PROGRAMMET FOR FOOD FESTIVAL

aler. Dermed er de en slags gastronomisk
Columbusæg, for ved at spise vores ukrudt løser
vi det ellers uløselige problem; at komme
ukrudtet til livs. Når vi alligevel ikke kan komme
af med det, så kan vi ligeså godt spise det
og nyde smagen og sundheden.
Der er over 300 spiselige urter i Danmark, og
de kan plukkes overalt. Vælg generelt kun
planter, der ser sunde og friske ud. Det er
ikke ualmindeligt, at vilde planter angribes af
svampesygdomme, hvor svampen fortsat gror
på planten og kan ses som hvide belægninger
eller misfarvede skjolde. Den slags svampe
kan danne potente giftstoffer, som man
absolut skal undgå. Gå i stedet efter spæde
lysegrønne blade, blomster og topskud.
Store planter har oftest en stærkere smag og
mere fibrøse stængler. Til tørring af urter gør
det ikke så meget, hvor store planterne er, da
de senere kun skal bruges til udtræk og derefter
sigtes fra. Plukker man urter om vinteren
46
for eksempel vinterkarse og vinterportulak, er
det bedst midt på dagen, så de frosne stængler
lige bliver tøet op. For plukker man urterne
frosne, bliver de slatne og glasklare, når
man tør dem op.
Hold dig fra områder lige op til store veje
og steder, hvor der bliver dyrket juletræer.
Her kan der nemlig være meget forurenet og
sprøjtet med giftstoffer. Hvis området ikke er
fredet, er det som regel lovligt at plukke til
eget forbrug. Klip urterne med en saks, og respekter
naturen. Pluk aldrig det hele, men lad
nogle planter stå, så du også kan komme igen
og finde nogle næste år.
Skyl urterne i iskoldt vand, og opbevar de
plukkede og vaskede urter på køl i tæt lukkede
beholdere med et fugtigt stykke køkkenrulle
i bunden. De fleste planter holder sig
friske et par dage på køl.
SKVALDERKÅL
AEGOPODIUM PODAGRARIA
Skvalderkål er en lavtvoksende vild staude med tæppedannende
vækst. Småbladene er skævt hjerteformede med skarp savtakket
rand. Den blomstrer i juni-august, hvor de små, hvide
blomster samler sig i skærme.
KUN EN TÅBE FRYGTER IKKE SKVALDERKÅLEN
Den er næsten umulig at komme af med og er enhver haveejers
skræk. Men man kan lære at holde den i skak og holde af den
som et stort salatbed midt i haven.
Skvalderkål er blevet brugt som middel mod gigt, især podagra,
deraf dens botaniske navn. Dens nordiske navn er sammensat
af skvaldre og kål og kommer af det gamle ord skvaldre, der betyder,
at noget vælter op af jorden, og kål, der er en gammel betegnelse
for, at noget er spiseligt. Vores forfædre havde altså
fattet, at skvalderkål er en glimrende spise. De unge, nye fine
skud er de bedste og har en lidt sødlig og mild kålsmag.