TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

landboforening.dk

TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

Planteavlsforsøg 2004

Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen.


Forsøgsleder

Kim Ellermann

Planteavlskonsulent

Erik Silkjær

Pedersen

Økologikonsulent

Henrik Østergaard

Nielsen

Planteavlsassistent

Jakob Arendt

Vækstvilkår og forsøg

Vækståret september 2003-august 2004 var for

Danmark som helhed lidt mildere end normalt.

Efterår og forår var lidt mere tørre end sædvanligt,

medens vinteren og sommeren var mere nedbørsrige,

og samlet faldt der lidt mere nedbør end normalt.

Fordampning og solindstråling var lidt højere

end normalt. I oversigt 1 ses foreløbige data for

vækstårets vejrforhold for hele Danmark i sammenligning

med normalværdier for perioden 1961-

90. Oversigten er udarbejdet på baggrund af data

fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Efteråret 2003 bød i september på en god, lang

såperiode, og der var flere meget varme dage med

temperaturer på helt op til 23-25 grader. Oktober

var koldere, og tidligt på måneden var der frostnætter,

der gav svidninger i forbindelse med

ukrudtssprøjtning i vintersæden. Sidst i oktober blev

det igen mildt, og det milde vejr fortsatte ind i

november.

På let jord var der flere tilfælde af angreb af gåsebillelarver

i vintersæd og frøgræsudlæg, hvorimod

der ikke var problemer med jordlopper i vinterrapsen.

Vinteren var mild og havde lidt mere nedbør end

normalt. Midt i december var der frost og glatte veje,

og lige før jul blev der ”snestorm” uden sne af betydning

– i forbindelse hermed blev det koldt, i Kolind

måltes 9 minusgrader. Januar havde mange frostdage,

senere på måneden med en del sne og ned

til 12 minusgrader. Februar var mild, og midt på

måneden lå temperaturen i godt en uge over frysepunktet

om dagen og under om natten.

Foråret 2004 var mildt og solrigt, og fordampningen

var i alle månederne marts-maj højere end nor-

2

malt. Da der på Djursland samtidig faldt mindre nedbør

end angivet i oversigt 1, som dækker hele landet,

blev der tidligt behov for vanding på de lettere

jordtyper, og vanding af vinterraps startede nogle

steder sidst i april. Først i maj var det bygevejr uden

de helt store nedbørsmængder og med store egnsvise

forskelle, medens der lige uden for foreningens

område faldt op til ca. 50 mm. Fra midt i maj var

det meget tørt i Grenaa-området, og brandpletterne

kom til syne i landskabet. Helt usædvanligt sås

der også bortsvedne pletter på de bedre jorder.

Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2003/2004

Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm)

gns. 03-04 normal 03-04 normal 03-04 normal

Efterår 9,2 8,8 152 228 601 499

Vinter 1,9 0,5 209 161 226 194

Forår 7,6 6,2 123 135 1.265 1.182

Sommer 15,5 15,2 256 188 1.589 1.619

Vækståret 8,6 7,7 740 712 3.681 3.494

Vintersæden var betydeligt længere fremme i udvikling

end normalt. En periode på omtrent to uger med

kraftigt blæsevejr midt i maj gjorde det næsten umuligt

at få udført sprøjteopgaverne, og flere majsmarker

blev skadet af sandflugt.

Der sås mange svidningsskader i korn, dels i vårsæd

efter ukrudtssprøjtning, dels i vintersæd efter

svampesprøjtning med bestemte tankblandinger.

Sommeren og høstperioden. I begyndelsen af juni

var det fortsat tørt, men fra midt på måneden og

i juli og august faldt der væsentligt mere nedbør end

normalt - igen med betydelige forskelle inden for

korte geografiske afstande. Omkring den 11. juli

faldt der egnsvis kraftige haglbyger.

Måneden var derudover kold og havde sammen med

august mindre sol end normalt.

I vinterhvede var der moderate til kraftige angreb

af meldug og Septoria, og melduggen indfandt sig

som sædvanlig først på lettere jord med gode

læforhold. Resultater af bladprøver udtaget i forsøg

bl.a. i Djursland Landboforening viste en betydelig

stigning i omfanget af resistens hos Septoria over


for strobiluriner. Bladplet og meldug var udbredte

i modtagelige vårbygsorter, medens der i vinterbyg

overvejende var svage angreb af svampesygdomme,

dog med undtagelse af flere marker med kraftige

meldugangreb. I havre, triticale og rug var

svampesygdomme ikke et alvorligt problem, i triticale

dog med undtagelse af voldsomme meldugangreb

i nogle Lamberto-marker. Læs mere om

sygdomsforekomsten i de forskellige arter og sorter

i forsøgsafsnittet.

Bladlus indfandt sig i starten af juli, hvor særlig

hvede, men også byg, havre og ærter blev angrebet.

Vinterbyghøsten startede i slutningen af juli, og

mange steder på vandede eller gode jorder var

udbytterne pæne. På de ringeste sandjorder blev

vinterbyghøsten derimod katastrofalt dårlig grundet

forsommertørken – der tales om udbytter ned til 25

hkg/ha.

Vinterraps har haft et særdeles godt år, og udbytter

på 4 - 5 tons/ha var ikke usædvanlige.

Fra ca. 10. august startede høsten af vinterhvede

og vårbyg, men fra midt i august blev høstarbejdet

generet af en nedbørsperiode, der - med nogle få

tørre dage indimellem - varede til først i september,

og som var årsag til et højt vandindhold i den høstede

vare. Krafige (torden)byger forårsagede lokalt

stærk lejesæd i havre og hvede. I mange marker

spirede kernerne i akset.

Vinterhvede gav på gode lerjorder flere steder flotte

udbytter (se forsøgsafsnittet), men på det østligste

Djursland manglede der typisk 10-15 % af

udbyttet. Vårbyg lå generelt lidt under normalen, men

udbyttet blev dog mange steder bedre, end det en

overgang så ud til med grønskud og genvækst

forårsaget af overgangen fra tørke til regn.

Maltbygkvaliteten var ofte tvivlsom; begyndende spiring

i kernerne angives som en hyppig årsag til manglende

kvalitet, i mindre omfang nævnes også dårlig

sortering og fusariumangreb.

Havre har igen i år givet pæne resultater, medens

ærter har skuffet.

Der blev under de vanskeligste høstbetingelser i

adskillige år udvist stor hjælpsomhed mellem kolleger

i lokalområderne, og al ledig mejetærskerkapacitet

blev sat ind for at få bjærget den sidste

avl. Først omkring den 10. september var (næsten)

alt korn høstet.

TEMA

På landsplan forudses en kornhøst på 9,3 mio. tons,

hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste

fem år (9,1 mio. tons). På Djursland forventes

en høst under middel.

Kornpriserne lå beklageligvis langt under niveauet

fra forrige høst, og mange steder har der desuden

skullet afholdes betydelige tørringsudgifter.

Grovfoder

Vækstsæsonens klima har haft forskellig betydning

for grovfoderafgrøderne. Græsmarkerne har nydt

godt af det forholdsvis fugtige vejr. I andre afgrøder

har det ustadige vejr medført ringere betingelser

for udførelsen af ukrudtssprøjtningen. Modsat

har der også været perioder, hvor sandfygning har

generet både roernes og majsens udvikling.

Vækstsæsonen for græs har været god. Hyppig og

tilstrækkeligt med nedbør har medført en stor og

stabil produktion af en god kvalitet. Første slæt græsensilage

blev høstet lidt senere end i 2003. Generelt

er der høstet 4-5 slæt, hvilket har givet et let fordøjeligt

foder. Ligeledes har marginaljordene givet

gode udbytter, og først sent på efteråret 2004

måtte afgræsningen ophøre på grund af nedbør.

Udbytterne i majsen har været meget varierende.

Fra 5-6.000 fe pr. ha på arealer med sandfygning,

eller jorderosion på grund af store nedbørsmængder,

og op til 10-11.000 fe. pr. ha. Fordøjeligheden

set fra koens vinkel er i år god, da der er et højt indhold

af fordøjelige cellevægge. Dog har stivelsesindholdet

været 4-5 % mindre, da kolbeudviklingen

har været ringere end i 2003. Høsttidspunktet

3

Jorderosion i

majsmark.

Foto: Djursland

Landboforening

(ESP)


har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet

20 % lavere i forhold til de seneste år.

Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne

mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været

ringere end i tidligere år.

Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få

roemarker, der har været, har til gengæld givet et

godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på 12-15.000

fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof.

Forsøgsarbejdet

Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres

efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i

Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver

er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland.

Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme

niveau som i 2003. Foreningen råder over et fastliggende

forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej

5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet

er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets

forsøg var anlagt på dette areal.

Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal

undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål.

Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan

f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at

der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige

konklusioner.

Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste

tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde

angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket

omkostninger til midler og udbringning.

Der er kommet gæster i forsøget.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

4

Som i tidligere år var der anlagt et areal med

demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg,

vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt

51 sorter.

Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg

og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet.

Et godt værktøj, som er med til at

danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle

svampesygdomme. På Djursland Landboforenings

hjemmeside har der i det sidste par år

været mulighed for at se de ugentlige resultater fra

registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter.

Derudover blev der registreret i

fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver

registreret i både behandlede og ubehandlede sorter,

hvorfor man kan følge svampesygdommenes

udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet

læses på foreningens hjemmeside.

Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved

at opstille fangbakker fire forskellige steder på

Djursland. Formålet med denne optælling er at

kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet

for bekæmpelse rettet mod larverne.

Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum

og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder

til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning

får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for

bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere

desto større risiko for beskadigelse af ærterne.

I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk

er de detaljerede, men også små og sværtlæselige

tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer

og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har

prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover

er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet

med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende

tekst.

Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en

bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres

for færre detaljer og delresultater, og ikke alle

data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form

af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse

oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning.


De mest sygdomsresistente sorter, Carola og

Chess, gav det højeste udbytte både med og

uden svampebekæmpelse.

Vinterbygforsøget er et dobbeltforsøg med og uden

svampebekæmpelse. Forsøget blev anlagt på JB 6.

Både fremspiringen og overvintringen var god i alle

sorter. Der blev i alle sorter konstateret svampesygdomme.

Det var især meldug, der var dominerende.

Forsøget blev svampebehandlet den 3. og

18. maj, hvilket reducerede svampeangrebet meget.

Carola og Chess var mindst angrebet af svampesygdomme

og gav også de højeste udbytter, både

med og uden svampebekæmpelse. Sorterne havde

mest tendens til lejesæd i den ikke-svampebehandlede

del af forsøget, da svampeangrebet var

med til at gøre strået porøst.

Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse

Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup,

8410 Rønde

Vinterbygsorter under efterårshimmel.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

I vinterbygsortsforsøget på vandet JB 4 blev det

højeste udbytte opnået i Carola efterfulgt af

Chess. Ludo gav det laveste udbytte.

Alle sorter overvintrede tilfredsstillende. Der er

gennemført en effektiv svampebekæmpelse, som

har holdt sygdomsangrebene på et lavt niveau;

dog var der i Ludo tydeligt mere meldug end i de

øvrige sorter. Carola havde det længste strå (101

cm), de øvrige var 10-15 cm kortere - der var ikke

lejesæd i nogen af sorterne. Kernekvaliteten udtrykt

som hektolitervægt var lavest i den flerradede

Carola, men også Chess var mere småkernet end

de øvrige sorter.

Der er i tre år i træk udført forsøg med vinterbygsorter

på denne lokalitet, og i alle årene har Carola

givet det højeste udbytte.

Forsøgstitel: Vinterbygsorter

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning

Udbytte hkg pr. ha

Udbytte hkg pr. ha

90

85

80

75

70

65

60

90

85

80

75

70

65

60

TEMA

Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse

11

8

28

uden med meldug

14

Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape

Vinterbygsorter

Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape

2

23

2

5

8

30

25

20

15

10

5

0

% dækning meldug ubehandlet


Udbytte hkg pr. ha

N-min, kg pr. ha

80

70

60

50

40

30

20

10

0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 39 og

0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 60

0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur st. 49

0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur st. 49

Såtider og udsædsmængder i vinterbyg

Sået 28/8 Sået 15/9 Sået 3/10

0,2 l Proline st. 49

0,4 Proline st. 49

0,2 l Proline + 0,25 l Amistar st. 49

0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 49

0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49

0,25 l Tilt Top st. 32 og 0,25 l Amistar +

0,25 kg Unix st. 49

Ubehandlet

6

udbytte N-min % ukrudt

Bladsvampe i vinterbyg

60 62 64 66 68 70 72 74

14

12

10

8

6

4

2

0

% dækning af ukrudt forår

Den optimale såtid i vinterbyg har været midt i september.

200 planter/kvm var tilstrækkeligt i dette

års forsøg.

Såning af vinterbyg sidst i august og først i oktober

har – uanset udsædsmængde - givet store udbyttetab

i forhold til såning midt i september. Der kan

ikke angives noget eksakt tal for den optimale

udsædsmængde - nettoudbyttet er omtrent ens fra

200 til 500 planter pr. kvm.

Overvintringen har været tilfredsstillende i alle situationer.

Det fremgår tydeligt, at jo tidligere der blev sået,

desto mere ukrudt er der spiret frem.

Det ses også, at de tidligt såede forsøgsled har optaget

betydeligt mere kvælstof, end hvor der er sået

til normal tid eller sent efterår.

Der var en tendens til mindst meldug, men mest

bygrust og skoldplet ved den tidlige såning.

Et tilsvarende forsøg blev gennemført i 2003 på

samme lokalitet, og resultaterne fra de to år falder

ganske godt i tråd.

Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i vinterbyg

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning

I afprøvning af en række løsninger

mod svampesygdomme i vinterbyg

(Ludo) har Proline 250 EC, et

endnu ikke markedsført produkt,

vist sig meget effektivt mod meldug

og skoldplet.

Ud over Proline indgik de kendte

midler Tilt Top, Amistar, Unix og

Folicur i forsøget. Det ubehandlede

led var meget stærkt angrebet af

meldug, herudover fandtes i mindre

omfang bladplet, bygrust og skoldplet.

Det fremgik klart, at de lave doser

(BI 0,25) af Amistar+Unix hhv.

Amistar+ Folicur i led 4 og 9 ikke har

været i stand til at bekæmpe melduggen

tilstrækkeligt. Derimod har

alle løsninger haft god effekt på de øvrige sygdomme.

Udbytteforskellene er ikke statistisk sikre.

Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterbyg - middelafprøvning

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning


Valentino var sorten med den bedste sygdomsresistens

og højeste udbytte, tæt efterfulgt af

Algalo, Talentro, Versus og California.

Årets forsøg med triticalesorter blev anlagt midt i

september på JB 6. Sorterne havde en pæn fremspiring

og overvintringen var god. Ved skridning

midt i maj måned var angrebet af meldug stort i sorterne

Tricolor, Versus, Lamberto og California. Det

store meldugangreb især i sorterne Tricolor og

Lamberto medførte ca. 15 % lavere udbytte ved høst

i forhold til de bedste sorter. I dette forsøg var der

kun svag tendens til Septoria. Forsøget blev svampesprøjtet

én gang som den omgivende mark med

0,35 l/ha Zenit.

Forsøgstitel: Triticalesorter

Forsøgsvært: Grev Adam Knuth, Vosnæsgård, Vosnæsvej 9, 8541

Skødstrup

Der er gennemført ialt fem vinterhvedesortsforsøg

- ved Balle (JB4), Følle (JB 6) og Ingerslev (JB

7). Forsøgene er behandlet som omgivende mark,

dog er der ikke vækstreguleret. Forfrugten var vinterhvede

i to forsøg og vinterraps i tre. Bemærk det

høje udbytteniveau i to af forsøgene på lerjord – der

er opnået udbytter på over 100 hkg/ha.

Smuggler har givet det højeste udbytte, men også

Robigus, Hattrick og Skater har klaret sig godt.

Det samme gælder Solist i forsøgene på lerjord,

mens udbyttet på sandjord halter lidt efter.

Vinterhvedesorter, hvor især sorten Agrestis skillersig

ud med sin neongrønne farve.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

Udbytte hkg pr. ha

70

68

66

64

62

60

58

56

54

14

9

0,03

Triticalesorter

udbytte meldug

15

Udvikling af svampesygdomme i

planteavlskonsulenternes registreringsnet

6

0,02

Tricolor Versus Sw Lamberto California SW

Valentino

Talentro

TEMA

0,5 0,2

Algalo Cyclus

7

16

14

12

10

8

6

4

2

0

% dækning meldug


Udbytte hkg. pr. ha

Udbytte hkg pr. ha

105

100

95

90

85

80

75

70

65

60

115

110

105

100

95

90

85

80

75

70

65

60

8

Vinterhvedesorter

Balle Følle Ingerslev

Blanding Symbol Hattrick Robigus Senat Bill Solist Galicia

Vinterhvedesorter

Balle Følle

Blanding Grommit Skater Agrestis Biscay Deben Opus Smuggler

Senat, Bill, Galicia, Grommit og til dels Opus og

Agrestis har skuffet.

Biscay, Deben og Symbol lå i et felt mellem disse

to ydergrupper.

Bemærk, at der mellem de forskellige forsøgssteder

kan være væsentlig forskel på udbyttet af

samme sort.

De højstydende sorter har generelt haft en lav sygdomsforekomst,

dog var Hattrick mere angrebet af

Septoria end de øvrige i denne gruppe.

Blandt de øvrige sorter var der mest meldug i

Agrestis og i Solist og Bill på JB 4, medens Bill og

Galicia var mest angrebet af Septoria. Senat var

mest modstandsdygtig over for denne sygdom.

Symbol har vist sig som mindre modtagelig over for

svampesygdomme.

Forsøgstitel: Vinterhvedesorter

Forsøgsværter: Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle

Peter Helbo, Føllevej 10, Skrejrup, 8410 Rønde

Ove Sørensen, Århusvej 10, Følle, 8410 Rønde

Ingerslevgården, v. Børge Hald, Ingerslevvej 70,

8950 Ørsted


Meget lille nettomerudbytte for

ukrudtsbekæmpelse i sent sået

vinterhvede.

Forsøget blev anlagt på en vandet

JB 4. Forsøget blev placeret

netop her, da der indgår bl.a.

agerstedmoder i ukrudtsfloraen.

Marken blev sået den 30. september,

hvilke medførte, at fremspiring

af ukrudt var moderat i

efteråret. Ved sprøjtning den 31.

oktober blev der således optalt

134 tokimbladede ukrudtsplanter

pr. kvm. Heraf var der 46 hyrdetaske

og 36 agerstedmoder.

Græsukrudtet bestod af et moderat

antal enårig rapgræs. Led 2-

9 blev behandlet om efteråret, og

en supplerende forårssprøjtning

blev udført i led 3. Den 17.

november ca. 3 uger efter sprøjtning,

blev der konstateret en

farveforskel i led 7 og 9. Dette

havde dog ingen påvirkning på

udbyttet. Forsøget viste, at der var en god effekt på

agerstedmoder med 0,029 l/ha DFF udbragt om

foråret. Desuden ses, at effekten af Lexus ikke har

været god nok over for agerstedmoder. Det højeste

udbytte blev høstet i led 2 hvor 1,5 l/ha Stomp

Pentagon + 1,5 l/ha Boxer blev anvendt.

Forsøgstitel: Græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vinterhvede.

Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning

10 g Lexus + Lissapol

1 l Stomp P + 0.8 l Boxer + 5 g Lexus

2 l SuperStomp + 10 g Lexus

1 l SuperStomp + 5 g Lexus

I vinterhvede på humusjord har en ukrudtsløsning

med 1,0 l Boxer + 0,03 l DFF Super i efteråret fulgt

op med 50 g Hussar + olie i foråret givet det højeste

merudbytte og en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudtsbestanden var domineret af vindaks, forglemmigej,

fuglegræs, stedmoder, kamille og forårsfremspiret

hanekro.

Der blev afprøvet dels kendte midler, dels produkter

under afprøvning.

DFF-Super består af den kendte DFF tilsat aktiv-

2 l SuperStomp

1 l SuperStomp

0,9 l Stomp P + 5 g Lexus + Lissapol

31/10 og 0,029 l DFF + 0,15 l Oxitril 2/5

1,5 l Stomp P + 1,5 l Boxer

Ubehandlet

Beregnet effekt %

Ukrudt i vinterhvede

udbytte tokimbladet ukrudt

100

80

60

40

20

0

Tokimbladet ukrudt pl. pr. kvm forår

TEMA

0 10 20 30 40 50 60 70 80

60 65 70 75 80

Udbytte hkg pr. ha

Effektprofil af Stomp Pentagon og Lexus

Agerstedmoder Hyrdetaske Eenårig rapgræs

1 l Stomp P 2 l Stomp P 10 g Lexus

stoffet pyraflufen. Grasp er et middel med effekt

på flyvehavre og græsukrudt. Atplus er en penetreringsolie.

Vurderet i foråret var den bedste effekt på vindaks

opnået i led 4, hvor efterårsbekæmpelse med

Stomp Pentagon+Boxer+Lexus blev fulgt op med

50 g Hussar i foråret. Den gode effekt af denne

behandling holdt helt til høst.

Sluteffekten mod vindaks var dårligst efter ren

efterårsbehandling (led 2 og 3). Af disse to led var

renheden størst i led 3, muligvis grundet bladvirk-

9


ningen af Lexus (på humusjord er jordvirkningen ofte

nedsat). Også led 5 og 8 med hhv. Grasp eller med

kun 25 g Hussar i foråret halter lidt bagefter effektmæssigt.

Mod tokimbladet ukrudt var der tilfredsstillende

effekt af alle løsninger, hvori der indgik forårssprøjtning.

I det ubehandlede led samt i led 2 og

3, der udelukkende blev behandlet i efteråret, var

der en stor bestand af hanekro.

Led 1, ubehandlet.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

10

Efter sprøjtning i efteråret med DFF-Super var der

tydelig svidning grundet nattefrost omkring sprøjtetidspunktet.

Også andre steder er der gjort erfaringer

med hård påvirkning af afgrøden, hvilket har

bevirket, at firmaet ikke søger om godkendelse for

produktet.

Forsøgstitel: Vindaks i vinterhvede

Forsøgsvært: Thomas Bager, Langagervej 15, Hammelev,

8500 Grenaa

led dato behandling Kamille, Vindaks, Udbytte og

% frøbærende merudbytte

dækning strå/kvm hkg/ha

1 ubehandlet 13 28 55,2

2 15-10 2 Boxer + 0,05 DFF-Super 6 8 12,6

3 15-10 1 Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus 1 5 18,0

4 15-10 1 Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus og 0 0 17,4

13-04 50 g Hussar + 0,5 Renol

5 15-10 1 Boxer + 0,03 DFF-Super og 0 9 16,3

13-04 0,4 Grasp + 5 g Ally + 0,1 Atplus 463

6 15-10 1 Boxer +0,03 DFF-Super og 0 1 17,8

13-04 100 g Hussar + 0,5 Renol

7 15-10 1 Boxer + 0,03 DFF-Super og 0 1 20,7

13-04 50 g Hussar + 0,5 Renol

8 15-10 0,5 Boxer + 0,03 DFF-Super og 1 3 15,7

13-04 25 g Hussar + 0,5 Renol

Led 4, effektiv bekæmpelse.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)


Et lille nettomerudbytte i et forsøg med tidligt sået

Latitude-bejdset vinterhvede efter vinterhvede på

JB 4.

Forsøget med bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede

blev anlagt på en JB 4 med forfrugt vinterhvede.

Sorten var Solist (nomalbejdset). Led 3

var desuden Latitude-bejdset. I forsøget blev effekten

af Amistar og Latitude mod goldfodsyge sammenlignet.

Der var en tendens til, at der i led 3, hvor

Latitudebejdse blev anvendt, var der mindre goldfodsyge

og færre planter med hvidaks. Det højeste

udbytte blev høstet i led 3 med Latitudebejdse, hvilket

også medførte et nettomerudbytte på 2,6 hkg

pr. ha.

Forsøgstitel: Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede

Forsøgsvært: Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke

I forsøg med vinterhvede af sorten

Deben blev det største nettomerudbytte

og den største forgrønnende

effekt opnået, hvor

bl.a. strobiluriner indgik efter

anvisning fra Planteværn Online.

Dette forsøg havde til formål at

belyse det optimale middelvalg

ved en delt aksbeskyttelse. I

behandlingerne indgår midler,

hvor de fleste anvendes i praksis.

Som en del af projektet

”Vurdering af Planteværn Onlines

økonomiske og miljømæssige

effekt”, der støttes af

Miljøstyrelsen, indgår der i forsøgsplanen

2 forsøgsled, som

skal sammenligne den eksisterende

version af Planteværn

Online og en version, som skal

vurdere, om registreringsmetodikken

kan rationaliseres.

Udbytte hkg pr. ha

0,28 l Opus st. 37 og 0,16 l Opus +

0,2 l Opera st. 65

0,19 l Opus + 0,18 Tern + 0,1 l

Comet st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l

Opera st. 65

0,25 l Opus Team st. 32 og 0,3 l

Opera + 0,09 l Opus st. 37 og 0,3 l

Opera + 0,09 l Opus st. 59

0,25 l Opus team st. 32 og 0,35 l

Opus st. 37 og 0,2 l Opus st. 59

I forsøget blev der ligeledes foretaget en monitering

af resistens hos hvedegråplet mod strobiluriner.

Moniteringen viste, at der i løbet af vækstsæsonen

2004 skete en kraftig stigning i graden af resistens

hos Septoria mod strobiluriner.

Der blev ved optælling i juli vurderet, at der i det

ubehandlede led var 14 % dækning af Septoria. De

enkelte behandlinger havde reduceret dette angreb

til mellem 2 og 4 % dækning.

60

58

56

54

52

50

48

46

44

42

TEMA

Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede

-3,3

udbytte nettomerudbytte

-6

Ubehandlet 0,4 l Opus Team og 0,3 l Bejdset med 0,2 l 0,7 l Amsitar + 0,4 l Opus

Amistar + 0,3 l Opus Latitude + 0,4 Opus Team og 0,3 l Amistar +

Team og 0,3 l Amistar +

0,3 l Opus

0,3 l Opus

Forskellige løsninger mod Septoria i hvede

Ubehandlet

udbytte nettomerudbytte

2,6

Nettomerudbytte hkg pr. ha

4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5

50 55 60 65 70 75 80 85

Udbytte hkg pr. ha

Midt i juli blev antallet af grønne blade optalt. Noget

tyder derfor på, at der er en forgrønnende effekt

eller anden fysiologisk effekt af strobiluriner.

Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterhvede – forskellige løsninger

mod Septoria.

Forsøgsvært: Henrik Poulsen, Århusvej 33, Ring, 8963 Auning

11

-5

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

-5

Nettomerudbytte hkg pr. ha


Udbytte hkg pr. ha

Udbytte hkg pr. ha

70

65

60

55

50

45

40

70

65

60

55

50

45

40

Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse

0,1 0,06 0,2 0,06

10,9

10,2

12

Vårbygsorter til malt

11

uden med bygbladplet

udbytte % råprotein i tørstof

11,3

11,2

10,5

10,7 11,1

Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class

5

0,1 0,04 0,03

Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class

12

11,5

11

10,5

10

9,5

9

6

5

4

3

2

1

0

% dækning bygbladplet i ubehandlet

% råprotein i tørstof

Det højeste udbytte i et vårbygforsøg på JB 6 blev

målt i sorterne Power og Landora med 63 hkg pr.

ha.

I dette forsøg indgik der 7 maltbygsorter. Forsøget

var et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse.

Ved sygdomsbedømmelsen før første

svampesprøjtning, blev der ikke uventet i sorten

Prestige fundet en del bygbladplet. I Sebastian,

Power og Landora blev der konstateret meldug.

Således blev meldug også fundet først i juli i sorterne

Sebastian og Power. Ligeledes blev der også

fundet bygbladplet i moderat grad i næsten alle ubehandlede

sorter, dog var Prestige stadig kraftigt

angrebet. Den svampebehandlede del af forsøget

blev sprøjtet den 27. maj og den 18. juni.

Merudbyttet for svampebekæmpelsen har varieret

fra 2,1 hkg pr. ha i Landora til 8,4 hkg pr. ha i

Sebastian og Power. Det største udbytte blev målt

i sorten Power med ca. 63 hkg pr. ha.

Forsøgstitel: Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse

Forsøgsvært: Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup,

8410 Rønde

Power topscorer i forsøg med maltbygsorter efterfulgt

af Sebastian og Class.

Det er værd at bemærke, at alle sorter med undtagelse

af Prestige har givet et signifikant merudbytte

i forhold til sortsblandingen.

Der var stor forskel på sorternes sygdomsmodtagelighed.

Mest bladplet fandtes i Prestige, medens

Sebastian var stærkt angrebet af meldug ved

bedømmelsen før svampesprøjtning i maj.

Strålængden var 60-67 cm, dog havde Sebastian

et meget kort strå på kun 54 cm. Der var ingen lejesæd

i forsøget, men alle sorter – og særlig Power

- var i et vist omfang knækket i strået ved den sene

høst først i september.

Forsøget var anlagt på en JB 4 og gødet med 103

kg kvælstof/ha, hvilket resulterede i et proteinindhold

på mellem 10,2 og 11,3 %. Med den høstede

kvalitet i dette forsøg vil nogle sorter således

få fradrag for højt proteinindhold.

Forsøgstitel: Vårbygsorter

Forsøgsvært: Børge Thomasen, Borupvej 5, Voldby, 8500 Grenaa


Forskellige svampestrategier i vårbygsorterne

Simba, Hydrogen og Brazil har ikke resulteret i positive

nettomerudbytter. Sygdomstrykket på arealet

var lavt.

Amistar og Stereo blev udsprøjtet med forskellige

doser, behandlingstidspunkter og med en eller to

behandlinger i tre sorter med forskellig sygdomsmodtagelighed.

Der var et meget lavt niveau af blad-

TEMA

plet og skoldplet i alle sorter, i Brazil fandtes desuden

meldug. I forhold til ubehandlet blev der

opnået positive bruttomerudbytter for alle behandlinger,

men merudbyttet har generelt ikke kunnet

dække omkostningerne.

Forsøgstitel: Fungicidstrategier i fodersorter af vårbyg

Forsøgsvært: Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle

led dato behandling BI Simba

Nettoudbytte, hkg/ha

Hydrogen Brazil

hkg/ha hkg/ha hkg/ha

1 - ubehandlet 0 46,7 44,1 47,5

2 31-05 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 43,5 47,1

3 06-06 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 44,5 47,7

4 12-06 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,9 44,4 48,2

5 31-05 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,2 44,8 48,1

6 06-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,5 44,7 48,2

7 12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,1 44,5 48,3

8 31-05 0,25 Amistar + 0,4 Stereo og 0,88 45,2 42,2 46,0

12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo

9 31-05 0,125 Amistar + 0,2 Stereo og 0,58 45,4 43,6 47,6

12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo

10 31-05 0,06 Amistar + 0,1 Stereo og 0,29 45,0 44,3 47,3

12-06 0,06 Amistar + 0,1 Stereo

Højeste nettomerudbytter med

lavest behandlingsindeks i et

forsøg med lavt sygdomsangreb.

Forsøget med middelafprøvning

i vårbyg blev anlagt i sorten Brazil

på JB 4. Ved sprøjtning den 13.

juni blev der kun observeret lidt

meldug. Ca. 3 uger senere blev

der også fundet angreb af

bygbladplet. Alle de prøvede midler

har haft en god og ens effekt

på svampesygdommene. Det

største merudbytte på 8,5 hkg pr.

ha blev høstet i led 5, hvor det

endnu ikke godkendte middel

Proline 250EC indgik i blanding

med Amistar. Andelen af grønne

blade pr. strå blev optalt i led 5.

Ud over Proline blev også Acanto

Prima afprøvet. Effektmæssigt

Udbytte hkg. pr. ha

60

55

50

45

40

Ubehandlet 0,125 l

Amistar +

0,125 kg

Unix

Svampebekæmpelse i vårbyg

0,52

0,33

0,47

0,25 0,29 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,23

0,125 l

Amistar +

0,2 l Stereo

0,35 kg

Acanto

Prima

0,125 l

Amistar +

0,1 l

Proline

udbytte BI

0,2 l

Proline

0,125 l

Amistar +

0,125 l

Folicur

0,2 l

Amistar +

0,2 l Zenit

0,125 l

Amistar +

0,125 l

Zenit

0,125 l

Amistar +

0,125 l

Opus Team

0,5 l Opera 0,25 l

Opera

13

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

Behandlingsindex (BI)


Udbytte hkg pr. ha

75

70

65

60

55

50

45

40

Udbytte hkg pr. ha

lå den på linie med de øvrige midler. Midlet er ikke

godkendt. Merudbytterne varierede fra 3,5 til 8,5

hkg pr. ha. Blandt behandlingerne, hvori der kun forekom

godkendte midler, blev det højeste nettomerudbytte

målt i led 7 med et BI på 0,25 og led 8 med

et BI på 0,52.

55

50

45

40

35

30

25

14

Discountdyrkning af vårbyg

Traditionelt Discountetablering Discountdyrkning

Discountetablering har givet næsten samme udbytte

i vårbyg på sandjord som traditionel pløjning og

såning. En total discountdyrkning, hvor der også

blev sparet på udsæd, gødning og plantebeskyttelse,

har givet udbyttetab.

Der er dog en tendens til, at discountetablering har

givet mindre end traditionel afgrødeetablering, men

forskellen er ikke statistisk sikker.

Havresorter

Markant Gunhild Corrado Freddy Revisor Rasputin Auteuil

Forsøgstitel: Bladsvampe i vårbyg – middelafprøvning

Forsøgsvært: Kurt Bak, Stampenvej 7, Hørning,

8900 Randers

Det lave udbytte af discountdyrkning (led 3) kan i

nogen grad forklares med angreb af svampesygdomme

og skadedyr.

Formålet med dette forsøg var at undersøge, om

det på sandjord er muligt at dyrke vårbyg med lave

etableringsomkostninger (led 2) og lave stykomkostninger

(led 3) og samtidig opnå et tilfredsstillende

nettoresultat.

I led 1 er afgrøden dyrket traditionelt - både med

hensyn til jordbehandling, gødskning og plantebeskyttelse

- og der er tilført 120 kg kvælstof/ha.

I led 2 (discountetablering) er udsæd og gødning

udspredt og nedharvet, øvrige behandlinger er som

i led 1.

Led 3 (total discountdyrkning) har afgrødeetablering

som led 2, men der er anvendt egen udsæd, 90

kg kvælstof/ha, ingen mangantilførsel og ingen

sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse.

I et tilsvarende forsøg gennemført i 2003 var der

ingen sikker udbytteforskel på de tre behandlinger.

Forsøgstitel: Discountdyrkning af vårbyg

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8693 Auning

Markant, Freddy og Rasputin var højstydende i

sortsforsøg med havre. Auteuil, som er en sort

havre, gav væsentligt mindre end de traditionelle

sorter.

Gunhild, Corrado og Revisor lå udbyttemæssigt i en

gruppe under den førende trio, men langt over

Auteuil. Strålængden blev i de fleste sorter målt til

omkring 100 cm, dog havde Corrrado et strå på 110

cm, medens Auteuil målte 88 cm. Der var ingen lejesæd

i forsøget, men på høsttidspunktet sidst i

august var der betydelig stråknækning i alle sorter.

Gunhild udmærker sig som den eneste af de prøvede

sorter ved at være nematodresistent.


Sort havre har en næringsværdi (højt fedt- og energiindhold),

som gør den specielt egnet til fodring af

heste.

Forsøgstitel: Havresorter

Forsøgsvært: Tonny Bang, Attrupvej 12, 8550 Ryomgård

Sort havre og almindelig havre.

Foto: Djursland Landboforening (KFN)

Økonomisk optimal kvælstofmængde til vinterhvede

efter vinterhvede på vandet JB 4 var 172

kg N/ha.

Det maksimale udbytte blev opnået ved 198 kg

N/ha. Proteinindholdet blev forøget og stivelseindholdet

formindsket med stigende kvælstofmængder.

Der var ikke lejesæd i forsøget, som var

vækstreguleret med CCC og Cerone.

Forsøgstitel: Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning

Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2b, Gjesing, 8963 Auning

Ingen effekt af tildelingstidspunkt for kvælstof,

svovlmængde og stalosantilførsel på udbyttet af

gyllegødet vinterhvede.

Hele forsøget blev tilført 30 tons svinegylle/ha

først i maj. Alle led blev derudover gødet med 70

kg kvælstof/ha, men på forskellige tidspunkter og

med forskellige gødningstyper. Stalosan blev tilført

i form af Stalosan G eller NS 28-5 med Stalosan.

Svovltilførslen varierede mellem 13 og 34 kg/ha.

Selv om udbyttet var upåvirket af gødningstype og

gødskningstidspunkt, var der mere meldug, hvor hele

kvælstofmængden blev givet på én gang, end hvor

kvælstoffet blev tildelt ad to gange.

Djursland Landboforening har i flere år gennemført

forsøg med gødskning af vinterhvede. Resultaterne

fra disse forsøg viser generelt det samme billede

som dette års forsøg.

Udbytte hkg pr. ha

80

70

60

50

40

30

20

TEMA

Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning

9,6

8,3

Gødningstyper og Stalosan i vinterhvede

13 kg Stalosan G + 70 kg N i 28-5 15/3

13 kg Stalosan G 3/3 og 70 kg N i 28-5 15/3

70 kg N i 28-5 3/3

70 kg N i 28-5 m. Stalosan + 13 kg Stalosan G 3/3

30 kg N i 20-10 15/3 og 40 kg N i 20-10 15/5

30 kg N i 20-10 15/3 og 40 kg N i 24-7 15/5

30 kg N i 24-7 15/3 og 40 kg N i 24-7 15/5

70 kg N i 20-10 14/4

70 kg N i 24-7 14/4

70 kg N i 20-10 15/3

70 kg N i 24-7 15/3

udbytte % råprotein i tørstof

8,1

0 50 100 150 200 250

Kg kvælstof pr. ha

9,2

10,4

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

Udbytte hkg pr. ha

Forsøgstitel: Gødningstyper og Stalosan til gyllegødet

vinterhvede

Forsøgsvært: Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 8500 Grenaa

15

11,3

12

11

10

9

8

7

6

% råprotein i tørstof


Udbytte hkg pr. ha

70

60

50

40

30

20

Udbytte std. kvalitet kg pr. ha

6000

5800

5600

5400

5200

5000

4800

4600

4400

4200

4000

Kvælstof til vårbyg uden husdyrgødning

11,4

-271

10

Ubehandlet 1 liter

Folicur

Svampekæmpelse i vinterraps

16

udbytte % råprotein i tørstof

153

0,5 liter

Folicur

10,1

0 40 80 120 160 200

Kg kvælstof pr. ha

frøudbytte nettomerudbytte

198

1 liter

Juventus

103

11,6

0,5 liter

Juventus

-197

12,6

0,5 kg

Cantus

-78

0,25 kg

Cantus

13,6

466

0,5 liter

Juventus +

0,25 kg

Cantus

14

13

12

11

10

9

% råprotein i tørstof

600

500

400

300

200

100

0

-100

-200

-300

-400

Nettomerudbytte kg pr. ha

Økonomisk optimal kvælstofmængde til vårbyg på

grovsandet jord var 124 kg N/ha.

Det maksimale udbytte blev opnået ved 159 kg

kvælstof/ha.

Der var stigende proteinindhold med stigende

kvælstofmængde. Den økonomisk optimale kvælstofmængde

er beregnet for foderbyg. Ved 124 kg

kvælstof/ha ligger proteinindholdet (11,6 %) over

fradragsgrænsen for maltbyg.

Forsøgstitel: Kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning

Forsøgsvært: Niels Holger Rasmussen,

Kristiansmindevej 1, 8500 Grenaa

Intet nettomerudbytte ved anvendelse af 1,0 l

Folicur til svampebekæmpelse i vinterraps.

På en vandet JB 4 blev der afprøvet forskellige midler

og doser ved svampebekæmpelse i vinterrapssorten

Elan. Der var et meget beskedent

angreb af svampesygdomme i forsøget. Ligesom der

heller ikke var angreb af knoldbægersvamp. Af de

tre midler, der blev anvendt, er kun Folicur EC 250

godkendt til anvendelse i vinterraps.

Svampebekæmpelsen blev gennemført den 6. maj

i st. 65.

Det højeste udbytte blev høstet i led 8, hvor en blanding

af Juventus og Cantus blev anvendt. På trods

af meget svage sygdomsangreb blev der dog høstet

nettomerudbytter i led 4, 5 og 8.

Bemærk iøvrigt det generelt meget høje udbytteniveau

på 4900 - 5600 kg/ha.

Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i vinterraps

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning

Vinterrapsforsøg klar til tærskning.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)


Forsøg ved Auning gav under normale nedbørsforhold

i marts og april ingen økonomiske fordele

ved at tilsætte nitrifikationshæmmere til gødningen

i vinterraps.

Formålet i dette forsøg var at undersøge kvælstofeffekten

af en kvælstofgødning, som er tilsat et nitrifikationshæmmende

middel kaldet ENTEC.

I de fleste typer handelsgødning er ca. halvdelen

af kvælstoffet på ammoniumform og den anden halvdel

på nitratform. Kvælstof på nitratform er mere

udsat for udvaskning end kvælstof på ammoniumform.

Omsætningen fra ammonium til nitrat

sker ved hjælp af bakterier i løbet af få uger efter

udbringningen. For at hæmme denne omsætning

tilsættes gødningen ENTEC.

Forsøget var anlagt på en vandet JB 4.

I forsøget blev der ikke målt et økonomisk merudbytte

for at tilsætte ENTEC ved samme kvælstofmængde

og samme udbringningstidspunkt. Det

økonomisk optimale udbytte blev målt til 5208 kg

pr. ha. med en N-mængde på 222 kg pr. ha.

Desuden viser forsøget klart, at kvælstoffet skal

tildeles, så snart vinterrapsen starter væksten

Ved ukrudtsbekæmpelse i majs har 3 x 0,5 l

Calaris haft bedst effekt på tokimbladet ukrudt.

Løsninger med MaisTer har haft en overbevisende

effekt på græsukrudt.

Der er en tendens til, at Calaris uden blandingspartner

og en løsning foreslået af Planteværn

Online har resulteret i det største udbytte. Se tabel

næste side.

Sluteffekten af ukrudtsbekæmpelsen blev opgjort

før høst i oktober. Den bedste renhed blev i de fleste

tilfælde opnået med tre sprøjtninger, men alle

løsninger har efterladt mindre end 10 % af jordoverfladen

dækket af tokimbladet ukrudt, hvilket må

betegnes som tilfredsstillende. Snerlepileurt kan

være et besværligt bekendtskab i majs; her blev den

bedste effekt opnået, hvor Starane var anvendt to

gange, og med Calaris.

Såvel kendte som nye produkter blev afprøvet i dette

forsøg. Harmony anvendes normalt i vårbyg med

kløvergræsudlæg og i fodergræsmarker. Calaris

(mesotrion + terbuthylazin) forventes på markedet

i 2005. Dette middel blev afprøvet i et forsøg på

samme lokalitet i 2003 (som nummermidlet

A13726E) og havde også dengang en meget tilfredsstillende

ukrudtseffekt.

TEMA

Gødning med nitrifikationshæmmer - ENTEC

i vinterraps

120 kg N + ENTEC 12/3

150 kg N + ENTEC 12/3

180 kg N + ENTEC 12/3

180 kg N 13/4

60 kg N 12/3 og 180 kg N 13/4

60 kg N 12/3 og 120 kg N 13/4

60 kg N 12/3 og 60 kg N 13/4

Ingen N i foråret

Majsprøver fra forsøget.

Foto: Djursland Landboforening (PWJ)

2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000

Udbytte std. kvalitet kg pr. ha

om foråret. Hele forsøget blev tildelt 25 kg N pr. ha

den 15. september.

Forsøgstitel: Gødning med nitrifikationshæmmere

– ENTEC til vinterraps

Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning

17


Landscentrets majssnitter.

Foto: Djursland Landboforening (PWJ)

18

Led 11 og 12 blev behandlet efter anvisning af en

prototype af Planteværn Online. En model af dette

program bliver muligvis frigivet til brug til sæson

2005.

Forsøgstitel: Ukrudt i majs

Forsøgsvært: Arne Porse, Rygårdevej 2, 8961 Allingåbro

% dækning udbytte/ha

led dato behandling tokimbl. græs hkg tørstof

1 ubehandlet 74 10 35,9

2 17-05 0,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob 3 13 99,2

29-05 0,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob

11-06 0,8 Laddok TE + 0,5 Actirob

3 17-05 1,0 Laddok TE 5 1 94,8

29-05 75 g MaisTer + 1,0 MaisOil

4 17-05 0,75 Calaris 5 10 104,3

29-05 0,75 Calaris

5 17-05 0,5 Calaris 2 30 110,3

29-05 0,5 Calaris

11-06 0,5 Calaris

6 17-05 7,5 g Harmony + 0,2 Starane + 0,2 Lissapol Bio 7 1 96,9

29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane

7 17-05 0,5 Calaris 4 15 94,9

29-05 7,5 g Harmony + 0,5 Calaris

8 17-05 0,75 Calaris 4 1 97,1

29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil

9 17-05 40 g MaisTer + 0,53 MaisOil + 0,75 Calaris 4 1 90,9

29-05 40 g MaisTer + 0,53 MaisOil

10 17-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane 6 1 95,3

29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane

11 17-05 1,21 Lido SC Planteværn Online 80% effektniveau 4 12 103,3

29-05 0,24 Calaris + 0,1 Starane

11-06 0,39 Stomp + 0,19 Starane

12 17-05 1,38 Lido SC Planteværn Online 85 % effektniveau 4 8 95,7

29-05 0,26 Calaris + 0,17 Starane

11-06 0,43 Stomp + 0,28 Starane


Resultater fra de økologiske forsøg

I 2004 blev der gennemført i alt 7 økologiske forsøg

i Djursland Landboforening. Alle forsøg med undtagelse

af lupinsortsforsøget var placeret på et sydskrånende

areal på Kalø Avlsgård, hvor boniteten

Såning af triticale midt i september gav højere

udbytte end såning i starten af oktober – 300 planter

pr. kvm var nok.

Forsøget med såtider og udsædsmængder i triticale

blev i efteråret 2004 etableret for fjerde år i træk.

Såtidspunkterne i efteråret 2003 var henholdsvis

16/9 og 3/10, og der blev udsået 300, 400 og 500

spiredygtige kerner pr. kvm. Det tidligste såtidspunkt

gav i dette forsøg et statistisk sikkert merudbytte

på et par hkg kerne pr. ha. Der var i dette forsøg

ikke statistisk sikker udbytteforskel som følge af

de forskellige udsædsmængder. I efteråret var der

tydeligvis mest ukrudt i det tidligt såede triticale.

Denne forskel var tydelig gennem foråret, men ved

høst var der ikke nævneværdig forskel på forekomsten

af ukrudt. Optællinger i april indikerede,

at der var en mindre forekomst af ukrudt ved de to

højeste udsædsmængder, men denne forskel var

også udlignet ved høst.

Der var tendens til højere meldugangreb (sorten var

Lamberto) i de sene såede parceller.

Meldugmodtagelige sorter som Lamberto og Tricolor

bør derfor ikke såes for sent.

I den første danske sortsafprøvning af vinterspelt

viste sorten Ceralio sig som den højestydende.

I forsøget blev fire vinterspeltsorter afprøvet. Spelt

er nært beslægtet med hvede, og er efterspurgt af

visse bagerier pga. særlige kvalitetsmæssige egenskaber.

Den gamle schweiziske landsort Oberkulmer

Rotkorn er den mest udbredte sort i dag fordi, den

er kendt og efterspurgt af de bagerier, der laver

speltbrød. Men i forsøget gav den nyere sort Ceralio

ca. 25 % højere udbytte end Oberkulmer Rotkorn.

Speltsorter.

Foto: Djursland Landboforening (ESP)

TEMA

er JB 6 – 7. Forsøget med lupinsorter var placeret

på grovsandet jord (JB 3) på Brusgård syd for

Randers.

Udbytte hkg pr. ha

55

50

45

40

35

30

Såtider og udsædsmængder i økologisk triticale

300 pl. pr. kvm

16/9

400 pl. pr. kvm

16/9

udbytte % ukrudt

500 pl. pr. kvm

16/9

300 pl. pr. kvm

3/10

400 pl. pr. kvm

3/10

De forrige tre års resultater indikerede ikke nogen

sikker forskel i udbytte mellem forskellige såtider

og udsædsmængder.

Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i økologisk dyrket

triticale

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde

19

500 pl. pr. kvm

3/10

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

Ukrudt % dækning af jord i st. 25


Hkg pr. ha

Udbytte hkg pr. ha

50

45

40

35

30

25

20

15

50

45

40

35

5

20

Økologiske vinterspeltsorter

skalandel af udbyttet i råvaren udbytte afskallet vare % meldug

12

Oberkulmer Rot Schwabenspelz Ceralio Brun Spelt

Pilleret hønsegødning som startgødning til vårbyg

0,3

blandet med udsæd placeret før såning

ubehandlet 10 kg N 20 kg N 30 kg N

7

14

12

10

8

6

4

2

0

% dækning med meldug

ved skridning

Dette er dog ikke i tråd med tyske sortsforsøg, hvor

Oberkulmer Rotkorn i år har givet højere udbytter

end Ceralio. Spelt er som regel noget modtagelig

for meldug og septoria. Der har dog ikke i dette forsøg

været ret meget septoria. Alle sorter på nær

Ceralio blev angrebet af meldug. Da avnerne bliver

siddende på kernerne efter tærskning, er skalandelen

også en vigtig parameter ved bedømmelse

af spelt. Ceralio havde den højeste skalandel og

Oberkulmer Rotkorn den laveste.

Sorternes bageegenskaber er i skrivende stund

endnu ikke testet. Dette er selvsagt vigtige

parametre for fremtidig efterspørgsel på givne sorter.

Forsøgstitel: Vinterspeltsorter

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde

Placeret gødning gav kun lidt mindre ukrudt og kun

en lille tendens til højere udbytter i vårbyg.

Forsøget med placering af pilleret hønsegødning i

vårbyg havde til formål at undersøge, om placeret

startgødning har en gunstig effekt på vårbygs konkurrenceevne

overfor ukrudt. I tre led i forsøget blev

gødningen blandet i såsæden og udsået med

denne i en dosering svarende til 10, 20 og 30 kg

total-N pr. ha. I tre andre led blev gødningen placeret

i 7 cm dybde inden såning af vårbyggen med de

samme doseringer som ved iblanding af gødningen

i såsæden. Den anvendte gødning var tørret pilleret

hønsegødning af typen Binadan NPK 5-2-4.

Forsøget har ikke fået tilført anden gødning end det

placerede.

Forsøget viste en lille tendens til et lavere ukrudtstryk,

hvis gødning blev placeret frem for, at der slet

ikke blev tilført gødning. Også udbyttemæssigt var

der tendens til en effekt af placering af gødning frem

for slet ikke at gødske. Der er dog ikke tale om statistisk

sikre forskelle. Effekten af placering er i dette

forsøg ikke så tydelig, som man ellers vil kunne forvente.

Dette skyldes formentlig, at der i forvejen var

et højt næringsstofindhold i jorden, hvilket udbyttet

i det ugødede led indikerer.

Forsøgstitel: Pilleret hønsegødning som startgødning til økologisk

vårbyg

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde


Ingen væsentlig effekt af øget udsædsmængde i

ærter som værn mod ærtesyge.

For at undersøge om en øget udsædsmængde i

ærter kunne minimere angreb af ærtesyge i den

høstede vare, blev der i et forsøg udsået tre forskellige

udsædsmængder. Den anvendte sort til forsøget

var Algarve, som forventes at have en relativ

lav afgrødehøjde ved høst. Dette har betydning

for smitten med ærtesyge, idet bælge tæt på jordoverfladen

nemmere inficeres med sygdommen, end

bælge der er placeret højere og længere væk fra

jordoverfladen. Baggrunden for forsøget var at

undersøge, om en øget udsædsmængde ville bevirke

en højere afgrøde gennem sæsonen som følge

Den nye ærtesort Exclusive gav højeste udbytte

i årets forsøg – sorten havde en stor afgrødehøjde

ved høst.

Et sortsforsøg med syv forskellige ærtesorter blev

anlagt med en plantebestand på ca. 80 planter pr.

kvm. I forsøget indgik både modenhedstyper og helsædstyper,

men i forsøget blev alle dyrket til modenhed.

Som målesort blev anvendt en blanding af

Attika, Sponsor, Jackpot og Pinochio.

Kun to sorter i renbestand gav mere end sortsblandningen,

nemlig Pinochio og den nye sort

Exclusive. Sidstnævnte var forsøgets højestydende

sort. Dette er stort set i overensstemmelse med

resultaterne fra de øvrige ærtesortsforsøg, som blev

udført andre steder i landet i år. Generelt set var

der i dette forsøg tale om et meget lavt udbytteniveau.

Det kan skyldes et meget kraftigt bladlusangreb

midt i juli.

Den højeste sort ved høst var Pinochio, men

Exclusive var dog kun seks cm lavere.

Forsøgstitel: Ærtesorter, økologisk

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14,

8410 Rønde

Udbytte hkg pr. ha

18

16

14

12

10

8

6

Blanding

Canis

Pinochio

Økologiske ærtesorter

Attika

Javlo

Caeline

TEMA

af, at en tættere afgrøde holder sig bedre oprejst.

Der blev udsået 60, 80 og 120 ærter pr. kvm. Der

blev ikke fundet ærtesyge i forsøget. Der kunne

observeres en øget afgrødehøjde ved at øge

udsædsmængden til mere end 60 ærter pr. kvm.

Imidlertid blev dette forsøg også udført andre steder

i landet i både 2003 og 2004 uden nogen sikre

forskelle i afgrødehøjde og i angrebsgrad af ærtesyge

som følge af større udsædsmængder.

Forsøgstitel: Udsædsmængder og ærtesyge i ærter, økologisk

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14,

8410 Rønde

udbytte højde ved høst

Tinker

21

Exclusive

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Højde ved høst i cm


Udbytte hkg pr. ha

25

20

15

10

5

0

Bora og Rose igen højestydende i dette års lokale

lupinforsøg.

Året 2004 var ikke noget godt lupinår. Den megen

nedbør igennem sæsonen gav en meget sen afmodning

af lupinerne. Ikke mindst de forgrenede sorter

som f.eks. Bora og Rose var mange steder

ikke høsttjenlige før ind i oktober måned. Dertil kommer,

at de fugtige forhold mange steder gav ideelle

betingelser for sygdomme som især gråskimmel,

hvilket kan være en meget udbyttekrævende sygdom.

22

Økologiske lupinsorter

udbytte eks. spild udbytte inkl. spild

Prima Sonet Rose E105 Bora Boruta

Sortsforsøget på Brusgård blev høstet sidst i september,

som var første gang vejret artede sig efter

lupinernes afmodning. På dette tidspunkt var de tidlige

sorter som f.eks. Prima, Sonet og de middeltidlige

sorter E105 og Boruta begyndt at smide frøene,

hvorfor der blev opgjort et stort spild ved disse

sorter lige efter høst. Derfor fortæller de ”rene”

udbyttetal ikke hele sandheden om sorternes ydeevne.

I illustrationen er der derfor tillagt spild til udbyttet

for at give et mere reelt billede af sorternes udbytteniveauer.

Bora og Rose har været de to sorter,

der har de højeste udbytter beregnet både med og

uden spild tillagt. Dette er i overensstemmelse

med forsøgene på landsplan. Rose og Bora har også

været de højestydende sorter i tidligere års forsøg.

I det lokale forsøg har der været tale om meget lave

udbytter, hvilket er overraskende, da lupinerne i dette

forsøg sæsonen igennem har fremstået som flotte

afgrøder uden nævneværdige sygdomsangreb.

Forsøgstitel: Lupinsorter, økologisk

Forsøgsvært: Den Økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd,

Brusgårdvej 17,

8900 Randers

Boruta Bora E105 Rose Sonet Prima

Foto: Djursland Landboforening (ESP)


Hestebønnerne ædt af rådyr.

Hestebønnerne var i sortsforsøget på Kalø meget

længe om at modne af. De fem hestebønnesorter

Marcel, Columbo, Scirocco, Gloria og Aurelia blev

afprøvet i forsøget, der langt ind i sæsonen så ud

til at blive et godt forsøg. Men først d. 16. september

var de første sorter høstklare. Denne dag blev de

to sorter Columbo og Gloria høstet med henholdsvis

27 og 33 % vandindhold. De øvrige sorter vurderedes

at være for umodne på dette tidspunkt, og

det blev derfor besluttet at udskyde høsten af

disse sorter. Det betød, at parcellerne med disse

TEMA

sorter var de eneste tilbageværende i marken,

hvilket tiltrak rådyr, der åd størstedelen af de tilbageværende

parceller. Derfor er der ingen udbytteresultater

fra disse forsøg. Resultaterne fra 6 øvrige

sortforsøg viste, at Marcel, Scirocco og Gloria

var de højestydende sorter.

Forsøgstitel: Hestebønnesorter, økologisk

Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde

Hampmark på Lykkesholm. En af fire marker med hamp på Djursland der indgår i et fiberprojekt.

Foto: Djursland Landboforening (KFN)

23


Nedenstående har været værter for enten forsøg, som ikke er vist ovenstående, eller for registreringsnet

og monitering.

Forsøg Titel

Knud Bay-Smidt, Nedergårdsvej 2, Langkastrup, 8900 Randers Demo – Langtidseffekter ved pløjefri dyrkning, 2. år

Erling Andersen, Rodehøj, Koustrup 4, 8560 Kolind Agerpadderokke i stub

Erik Andersen, Saldrupvej 3, Lyngby, 8570 Trustrup Værdien af strobiluriners forgrønnende/fysiologiske effekt

Steen Hansen, Troldhøjvej 10, Gjerrild, 8500 Grenaa Tidspunkt for manganberigelse i vinterbyg

Lars og Jørgen Jensen I/S, Hovedvejen 32, Mastrup, 8586 Ørum Djurs Demonstrationssorter

Registreringsnet

Jens Erik Nielsen, Hammelevvej 26, 8500 Grenaa Ærteviklere

Niels-Ole Jensen, Rolsøgård, 8420 Knebel Ærteviklere

Robert Ric-Hansen, Stensmarkvej 1, 8500 Grenaa Rapsjordlopper

Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 8500 Grenaa Rapsjordlopper

Knud Helbo, Dejret Bygade 4, Dejret, 8420 Knebel Rapsjordlopper

Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Svampe og skadedyr i vinterhvede

Ove Sørensen, Århusvej 10, Følle, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vinterhvede

Peter Helbo, Føllevej 10, Følle, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vinterhvede

Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning Svampe og skadedyr i vinterhvede

Knud Smedegård, Gundestrupvej 16, 8900 Randers Svampe og skadedyr i vinterhvede

Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, Hørning, 8900 Randers Svampe og skadedyr i vinterhvede

Knud Sejersen, Rougsøvej 74, 8950 Ørsted Svampe og skadedyr i vinterhvede

Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 8410 Rønde Svampe i vinterbyg

Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vårbyg

Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle Svampe og skadedyr i vårbyg

Monitering

Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde Vinterraps

Skaføgård, Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke Vinterraps

Skaføgård, Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke Smalbladet lupin

BraDana v/Hans Jørgensen, Dyrhøjvej 26, 8410 Rønde Smalbladet lupin

Mimers Brønd v/Henrik Kjærgård, Brusgårdsvej 17, 8900 Randers Hestebønner

Landbocentret Allingåbro

Markedsplads 6, 8961 Allingåbro

Tlf.: 8648 1411- Fax: 8648 1030

Kontorets åbningstid:

Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00

Fredag kl. 8,00-13,00.

Landbocentret Følle

Føllevej 5, 8410 Rønde

Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001

Kontorets åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00

Fredag kl. 8,00-13,00

www.landboforening.dk djursland@landboforening.dk

Landbocentret Grenaa

Grønland 24, 8500 Grenaa

Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2002

Kontorets åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00

Fredag kl. 8,00-13,00