ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...
ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...
ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1<br />
2<br />
1<br />
2<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong><br />
<strong>Med</strong> <strong>rocailler</strong>. Svungen liste<strong>ramme</strong>, rigt<br />
dekoreret med stiliserede bladmønstre og<br />
blomster. Delvist punseret. Forgyldt<br />
maleri<br />
Johan Hörner<br />
Dameportræt, 1751<br />
3<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS7469<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> ny<strong>rokoko</strong>, kopi fra ca. 1880<br />
Skravering, stiliserede laurbærblade og<br />
frugter med krydsbånd, perlestaf samt<br />
tunger. Foroven dekoreret med sløjfe<br />
samt brede læderbånd. Forgyldt.<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS4131<br />
4<br />
5<br />
DANSK<br />
6<br />
7<br />
8<br />
3<br />
4<br />
9<br />
10<br />
<strong>SAL</strong> <strong>214</strong> <strong>SYD</strong><br />
<strong>ROKOKO</strong><br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, ca. <strong>1750</strong><br />
Rigt udsmykket <strong>ramme</strong> i Pitti-stil med<br />
dronningekrone foroven samt kartouche<br />
udsmykket med stort akantusblad<br />
omkring medaljon. Volutter og havdyr<br />
samt tangplanter. Dele af blækspruttearme<br />
samt diverse tangplanter i ornamenteret<br />
udførelse. Forgyldt<br />
maleri<br />
Ubekendt<br />
Portræt af Prinsesse Charlotte Amalie, ca.<br />
<strong>1750</strong><br />
Vilhelm Lensgreve Schulin<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740<br />
Skåret. Stilliseret bladornamentik og<br />
muslingeskaller. Inderst profil drysset<br />
med sand i grunderingen. Forgyldt<br />
maleri<br />
Nicolas Lancret<br />
Legende børn i det frie. (“Le jeu des<br />
quatre-coins”), udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3893
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk Ludvig 15, ca. 1740<br />
Skåret, symmetrisk opbygget <strong>ramme</strong><br />
indkranset af stiliserede bladstængler<br />
med bladornamenter, bær og blomster<br />
samt muslingeskaller i hjørner og midte.<br />
Bundskraveringer samt æggestav<br />
Ny Carlsbergfondet<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk, ca.1710<br />
Profil<strong>ramme</strong> med perlestaf og udvendig<br />
æggestav. Stiliseret bladornamentik<br />
på hulkel. Oval “passepartout” med<br />
skulpterede bladmønster. Forgyldt<br />
maleri<br />
Giovan Gioseffo dal Sole<br />
Sextus Tarquinius truer Lucretia, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMSsp128<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, ca. <strong>1750</strong><br />
Portræt<strong>ramme</strong>. Symmetrisk opbygget med<br />
otte hovedelementer af bladspidser blødt<br />
omkransende svungen profil. En enkel<br />
blomsterranke drejer sig rundt om bladspidser<br />
samt den glatte profil. Kartouche<br />
fremstillet af forskellige bladtyper. Forgyldt<br />
maleri<br />
Pilo’s værksted<br />
Portræt af Johan Sigismund Schulin,<br />
ca. <strong>1750</strong><br />
Vilhelm Lensgreve Schulin<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk <strong>rokoko</strong>, ca. <strong>1750</strong><br />
Svungen, kvadratisk skåret <strong>ramme</strong> med<br />
hjørneornamentik i form af muslinger,<br />
volutter samt blade og blomster på slyngplante.<br />
Cirkulær inderkant, dekoreret og<br />
forgyldt<br />
DANSK <strong>SAL</strong> <strong>214</strong> <strong>SYD</strong><br />
<strong>ROKOKO</strong><br />
9<br />
10<br />
maleri<br />
Noël Hallé<br />
Selskab i en park, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS4447<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, ca. 1740-50<br />
Oval portræt<strong>ramme</strong> flankeret af store<br />
svungne akantusblade med afslutning af<br />
rosenknop og liljesymbol. Foroven afsluttes<br />
<strong>ramme</strong>n af to udadbøjede akantusblade.<br />
Den inderste frise udført som et dekorationsforløb<br />
af bladspidser. Inderst glat<br />
profil. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM2772<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong><br />
Ligesidet med hjørneornamentik i form af<br />
stiliserede blade. Forgyldt<br />
maleri<br />
C.G. Pilo<br />
Portræt af greve Jørgen Scheel, 1740-<strong>1750</strong><br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3485
1<br />
2<br />
3<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong>’erne<br />
Skåret. Symmetrisk opbygget. Stiliserede<br />
muslinger og slyngede blomsterranker.<br />
Forgyldt<br />
maleri<br />
Jean-Marc Nattier<br />
Portræt af Louise-Elisabeth de France,<br />
Ludvig 15.s datter “Mme Infante”, hertuginde<br />
af Parma, 1749<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3839<br />
<strong>ramme</strong><br />
Tysk regence, 1740<br />
Profil med rigt dekoreret, stiliseret<br />
planteornamenter. I bunden forskellige<br />
former for skraveringer. Forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS6469<br />
<strong>ramme</strong><br />
Norditaliensk <strong>rokoko</strong>, Venezia, 1760-70<br />
Skåret. Symmetrisk opbygget med svungne,<br />
konkave profiler. Otte stiliserede muslingeskaller.<br />
Blade- og blomsterornamenter.<br />
Inderst en stiliseret bladfrise. Forgyldt<br />
6<br />
5<br />
DANSK<br />
4<br />
5<br />
8<br />
<strong>SAL</strong> <strong>214</strong> VEST<br />
<strong>ROKOKO</strong><br />
maleri<br />
Francesco Guardi<br />
Bucintoro-festen i Venezia, 1780-1793<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3630<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, 1740-50<br />
I svungne former med stiliseret blade-<br />
og blomsterranker. Symmetrisk opbygget.<br />
Forgyldt<br />
maleri<br />
C.G. Pilo<br />
Mogens Scheel von Plessen til Fussingø<br />
og Selsø, 1744-48<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS7144<br />
9<br />
11<br />
10<br />
7 12<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, ca. 1753<br />
Symmetrisk opbygget dekorationer i form<br />
af svungne stiliserede blade, blomster<br />
og volutter. Forskelligt udformet som frie<br />
former. Kartouche foroven. Forgyldt<br />
13
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
maleri<br />
Johan Hörner<br />
Barneportræt af senere dr. theol. Carl<br />
Christian Laurentius Birch, Efter 1753<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS6247<br />
<strong>ramme</strong><br />
Tysk regence, 1740<br />
Skåret og forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS6468<br />
<strong>ramme</strong><br />
Tysk <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong>’erne<br />
Liste<strong>ramme</strong>. Udskåret, polimentforgyldning.<br />
Svungne yderkonturer med asymmetriske,<br />
stiliserede muslinge- og blomster og<br />
bladformer<br />
Staatliche Museen zu Berlin,<br />
Gemäldegalerie<br />
Inv. nr.: R.I. 181<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, 1755-60<br />
Profil<strong>ramme</strong> med hjørneornamentik i<br />
form af stiliserede <strong>rocailler</strong> og svungne<br />
blade. Forgyldt<br />
maleri<br />
Vigilius Eriksen<br />
Kunstdrejer og kunstkammerforvalter<br />
Lorenz Spengler, 1756-1757<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMSsp855<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> regence, ca. <strong>1750</strong><br />
Profil<strong>ramme</strong>. Symmetrisk opbygget med<br />
otte stiliserede muslinge-ornamenter sammenholdt<br />
med plantedele, volutter.<br />
Forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS4071<br />
DANSK <strong>SAL</strong> <strong>214</strong> VEST<br />
<strong>ROKOKO</strong><br />
10<br />
11<br />
12<br />
13<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk <strong>rokoko</strong>, 1770<br />
Forgyldt med stiliseret bladornamentik<br />
maleri<br />
Giovanni Domenico Tiepolo<br />
Karnevalscene. Pulcinellas triumf, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3830<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, København, 1752<br />
Ligesidet med kartouche foroven.<br />
Roser, blomster og <strong>rocailler</strong>. Stiliserede<br />
fuglevinger, fjer og blade<br />
maleri<br />
Peder Als<br />
Hofjuveler Christopher Fabritius og hustru<br />
Gundel, f. Berntz, 1752<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS4155<br />
<strong>ramme</strong><br />
Sydtysk <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong>’erne<br />
Blad-<strong>ramme</strong>. Udskåret, (nyere) polimentforgyldning.<br />
Muslinge- og bladværk,<br />
opløste, asymmetriske yderkonturer,<br />
foroven en blomst, forneden en rocaille<br />
Staatliche Museen zu Berlin,<br />
Gemäldegalerie<br />
Inv. nr.: R.I. 182<br />
<strong>ramme</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>rokoko</strong>, 1755-60<br />
Profil<strong>ramme</strong> med hjørneornamentik i<br />
form af stiliserede <strong>rocailler</strong> og svungne<br />
blade. Forgyldt<br />
maleri<br />
Vigilius Eriksen<br />
Gertrud Sabine Spengler, f. Trott,<br />
1756-1758<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3639
1<br />
2<br />
3<br />
1<br />
4<br />
2<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, beg. af 1700-tallet<br />
Otte muslingeformede ornamenter<br />
forbundet med slyngede planteornamenter.<br />
Forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: PR041<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, beg. af 1700-tallet<br />
Ottekantet <strong>ramme</strong>. Sortmalet med gulddekorationer<br />
i form af perlestaf og æggestav<br />
samt akantusblade i stiliseret form<br />
maleri<br />
Filippo Lauri<br />
Jacob møder Labans datter Rachel ved<br />
brønden uden for byen Haran, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMSsp835<br />
DANSK<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
<strong>SAL</strong> <strong>214</strong> NORD<br />
REGENCE<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk liste<strong>ramme</strong>, Venezia, 1700-<strong>1750</strong><br />
Liste<strong>ramme</strong> i Chinoiserie-stil. Mat og<br />
blank polimentforgyldning. Udformning<br />
som en Caneletto-<strong>ramme</strong>, med en halvrund<br />
stav og en dyb hulkel. Pladen er leddelt<br />
med “spejle” afvekslende med rankeværk,<br />
i hjørnerne veksler stiliserede ornamenter<br />
med naturalistiske blomster og ranker<br />
Staatliche Museen zu Berlin,<br />
Gemäldegalerie<br />
Inv. nr.: R.I. 179<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk, Firenze, 1700-tallet<br />
Perlestaf og regelmæssigt bladmønster på<br />
en stejl hulkel. Forgyldt<br />
maleri<br />
Carlo Dolci<br />
Madonna, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMSsp49
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, beg. af 1700-tallet<br />
Skåret, stiliserede blomsterranker,<br />
sgraffito. Forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: PR050<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong>, symmetrisk opbygget med<br />
otte samlende <strong>rocailler</strong> i form af henholdsvis<br />
muslingeskaller og liljeblade og volutter.<br />
Blomster og rosenknopper drysset<br />
ud over bunden, som skiftevis er glat og<br />
punceret omkring <strong>rocailler</strong>ne. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM1142<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk, ca. 1730-40<br />
Salvata Rosa-profil<strong>ramme</strong>. Glat liste,<br />
stiliseret spiralform, dyb glat hulkel samt<br />
stiliseret frise af tunger. Forgyldt<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: PR012<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, ca. 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> med hjørnedekoration i<br />
form af stiliseret bladornamentik. Rammen<br />
kantet af kraftige plantestængler, blade<br />
og volutter. Bunden dekoreret af udsprungne<br />
roser og rosenknopper. Inderst frise af<br />
stiliseret bladmønster. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM2816<br />
DANSK <strong>SAL</strong> <strong>214</strong> NORD<br />
REGENCE
1<br />
2<br />
2<br />
3<br />
1<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> inddelt symmetrisk af otte<br />
samlende ornamenter i form af abstrakte<br />
muslinger og åkandeblade. Indramningen<br />
er formgivet af en kraftig snoet plantestængel,<br />
der slynges rundt i <strong>ramme</strong>kanten<br />
i samspil med volutter, blomster og blade.<br />
Inderst frise af stiliserede bladspidser.<br />
Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. Nr.: NM2774<br />
<strong>ramme</strong><br />
Tysk (?) <strong>rokoko</strong>, <strong>1750</strong>-60<br />
Liste<strong>ramme</strong>. Udskåret, polimentforgyldning.<br />
Svungne konturer på yder- og inderside.<br />
Listen er partielt graveret og dekoreret med<br />
vinranker; en hejre nipper druer. I hjørnerne<br />
stiliserede ranker, <strong>rocailler</strong>, volutter<br />
og blade.<br />
Staatliche Museen zu Berlin,<br />
Gemäldegalerie<br />
Inv. nr.: R.I. 90.259<br />
4<br />
DANSK<br />
5<br />
3<br />
4<br />
6<br />
7<br />
<strong>SAL</strong> <strong>214</strong> ØST<br />
REGENCE<br />
<strong>ramme</strong><br />
Nederlandsk regence, ca. 1710<br />
Skåret. Symmetrisk opbygget med hjørneornamentik<br />
i form af volutter og stiliserede,<br />
slyngede blomsterranker. Markeret i<br />
midten foroven med akantusblad afrundet<br />
af volutter. Inderst frise af ornamenterede<br />
plantedele. Forgyldt<br />
maleri<br />
Meindert Hobbema<br />
En dam i udkanten af et krat, ca. 1662<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS4947<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> symmetrisk opbygget. Ornamenteret<br />
med otte <strong>rocailler</strong> i form af stiliserede<br />
åbne muslingeskaller og i hjørnerne<br />
udbredte akantusblade skåret omkring<br />
en kugle. Bunden er glat, drysset med<br />
blade, blomster, bladstængler og volutter.<br />
Indramningen er udført i form af kraftigt<br />
snoet plantestængler. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM787<br />
9<br />
8<br />
10<br />
11
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
<strong>ramme</strong><br />
Italiensk, beg. af 1700-tallet<br />
Profil<strong>ramme</strong> med glat, konveks profil.<br />
Regelmæssig, stiliseret bladornamentik<br />
samt perlestaf og smalle profiler. Forgyldt<br />
maleri<br />
Giuseppe Chiari<br />
Hyrdernes tilbedelse, udateret<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMSsp28<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong>, symmetrisk opbygget af otte<br />
<strong>rocailler</strong> udført som åkander og udbredte<br />
bladspidser. Rammen omslynget af svungne<br />
bladranker, volutter og blomster. Inderst<br />
frise af stiliseret bladornament. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM2438<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> med hjørneornamentik i<br />
form af <strong>rocailler</strong> udført som åbne muslingeskaller.<br />
Hver muslingeskal sammenholdt af<br />
snoede plantestængler dekoreret af volutter,<br />
bladspidser og blomster. Inderst frise<br />
af stiliserede blomster og blade. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM783<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk Ludvig 15., 1740-45<br />
Skåret <strong>ramme</strong>, ligesidet. Kartouche med<br />
våbenskjold foroven. Rigt dekoreret med<br />
hjørne- og planteornamenter. Forgyldt<br />
maleri<br />
Louis Tocqué<br />
Portræt af Frederik Berregaard, ca. 1745<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Inv. nr.: KMS3395<br />
DANSK <strong>SAL</strong> <strong>214</strong> ØST<br />
REGENCE<br />
9<br />
10<br />
11<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1720<br />
Profil<strong>ramme</strong>. Udskåret, polimentforgyldning.<br />
Symmetrisk organiseret <strong>ramme</strong>, i<br />
midten til dels fritskårne akantusblad- og<br />
blomstermotiv med spejle, muslingeformer<br />
og bånd, hjørnerne betonet med rosetter,<br />
yderkanten med fletværk og æggestav<br />
Staatliche Museen zu Berlin,<br />
Gemäldegalerie<br />
Inv. nr.: R.I. 52.16<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> med bølget yderkant. Fire<br />
udsprungne blomster på hver side. Hjørnerne<br />
udformet som stiliserede liljer og dybtskårne<br />
blade og volutter. Inderst frise af<br />
stiliseret blomstermønster. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM2108<br />
<strong>ramme</strong><br />
Fransk regence, 1740-50<br />
Skåret <strong>ramme</strong> dekoreret i hjørnerne af<br />
åbne muslingeskaller disse sammenholdt<br />
af kraftige bladstængler, der er dekoreret<br />
af volutter, blade og blomster. Bunden delvist<br />
punseret omkring <strong>rocailler</strong>ne. På det<br />
glatte bundstykke er drysset blomster og<br />
blade. Profil med sand drysset i grunderingen.<br />
Inderst profil dekoreret af stiliserede<br />
bladspidser. Forgyldt<br />
Nationalmuseum, Stockholm<br />
Inv. nr.: NM784
affasning<br />
Skrå kant, som regel 45 grader, til to retvinklede<br />
kanter.<br />
aggetti<br />
Italiensk betegnelse for formstøbte <strong>ramme</strong>dekorationer<br />
i gips- eller kridtmasse.<br />
akantus<br />
Grøn plante, hvis fligede blade siden oldtiden<br />
har været et vigtigt forlæg for dekorative<br />
ornamenter i arkitektur og <strong>ramme</strong>kunst.<br />
anskyder<br />
Et specialværktøj i forgyldning: en bred<br />
’pensel’ af grævling eller egernhår, som er<br />
fæstnet mellem to stykker karton. Anskyderen<br />
har samme bredde som guldbladet, og bruges<br />
til at tage guldbladet op fra forgylderpuden<br />
og transportere det over på den forberedte<br />
grund, hvortil det skal hæfte.<br />
anskydningsvæske<br />
Den væske, som bruges til at fugte grunderingen,<br />
umiddelbart inden guldbladet lægges<br />
ved vandforgyldningsprocessen. Anskydningsvæsken<br />
består oftest af ren sprit og vand<br />
(deraf: forgyldersprit), i middelalderen bestod<br />
det ofte af æggehvide og vand.<br />
arkitrav<br />
Nederste demarkering af frisen på entablementet<br />
af en tabernakel-<strong>ramme</strong>, som regel i<br />
form af en profileret liste, som hviler direkte<br />
på søjlerne eller pilastrene.<br />
astragal<br />
Profilelement bestående af en halfstaf/halvrundbue<br />
flankeret af to platte. Tit udskåret<br />
til perlefrise eller perlestaf.<br />
aurikel<br />
Se bruskbarok<br />
aurum mosaicum<br />
En tidlig efterligning af guld opfundet af<br />
alkymister i middelalderen. Fremstillingsprocessen<br />
bestod af at rive kviksølv, tin,<br />
ammoniumklorid og svovl sammen ved tilføjelse<br />
af varme. Resultatet var et guldagtigt<br />
krystalpulver, som kunne bruges til at imitere<br />
guldflager som f.eks. i brillantlak. I modsæt-<br />
DANSK ORDLISTE<br />
ning til guldbronze, som blev massefremstillet<br />
fra starten af 1800-tallet, blev aurum<br />
mosaicum aldrig til en erstatning for ægte<br />
bladguld, da dens fremstillingsproces var<br />
dyr, farlig og tilsyneladende ikke velkendt.<br />
aventurin<br />
1700-tals teknik til efterligning af den japanske<br />
lakteknik nashiji, som er en kompliceret<br />
lakeringsteknik med pulveriseret guld. Eftersom<br />
de europæiske håndværkere ikke beherskede<br />
de kinesiske og japanske lakteknikker,<br />
udviklede de alternative teknikker og materialer<br />
til efterligning.<br />
baldyring/baldyrede <strong>ramme</strong>r<br />
Rammer lavet af eller beklædt med brodering.<br />
bejdse<br />
Toningsfarve til træ, som regel vand- eller<br />
spritbaseret.<br />
beslagværk<br />
Ornament, som forestiller bånd af udklippet<br />
og ofte snoet læder.<br />
bladguld<br />
Guld og legeringer af guld, som bliver valset<br />
og banket til ekstremt tynde blade (typisk 10<br />
til 30 mikrometer i tykkelsen). Guld legeres<br />
med kobber, tin, zink, sølv, platin og palladium<br />
for at ændre bladguldets farve.<br />
bladværk<br />
Afbildning af planter og blade som dekorativt<br />
motiv.<br />
bobinet-<strong>ramme</strong><br />
Rammetype, hvor den grunderede profil er<br />
påklæbet tyl eller et lignende åben-masket<br />
tekstil inden forgyldningen. Udbredt i senempiren<br />
i 1800-tallet, bl.a. fra P.C. Damborg.<br />
Bodendick-<strong>ramme</strong><br />
Profil<strong>ramme</strong>, optræder i forskellige varianter<br />
f.eks. glat liste efterfulgt af frise med tenmønster.<br />
Hulkel med rødlig mat olieforgyldning.<br />
Glat liste med blank vandforgyldning. I<br />
<strong>ramme</strong>n varierer guldet fra grønlig til rødlig<br />
til lys gul farve. Rammen har fået sit navn fra<br />
Johan Christian Bodendick (1735-1818), der<br />
var ivrig kunstsamler og livlæge hos Frederik
VI. Han lod denne <strong>ramme</strong> udforme til malerierne<br />
i hans private samling, som han i 1810<br />
skænkede Frederik VI.<br />
bolus<br />
En blanding af ler og animalsk lim, som sammen<br />
med kridtgrunden (gesso) danner grundlag<br />
for bladguldet i polerforgyldning. Bolus<br />
kan fra naturens hånd have forskellige farver,<br />
afhængigt af dets mineralske sammensætning.<br />
Røde boluser var mest udbredt igennem<br />
middelalderen og renaissancen, mens brune,<br />
gule, sorte og blålige boluser anvendtes siden<br />
1600-tallet, dog uden at udkonkurrere den<br />
røde bolus.<br />
bort<br />
Afmarkering af en grænse, ofte i form af et<br />
repetitivt mønster.<br />
brillantlak<br />
Se aventurin.<br />
bruskbarok, bruskværk<br />
Stilart med forvredne og opløste organiske former<br />
af ørebrusk, masker, havdyr og lignende.<br />
Udsprang af senrenæssancen i Italien, og var<br />
udbredt, bl.a. til altertavler i Danmark i 1600tallet.<br />
I Holland betegnet som kwabwerk.<br />
cabochon<br />
Ornamentalt motiv, som ligner en glat, konveks,<br />
oval ædelsten - som regel sat i en rund<br />
indfatning.<br />
Canaletto-<strong>ramme</strong><br />
Rammetype opstået i 1700-tallet i Venedig.<br />
ciselering<br />
Dekorativ prægning af den forgyldte kridtgrund<br />
med metalstempler.<br />
coquille<br />
Dekorativ afbildning af muslingeskaller eller<br />
sneglehuse.<br />
dekupørarbejde<br />
Indlæg i træ af ornamenter af forskelligt<br />
materiale såsom metal, ben horn, perlemor.<br />
ebenist<br />
En kunstsnedker, der arbejder i ibenholt.<br />
DANSK ORDLISTE<br />
emalje<br />
Sammensmeltning af pulveriseret glas på et<br />
underlag af metal.<br />
entablement<br />
På altertavler og ædikulære <strong>ramme</strong>r det<br />
bjælkelag, som hviler oven på søjlerne og<br />
understøtter pedimentet. Typisk bestående<br />
af arkitrav, frise og kransegesims.<br />
epitafium<br />
Mindetale. Optræder i protestantisk kirkekunst<br />
i 1500- og 1600-tallet, oftest prydet<br />
med rigt udskårne og dekorerede <strong>ramme</strong>r i<br />
bl.a. bruskbarok.<br />
fals<br />
Den fordybning i <strong>ramme</strong>n, hvori billedet<br />
lægges ved monteringen.<br />
fasces<br />
En gruppe stafferinger bundet sammen med<br />
krydsende bånd. Romersk symbol for magt<br />
og autoritet. Meget brugt som <strong>ramme</strong>ornament<br />
i empiren, især på officielle portrætter<br />
og billeder med militært indhold.<br />
filigran<br />
Et meget fint grafisk mønster inspireret<br />
af minituøst guldsmedearbejde i guld- og<br />
sølvtråd.<br />
finer eller finering<br />
Beklædning af mindre fint træ (f.eks. fyrretræ)<br />
med tynde plader af en finere træsort<br />
(f.eks. mahogni eller ibenholt).<br />
flammeliste<br />
En bølgeformet <strong>ramme</strong>profil, hvor profileringen<br />
forskyder sig både fra side til side og op<br />
og ned.<br />
folie<br />
Metal, som bliver valset eller banket til en<br />
tykkelse, som er tyndere end plademetal,<br />
men tykkere en blademetal.<br />
forgylderkniv<br />
En kniv med en særligt formet klinge, som<br />
bruges til at dele guldbladet på forgylderpuden.
forgylderpude<br />
En rektangulær plade, som er let polstret og<br />
beklædt med ruskind. Guldbladet anbringes<br />
på forgylderpuden, før det kan transporteres<br />
videre til det objekt, der skal forgyldes ved<br />
hjælp af en anskyder.<br />
forgyldersprit<br />
Kaldes også anskydningsvæske (se dette).<br />
forgyldning<br />
At beklæde genstande med bladguld.<br />
forlimning<br />
Et lag af (oftest) animalsk lim, der påføres<br />
træet forud for grundering. Forlimning styrker<br />
bindingen mellem lagene ved at gøre<br />
underlaget mindre porøst og dermed mindre<br />
tilbøjeligt til at suge bindemidlet ud af de<br />
efterfølgende lag gesso.<br />
forsiring<br />
Ornament, dekoration. Kan formelt betegnes<br />
som enten grafisk eller skulpturelt: udførelsesmæssigt<br />
i <strong>ramme</strong>-øjemed som skåret,<br />
støbt eller tegnet/malet.<br />
fronton<br />
Ornamentalt topstykke, som hviler på korpus<strong>ramme</strong>ns<br />
øverste kant, og som fra barokken<br />
erstatter det korresponderende ædikulære<br />
pediment ved brug af mere litterære<br />
og dekorative elementer.<br />
frontispice<br />
Se pediment.<br />
gesso<br />
En blanding af animalsk lim og kridt, som<br />
danner det primære fundament for næsten<br />
al forgyldning på træ.<br />
grund eller grundering<br />
Grund refererer til alle de lag, som dannes<br />
mellem træet og bladguldet, herunder forlimning,<br />
gesso, og bolus. Grundering refererer<br />
til påførelse og bearbejdning af disse lag<br />
forud for forgyldningen.<br />
gueridon<br />
En type lille, fritstående bord, som regel rundt,<br />
opfundet i Frankrig i midten af 1600-tallet.<br />
DANSK ORDLISTE<br />
guilloche<br />
Et klassisk løbende mønster, hvor to flade<br />
bånd slynger sig regelmæssigt rundt om hinanden<br />
og danner cirkler.<br />
guillochering<br />
Dekorativt mønster af lige, parallelle streger<br />
skåret direkte i kridtgrunden, ofte på tværs<br />
af hinanden for at danne en riflet tekstur af<br />
små parallelog<strong>ramme</strong>r eller pyramider, hvor<br />
det også kaldes roulettering.<br />
guldbronze<br />
Blanding af pulveriseret messing og bronze<br />
tilsat lim eller shellak eller børstet direkte på<br />
guldgrunden. Massefremstillingsprocesssen<br />
blev først opfundet i starten af 1800-tallet,<br />
hvorefter guldbronze hurtigt blev udbredt<br />
som en billig erstatning for bladguld.<br />
guldgrund<br />
Langsomt tørrende fernis, som hæfter<br />
bladguldet til grunderingen ved olieforgyldningsprocessen.<br />
En guldgrund består traditionelt<br />
af en fortykket olie og et tørremiddel.<br />
Der findes f.eks. 24 timers guldgrund,<br />
12 timers guldgrund og 3 timers guldgrund,<br />
alt efter hvor længe olien forbliver “åben”,<br />
eller klæbrig og derved modtagelig for<br />
bladguldet.<br />
heraldik<br />
Brug af våbenmærker, slægtsmærker og<br />
våbenskjold som dekorativt motif.<br />
hjørnesamling<br />
Der, hvor <strong>ramme</strong>ns fire lister er blivet tilskåret<br />
og sammensat i hjørnene. Hjørnesamlingsmetoder<br />
har varieret meget gennem tiden,<br />
og der er håndværksmæssigt langt fra vore<br />
dages velkendte og hurtige “smig og søm”samling<br />
til tidligere tiders mere komplicerede<br />
samlingsmetoder såsom: skuldersamling,<br />
svalehalesamling, tapsamling, tap- og slidssamling,<br />
fjeder- og notsamling, sommerfuglesamling<br />
og sløjfesamlinger. En analyse af<br />
hjørnesamlingerne er ofte en vigtig nøgle til<br />
datering af gamle <strong>ramme</strong>r.<br />
hulkel, hulkehl<br />
Profilelement bestående af en konkav kvarttil<br />
halvcirkel.
hængestykke<br />
En guirlande af blade, blomster, frugt, stof<br />
eller pelsværk, som er fæstnet i hver ende<br />
og hænger i midten.<br />
hønsetrit<br />
Uregelmæssigt kradset mønster på flade<br />
områder på danske Louis 16.-<strong>ramme</strong>r.<br />
Lignende mønstre ses også ofte på sydeuropæiske<br />
senbarok- og <strong>rokoko</strong><strong>ramme</strong>r.<br />
intarsia<br />
Indlagt arbejde med forskelligt farver og<br />
typer af materiale – f.eks. forskellig træsorter,<br />
forskelligt farvet parlemor eller metal.<br />
Det er kendetegnende for intarsia, at de<br />
forskellige farver og overfladekarakterer i<br />
materialet skaber motivet.<br />
kannelering<br />
Mønster af smalle hulkelsnit langs profilen.<br />
På tværs af profilen kaldes mønstret også<br />
pibesnit.<br />
karnisprofil<br />
S-formet profil.<br />
kartouche<br />
Fremtrædende dekorations-element f.eks. i<br />
form af en tavle eller et skjold, omgivet af<br />
slyngede ornamenter, anbragt centreret foroven<br />
og/eller forneden på en <strong>ramme</strong>, ofte<br />
forsynet med våbenskjolde, inskriptioner m.v.<br />
Opfundet i renæssancen og udbredt anvendt<br />
på officielle og portræt<strong>ramme</strong>r siden hen.<br />
komposit<br />
Materiale almindeligvis bestående af kridt,<br />
lim, olie og harpiks, siden 1700-tallet<br />
anvendt til fremstilling af <strong>ramme</strong>ornamenter.<br />
Brug af komposit vandt stor anvendelse<br />
over billedskæring fra starten af 1800, dels<br />
på grund af maskinproduktion. Langt de<br />
fleste “gips<strong>ramme</strong>r” er i virkeligheden lavet<br />
af komposit.<br />
konsol<br />
Bærende arkitektonisk element i form af<br />
snirkelværk, bladværk eller figurer. Brugt<br />
fra den tidlige barok til at erstatte søjler og<br />
pilastre på f.eks. Sansovino-<strong>ramme</strong>r.<br />
DANSK ORDLISTE<br />
konkav<br />
Buer indad<br />
konveks<br />
Buer udad<br />
kwablijst, kwabwerk<br />
Se bruskbarok<br />
lasur<br />
Et farvet gennemskinneligt lag, som kan bestå<br />
af en fernis eller et farvelag, som anbringes<br />
oven på en (opak) bund, så denne ses gennem<br />
lasuren.<br />
Lely-<strong>ramme</strong><br />
Engelsk Louis 18.-inspireret <strong>ramme</strong> som får<br />
sit navn fra maleren Sir Peter Lely (1618-1680),<br />
hvis portrætter ofte bærer denne type <strong>ramme</strong>.<br />
Kendes ved en lav torusprofil med akantus-,<br />
lotus- og blomsterornament udført i lavt<br />
relief på lyskanten og i hjørnene.<br />
liste<strong>ramme</strong><br />
I modsætning til den flade plade<strong>ramme</strong> en<br />
<strong>ramme</strong> med profileret, (i tværsnit fra inderste<br />
kant og udad) stigende eller faldende,<br />
plastisk forside. Er formen stigende, kaldes<br />
den konveks, og hvis faldende, benævnes<br />
den konkav.<br />
luminolegno, lumegiata in oro<br />
italiensk; betyder ”at lysne træet - med<br />
guld”. Partiel forgyldning af <strong>ramme</strong>r, bl.a.<br />
brugt ved Sansovino-<strong>ramme</strong>r.<br />
Lutma-<strong>ramme</strong><br />
Aurikulær <strong>ramme</strong>type, som får sit navn<br />
af den nederlandske sølvsmed Jan Lutma<br />
(ca. 1584-1669).<br />
lyskant<br />
En <strong>ramme</strong>profils indre kant, som grænser til<br />
billedfladen.<br />
løber<br />
Et værktøj, som bruges sammen med en rivesten<br />
til at findele/knuse pigmentkorn eller<br />
f.eks. kridt til grundering. Materialet,som<br />
skal findeles (’rives’ i fagsprog), anbringes på<br />
rivestenen. Der tilsættes (oftest) vand, og i<br />
denne masse arbejdes der så med løberen,
indtil materialet er tilstrækkeligt findelt.<br />
Arbejdet ved løber og rivesten har inden den<br />
industrielle fremstilling af malerens materialer<br />
været en af de mest tidkrævende processer<br />
i maler og forgylderhåndværket. Det blev<br />
varetaget af lærlinge i løbet af deres oftest<br />
mangeårige læretid (Cennini Cennini (1300-<br />
1400-tallet) var f.eks. i lære i 12 år).<br />
Maratta-<strong>ramme</strong><br />
Se Salvator Rosa-<strong>ramme</strong><br />
marketeri<br />
En type finerarbejde, hvor små stykker tynde<br />
træ bliver limet sammen på en bund for at<br />
danne dekorative mønstre eller billeder. I modsætning<br />
til intarsia og dekupørarbejde bliver<br />
træstykkerne ikke nedfældet eller indlagt, men<br />
udelukkende limet oven på en bund af en som<br />
regel mindre fin træsort (som f.eks. fyr eller<br />
lind). Ud over træfiner bruges der også finer<br />
af skildepaddeskjold, elfenben, eller metal.<br />
marmorering<br />
Dekorativ maleteknik til efterligning af<br />
marmor.<br />
masværk<br />
Dekorativ efterligning af det sindrige mønster<br />
af ribber og sprosser i gotiske vinduer.<br />
mellemlæg<br />
Refererer her til et materiale som lægges<br />
imellem guldbladene i guldslagningsprocessen.<br />
Mellemlæg lavet af membraner af<br />
okse- eller kalvetarm var fra 1600-tallet en<br />
vigtig opfindelse, som muliggjorde meget<br />
tynde guldblade.<br />
mordant<br />
Oprindelig en betegnelse for et klistrende<br />
bindemiddel, som bliver brugt til at fæstne<br />
bladguldet til grunden. Den oliebaserede<br />
guldgrund er den bedst kendte form for<br />
mordant, men andre former har også været<br />
anvendt, heriblandt mordanter baseret på<br />
øl, vin, æggehvider og lak. Senere brugt som<br />
en betegnelse for et dekorativt skema bestående<br />
skiftevis af malede og (mordant-) forgyldte<br />
områder. Se også luminolegno og<br />
staffering, som dog begge kan være udført<br />
i mordant- eller vandforgyldning.<br />
DANSK ORDLISTE<br />
moresk<br />
Dekorativt ornament med elementer efter<br />
nærøstlige forbilleder, f.eks. Arabesker.<br />
nashiji<br />
Eftertragtet form for japansk lakarbejde,<br />
hvor flager af guld og sølv danner mønstre<br />
eller billeder i lakken.<br />
olieforgyldning<br />
Forgyldning ved brug af guldgrund, hvor<br />
bladguldet lægges oven på den halvhærdede<br />
og klistrende oliebaserede guldgrund.<br />
Når guldgrunden er næsten tør, presses<br />
guldet på plads, og overskydende blade<br />
børstes væk. Bruges tit til forgyldning med<br />
slagmetal.<br />
ovolo<br />
Konveks, kvartcirkelformet profil<br />
palmette<br />
Stiliseret palmeblad, anvendt siden oldtiden,<br />
især også i empire-stilen i 1800-tallet<br />
passepartout<br />
Omslag af papir eller karton, som regel med<br />
udskåret rude, som bruges til at beskytte<br />
grafiske værker mod håndtering og, ved<br />
montering i <strong>ramme</strong>r, mod kontakt med glas.<br />
pastiglia<br />
En dekorationsteknik udviklet i italiensk<br />
maleri i tidlig middelalder. Pastiglia betegner<br />
en reliefteknik udført med grunderingsmasse<br />
oven på den færdigbehandlede grundering.<br />
Pastiglia er (næsten) altid forgyldt efterfølgende.<br />
patinering<br />
Efterbehandling af en forgylding, som regel<br />
med lasur, for at ændre farvetonen eller efterligne<br />
alder.<br />
pediment<br />
Frontispice. Gavllignende topstykke, som<br />
hviler oven på entablementet på en tabernakel<strong>ramme</strong>.<br />
perlestaf<br />
Ornament bestående skiftevis af perler og<br />
stave.
pibesnit<br />
Række af parallelle hulkel-formede snit, som<br />
er vinkelret på <strong>ramme</strong>profilen. Kendes især<br />
på italienske 1500-tals og empire-tidens <strong>ramme</strong>r.<br />
pinakel<br />
Spidssøjle; anvendt som dekorationselement<br />
i senmiddelalderlige altertavler<br />
plat<br />
Et lige og horisontalt profilelement.<br />
polerforgyldning<br />
Vandforgyldning, som bliver poleret med<br />
polersten.<br />
polersten<br />
Et specialværktøj i poler- eller vandforgyldning:<br />
Polerstenens materiale kan være hæmatit,<br />
agat eller andre stenarter med en passende<br />
hårdhed. Det kan også være en tand, som<br />
det er nævnt bl.a. hos Cennino Cennini (tidlige<br />
15. årh.). Polerstenen kan være tildannet<br />
i forskelige former, der passer til enten glatte<br />
flader eller til <strong>ramme</strong>profiler, og den er<br />
fæstnet i et træskaft. <strong>Med</strong> polerstenen (som<br />
ofte i nutidig tale kaldes en agat, fordi den<br />
stenart er den almindeligste i nutidens polersten),<br />
poleres forgyldningen. I poleringen<br />
kan der opnås en perfekt spejlvirkning, når<br />
lyset reflekteres i den polerede flade.<br />
poliment<br />
Se bolus<br />
predella<br />
En altertavles fodstykke<br />
punsering, punse<br />
En præge- eller stempelteknik, som i forbindelse<br />
med maleri udføres på polerforgyldning<br />
ved hjælp af punser. En punse er et værktøj<br />
(som regel af metal), hvis spids er udformet,<br />
så den afsætter et mønster i det materiale,<br />
hvori den presses ned. (I andre håndværk<br />
forekommer punseringsteknikker også,<br />
eksempelvis i bogbinderhåndværket, hvor<br />
punser bruges til at præge mønster i læder).<br />
DANSK ORDLISTE<br />
renversé <strong>ramme</strong><br />
En <strong>ramme</strong>, hvor profilen er højere ved lyskanten<br />
end ved yderkanten.<br />
répareur, réparure<br />
Den håndværker, som udfører skæringer<br />
i (kridt)grundering umiddelbart inden forgyldningen.<br />
Réparure-kunsten nåede sit<br />
højdepunkt ved Louis 14. og 15.s hof, hvor<br />
répareur’en var den højst estimerede og bedst<br />
betalte håndværker blandt billedskærere,<br />
forgyldere, møblesnedkere og ebenister.<br />
rivesten<br />
Se løber.<br />
rocaille<br />
Dekorativt motif baseret på muslingeskaller<br />
eller konkylier. Mest kendt fra <strong>rokoko</strong>tiden.<br />
roset<br />
Ornament udformet som en rund blomst,<br />
som regel i lavt relief og tit brugt som hjørneornament.<br />
rundskivefrise<br />
Ornamentalt motiv bestående af en række<br />
runde plader, som kan være prydet med andre<br />
motiver såsom heraldik.<br />
sablage<br />
Dekorativ forgylderteknik, hvor sand bliver<br />
blandet i gessogrunden inden forgyldningen<br />
for at danne tekstur. Typisk brugt på de flade<br />
“grøfter” i <strong>rokoko</strong><strong>ramme</strong>r.<br />
Salvator Rosa-<strong>ramme</strong><br />
Også kaldet ”Maratta-<strong>ramme</strong>”, opkaldt efter<br />
to italienske barokmalere. Meget anvendt i<br />
mange varianter, især i Rom, fra slutningen<br />
af 1600-tallet og senere.<br />
Sansovino-<strong>ramme</strong><br />
Opstået i senrenæssancen i Venezia i<br />
1500-tallet, opkaldt efter arkitekten Jacopo<br />
Sansovino (1486-1570).
sgraffito<br />
Teknik, hvor mønstre skrabes i et farvelag,<br />
der er lagt oven på (oftest) en polerforgyldning,<br />
således at denne blotlægges. Teknikken<br />
har italiensk oprindelse, men har været ret<br />
udbredt også i resten af Europa især i 14- og<br />
1500-tallet<br />
shellak<br />
Harpiksagtig naturpolymer afgivet af skjoldlusen,<br />
Kerria lacca, på træer i Assam og<br />
Thailand. Bruges bl.a. til fremstilling af<br />
politur, som bruges f.eks til lakering og<br />
polering of træ.<br />
slagmetal<br />
Tynde blade af bronze eller messing, siden<br />
tidligt i 1800-tallet brugt som erstatning for<br />
ægte bladguld.<br />
slemning<br />
Udvandning/gennemvædning af pulveriseret<br />
kalksten eller gips for at udvinde kridt<br />
og/eller for at findele disse efter partikelstørrelse.<br />
Betegner også en vådslibningsproces,<br />
hvor overfladen af den nybelagte<br />
gessogrund tilglattes .<br />
smig<br />
En 45 graders vinkel som f.eks. ved hjørnerne<br />
af en <strong>ramme</strong>.<br />
spidsbueslag<br />
Efterligning af en hvælvning med spids top,<br />
også kaldet himmelhvælvning, fra klassisk og<br />
gotisk arkitektur.<br />
spiralsnoning<br />
Dekorativt ornament forestillende et bånd<br />
snoet til en spiralformet staf.<br />
springliste<br />
En bølgeformet <strong>ramme</strong>profil, hvor profileringen<br />
forskyder sig op og ned (se også<br />
flammeliste).<br />
staffering<br />
Udsmykning af polykrom skulptur eller<br />
de dekorative dele af en altertavle med<br />
grundering, farver og forgyldning.<br />
DANSK ORDLISTE<br />
sålbænk<br />
Skråt fremspring på udvendigt murværk<br />
under et vindue. Efterligninger af sålbænk<br />
ved <strong>ramme</strong>ns bundkant er ofte brugt på<br />
nordeuropæiske og især flamske senrenæssance<strong>ramme</strong>r.<br />
tabernakel<br />
alterform med baldakin, sammensat af<br />
arkitektoniske elementer. Udsprunget af<br />
middelalderens liturgiske opbevaringsskrin.<br />
tenfrise<br />
Ornamentalt mønster af snirklede, spirende<br />
planteskud.<br />
tondo<br />
Cirkulær <strong>ramme</strong> omkring madonnabillede,<br />
rigt dekoreret med blomster og frugter,<br />
udviklet i Firenze af en art ”barselbakke”<br />
(desco da parto). Kendes både som forgyldt<br />
<strong>ramme</strong>, eller udført i majolika af medlemmer<br />
af familien della Robbia. I almindelighed<br />
også en betegnelse for en <strong>ramme</strong> eller<br />
et maleri af rundt format.<br />
topstykke<br />
Fronton eller entablement, se disse.<br />
trofæ<strong>ramme</strong><br />
Betegnelse for en <strong>ramme</strong> prydet med ornament,<br />
som er relateret til billedets motiv.<br />
Som regel er der tale om portræt<strong>ramme</strong>r<br />
udsmykket med den portrætteredes våbenskjold,<br />
heraldik eller lign., men der kan også<br />
nævnes kampscener prydet med militære<br />
motiver. Ordener som frimurerne har også<br />
haft en rig tradition af symbolsk prydede<br />
trofæ<strong>ramme</strong>r.<br />
trompe l’oeil<br />
Illusionistisk maleteknik, som leder beskueren<br />
til at tro, at forestillingen er virkelighed.<br />
Betyder “at narre øjet” på fransk.<br />
tylle<br />
Sprøjte, som kan bruges til at tegne mønstre<br />
med flydende gesso ved pastiglia-teknikken.
vandforgyldning<br />
Den mest tidskrævende form for forgyldningsproces,<br />
som er blevet anvendt på trægenstande,<br />
herunder <strong>ramme</strong>r, siden middelalderen.<br />
Træet forlimes og grunderes med<br />
adskellige lag gesso og bolus, med slibning<br />
imellem lagene. Herefter fugtes boluslaget<br />
med anskydervæske inden pålægning af guldbladene.<br />
I modsætning til andre processer<br />
kan vandforgyldningen poleres til en meget<br />
høj glans med polerstene.<br />
volut<br />
Snirklet, rullet dekorationselement, som<br />
minder om en skriftrulle, og som er blevet<br />
anvendt siden antikken som et dekorativt<br />
vægtbærende arkitektonisk element.<br />
ædikulær-<strong>ramme</strong><br />
Aedicula betyder på latin et lille tempel.<br />
Rammetype med stram arkitektonisk opbygning<br />
med søjler, halvsøjler eller pilastre, der<br />
understøtter an arkitrav (vandret tværbjælke)<br />
og et trekants-, cirkelformet eller brudt<br />
entablement eller fronton. Formen, som blev<br />
brugt allerede i middelalderen, var fremherskende<br />
til altertavler i Italien i 1400- og<br />
1500-tallet.<br />
æggestav<br />
(Kymation) Meget anvendt ornamentfrise,<br />
kendt helt fra oldtiden, bestående af rækker<br />
af konvekse næb- og ægformer, regelmæssigt<br />
adskilt af pilespidser eller blade.<br />
ådring<br />
Dekorativ maleteknik til efterligning af træ.<br />
DANSK ORDLISTE
Change language