Læs artikel fra MiljøDanmark 2/2007 - Kong Kuglepen

kongkuglepen.dk

Læs artikel fra MiljøDanmark 2/2007 - Kong Kuglepen

y Miljø y Danmark y 0 .07

M AG A S I N O M N AT U R O G M I L J ø

Mennesket

opvarmer

kloden

Læs side 4

10: Afrikanere vasker sig

hvide i kviksølv

22: Da Store Taler forsvandt

28: Naturens datter blev

præsident


F O T O: S C A N P I X

y MØNS KLINT y AF ULF JOEL JENSEN y

Naturen er overalt i evig forandring. Men få steder i Danmark er det så markant som på Møns

Klint, hvor årlige skred, små som store, konstant ændrer profilen på en af landets helt store

naturoplevelser. Tag med ud på en sejltur rundt om Møns Klint, som i år har mistet en

spektakulær kridtformation – men fået en helt ny halvø, som strækker sig langt ud i østersøen.

M I L J ø D A N M A R K N R . A P R I L 0 0 7


Da Store Taler

forsvandt

M I L J ø D A N M A R K N R . A P R I L 0 0 7


y MØNS KLINT y AF ULF JOEL JENSEN y

Havet er mælkehvidt.

Det ligger nærmest totalt blik som et

tåget spejl foran os, mens vi lister os ud

af Klintholm Havn. Disen lukker sig om

os og lader de let krogede bundgarnspæle

ene om at tegne sorte, kontrastfyldte

streger mod horisonten. Støjen

fra motoren får en flok edderfugle på

vingerne – de trækker bort fra os, får

luft under sig og slår så et sving tilbage

mod båden som trækkende perler, inden

de går i et med disen.

Vi er på MS Discovery. En gammel

trækutter fra 1963 – vistnok bygget af

en mand med skotske aner og med en

fortid som norsk lodsbåd, men ellers

så lokal som vores turleder, skovfoged

H. C. Gravesen fra Skov­ og Naturstyrelsen,

som er både født og opvokset på

Møn. Det er midt på formiddagen på en

af de allerførste dage, hvor foråret for

alvor kan mærkes.

4,6 hektar fastland

Vi er på vej mod Store Taler på den

nordlige del af Møns Klint. Eller rettere:

Vi er ikke på vej mod Store Taler,

for Store Taler findes ikke mere. Natten

mellem den 26. og 27. januar 2007 styrtede

dette, et af de mest spektakulære

M I L J ø D A N M A R K N R . A P R I L 0 0 7

klintepartier på Møn, nemlig i havet

og skabte en 4,6 hektar stor halvø, der

strækker sig ud i Østersøen.

– Det er det største skred i de sidste

50 år på Møns Klint. To dage efter

skredet foretog jeg en opmåling – og da

rakte det 292 meter ud i havet og var

omkring 200 meter bredt. Det svarer til,

at der er skredet næsten en kvart million

kubikmeter kridt i havet – eller

omkring 500.000 tons. Og det er bare

den del af skredet, der nu ligger over

havets overflade, forklarer H. C. Gravesen

i en pause fra turbådens egentlige

guide, Ole Bang, som er et sandt vildnis

af en mand med skæg og waders, huller

i sweateren, kikkert om halsen, lune og

viden og en brændende kærlighed til

naturen.

Og på vej ud mod selve klinten kan

Ole blandt andet fortælle os om skarvens

nære slægtskab med pelikanen,

om havlitterne, som netop nu skifter

fjerdragt, og om vandrefalkens genkomst

som dansk ynglefugl. Båden er

fyldt med nysgerrige, lokale såvel som

turister, som vil ud og se på det store

skred – og havvejen er lige nu den eneste

vej.

For siden det enorme skred i slut­

ningen af januar skete der nemlig flere,

mindre skred – helt normale for årstiden

– frem til den 2. marts, hvor et

parti lige ved Freuchens Pynt styrtede i

havet og skabte endnu en ny halvø ved

Møns Klint. Denne gang omkring 150

meter ud i havet. Og den overhængende

skredfare har gjort, at adgang til hele

stranden langs Møns Klint nu midlertidigt

er forbudt.

– Skov­ og Naturstyrelsen, der administrerer

klinten, vurderer i samarbejde

med Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GEUS) løbende

situationen. Og vi åbner igen stranden

for besøgende, når der har været nogle

uger med normale mængder nedbør. Så

er kridtet tørret ud, og så falder risikoen

for yderligere skred. Forhåbentlig er vi

klar til at åbne for adgang igen omkring

maj, siger H. C. Gravesen.

Smukt – og respektindgydende

Imens fortæller Ole Bang videre om den

smukke og evigt forandrende natur omkring

os. Og smukt – det er her. Men det

er en skønhed, der afkræver en vis respekt.

Hvis ikke tanken om en halv million

ton kridt i frit fald mod havet 100

meter nede kan få det til at gibbe i én, så

F O T O: S C A N P I X


Oplev Danmarks fødsel

Den 29. maj 2007 indvier Dronning Margrethe og Prins Henrik et nyt

besøgscenter på Møns Klint. GeoCenter Møns Klint etableres midt

i naturen på Store Klint, som er ankomststedet for de mange turister,

der hvert år besøger klinten.

Geocentrets hjemmeside lokker med muligheden for at opleve

Danmarks fødsel, når centret åbner for offentligheden; der bliver

oplevelsesbaserede udstillinger om den 70 millioner år gamle geologi,

om livet i kridthavet og i istiden.

Der bliver også mulighed for at deltage i forskellige ture med

centrets naturvejledere, der er undervisningstilbud til skoleklasser

osv. Læs meget mere om GeoCenter Møns Klint på centrets hjemmeside

www.moensklint.dk

kan Ole supplere med historien om en

hel by på sydkysten, der i en stormflod

for flere hundrede år siden blev fuldstændig

udslettet fra landkortet. I en sådan

grad, faktisk, at man i dag ikke helt

præcis ved, hvor den lå.

Og pludselig – så er vi der. Klinten

rejser sig lodret op af vandet. Mere end

100 meter høj træder den majestætisk

ud af formiddagsdisen og lyser med sin

egen glød helt ud til os på båden. Kameraerne

snurrer og klikker, mens både H.

C. og Ole for en stund lader naturen tale

for sig selv.

Båden glider gennem vandet langs

de smukke hvide skrænter. Da vi når

martsskredet ved Freuchens Pynt,

rasler endnu et par trillebørsstore læs

grus og kridt ned mod stranden som en

påmindelse om, at området langt fra er

sikkert endnu.

Eventyrlige tænder og dramatiske

kamme

Og så når vi vores egentlige destination:

Store Taler. Eller manglen på samme.

En ny kridtklint på 7­8 meters højde rejser

sig ude i vandet foran selve klinten.

– Halvøen har allerede forandret sig

meget, fortæller H. C. Gravesen. Den

F O T O: J A N E G R ø N I N G / FA L S T E R S TAT S S KO V D I S T R I K T

rakte måske 100 meter længere ud i

havet i dagene lige efter skredet: Det

er havet og østenvinden, der hele tiden

forandrer profilen og omfanget af det aflejrede

materiale.

Oven på og neden under den nye

halvø, halvt begravede og slået til pindebrænde,

ligger mere end 100 træer.

Hulter til bulter. Træerne er store;

mange meter høje, og flere af dem har

Skov­ og Naturstyrelsens afmærkning

af vandrestier påmalet som en ekstra

understregning af, at dette forunderlige

og smukke naturfænomen også er et,

der bør tages meget alvorligt af de besøgende.

Der er store kræfter på spil.

Skipperen vender båden, og vi sætter

kursen ind mod havnen igen. I samme

adstadige tempo som før – og havde

man troet, at nu havde man en gang for

alle oplevet Møns Klint fra havsiden,

så tog man fejl. For solens position på

himlen giver nye skyggevirkninger, vores

nye perspektiv, fordi vi nu kommer

den anden vej fra, giver en helt anden

oplevelse af kridtformationerne og lader

nye, dramatiske kamme og spidser

træde frem. Eventyrlige tænder, fulde

af mystik, tårner sig pludselig op mod

den isblå himmel på steder, hvor der før

Natten mellem den 26. og den 27. januar

styrtede et af de mest spektakulære

klintepartier på Møn i havet og dannede

en halvø, der strækker sig næsten 300

meter ud i Østersøen.

bare var imponerende hvide skrænter.

Med en stille dunken fra motoren når

vi i havn igen. Skipperen lægger til,

vi går i land – men inden vi helt tager

afsked, åbner H. C. Gravesen for sin

taske for at vise, hvad Møns Klint også

er berømt for: Frem drager han et lille

udvalg af fossiler – der er kiselsvampe,

søpindsvin, østers, kugleflint og vættelys.

Glimt af liv, som har udspillet sig

for omkring 70 ufattelige millioner år

siden.

Og en understregning af, at vi er midt

i naturen – og vi er ikke meget mere

end en lillebitte parentes. En indskudt

bisætning i et enormt spil af kræfter,

der lader kridt styrte i havet og blotter

sedimenter og fossiler, der har været

indkapslet i klinten siden dinosaurerne

herskede.

Det er jo nok en lille sejltur værd…

M I L J ø D A N M A R K N R . A P R I L 0 0 7

More magazines by this user
Similar magazines