Rapporten - Det specialiserede område.pdf - Ringkøbing-Skjern ...

domino.rksk.dk

Rapporten - Det specialiserede område.pdf - Ringkøbing-Skjern ...


R A P P O R T

Det specialiserede område

udarbejdet af

Projektgruppen vedrørende det specialiserede område

GoPro2012010013EA


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.0 Resumé .......................................................................................................... 3

2.0 Indledning ...................................................................................................... 6

3.0 Status ............................................................................................................ 7

3.1 Dagtilbud .................................................................................................... 7

3.2 Undervisningstilbud.....................................................................................10

4.0 Analyser og anbefalinger..................................................................................13

4.1 Specialundervisningsanalysen, Viden & Strategi..............................................13

4.2 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, KL,

Undervisningsministeriet og Finansministeriet ......................................................14

5.0 En strategi mod højere grad af inklusion ............................................................15

6.0 Projektgruppens forslag ...................................................................................17

6.1 Forslag til konkrete ændringer ......................................................................17

6.2 Økonomi ....................................................................................................22

6.2.1 Befordring ...........................................................................................23

6.3. Ledelse og organisering af det specialiserede område i lyset af en ny organisering

af hele dagtilbuds- og undervisningsområdet .......................................................23

6.3.1 Organisering, ledelse og samarbejdsrelationer .........................................25

6.3.2 Organisering i distrikterne .....................................................................26

6.3.3 Visitation.............................................................................................27

6.4 Vurdering af forslagets konsekvenser ............................................................29

7.0 Anbefalinger vedrørende implementering af den nye organisering .........................31


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3

1.0 Resumé

Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har fået til opgave at udarbejde

forslag til indholdet og organiseringen af området i den nye organisationsstruktur for

Dagtilbud og Undervisning. Som en del af opgaven skal der præsenteres besparelsesmu-

ligheder for mindst 6,1 mio. kr. og herudover et sparekatalog med mulighed for bespa-

relser op til 18 mio. kr.

Projektgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at inklusionen skal øges, og dermed gø-

res op med tænkningen om, at børn med særlige behov skal have et særligt dag- eller

skoletilbud.

Det er vigtigt for projektgruppen at understrege, at der udføres et godt og professionelt

arbejde i alle kommunens tilbud på det specialiserede område. Der vil også fortsat være

behov for medarbejdere med viden og kompetencer på dette område.

Hvis man skal nå målet, om at langt flere børn skal kunne inkluderes i almen tilbud, er

det nødvendigt at nedlægge nogle typer af specialiserede tilbud, således at man får gjort

op med tanken om, at nogle børn bør være et andet sted. Det nødvendiggør desuden, at

man må flytte ressourcer fra nogle meget dyre foranstaltninger til almenområdet, hvor

de kan anvendes mere fleksibelt. Dermed vil de børn, som dagtilbud og skoler i dag har

svært ved at støtte tilstrækkeligt, også få gavn af omlægningen.

Konkrete forslag

Dagtilbud:

Projektgruppen foreslår, at

1. specialenhederne ved Bækkehøj Børneunivers, Skjern og Børnehaven Blomster-

gården, Vorgod-Barde nedlægges,

2. Børnegården Højbo nedlægges, og

3. der reduceres med 10 dobbeltpladser i dagplejen og at der i videre udstrækning

Skoler:

tilbydes plads i vuggestuer til de børn mellem 0 og 3 år, der har behov for ekstra

støtte.

Projektgruppen foreslår,

1. at der gennemføres en rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO,

2. at der etableres kommunale alternativer til 12 pladser på Sønderagerskolen i Her-

ning,

3. at der nedlægges 60 pladser på de 3 specialcentre (incl. ekstra SFO tildeling og

kørsel) over 2 år med fuld indfasning 1. august 2014 og

4. at Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård sammenlægges pr. 1. august 2014 med

en reduktion i antallet af pladser på 22. Allerede fra den 1. august 2013 nedbrin-

ges antallet af pladser med 11 i alt på de to skoler.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 4

Nedenstående tabel giver en oversigt over de økonomiske konsekvenser fordelt på bud-

getår:

Ændring i forhold til budget 2013

1. Rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO *

I 1.000 kr.

2013 2014 2015

369 888 888

2. Nedlæggelse af specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården

og Bækkehøj Børneunivers med nuværende 10

indskrevne.

670 1.609 1.609

3. Nedlæggelse af Børnegården Højbo pr. 1.8. 2013 616 1.479 1.479

4. Hjemtagelse af 12 elever fra Sønderagerskolen i Herning

pr. 1.8 2013 til specialskoletilbud i kommunen til en gens.

udg. sv.t. udgiften pr. elev på Rindum Kjærgaard.

1.460 3.504 3.504

5. Nedlæggelse af 30 pladser på de 3 specialcentre (incl.

ekstra SFO tildeling og kørsel) pr. 1.8.2013 og yderligere

30 plader fra 1.8.2014.

976 2.683 4.993

6. Sammenlægning af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård

pr. 1.8.2014 med en reduktion i antallet af pladser på 11

fra 1.8.2013 og yderligere 11 fra 1.8. 2014.

610 3.349 5.399

7. Ophør af placering af 10 børn i Dagplejen med dobbeltplads.

I fremtiden tilbydes i stedet plads i vuggestue.

0 650 650

I alt 4.701 14.162 18.522

Sparekrav -3.900 -6.100 -6.100

Rest 801 8.062 12.422

* Besparelsen er beregnet på grundlag af budgettet for skolen og SFOén – men ikke Specialbørnehaven eller

STU

Hvis forslaget vedtages, forventer projektgruppen, at der vil kunne frigøres 4,7 mio. kr.,

14,1 mio. kr. og 18,5 mio. kr. i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 og følgende år. Når spa-

rekravet er opfyldt, er der et rest beløb på 0,8 mio. kr. i 2013, 8,1 mio. kr. i 2014 og

12,4 mio. kr. i 2015. Projektgruppen anbefaler, at disse beløb føres tilbage til de almene

skole- og dagtilbud til inklusionsfremmende foranstaltninger.

Visitation

Pladserne inden for det specialiserede område vil fortsat være en knap ressource. Som

følge heraf vil det være nødvendigt at begrænse tilgangen af nye børn gennem en visita-

tionsprocedure, som skal sikre, at pladserne reserveres til de børn, som har størst behov

for et specialiseret tilbud.

Projektgrupperne vedrørende inklusion og det specialiserede område anbefaler, at føl-

gende mål skal være retningsgivende for, om et barn kan inkluderes i almene tilbud:

• Et barn skal inkluderes, når der er mulighed for, at barnet fortsat kan ud-

vikle sig og trives.

• Barnet undervises og mødes på dets funktionsniveau.

• Barnets aldersniveau er således ikke afgørende.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 5

Det er både barnets muligheder såvel som omgivelserne omkring barnet,

der er afgørende for, om barnet kan inkluderes.

• Diagnoser er ikke afgørende for, om barnet kan inkluderes.

Børn med generelle udviklingsforstyrrelser uden udadrettet adfærd og børn med

ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med moderat udadreagerende adfærd for-

ventes inkluderet i almen-området.

Det forventes fortsat, at børn med generelle udviklingsforstyrrelser og med udadrettet

adfærd og børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med udadreagerende

adfærd skal visiteres til specialskole eller specialcenter.

Organisering

Projektgruppen anbefaler, at de tre specialcentre som hidtil organiseres under Ama-

gerskolen, Spjald Skole og Ringkøbing Skole.

Skjernåskolen og det nye skoletilbud, som skal afløse Bækgårdsskolen og Rindum Kjær-

gaard, organiseres under den ene af afdelingslederne i administrationen i Dagtilbud og

Undervisning.

Dagskolen Opsund fortsætter som i dag som en afdeling under Ungdomsskolen.

Det anbefales, at der ikke oprettes egentlige specialiserede tilbud inden for distrikterne -

bortset fra de tre specialcentre. Det vil sige særlige enheder eller lignende, hvor børn

med særlige behov holdes adskilt fra de øvrige børn. Målet bør være, at børnene skal

inkluderes i de almindelige dag- og skoletilbud.

Implementering

Gennemføres projektgruppens forslag er der tale om en forholdsvis betydelig ændring.

Omlægningen forventes gennemført i løbet af 2013 og 2014.

Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt efter den politiske vedtagelse og i

samarbejde med berørte skoler og dagtilbud udarbejdes proces- og implementeringspla-

ner af hensyn til de berørte parter – herunder ikke mindst de berørte børn/forældre og

personalet, som arbejder i de specialiserede tilbud.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 6

2.0 Indledning

Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har fået til opgave at udarbejde

forslag til indholdet og organiseringen af området i den nye organisationsstruktur for

Dagtilbud og Undervisning.

Ifølge Børne- og ungepolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune er det et mål, at udgifter-

ne til det specialiserede område er faldende.

Dette mål bliver understøttet af, at regeringen og KL har en fælles målsætning om, at

andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges således, at andelen af

elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 % på landsplan til 96 % af det

samlede elevtal i folkeskolen.

I april måned 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny inklusionslov, der blandt

andet indebærer, at den støtte, som i dag ydes til godt 49.000 elever, og som modtager

mindre end 9 specialundervisningstimer, nu ikke længere benævnes specialundervisning.

Projektet har herudover fået til opgave at præsentere besparelsesmuligheder for mindst

6,1 mio. kr. og herudover et sparekatalog med mulighed for besparelser op til 18 mio.

kr.

Projektets forslag bygger på en forudsætning om, at Dagtilbud og Undervisning inddeles i

tre distrikter.

Nedenstående tabel 1 viser inklusionsandelene for Ringkøbing-Skjern Kommune og na-

bokommunerne for så vidt angår skolebørn. Tallene er 2011-tal:

Tabel 1

Kommune Inklusionsandel* Antal elever Antal se- Antal 6-15 Inklusionsgregerede

årige andel**

Ringkøbing- 95,5 6.254 281 7.981 96,5

Skjern

Varde 95,4 6.218 286 6.817 95,8

Herning 94,9 10.006 510 11.384 95,5

Holstebro 95,1 6.359 312 7.304 95,7

Region Midt-

jylland

95,0 137.319 6.866 159.919 95,7

* beregnet på grundlag af antal indskrevne elever i folkeskoler

** beregnet på grundlag af antal 6-15 årige

Det overordnede formål med projektet er at udarbejde et beslutningsgrundlag der:


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 7

• fremmer det rette tilbud til det enkelte barn i forhold til dets udviklingsmulighe-

der,

• giver tilbud i barnets nærområde – så vidt muligt i et alment tilbud,

• sikre, at budgettet overholdes.

På sit møde den 29. oktober 2012 behandlede Børne- og Familieudvalget en foreløbig

udgave af projektgruppens forslag. På dette møde gav Børne- og Familieudvalget tilslut-

ning til, at der kunne arbejdes videre med at udarbejde en række konkrete forslag til

nedlæggelse og omlægning af tilbud på det specialiserede område. Formålet er både at

spare og at overføre midler til det almene område. Børne- og Familieudvalgets beslutnin-

ger er indarbejdet i det fremlagte forslag.

3.0 Status

Afsnit 3 indeholder en statusbeskrivelse af dagtilbud og undervisningstilbud på det speci-

aliserede område i Ringkøbing-Skjern Kommune for børn og unge op til 18 år.

3.1 Dagtilbud

Dagtilbud omfatter her tilbud til børn op til skolealderen, klubtilbuddet på Skjernåskolen

på Børnegården Højbo.

Tabel 2 Specialiserede dagtilbud, udgifter og pladser, budget 2013

Tilbud Nettobudget

Dobbeltplads i dagplejen 1)

1.000 kr.

Antal pladser Udgift pr.

plads kr.

3.040 20 152.000

Blomstergården, specialenhed 1.235 7 176.400

Bækkehøj Børneunivers, specialenhed

1.305 7 186.400

Børnegården Højbo 2.062 20 103.100

Specialbørnehaven, Skjernåskolen 3.400 13 261.500

Kørsel til/fra Specialbørnehaven 1.312 (13) 100.900

Klubtilbud på Skjernåskolen 475 20 23.700

I alt 12.829

1) Der budgetteres ikke særskilt med dobbeltpladser i dagplejen. Pr. 20. marts 2012 var der 20

børn med en dobbeltplads. Udgiften er beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter pr. plads.

Tabel 2 giver en oversigt over antallet af pladser og de hermed forbundne udgifter for de

forskellige tilbud.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 8

Til sammenligning koster en almindelig børnehaveplads ca. 65.000 kr. 1

Dobbeltplads

Dobbeltplads i Dagplejen tilbydes efter konkret vurdering af Dagplejens ledelse i de til-

fælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det

skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives

i et dagplejehjem, er der også i begrænset omfang mulighed for at tilbyde plads i en af

kommunens relativ få vuggestuer 2 . Disse pladser medregnes dog ikke som en del af de

specialiserede tilbud.

Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj Børneunivers

Børnehaven Blomstergården i Vorgod-Barde og Bækkehøj Børneunivers i Skjern har hver

en specialenhed til børn. Målgruppen for pladserne er børn, som har vedvarende vanske-

ligheder/handicaps, hvor det forventes, at specialindsatsen er nødvendig i hele barnets

børnehavetid.

Indsatsen sigter på at skabe rammer, hvor børnene kan bevæge sig både i specialmiljøet

og i det almindelige miljø. Målet er integration af børnene i almindelige grupper med

henblik på, at de kan spejle sig i det normale og se børn i almenområdet som rollemodel-

ler. Mange af børnene fortsætter i et specialundervisningstilbud, når de forlader børneha-

ven.

Tilbuddene er oprettet efter Dagtilbudsloven. Forældrene betaler den almindelige børne-

havetakst. Der visiteres børn fra hele kommunen til de to enheder, men alle børn kom-

mer fra henholdsvis den østlige og den sydlige del af kommune.

Børnegården Højbo

Børnegården Højbo er et særligt fritidstilbud til skolebørn med behov for særligt pædago-

gisk støtte. Børnene kan i princippet komme fra hele kommunen. De fleste går dog i spe-

cialcentret på Spjald Skole. Efter skoletid benytter de fleste børn den kollektive trafik til

Højbo.

Det er individuelt, hvor længe børnene modtager tilbuddet på Højbo. En del elever benyt-

ter tilbuddet, også i 6. og 7. klasse. Forældrene betaler en takst svarende til taksten for

skolebørn i SFO’er.

1 Det er udgiften før forældrebetaling.

2 Da vuggestueafdelingerne skal være et tilbud til alle og af hensyn til belastningen af personalet, ønskes maksimalt

en fjerdedel af pladserne besat med børn, der kræver en særlig indsats.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 9

Specialbørnehaven ved Skjernåskolen

Specialbørnehaven ved Skjernåskolen er et pasningstilbud for børn i alderen 0 – 6 år

oprettet efter Servicelovens § 32 for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne.

Der gælder samme overordnede mål med indsatsen som i almindelige dagtilbud, men

udgangspunktet er naturligvis det enkelte barns udvikling og behov.

Da tilbuddet er oprettet efter Serviceloven, betaler forældrene ikke for tilbuddet. Alle

børn kommer i specialskole, når de kommer i skolealderen.

Børnene i specialbørnehaven kommer fra hele kommunen. Der er tilknyttet en kørsels-

ordning. Børnene bliver således hentet hjemme i minibusser.

Klubtilbuddet på Skjernåskolen

Klubtilbuddet på Skjernåskolen er for skolens elever i 7. – 10. klasse. Klubben har åbent

hver torsdag aften og i 3 weekender om året. Der er ingen forældrebetaling, da tilbuddet

er oprettet efter Serviceloven.

Støttepædagog

En del børn modtager i kortere eller længere tid støtte i børnehaven fra en støttepæda-

gog. Formålet med indsatsen er at skabe rammer med et indhold, som børnene trives i

og udvikles med, og at børnene forbliver integrerede i institutionens almindelige aktivite-

ter og virksomhed. De samlede nettoudgifter hertil udgør 4,1 mio. kr. år. 3 Efter visitation

i visitationsudvalget for børn mellem 0 og 6 år ydes støtte til børn, som har sociale og

emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, lettere fysiske vanskeligheder – her-

under høre- eller synshandicap.

Der ydes kun støtte fra støttepædagogkorpset, hvis behovet for støtte vurderes til under

15 timer ugentlig.

Støttepædagogkorpset hører under Børn og Familie. Fra 2013 er budgettet vedrørende

støttepædagoger imidlertid overført til Dagtilbud og Undervisning. Medarbejderne opsi-

ges, da støtten fremover bliver givet som et økonomisk tilskud til de berørte institutioner.

Støttefunktionerne forventes udført af de faste medarbejdere, og tilskuddet skal kom-

pensere for merudgifter til afløsere for disse medarbejdere.

3 Der er afsat 5,4 mio. kr. i budgettet, men beløbet indgår i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 0

3.2 Undervisningstilbud

Tabel 3 Specialundervisning mv., udgifter og pladser, budget 2013

Tilbud Nettobudget

kr.

Antal

pladser 2

Udgift pr.

plads kr.

Specialcentre 17.150 141 121.600

Egne specialskoler 1)

43.597 149 292.600

Kørsel til egne skoler 6.939 79 87.800

Anbragte børn – specialskoler 4.315 18 239.700

Specialskoler i andre kommuner 3)

9.573 26 368.200

Kørsel til specialskoler i andre kommuner 3.479 26 133.800

Vestjysk Skole- og Opholdshjem 1.168 4 292.000

Specialundervisning i regionale tilbud 4)

1.893 4 473.300

I alt 88.114 342

1) Incl. udgifter til Skjernåskolens SFO, indtægter fra salg af pladser til andre kommuner er fratrukket.

2) Kun elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune er medregnet

3) incl. udgifter til SFO for 14 børn

4) Incl. 0,618 mio. kr. til objektiv betaling

Tabel 3 viser nettobudgettet og den gennemsnitlige udgift pr. plads for forskellige typer

af specialundervisning, Til sammenligning koster en elev i de almene skoletilbud i gen-

nemsnit ca. 50.000 kr.

Specialcentre

I budgettet for 2013 er det forudsat, at der er i alt 145 pladser fordelt på de tre special-

centre i kommunen - heraf forudsættes 4 af pladserne at være besat af elever fra andre

kommuner, jf. tabel 4.

Tabel 4 Specialcentre, udgifter og pladser, budget 2013

Tilbud Nettobudget

1.000 kr.

Antal

pladser

Udgift pr.

plads kr.

Specialcentret på Spjald Skole 6.003 50 120.000

Specialcentret på Amagerskolen 7.438 60 124.000

Specialcentret på Ringkøbing Skole 4.342 35 124.000

Betaling fra andre kommuner - 633 -4 158.000

Specialcentre i alt 17.150 141 121.600

En elev kan kun få plads i et af kommunens 3 specialcentre efter forudgående visitation i

visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning.

Målgruppen for specialcentrene er meget bred. Eleverne holddeles efter funktionsniveau

med henblik på at forbedre deres udbytte af undervisningen.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 1

Eleverne får den overvejende del af deres undervisning i specialcentret, men kan også

deltage i en normalklasses undervisning i et eller flere fag. Eleverne udsluses relativt ofte

til inkludering i den almindelige folkeskole efter et ophold i et specialcenter.

Da der kun er tre specialcentre i kommunen, har mange elever en forholdsvis lang skole-

vej. Efter vurdering af barnets selvbefordringsevne og afstanden, befordrer børnene sig

selv, tager offentlig befordring, eller der ydes specialkørsel.

Egne specialskoler

Ringkøbing-Skjern Kommune har 4 specialskoler. Det er Bækgårdsskolen, Rindum Kjær-

gård, Dagskolen i Opsund og Skjernåskolen, jf. tabel 5.

Tabel 5 Egne specialskoler, udgifter og pladser, budget 2013

Tilbud Nettobudget

kr.

Antal

pladser

Udgift pr.

plads kr.

Bækgårdsskolen Skjern 6.099 22 274.000

Rindum Kjærgård, Ringkøbing 9.597 39 245.000

Dagskolen i Opsund 3.181 20 164.000

Skjernåskolen 23.160 89 259.000

SFO Skjernåskolen 1)

Betaling fra andre kommuner 2)

9.433 80 108.000

-7.873 -23 333.000

I alt egne specialskoler 43.597 149 292.000

1) De 80 elever i Skjernåskolens SFO er kun medregnet én gang i totalen på 149 elever fra Ringkøbing-Skjern

Kommune.

2) Ud af de 23 elever går 10 på Skjernåskolen, 1 på Bækgårdsskolen og 12 på Rindum Kjærgård.

En elev kan kun få plads i en af kommunens specialskoler efter forudgående visitation i

visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning.

Rindum Kjærgård og Bækgårdsskolen er tilbud til elever med omfattende vanskeligheder.

Eleverne har typisk vanskeligheder af socio-emotionel karakter, men der kan også være

elever med en psykiatrisk diagnose (eksempelvis ADHD, forstyrrelser inden for autisme-

spektret, specifikke indlæringsproblematikker mv.).

Dagskolen Opsund er et skoletilbud for elever på 7. – 10. årgang. Eleverne er børn med

generelle indlæringsvanskeligheder, som har haft et tungt og besværligt skoleforløb i

grundskolen. Skolen lægger vægt på det faglige, men også især undervisning knyttet an

til noget praktisk. Vanskelighederne er oftest af faglig karakter, som for eksempel læse-

stave vanskeligheder. Skolen har en praktisk tilgang til indlæring.

Skjernåskolen er en skole for elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 2

Eleverne har vanskeligheder, der er så omfattende, at undervisningen kræver et special-

skole- og fritidstilbud, og integration med normalundervisning er ikke mulig. Eleverne har

ofte hele deres skoleforløb på skolen. Når eleverne fylder 18 år, overgår de til STU (Sær-

ligt Tilrettelagt Undervisning) 4 .

Antallet af elever på Skjernåskolen er vokset kraftigt siden kommunesammenlægningen,

da de fleste børn med vidtgående fysiske og psykiske handicaps i dag visiteres hertil

frem for til skoletilbud uden for kommunen.

Kørsel til egne skoler

Nettoudgiften på 6,9 mio. kr. dækker udgifter for kørsel til Skjernåskolen og Skjernåsko-

lens SFO. Bruttoudgiften er på 8,2 mio. kr., men herfra skal fratrækkes indtægter fra

andre kommuner på 1,3 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift til kørsel udgør 87.800 kr.

pr. barn.

Anbragte børn – specialundervisning

Der er afsat 4,315 mio. kr. i budgettet for 2013 til skoleudgifter til andre kommuner ved-

rørende 18 børn fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der er anbragt uden for hjemmet i

familiepleje eller lignende uden for kommunen.

Desuden er der afsat et nettobeløb på 1,168 mio. kr. til 4 børn fra kommunen vedrøren-

de skoleudgifterne til Vestjysk Skole og Opholdshjem.

Specialskoler i andre kommuner

Der er afsat 9,6 mio. kr. vedrørende 26 børn bosat i kommunen, som modtager et speci-

alundervisningstilbud uden for kommunen. De fleste af disse børn går på specialskole i

Herning – heraf 12 elever med følelsesmæssige forstyrrelser inden for autismespektret,

som går på Søndagerskolen. Antallet har været faldende i de senere år og forventes

fortsat at falde, da børn med generelle indlæringsvanskeligheder som nævnt ovenfor i

dag næsten altid visiteres til Skjernåskolen. I dag visiteres således alene elever til speci-

alskoletilbud uden for kommunen, som har helt specielle fysiske eller mentale handicap,

hvor der er brug for adgang til læringsmæssige muligheder og værktøjer, som er helt

ekstraordinære.

4 STU, det vil sige Særligt Tilrettelagt Undervisning for den gruppe unge, der ikke kan gennemføre en almindelig

ungdomsuddannelse, indgår ikke i beskrivelsen og er ikke omfattet af projektgruppens forslag. På administrativt

plan er der dog lagt en plan for udviklingen af STU.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 3

Kørsel til specialskoler i andre kommuner

Udgiften til kørsel for elever med specialundervisningstilbud uden for kommunen udgør

ca. 3,5 mio. kr. svarende til gennemsnitligt 133.800 kr. pr. barn.

Specialundervisning i regionale tilbud

Udgiften på 1,868 mio. kr. vedrører dels objektiv betaling på 0,61 mio. kr. vedrørende

landsdelsdækkende skoletilbud dels et budgetteret beløb for betaling for elever i regiona-

le skoletilbud.

4.0 Analyser og anbefalinger

De senere års vækst i udgifterne til specialundervisningsområdet har både lokalt og på

landsplan affødt forskellige analyser af årsagerne til væksten og forslag til, hvorledes

udviklingen kan vendes. Der findes ikke tilsvarende analyser vedrørende specialpædago-

giske tilbud til børn mellem 0 og 6 år.

Projektgruppen har drøftet de anbefalinger, som er fremsat i Specialundervisningsanaly-

se 2010 fra Viden og Strategi og Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre

organisering og styring, juni 2010 udgivet af Finansministeriet, Undervisningsministeriet

og Kommunernes landsforening.

4.1 Specialundervisningsanalysen, Viden & Strategi

Nedenunder er gengivet de vigtigste konklusioner fra analysen 5 :

• Styrkelse af økonomisk fokus og helhedstænkning: Visitationsudvalget skal have

budgetansvaret for midlerne til specialundervisning på specialskoler og specialcentre

– herunder ansvaret for udgifter til befordring.

• Fagchefen skal være fast formand for visitationsudvalget

• PPR skal løbende informeres om den økonomiske ramme

• Samling af alle kørselsudgifter i fagområdet

• Monitoreringsmodel

• Anderledes incitamentsstruktur for skolerne

• Styrkelse af PPR´s rolle som efterspørgselsstyret og inklusionsfremmende

• PPR´s økonomiske indsigt styrkes

• Involvering af friskolerne i inklusionsarbejdet

• Alle skoler arbejder efter LP-modellen eller tilsvarende pædagogisk tilgang

• Udvikling af lærerkompetencer, brug af undervisningsassistenter mv., øget sparring

• Udvikling af klare retningslinjer for, hvilke elever folkeskolen bør kunne rumme

• Analyse af hvordan et nyt udbud omkring befordring skal sammensættes i ”pakker”

• Analyse af områdeforskelle

5 Specialundervisningsanalyse 2010, Udarbejdet af Viden & Strategi december 2010


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 4

Det bemærkes, at analysen er udarbejdet, før der blev truffet beslutning om at sammen-

lægge Dagtilbud og Undervisning og før omlægningen af Børne- og Familie og af befor-

dringsområdet. Analysen bygger med andre ord på en forudsætning om en uændret

struktur. Som følge heraf er nogle af konklusionerne ikke længere aktuelle.

De fleste konklusioner vedrører desuden anbefalinger vedrørende inklusion. Det vil sige

spørgsmål, der arbejdes med i projektgruppen vedrørende inklusion. Det gælder således

konklusionerne vedrørende incitamentsstruktur, arbejde efter LP-modellen eller tilsva-

rende pædagogisk tilgang mv.

Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har imidlertid i samarbejde med

inklusionsgruppen udarbejdet et forslag til, hvilke elever folkeskolen bør kunne rumme,

jf. afsnit 6.3.

4.2 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organise-

ring og styring, KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet 6

Rapporten indeholder mange analyser og anbefalinger – herunder forslag til ændringer,

som kun kan gennemføres på centralt niveau. I det følgende er kun medtaget de anbefa-

linger, der vedrører det kommunale niveau.

Den generelle vurdering i rapporten er 7 , ”at konsekvensen af den høje segregeringsgrad

er en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af specialundervisningen for de mange elever,

der med fordel kunne modtage specialundervisning uden at blive udskilt fra den alminde-

lige folkeskole, samt at der hermed lægges et unødigt pres på kommunernes økonomi,

herunder at en stadig større andel af folkeskolens ressourcer anvendes uden for folke-

skolerne på segregeret undervisning og ikke på den almindelig undervisning til gavn for

alle elever. … Hvis denne udvikling skal vendes, er der behov for tiltag, der forskyder

specialundervisningen til den almindelige folkeskole ved anvendelsen af forskellige mel-

lemformer for specialundervisning - fx almindelig specialundervisning i 7 – 11 timer og

enkeltintegration – med det formål at mindske udskillelsen af elever til den segregerede

vidtgående undervisning i specialklasser og på specialskoler.”

Herudover indeholder rapporten følgende konkrete anbefalinger:

1. Specialundervisning i segregerede tilbud målrettes bestemte grupper

2. Inklusionsfremmende styringsmodeller

3. Afgrænsning af specialundervisning som særligt bevillingsområde

4. Efterspørgselsstyret PPR-model

5. Reduceret anvendelse af interne skoler (på private opholdssteder)

6. Skolestrukturen skal understøtte inklusion

7. Kategorisering af målgrupper og tilbudstyper

8. Større fokus på kompetencer og kompetenceudviklingsstrategier

6 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, juni 2010

7 Side 20 i rapporten.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 5

Ad 1 Udvalget bag rapporten er inspireret af det svenske skolesystem, hvor der alene

henvises elever med meget svære indlæringsvanskeligheder (men ikke elever med

ADHD, autisme eller andre socio-emotionelle vanskeligheder) til segregerede undervis-

ningstilbud.

Ad 2 Dette forslag vedrører behovet for indførsel af incitamentsstrukturer mv. Det vil sige

spørgsmål, som behandles af projektgruppen vedrørende inklusion.

Ad 3 Det vurderes, at styrbarheden vil øges, såfremt der sker en klar afgrænsning af

udgifterne til specialundervisning.

Ad 4 Spørgsmålet om organiseringen af PPR har ikke været en del af projektgruppens

kommissorium.

Ad 5 Baggrunden for anbefalingen er, at der anvendes betydelige udgifter til specialun-

dervisning på interne skoler. Det anbefales, at kommunerne tilstræber, at børn som er

anbragt uden for hjemmet, i størst mulig omfang tilbydes undervisning i den almindelige

folkeskole.

Ad 6 Analysen har vist, at relativt flere elever segregeres fra små skoler end fra store.

Projektgruppen har ikke undersøgt, om dette også er tilfældet i Ringkøbing-Skjern Kom-

mune.

Ad 7 Det foreslås, at der udvikles fælles begreber for målgruppe, ydelser og tilbudstyper

på specialundervisningsområdet.

Ad 8 Det anbefales, at der arbejdes strategisk med udvikling af lærernes kompetencer,

så de understøtter inklusionsstrategien.

5.0 En strategi mod højere grad af inklusion

Projektgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at inklusionen skal øges, og dermed gø-

res op med tænkningen om, at børn med særlige behov skal have et særligt dag- eller

skoletilbud.

Inklusion har været på dagsordenen i flere år i danske kommuner, uden det har ført til

en samlet strategi og indsats på området. Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune taget

visse initiativer i form af uddannelse af AKT-vejledere på de enkelte skoler og etablering

af og dermed mulighed for at blive LP-skole. Ringkøbing-Skjern Kommune har 7 certifice-

rede LP-skoler.

Kommunerne er i disse år under økonomisk pres, og det medvirker i høj grad til, at både

regering og kommuner udarbejder konkrete handlingsforslag til, hvorledes inklusion kan

øges.

I hvor høj grad inklusionen lykkes er afhængig af flere forhold:

Først og fremmest skal de ledere og medarbejdere, som skal løfte opgaven, tro på, at

det kan lykkes. Der er ingen tvivl om, at et flertal af ledere og medarbejdere er enige i,


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 6

at der skal inkluderes flere børn. Men hvis troen på projektet blandt de, der skal løfte

opgaven, skal være til stede, skal nedenstående forhold være opfyldt.

Det kræver, at man nedlægger nogle typer af specialiserede tilbud, således at man får

gjort op med tanken om, at nogle børn bør være et andet sted. Det nødvendiggør, at

man må flytte ressourcer fra nogle meget dyre foranstaltninger til almenområdet, hvor

de kan anvendes mere fleksibelt. Dermed vil de børn, som dagtilbud og skoler i dag har

svært ved at støtte tilstrækkeligt, også få gavn af omlægningen. Man kan lade sig inspi-

rere af Finland og Sverige, hvor man ikke har så mange segregerede tilbud, men i højere

grad inkluderer børn med særlig støtte i almentilbuddene.

Det er vigtigt, at der følger ressourcer med fra specialområdet over i almenområdet, da

øget inklusion kræver, at almenområdet indretter sig anderledes end i dag. Det kan

f.eks. være i form af tolærerordninger, undervisningsassistenter, holdinddelinger frem for

klasseinddelinger, nye måder at tænke struktur på osv.

Forældresamarbejdet er et vigtigt omdrejningspunkt. Forældrene er vigtige sparrings-

partnere, og skal projektet lykkes, er det af afgørende betydning, at forældrene inddra-

ges og bakker op om de tiltag, der iværksættes i inklusionsprocessen.

Der skal iværksættes et målrettet efteruddannelsestilbud for de ledere og medarbejdere,

som skal løfte inklusionsarbejdet.

Der gøres allerede en del i dag (AKT og LP-skoler), og af tabellen på side 6 fremgår det,

at Ringkøbing-Skjern Kommune segregerer færre børn end man gør i mange andre kom-

muner.

På dagtilbudsområdet er antallet af visiterede børn faldende. Der er nok ingen tvivl om,

at projekt Fælles børne- og ungesyn har haft den effekt, at institutionerne her igennem

har fået nogle handlemuligheder, så de i højere grad end tidligere er i stand til at rumme

børn med særlige behov. Det kan også være en afspejling af, at børnetallet er faldende,

og dermed er antallet børn med særlige behov også faldende.

Vi erkender, at det vil tage tid at opbygge kompetencerne og i det hele taget geare orga-

nisationen til nye krav. Derfor anbefales en gradvis omlægning i løbet af 2013 og 2014,

hvor der begyndes med de letteste opgaver, således at både medarbejdere, børn og for-

ældre kan omstille sig med de ressourcetiltag, der skal tilgå almenområdet, hvis yderli-

gere inklusion skal lykkes. Med en trinvis reduktion i antallet af pladser på det specialise-

rede område begrænses desuden behovet for at revisitere børn fra specialområdet til


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 7

andre tilbud, idet der er en forholdsvis stor ”naturlig” afgang af blandt andre elever, som

afslutter 9. eller 10. klasse.

Der vil forsat være behov for specialiserede tilbud. Det gælder især for børn med sociale

og kommunikative vanskeligheder. Vi taler her om børn, som generelt har brug for en

næsten rigid struktur uden for mange input og kammerater omkring sig. Det er børn,

som har svært ved at læse deres omgivelser, og som misforstår andres hensigter. Disse

børn kommer let i konflikt, hvor de i frustration bliver meget triste og kan være udadrea-

gerende og truende, når deres stresstærskel, som er meget lav, overskrides.

6.0 Projektgruppens forslag

Projektgruppen har arbejdet videre med de anbefalinger, som Børne- og Familieudvalget

har givet på sit møde den 29. oktober 2012. I dette afsnit beskrives de konkrete forslag

vedrørende det specialiserede område. Det vil sige forslag vedrørende antallet af pladser

til forskellige målgrupper, deres fysiske placering mv., foruden en redegørelse for de

økonomiske konsekvenser samt konsekvenserne for visitation, ledelse og organisering.

Når det drejer sig om børnene og det pædagogiske miljø kan konsekvenserne ikke be-

skrives med 100 % sikkerhed, da der jo er tale om forholdsvis komplicerede sammen-

hænge. Projektgruppen har forsøgt at beskrive såvel styrker, svagheder, muligheder og

trusler ved forslaget.

6.1 Forslag til konkrete ændringer

Projektgruppen anbefaler, at der nedlægges væsentligt flere pladser end nødvendigt for

at finde det fastlagte sparekrav på 3,9 mio. kr. i 2013 og 6,1 mio. kr. i 2014 og efterføl-

gende år. Det skyldes dels, at Børne- og Familieudvalget har bedt om et katalog over

yderligere besparelsesmuligheder - dels, at det er nødvendigt at overføre midler fra det

specialiserede område til almenområdet, hvis inklusionsstrategien skal lykkes.

Det er vigtigt for projektgruppen at understrege, at der udføres et godt og professionelt

arbejde i alle kommunens tilbud på det specialiserede område. Der vil også fortsat være

behov for medarbejdere med viden og kompetencer på dette område.

Af hensyn til distrikternes mulighed for at forberede sig på de nye opgaver, for så vidt

muligt at sikre en glidende overgang uden for mange omvisiteringer af børn samt af hen-

syn til det berørte personale anbefaler projektgruppen, at ændringerne indfases i løbet af

2013 og 2014. Det betyder, at ændringerne først vil få fuld gennemslagskraft fra 2015.

Dagtilbud

Projektgruppen foreslår, at


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 8

Ad 1

1. specialenhederne ved Bækkehøj Børneunivers og Børnehaven Blomstergården

nedlægges.

2. Børnegården Højbo nedlægges

3. der reduceres med 10 dobbeltpladser i dagplejen og at der i videre udstrækning

tilbydes plads i vuggestuer til de børn mellem 0 og 3 år, der har behov for ekstra

støtte.

Forslaget indebærer, at specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj

Børneunivers afvikles i deres nuværende form.

Det er projektgruppens opfattelse, at stort set alle børn med undtagelse af børn med

vidtgående funktionsnedsættelse vil kunne inkluderes i almene dagtilbud.

Der er i dag 14 specialpladser i småbørnsområdet, fordelt med 7 pladser på henholdsvis

Bækkehøj Børneunivers og Børnehaven Blomstergården. Der er pt. en belægning på 10

pladser i alt.

Tilgangen af børn til specialenhederne i dagtilbud har været faldende, da der ikke har

været indstillet så mange børn til visitation, som matcher tilbuddet.

Det vurderes, at antallet af børn i målgruppen for de to specialenheder reelt er større,

men mange almene dagtilbud formår at rumme børnene. Da der ikke bevilliges kørsel til

tilbuddene ved de to specialenheder, er en del forældre særligt fra den nordlige og vest-

lige del af kommunen afskåret fra at bruge tilbuddene af praktiske og økonomiske grun-

de.

Det er fortsat projektgruppens opfattelse, at en tidlig og forebyggende indsats er meget

vigtig. Det skal derfor sikres, at en væsentlig del af de midler, som frigøres ved nedlæg-

gelse af de specialiserede tilbud, føres tilbage til de almene dagtilbud. Midlerne skal både

anvendes til generelle forebyggende tiltag og konkret i forhold til børn, som har behov

for ekstra støtte for at kunne blive i et alment dagtilbud.

Ad 2

Børnegården Højbo anbefales udfaset i sin nuværende form.

Højbo betjener fortrinsvis børn fra specialcenter Øst og børn fra Videbæk. Der findes ikke

andre tilbud af samme type andre steder i kommunen.

Ad 3

Dobbeltplads i Dagplejen tilbydes i dag efter konkret vurdering af Dagplejens ledelse i de

tilfælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det

skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives

i et dagplejehjem, er der også mulighed for at tilbyde plads i en af kommunens relativt få

vuggestuer. Der er for tiden indskrevet 20 børn i en dobbeltplads i dagplejen.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 9

Disse børn tæller med andre ord for 40 børn svarende til 10 dagplejestillinger.

Projektgruppen anbefaler, at der fremover alene kan bevilges dobbeltplads i dagplejen

efter forudgående godkendelse i et visitationsudvalg, og at der så vidt muligt i stedet

tilbydes en plads i en vuggestueafdeling. En vuggestueplads er væsentlig billigere end en

dobbeltplads i dagplejen, og der er altid faguddannet personalet i vuggestuerne.

Det antages her, at det bliver muligt at nedbringe forbruget af dobbeltpladser i Dagplejen

med 10 med virkning fra 2014. Merudgiften til 10 vuggestuepladser er indregnet i bespa-

relsen. Kun en vis andel af pladserne i vuggestueafdelingerne kan reserveres til børn

med støttebehov. Hvis der etableres flere vuggestueafdelinger i kommunen, vil det altså

have positiv betydning for muligheder for at reducere forbruget af dobbeltpladser i Dag-

plejen.

Hvis projektgruppens forslag gennemføres, vil der fremover alene være et specialiseret

dagtilbud i Specialbørnehaven ved Skjernåskolen. Distrikterne vil dog stadig råde over

støttepædagogpuljen, og visitationsudvalget vil i begrænset omfang kunne henvise børn

til dobbeltpladser i Dagplejen.

Skoler

Projektgruppen foreslår, at

Ad 1

1. der gennemføres en rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO,

2. der etableres kommunale alternativer til 12 pladser på Sønderagerskolen i Herning

3. der nedlægges 60 pladser på de 3 specialcentre (incl. ekstra SFO tildeling og kør-

sel) over 2 år med fuld indfasning 1. august 2014 og

4. Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård sammenlægges pr. 1. august 2014 med en

reduktion i antallet af pladser på 22. Allerede fra 1. august 2013 nedbringes antal-

let af pladser med 11 i alt på de to skoler.

Forslaget er medtaget for at give et provenu, og en besparelse på 3 % vil medføre en

forringelse af serviceniveauet.

Ad 2

I budgettet for 2013 er der afsat midler til, at 12 elever med udviklingsforstyrrelser inden

for autismespektret kan få et skoletilbud på Sønderagerskolen i Herning. Det er et mål at

give denne gruppe af elever et skoletilbud, som er tættere på deres hjem. Hvis der kan

findes skoletilbud til disse børn i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der desuden kunne

opnås en besparelse – bl.a. fordi udgiften til befordring vil blive væsentligt lavere.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 0

Det anbefales, at eleverne tilbydes specialundervisning i kommunen. Det vil sige i et spe-

cialcenter, i et nyt skoletilbud som afløser Rindum Kjærgaard og Bækgårdsskolen (jf. ad

4) eller på Skjernåskolen. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt, at ældre elever bli-

ver på Sønderagerskolen, indtil de afslutter grundskoleforløbet. Hvis det besluttes, at

nogle af eleverne skal gøre deres skolegang færdig på Sønderagerskolen, vil der selvføl-

gelig gå længere tid, inden man opnår den fulde økonomiske effekt. Da der ikke visiteres

nye elever til Sønderagerskolen, vil besparelsen slå fuldt igennem i takt med, at de nu-

værende elever forlader skolen. Det vurderes, at det kunne være hensigtsmæssigt, at

omkring halvdelen af de nuværende elever gør deres skolegang færdig på Søndera-

gerskolen. I så fald vil der gå 2 – 3 år, før de sidste elever har forladt skolen.

Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser i afsnit 6.2 er det forudsat, at alle ele-

ver modtager et tilbud i kommunen pr. 1. august 2013.

I de økonomiske beregninger er der alene indregnet en besparelse svarende til forskellen

mellem gennemsnitsudgiften pr. elev på Sønderagerskolen og gennemsnitsudgiften på

Rindum Kjærgaard for 12 pladser. Ændringen forudsættes med andre ord ikke at give en

nettoreduktion i forbruget af specialundervisningspladser.

Ad 3

Det foreslås, at antallet af pladser på de tre specialcentre nedsættes med 30 pr. 1. au-

gust 2013 og yderligere med 30 pladser pr. 1. august 2014. Herefter vil der være 85

pladser 8 i alt i de tre centre.

Der er en forholdsvis stor udskiftning af elever i specialcentrene. Projektgruppen har på

baggrund af elevsammensætningen vurderet, at det vil være muligt i løbet af 2013 og

2014 at reducere antallet af pladser med 60 gennem ”naturlig” afgang af elever fra 9. og

10. klasse ved skoleårets slutning + de elever, som normalt udsluses løbende til almen-

området. Der vil også i løbet af de to år være plads til at optage 22 elever gennem for-

skydning fra specialskolerne, jf. ad 4, + 20 elever fra almenområdet.

Når der skal findes besparelser og frigøres midler i øvrigt til inklusionsarbejde i almenom-

rådet er det vanskeligt at se bort fra specialcentrene. Det er både, fordi der anvendes

forholdsvis store beløb på området, og fordi man må forvente, at børnene her lettere vil

kunne inkluderes end børn fra specialskolerne.

8 Belægningen kan svinge en del i løbet af et skoleår. Det er således ikke usædvanligt, at der er indskrevet flere

elever end svarende til antallet af normerede pladser.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 1

Ad 4

Det anbefales at nedlægge 11 af de nuværende pladser på Bækgårdsskolen og Rindum

Kjærgård pr. 1. august 2013 og yderligere 11 fra 1. august 2014. Da man må forvente,

at nogle af børnene fra Sønderagerskolen vil skulle have et specialskoletilbud, bliver net-

toreduktionen dog mindre end 22.

Fra 1. august 2014 nedlægges de to skoler formelt, og der oprettes en ny specialskole til

børn med svære socio-emotionelle vanskeligheder i Rindum Kjærgårds fysiske rammer i

Ringkøbing. Når projektgruppen peger på, at tilbuddet skal samles her, er det på grund-

lag af en vurdering af de fysiske rammer. De fysiske rammer på Rindum Kjærgaard

skønnes således at være klart bedre end på Bækgårdsskolen. Desunden bor en stor del

af eleverne fra Rindum Kjærgård på det private opholdsted Schubertsminde i Ringkøbing.

Nedlæggelse af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgaard skal ske efter de formelle regler

vedrørende skolenedlæggelse. Reglerne foreskriver, at der skal være en høringsrunde,

og at den endelige beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest den 1.

marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Som følge heraf

kan en nedlæggelse tidligst gennemføres pr. 1. august 2014. Det betyder dog ikke, at

der ikke kan reduceres i antallet af pladser allerede med virkning fra 1. august 2013.

Projektgruppen har ikke nærmere beskrevet indholdet i det nye specialskoletilbud. Man

må dog forvente, at det nye skoletilbud skal tilpasses en elevgruppe, som generelt vil

have behov for mere støtte og struktur i skærmede enheder.

Samlet foreslås en reduktion i antallet af specialundervisningspladser på 82 på hele det

specialiserede undervisningsområde. Det svarer til en nedgang på ca. en fjerdedel af det

budgetterede forbrug af pladser i 2013.

Der vil med tiden ske en forskydning i elevsammensætningen. Således vil en del af mål-

gruppen for specialskoletilbud fremover skulle have et undervisningstilbud i et special-

center, og en forholdsvis stor andel af målgruppen for specialcentrene vil skulle rummes i

almene skoler. De almindelige folkeskoler vil ikke skulle modtage elever, som allerede er

indskrevet i de specialiserede undervisningstilbud. I det mindste ikke flere end hidtil,

men man vil fremover få langt mere begrænsede muligheder for at udskille elever til

specialundervisning på specialcentre eller specialskoler. Skolerne vil altså med tiden skul-

le rumme flere elever med behov for ekstra støtte, end man gør i dag. Det skal dog ses i

forhold til, at det samlede antal folkeskoleelever i Ringkøbing-Skjern Kommune i skole-

året 2012-2013 overstiger 6.000.

I rapporten fra projektgruppen vedrørende inklusion er det beskrevet, hvorledes de al-

mene skoler kan opnå en større grad af rummelighed.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 2

Ringkøbing-Skjern Kommune vil også i fremtiden råde over specialcentre og specialskoler

– herunder Dagskolen i Opsund. Dagskolen i Opsund anbefales bevaret.

6.2 Økonomi

Tabel 6

Ændring i forhold til budget 2013

1. Rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO *

I 1.000 kr.

2013 2014 2015

369 888 888

2. Nedlæggelse af specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården

og Bækkehøj Børneunivers med nuværende 10

indskrevne.

670 1.609 1.609

3. Nedlæggelse af Børnegården Højbo pr. 1.8. 2013 616 1.479 1.479

4. Hjemtagelse af 12 elever fra Sønderagerskolen i Herning

pr. 1.8 2013 til specialskoletilbud i kommunen til en gens.

udg. sv.t. udgiften pr. elev på Rindum Kjærgaard.

1.460 3.504 3.504

5. Nedlæggelse af 30 pladser på de 3 specialcentre (incl.

ekstra SFO tildeling og kørsel) pr. 1.8.2013 og yderligere

30 plader fra 1.8.2014.

976 2.683 4.993

6. Sammenlægning af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård

pr. 1.8.2014 med en reduktion i antallet af pladser på 11

fra 1.8.2013 og yderligere 11 fra 1.8.2014.

610 3.349 5.399

7. Ophør af placering af 10 børn i Dagplejen med dobbeltplads.

I fremtiden tilbydes i stedet plads i vuggestue.

0 650 650

I alt 4.701 14.162 18.522

Sparekrav -3.900 -6.100 -6.100

Rest 801 8.062 12.422

* Besparelsen er beregnet på grundlag af budgettet for skolen og SFOén – men ikke Specialbørnehaven eller

STU.

Børne- og Familieudvalget har bedt om forslag på det specialiserede område, der som

minimum kan give besparelser på 3,9 mio. kr. fra 2013 og 6,1 mio. kr. fra 2014, samt et

katalog over besparelsesforslag, som giver mulighed for at spare mindst 18 mio. kr.

Ovenstående tabel 6 giver en oversigt over de økonomiske konsekvenser af projektgrup-

pens forslag fordelt på budgetår.

I 2013 opnås en reduktion på godt 4,7 mio. kr. Da sparekravet i 2013 er på 3,9 mio. kr.,

er der altså kun ca. 0,8 mio. kr. i ”overskud” til en forøget indsats i distrikterne.

I 2014 udgør reduktionen 14,2 mio. kr., og med et sparekrav på 6,1 mio. kr. er der 8,1

mio. kr. , som kan anvendes som støtte for inklusion til distrikterne. I 2015 opnås en

reduktion på 18,5 mio. kr. med mulighed for at overføre 12,4 mio. kr. til indsatsen i di-

strikterne.

Ved beregningen af, hvor meget der kan frigøres ved nedlæggelse af specialcenter og

specialskolepladser, har projektgruppen taget udgangspunkt i de nuværende faste udgif-


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 3

ter til ledelse + teknisk-administrativt personale i de eksisterende skoletilbud. Hertil er

lagt et variabelt beløb til øvrige driftsudgifter på 220.000 kr. på Skjernåskolen og det nye

skoletilbud, som afløser Rindum Kjærgård og Bækgårdsskolen. For elever på specialcent-

rene er tillagt et variabelt beløb til øvrige driftsudgifter på 132.000 kr. pr. elev svarende

til 60 % af udgiften pr. elev for specialskolerne. I dag tildeles et variabelt beløb på speci-

alcentrene på ca. 112.000 kr. pr. elev. Projektgruppen anbefaler, at beløbet forhøjes, da

man må formode, at den gennemsnitlige elev i fremtiden vil have et større støttebehov. 9

6.2.1 Befordring

Ifølge projektgruppens kommissorium skal der også udarbejdes forslag til organisering af

befordringen af elever til specialiserede tilbud.

I 2012 er der imidlertid truffet beslutning om at placere administrationen af befordringen

i Land, By og Kultur, mens det økonomiske ansvar samles i Dagtilbud og Undervisning.

6.3. Ledelse og organisering af det specialiserede område i lyset af

en ny organisering af hele dagtilbuds- og undervisningsområdet

Projektgruppen antager, at der oprettes 3 distrikter. Hvert distrikt vil altså blive en for-

holdsvis stor enhed, hvor der i gennemsnit bor mere end 4.700 børn mellem 0- 18 år.

Med udgangspunkt i de samlede ressourcer, som vil være til stede i hvert distrikt, må

man antage, at distrikterne vil kunne løse de fleste specialpædagogiske opgaver. Hertil

kommer, at der aktuelt og i de kommende måneder i høj grad satses på at udvikle sko-

lernes og dagtilbuddenes inklusionskompetencer gennem efteruddannelsestiltag og im-

plementering af systematiske modeller for pædagogisk refleksion mv. – herunder LP-

modellen.

Uden for distriktsinddelingen vil der alene være de mest specialiserede tilbud. Det vil sige

de tilbud, som distrikterne ikke kan løfte som følge af en høj grad af kompleksitet i opga-

veløsning kombineret med forholdsvis få børn i den pågældende målgruppe.

Dette afsnit indeholder projektgruppens forslag til, hvorledes ”det mest specialiserede

skal afgrænses. Det vil sige afgrænsningen af de opgaver, som løses uden for distrikter-

ne.

0 – 6 år

Målgruppen afgrænses til den nuværende målgruppe for specialbørnehaven ved Skjer-

nåskolen. Det vil sige børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse.

9 Fra 1. august 2014 er det forudsat, at de faste udgifter for det nye specialskoletilbud reduceres svarende til

de faste udgifter på Bækgårdsskolen. Det variable driftstilskud til specialcentrene forudsættes først forhøjet til

132.000 kr. pr. elev pr. 1. august 2014.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 4

Fremover vil distrikterne med andre ord skulle varetage opgaverne vedrørende:

• Børn i alderen 0 – 3 år, som enten skal visiteres til en vuggestue eller have dob-

beltplads i Dagplejen,

• Børn, som modtager ekstra støtte i daginstitutionerne.

6 – 18 år

Målgruppen for specialiserede tilbud uden for distrikterne afgrænses til følgende grupper:

• Den nuværende målgruppe for Skjernåskolen. Det vil sige børn og unge med be-

tydelig og varig funktionsnedsættelse.

• Børn med svære udviklingsforstyrrelser eller socio-emotionelle vanskeligheder.

Det vil sige målgruppen for det skoletilbud, der skal afløse Rindum Kjærgård og

Bækgårdsskolen.

• Målgruppen for specialskoletilbud uden for kommunen.

• Anbragte børn.

• Målgruppen for skoletilbuddet på Dagskolen Opsund.

• Børn med behov for ekstra støtte i klubtilbud.

Den del af målgruppen for de nuværende specialiserede tilbud, som fremover forventes

at modtage et tilbud i distriktet eventuelt i almindelig skole- og fritidstilbud, omfatter:

• Børn tilhørende målgruppen for Børnegården Højbo i Videbæk

• En del af målgruppen for Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård

• Nogle af eleverne på de tre specialcentre ved Spjald Skole, Amagerskolen og

Ringkøbing Skole

Det anbefales, at de tre specialcentre med det reducerede antal pladser placeres organi-

satorisk under hvert sit distrikt. Der er ganske vist tale om specialiserede tilbud – men

ikke mere end at hvert specialcenter alene modtager elever fra det distrikt, som det er

placeret i. Desuden ønskes den tætte tilknytning til de tre folkeskoler bevaret – både for

at kunne udnytte ressourcerne fleksibelt og for at kunne udsluse elever gradvist til un-

dervisningen i normalklasserne.

Kommunen har i dag sprogklasser på Kirkeskolen og Alkjærskolen. Selv om der kan ar-

gumenteres for, at der her er tale om specialiserede tilbud, ønsker projektgruppen også

her at bevare det tætte samspil mellem tilbuddene og de to folkeskoler. Sprogklasserne

skal dog være åbne for at modtage elever, som er bosat uden for distriktet.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 5

6.3.1 Organisering, ledelse og samarbejdsrelationer

I dette afsnit beskrives først, hvorledes projektgruppen forestiller sig, at det specialisere-

de område indgår i den overordnede struktur for Dagtilbud og Undervisning.

Herefter beskrives ledelsesstrukturen inden for det specialiserede område og grænsefla-

derne mellem rådgivningsydelser fra administrationen i Dagtilbud og Undervisning, Pæ-

dagogisk, Psykologisk Fagenhed (PPF), rådgivning fra medarbejdere i det specialiserede

område og distrikternes egne ressourcepersoner.

Figur 1: Organisering af Dagtilbud og Undervisning

Distriktsleder 1 Distriksleder 2 Distriktsleder. 3

Skoler og

dagtilbud

Skoler og

dagtilbud

Skoler og

dagtilbud

Fagchef

Specialcenter Specialcenter Specialcenter

Afdelings-

Leder 1

Skjernåskolen Rindum

Kjærgaard/

Bækgårdssk.

Afdelings-

Leder 2

UU Ungdoms-

Figur 1 viser, hvordan det specialiserede område indgår i et organisationsdiagram for

Dagtilbud og Undervisning. Det antages, at de tre specialcentre organisatorisk hører

under henholdsvis Amagerskolen, Spjald Skole og Ringkøbing Skole. Dagskolen Opsund

fortsætter med at hører under Ungdomsskolen, som igen placeres under en af de to af-

delingsledere i administrationen i Dagtilbud og Undervisning. Lederen af Skjernåskolen

med STU og Specialbørnehaven vil ligesom lederen af det nye specialskoletilbud, som

afløser Rindum Kjærgaard og Bækgårdsskolen, få reference til den anden afdelingsleder.

Projektgruppen forestiller sig, at medarbejdere fra de forskellige specialiserede tilbud i

begrænset omfang kan yde vejledning til distrikterne, når man her har børn/elever som

befinder sig i grænseområdet mellem det almene og det specialiserede område. Det kan

eksempelvis være børn, som måske skal visiteres til et specialiseret tilbud – men hvor

man først vil forsøge forskellige tiltag, inden man opgiver et tilbud i nærområdet. Eller

det kan være børn, som i princippet kunne nyde godt af et specialiseret tilbud – men

skolen

Dagskolen

Opsund


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 6

hvor dette er opgivet af andre grunde (lang befordringsvej, særlige forhold i familien eller

lignende).

Forholdet til administrationen

I administrationen for Dagtilbud og Undervisning er der ansat en række fagpersoner:

læse-/stavekonsulenter, to-sprogsvejledere, psykologer og pædagogiske udviklingskon-

sulenter. Foruden at være involveret i sager vedrørende enkelte børn har disse fagperso-

ner fokus på generelle udviklingstiltag – herunder særligt kompetenceudvikling af med-

arbejderne i skoler og dagtilbud. I forhold til medarbejdere i Pædagogisk, Psykologisk

Fagenhed (PPF) må man forvente, at medarbejderne fra administrationen arbejder mere

overordnet i form af opdatering af nyeste viden, understøttelse og facilitering af udvik-

lingsprojekter – både generelt og i de enkelte distrikter. Som følge heraf anbefaler pro-

jektgruppen, at fagpersoner i Dagtilbud og Undervisning også fremover skal organiseres

under administrationen.

Samarbejdet med Pædagogisk, Psykologisk Fagenhed (PPF)

De fagprofessionelle fra PPF forventes at varetage samme funktioner som i dag i forbin-

delse med indstillinger til visitationsudvalget og den forudgående rådgivning af personale

og ledelse i distrikterne.

PPF yder rådgivning med hensyn til, hvilken type indsats, der er behov for. Rådgivning

fra ansatte i det specialiserede område kommer først ind i billedet, når det er besluttet at

gennemføre en særlig pædagogisk indsats. Det kan dreje sig om detaljeret rådgivning

om egnede pædagogiske aktiviteter, undervisningsforløb mv. med udgangspunkt i en

specialviden om de pågældende børns behov.

Medarbejderne i PPF er allerede i dag fordelt på tre forskellige kontorer i kommunen,

nemlig i Videbæk, Skjern og Ringkøbing. Det forventes, at der vil ske justeringerne i

medarbejderfordelingen, således at medarbejderne i Videbæk vil betjene distrikt Øst,

medarbejderne i Skjern distrikt Syd og medarbejderne i Ringkøbing distrikt Vest.

6.3.2 Organisering i distrikterne

Det anbefales, at der ikke oprettes egentlige specialiserede tilbud inden for distrikterne -

bortset fra de tre specialcentre. Det vil sige særlige enheder eller lignende, hvor børn

med særlige behov holdes adskilt fra de øvrige børn. Målet bør være, at børnene skal

inkluderes i de almindelige dag- og skoletilbud med den nødvendige støtte.

Projektgruppen er dog bevist om, at der med nedlæggelse af en række specialiserede

tilbud vil være behov for at opruste de almene tilbud både fagligt og ressourcemæssigt,

hvis et større antal børn skal inkluderes. Projektgruppen anerkender også, at der i alle

distrikter vil være både store og mindre enheder. Som følge heraf er det ikke realistisk at

forvente, at alle enheder vil have et beredskab, som man kan trække på, når børn, som


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 7

tidligere har fået et specialiseret tilbud, skal inkluderes i almindelige dag- og skoletilbud.

Det kan derfor være nødvendigt for distrikterne at råde over puljer eller en gruppe med-

arbejdere, hvorfra eller fra hvem der kan ydes bistand til dagtilbuddene og skolerne.

Hvis det overlades til ledelsen i hvert enkelt distrikt at organisere en særlig indsats for de

børn, som har behov herfor, vil distrikternes måde at håndtere opgaverne på kunne blive

ret forskellig.

For at sikre at der ikke bliver forskel på serviceniveauet, kan det blive nødvendigt at ud-

arbejde fælles kvalitetsstandarder for den specialpædagogiske støtte i distrikterne.

Projektgruppen er opmærksom på, at nogle distrikter vil have behov for at ekskludere

forholdsvis flere børn end andre, da der er forskel på befolkningssammensætningen i de

forskellige distrikter.

Der vil derfor være behov for at tage højde herfor ved den generelle ressourcetildeling til

distrikterne.

6.3.3 Visitation

Pladserne inden for det specialiserede område vil fortsat være en knap ressource. Som

følge heraf vil det være nødvendigt at begrænse tilgangen af nye børn gennem en visita-

tionsprocedure, som skal sikre, at pladserne reserveres til de børn, som har størst behov

for et specialiseret tilbud.

Dette afsnit indeholder projektgruppens overordnede forslag vedrørende visitationspro-

cedurer og visitationskriterier. Det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt på nuværende

tidspunkt at fremlægge et mere detaljeret forslag. Man må forvente, at nogle problem-

stillinger bedst kan afklares, når der er fundet svar på andre praktiske spørgsmål vedrø-

rende hele omorganiseringen af Dagtilbud og Undervisning. Desuden er der et ønske om

at involvere de nye distrikter i arbejdet.

Visitationsprocedure

Projektgruppen anbefaler, at den nuværende visitationsprocedure i det store og hele

fortsætter uændret. Visitation til de specialiserede tilbud foregår i dag gennem to visitati-

onsudvalg - et for dagtilbudsområdet og et for undervisningsområdet. Projektgruppen

foreslår, at der fremover kun er et visitationsudvalg, som visiterer til alle specialiserede

tilbud.

Proceduren tager udgangspunkt i handlevejledningen for det tværfaglige samarbejde.

Handlevejledningen beskriver 5 faser i det tværfaglige samarbejde – lige fra bekymrings-

fasen til den fase, hvor foranstaltninger iværksættes. Inden der sættes foranstaltninger i

værk, har der været faser med konsultativ bistand og indstilling til visitationsudvalget.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 8

Handlevejledningen for det tværfaglige samarbejde er i øjeblikket under revision i Børn

og Familie. Gennemføres projektgruppens forslag, vil der være behov for, at handlevej-

ledningen og den konsultative bistand fra Børn og Familie justeres i forhold til, at flere

børn nu forventes inkluderet i almene tilbud. Denne justering vil ske i et samarbejde mel-

lem Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning.

Projektgruppen vedrørende inklusion har udarbejdet en indstilling om indførsel af en så-

kaldt incitamentsstruktur ved henvisning af børn til specialiserede tilbud. Der henvises til

rapporten fra projektgruppen.

Visitationskriterier

Der eksisterer ikke i dag et sæt nedskrevne og politisk godkendte visitationskriterier med

udgangspunkt i diagnoser, som anvendes ved visitation til specialiserede tilbud. Ved visi-

tationen tages hensyn til en række forhold både hos barnet og i barnets miljø.

Projektgrupperne vedrørende inklusion og det specialiserede område anbefaler, at føl-

gende skal være retningsgivende for, om et barn kan inkluderes i almene tilbud:

• Et barn skal inkluderes, når der er mulighed for progression i den generel-

le udvikling og barnet trives.

• Barnet undervises og mødes på dets funktionsniveau.

• Barnets aldersniveau er således ikke afgørende.

Det er både barnets muligheder såvel som omgivelserne omkring barnet,

der er afgørende for, om barnet kan inkluderes.

• Diagnoser er ikke afgørende for, om barnet kan inkluderes. Diagnoser vi-

ser sig på vidt forskellige måder.

Det anbefales desuden, at der tages udgangspunkt i følgende retningslinjer for barnets

problemstillinger og inklusionsmuligheder

• Børn med generelle udviklingsforstyrrelser uden udadrettet adfærd inklu-

deres i almen-området. Der er tale om børn, hvor funktionsalderen er la-

vere, set i forhold til aldersalderen og det skal medtænkes ved inklusio-

nen og den fremtidige undervisning.

Definition: Generelle udviklingsforstyrrelser er betegnelsen for en forsin-

ket eller mangelfuld udvikling af mentale evner og funktioner, som viser

sig i løbet af barndommen.

• Børn med generelle udviklingsforstyrrelser med udadrettet adfærd inklu-

deres i specialcenter. Når barnet er inklusionsparat, inkluderes det i di-

striktsskolen.


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 9

• Børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med moderat

udadreagerende adfærd inkluderes i almen-området. Der er tale om børn,

hvis adfærd ændres ved enten medicinering i samspil med pædagogik el-

ler den pædagogiske indsats og barnets miljø.

• Børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med udadreagere-

rende adfærd inkluderes i specialcenter eller specialskole.

• Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inklude-

res i almenområdet, undervises på specialskole.

Definition: Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er karakteri-

seret ved kvalitative forstyrrelser af det sociale samspil, forstyrrelser af

kommunikationsmønstre, og har begrænset, stereotypt repetitivt repertoi-

re af interesser og aktiviteter.

• Børn med belastede familiære forhold, der er afhængig af miljøet og be-

lastningsgrad, inkluderes i forhold til ovenstående kriterier.

Elever, som ikke forventes inkluderet i almene tilbud:

Visitationen bør aldrig bygge udelukkende på diagnoser - eller på beskrivelser af børne-

nes funktionsnedsættelse. Alligevel kan man identificere nogle grupper af børn, som ikke

forventes inkluderet i almene tilbud. Det drejer sig om:

• Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser: autismespektrum,

Tourette syndrom og andre såkaldte disintegrative forstyrrelser

• Elever med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder

• Elever med multiple funktionsnedsættelser

• Elever med vidtgående trivsels- og adfærdsvanskeligheder

• Elever med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder

6.4 Vurdering af forslagets konsekvenser

I projektgruppens forslag er der indbygget nogle styrker og muligheder, men der er også

nogle svagheder og trusler i forslagene, der skal tages højde for. Nedenstående tabel 7

sammenfatter de vigtigste mulige konsekvenser af at gennemføre projektgruppens for-

slag.

Tabel 7 Styrker, svagheder, muligheder og trusler

Styrker

Langt flere børn end i dag vil kunne få et

dagtilbud eller et skoletilbud i nærområdet

i et alment tilbud. Det betyder bl.a. at de

Svagheder

Lærere og pædagoger er i tvivl om, hvor-

vidt alle børnene virkelig kan inkluderes i

almene tilbud med succes. Almene tilbud


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 0

bedre kan opretholde kontakt til jævnald-

rene kammerater.

Omlægningen vil kunne frigøre midler til

inklusionsarbejdet – herunder til de børn,

som ikke i dag modtager et specialiseret

tilbud, men som har brug for mere støtte

og et mere rummeligt miljø.

Når støtten gives individuelt i nærmiljøet,

kan ressourcerne afpasses efter det aktuel-

le behov.

Der kan spares penge til befordring.

Når man opretholder specialiserede tilbud,

er man også medvirkende til at opretholde

en forestilling om, at nogle børn ikke hører

hjemme i et alment tilbud. En konsekvens

af at nedlægge specialiserede tilbud kan

derfor være, at der ikke længere vil være

samme pres for at ekskludere visse børn.

Der er mulighed for at harmonisere tilbud-

dene – både på dagtilbuds- og skoleområ-

det uden ekstraomkostninger i form af

f.eks. befordring.

Muligheder

Betingelsen for inklusionsprocessens suc-

ces er, at de ledere og medarbejdere som

skal bære projektet igennem, har en posi-

tiv indstilling til det. Hvis det lykkes at in-

tegrere flere børn i almene tilbud, kan det

betyde et gennembrud i forhold til at ænd-

re den herskende opfattelse af, hvor rum-

melige almindelige dag- og skoletilbud kan

og bør være.

kan nok rumme børnene, men der er en

risiko for, at de ikke reelt bliver optaget

som en del af fællesskabet.

Omlægningen vil indebære, at man ned-

lægger unikke, velfungerende dag- og un-

dervisningstilbud. Der peges bl.a. på risi-

koen for tab af faglighed.

Der peges også på, at der i en inklusions-

proces er behov for ”mellemstationer”,

dvs. mindre specialiserede tilbud, hvorfra

børnene lettere vil kunne udsluses til al-

mene tilbud.

Trusler

Hvis det ikke lykkes at gøre de almene

tilbud mere rummelige end de er i dag, vil

der være nogle børn, som får et dårligere

dag- eller undervisningstilbud.

Hvis inklusionsprojektet mislykkes, vil det

få konsekvenser for forældre og medarbej-

dere.

Hvis der breder sig en opfattelse af, at in-

klusionsprojektet mislykkes, er der en risi-


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 1

ko for, at ressourcestærke forældre i ste-

det vælger private dag- og undervisnings-

tilbud.

I nogle sårbare familier er det afgørende,

at barnet har et stabilt og velstruktureret

dag- eller undervisningstilbud. Destabilise-

res barnets forhold, kan det give så meget

uro omkring hele familien, at en anbringel-

se uden for hjemmet kan blive nødvendig.

Medarbejdere, som oplever, at de ikke kan

håndtere de nye krav og dermed ikke kan

støtte børnene optimalt, risikerer at blive

ramt af stress.

Selve omlægningen kan, især hvis den

ikke gribes rigtig an, skabe utryghed hos

forældrene og det berørte personale. Det

er således vigtigt, at begge parter hurtigt

informeres om, hvad omlægning konkret

vil betyde for dem.

7.0 Anbefalinger vedrørende implementering af den nye organise-

ring

Gennemføres projektgruppen forslag er der tale om en forholdsvis betydelig ændring.

Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt efter den politiske vedtagelse udarbej-

des procesplaner af hensyn til de berørte parter – ikke mindst de berørte børn/ forældre

og personalet, som arbejder i de specialiserede tilbud.

Børn og forældre

Målet må være at forældrene orienteres så tidligt som muligt med besked om, hvad der

skal ske. Eventuel overførsel til et andet tilbud vil først ske efter en revisitation, hvor der

tages hensyn til alle relevante forhold.

Specialenhederne skal efter forslaget nedlægges pr. 1. august 2013. I perioden fra for-

slaget vedtages til den 1. august 2013, visiteres ikke nye børn til de to tilbud. De børn,

som endnu ikke skal starte i et skoletilbud, skal have mulighed for at blive i henholdsvis


D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 2

Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj Børneunivers på almindelige stuer og så vidt

muligt med kendt personale som støtte.

Børnegården Højbo skal også efter forslaget nedlægges pr. 1. august 2013. Det anbefa-

les, at børnene i stedet efter individuel vurdering tilbydes et klubtilbud i Spjald eller Vi-

debæk.

Det forventes, at et forholdsvist stort antal børn afslutter deres skolegang i de 3 special-

centre – enten som følge af løbende udslusning til almene undervisningstilbud, eller fordi

de afslutter 9. eller 10. klasse. Som følge heraf forventes der ingen ændringer for de

børn, som benytter specialcentrene i dag. Tilgangen af nye børn skal derimod begrænses

væsentligt.

Den ”naturlige” afgang af elever er også forholdsvis stor for Bækgårdsskolen og Rindum

Kjærgaard. Det kan dog ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt at revisitere et min-

dre antal elever til specialcentrene.

Det er meget vigtigt, at processen med at etablere det nye skoletilbud, går i gang så hur-

tigt som muligt efter forslagets vedtagelse. De formelle regler vedrørende nedlæggelse af

de to skoler skal overholdes.

Efter forslaget skal eleverne fra Sønderagerskolen hjemtages til specialtilbud i Ringkø-

bing-Skjern Kommune pr. 1. august 2013. Revisitationsprocessen bør derfor iværksættes

så hurtigt som muligt.

Personale

Et stort antal ledere og medarbejdere i de specialiserede tilbud vil blive berørt, hvis for-

slaget vedtages.

Det anbefales, at der i samarbejde med personalets tillidsrepræsentanter og de faglige

organisationer udarbejdes en plan for, hvordan afskedigelser og omplaceringer skal gen-

nemføres. I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at der træffes politisk beslutning

om, hvor stor en del af de ressourcer, som frigøres ved nedlæggelse af specialiserede

tilbud, der kan føres tilbage til de almene skole- og dagtilbud.

Projektgruppen indstiller, at alle de frigjorte ressourcer føres tilbage til inklusionsforan-

staltninger i almenområdet med fradrag for sparekravet på 3,9 mio. kr. i 2013 og 6,1

mio. kr. i 2014 og efterfølgende år.

More magazines by this user
Similar magazines