Rapporten - Det specialiserede område.pdf - Ringkøbing-Skjern ...

⎺
R A P P O R T
Det specialiserede område
udarbejdet af
Projektgruppen vedrørende det specialiserede område
GoPro2012010013EA

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 Resumé .......................................................................................................... 3
2.0 Indledning ...................................................................................................... 6
3.0 Status ............................................................................................................ 7
3.1 Dagtilbud .................................................................................................... 7
3.2 Undervisningstilbud.....................................................................................10
4.0 Analyser og anbefalinger..................................................................................13
4.1 Specialundervisningsanalysen, Viden & Strategi..............................................13
4.2 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, KL,
Undervisningsministeriet og Finansministeriet ......................................................14
5.0 En strategi mod højere grad af inklusion ............................................................15
6.0 Projektgruppens forslag ...................................................................................17
6.1 Forslag til konkrete ændringer ......................................................................17
6.2 Økonomi ....................................................................................................22
6.2.1 Befordring ...........................................................................................23
6.3. Ledelse og organisering af det specialiserede område i lyset af en ny organisering
af hele dagtilbuds- og undervisningsområdet .......................................................23
6.3.1 Organisering, ledelse og samarbejdsrelationer .........................................25
6.3.2 Organisering i distrikterne .....................................................................26
6.3.3 Visitation.............................................................................................27
6.4 Vurdering af forslagets konsekvenser ............................................................29
7.0 Anbefalinger vedrørende implementering af den nye organisering .........................31

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3
1.0 Resumé
Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har fået til opgave at udarbejde
forslag til indholdet og organiseringen af området i den nye organisationsstruktur for
Dagtilbud og Undervisning. Som en del af opgaven skal der præsenteres besparelsesmu-
ligheder for mindst 6,1 mio. kr. og herudover et sparekatalog med mulighed for bespa-
relser op til 18 mio. kr.
Projektgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at inklusionen skal øges, og dermed gø-
res op med tænkningen om, at børn med særlige behov skal have et særligt dag- eller
skoletilbud.
Det er vigtigt for projektgruppen at understrege, at der udføres et godt og professionelt
arbejde i alle kommunens tilbud på det specialiserede område. Der vil også fortsat være
behov for medarbejdere med viden og kompetencer på dette område.
Hvis man skal nå målet, om at langt flere børn skal kunne inkluderes i almen tilbud, er
det nødvendigt at nedlægge nogle typer af specialiserede tilbud, således at man får gjort
op med tanken om, at nogle børn bør være et andet sted. Det nødvendiggør desuden, at
man må flytte ressourcer fra nogle meget dyre foranstaltninger til almenområdet, hvor
de kan anvendes mere fleksibelt. Dermed vil de børn, som dagtilbud og skoler i dag har
svært ved at støtte tilstrækkeligt, også få gavn af omlægningen.
Konkrete forslag
Dagtilbud:
Projektgruppen foreslår, at
1. specialenhederne ved Bækkehøj Børneunivers, Skjern og Børnehaven Blomster-
gården, Vorgod-Barde nedlægges,
2. Børnegården Højbo nedlægges, og
3. der reduceres med 10 dobbeltpladser i dagplejen og at der i videre udstrækning
Skoler:
tilbydes plads i vuggestuer til de børn mellem 0 og 3 år, der har behov for ekstra
støtte.
Projektgruppen foreslår,
1. at der gennemføres en rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO,
2. at der etableres kommunale alternativer til 12 pladser på Sønderagerskolen i Her-
ning,
3. at der nedlægges 60 pladser på de 3 specialcentre (incl. ekstra SFO tildeling og
kørsel) over 2 år med fuld indfasning 1. august 2014 og
4. at Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård sammenlægges pr. 1. august 2014 med
en reduktion i antallet af pladser på 22. Allerede fra den 1. august 2013 nedbrin-
ges antallet af pladser med 11 i alt på de to skoler.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 4
Nedenstående tabel giver en oversigt over de økonomiske konsekvenser fordelt på bud-
getår:
Ændring i forhold til budget 2013
1. Rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO *
I 1.000 kr.
2013 2014 2015
369 888 888
2. Nedlæggelse af specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården
og Bækkehøj Børneunivers med nuværende 10
indskrevne.
670 1.609 1.609
3. Nedlæggelse af Børnegården Højbo pr. 1.8. 2013 616 1.479 1.479
4. Hjemtagelse af 12 elever fra Sønderagerskolen i Herning
pr. 1.8 2013 til specialskoletilbud i kommunen til en gens.
udg. sv.t. udgiften pr. elev på Rindum Kjærgaard.
1.460 3.504 3.504
5. Nedlæggelse af 30 pladser på de 3 specialcentre (incl.
ekstra SFO tildeling og kørsel) pr. 1.8.2013 og yderligere
30 plader fra 1.8.2014.
976 2.683 4.993
6. Sammenlægning af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård
pr. 1.8.2014 med en reduktion i antallet af pladser på 11
fra 1.8.2013 og yderligere 11 fra 1.8. 2014.
610 3.349 5.399
7. Ophør af placering af 10 børn i Dagplejen med dobbeltplads.
I fremtiden tilbydes i stedet plads i vuggestue.
0 650 650
I alt 4.701 14.162 18.522
Sparekrav -3.900 -6.100 -6.100
Rest 801 8.062 12.422
* Besparelsen er beregnet på grundlag af budgettet for skolen og SFOén – men ikke Specialbørnehaven eller
STU
Hvis forslaget vedtages, forventer projektgruppen, at der vil kunne frigøres 4,7 mio. kr.,
14,1 mio. kr. og 18,5 mio. kr. i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 og følgende år. Når spa-
rekravet er opfyldt, er der et rest beløb på 0,8 mio. kr. i 2013, 8,1 mio. kr. i 2014 og
12,4 mio. kr. i 2015. Projektgruppen anbefaler, at disse beløb føres tilbage til de almene
skole- og dagtilbud til inklusionsfremmende foranstaltninger.
Visitation
Pladserne inden for det specialiserede område vil fortsat være en knap ressource. Som
følge heraf vil det være nødvendigt at begrænse tilgangen af nye børn gennem en visita-
tionsprocedure, som skal sikre, at pladserne reserveres til de børn, som har størst behov
for et specialiseret tilbud.
Projektgrupperne vedrørende inklusion og det specialiserede område anbefaler, at føl-
gende mål skal være retningsgivende for, om et barn kan inkluderes i almene tilbud:
• Et barn skal inkluderes, når der er mulighed for, at barnet fortsat kan ud-
vikle sig og trives.
• Barnet undervises og mødes på dets funktionsniveau.
• Barnets aldersniveau er således ikke afgørende.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 5
• Det er både barnets muligheder såvel som omgivelserne omkring barnet,
der er afgørende for, om barnet kan inkluderes.
• Diagnoser er ikke afgørende for, om barnet kan inkluderes.
Børn med generelle udviklingsforstyrrelser uden udadrettet adfærd og børn med
ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med moderat udadreagerende adfærd for-
ventes inkluderet i almen-området.
Det forventes fortsat, at børn med generelle udviklingsforstyrrelser og med udadrettet
adfærd og børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med udadreagerende
adfærd skal visiteres til specialskole eller specialcenter.
Organisering
Projektgruppen anbefaler, at de tre specialcentre som hidtil organiseres under Ama-
gerskolen, Spjald Skole og Ringkøbing Skole.
Skjernåskolen og det nye skoletilbud, som skal afløse Bækgårdsskolen og Rindum Kjær-
gaard, organiseres under den ene af afdelingslederne i administrationen i Dagtilbud og
Undervisning.
Dagskolen Opsund fortsætter som i dag som en afdeling under Ungdomsskolen.
Det anbefales, at der ikke oprettes egentlige specialiserede tilbud inden for distrikterne -
bortset fra de tre specialcentre. Det vil sige særlige enheder eller lignende, hvor børn
med særlige behov holdes adskilt fra de øvrige børn. Målet bør være, at børnene skal
inkluderes i de almindelige dag- og skoletilbud.
Implementering
Gennemføres projektgruppens forslag er der tale om en forholdsvis betydelig ændring.
Omlægningen forventes gennemført i løbet af 2013 og 2014.
Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt efter den politiske vedtagelse og i
samarbejde med berørte skoler og dagtilbud udarbejdes proces- og implementeringspla-
ner af hensyn til de berørte parter – herunder ikke mindst de berørte børn/forældre og
personalet, som arbejder i de specialiserede tilbud.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 6
2.0 Indledning
Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har fået til opgave at udarbejde
forslag til indholdet og organiseringen af området i den nye organisationsstruktur for
Dagtilbud og Undervisning.
Ifølge Børne- og ungepolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune er det et mål, at udgifter-
ne til det specialiserede område er faldende.
Dette mål bliver understøttet af, at regeringen og KL har en fælles målsætning om, at
andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges således, at andelen af
elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 % på landsplan til 96 % af det
samlede elevtal i folkeskolen.
I april måned 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny inklusionslov, der blandt
andet indebærer, at den støtte, som i dag ydes til godt 49.000 elever, og som modtager
mindre end 9 specialundervisningstimer, nu ikke længere benævnes specialundervisning.
Projektet har herudover fået til opgave at præsentere besparelsesmuligheder for mindst
6,1 mio. kr. og herudover et sparekatalog med mulighed for besparelser op til 18 mio.
kr.
Projektets forslag bygger på en forudsætning om, at Dagtilbud og Undervisning inddeles i
tre distrikter.
Nedenstående tabel 1 viser inklusionsandelene for Ringkøbing-Skjern Kommune og na-
bokommunerne for så vidt angår skolebørn. Tallene er 2011-tal:
Tabel 1
Kommune Inklusionsandel* Antal elever Antal se- Antal 6-15 Inklusionsgregerede
årige andel**
Ringkøbing- 95,5 6.254 281 7.981 96,5
Skjern
Varde 95,4 6.218 286 6.817 95,8
Herning 94,9 10.006 510 11.384 95,5
Holstebro 95,1 6.359 312 7.304 95,7
Region Midt-
jylland
95,0 137.319 6.866 159.919 95,7
* beregnet på grundlag af antal indskrevne elever i folkeskoler
** beregnet på grundlag af antal 6-15 årige
Det overordnede formål med projektet er at udarbejde et beslutningsgrundlag der:

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 7
• fremmer det rette tilbud til det enkelte barn i forhold til dets udviklingsmulighe-
der,
• giver tilbud i barnets nærområde – så vidt muligt i et alment tilbud,
• sikre, at budgettet overholdes.
På sit møde den 29. oktober 2012 behandlede Børne- og Familieudvalget en foreløbig
udgave af projektgruppens forslag. På dette møde gav Børne- og Familieudvalget tilslut-
ning til, at der kunne arbejdes videre med at udarbejde en række konkrete forslag til
nedlæggelse og omlægning af tilbud på det specialiserede område. Formålet er både at
spare og at overføre midler til det almene område. Børne- og Familieudvalgets beslutnin-
ger er indarbejdet i det fremlagte forslag.
3.0 Status
Afsnit 3 indeholder en statusbeskrivelse af dagtilbud og undervisningstilbud på det speci-
aliserede område i Ringkøbing-Skjern Kommune for børn og unge op til 18 år.
3.1 Dagtilbud
Dagtilbud omfatter her tilbud til børn op til skolealderen, klubtilbuddet på Skjernåskolen
på Børnegården Højbo.
Tabel 2 Specialiserede dagtilbud, udgifter og pladser, budget 2013
Tilbud Nettobudget
Dobbeltplads i dagplejen 1)
1.000 kr.
Antal pladser Udgift pr.
plads kr.
3.040 20 152.000
Blomstergården, specialenhed 1.235 7 176.400
Bækkehøj Børneunivers, specialenhed
1.305 7 186.400
Børnegården Højbo 2.062 20 103.100
Specialbørnehaven, Skjernåskolen 3.400 13 261.500
Kørsel til/fra Specialbørnehaven 1.312 (13) 100.900
Klubtilbud på Skjernåskolen 475 20 23.700
I alt 12.829
1) Der budgetteres ikke særskilt med dobbeltpladser i dagplejen. Pr. 20. marts 2012 var der 20
børn med en dobbeltplads. Udgiften er beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter pr. plads.
Tabel 2 giver en oversigt over antallet af pladser og de hermed forbundne udgifter for de
forskellige tilbud.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 8
Til sammenligning koster en almindelig børnehaveplads ca. 65.000 kr. 1
Dobbeltplads
Dobbeltplads i Dagplejen tilbydes efter konkret vurdering af Dagplejens ledelse i de til-
fælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det
skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives
i et dagplejehjem, er der også i begrænset omfang mulighed for at tilbyde plads i en af
kommunens relativ få vuggestuer 2 . Disse pladser medregnes dog ikke som en del af de
specialiserede tilbud.
Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj Børneunivers
Børnehaven Blomstergården i Vorgod-Barde og Bækkehøj Børneunivers i Skjern har hver
en specialenhed til børn. Målgruppen for pladserne er børn, som har vedvarende vanske-
ligheder/handicaps, hvor det forventes, at specialindsatsen er nødvendig i hele barnets
børnehavetid.
Indsatsen sigter på at skabe rammer, hvor børnene kan bevæge sig både i specialmiljøet
og i det almindelige miljø. Målet er integration af børnene i almindelige grupper med
henblik på, at de kan spejle sig i det normale og se børn i almenområdet som rollemodel-
ler. Mange af børnene fortsætter i et specialundervisningstilbud, når de forlader børneha-
ven.
Tilbuddene er oprettet efter Dagtilbudsloven. Forældrene betaler den almindelige børne-
havetakst. Der visiteres børn fra hele kommunen til de to enheder, men alle børn kom-
mer fra henholdsvis den østlige og den sydlige del af kommune.
Børnegården Højbo
Børnegården Højbo er et særligt fritidstilbud til skolebørn med behov for særligt pædago-
gisk støtte. Børnene kan i princippet komme fra hele kommunen. De fleste går dog i spe-
cialcentret på Spjald Skole. Efter skoletid benytter de fleste børn den kollektive trafik til
Højbo.
Det er individuelt, hvor længe børnene modtager tilbuddet på Højbo. En del elever benyt-
ter tilbuddet, også i 6. og 7. klasse. Forældrene betaler en takst svarende til taksten for
skolebørn i SFO’er.
1 Det er udgiften før forældrebetaling.
2 Da vuggestueafdelingerne skal være et tilbud til alle og af hensyn til belastningen af personalet, ønskes maksimalt
en fjerdedel af pladserne besat med børn, der kræver en særlig indsats.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 9
Specialbørnehaven ved Skjernåskolen
Specialbørnehaven ved Skjernåskolen er et pasningstilbud for børn i alderen 0 – 6 år
oprettet efter Servicelovens § 32 for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Der gælder samme overordnede mål med indsatsen som i almindelige dagtilbud, men
udgangspunktet er naturligvis det enkelte barns udvikling og behov.
Da tilbuddet er oprettet efter Serviceloven, betaler forældrene ikke for tilbuddet. Alle
børn kommer i specialskole, når de kommer i skolealderen.
Børnene i specialbørnehaven kommer fra hele kommunen. Der er tilknyttet en kørsels-
ordning. Børnene bliver således hentet hjemme i minibusser.
Klubtilbuddet på Skjernåskolen
Klubtilbuddet på Skjernåskolen er for skolens elever i 7. – 10. klasse. Klubben har åbent
hver torsdag aften og i 3 weekender om året. Der er ingen forældrebetaling, da tilbuddet
er oprettet efter Serviceloven.
Støttepædagog
En del børn modtager i kortere eller længere tid støtte i børnehaven fra en støttepæda-
gog. Formålet med indsatsen er at skabe rammer med et indhold, som børnene trives i
og udvikles med, og at børnene forbliver integrerede i institutionens almindelige aktivite-
ter og virksomhed. De samlede nettoudgifter hertil udgør 4,1 mio. kr. år. 3 Efter visitation
i visitationsudvalget for børn mellem 0 og 6 år ydes støtte til børn, som har sociale og
emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, lettere fysiske vanskeligheder – her-
under høre- eller synshandicap.
Der ydes kun støtte fra støttepædagogkorpset, hvis behovet for støtte vurderes til under
15 timer ugentlig.
Støttepædagogkorpset hører under Børn og Familie. Fra 2013 er budgettet vedrørende
støttepædagoger imidlertid overført til Dagtilbud og Undervisning. Medarbejderne opsi-
ges, da støtten fremover bliver givet som et økonomisk tilskud til de berørte institutioner.
Støttefunktionerne forventes udført af de faste medarbejdere, og tilskuddet skal kom-
pensere for merudgifter til afløsere for disse medarbejdere.
3 Der er afsat 5,4 mio. kr. i budgettet, men beløbet indgår i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 0
3.2 Undervisningstilbud
Tabel 3 Specialundervisning mv., udgifter og pladser, budget 2013
Tilbud Nettobudget
kr.
Antal
pladser 2
Udgift pr.
plads kr.
Specialcentre 17.150 141 121.600
Egne specialskoler 1)
43.597 149 292.600
Kørsel til egne skoler 6.939 79 87.800
Anbragte børn – specialskoler 4.315 18 239.700
Specialskoler i andre kommuner 3)
9.573 26 368.200
Kørsel til specialskoler i andre kommuner 3.479 26 133.800
Vestjysk Skole- og Opholdshjem 1.168 4 292.000
Specialundervisning i regionale tilbud 4)
1.893 4 473.300
I alt 88.114 342
1) Incl. udgifter til Skjernåskolens SFO, indtægter fra salg af pladser til andre kommuner er fratrukket.
2) Kun elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune er medregnet
3) incl. udgifter til SFO for 14 børn
4) Incl. 0,618 mio. kr. til objektiv betaling
Tabel 3 viser nettobudgettet og den gennemsnitlige udgift pr. plads for forskellige typer
af specialundervisning, Til sammenligning koster en elev i de almene skoletilbud i gen-
nemsnit ca. 50.000 kr.
Specialcentre
I budgettet for 2013 er det forudsat, at der er i alt 145 pladser fordelt på de tre special-
centre i kommunen - heraf forudsættes 4 af pladserne at være besat af elever fra andre
kommuner, jf. tabel 4.
Tabel 4 Specialcentre, udgifter og pladser, budget 2013
Tilbud Nettobudget
1.000 kr.
Antal
pladser
Udgift pr.
plads kr.
Specialcentret på Spjald Skole 6.003 50 120.000
Specialcentret på Amagerskolen 7.438 60 124.000
Specialcentret på Ringkøbing Skole 4.342 35 124.000
Betaling fra andre kommuner - 633 -4 158.000
Specialcentre i alt 17.150 141 121.600
En elev kan kun få plads i et af kommunens 3 specialcentre efter forudgående visitation i
visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning.
Målgruppen for specialcentrene er meget bred. Eleverne holddeles efter funktionsniveau
med henblik på at forbedre deres udbytte af undervisningen.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 1
Eleverne får den overvejende del af deres undervisning i specialcentret, men kan også
deltage i en normalklasses undervisning i et eller flere fag. Eleverne udsluses relativt ofte
til inkludering i den almindelige folkeskole efter et ophold i et specialcenter.
Da der kun er tre specialcentre i kommunen, har mange elever en forholdsvis lang skole-
vej. Efter vurdering af barnets selvbefordringsevne og afstanden, befordrer børnene sig
selv, tager offentlig befordring, eller der ydes specialkørsel.
Egne specialskoler
Ringkøbing-Skjern Kommune har 4 specialskoler. Det er Bækgårdsskolen, Rindum Kjær-
gård, Dagskolen i Opsund og Skjernåskolen, jf. tabel 5.
Tabel 5 Egne specialskoler, udgifter og pladser, budget 2013
Tilbud Nettobudget
kr.
Antal
pladser
Udgift pr.
plads kr.
Bækgårdsskolen Skjern 6.099 22 274.000
Rindum Kjærgård, Ringkøbing 9.597 39 245.000
Dagskolen i Opsund 3.181 20 164.000
Skjernåskolen 23.160 89 259.000
SFO Skjernåskolen 1)
Betaling fra andre kommuner 2)
9.433 80 108.000
-7.873 -23 333.000
I alt egne specialskoler 43.597 149 292.000
1) De 80 elever i Skjernåskolens SFO er kun medregnet én gang i totalen på 149 elever fra Ringkøbing-Skjern
Kommune.
2) Ud af de 23 elever går 10 på Skjernåskolen, 1 på Bækgårdsskolen og 12 på Rindum Kjærgård.
En elev kan kun få plads i en af kommunens specialskoler efter forudgående visitation i
visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning.
Rindum Kjærgård og Bækgårdsskolen er tilbud til elever med omfattende vanskeligheder.
Eleverne har typisk vanskeligheder af socio-emotionel karakter, men der kan også være
elever med en psykiatrisk diagnose (eksempelvis ADHD, forstyrrelser inden for autisme-
spektret, specifikke indlæringsproblematikker mv.).
Dagskolen Opsund er et skoletilbud for elever på 7. – 10. årgang. Eleverne er børn med
generelle indlæringsvanskeligheder, som har haft et tungt og besværligt skoleforløb i
grundskolen. Skolen lægger vægt på det faglige, men også især undervisning knyttet an
til noget praktisk. Vanskelighederne er oftest af faglig karakter, som for eksempel læse-
stave vanskeligheder. Skolen har en praktisk tilgang til indlæring.
Skjernåskolen er en skole for elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 2
Eleverne har vanskeligheder, der er så omfattende, at undervisningen kræver et special-
skole- og fritidstilbud, og integration med normalundervisning er ikke mulig. Eleverne har
ofte hele deres skoleforløb på skolen. Når eleverne fylder 18 år, overgår de til STU (Sær-
ligt Tilrettelagt Undervisning) 4 .
Antallet af elever på Skjernåskolen er vokset kraftigt siden kommunesammenlægningen,
da de fleste børn med vidtgående fysiske og psykiske handicaps i dag visiteres hertil
frem for til skoletilbud uden for kommunen.
Kørsel til egne skoler
Nettoudgiften på 6,9 mio. kr. dækker udgifter for kørsel til Skjernåskolen og Skjernåsko-
lens SFO. Bruttoudgiften er på 8,2 mio. kr., men herfra skal fratrækkes indtægter fra
andre kommuner på 1,3 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift til kørsel udgør 87.800 kr.
pr. barn.
Anbragte børn – specialundervisning
Der er afsat 4,315 mio. kr. i budgettet for 2013 til skoleudgifter til andre kommuner ved-
rørende 18 børn fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der er anbragt uden for hjemmet i
familiepleje eller lignende uden for kommunen.
Desuden er der afsat et nettobeløb på 1,168 mio. kr. til 4 børn fra kommunen vedrøren-
de skoleudgifterne til Vestjysk Skole og Opholdshjem.
Specialskoler i andre kommuner
Der er afsat 9,6 mio. kr. vedrørende 26 børn bosat i kommunen, som modtager et speci-
alundervisningstilbud uden for kommunen. De fleste af disse børn går på specialskole i
Herning – heraf 12 elever med følelsesmæssige forstyrrelser inden for autismespektret,
som går på Søndagerskolen. Antallet har været faldende i de senere år og forventes
fortsat at falde, da børn med generelle indlæringsvanskeligheder som nævnt ovenfor i
dag næsten altid visiteres til Skjernåskolen. I dag visiteres således alene elever til speci-
alskoletilbud uden for kommunen, som har helt specielle fysiske eller mentale handicap,
hvor der er brug for adgang til læringsmæssige muligheder og værktøjer, som er helt
ekstraordinære.
4 STU, det vil sige Særligt Tilrettelagt Undervisning for den gruppe unge, der ikke kan gennemføre en almindelig
ungdomsuddannelse, indgår ikke i beskrivelsen og er ikke omfattet af projektgruppens forslag. På administrativt
plan er der dog lagt en plan for udviklingen af STU.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 3
Kørsel til specialskoler i andre kommuner
Udgiften til kørsel for elever med specialundervisningstilbud uden for kommunen udgør
ca. 3,5 mio. kr. svarende til gennemsnitligt 133.800 kr. pr. barn.
Specialundervisning i regionale tilbud
Udgiften på 1,868 mio. kr. vedrører dels objektiv betaling på 0,61 mio. kr. vedrørende
landsdelsdækkende skoletilbud dels et budgetteret beløb for betaling for elever i regiona-
le skoletilbud.
4.0 Analyser og anbefalinger
De senere års vækst i udgifterne til specialundervisningsområdet har både lokalt og på
landsplan affødt forskellige analyser af årsagerne til væksten og forslag til, hvorledes
udviklingen kan vendes. Der findes ikke tilsvarende analyser vedrørende specialpædago-
giske tilbud til børn mellem 0 og 6 år.
Projektgruppen har drøftet de anbefalinger, som er fremsat i Specialundervisningsanaly-
se 2010 fra Viden og Strategi og Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre
organisering og styring, juni 2010 udgivet af Finansministeriet, Undervisningsministeriet
og Kommunernes landsforening.
4.1 Specialundervisningsanalysen, Viden & Strategi
Nedenunder er gengivet de vigtigste konklusioner fra analysen 5 :
• Styrkelse af økonomisk fokus og helhedstænkning: Visitationsudvalget skal have
budgetansvaret for midlerne til specialundervisning på specialskoler og specialcentre
– herunder ansvaret for udgifter til befordring.
• Fagchefen skal være fast formand for visitationsudvalget
• PPR skal løbende informeres om den økonomiske ramme
• Samling af alle kørselsudgifter i fagområdet
• Monitoreringsmodel
• Anderledes incitamentsstruktur for skolerne
• Styrkelse af PPR´s rolle som efterspørgselsstyret og inklusionsfremmende
• PPR´s økonomiske indsigt styrkes
• Involvering af friskolerne i inklusionsarbejdet
• Alle skoler arbejder efter LP-modellen eller tilsvarende pædagogisk tilgang
• Udvikling af lærerkompetencer, brug af undervisningsassistenter mv., øget sparring
• Udvikling af klare retningslinjer for, hvilke elever folkeskolen bør kunne rumme
• Analyse af hvordan et nyt udbud omkring befordring skal sammensættes i ”pakker”
• Analyse af områdeforskelle
5 Specialundervisningsanalyse 2010, Udarbejdet af Viden & Strategi december 2010

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 4
Det bemærkes, at analysen er udarbejdet, før der blev truffet beslutning om at sammen-
lægge Dagtilbud og Undervisning og før omlægningen af Børne- og Familie og af befor-
dringsområdet. Analysen bygger med andre ord på en forudsætning om en uændret
struktur. Som følge heraf er nogle af konklusionerne ikke længere aktuelle.
De fleste konklusioner vedrører desuden anbefalinger vedrørende inklusion. Det vil sige
spørgsmål, der arbejdes med i projektgruppen vedrørende inklusion. Det gælder således
konklusionerne vedrørende incitamentsstruktur, arbejde efter LP-modellen eller tilsva-
rende pædagogisk tilgang mv.
Projektgruppen vedrørende det specialiserede område har imidlertid i samarbejde med
inklusionsgruppen udarbejdet et forslag til, hvilke elever folkeskolen bør kunne rumme,
jf. afsnit 6.3.
4.2 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organise-
ring og styring, KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet 6
Rapporten indeholder mange analyser og anbefalinger – herunder forslag til ændringer,
som kun kan gennemføres på centralt niveau. I det følgende er kun medtaget de anbefa-
linger, der vedrører det kommunale niveau.
Den generelle vurdering i rapporten er 7 , ”at konsekvensen af den høje segregeringsgrad
er en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af specialundervisningen for de mange elever,
der med fordel kunne modtage specialundervisning uden at blive udskilt fra den alminde-
lige folkeskole, samt at der hermed lægges et unødigt pres på kommunernes økonomi,
herunder at en stadig større andel af folkeskolens ressourcer anvendes uden for folke-
skolerne på segregeret undervisning og ikke på den almindelig undervisning til gavn for
alle elever. … Hvis denne udvikling skal vendes, er der behov for tiltag, der forskyder
specialundervisningen til den almindelige folkeskole ved anvendelsen af forskellige mel-
lemformer for specialundervisning - fx almindelig specialundervisning i 7 – 11 timer og
enkeltintegration – med det formål at mindske udskillelsen af elever til den segregerede
vidtgående undervisning i specialklasser og på specialskoler.”
Herudover indeholder rapporten følgende konkrete anbefalinger:
1. Specialundervisning i segregerede tilbud målrettes bestemte grupper
2. Inklusionsfremmende styringsmodeller
3. Afgrænsning af specialundervisning som særligt bevillingsområde
4. Efterspørgselsstyret PPR-model
5. Reduceret anvendelse af interne skoler (på private opholdssteder)
6. Skolestrukturen skal understøtte inklusion
7. Kategorisering af målgrupper og tilbudstyper
8. Større fokus på kompetencer og kompetenceudviklingsstrategier
6 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, juni 2010
7 Side 20 i rapporten.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 5
Ad 1 Udvalget bag rapporten er inspireret af det svenske skolesystem, hvor der alene
henvises elever med meget svære indlæringsvanskeligheder (men ikke elever med
ADHD, autisme eller andre socio-emotionelle vanskeligheder) til segregerede undervis-
ningstilbud.
Ad 2 Dette forslag vedrører behovet for indførsel af incitamentsstrukturer mv. Det vil sige
spørgsmål, som behandles af projektgruppen vedrørende inklusion.
Ad 3 Det vurderes, at styrbarheden vil øges, såfremt der sker en klar afgrænsning af
udgifterne til specialundervisning.
Ad 4 Spørgsmålet om organiseringen af PPR har ikke været en del af projektgruppens
kommissorium.
Ad 5 Baggrunden for anbefalingen er, at der anvendes betydelige udgifter til specialun-
dervisning på interne skoler. Det anbefales, at kommunerne tilstræber, at børn som er
anbragt uden for hjemmet, i størst mulig omfang tilbydes undervisning i den almindelige
folkeskole.
Ad 6 Analysen har vist, at relativt flere elever segregeres fra små skoler end fra store.
Projektgruppen har ikke undersøgt, om dette også er tilfældet i Ringkøbing-Skjern Kom-
mune.
Ad 7 Det foreslås, at der udvikles fælles begreber for målgruppe, ydelser og tilbudstyper
på specialundervisningsområdet.
Ad 8 Det anbefales, at der arbejdes strategisk med udvikling af lærernes kompetencer,
så de understøtter inklusionsstrategien.
5.0 En strategi mod højere grad af inklusion
Projektgruppens arbejde tager udgangspunkt i, at inklusionen skal øges, og dermed gø-
res op med tænkningen om, at børn med særlige behov skal have et særligt dag- eller
skoletilbud.
Inklusion har været på dagsordenen i flere år i danske kommuner, uden det har ført til
en samlet strategi og indsats på området. Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune taget
visse initiativer i form af uddannelse af AKT-vejledere på de enkelte skoler og etablering
af og dermed mulighed for at blive LP-skole. Ringkøbing-Skjern Kommune har 7 certifice-
rede LP-skoler.
Kommunerne er i disse år under økonomisk pres, og det medvirker i høj grad til, at både
regering og kommuner udarbejder konkrete handlingsforslag til, hvorledes inklusion kan
øges.
I hvor høj grad inklusionen lykkes er afhængig af flere forhold:
Først og fremmest skal de ledere og medarbejdere, som skal løfte opgaven, tro på, at
det kan lykkes. Der er ingen tvivl om, at et flertal af ledere og medarbejdere er enige i,

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 6
at der skal inkluderes flere børn. Men hvis troen på projektet blandt de, der skal løfte
opgaven, skal være til stede, skal nedenstående forhold være opfyldt.
Det kræver, at man nedlægger nogle typer af specialiserede tilbud, således at man får
gjort op med tanken om, at nogle børn bør være et andet sted. Det nødvendiggør, at
man må flytte ressourcer fra nogle meget dyre foranstaltninger til almenområdet, hvor
de kan anvendes mere fleksibelt. Dermed vil de børn, som dagtilbud og skoler i dag har
svært ved at støtte tilstrækkeligt, også få gavn af omlægningen. Man kan lade sig inspi-
rere af Finland og Sverige, hvor man ikke har så mange segregerede tilbud, men i højere
grad inkluderer børn med særlig støtte i almentilbuddene.
Det er vigtigt, at der følger ressourcer med fra specialområdet over i almenområdet, da
øget inklusion kræver, at almenområdet indretter sig anderledes end i dag. Det kan
f.eks. være i form af tolærerordninger, undervisningsassistenter, holdinddelinger frem for
klasseinddelinger, nye måder at tænke struktur på osv.
Forældresamarbejdet er et vigtigt omdrejningspunkt. Forældrene er vigtige sparrings-
partnere, og skal projektet lykkes, er det af afgørende betydning, at forældrene inddra-
ges og bakker op om de tiltag, der iværksættes i inklusionsprocessen.
Der skal iværksættes et målrettet efteruddannelsestilbud for de ledere og medarbejdere,
som skal løfte inklusionsarbejdet.
Der gøres allerede en del i dag (AKT og LP-skoler), og af tabellen på side 6 fremgår det,
at Ringkøbing-Skjern Kommune segregerer færre børn end man gør i mange andre kom-
muner.
På dagtilbudsområdet er antallet af visiterede børn faldende. Der er nok ingen tvivl om,
at projekt Fælles børne- og ungesyn har haft den effekt, at institutionerne her igennem
har fået nogle handlemuligheder, så de i højere grad end tidligere er i stand til at rumme
børn med særlige behov. Det kan også være en afspejling af, at børnetallet er faldende,
og dermed er antallet børn med særlige behov også faldende.
Vi erkender, at det vil tage tid at opbygge kompetencerne og i det hele taget geare orga-
nisationen til nye krav. Derfor anbefales en gradvis omlægning i løbet af 2013 og 2014,
hvor der begyndes med de letteste opgaver, således at både medarbejdere, børn og for-
ældre kan omstille sig med de ressourcetiltag, der skal tilgå almenområdet, hvis yderli-
gere inklusion skal lykkes. Med en trinvis reduktion i antallet af pladser på det specialise-
rede område begrænses desuden behovet for at revisitere børn fra specialområdet til

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 7
andre tilbud, idet der er en forholdsvis stor ”naturlig” afgang af blandt andre elever, som
afslutter 9. eller 10. klasse.
Der vil forsat være behov for specialiserede tilbud. Det gælder især for børn med sociale
og kommunikative vanskeligheder. Vi taler her om børn, som generelt har brug for en
næsten rigid struktur uden for mange input og kammerater omkring sig. Det er børn,
som har svært ved at læse deres omgivelser, og som misforstår andres hensigter. Disse
børn kommer let i konflikt, hvor de i frustration bliver meget triste og kan være udadrea-
gerende og truende, når deres stresstærskel, som er meget lav, overskrides.
6.0 Projektgruppens forslag
Projektgruppen har arbejdet videre med de anbefalinger, som Børne- og Familieudvalget
har givet på sit møde den 29. oktober 2012. I dette afsnit beskrives de konkrete forslag
vedrørende det specialiserede område. Det vil sige forslag vedrørende antallet af pladser
til forskellige målgrupper, deres fysiske placering mv., foruden en redegørelse for de
økonomiske konsekvenser samt konsekvenserne for visitation, ledelse og organisering.
Når det drejer sig om børnene og det pædagogiske miljø kan konsekvenserne ikke be-
skrives med 100 % sikkerhed, da der jo er tale om forholdsvis komplicerede sammen-
hænge. Projektgruppen har forsøgt at beskrive såvel styrker, svagheder, muligheder og
trusler ved forslaget.
6.1 Forslag til konkrete ændringer
Projektgruppen anbefaler, at der nedlægges væsentligt flere pladser end nødvendigt for
at finde det fastlagte sparekrav på 3,9 mio. kr. i 2013 og 6,1 mio. kr. i 2014 og efterføl-
gende år. Det skyldes dels, at Børne- og Familieudvalget har bedt om et katalog over
yderligere besparelsesmuligheder - dels, at det er nødvendigt at overføre midler fra det
specialiserede område til almenområdet, hvis inklusionsstrategien skal lykkes.
Det er vigtigt for projektgruppen at understrege, at der udføres et godt og professionelt
arbejde i alle kommunens tilbud på det specialiserede område. Der vil også fortsat være
behov for medarbejdere med viden og kompetencer på dette område.
Af hensyn til distrikternes mulighed for at forberede sig på de nye opgaver, for så vidt
muligt at sikre en glidende overgang uden for mange omvisiteringer af børn samt af hen-
syn til det berørte personale anbefaler projektgruppen, at ændringerne indfases i løbet af
2013 og 2014. Det betyder, at ændringerne først vil få fuld gennemslagskraft fra 2015.
Dagtilbud
Projektgruppen foreslår, at

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 8
Ad 1
1. specialenhederne ved Bækkehøj Børneunivers og Børnehaven Blomstergården
nedlægges.
2. Børnegården Højbo nedlægges
3. der reduceres med 10 dobbeltpladser i dagplejen og at der i videre udstrækning
tilbydes plads i vuggestuer til de børn mellem 0 og 3 år, der har behov for ekstra
støtte.
Forslaget indebærer, at specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj
Børneunivers afvikles i deres nuværende form.
Det er projektgruppens opfattelse, at stort set alle børn med undtagelse af børn med
vidtgående funktionsnedsættelse vil kunne inkluderes i almene dagtilbud.
Der er i dag 14 specialpladser i småbørnsområdet, fordelt med 7 pladser på henholdsvis
Bækkehøj Børneunivers og Børnehaven Blomstergården. Der er pt. en belægning på 10
pladser i alt.
Tilgangen af børn til specialenhederne i dagtilbud har været faldende, da der ikke har
været indstillet så mange børn til visitation, som matcher tilbuddet.
Det vurderes, at antallet af børn i målgruppen for de to specialenheder reelt er større,
men mange almene dagtilbud formår at rumme børnene. Da der ikke bevilliges kørsel til
tilbuddene ved de to specialenheder, er en del forældre særligt fra den nordlige og vest-
lige del af kommunen afskåret fra at bruge tilbuddene af praktiske og økonomiske grun-
de.
Det er fortsat projektgruppens opfattelse, at en tidlig og forebyggende indsats er meget
vigtig. Det skal derfor sikres, at en væsentlig del af de midler, som frigøres ved nedlæg-
gelse af de specialiserede tilbud, føres tilbage til de almene dagtilbud. Midlerne skal både
anvendes til generelle forebyggende tiltag og konkret i forhold til børn, som har behov
for ekstra støtte for at kunne blive i et alment dagtilbud.
Ad 2
Børnegården Højbo anbefales udfaset i sin nuværende form.
Højbo betjener fortrinsvis børn fra specialcenter Øst og børn fra Videbæk. Der findes ikke
andre tilbud af samme type andre steder i kommunen.
Ad 3
Dobbeltplads i Dagplejen tilbydes i dag efter konkret vurdering af Dagplejens ledelse i de
tilfælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det
skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives
i et dagplejehjem, er der også mulighed for at tilbyde plads i en af kommunens relativt få
vuggestuer. Der er for tiden indskrevet 20 børn i en dobbeltplads i dagplejen.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 1 9
Disse børn tæller med andre ord for 40 børn svarende til 10 dagplejestillinger.
Projektgruppen anbefaler, at der fremover alene kan bevilges dobbeltplads i dagplejen
efter forudgående godkendelse i et visitationsudvalg, og at der så vidt muligt i stedet
tilbydes en plads i en vuggestueafdeling. En vuggestueplads er væsentlig billigere end en
dobbeltplads i dagplejen, og der er altid faguddannet personalet i vuggestuerne.
Det antages her, at det bliver muligt at nedbringe forbruget af dobbeltpladser i Dagplejen
med 10 med virkning fra 2014. Merudgiften til 10 vuggestuepladser er indregnet i bespa-
relsen. Kun en vis andel af pladserne i vuggestueafdelingerne kan reserveres til børn
med støttebehov. Hvis der etableres flere vuggestueafdelinger i kommunen, vil det altså
have positiv betydning for muligheder for at reducere forbruget af dobbeltpladser i Dag-
plejen.
Hvis projektgruppens forslag gennemføres, vil der fremover alene være et specialiseret
dagtilbud i Specialbørnehaven ved Skjernåskolen. Distrikterne vil dog stadig råde over
støttepædagogpuljen, og visitationsudvalget vil i begrænset omfang kunne henvise børn
til dobbeltpladser i Dagplejen.
Skoler
Projektgruppen foreslår, at
Ad 1
1. der gennemføres en rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO,
2. der etableres kommunale alternativer til 12 pladser på Sønderagerskolen i Herning
3. der nedlægges 60 pladser på de 3 specialcentre (incl. ekstra SFO tildeling og kør-
sel) over 2 år med fuld indfasning 1. august 2014 og
4. Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård sammenlægges pr. 1. august 2014 med en
reduktion i antallet af pladser på 22. Allerede fra 1. august 2013 nedbringes antal-
let af pladser med 11 i alt på de to skoler.
Forslaget er medtaget for at give et provenu, og en besparelse på 3 % vil medføre en
forringelse af serviceniveauet.
Ad 2
I budgettet for 2013 er der afsat midler til, at 12 elever med udviklingsforstyrrelser inden
for autismespektret kan få et skoletilbud på Sønderagerskolen i Herning. Det er et mål at
give denne gruppe af elever et skoletilbud, som er tættere på deres hjem. Hvis der kan
findes skoletilbud til disse børn i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der desuden kunne
opnås en besparelse – bl.a. fordi udgiften til befordring vil blive væsentligt lavere.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 0
Det anbefales, at eleverne tilbydes specialundervisning i kommunen. Det vil sige i et spe-
cialcenter, i et nyt skoletilbud som afløser Rindum Kjærgaard og Bækgårdsskolen (jf. ad
4) eller på Skjernåskolen. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt, at ældre elever bli-
ver på Sønderagerskolen, indtil de afslutter grundskoleforløbet. Hvis det besluttes, at
nogle af eleverne skal gøre deres skolegang færdig på Sønderagerskolen, vil der selvføl-
gelig gå længere tid, inden man opnår den fulde økonomiske effekt. Da der ikke visiteres
nye elever til Sønderagerskolen, vil besparelsen slå fuldt igennem i takt med, at de nu-
værende elever forlader skolen. Det vurderes, at det kunne være hensigtsmæssigt, at
omkring halvdelen af de nuværende elever gør deres skolegang færdig på Søndera-
gerskolen. I så fald vil der gå 2 – 3 år, før de sidste elever har forladt skolen.
Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser i afsnit 6.2 er det forudsat, at alle ele-
ver modtager et tilbud i kommunen pr. 1. august 2013.
I de økonomiske beregninger er der alene indregnet en besparelse svarende til forskellen
mellem gennemsnitsudgiften pr. elev på Sønderagerskolen og gennemsnitsudgiften på
Rindum Kjærgaard for 12 pladser. Ændringen forudsættes med andre ord ikke at give en
nettoreduktion i forbruget af specialundervisningspladser.
Ad 3
Det foreslås, at antallet af pladser på de tre specialcentre nedsættes med 30 pr. 1. au-
gust 2013 og yderligere med 30 pladser pr. 1. august 2014. Herefter vil der være 85
pladser 8 i alt i de tre centre.
Der er en forholdsvis stor udskiftning af elever i specialcentrene. Projektgruppen har på
baggrund af elevsammensætningen vurderet, at det vil være muligt i løbet af 2013 og
2014 at reducere antallet af pladser med 60 gennem ”naturlig” afgang af elever fra 9. og
10. klasse ved skoleårets slutning + de elever, som normalt udsluses løbende til almen-
området. Der vil også i løbet af de to år være plads til at optage 22 elever gennem for-
skydning fra specialskolerne, jf. ad 4, + 20 elever fra almenområdet.
Når der skal findes besparelser og frigøres midler i øvrigt til inklusionsarbejde i almenom-
rådet er det vanskeligt at se bort fra specialcentrene. Det er både, fordi der anvendes
forholdsvis store beløb på området, og fordi man må forvente, at børnene her lettere vil
kunne inkluderes end børn fra specialskolerne.
8 Belægningen kan svinge en del i løbet af et skoleår. Det er således ikke usædvanligt, at der er indskrevet flere
elever end svarende til antallet af normerede pladser.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 1
Ad 4
Det anbefales at nedlægge 11 af de nuværende pladser på Bækgårdsskolen og Rindum
Kjærgård pr. 1. august 2013 og yderligere 11 fra 1. august 2014. Da man må forvente,
at nogle af børnene fra Sønderagerskolen vil skulle have et specialskoletilbud, bliver net-
toreduktionen dog mindre end 22.
Fra 1. august 2014 nedlægges de to skoler formelt, og der oprettes en ny specialskole til
børn med svære socio-emotionelle vanskeligheder i Rindum Kjærgårds fysiske rammer i
Ringkøbing. Når projektgruppen peger på, at tilbuddet skal samles her, er det på grund-
lag af en vurdering af de fysiske rammer. De fysiske rammer på Rindum Kjærgaard
skønnes således at være klart bedre end på Bækgårdsskolen. Desunden bor en stor del
af eleverne fra Rindum Kjærgård på det private opholdsted Schubertsminde i Ringkøbing.
Nedlæggelse af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgaard skal ske efter de formelle regler
vedrørende skolenedlæggelse. Reglerne foreskriver, at der skal være en høringsrunde,
og at den endelige beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest den 1.
marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Som følge heraf
kan en nedlæggelse tidligst gennemføres pr. 1. august 2014. Det betyder dog ikke, at
der ikke kan reduceres i antallet af pladser allerede med virkning fra 1. august 2013.
Projektgruppen har ikke nærmere beskrevet indholdet i det nye specialskoletilbud. Man
må dog forvente, at det nye skoletilbud skal tilpasses en elevgruppe, som generelt vil
have behov for mere støtte og struktur i skærmede enheder.
Samlet foreslås en reduktion i antallet af specialundervisningspladser på 82 på hele det
specialiserede undervisningsområde. Det svarer til en nedgang på ca. en fjerdedel af det
budgetterede forbrug af pladser i 2013.
Der vil med tiden ske en forskydning i elevsammensætningen. Således vil en del af mål-
gruppen for specialskoletilbud fremover skulle have et undervisningstilbud i et special-
center, og en forholdsvis stor andel af målgruppen for specialcentrene vil skulle rummes i
almene skoler. De almindelige folkeskoler vil ikke skulle modtage elever, som allerede er
indskrevet i de specialiserede undervisningstilbud. I det mindste ikke flere end hidtil,
men man vil fremover få langt mere begrænsede muligheder for at udskille elever til
specialundervisning på specialcentre eller specialskoler. Skolerne vil altså med tiden skul-
le rumme flere elever med behov for ekstra støtte, end man gør i dag. Det skal dog ses i
forhold til, at det samlede antal folkeskoleelever i Ringkøbing-Skjern Kommune i skole-
året 2012-2013 overstiger 6.000.
I rapporten fra projektgruppen vedrørende inklusion er det beskrevet, hvorledes de al-
mene skoler kan opnå en større grad af rummelighed.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 2
Ringkøbing-Skjern Kommune vil også i fremtiden råde over specialcentre og specialskoler
– herunder Dagskolen i Opsund. Dagskolen i Opsund anbefales bevaret.
6.2 Økonomi
Tabel 6
Ændring i forhold til budget 2013
1. Rammebesparelse på 3 % på Skjernåskolen + SFO *
I 1.000 kr.
2013 2014 2015
369 888 888
2. Nedlæggelse af specialenhederne ved Børnehaven Blomstergården
og Bækkehøj Børneunivers med nuværende 10
indskrevne.
670 1.609 1.609
3. Nedlæggelse af Børnegården Højbo pr. 1.8. 2013 616 1.479 1.479
4. Hjemtagelse af 12 elever fra Sønderagerskolen i Herning
pr. 1.8 2013 til specialskoletilbud i kommunen til en gens.
udg. sv.t. udgiften pr. elev på Rindum Kjærgaard.
1.460 3.504 3.504
5. Nedlæggelse af 30 pladser på de 3 specialcentre (incl.
ekstra SFO tildeling og kørsel) pr. 1.8.2013 og yderligere
30 plader fra 1.8.2014.
976 2.683 4.993
6. Sammenlægning af Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård
pr. 1.8.2014 med en reduktion i antallet af pladser på 11
fra 1.8.2013 og yderligere 11 fra 1.8.2014.
610 3.349 5.399
7. Ophør af placering af 10 børn i Dagplejen med dobbeltplads.
I fremtiden tilbydes i stedet plads i vuggestue.
0 650 650
I alt 4.701 14.162 18.522
Sparekrav -3.900 -6.100 -6.100
Rest 801 8.062 12.422
* Besparelsen er beregnet på grundlag af budgettet for skolen og SFOén – men ikke Specialbørnehaven eller
STU.
Børne- og Familieudvalget har bedt om forslag på det specialiserede område, der som
minimum kan give besparelser på 3,9 mio. kr. fra 2013 og 6,1 mio. kr. fra 2014, samt et
katalog over besparelsesforslag, som giver mulighed for at spare mindst 18 mio. kr.
Ovenstående tabel 6 giver en oversigt over de økonomiske konsekvenser af projektgrup-
pens forslag fordelt på budgetår.
I 2013 opnås en reduktion på godt 4,7 mio. kr. Da sparekravet i 2013 er på 3,9 mio. kr.,
er der altså kun ca. 0,8 mio. kr. i ”overskud” til en forøget indsats i distrikterne.
I 2014 udgør reduktionen 14,2 mio. kr., og med et sparekrav på 6,1 mio. kr. er der 8,1
mio. kr. , som kan anvendes som støtte for inklusion til distrikterne. I 2015 opnås en
reduktion på 18,5 mio. kr. med mulighed for at overføre 12,4 mio. kr. til indsatsen i di-
strikterne.
Ved beregningen af, hvor meget der kan frigøres ved nedlæggelse af specialcenter og
specialskolepladser, har projektgruppen taget udgangspunkt i de nuværende faste udgif-

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 3
ter til ledelse + teknisk-administrativt personale i de eksisterende skoletilbud. Hertil er
lagt et variabelt beløb til øvrige driftsudgifter på 220.000 kr. på Skjernåskolen og det nye
skoletilbud, som afløser Rindum Kjærgård og Bækgårdsskolen. For elever på specialcent-
rene er tillagt et variabelt beløb til øvrige driftsudgifter på 132.000 kr. pr. elev svarende
til 60 % af udgiften pr. elev for specialskolerne. I dag tildeles et variabelt beløb på speci-
alcentrene på ca. 112.000 kr. pr. elev. Projektgruppen anbefaler, at beløbet forhøjes, da
man må formode, at den gennemsnitlige elev i fremtiden vil have et større støttebehov. 9
6.2.1 Befordring
Ifølge projektgruppens kommissorium skal der også udarbejdes forslag til organisering af
befordringen af elever til specialiserede tilbud.
I 2012 er der imidlertid truffet beslutning om at placere administrationen af befordringen
i Land, By og Kultur, mens det økonomiske ansvar samles i Dagtilbud og Undervisning.
6.3. Ledelse og organisering af det specialiserede område i lyset af
en ny organisering af hele dagtilbuds- og undervisningsområdet
Projektgruppen antager, at der oprettes 3 distrikter. Hvert distrikt vil altså blive en for-
holdsvis stor enhed, hvor der i gennemsnit bor mere end 4.700 børn mellem 0- 18 år.
Med udgangspunkt i de samlede ressourcer, som vil være til stede i hvert distrikt, må
man antage, at distrikterne vil kunne løse de fleste specialpædagogiske opgaver. Hertil
kommer, at der aktuelt og i de kommende måneder i høj grad satses på at udvikle sko-
lernes og dagtilbuddenes inklusionskompetencer gennem efteruddannelsestiltag og im-
plementering af systematiske modeller for pædagogisk refleksion mv. – herunder LP-
modellen.
Uden for distriktsinddelingen vil der alene være de mest specialiserede tilbud. Det vil sige
de tilbud, som distrikterne ikke kan løfte som følge af en høj grad af kompleksitet i opga-
veløsning kombineret med forholdsvis få børn i den pågældende målgruppe.
Dette afsnit indeholder projektgruppens forslag til, hvorledes ”det mest specialiserede”
skal afgrænses. Det vil sige afgrænsningen af de opgaver, som løses uden for distrikter-
ne.
0 – 6 år
Målgruppen afgrænses til den nuværende målgruppe for specialbørnehaven ved Skjer-
nåskolen. Det vil sige børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse.
9 Fra 1. august 2014 er det forudsat, at de faste udgifter for det nye specialskoletilbud reduceres svarende til
de faste udgifter på Bækgårdsskolen. Det variable driftstilskud til specialcentrene forudsættes først forhøjet til
132.000 kr. pr. elev pr. 1. august 2014.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 4
Fremover vil distrikterne med andre ord skulle varetage opgaverne vedrørende:
• Børn i alderen 0 – 3 år, som enten skal visiteres til en vuggestue eller have dob-
beltplads i Dagplejen,
• Børn, som modtager ekstra støtte i daginstitutionerne.
6 – 18 år
Målgruppen for specialiserede tilbud uden for distrikterne afgrænses til følgende grupper:
• Den nuværende målgruppe for Skjernåskolen. Det vil sige børn og unge med be-
tydelig og varig funktionsnedsættelse.
• Børn med svære udviklingsforstyrrelser eller socio-emotionelle vanskeligheder.
Det vil sige målgruppen for det skoletilbud, der skal afløse Rindum Kjærgård og
Bækgårdsskolen.
• Målgruppen for specialskoletilbud uden for kommunen.
• Anbragte børn.
• Målgruppen for skoletilbuddet på Dagskolen Opsund.
• Børn med behov for ekstra støtte i klubtilbud.
Den del af målgruppen for de nuværende specialiserede tilbud, som fremover forventes
at modtage et tilbud i distriktet eventuelt i almindelig skole- og fritidstilbud, omfatter:
• Børn tilhørende målgruppen for Børnegården Højbo i Videbæk
• En del af målgruppen for Bækgårdsskolen og Rindum Kjærgård
• Nogle af eleverne på de tre specialcentre ved Spjald Skole, Amagerskolen og
Ringkøbing Skole
Det anbefales, at de tre specialcentre med det reducerede antal pladser placeres organi-
satorisk under hvert sit distrikt. Der er ganske vist tale om specialiserede tilbud – men
ikke mere end at hvert specialcenter alene modtager elever fra det distrikt, som det er
placeret i. Desuden ønskes den tætte tilknytning til de tre folkeskoler bevaret – både for
at kunne udnytte ressourcerne fleksibelt og for at kunne udsluse elever gradvist til un-
dervisningen i normalklasserne.
Kommunen har i dag sprogklasser på Kirkeskolen og Alkjærskolen. Selv om der kan ar-
gumenteres for, at der her er tale om specialiserede tilbud, ønsker projektgruppen også
her at bevare det tætte samspil mellem tilbuddene og de to folkeskoler. Sprogklasserne
skal dog være åbne for at modtage elever, som er bosat uden for distriktet.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 5
6.3.1 Organisering, ledelse og samarbejdsrelationer
I dette afsnit beskrives først, hvorledes projektgruppen forestiller sig, at det specialisere-
de område indgår i den overordnede struktur for Dagtilbud og Undervisning.
Herefter beskrives ledelsesstrukturen inden for det specialiserede område og grænsefla-
derne mellem rådgivningsydelser fra administrationen i Dagtilbud og Undervisning, Pæ-
dagogisk, Psykologisk Fagenhed (PPF), rådgivning fra medarbejdere i det specialiserede
område og distrikternes egne ressourcepersoner.
Figur 1: Organisering af Dagtilbud og Undervisning
Distriktsleder 1 Distriksleder 2 Distriktsleder. 3
Skoler og
dagtilbud
Skoler og
dagtilbud
Skoler og
dagtilbud
Fagchef
Specialcenter Specialcenter Specialcenter
Afdelings-
Leder 1
Skjernåskolen Rindum
Kjærgaard/
Bækgårdssk.
Afdelings-
Leder 2
UU Ungdoms-
Figur 1 viser, hvordan det specialiserede område indgår i et organisationsdiagram for
Dagtilbud og Undervisning. Det antages, at de tre specialcentre organisatorisk hører
under henholdsvis Amagerskolen, Spjald Skole og Ringkøbing Skole. Dagskolen Opsund
fortsætter med at hører under Ungdomsskolen, som igen placeres under en af de to af-
delingsledere i administrationen i Dagtilbud og Undervisning. Lederen af Skjernåskolen
med STU og Specialbørnehaven vil ligesom lederen af det nye specialskoletilbud, som
afløser Rindum Kjærgaard og Bækgårdsskolen, få reference til den anden afdelingsleder.
Projektgruppen forestiller sig, at medarbejdere fra de forskellige specialiserede tilbud i
begrænset omfang kan yde vejledning til distrikterne, når man her har børn/elever som
befinder sig i grænseområdet mellem det almene og det specialiserede område. Det kan
eksempelvis være børn, som måske skal visiteres til et specialiseret tilbud – men hvor
man først vil forsøge forskellige tiltag, inden man opgiver et tilbud i nærområdet. Eller
det kan være børn, som i princippet kunne nyde godt af et specialiseret tilbud – men
skolen
Dagskolen
Opsund

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 6
hvor dette er opgivet af andre grunde (lang befordringsvej, særlige forhold i familien eller
lignende).
Forholdet til administrationen
I administrationen for Dagtilbud og Undervisning er der ansat en række fagpersoner:
læse-/stavekonsulenter, to-sprogsvejledere, psykologer og pædagogiske udviklingskon-
sulenter. Foruden at være involveret i sager vedrørende enkelte børn har disse fagperso-
ner fokus på generelle udviklingstiltag – herunder særligt kompetenceudvikling af med-
arbejderne i skoler og dagtilbud. I forhold til medarbejdere i Pædagogisk, Psykologisk
Fagenhed (PPF) må man forvente, at medarbejderne fra administrationen arbejder mere
overordnet i form af opdatering af nyeste viden, understøttelse og facilitering af udvik-
lingsprojekter – både generelt og i de enkelte distrikter. Som følge heraf anbefaler pro-
jektgruppen, at fagpersoner i Dagtilbud og Undervisning også fremover skal organiseres
under administrationen.
Samarbejdet med Pædagogisk, Psykologisk Fagenhed (PPF)
De fagprofessionelle fra PPF forventes at varetage samme funktioner som i dag i forbin-
delse med indstillinger til visitationsudvalget og den forudgående rådgivning af personale
og ledelse i distrikterne.
PPF yder rådgivning med hensyn til, hvilken type indsats, der er behov for. Rådgivning
fra ansatte i det specialiserede område kommer først ind i billedet, når det er besluttet at
gennemføre en særlig pædagogisk indsats. Det kan dreje sig om detaljeret rådgivning
om egnede pædagogiske aktiviteter, undervisningsforløb mv. med udgangspunkt i en
specialviden om de pågældende børns behov.
Medarbejderne i PPF er allerede i dag fordelt på tre forskellige kontorer i kommunen,
nemlig i Videbæk, Skjern og Ringkøbing. Det forventes, at der vil ske justeringerne i
medarbejderfordelingen, således at medarbejderne i Videbæk vil betjene distrikt Øst,
medarbejderne i Skjern distrikt Syd og medarbejderne i Ringkøbing distrikt Vest.
6.3.2 Organisering i distrikterne
Det anbefales, at der ikke oprettes egentlige specialiserede tilbud inden for distrikterne -
bortset fra de tre specialcentre. Det vil sige særlige enheder eller lignende, hvor børn
med særlige behov holdes adskilt fra de øvrige børn. Målet bør være, at børnene skal
inkluderes i de almindelige dag- og skoletilbud med den nødvendige støtte.
Projektgruppen er dog bevist om, at der med nedlæggelse af en række specialiserede
tilbud vil være behov for at opruste de almene tilbud både fagligt og ressourcemæssigt,
hvis et større antal børn skal inkluderes. Projektgruppen anerkender også, at der i alle
distrikter vil være både store og mindre enheder. Som følge heraf er det ikke realistisk at
forvente, at alle enheder vil have et beredskab, som man kan trække på, når børn, som

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 7
tidligere har fået et specialiseret tilbud, skal inkluderes i almindelige dag- og skoletilbud.
Det kan derfor være nødvendigt for distrikterne at råde over puljer eller en gruppe med-
arbejdere, hvorfra eller fra hvem der kan ydes bistand til dagtilbuddene og skolerne.
Hvis det overlades til ledelsen i hvert enkelt distrikt at organisere en særlig indsats for de
børn, som har behov herfor, vil distrikternes måde at håndtere opgaverne på kunne blive
ret forskellig.
For at sikre at der ikke bliver forskel på serviceniveauet, kan det blive nødvendigt at ud-
arbejde fælles kvalitetsstandarder for den specialpædagogiske støtte i distrikterne.
Projektgruppen er opmærksom på, at nogle distrikter vil have behov for at ekskludere
forholdsvis flere børn end andre, da der er forskel på befolkningssammensætningen i de
forskellige distrikter.
Der vil derfor være behov for at tage højde herfor ved den generelle ressourcetildeling til
distrikterne.
6.3.3 Visitation
Pladserne inden for det specialiserede område vil fortsat være en knap ressource. Som
følge heraf vil det være nødvendigt at begrænse tilgangen af nye børn gennem en visita-
tionsprocedure, som skal sikre, at pladserne reserveres til de børn, som har størst behov
for et specialiseret tilbud.
Dette afsnit indeholder projektgruppens overordnede forslag vedrørende visitationspro-
cedurer og visitationskriterier. Det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt på nuværende
tidspunkt at fremlægge et mere detaljeret forslag. Man må forvente, at nogle problem-
stillinger bedst kan afklares, når der er fundet svar på andre praktiske spørgsmål vedrø-
rende hele omorganiseringen af Dagtilbud og Undervisning. Desuden er der et ønske om
at involvere de nye distrikter i arbejdet.
Visitationsprocedure
Projektgruppen anbefaler, at den nuværende visitationsprocedure i det store og hele
fortsætter uændret. Visitation til de specialiserede tilbud foregår i dag gennem to visitati-
onsudvalg - et for dagtilbudsområdet og et for undervisningsområdet. Projektgruppen
foreslår, at der fremover kun er et visitationsudvalg, som visiterer til alle specialiserede
tilbud.
Proceduren tager udgangspunkt i handlevejledningen for det tværfaglige samarbejde.
Handlevejledningen beskriver 5 faser i det tværfaglige samarbejde – lige fra bekymrings-
fasen til den fase, hvor foranstaltninger iværksættes. Inden der sættes foranstaltninger i
værk, har der været faser med konsultativ bistand og indstilling til visitationsudvalget.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 8
Handlevejledningen for det tværfaglige samarbejde er i øjeblikket under revision i Børn
og Familie. Gennemføres projektgruppens forslag, vil der være behov for, at handlevej-
ledningen og den konsultative bistand fra Børn og Familie justeres i forhold til, at flere
børn nu forventes inkluderet i almene tilbud. Denne justering vil ske i et samarbejde mel-
lem Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning.
Projektgruppen vedrørende inklusion har udarbejdet en indstilling om indførsel af en så-
kaldt incitamentsstruktur ved henvisning af børn til specialiserede tilbud. Der henvises til
rapporten fra projektgruppen.
Visitationskriterier
Der eksisterer ikke i dag et sæt nedskrevne og politisk godkendte visitationskriterier med
udgangspunkt i diagnoser, som anvendes ved visitation til specialiserede tilbud. Ved visi-
tationen tages hensyn til en række forhold både hos barnet og i barnets miljø.
Projektgrupperne vedrørende inklusion og det specialiserede område anbefaler, at føl-
gende skal være retningsgivende for, om et barn kan inkluderes i almene tilbud:
• Et barn skal inkluderes, når der er mulighed for progression i den generel-
le udvikling og barnet trives.
• Barnet undervises og mødes på dets funktionsniveau.
• Barnets aldersniveau er således ikke afgørende.
• Det er både barnets muligheder såvel som omgivelserne omkring barnet,
der er afgørende for, om barnet kan inkluderes.
• Diagnoser er ikke afgørende for, om barnet kan inkluderes. Diagnoser vi-
ser sig på vidt forskellige måder.
Det anbefales desuden, at der tages udgangspunkt i følgende retningslinjer for barnets
problemstillinger og inklusionsmuligheder
• Børn med generelle udviklingsforstyrrelser uden udadrettet adfærd inklu-
deres i almen-området. Der er tale om børn, hvor funktionsalderen er la-
vere, set i forhold til aldersalderen og det skal medtænkes ved inklusio-
nen og den fremtidige undervisning.
Definition: Generelle udviklingsforstyrrelser er betegnelsen for en forsin-
ket eller mangelfuld udvikling af mentale evner og funktioner, som viser
sig i løbet af barndommen.
• Børn med generelle udviklingsforstyrrelser med udadrettet adfærd inklu-
deres i specialcenter. Når barnet er inklusionsparat, inkluderes det i di-
striktsskolen.

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 2 9
• Børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med moderat
udadreagerende adfærd inkluderes i almen-området. Der er tale om børn,
hvis adfærd ændres ved enten medicinering i samspil med pædagogik el-
ler den pædagogiske indsats og barnets miljø.
• Børn med ADHD/ADD/NLD og lignende problematikker med udadreagere-
rende adfærd inkluderes i specialcenter eller specialskole.
• Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inklude-
res i almenområdet, undervises på specialskole.
Definition: Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er karakteri-
seret ved kvalitative forstyrrelser af det sociale samspil, forstyrrelser af
kommunikationsmønstre, og har begrænset, stereotypt repetitivt repertoi-
re af interesser og aktiviteter.
• Børn med belastede familiære forhold, der er afhængig af miljøet og be-
lastningsgrad, inkluderes i forhold til ovenstående kriterier.
Elever, som ikke forventes inkluderet i almene tilbud:
Visitationen bør aldrig bygge udelukkende på diagnoser - eller på beskrivelser af børne-
nes funktionsnedsættelse. Alligevel kan man identificere nogle grupper af børn, som ikke
forventes inkluderet i almene tilbud. Det drejer sig om:
• Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser: autismespektrum,
Tourette syndrom og andre såkaldte disintegrative forstyrrelser
• Elever med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder
• Elever med multiple funktionsnedsættelser
• Elever med vidtgående trivsels- og adfærdsvanskeligheder
• Elever med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder
6.4 Vurdering af forslagets konsekvenser
I projektgruppens forslag er der indbygget nogle styrker og muligheder, men der er også
nogle svagheder og trusler i forslagene, der skal tages højde for. Nedenstående tabel 7
sammenfatter de vigtigste mulige konsekvenser af at gennemføre projektgruppens for-
slag.
Tabel 7 Styrker, svagheder, muligheder og trusler
Styrker
Langt flere børn end i dag vil kunne få et
dagtilbud eller et skoletilbud i nærområdet
i et alment tilbud. Det betyder bl.a. at de
Svagheder
Lærere og pædagoger er i tvivl om, hvor-
vidt alle børnene virkelig kan inkluderes i
almene tilbud med succes. Almene tilbud

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 0
bedre kan opretholde kontakt til jævnald-
rene kammerater.
Omlægningen vil kunne frigøre midler til
inklusionsarbejdet – herunder til de børn,
som ikke i dag modtager et specialiseret
tilbud, men som har brug for mere støtte
og et mere rummeligt miljø.
Når støtten gives individuelt i nærmiljøet,
kan ressourcerne afpasses efter det aktuel-
le behov.
Der kan spares penge til befordring.
Når man opretholder specialiserede tilbud,
er man også medvirkende til at opretholde
en forestilling om, at nogle børn ikke hører
hjemme i et alment tilbud. En konsekvens
af at nedlægge specialiserede tilbud kan
derfor være, at der ikke længere vil være
samme pres for at ekskludere visse børn.
Der er mulighed for at harmonisere tilbud-
dene – både på dagtilbuds- og skoleområ-
det uden ekstraomkostninger i form af
f.eks. befordring.
Muligheder
Betingelsen for inklusionsprocessens suc-
ces er, at de ledere og medarbejdere som
skal bære projektet igennem, har en posi-
tiv indstilling til det. Hvis det lykkes at in-
tegrere flere børn i almene tilbud, kan det
betyde et gennembrud i forhold til at ænd-
re den herskende opfattelse af, hvor rum-
melige almindelige dag- og skoletilbud kan
og bør være.
kan nok rumme børnene, men der er en
risiko for, at de ikke reelt bliver optaget
som en del af fællesskabet.
Omlægningen vil indebære, at man ned-
lægger unikke, velfungerende dag- og un-
dervisningstilbud. Der peges bl.a. på risi-
koen for tab af faglighed.
Der peges også på, at der i en inklusions-
proces er behov for ”mellemstationer”,
dvs. mindre specialiserede tilbud, hvorfra
børnene lettere vil kunne udsluses til al-
mene tilbud.
Trusler
Hvis det ikke lykkes at gøre de almene
tilbud mere rummelige end de er i dag, vil
der være nogle børn, som får et dårligere
dag- eller undervisningstilbud.
Hvis inklusionsprojektet mislykkes, vil det
få konsekvenser for forældre og medarbej-
dere.
Hvis der breder sig en opfattelse af, at in-
klusionsprojektet mislykkes, er der en risi-

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 1
ko for, at ressourcestærke forældre i ste-
det vælger private dag- og undervisnings-
tilbud.
I nogle sårbare familier er det afgørende,
at barnet har et stabilt og velstruktureret
dag- eller undervisningstilbud. Destabilise-
res barnets forhold, kan det give så meget
uro omkring hele familien, at en anbringel-
se uden for hjemmet kan blive nødvendig.
Medarbejdere, som oplever, at de ikke kan
håndtere de nye krav og dermed ikke kan
støtte børnene optimalt, risikerer at blive
ramt af stress.
Selve omlægningen kan, især hvis den
ikke gribes rigtig an, skabe utryghed hos
forældrene og det berørte personale. Det
er således vigtigt, at begge parter hurtigt
informeres om, hvad omlægning konkret
vil betyde for dem.
7.0 Anbefalinger vedrørende implementering af den nye organise-
ring
Gennemføres projektgruppen forslag er der tale om en forholdsvis betydelig ændring.
Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt efter den politiske vedtagelse udarbej-
des procesplaner af hensyn til de berørte parter – ikke mindst de berørte børn/ forældre
og personalet, som arbejder i de specialiserede tilbud.
Børn og forældre
Målet må være at forældrene orienteres så tidligt som muligt med besked om, hvad der
skal ske. Eventuel overførsel til et andet tilbud vil først ske efter en revisitation, hvor der
tages hensyn til alle relevante forhold.
Specialenhederne skal efter forslaget nedlægges pr. 1. august 2013. I perioden fra for-
slaget vedtages til den 1. august 2013, visiteres ikke nye børn til de to tilbud. De børn,
som endnu ikke skal starte i et skoletilbud, skal have mulighed for at blive i henholdsvis

D e t s p e c i a l i s e r e d e o m r å d e S i d e 3 2
Børnehaven Blomstergården og Bækkehøj Børneunivers på almindelige stuer og så vidt
muligt med kendt personale som støtte.
Børnegården Højbo skal også efter forslaget nedlægges pr. 1. august 2013. Det anbefa-
les, at børnene i stedet efter individuel vurdering tilbydes et klubtilbud i Spjald eller Vi-
debæk.
Det forventes, at et forholdsvist stort antal børn afslutter deres skolegang i de 3 special-
centre – enten som følge af løbende udslusning til almene undervisningstilbud, eller fordi
de afslutter 9. eller 10. klasse. Som følge heraf forventes der ingen ændringer for de
børn, som benytter specialcentrene i dag. Tilgangen af nye børn skal derimod begrænses
væsentligt.
Den ”naturlige” afgang af elever er også forholdsvis stor for Bækgårdsskolen og Rindum
Kjærgaard. Det kan dog ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt at revisitere et min-
dre antal elever til specialcentrene.
Det er meget vigtigt, at processen med at etablere det nye skoletilbud, går i gang så hur-
tigt som muligt efter forslagets vedtagelse. De formelle regler vedrørende nedlæggelse af
de to skoler skal overholdes.
Efter forslaget skal eleverne fra Sønderagerskolen hjemtages til specialtilbud i Ringkø-
bing-Skjern Kommune pr. 1. august 2013. Revisitationsprocessen bør derfor iværksættes
så hurtigt som muligt.
Personale
Et stort antal ledere og medarbejdere i de specialiserede tilbud vil blive berørt, hvis for-
slaget vedtages.
Det anbefales, at der i samarbejde med personalets tillidsrepræsentanter og de faglige
organisationer udarbejdes en plan for, hvordan afskedigelser og omplaceringer skal gen-
nemføres. I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at der træffes politisk beslutning
om, hvor stor en del af de ressourcer, som frigøres ved nedlæggelse af specialiserede
tilbud, der kan føres tilbage til de almene skole- og dagtilbud.
Projektgruppen indstiller, at alle de frigjorte ressourcer føres tilbage til inklusionsforan-
staltninger i almenområdet med fradrag for sparekravet på 3,9 mio. kr. i 2013 og 6,1
mio. kr. i 2014 og efterfølgende år.