITET
24
intro
I Nordjylland er der længere mellem husene end andre steder i Danmark. Derfor er det særligt vigtigt
for nordjyderne, at det er let at komme omkring i regionen. Det skal være nemt at komme på arbejde
eller til uddannelse, og det skal være let for virksomhederne at få varer ind og ud af regionen. Infrastrukturen
er på den måde afgørende for Nordjyllands udvikling fremover.
Hvilke behov synes du der er for infrastruktur? Hvilke transportformer skal vi satse på? Hvordan kan
infrastrukturen skabe gode rammer for erhvervslivet? Hvor stor en rolle skal miljø og bæredygtighed
spille i udviklingen af infrastrukturen? Skal vi satse på internet og digitale mødeformer? Hvordan prioriterer
vi bedst muligt ressourcerne til den kollektive trafik? Hvilke udfordringer og løsninger ser du?
Der kan være langt
Nordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur og vigtige havne. Dertil har vi en velfungerende
lufthavn, som især betyder meget for det nordjyske erhvervsliv. En evt. etablering af en fast forbindelse
over Kattegat vil desuden bringe nye perspektiver for jernbanen.
Men Nordjylland er også en region, der ligger i udkanten af både Danmark og Europa. Vi har store
geografiske afstande, der kan gøre tilgængeligheden ekstra svær for dem, som bor langt fra motorvejen.
Samtidig har vi store tyndtbefolkede områder, hvor det er svært at finde alternative transportformer
til bilen.
Kollektiv trafik
I 2009 blev Nordjyllands Trafikselskab sammen med sine ejere – Region Nordjylland og de nordjyske
kommuner – enige om at udbygge ekspresbusnettet (X-bus) for at tiltrække flere pendlere og uddannelsessøgende.
Der blev også nedlagt busruter, som kun få benyttede og i stedet etableret flextursordninger,
hvor passagerer i tyndtbefolkede områder har mulighed for at bestille en rejse fra dør til dør.
Tiltagene har vendt en negativ udvikling. Men der er stadig plads til forbedringer.
Udviklingen i Nordjyllands Trafikselskabs passagertal
Faktaboks
Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om infrastrukturprioriteringerne, og
arbejder sammen om:
vejsnettet.
Desuden vil forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen være
vigtige for sammenbinding af regionen.
30,0
27,5
Kilde: Mobilitet i Nordjylland 29. april 2011
25,0
mio.
30,0
27,5
25,0
28,976
28,699
28,069
28,479
2007 2008 2009 2010
Kilde: NT årsrapport 2010
Vi vil ikke kobles af
Vejene til, fra og rundt i Nordjylland
er vigtige for udviklingen. Men skal vi i
fremtiden satse på bedre veje, flere fly
eller mere kollektiv trafik?
”Vi har fine motorveje og et godt vejnet i øvrigt, men
det nytter ikke, hvis vi ikke kan komme over Limfjorden.
Limfjordsforbindelsen er afgørende for, at erhvervslivet i
Vendsyssel kan få varer til og fra virksomhederne og for,
at medarbejderne kan komme på arbejde. Når det kommer
til infrastruktur, står en 3. Limfjordsforbindelse derfor
øverst på ønskelisten hos erhvervslivet i Vendsyssel,” siger
formand for Dansk Industri i Vendsyssel, Richard Fynbo og
fortsætter:
”Hvilken 3. Limfjordsforbindelse, der kommer, er ikke
afgørende – det vigtigste er, at der kommer en ekstra
forbindelse i en fart, og at vi står sammen om en løsning.
Ellers risikerer vi at blive koblet af resten af Danmark,
Europa og verden,” siger han.
Dystre udsigter
Udsigterne for erhvervslivets adgang til arbejdskraft tegner
dystert for fremtiden.
”Vi mangler ikke arbejdskraft nu, men i løbet af ganske
få år, vil den demografiske udvikling give kamp om kvalificerede
medarbejdere. Og hvis vi skal kunne tiltrække
medarbejdere syd for fjorden, er det jo alt afgørende, at
de kan komme frem. Her må dårlig infrastruktur ikke være
årsag til, at vi ikke kan få medarbejdere,” siger Richard
Fynbo.
Glad for luftbro
Men Richard Fynbo kan også få øje på lyspunkter. Aktiviteterne
i Aalborg Lufthavn betyder meget for erhvervslivet.
”De billigere billetter og mange fly til København har
betydet, at Aalborg i mange henseender nu er flyttet fra
periferien til at være meget tæt på vores hovedstad. Derfor
må vi endelig få flere fly og flere afgange både til København
og resten af verden,” siger han.
Motorveje skaber sammenhæng
Trafikforsker Niels Melchior fra Aalborg Universitet mener
også, at vejene i Nordjylland helt overordnet fungerer godt
og gør det muligt for folk at bevæge sig hurtigt og bekvemt.
”Motorvejene har betydet, at arbejdskraften kan bevæge
sig hurtigere på kryds og tværs, og virksomhedernes varer
kan komme hurtigt ud af regionen. For byer som Frederikshavn
og Hjørring har det betydet øget udvikling, og det har
også medvirket til, at byerne ikke blev aolkede, da krisen
ramte,” siger Niels Melchior.
Flere folk med bus
Nordjyllands Trafikselskab satser målrettet på at få flere
folk over i busserne. De hurtige X-busser er blevet styrket,
og yderområderne serviceres af flexturs-ordninger.
”De prioriteringer er sådan set rigtige, for folk vil gerne
have flere hurtige ruter, mens det også er fornuftigt at
nedlægge buslinjer i de tyndtbefolkede områder. Ressourcerne
er knappe, og vi kan ikke have tomme busser
kørende rundt. Men spørgsmålet er, om indsatsen er god
nok. Er det godt nok, at der er en bus i timen fra Thisted
til Aalborg? Er det nok til at flytte folk fra bilen til bussen i
nutidens samfund?” spørger Niels Melchior.
INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 25

26
Pendlingsoplande
Kortet viser pendlingsoplande for de nordjyske byer. Arbejdspladserne,
som nordjyderne pendler til ligger i områderne
markeret med rødt, mens arbejdsstyrken pendler fra de
omkringliggende farvede områder. De hvide områder er ikke
fordelt, da der er mindre end 10 procents pendling til et af
centrene.
I fremtiden vil vi arbejde fri af tid og
sted. Det kan Nordjylland udnytte
ved at etablere fælles fjernarbejderhuse,
mener direktør for Master
Vision Ole Ørum.
På fremtidens arbejdsmarked behøver
vi ikke møde op på arbejdspladsen
fra 8-16. Vi kan arbejde, når vi vil, og
hvor vi vil. Det skaber mulighed for
at tilføre yderområderne udvikling og
ny energi i form af flere tilflyttere og
arbejdspladser, mener Ole Ørum.
Han forsøger sammen med Frederiks-
Er transport
spild af tid?
Thisted Aalborg
Morsø
Løgstør
Gælder det bare om at komme hurtigst fra A til
B, eller kan transport også være en oplevelse,
som er med til at skabe kultur og identitet?
Hirtshals
Fremtidens medarbejder behøver ikke møde op på jobbet
Hobro
havn Kommune at undersøge potentialet
i at etablere et fælles fjernarbejderhus.
Her kan den enkelte udføre sit
arbejde og være kollega med personer,
der arbejder for alle mulige andre
virksomheder.
Længsel efter balance
”Selvom et område ligger langt væk
fra de store, økonomiske centre i et
land, ser man verden over en vækst
i yderområderne, efterhånden som
produktionsformerne ændrer sig og
ikke længere kræver produktionsloka-
Hjørring
Hadsund
Frederikshavn
Hoteller
Feriecentre
Camping
Feriehuse
Kilde: Beregninger fra Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik
ler og en god trafikal infrastruktur,”
siger Ole Ørum.
It-værktøjer giver os helt nye muligheder
for at arbejde og mødes i
cyberspace, og fremover vil fokus på
miljø og forurening betyde, at det
bliver politisk ukorrekt og alt for dyrt
at pendle langt til arbejde.
”Det gør landdistrikterne og deres
muligheder for det gode liv meget
attraktive. Mange mennesker længes
efter et liv i balance, og det kan de få
her, samtidig med de kan bevare deres
karriere,” siger Ole Ørum.
I København er kommunen ved at inddrage mange af
byens parkeringspladser for at gøre cykelstierne bredere og
skabe endnu mere plads til cyklisterne.
”Men det handler ikke bare om at få flere til at cykle - kommunen
skaber også både kultur og identitet. København
bliver kendt som Europas cykelby, og folk får mulighed for
at opleve byen på en ny måde,” siger Ole B. Jensen, professor
og mobilitetsekspert ved Aalborg Universitet.
Han mener, at en af Nordjyllands udfordringer er at forstå,
Didde Ketley Pedersen
gymnasieelev
Jeg sover bedst i bussen
18-årige Didde Ketley Pedersen har altid vidst, at hun ville
på gymnasiet, og derfor har hun aldrig overvejet, om det
alligevel var for bøvlet med den lange transportvej.
”Det måtte jeg bare tage, som det kom,” siger hun.
Didde Ketley Pedersen bor i Hurup og går i 2. g på Thisted
Gymnasium. Dagligt bruger hun op til tre timer på transport
frem og tilbage til gymnasiet.
”Jeg kunne faktisk gøre det lidt hurtigere, hvis jeg valgte at
tage toget. Men jeg synes, at bussen er rarest, for der sover
jeg bedst. I toget er der for meget larm, og lyset er tændt,”
siger Didde, der bruger busturen hjem til at læse lektier.
at transport ikke bare handler om at flytte folk fra A til B,
men at det også handler om, hvordan de flyttes.
”Det skal vi bruge aktivt til at overveje, hvad det er for en
region, vi gerne vil have, og hvordan vi gerne vil have det
med hinanden,” siger han.
Transport er en rejse
Ole B. Jensen mener, at den måde vi bevæger os rundt på,
spiller en rolle for, hvordan vi opfatter os selv og regionen.
Flere timers transport frem og tilbage
til ungdomsuddannelsen er et vilkår for
mange unge i Nordjyllands yderområder.
Men det behøver ikke bare at
være bøvlet.
Familien flyttede
Hun kommer egentlig fra Vestervig, hvor hun også gik i
folkeskole. Men hendes forældre valgte at flytte til Hurup
og dermed tættere på Thisted, for at gøre det nemmere for
Didde og hendes søster at komme frem til gymnasiet.
”Mine klassekammerater fra folkeskolen har det jo værre
end mig, for de bor endnu længere fra Thisted. Et par
stykker gad heller ikke alt bøvlet, så de kom ikke videre på
en ungdomsuddannelse, men har fået et arbejde i stedet,”
fortæller hun.
”Får vi mulighed for at cykle rundt i Nationalpark Thy, kan
vi mærke naturen. Kan vi være online og arbejde, når vi
kører i X-bus, så føler vi ikke, at vi bor i en region, hvor vi er
koblet af. Og kunne vi køre med nærbanen til lufthavnen,
så er Aalborg pludselig en forstad til hele verden,” siger
han og fortsætter:
”Transport er ikke bare spild af tid. Det er en rejse, hvor vi
har mulighed for at opleve noget nyt, og det er med til at
skabe vores kultur og identitet.”
INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 27

KULTUR OG OPLEVELSE
28
intro
Kultur og oplevelse spænder lige fra den tyske turist i et sommerhus ved Skagen, over nordjysk produktion
af computerspil i Aalborg - til billedkunstneren i Læsø, der forsøger at leve af sin kunst. Kultur og
oplevelse kan både fungere som et erhverv, der bidrager til en sund nordjysk samfundsøkonomi – og
samtidig være det ”flødeskum på lagkagen”, der gør det attraktivt at bo i eller at flytte til Nordjylland.
Hvordan, mener du, at vi kan skabe de bedste kulturtilbud i fremtiden? Skal nordjyllands turisme
ligne alle andre danske turistområder eller have sin egen profil? Hvordan sikrer vi, at de kunstneriske
talenter har lyst til at blive og komme til Nordjylland?
Vanskelige vilkår for kunstnere
En stor del af kunstnerne i Nordjylland oplever, at det ikke er nemt at leve af deres kunst. Der er mangel
på jobs inden for kunst og kultur, og der er mangel på risikovillig kapital til udviklingsprojekter.
Derfor er det en stor udfordring for Nordjylland at udvikle rammevilkårene for kunst- og kulturlivet.
Regionens kulturanalyse viser, at de unge, der har taget en kreativ uddannelse i Nordjylland – særligt
inden for musikområdet - flytter herfra. Nordjylland risikerer en negativ spiral, hvor talenterne forlader
regionen for at søge inspiration, faglige miljøer og jobmuligheder andre steder.
Et nedslidt turismeprodukt
På trods af unik natur og kultur lever et besøg i Nordjylland ikke altid op til forventningerne, og når
man tager i betragtning, at Danmark er et af de dyreste steder i EU at holde ferie, er der en risiko
for, at turister vælger et andet sted end Nordjylland at feriere. De nordjyske sommerhuse og attraktioner
lever ikke altid op til turisternes krav om kvalitet. Samtidig er kun en lille del af medarbejderne i
branchen højtuddannede og specialiserede inden for professionel udvikling af turisme.
Udvikling i antallet af overnatninger i Nordjylland 2007-2010
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
2007
Kilde: Danmarks Statistik
2008 2009 2010
Digitale oplevelser på vej frem
Det er en nordjysk udfordring at sikre løbende
udvikling inden for turismeområdet. Det kan
ske gennem uddannelse af medarbejderne samt
gennem et bedre samarbejde med Aalborg
Universitet. Der er god basis for, at turismeerhvervet
og kulturinstitutionerne kan udvikle
produkter og afprøve nye ideer i samarbejde
med de stærke forskningsmiljøer inden for turisme
og digitalt baserede oplevelser på universitetet.
Der er allerede en spirende klynge inden
for digitale oplevelsesprodukter i Nordjylland,
men potentialet kan udnyttes bedre.
Nedgang for de fleste nordjyske top attraktioner
Udvikling i besøgstal 2009 2010
Fårup Sommerland 586.000 607.051 + 4%
Aalborg ZOO 398.000 326.245 - 18%
Jesperhus Resort 240.121 212.598 - 11%
Nordsømuseet 209.154 186.748 - 11%
Skagens Museum 121.431 102.853 - 15%
Kunsten 78.045 66.024 - 15%
Kilde: Danmarks Statistik
Feriehuse
Camping
Feriecentre
Hoteller
Sats på kvalitet
Nogle gange kan de nordjyske kunsttilbud blive for provinsielle og amatøragtige.
I stedet bør der fokuseres på den professionelle kunst.
”Mange af udstillingerne i de nordjyske kommuner er
baseret på, at alle skal kunne være med, og at udstillingerne
helst skal være udelukkende med lokale kunstnere. Jeg
forstår ikke, hvorfor.”
Sådan siger den nordjyske kunstner Henrik Godsk, der mener,
at kommunerne i langt højere grad skal fokusere på de
kunstnere, der arbejder seriøst og professionelt med kunst
og ikke bare på et hobbyplan. Samtidig skal kommunerne
passe på, at der ikke bliver tænkt alt for lokalt, for så bliver
det ofte provinsielt og indadvendt.
”Vi har helt klart nogle kunstneriske kvaliteter i Nordjylland,
men hvis vi vil udvikle os, så skal vi samarbejde med
andre i Danmark, Norden og resten af verden – vi skal
invitere dem ind, og vi skal ud til dem,” siger den 36-årige
fuldtidskunstner, der bor i Dronninglund.
Støt op om de unge
”Det er vigtigt, at samtidskunsten kommer ud i hele
Nordjylland, men den behøver ikke nødvendigvis at være
Henrik Godsk
kunstner
nordjysk. De kunstfaglige kompetencer er vigtigere end,
hvor man kommer fra,” siger Henrik Godsk.
I en årrække har der ikke været mange unge kunstnere, der
som Henrik Godsk, har valgt at blive i Nordjylland.
”Men der er ved at ske noget nu. Flere unge vælger at blive
i Nordjylland og først og fremmest i Aalborg, hvor de bl.a.
har et fællesskab omkring Platform4, CAT – platform for
samtidskunst i Nordjylland og den unge del af Kunstnerværkstedet.
Derfor er det for alvor vigtigt, at politikerne
tager den unge scene seriøst og støtter op omkring den,
så det er attraktivt for talenterne at blive,” siger Henrik
Godsk.
Efter hans mening er det meget vigtigt, at politikerne bliver
bevidste om, at kunst ikke bare handler om smag.
”Der er faktisk nogle mennesker, der har en kunstfaglig
viden, og som har noget intelligent at sige om kunst. Det
er vigtigt, at politikerne inviterer dem med ind i kunstfondene,
for det vil sikre, at nordjyderne får et kunsttilbud af
høj kvalitet,” siger Henrik Godsk.
KULTUR OG OPLEVELSE 29

Søren Kragelund
direktør Fårup Sommerland
Jeg tror ikke på, at småt er smukt
Store enheder, høj kvalitet og konstant
udvikling er vejen frem for turismen i
Nordjylland, mener Søren Kragelund,
direktør for Fårup Sommerland.
”Jeg er bange for, at vores badebyer bliver mere og mere
kedelige, at vores produkter bliver mere og mere nedslidte,
og sæsonen bliver kortere og kortere. Når turisterne
bliver mødt af dårlig kvalitet og nedslidte attraktioner og
hoteller, så tager de på charterferie i stedet,” lyder det
dystre budskab fra Søren Kragelund, direktør for Fårup
Sommerland.
Han mener, at der er brug for en langt mere fokuseret indsats,
for der behøver ikke nødvendigvis at være turisme
over alt i Nordjylland.
”Vi skal turde sige højt, at der faktisk er egne, som ikke har noget at byde på turistmæssigt. Og så bør vi satse på at
udvikle badebyerne, så de har en vis kvalitet og er tiltrækkende. Vi skal koncentrere vores indsats meget mere på nogle
enkelte områder og attraktioner, og vi skal bygge større enheder, som er økonomisk bæredygtige. Jeg tror ikke på, at småt
er smukt – det er kun Svinkløv Badehotel, der kan overleve på det,” siger Søren Kragelund.
Mangler anerkendelse
Den store værdi, som turismen bidrager med i Nordjylland, er ikke ordentlig anerkendt, mener direktøren fra Fårup Sommerland.
Turistbranchen er ikke bare et par unge, ufaglærte issælgere:
”Turismen spiller en afgørende rolle for erhvervslivet og for kommunernes økonomi – men landsdelens afhængighed af
branchen bliver ikke anerkendt. Derfor sker der ikke en ordentlig og fokuseret indsats for at hæve kvaliteten, så vores
produkter svarer til behovet hos nutidens forbruger,” siger Søren Kragelund.
En flot natur er ikke nok, hvis man vil tiltrække turister:
”Men mange politikere mener, at turisterne kommer på grund af den nordjyske natur. Jeg mener nu, at de også i høj grad
kommer for at få oplevelser. Bare se på en by som Billund, der har en enorm fremgang inden for turisme. Det er altså ikke
fordi de har en fantastisk natur, men fordi de har nogle menneskeskabte oplevelser, som er helt i top,” siger Kragelund.
Jeg tror på nærhed og hjertevarme
”Jeg tror ikke på, at jo større attraktioner vi har i Nordjylland desto bedre. I stedet mener jeg, at vi skal satse på at være
autentiske og intime – jeg tror på nærhed,” siger Lise Emborg, der er direktør for Svinkløv Badehotel.
Ifølge hende er og bliver Nordjylland sommer og sol, og der vil kun være ganske få steder, som kan trække gæster til om
vinteren også.
”Hvis Fårup Sommerland fx fik et stort hotel, har jeg svært ved at se, at der vil være gæster nok hele året til, at det kan
hænge økonomisk sammen,” siger Lise Emborg.
”Den største udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at den skal undgå at puste sig op til mere end den egentlig er.
Den skal sørge for at kvalitet og pris hænger sammen, og så er det vigtigt ikke at glemme, at et stort engagement er den
væsentligste drivkraft,” siger badehotelsdirektøren fra Svinkløv.
Hjertevarme kan ikke læres
En anden udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at medarbejderne i branchen er lavtuddannede. Derfor har Visit
Nordjylland særligt fokus på at tilbyde branchen kompetenceudvikling bl.a. i værtskab, markedsføring og it.
”Jeg mener ikke, at det gode værtskab kan læres. Enten har man det i sig – eller også har man ikke. Hvis man skal til at
lære det, så bliver det hurtigt meget påtaget og kommer ikke fra hjertet,” siger Lise Emborg
Men hun mener dog, at kompetenceudvikling kan være med til at forbedre værtskabet. Hun har også selv haft en medarbejder
af sted på kursus – det handlede dog om at lave
hjemmesider.
”Men Svinkløv Badehotel er nok en anden type end de
andre i Nordjylland, hvor man taler meget om at udvikle
produktet og tilføre medarbejderne kompetencer. På Svinkløv
Badehotel skal gæsterne helst ikke opleve, at vi gør
noget for at ændre nogle ting, og vores store vedligeholdelsesarbejde
ligger i det skjulte. Vores overlevelse bygger
på, at vi bliver ved med at være engagerede,” siger hun.
Lise Emborg
direktør Svinkløv Badehotel
Nærhed, engagement og hjertevarme
bør være nøgleord for den nordjyske
turistbranche, siger Lise Emborg, der
er direktør for Svinkløv Badehotel.
30 KULTUR OG OPLEVELSE 31

På borgertopmødet den 10. september 2011 har 200
borgere fra Region Nordjylland mulighed for at komme
med input til den nye regionale udviklingsplan. Deltagerne
er fundet på baggrund af et tilfældighedsprincip, og kan
dermed siges at være et godt udtryk for regionens samlede
befolkning. Et borgertopmøde er en åben, demokratisk
dialog, hvor borgerne har hovedrollen, og giver deres mening
til kende via debatter i mindre grupper og elektroniske
afstemninger.
Formålet er at indsamle borgernes vurderinger og anbefalinger
til politikerne i regionen. Nyttig viden og inspiration
til det videre arbejde med den regionale udviklingsplan.
Politikernes opgave er først og fremmest at lytte.
Borgertopmødet er arrangeret af Region Nordjylland i
samarbejde med Teknologirådet.
Regionerne i Danmark har til opgave at være dynamoer
for den regionale udvikling. Region Nordjylland skal derfor
medvirke til, at der skabes de rigtige rammer for borgere
og erhvervsliv i landsdelen, så der bliver grobund for
økonomisk vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag.
Til at løse den regionale udviklingsopgave har Region Nordjylland
i 2011 afsat ca. 327 mio. kr. Midlerne skal bl.a.
bruges til kollektiv trafik, erhvervsudvikling og til at udvikle
kultur- og uddannelsestilbud.
Region Nordjylland skal i samarbejde med kommunerne,
erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante
aktører sikre vækst og udvikling inden for beskæftigelse,
infrastruktur, erhvervsliv, informations- og kommunikationsteknologi,
natur, miljø, kultur, uddannelse og turisme.
Derfor udarbejder og gennemfører Region Nordjylland en
regional udviklingsplan, der skal binde de mange områder
sammen til en samlet vision for Nordjyllands fremtid.
Du kan læse mere om den regionale udviklingsplan og
borgertopmødet på: www.rup.rn.dk