DRåben i denne uge - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

Trafikfolk:
Vi føler os
nedvurderede
DRåben i
denne uge:
Trafikfolk: Vi føler os
nedvurderede 1
HK: Træt af at blive set
ned på 3
Vand på gulvet gav bølger
5
KUV-prisen: Han er bare
så rar 6
Ugens debat 7
”Superfed dag med OBvognen”
9
DRåben - nu med striber
10
Snart cykel-P ved metroen
12
Jubilæer 12
Ledige stillinger 16
Dødsfald 18
29. MAJ 2009 | UGE 22
”Kære Marianne Mygind. Efter at have læst dine udtalelser
vedrørende sagen om, at afløserne for p4 trafikværter
skal ned i løn, er vi blevet fyldt med forundring og
skuffelse.”
Sådan indledes et åbent brev, DRs trafikassistenter mandag
sendte til personalechef i DR HR Marianne Mygind.
I brevet argumenterer de fire assistenter for, hvorfor de
mener, at det arbejde, de udfører, er fuldblods journalistik
- og ikke noget, der naturligt hører til under og bør
aflønnes efter en HK-overenskomst, sådan som DR mener.
Baggrunden for uenigheden, som DRåben beskrev
for nyligt, er, at DR har meddelt trafikassistenterne, at de
ved en fejl hidtil har fået journalist-løn for den del af deres
arbejde, hvor de er direkte ”på” med trafikmeldinger i
radioen - ligesom de uddannede journalister, der arbejder
med trafikstoffet.
Den fejl vil blive korrigeret pr. 1. august, har DR meddelt
assistenterne - som ellers har kontrakt på deres noget
højere journalist-hyre frem til udgangen af 2009. ”Korrektionen”
vil betyde en lønnedgang fra ca. 258 kroner i
timen til 101 kroner i timen for de timer, hvor assistenterne
høres i radioen. De øvrige timer vil lige som tidligere
blive aflønnet efter den - sammenlignet med DJtaksten
- lave HK-løn.
1

Arbejdsopgaverne
er afgørende
I DRåbens artikel sidste uge begrundede personalechef
Marianne Mygind HRs udspil med, at assistenterne arbejder
ud fra detaljerede manualer, som præcist beskriver,
hvordan de indhenter trafik-oplysningerne, og hvordan
de skal formidles.
”Vores opfattelse er, at det, trafikassistenterne laver, er
HK-arbejde hele vejen rundt,” sagde hun til DRåben.
Det er denne udlægning, trafikassistenterne nu tager til
genmæle imod. I det åbne brev skriver de, at Myginds
udtalelse tydeligt viser, at personalechefen slet ikke ved,
hvordan de arbejder:
”For det første har vi aldrig fået udleveret en manual
eller skabelon på, hvordan man laver en trafikmelding.
... Trafikmeldinger kan ikke laves efter en formular, for
der er intet som helst, der er forudsigeligt i trafikken. ...
Vi følger ALTID op på hændelsen hos eksempelvis politi,
brandvæsen, brovagter eller DSB. ... Vi sidder ikke bare
og venter på at få at vide fra fx vejdirektoratet, hvornår
en motorvej er genåbnet/spærret, vi ringer selv løbende
til politi/falck for at få status, hvorfor vi som oftest også
kommer først med nyheden,” skriver assistenterne bl.a. i
det åbne brev.
De fire trafikassistenter forstår heller ikke, at personalechefen
kan konkludere, at deres arbejde ikke er journalistisk,
fordi de ikke har ”væsentlig indflydelse på programmet
og dets indhold”:
”Trafikværten er på med meldinger fire gange i timen
plus det løse, og vi fylder således ofte mere tid i fladen
end de regionale nyheder. Vi arbejder tæt sammen med
fladeværterne og også nyhedsværterne,” skriver assistenterne,
der inviterer personalechefen til at besøge
”trafikøen” i Segment 2, så hun kan sætte sig ind i deres
arbejde.
”Vi er som sagt rigtig kede af denne her sag, fordi vi
føler, at HR forsøger at nedvurdere vores arbejdsindsats
for at spare det, der vel kun kan opfattes som håndører
i DR’s store budget,” skriver trafikassistenterne i slutningen
af brevet.
Trafikassistent Asli Sørup-Andersen siger til DRåben, at
hun har mærket stor interesse for trafikassistenterne sag
i huset: ”Folk har læst om det og kommer og spørger,
hvordan det går,” siger Asli Sørup-Andersen.
Personalechef Marianne Mygind var ikke at træffe mandag,
men i hendes sted svarer Georg Lavik fra DR HR
2

HK: Træt af
at blive
set ned på
Personale de fire trafikassistenter. I svaret understreger
HR, at der ikke ligger en nedvurdering af assistenternes
arbejde til grund for løn-korrektionen, men at ”Sagen
drejer sig om, hvilken overenskomst man er omfattet af
ved ansættelse i DR. Her er det arbejdsopgaverne, som
er afgørende for, hvilken overenskomst der skal bruges.”
HR peger også på en detalje i overenskomst-juraen, som
DR mener er central i trafikassistenternes situation:
”I nogle tilfælde kan arbejdsopgaverne være omfattet af
flere overenskomster. I sådanne situationer vil ansættelse
typisk ske efter den overenskomst, hvor mere end
50 pct. af arbejdsopgaverne kan henføres til,” skriver HR
i svaret til trafikassistenterne.
Senere fulgte også et svar fra HR-chef Jette Husum og
redaktionscehf Jens Linde, hvor de slog fast, at ”det her
alene handler om overenskomst. Det handler ikke om
kvaliteten af jeres arbejde. DR er meget tilfredse med
jeres indsats, og er glade for, at I også vikarierer som
trafikværter.” De fremhæver at værterne arbejder efter
en række overordnede koncepter for DR Trafik og har
fået en grundig indføring i arbejdet efter nogle faste procedurer.
Parterne mødes 4. juni.
bnc
HK-formand Inge Hartmann er harm over hvad hun
opfatter som en nedvurderende holdning til HK’ere i DR -
senest i sagen om trafikassistenterne
”Trafikassistenterne føler sig nedvurderet. Jeg føler, at
det er os HK’ere, der bliver nedvurderet. Og det kan jeg
ikke have siddende på mig.”
HK-formand i DR Inge Hartmann
er træt af, at hun og
hendes medlemmer bliver
sat i bås. Som nogen, der
laver mindre vigtigt og mindre
krævende arbejde. Som
nogen, der får en dårlig løn.
Det er ikke retfærdigt, mener
hun - og en aktuel sag,
som DRåben har skrevet
om, har rippet op i såret.
Sagen drejer sig om fire trafikassistenter,
der arbejder
i DR Trafik i DR Byen, og som på linje med deres fastan-
3

Dødtræt af holdningen
satte journalist-kolleger bringer trafikmeldinger i radioen.
Den del af deres arbejdstid, hvor de er ”på” i radioen,
aflønnes de efter journalist-freelanceoverenskomst, mens
de for resten af deres arbejdstid får HK-løn. Men nu har
DR HR meddelt, at assistenterne skal over på ren HK-løn,
som er 157 kroner i timen lavere end DJ-taksten.
Det fik forleden trafikassistenterne og deres fastansatte
kolleger til i et åbent brev i DRåben at erklære, at ”... vi
føler, at HR forsøger at nedvurdere vores arbejdsindsats
for at spare det, der vel kun kan opfattes som håndører i
DRs store budget.”
Nu svarer HKs formand i DR igen. I et debatindlæg skriver
Inge Hartmann, at ”Der er overhovedet ikke noget
nedgørende ved at være HK’er, og med respekt for hinandens
arbejdsområder kan vi vel godt være enige om,
at alle jobfunktioner i dette hus er vigtige....?” Og: ”Jeg
....føler, at der er blevet trampet lidt for meget rundt i,
hvor elendigt det er at være på vores overenskomst, og
jeg bliver altså nødt til at forsvare mine medlemmer, mit
bagland og vores fag. HK har en god og bred overenskomst
i DR, og man kan sagtens være i æteren og man
kan sagtens få en god løn på HK’s overenskomst.”
DRåben har spurgt Inge Hartmann, hvorfor hun reagerer
så skarpt:
”Det er fordi, jeg er dødtræt af en holdning til os HK’ere,
som jeg møder mange steder i huset, også hos nogle
chefer. At vi er lavt lønnede. At vi er nogen, der bliver
skåret væk som det første, når der skal fyres. Det er ikke
retfærdigt: HK’erne i DR udfører masser af vigtigt arbejde,
og mange får også en rigtig god løn for det,” siger
Inge Hartmann.
Men er der noget mærkeligt i, at trafikassistenterne protesterer
mod at gå 157 kroner i timen ned i løn?
”Nej, det er der ikke noget at sige til, men det problem
kunne jo fx løses ved, at de får et funktionstillæg for
at være i æteren, så deres løn bliver hævet i forhold til
standardtaksten - sådan som mange andre i huset har.”
Trafikassistenterne er jo studerende, der ikke er medlemmer
af HK - vil du tage deres sag op og argumentere
for, at de skal have sådan et tillæg, når de ikke er medlemmer
hos dig?
”Ja, det vil jeg,” siger Inge Hartmann.
bnc
4

Vand på
gulvet
gav bølger
Det er ikke holdbart
Man hører på lang afstand den kraftige, dybe brummen
fra de store tørremaskiner, der gennem den seneste uge
har kørt i døgndrift for at tørre det område i DR Byens
Dekorationsgang, hvor der 20. maj trængte vand ned fra
en regnvandstank på taget.
Sine steder er der nærmest indendørs orkan, og også
ved indgangen ud mod Amagerfælledvej, som mange
benytter, er der gang i maskinerne, alt imens gulvbrædderne
bugter sig i bakke-dal.
Umiddelbart er de store blæsere eneste resterende tegn
på, hvor meget vand der flød på gulvene sidste onsdag
morgen. Men bevæger man sig ind på de parketgulve,
der ligger i maler- og snedkerværkstederne, kan fodsålerne
også her straks fornemme, hvordan træet har givet
sig, så diverse kanter vender opad og man automatisk
må korrigere for de ”bølger”, som er opstået.
”Men vi ved jo fortsat ikke, hvad der gemmer sig neden
under gulvene. Om vi risikerer mug og skimmel,” siger
håndværkernes tillidsmand, Steen Pagh, mens værkstedsleder
Henrik Cappelen fra tapetserværkstedet har
gjort kort proces og kasseret de gulvtæpper, som blev
udsat for det indtrængende vand: ”Heldigvis opbevarer vi
rigtig mange af vores ting på stativer med hjul, så de er
hævet op over gulvet,” siger han.
Værkstedsleder Christian Buch regner med, at man må
skifte gulvet i de værst ramte områder: ”Det buler så
meget, at det ikke er holdbart, når folk skal arbejde her,”
siger han. Men han har ikke hørt mere om, hvad der skal
ske eller hvornår.
Christian Buch var i første omgang også bekymret for
rust i maskinerne i snedkeriet, men han mener nu, at det
er lykkedes at tørre dem.
En håndværker fra et firma, der for tiden er i gang med
en anden opgave i det nævnte område, afviser at man
ville kunne jævne gulvene gennem en gulvafhøvling:
5

KUV-prisen:
Han er bare
så rar
”Når brædderne har hævet sig så meget, som der er tale
om her, så vil man uvægerligt komme til at slibe ned i
fjer og not, som holder gulvet sammen. Og så kan det jo
være ligemeget,” siger han.
Drift- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson forklarer,
at man løbende holder øje med udtørringen af
gulvene, og at der er fuldt fokus på, om der er opstået
skimmelsvamp eller andre problemer.
”Flere steder har vi fjernet udstyret, fordi der er tørt nu.
Jeg regner med, at vi i midten af den kommende uge kan
foretage en endelig vurdering af skaderne, og beslutte
hvad der videre skal ske,” siger han.
Mulighederne for at rejse erstatningskrav mod leverandøren
af det rørstykke, der viste sig at være defekt, undersøges
også.
”Der kan være tale om såkaldte ”skjulte fejl og mangler”,
og så bliver det leverandørens forsikringsselskab, der
skal betale,” siger Henrik Johannesson. Alternativet er, at
DRs eget forsikringsselskab betaler. I det tilfælde har DR
en selvrisiko på 100.000 kroner.
kit
"Han er simpelt hen utroligt hjælpsom. Når han kommer
op med tunge kasser, som man burde være to til at
bære, så er det: "Skal jeg ikke lige sætte dem på plads?"
- det er service, nærmest over-service."
Skudsmålet gælder Benny Jensen, driftsassistent i DR
TES Post & Distribution.
Og det kommer fra to af
Bennys "kunder": Claus
Jørgensen og Benny Christensen
i DR Byens trykkeri.
For dem er der ikke
noget overraskende i, at
kollegaen fra "posten" får
årets KUV-pris - bl.a. for
sin venlighed og hjælpsomhed.
En overraskelse
var det til gengæld for
prismodtageren selv:
"Jeg fik det at vide her mandag morgen. Først tænkte
jeg: Det er da ikke den første april - jeg skulle lige sunde
mig lidt. Men det er jo et gevaldigt skulderklap at få," siger
den 56-årige Benny Jensen, der har delt post rundt i
DR siden 1969 - langt den største del af tiden i Radiohuset.
6

Ugens debat
"Jeg har altid godt kunnet lide jobbet. Det er afvekslende
- man får rørt sig, når man er rundt med post i alle fire
segmenter flere gange om dagen. Der er også lidt detektivarbejde,
når man skal åbne breve uden adresser for
at finde ud, hvor de skal hen - og så møder jeg mange
mennesker, som jeg snakker med. Måske bare en hurtig
bemærkning, for der er ikke meget tid - men jeg
forsøger at give mig tid til det, for det synes jeg, man
skal," siger Benny Jensen, der er kendt for at have endog
meget godt styr på, hvem og hvad der befinder sig hvor i
DR Byen.
For kollegerne, der holdt en lille kaffepause, da DRåben
besøgte "Posten", og som har indstillet Benny Jensen til
prisen, tæller det, at Benny er hjælpsom, pligtopfyldende
- og simpelt hen grundlæggende rar.
"Og så har han humor - altid klar til at fyre en frisk bemærkning
af," siger Bennys navnebror i "Posten" Benny
Jørgensen.
Benny Jensen spiller bolden tilbage:
"Jeg vil gerne sige tak til mine kolleger her, fordi de tog
så pænt imod mig, da vi skulle flytte i DR Byen. Jeg var
den eneste, der kom fra Radiohuset, men det gik hurtigt
med at falde til," siger KUV-prisvinderen.
KUV (den faglige paraplyorganisation KontaktUdvalget)
står for reception og prisoverrækkelse tirsdag den 9.
juni klokken 15 i Indre Gade ved Café "Døgnet Rundt".
Traktementet er på KUVs regning - men det vidste Benny
Jensen i første omgang ikke:
"Jeg skyndte mig over i kantinen og bestilte mad til
receptionen. Nu har jeg så fundet ud af, at det skal jeg
jo ikke - så det må jeg se at få annulleret igen," siger
Benny Jensen.
Det er 19. gang KUV-prisen uddeles. Sidste års prisvinder
var orkester- og kor regissør Peter Tönshoff.
bnc
Sidste uges spørgsmål om manglende rengøring i
Koncerthuset affødte et svar om, at huset i de kommende
uger vil blive gennemgået, ligesom det vil blive
vurderet, hvrnår man bedst kan foretage den planlagte
hovedrengøring. Det afhænger af antallet af koncerter og
færdiggørelsen af arbejder i bygningen. Et læserbrev fra
en af husets daglige brugere påpegede steder, hvor der
er meget behov for rengøring og et tilhørende spørgsmål:
”Når der er rum og gange, der tilsyneladende slet ingen
7

engøring eller eftersyn har, hvor er det så, I vil nedprioritere
for at klare andre opgaver? Vil det koste mere end
en halv time om ugen lige at lade en medarbejder med
pedelfunktion gå igennem tilstødende foyerer og gange
for at opdage eller fjerne de værste ting? Fx er der jævnligt
klistret sedler op på vægge og døre. Her er vi stadig
i gange med indgang fra medarbejdersiden ved arrangementer
med mange medvirkende, som skal stå alternative
steder og synge og spille. Disse sedler bliver også
hængende i lang tid.”
DR Byens automater gav anledning til endnu en debat
om opfyldning, brugervenlighed, serviceniveau og reparation.
Desuden blev det påpeget, at de ofte er tømt for
mad og drikke i weekenderne. DR TES svarede, at automaterne
tjekkes om morgenen og eftermiddagen på alle
hverdage - og et nyt indlæg fra DR Nyheder, hvor man
bad om at man ikke glemmer automater i weekenderne.
Vil der komme hegn omkring parkeringspladsen, vil der
blive etableret videoovervågning eller vil der komme vagter?
Lød et spørgsmål om sikkerheden på p-pladsen,
efter at en medarbejder havde oplevet, at der en nat ikke
var noget lys tændt på pladsen, og at to 16-17 drenge
gennemrodede hans bil: ”De nåede desværre at stikke
af, inden jeg fik fat i dem. Der stod min bil så med knust
siderude og bilen fuld af glasskår. Udbytte 10 kr. og 2
par solbriller, udgift 2000 kr.”
Han blev lovet at der, når den permanente parkeringsordning
starter til 1. august, vil være overvågning af
bomanlægget og betalingsautomaterne samt en bedre
belysning af parkeringspladserne. Derudover vil der være
mulighed for at komme i direkte kontakt med DR Byens
vagtpersonale, når man trykker på samtaleanlægget ved
bommen eller betalingsautomaterne, hvis man ser noget
mistænkeligt. Det er ikke muligt at opsætte et fast hegn
rundt om parkeringsarealerne. Betalingsordningen medfører
ikke forsikring af de parkerede biler.
DR mangler en politik for nød-speak, konkluderede
en debattør efter sidste uges debat om håndteringen af
at en studievært blev syg for åben skærm. ”Vi kan sige
rigtig mange ting, der handler om, at vi har problemer
og ikke kan fortsætte. Vi skal bare ikke opfinde direkte
usande historier i nødsituationer. Det er ikke nogens
skyld, men sker, fordi vi ikke har en politik for, hvordan
vi håndterer en ”nød-speak”.
kit
8

”Superfed
dag med
OB-vognen”
Rart at møde de andre
”Det var en superfed dag med OB-vognen på Østre Gasværk,”
lyder det fra en af DRs ftp-elever, som sammen
med otte andre i denne weekend har været i clinch med
en af de langhårede udfordringer, som tv kan byde på -
live produktion af et show.
Den konkrete produktion involverer en OB-vogn, syv kameraer,
Østre Gasværk i København og 200 dansere, der
afvikler et to timer langt show.
For de fleste af
ftp-eleverne er den
slags produktioner
absolut ikke hverdagskost.Muligheden
for på den
måde at få både
en produktionsoplevelse
og for at
lægge et nyt lag
af kompetencer
på sit cv er kommet
i stand, fordi producer og produktionsleder Jens
Rasmussen har fået en god idé og har gjort det til et con
amore-projekt. Der er nemlig ikke tale om en egentlig
DR-produktion men om en specialproduktion der i første
omgang havner i ”skuffen”.
”Sidste år på denne tid overværede jeg Gaardbodans’
årlige danseafslutning, som afvikles topprofessionelt.
Både koreografi, lyd og lys overvældede mig. Det fik mig
til at tænke, at det kunne være sjovt at samle et hold af
ftp-elever og afvikle en rigtig OB-produktion, så eleverne
kan prøve kræfter som fotografer og lydfolk. Det er jo
ikke alle afdelinger, der kan tilbyde det. Den slags fællesopgaver
var også noget, jeg selv savnede, da jeg var
elev i DR,” fortæller Jens Rasmussen, der i 1999 afsluttede
sin egen uddannelse i DR som MTM-elev, forløberen
for ftp-uddannelsen.
David Rohde, ftp-elev på TV Avisen, var med på liveproduktionen
i Østre Gasværk. Han startede mellem jul og
nytår som Ftp-elev i DR, og det var første gang, han prøvede
at arbejde med kamera. Han fortæller om sin dag
med OB-vognen på Østre Gasværk:
”Det var superfedt at være med til, og generelt var det
rigtig sjovt, også at møde de andre elever fra andre afdelinger
i DR. Det svære var lige at holde styr på udstyret,
9

DRåben - nu
med striber
for eksempel at samle kameradelene, som skulle passe
sammen. Men det var spændende at prøve. Heldigvis
havde vi erfarne folk som Niels-Jørgen Riisfeldt og Andreas
Møller med, som var vant til at køre OB-vogn. Ellers
hjalp de lidt ældre elever os andre, så det var også
en god oplevelse.”
Der var lige én ting, David Rohde kunne have ønsket sig
på en ellers lærerig søndag. Selvom øvelsen på Østre
Gasværk var i 12 timer, kunne han godt have brugt mere
tid.
”Der var for lidt tid sat af til projektet, som jo var en ren
øvelse. Det kunne have været rigtig godt, hvis der havde
været en time til, at vi kunne sætte os ind i, hvordan OBvognen
fungerer.”
Projektet er blevet realiseret med hjælp fra bl.a. DRs HRafdeling,
som har skudt 15.000 kr. i projektet. Pengene
går bl.a. til aflønning af de DR-folk, som bruger deres
weekend på at bemande nogle af de poster, som ftp-eleverne
ikke selv har mulighed for at besætte.
”Elevområdet er et fokusområde hos os. Derfor har vi
gerne ville støtte Jens Rasmussens flotte initativ,” siger
HR-koordinator Claus Buhl.
jpu & eva
Søs Egelind og Tommy Kenter som studieværter i TV Avisen?
Det kommer vi nok ikke til at opleve i virkeligheden,
men det kan sagtens forekomme i DRåbens nye underholdningstilbud
til læserne. Fra i dag kan du nemlig fornøje
dig med en ugentlig tegneserie-stribe i DRåben.
Det er den erfarne tegner Werner Weip-Olsen, som lægger
sin satiriske pen til en ny tegneserie til DRåbens læsere:
”Min nye tegneserie i DRåben får tv, radio og internet
som “faste figurer” – altså ikke en serie baseret på et bestemt
person-galleri, men derimod velkendte begreber.”
Hvordan bliver du inspireret til dine tegneserier?
”Jeg har et humoristisk og satirisk syn på mine daglige
10

omgivelser. Så udmønter jeg dagens indtryk i konkrete
ideer, der egner sig til en tegneserie-stribe. Tv er et oplagt
eksempel. I dag er der på grund af den stigende
kamp om seerne en tendens blandt nyhedsmedierne til
at blive mere underholdende end informative. Hvis man
giver den tendens et par grader mere, får man en stribe,
hvor TV Avisen har Søs Egelind og Tommy Kenter som
studieværter.
Du har jo skabt tegneserier i mange år, og boet de seneste
20 år i USA. Har internettet givet dig ny inspiration?
”Jeg eksperimenterer med nye former for tegneserier og
tegnerier, især med forskellige former for tegnefilm på
Internettet. Det er også en fordel, at jeg her kan følge
med i, hvad der sker i Danmark og nærmeste omegn og
læse morgendagens danske aviser på nettet - før danske
avislæsere har fået øjne. Jeg arbejder internationalt,
men jeg er altså dansker, og er derfor også hjemme
i Danmark stort set det halve af året. Mine striber og
streger skal til at appellere til et internationalt publikum,
men altid med et dansk glimt i øjet. Og heldigvis
er dansk humor særdeles eksportvenlig de fleste steder i
verden,” siger DRåbens nye tegner.
Werner Weip-
Olsen er født i
1938 og uddannet
journalist,
og han er selvlært
som tegner.
Han debuterede
i 1966 med sin
første tegneserie,
”Peter og
Perle” og han
har også været leverandør af aktuel humor til det satiriske
årshæfte Svikmøllen.
WOW, som tegneren kalder sig, begyndte at arbejde med
humoristiske strips i 1974, og er ”far” til ”Momsemor” i
Ekstra Bladet, som efter tegnerens egen mening var for
skrap til det amerikanske avismarked, hvor den først blev
lanceret. I 1995 startede hans dagstrip i Jyllands-Posten,
Trendz, med satirisk indfaldsvinkel til tidens trends. I
2003 udgav Nyt Nordisk Forlag hans lærebog: ”Lær at
tegne striber og streger”.
11

Snart cykel-P
ved metroen
Jubilæer
Werner Weip-Olsen har siden 1989 været bosat i USA,
hvor hans avisserier har fundet et marked, udover det
danske.
eva & bnc
For de mange, der cykler til deres arbejde i DR Byen, er
det her på det seneste blevet sværere at finde et lovligt
sted at parkere jernhesten. Sværere, fordi et antal lovlige
cykel-P-pladser på vestsiden af Segmet 3 midlertidigt er
sløjfet.
Det ses på antallet af ikke-reglementerede cykelparkeringer
på broerne og i kanalgaden. Hvor cykelparkeringen
en overgang - efter nogle dage, hvor cykler langs Segment
2’s facade mod kanalen blev fjernet af ISS-vagter
- var begrænset til én række af tohjulede køretøjer ud
mod kanalen, så er række nummer to nu tilbage, og ikke
engang de to handciap-P-pladser nær hovedindgangen er
længere helt cykelfri.
Men meget snart kommer der et alternativ til de cyklende.
Der er gjort klar til cykelparkering ved Metroen, og
de cykelstativer, der skal hjælpe cyklerne med at stå, er
kommet.
”I morgen, onsdag begynder vi at stille cykelstativerne
op. I alt kommer der ca. 900 cykelstativer under Metroen”
fortæller Jean Mayer, der er byggeprojektleder.
Og som DRåben skrev i sidste uge, kommer der i august
yderligere 205 cykel-parkeringspladser vest for Segment
3. Til den tid vil der være over 1000 flere cykel-p-pladser
ved DR Byen i forhold til nu - og så vil der til gengæld
blive skredet kontant ind mod cykelparkering i kanalgaden
og på broerne.
chsk
1. juni kan økonom Kirsten
Fledelius Jensen, DR TES
Forretningsudvikling, fejre
40 års jubilæum i DR. Forretningsudviklingschef
i
TES, Flemming Højskov,
skriver i den anledning:
Tonen var ”De”, da Kirsten
Fledelius Jensen blev ansat
i Danmarks Radio 1. juni
1969. Ansættelsen var i
henhold til instrukser og re-
12

gulativer. Hendes personalesager blev, når hun optrådte i
tredje person, håndteret med henvisning til ”Fruen”.
Der blev udarbejdet et oplysningsskema, og institutionen
overlod intet til tilfældighederne. Oplysningerne var
tilstrækkelige til at afgive et detaljeret efterlysningssignalement
og havde på nogle punkter en anden grænsedragning
til privatlivets fred end den, der hersker nu til
dags. I den pergamentgule formular, som til forveksling
lignede en nutidig dåbsattest, måtte Kirsten bl.a. afgive
erklæring om hvorvidt hun havde haft ”kvindesygdomme”.
Her mange år senere er DRs flytning til DR Byen en omvæltning,
Kirsten har kunnet tage på rutinen, for hun har
haft mange jobs på DR-adresser i det meste af Københavnsomådet.
Før tekstbehandlingens tid, var hun leder
af ”Skrivestuen” i Valdemarsgade, hvor man skrev de
mange breve, som skulle udsendes. Kirsten var i mange
år tilknyttet Licenskontoret og ”boede” også i en periode
på Gladsaxevej.
I 1987 blev hun udnævnt til fuldmægtig. På tide i øvrigt,
da hun allerede en overgang i 1981 havde beklædt det
ærefulde hverv ”midlertidig halv kontorfuldmægtig”. Hendes
indsats blev økonomisk anerkendt med den officielle
begrundelse at ”Samtidig med at Kirsten er blevet kastet
ind i ledelsesopgaven, har hun formået at motivere det
reducerede personale i sekretariatet til at påtage sig nye
og ukendte arbejdsopgaver”. En officiel formulering, der
næppe kunne klare lakmustesten med nutidigt personalepolitisk
fokus.
Med udnævnelsen fik DR tilbagebetaling på den investering,
som man havde foretaget i Kirsten året før. De 200
kroner til HF i dansk må ganske givet have sprængt uddannelsesbudgettet!
Der skulle udarbejdes adskillige indstillinger
om udgiften, men så var hun også fuldt kompetent
til det, der i en af hendes gamle stillingsbeskrivelser
kaldes ”almindeligt forkontorarbejde”. En kompetence,
hun videreudviklede så effektivt, at hun senere blev en af
de få, der har papir på, at hun har ”fået overdraget ansvaret
for licenskassen”.
Nu kunne man godt tro, at Kirsten var en stram tante,
der sad tungt på kassen og holdt et skarpt øje med ”det
reducerede personales” præstationsevne, ikke mindst
fordi hun fik sin grundopdragelse i Hærens Materielkommando.
Men tværtimod var hun med sin udprægede sans
for tal og fakta kendt som den, der huskede alles fødsels-
13

dage og nussede om kollegerne.
Kirsten har gennem alle årene været en festlig sjæl. Hun
er en god arrangør af alt fra jule-klippe-klistre-dage,
hvor hun optræder som nissemor, til fester, seminarer og
forefaldende lejligheder for omsorg i form af slik til kollegerne,
velkomstgaver på hotelværelset eller hjemmelavet
flæskesteg til alle, når Licenskontoret holdt flyttedag. En
fest var ikke ordentligt i gang, før Kirsten havde istemt
”Da hønsehuset brændte...”
Netop hendes gode humør og omsorg står stærkt i tidligere
kollegers hukommelse og er formentlig medvirkende
til, at de forbinder hende mere med fest og farver end
den knap så begrænsede fornøjelse, de fandt i Licenskorridorernes
odeur, der bar udpræget præg af hendes
hang til cerutter. Dem kunne hun godt have taget med i
sit private ”stillerum”. Kirsten var måske en af de første,
der benyttede sig af stillerum og distancearbejde. Undertiden
blev virakken for meget, og når der var behov for
arbejdsro eller et frikvarter, så foregik det i autocamperen
ude på parkeringspladsen.
De seneste par år har Kirsten arbejdet i TES, hvor hun
bl.a. har været primus motor i TES’ kompetenceudviklingsprogram
og opfølgning på HR-opgaver. Tal-flair’en er
der stadig, og Kirstens sans for regler og principper er en
solid støtte, når chefen har glemt de nærmere detaljer i
overenskomsten eller ikke kan finde rundt i budgettet.
Kirsten er ikke bare god til principper, men også principfast
i det hele taget. Det eneste hun kan lokkes til kompromis
omkring er sin vegetariske levevis. I festligt lag
er hun kendt for en situationsbestemt fortolkning af fisk
og fjerkræs placering i kostpyramiden, ligesom bacon da
afgjort er en grønsag?
Hun er et særdeles aktivt menneske, også udenfor DR.
Alderen er ikke noget, vi snakker om, men man kan ikke
undgå at blive lidt bekymret, når man hører om alt det
VVS-arbejde, træfældning og gulvafhøvling, hun bedriver
i weekenden. Efterløn, pension og deltid klinger ikke hos
Kirsten. På et tidspunkt, hvor hus-projekterne tårnede
sig op - fordi Kirsten har for vane at afhøvle hundredvis
af kvadratmeter med en håndholdt rystepudser - havde
hun en månedlig ekstra fridag, men kom hurtigt tilbage
på fuld tid. Det er det tætteste, Kirsten er kommet på aftrapning,
og selv efter mange år i DR har hun ingen planer
om at sætte farten ned. Det er vi glade for.
Til lykke med de 40 år i DR.
14

1. juni kan redaktionschef
i Perspektiv Lise Skovgård
fejre 25 års jubilæum i DR.
Divisionschef Ralf Stenholt
Andersson, DR Perspektiv
Ledelse, skriver i den anledning:
Det har været Distriktsradio
og Næstved, som har fyldt
langt det meste i en flot DRkarriere,
der hver eneste
dag har været præget af høj
energi, stor arbejdsglæde,
bred faglig indsigt og dyb interesse, omtanke og omsorg
for kollegerne.
Lises første bekendtskab med DR går dog mere end 30
år tilbage, da hun i slutningen af tresserne arbejdede i
DRs film og billedarkiv og som producereassistent i Undervisningsafdelingen
og oversætter. Herefter kom så
journalistelev-tiden på Sjællands Tidende, RUC-studier i
historie og samfundsfag og job i Arbejdsmiljøfondet, før
fik hun en tidsbegrænset ansættelses-kontrakt på Regionalen
i Næstved som reporter 1. juni 1984. Og året efter
blev det så konverteret til en fast stilling. Som der står i
indstillingen til fastansættelsen:
”Hun er en dynamisk og grundigt arbejdende journalist.
Hendes modenhed, kritiske sans og evne til at skaffe sig
overblik har været værdsatte egenskaber at trække på i
det daglige arbejde - og hun er inde i en lovende videreudvikling
af sit klare, journalistiske talent.”
Og udvikle sig fortsatte Lise i den grad med at gøre.
Fagligt som menneskeligt. Og det betød også, at hun
flyttede sig. Mentalt som fysisk. Et par år efter blev hun
overflyttet til Københavns Radio for allerede året efter
igen, i 1988, at vende tilbage Distrikt Næstved - nu som
souschef. Og tre år senere var hun så programchef.
Op gennem 90’erne satte hun sit tydelige præg på stationens
udvikling i retning af en moderne distriktsradio med
klar synlighed over for lytterne og ikke mindst nye leverancer
til DRs mange andre produktioner som landsprogrammer
etc., med bimedialitet på diverse platforme som
bl.a. TV Avisen. Lise var simpelthen stationen i Næstved.
I forbindelse med organisationsændringerne for et par år
siden var det naturligt at trække på Lises store erfaring,
og hun fik job som chef i Perspektivdivisionen. I dag be-
15

Ledige
stillinger
styrer Lise så forskellige programmer som Kontant, P1
Morgen, Jersild Live og debatprogrammer på radio og tv.
Det er en fornøjelse at mærke Lises aldrig aftagende engagement,
hendes aldrig svigtende interesse og omsorg
over for sine kolleger og medmennesker og hendes stadige
gnist og begejstring for journalistik, for ledelse - og
for DR.
Når hun en sjælden gang trækker DR-stikket ud, foregår
det i det netop færdigbyggede, helt særlige arkitekttegnede
kolonihavehus på Amager - et projekt hun deler
med sønnen Jens. Eller også futter hun i sin åbne grønne
sportsvogn med kaleche til Venø for at passe sine skurvogne
på stedet. Eller hun slæber flere tons sten ind til et
smukt havegærde ved huset i Næstved. Eller hun er på
en strand i Goa eller fejrer jul hos familien i Australien.
Lise er til stadighed i gang, snakkende, grinende og opmærksom.
Med appetit på livet. I gang med nye projekter.
Arbejdsmæssigt som privat. Fagligt som socialt. Et
bredt favnende menneske - med stor rummelighed - men
også med klare holdninger og meninger. Ambitiøs. Grundig.
Og meget ansvarsfuld. Men måske mest af alt nærværende
og til stede. Over for de mennesker, hun samarbejder
med og som hun skal lede.
Tillykke med de første 25 år i DR. Jeg håber, at vi får
glæde af dine mange kvaliteter og dit store engagement i
DR mange år fremover.
Scenemestre til DR Musik i DR Byen
DR Musik opretter scenemesterfunktion i Koncerthuset og
har derfor to tidsbegrænsede stillinger ledige fra august
2009 frem til august 2010 Arbejdsopgaver bl.a. at bistå
alle produktioner i Koncerthuset og sikre den korrekte
brug af faciliteter og produktionsudstyr. Vil du vide mere
om stillingen er du velkommen til at kontakte driftschef
Niels Erik Lund, 35 20 80 87. Stillinger i DR søges elektronisk
og denne stilling søges via linket her senest
mandag den 15. juni kl. 12. Har du problemer med at
søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive
131-2009 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som
modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et
autosvar fra DR HR. Se hele opslaget.
Studentermedhjælp med interesse
for økonomi og strategisk styring
Til Økonomidirektørens sekretariat i DR søger vi en
16

dygtig studentermedhjælper, som primært skal bidrage
til at understøtte det strategiske arbejde med Balanced
Scorecard i DR. Vil du vide mere om stillingen, er du
velkommen til at kontakte sekretariatschef Maria Sinay,
28 54 35 26 eller BSc-projektleder Tina Foged, 28 54
36 03. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling
søges via linket her senest onsdag den 10. juni kl.12. Har
du problemer med at søge via linket, kan du også maile
til job@dr.dk og skrive 130-2009 i emnefeltet. Din ansøgning
kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når
du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se opslag.
Internt opslag
Journalist til Webcentret i DR Aktualitet
Webcenter Aktualitet søger en stærkt skrivende journalist
til et bredt spektrum af webproduktioner. Opgaverne
i Webcentret er forskelligartede og kan indholdsmæssigt
spænde fra Blekingegadebanden over Spise med Price
til børn i Norden. Uanset emnet er det vigtigt, at du kan
vinkle og skrive let forståelige tekster og anvende tekst,
lyd og billeder optimalt på nettet. Vil du vide mere om
stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder
Anja Lundberg-Andersen, 35 20 82 82. Stillinger i DR
søges elektronisk og denne stilling søges via linket her
senest fredag den 5. juni kl.12. Har du problemer med at
søge via linket, kan du også maile til og skrive 132-2009
i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget
i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra
DR HR.
Indkøber/screener (vikariat) til DR Medier
DR Medier søger en vikar til at screene, indkøbe og medvirke
til programlægning af indkøbt dokumentar- og
faktastof til DRs tv-kanaler. Det drejer sig først og fremmest
om områderne historie, videnskab og kultur til DR2
og DR K. Den ideelle vikar har indgående kendskab til
den internationale udbud af dokumentar- og faktastof og
til profilerne på DRs kanaler. Vil du vide mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte programredaktør
Mette Hoffmann Meyer, meho@dr.dk Stillinger i DR søges
elektronisk og denne stilling søges via linket her senest
fredag den 12. juni kl. 12. Har du problemer med at
søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive
133-2009 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som
modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et
autosvar fra DR HR. Se hele opslaget.
17

Dødsfald
Producerassistent til Aftenshowet på DR1
Du har et solidt kendskab til tv-produktion, er udadvendt
og har et super humør. Det er vigtigt, at du er præcis,
har gennemslagskraft og har evnen til at have det
helt store overblik. Vil du vide mere om stillingen er du
velkommen til at kontakte produktionsleder Mette Damgaard,
28 54 08 85, eller producent Marie Breyen, 28 54
08 21. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling
søges via linket her senest fredag den 19. juni kl.12.
Har du problemer med at søge via linket, kan du også
maile til job@dr.dk og skrive 134-2009 i emnefeltet. Din
ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer,
når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele
opslaget
Internt opslag
Vagt- og facilitetsplanlægger til Fiktion
Fiktion søger en dygtig og serviceminded planlægger til
at servicere divisionsledelsen og de mange produktioner
i divisionen. Den primære opgave er, at holde styr på
medarbejdere og faciliteter. Fiktion er kendetegnet ved,
at have et flow af medarbejdere fra filmbranchen og har i
forlængelse heraf mange freelanceansættelser. DR Fiktion
bor på to adresser - TV-Byen og DR Byen - og producerer
fra begge steder. Hvis du vil høre mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte kompetencechef
Nadia Kløvedal Reich, 28 54 28 54. Vi glæder os til at
høre fra dig. Stillinger i DR søges elektronisk og denne
stilling søges via linket her senest mandag den 22. juni
kl. 12. Samtalerne finder sted i uge 26. Har du problemer
med at søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk
og skrive 135-2009 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes
som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering
får et autosvar fra DR HR.
Tidligere tv-inspektør Laurits Lambæk, Serviceafdelingen
i daværende Provinsteknisk afdeling, Århus død 20. maj,
77 år.
18

Redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Jørgen Poulsen
22 67 06 72, jpu@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
19