dEC JAN FEB 2011/12 - Ansgars Kirke

ansgarskirke.dk

dEC JAN FEB 2011/12 - Ansgars Kirke

ANSgArNYT

dEC

JAN

FEB

2011/12

Menighedsblad · Ansgars Sogn

Ansgars Kirke og Ansgargården

Sdr. Boulevard 1 · 5000 Odense C

Indhold

Adresser .......................................side 2

Præsten har ordet .........................side 3

Det sker ........................................side 4

Legestue .......................................side 5

Nyt fra Menighedsrådet ................side 6

Koncerter ......................................side 7

Juletid ...........................................side 8

FDF ...............................................side 9

Før og nu i sognet .........................side 10

Fredagscafé ..................................side 11

Oversigtskalender .........................side 12

Gudstjenesteliste ...........................side 12


AdrESSEr

2

Sognepræst Agnete Holm Hvidt

Falen 29 · tlf. 6612 3396 · ahh@km.dk

Træffetid: hverdage kl. 12-13 undt. mandag. Lørdag efter aftale.

Sognepræst Bo Haug

Musvågevej 233 · tlf. 6613 2436 · bhau@km.dk

Kontor: Ansgargården, Sdr. Boulevard 1B.

Træffes efter aftale undt. mandag.

Kirkens hjemmeside: http://www.Ansgarskirke.dk

Sognemedarbejder Henrik Wraa

Guldbergsvej 10, 3. th. · tlf. 4240 0036 · hwraa@mail.dk

Træffes bedst tirsdag. Mandag fridag.

Kirkens kontor

Sdr. Boulevard 1B, 5000 Odense C

tlf. 6612 4252, fax. 6612 6690 · ansgars.sognodense@km.dk

Mandag lukket. Tirsdag-fredag kl. 9.00-13.00, Torsdag tillige kl. 16.00-18.00

Kordegn Elsebeth Laursen

Privat tlf. 6610 8155.

Kirketjener Helle Munch Jensen

Sdr. Boulevard 42 · tlf. 2647 3774 · hellemj@fdf.dk

2. Kirketjener Lene Krogsgaard

Rolf Krakesvej 5 · tlf. 22349660

Organist Torben Krebs

Filosofgangen 12 · tlf. 6614 4554 · torbenkrebs@gmail.com

Organistassistent Jørgen Ellekilde

Udbyhøjvej 38 C, 8930 Randers NØ · tlf. 2077 0149.

Formand for menighedsrådet Vivian Haenschke

Rugårdsvej 210, 1. · tlf. 3156 1992 · vivian@ansgarskirke.dk

AnsgarNyt udgives af menighedsrådet

Ansvarshavende redaktør: Bo Haug

Korrektur: Hanne Ramsing

Layout og grafik: jemodo

Forsidefoto: jemodo

Deadline for næste blad: 1. februar 2012

Tak til Esther Jensen

Esther har nu valgt at lade sig pensionere i menighedsrådssammenhæng.

Siden valget i 2008 har hun været vores kirkeværge og har samtidig

været formand for byggeudvalget.

Med stor arbejdsomhed har Esther holdt fat i ingeniør, arkitekt og håndværkere

under hele byggeriet og har i det første år med sognegården

været utrættelig i bestræbelserne for at få de sidste detaljer på plads.

På menighedsrådsmødet i november afholdes det årlige valg til diverse

poster i menighedsrådet, og her stiller Esther ikke op som kirkeværge.

Jeg vil gerne på rådets vegne sige 1000 TAK for den store indsats - uden

den havde der godt nok været store opgaver, som andre skulle løse.

Julehilsen

Af Vivian Haenschke

Formand for menighedsrådet

Mørket har sænket sig over landet, dagene

bliver stadig kortere, og vi går og

skutter os i kulden. Lige på det tidspunkt,

hvor vinterdepressionen banker faretruende

på døren, melder der sig et lille lys

i mørket ... først skimtes det ude i det

fjerne som en lille stjerne på den mørke

himmel, men efterhånden som dagene

går, bliver lyset stærkere og stærkere.

Folk begynder at hænge pynt op, der

bliver lavet fine dekorationer med gran,

lys og sløjfer, og der breder sig en dejlig

medmenneskelig stemning blandt store

og små.

Jo tættere vi kommer på juleaften, jo

stærkere bliver lyset, og pludselig går det

op for os, at lyskilden er det spæde barn,

der blev født i en ydmyg stald i Bethlehem

for mere end 2000 år siden, og som

siden sin fødsel har præget menneskeheden

... så meget at ca. 2,1 milliarder

mennesker i dag bekender sig til troen

på Jesus Kristus og den 24. december

fejrer frelserens fødsel.

I dette lys ønsker menighedsrådet alle

en glædelig og fredfyldt jul samt et godt

og lykkebringende nytår. Tak til alle der

kommer og tager del i vores kristne fællesskab

i Ansgars Kirke - det er dejligt at

opleve, at vores menighedsliv blomstre

midt i en tid, hvor debat om ateisme, religion

i det offentlige rum, kirke og stat

og mange andre emner ellers stjæler billedet

og sender truende skyer henover

vores kirke.


Når dette kirkeblad ser dagens lys, er vi

allerede godt inde i adventstiden. Vi er

begyndt at forberede os til den kommende

jul, der er den højtid, hvor hygge og

samvær med familie og venner er det, vi

vil koncentrere os om. Inden vi kommer

så langt, har vi alle som den mest naturlige

ting i verden faret omkring for at købe

julegaver til dem, vi holder af. Nogle har

måske også betænkt velgørende institutioner

med et beløb, for julen er jo den

tid, hvor vi skal vise barmhjertighed mod

vores medmennesker.

Om ganske kort tid vil vi i kirken høre det

glædelige budskab:

Fred over jorden!

Menneske, fryd dig,

os er en evig frelser fød!

Vores frelser Jesus Kristus kædede buddet

om, at vi skal elske Gud af hele vort

hjerte og hele vor sjæl, sammen med

buddet om at elske vor næste. Det dobbelte

kærligheds bud var skabt. Kristus

fortæller os dermed, at vores forhold til

Gud er afhængigt af vores forhold til

vor næste. Dermed blev vores vilje til at

hjælpe andre mennesker også sat i relief.

Eller sagt på en anden måde: “Hvis

vi ikke viser barmhjertighed mod vores

medmennesker, er vores forhold til Gud

ikke specielt godt, for det endelige mål

i Kristendommen er og bliver kærlighed

mellem alle mennesker, og hvis vi ikke

viser barmhjertighed, kan denne kærlighed

aldrig etableres”.

Denne kendsgerning prædikes fra kirkens

prædikestol hver eneste søndag.

Ofte i forskellige klædninger, men indholdet

i de fire evangelier, der prædikes

over, er og bliver Guds ønske om, at vi

skal tilgive vores næste, på samme måde

som Han tilgiver os, for uden at vise

barmhjertighed mod hinanden og tilgive

hinanden kan vi ikke nå frem til Kristendommens

endemål.

Det er hundesvært, for ikke at sige umuligt,

hver eneste dag året igennem at

skulle leve op til disse krav.

Julen er en god påmindelse om vores

pligt som mennesker. Julehumøret gør

det hele lidt lettere, vi har alligevel pengepungen

fremme, og julehilsenskriveriet

ved computeren gør det let lige at

finde Netbank og få sat lidt ind på de

velgørende institutioners konto, som vi

synes gør det bedste stykke arbejde.

Det er selvfølgelig fint og rigtig godt og

fortjener stor ros. Jeg er helt sikker på,

at hver eneste krone, der sendes til disse

institutioner, falder på et tørt sted. Jeg

er også helt sikker på, at vores vilje til at

hjælpe heller ikke fejler noget som helst.

Senest så vi den 27. august i år, hvordan

familien Danmark ydede mere end 110

mio kr. til de sultende på Afrikas Horn.

Det var et helt fantastisk resultat.

Jul og de store indsamlinger får os til at

lette tegnebogen.

I Ansgars Kirke har vi tradition for efter

høstgudstjenesten at bortauktionere den

pynt, der har gjort kirken festlig til gudstjenesten,

og menigheden medbringer

grøntsager, frugter eller små buketter

fra haven eller hjemmelavet bagværk fra

køkkenet.

De sidste mange år har menigheden sørget

for, at omsætningen har sat ny rekord.

Jeg er pavestolt over den indsats,

der bliver ydet. I år var der bjerge af brød

og kager, alt pakket smukt ind. Der var

frugt i kassevis. Hjemmelavet marmelade

og friskpresset saft. Utallige små kønne

buketter og meget mere. Viljen til både

at medbringe alle disse herligheder, men

så sandelig også viljen til at købe disse

skatte til priser, som ethvert supermarked

ville ønske, de kunne få, har været

helt kolossal.

Selvom vi bor midt i en større by, har menigheden

ikke glemt, hvad et høstoffer

betyder. Her er ikke brug for et kæmpe

TV-show eller en højtid for at huske buddet

om at være barmhjertig. Menigheden

huskede i taknemmelighed for det

liv, Gud har givet os alle, at vi har et ansvar

for, at vores næste også får muligheden

for at få noget ud af deres liv, og

den søndag var det familien på Afrikas

Horn, der var vores næste. Den familie,

der hver eneste dag må kæmpe for at

overleve.

Jeres indsats og vilje til at hjælpe andre er

med til at tænde et håb om, at vi i fællesskab

kan hjælpe disse mennesker gennem

den nød, der ulykkeligvis hærger i

øjeblikket, så også de kan få mulighed

for at leve det liv, Gud har givet dem.

Tak for jeres indsats.

Af Bo Haug

PræSTEN HAr OrdET

3


dET SKEr 4

Søndag den 11. december kl. 17.00

Julefest

”Hold en fest for hele sognet –jeg gi’r”

– sådan var der for nylig en, som sagde.

Hvem det er, skal være en hemmelighed.

Derfor er alle i hele sognet hermed indbudt

til JULEFEST I ANSGARGÅRDEN.

Vi hygger os om juletræet og spiser derefter

flæskesteg med rødkål og andet

godt – og bagefter er der ris alamande.

Aftenen byder på sang og underholdning,

kaffe og kage. Kort sagt juleglæde

i fællesskab med kendte og ukendte

mennesker!

Kom og tag imod denne fornemme gave

til os alle!

For at vi kan fange det rette antal grise,

skal du melde dig til senest den 2. december

til kirkens kontor 66 12 42 52.

Søndag den 18. december kl. 19.30

de 9 læsninger

En særlig gudstjeneste med De Ni Læsninger.

Det er en særlig form for musikgudstjeneste,

hvor der gennem ni bibellæsninger

fortælles om syndefaldet,

Guds udvælgelse og frelse, sådan som

den udspilles i den bibelske historie. Mellem

læsningerne skal vi synge højtidens

salmer, vores organist vil spille de orgelkoraler,

der hører til, og vores dygtige

kantori vil naturligvis også deltage med

en smuk buket af salmer og koraler.

Traditionen med De Ni Læsninger stammer

fra England, hvor den blev holdt første

gang i 1819 i Kings College Chapel

i Cambridge. I Danmark er det blevet

en tradition at holde De Ni Læsninger i

ugerne op til jul. I England holdes De Ni

Læsninger juleaften.

Torsdag den 12. januar kl. 10.00

Læsekreds

Læsekredsen samles i Den kloge Stue

hver anden torsdag kl. 10.00 i de lige

uger.

I januar vil vi læse eventyr af H.C. Andersen.

Vi begynder med ”Reisekammeraten”

og ”Klokken”. Hvis du bliver fast

medlem af kredsen, bestiller vi bøgerne

på biblioteket i fællesskab. Kredsen ledes

af Agnete Holm Hvidt, men hvert

medlem bidrager med oplæg efter eget

ønske. Der serveres kaffe/te.

Torsdag den 12. januar kl. 19.30

En aften med Kong david!

”Salmernes Bog ” i Gammel Testamente

går helt tilbage til de gudstjenester, man

holdt i Jerusalems tempel for tretusinde

år siden. Ak ja som tiden går… Alligevel

er de vedkommende, hvis man fordyber

sig i dem. Det har mange digtere gjort.

Oversat, fortolket, gendigtet – og det har

så igen inspireret mange komponister op

igennem tiderne. Davids salmer, som

man benævner dem under eet, er altså

en guldgrube af poesi og musik – for

god til at gå uopmærksom forbi. Torben

Krebs og Agnete Holm Hvidt indbyder til

en aften med disse salmer. Det bliver en

aften med fortælling, højtlæsning, fællessang

og koncert, både i Ansgargården

og i kirken.

Torsdag den 19. januar kl. 17.00

Fik du dit barn døbt i løbet af 2011?

Så er du lige den, vi gerne vil indbyde til

en aften her i Ansgargården.

Vi mødes i sognegården og hilser på..

derefter er der forældreogbabyogsøskendesalmesang

i kirken, og efter gensynet

med døbefonten er der fællesspisning.

Det koster 30 kr. at være med.

Tilmelding pr. mail til ELA@km.dk senest

den 12. januar.

Torsdag den 2. februar Kl. 23.00

LYS I MØrKET!

Kyndelmissegudstjeneste

Kyndelmisse betyder egentlig lys-messe.

Den er egentlig en ældgammel førkristen

helligdag, som kirken har taget til sig.

Midt i den mørke vinter midt i mørke tider

omkring os vil vi tænde lys ved denne

gudstjeneste og huske på, at Vorherre

kaldte sig selv Verdens Lys. En gudstjeneste

er altid udtryk for håb og vilje til

at tage kampen op imod håbløshed og

frygt eller bare kedsomhed og tomhed.

At komme til en gudstjeneste er også

selv at ville tænde lys og trænge mørket i

sindet og i samfundet tilbage.

Kom og tænd et lys. Og tag din lommelygte

med, så du kan lyse godt op, når

du går hjem.

Torsdag den 9. februar kl. 18.00

Kom og se min yndlingsfilm

Caroline Penhoat, som leverer det meste

kød til vores aftenspisninger, vil præsentere

aftenens film. Og Caroline vil sammen

med vores sædvanlige kok udvælge

nogle franske delikatesser, som vi kan

nyde, inden vi ser filmen. Anretning med

et glas vin, kaffe og lidt sødt samt film

for kr. 50. Tilmelding senest fredag den

3. februar på hwraa@mail.dk eller 4240

0036 (telefonsvarer).

Pindsvinet

Fransk film fra 2009

En film af Mona Achache efter Muriel

Barberys kendte succesroman, der udkom

i Danmark sidste år - og som af

mange er blevet sammenlignet med Jostein

Gaarders ”Sofies verden”.

”Mme Michel har pindsvinets elegance:

Udadtil er hun bevæbnet med pigge

som et forsvarsværk, men min intuition

siger mig, at indeni har hun den samme

enkle elegance som et pindsvin, som kun

tilsyneladende er langsomt i optrækket,

mens det i virkeligheden er en forrygende

elegant, lille enspænder”. (Fra romanen)

Hovedpersonen er husets portnerske,

Renée Michel (Josiane Balasko), en ikke

særlig elskværdig, midaldrende kvinde,

som føler sig både overset og uindtagende,

og som derfor har nok i sig selv.

Men bag den lidt afskrækkende facade

gemmer sig et helt andet menneske. Renée

er nemlig belæst udi både filosofi og

litteratur med kendskab til filmhistorie

og hollandske malere.

I huset bor også den intelligente 11-årige

pige Paloma Josse, som er umådelig

samfundsbevidst, og som måske derfor

er optaget af selvmordstanker, hun ikke

rigtig har tænkt sig at gøre noget drastisk

ved.

En dag flytter en ældre japansk enkemand,

Kakuro Ozu, ind i ejendommen.

Han er distingveret og vidende, og pludselig

ser både en ældre portnerske og en

ung pige sig draget til denne nye spændende

beboer.


Ungdomsbandet Ten Sing

Torsdag den 16. februar kl. 19.00

Ungdomsgudstjeneste

En spændende og anderledes gudstjeneste

lavet i samarbejde med ungdomsbandet

Ten Sing.

Bandet består af unge i alderen fra 16

-19 år. De spiller alle mulige former for

musik indenfor rock og pop. Det bliver

en temagudstjeneste, hvor alt kan ske.

Tag dine venner med!

Søndag den 4. marts kl. 10.30

Højmesse som en “Bondemesse”

Højmessen får denne søndag en lidt anderledes

form end den, vi er vant til. Biskoppen

har givet sin tilladelse til, at gudstjenesten

får form som en bondemesse.

Ibjergspillemændene- et erfarent 8 mand

stort spillemandsorkester - stiller deres

kunnen til rådighed - og sikrer derved, at

vi får en både højtidelig og festlig gudstjeneste.

Bondemessen er sammensat af sognepræst

Jørgen Michaelsen, der for mange

år siden kom i besiddelse af Lars Nielsens

dagbog. Samme Lars Nielsen blev

født den 22. februar 1742 i Farum, og

han endte som gårdejer og sognefoged i

Stavnsholt i Farum sogn.

Jørgen Michaelsen fandt 5 gamle folkedansemelodier

fra Nordsjælland, 2 folkedansemelodier

fra Sjælland, og sammen

med tekster fra dagbogen, der passer til

melodiernes egenart, blev det til 7 viser,

der alle indgår i bondemessen. Messen

former sig som en vekslen mellem oplæsning

fra dagbogen og de viser, der

med musik og nye ord både beskriver og

uddyber det, vi lige har hørt læst op fra

Lars Nielsens dagbog.

Teksterne er sat sådan sammen, at de

danner en smuk beskrivelse af årets

gang i 1790. Lars Nielsens dagbog tager

os med til marked, hvor han solgte

sine 2 lispund og 10 pund kirsebær for

En kort gudstjeneste med efterfølgende fællesspisning.

1 mark og 9 skilling pundet. Vi kommer Aftenkirke med fælles spisning

med på arbejde Maden i markerne, er overvejende hvor vejret økologisk, Alle er og velkomne det koster til vores kr. hyggelige 40,00 at af- spise me

dengang havde stor betydning for, hvad tenandagter med efterfølgende spis-

der var muligt - at børn lave halv både pris. med Vi hensyn plejer at ning. slutte Vi kl. starter 20.00. i kirken kl. 18.00, spi-

til pløjning, såning og høst. Vi hører om, ser ca. 18.30 og slutter kl. 20.00. Husk

Tilmelding senest fredag i ugen før.

hvordan frosten tager de spæde planter, tilmelding senest fredagen før på mail

som var det foreløbige Til sognemedarbejder resultat, efter at Henrik hwraa@mail.dk Wraa på 4240 eller 0036 telefon eller 4240 hwraa@mail.

0036

man den 7. april havde sået 2 skæpper (telefonsvarer). Det koster kr. 40 for

Har du lyst til at hjælpe med at ordne grønsager, bage brød eller k

ærter, og om hvordan man den 27. april voksne, børn halv pris.

lagde kartofler. noget Det var helt i øvrigt tredje, den er dag, du også velkommen til at henvende dig til Henr

storken blev set første gang det år. Aktuelle datoer:

Aktuelle datoer:

Lars Nielsen fortæller om store sværme 21. december

af guldsmede, 21. der september

truer med at æde hele Her er det lidt anderledes, idet man skal

afgrøden på markerne, og vi skal også købe adgangsbillet hos sognemedarbej-

høre om, hvordan 19. oktober en rustvogn ved et der Henrik Wraa eller på kirkekontoret.

uheld blev kørt for langt ud i Søllerød Sø, Bemærk prisen er denne aften kr. 50.

9. november (undtagelsesvis den 2. onsdag)

da kuskene - to af kongens karle - ville Menu: Flæskesteg og risalamande med

vande hestene, 21. der december tørstede bravt (hvor i som- vi serverer mandelgaver julemiddag til den med heldige. mandelgaver.

merheden. Ulykkeligvis druknede begge

Der skal købes billetter på kirkekontoret til kr. 50,00)

hestene. Det var bestemt ikke nogen rar 18. januar

sag, der var jo tale om kongens ejendom,

så alle gode kræfter måtte mobiliseres - 15. februar

selv den lokale kammerherre Hr. Suhm -

for at formå Kong Christian den Sjette

til at benåde de to karle. Der var jo trods

alt kun eet eneste menneske, der vandt

noget som helst ved disse hestes død -

nemlig amtets natmand.

Vi bliver taget med til bryllup, for den

29. juli blev Lars Nielsens datter Kersten

gift med gårdmand Hans Hansen. Udover

den tilhørende bryllupsvise vil spillemandsorkestret

spille en flot bryllupsmarch.

Inden bondemessens sidste læsning må

vi tage et spring på 4 år frem i tiden. Vi er

nu fremme ved februar 1794, og vejret er

dårligt. Den 12. februar brændte det meste

af Lille Værløse. 6 gårde og 30 huse

gik til i flammerne. Ilden havde let spil

i den klare frost. Efter en periode med

tøvejr vendte frosten tilbage, og den 26.

om aftenen kunne man langt borte se, at

der var ildebrand igen, og næste morgen

hørte man, at det kongelige slot Christiansborg

i Kjøbenhavn var afbrændt.

Gudstjenesten vil naturligvis også indeholde

alle de velkendte liturgiske led såsom

bønner, salmer og trosbekendelsen,

og vi skal naturligvis også fejre nadver

sammen.

Efter gudstjenesten er menighedsrådet

vært ved en gang bondemad, hvor alle

er velkomne.

ABC-legestuen hver onsdag

(Ansgars Børn i Centrum)

Ansgars Kirke · Sdr. Boule

I efteråret fornyede vi vores legestue,

hvilket betyder, at vores sang- og musikpædagog

nu kommer 3 gange om måneden,

og den 4. onsdag er formet som

babysalmesang i kirken. Alle børn mellem

0 og 3 år er velkomne ifølge med en

voksen (barnepiger, bedsteforældre og

sågar fædre er også velkomne). Vi starter

kl. 10.00 og man lægger 10,00 kr. for

kaffe og brød.

1. onsdag i måneden: Babybrunch

2. onsdag: Musik- og sangpædagog

3. onsdag: Musik- og sangpædagog

4. onsdag: Babysalmesang

5. (evt.) onsdag: Legedag

Der er ingen tilmelding. I møder bare op

i sognegården onsdag kl. 10.00.

Bemærk at der er vinterferie i uge 8.

dET SKEr 5


MENIgHEdSrådET

6

Nyt fra menighedsrådet

Af Vivian Haenschke

Så er der allerede gået 3 måneder, siden

jeg sidst sad ved tasterne og skrev om,

hvad der er sket i menighedsrådet siden

sidst - tiden flyver afsted med raketfart.

Sidst skrev jeg lidt om alle de mange

ting, der skulle ske i kirken i løbet af efteråret.

Det meste er forløbet smertefrit,

men helt imod sædvane måtte vi aflyse

noget af det planlagte.

Først kom der et folketingsvalg på tværs,

og uden at spørge Ansgars Kirke til råds

valgte statsministeren, at valget skulle

foregå den 15. september ... samme aften

som vi skulle have hørt om Liva Weels

liv og sunget med på hendes sange. Koncertaftenen

blev aflyst, men kommer på

programmet igen til foråret.

Vi skulle også have set Gösta Berlings

saga, mens Torben spillede til, men en

defekt i orglet gjorde, at det havde tendens

til at overophede, og vi turde derfor

ikke gennemføre 2 lange koncerter på

det. Orglet er nu repareret og igen klar til

de store udfordringer.

I sommer fik vi slukket og fjernet de 2

projektører, der lyste på kirken. De har

gennem årene været til gene for trafikken

Kirkegårds Allé, hvor deres placering

blændede en hel del. Da de heller

ikke var nogen skønhedsåbenbaringer

og slugte en masse strøm, så havde vi

ikke svært ved at træffe beslutningen.

Nu hvor vi er kommet hen i den mørke

tid, kan vi selvfølgelig godt se, at de har

haft deres berettigelse, for parkeringspladsen

er pludselig blevet meget mørk.

Vi arbejder på snarest at få sat noget lys

op på de mørkeste steder, så vi igen kan

færdes uden at skulle have pandelampe

på. Lyset vil blive etableret samtidig med,

at vi får sat en døråbner på døren ind til

sognegården. Folk med rollator, barnevogn

eller i kørestol har ikke en jordisk

chance for at åbne døren i øjeblikket, så

vi får hurtigst muligt placeret en anordning,

så døren åbner automatisk.

Parkeringen ved kirken er et stadig stigende

problem. Der holder mange biler

parkeret, uden at ejerne har ærinde til

kirken - det er vi nødt til at gøre noget

ved, da det er dybt utilfredsstillende, at

man ikke kan komme til kirkelige handlinger

eller arrangementer uden at skulle

parkere langt væk, når kirken iøvrigt råder

over et stort parkeringsareal. Presset

på parkeringspladsen har også gjort, at

man var begyndt at parkere på den forkerte

side af indgangen til sognegården,

dvs. bilerne holdt direkte ovenpå taget,

hvilket det ikke er lavet til. Der er derfor

blevet placeret nogle store sten for at

spærre for trafikken den vej.

Situationen er selvfølgelig forværret af,

at renoveringsarbejdet på Kirkegårds Allé

er gået igang, og alle parkeringspladser

langs vejen er væk. Vi har valgt at sige

til naboerne, at de i den periode, hvor

arbejdet står på, godt må parkere hos os

i nogle nærmere angivne tidsrum.

Der er ingen nemme løsninger på parkeringsproblematikken,

og der arbejdes

med forskellige modeller - vi vil helst

ikke skulle vælge løsningen med parkeringsvagternes

bødeblok, så i første omgang

håber vi på, at venlige henstillinger

og forbedret skiltning vil være nok - skulle

det ikke være tilfældet, er vi naturligvis

nødt til at tage situationen op til fornyet

overvejelse.

En gang imellem kan man opleve, at solen

pludselig bryder igennem en tung og

grå dag. Det oplevede jeg den 27. oktober,

da jeg fik en henvendelse fra et

medlem af menigheden. Vedkommende

ville gerne skænke et større beløb til afholdelse

af en julefest for sognet. Herfra

skal lyde en stor tak til den glade giver

- festen holdes den 11. december og er

omtalt andetsteds i bladet, hvor nærmere

detaljer fremgår.

Kirkeblad i ny forklædning

Som det kan ses, så har kirkebladet skiftet

layout. Årsagen er den simple, at vi er

nødt til at spare nogle penge, og det kan

vi gøre ved at trykke bladet selv på vores

kopimaskine.

Det betyder, at vi er nødt til at lave et

standardformat, så bladet fremover

fremtræder i A4 størrelse. Vi har valgt

fortsat at benytte os af Dorthe Mørks

flotte grafiske arbejde, så der stadig er

en rød tråd i vores blad, plakater og andre

tryksager.

Med denne løsning kan vi trykke præcis

det antal blade, vi har brug for, hvor vi

tidligere har været nødt til at lægge os

fast på et antal med intervaller på 500

stk., hvilket har forårsaget et ret stort

spild af blade.

Vi håber, man vil tage godt imod det nye

blad.

ANSGARNYT

DEC

JAN Menighedsblad · Ansgars Sogn

FEB Ansgars Kirke og Ansgargården

2011/12

Sdr. Boulevard 1 · 5000 Odense C

Menighedrådsmøder

Ingen i december

26/1 2012

23/2 2012

Alle møder afholdes

i Ansgargården kl. 19.00

Offentlig adgang.

Indhold

Adresser .......................................side 2

Præsten har ordet .........................side 3

Det sker ........................................side 4

Legestue .......................................side 5

Nyt fra Menighedsrådet ................side 6

Koncerter ......................................side 7

Juletid ...........................................side 8

FDF ...............................................side 9

Før og nu i sognet .........................side 10

Fredagscafé ..................................side 11

Oversigtskalender .........................side 12

Gudstjenesteliste ...........................side 12


Skal jeg lade mig døbe?

Det spørgsmål har mange stillet sig

selv- og tilføjet ”Tør jeg?” for i mange

samfund er det at være døbt det samme

som at stille sig uden for fællesskabet

og dermed stå i fare for at blive udstødt

og forfulgt. I Danmark er det mere en

selvfølgelighed at være døbt og dermed

være medlem af kirken - Folkekirken eller

andre kristne fællesskaber.

Ordet’ dåb’ er beslægtet med ordet ’dyppe’.

Men dåb er mere end at få vand på

sig. Oprindelig blev man helt neddukket

under vandoverfladen. Forsvandt fra jorden

et øjeblik – det var som at være død.

Men præsten holdt fast og løftede én op

til overfladen igen, så man kom for dagens

lys. Dåbens ritual gør det synligt, at

vi er truet af undergang; men at der er

kræfter, som modstår denne trussel. Jesus

lod sig overvinde af dødens kræfter;

men da han stod op påskemorgen, besejrede

han døden. Alle dem, som kommer

til ham, løfter han igennem truslerne om

kaos og undergang, og han befrier os til

at være Guds børn - eller som han også

sagde: Lysets børn. Dåben i kirken er altså

et billede på den store kamp, som tilværelsen

er: liv og død strides af alle kræfter,

men Gud lover os hjælp og fred.

Dét er så stor en begivenhed, at vi som

regel holder dåben som barnedåb for at

hjælpe de små og bevare dem imod det

onde – ligesom man jo også vaccinerer

sine små børn og ikke udsætter det, så

de selv kan bestemme, om de gerne vil

vaccineres imod stivkrampe.

Ved dåben bliver vi Guds børn - vi får del

i hans ånd. Det betyder, at dåben også

usynligt fornyer os, indvendigt, så vi kan

tro, at Gud giver os en enestående mening

hver især. Ingen er tilfældig eller

overflødig. Hans godhed omfatter os alle

og leder os trofast frem igennem livet.

Den opfattelse er god at begynde sit liv

med. Så barnedåb er en kærlig beslutning

for barnet.

”Jamen hvad så, hvis jeg ikke selv tror,

sådan særlig meget?” Hvis du er en af

dem, der siger sådan, så tænk lige på,

at tro ikke kan vejes i gram. Hvis du lige

akkurat tror, at Gud findes, så står døren

åben for at se mere af ham efterhånden.

Tro er ikke en masse meninger. Tro er

den grundindstilling, at ingen er alene

om sit liv. Tro er at håbe og forvente sig

det bedste. Så tro er at opdage, at man

ikke er alene.

Agnete Holm Hvidt

Invitation til årets dåbsfamilier side 4 (red)

Nyborg Harmoniorkester

Tirsdag den 29. november kl. 19.30

Odense Katedralskoles Julekoncert

Offentlig koncert med gymnasiets dygtige

kor, ensembler og solister, som opfører

en bred vifte af klassisk og rytmisk

advents- og julemusik under ledelse af

bl.a. Sune Hoersted Jensen. Ved orglet:

Torben Krebs.

Søndag den 4. december kl. 16.00

Ansgars Kirkes Julekoncert 2011

Ingen jul uden kirkens julekoncert, som

er et festfyrværkeri af smuk musik for

orkester, kor og orgel. I år er der en nyhed,

idet Nyborg Harmoniorkester står

for orkestermusikken. Orkestret ledes af

trompetist Mads Juul Lunde, som også vil

bidrage til koncerten med solistiske indslag.

Desuden medvirker Ansgarkoret og

Torben Krebs.

Onsdag den 7. december kl. 19.00

Odense Musikskoles Julekoncert

En rigtig familiekoncert, hvor børn og

unge prøver kræfter med de store, klassiske

komponister. Medvirkende bl.a. kor,

ensembler og solister.

Musikskoleelever

Lørdag den 10. december kl. 16.00

Julekoncert med FABLO.

FABLO er et blokfløjteensemble, som er

sammensat af udvalgte elever fra fynske

musikskoler. Der spilles på alle tænkelige

medlemmer indenfor blokfløjtefamilien,

og ensemblet viger ikke tilbage fra at

spille et endda særdeles krævende repertoir.

Onsdag den 21., torsdag den 22. og

fredag den 23. december kl. 15.30

Forventninger i skumringen.

En halv times orgelmusik ind under jul.

Et musikalsk pusterum fra den sidste juletravlhed.

Onsdag den 4. januar kl. 19.30

Nytårskoncert 2012

Knap er det nye år begyndt, før det markeres

med en rigtig nytårskoncert i Ansgars

Kirke. Koncerten er i 2 dele – først en

halv times festlig musik for trompet og

orgel i kirkerummet, hvorefter der fortsættes

med jazzede arrangementer og

hyggelig cafestemning i sognegården!

Torben Krebs og Mads Lunde

Der er gratis adgang til alle koncerterne,

men man er altid velkommen til at støtte

et godt formål ved at lægge lidt mønt

i kirkens indsamlingsbøsser. På forhånd

tak!

FABLO

KONCErTEr I KIrKEN

7


JULETId 8

”I ham brød lyset frem midt i den

mørke vinter om nat ved Betlehem”

Julen får ikke lov at komme bag på os.

Allerede i oktober stiller forretningerne

pynt og godter frem i håb om at øge den

træge omsætning bare en lille smule.

Bladene er ikke faldet af træerne, før

ståltrådsguirlanderne bliver hængt op i

gågaderne – det er trods alt et fremskridt,

at millioner af grantræer ikke længere

skal lade livet på den konto. Nu er det

kun sparegrisene, vi skal slagte som den

væsentligste juleforberedelse. Og det gør

vi gerne. Det er sjovt at købe. Det er også

sjovt at give gaver. Og få dem. Julen er

simpelthen ret sjov.

Alligevel er der visse steder, man ikke

længere vil kendes ved julen. Ud med

englene! Ud med betegnelsen juleferie

– for ikke at støde de ikke-kristne verdensborgere.

Ud med det hele. Ind med

forbrug og konsum!

Nej hovsa – hvordan er det lige, det går

med konsum og forbrug? Det er blevet

tider, hvor det gør rigtig ondt lige nu –

dét med pengene. For første gang i lange

tider melder man om tilbageskridt i

økonomien, og vækst er ikke længere en

selvfølgelighed. Så nu har vi muligheden

for at gøre op med selvfølgeligheden

og indse, at vækst ikke er et ordentligt

mål i sig selv, hvis vi ikke også vokser i at

ville hinanden noget godt. Hvis vi smider

juleenglene ud, er det et symbol på, at

vi er ved at smide noget ud, som julen

repræsenterer iblandt os. Nemlig troen

på, at livet er mere vidunderligt end indgangspartiet

til Føtex. Vores medmennesker

er ikke kun irritationsmomenter i

trafikken. Naturen er ikke bare råstof for

vores egennytte.

Julens budskab er i bund og grund et

budskab om, at universet ikke er et iskoldt

rum omkring en problemfyldt jordklode.

Verden er fuld af Guds godhed,

og han har skabt os til at lade den godhed

komme til syne igennem os. Når vi

ikke vil det eller kan det, farer vi vild, og

jorden udvikler sig til et rum med iskulde

mellem mennesker.

Det er ikke ligegyldigt, om der er kristendom

i Danmark eller ej – hele vores hverdag

afhænger af den: Vores daglige omgangsform

, vores omsorg for de svage

og de gamle, vores adfærdsmønster kort

og godt. At tro på Gud gør en person

ansvarlig for fællesskabet og sætter en

forskel mellem godt og ondt og sandhed

og løgn.

En verden, hvor alt er eet svinefedt er

uhyggelig at leve i.

Så mens vi køber gaver, skal vi også lige

huske et kik på juleenglene, dér hvor de

endnu får lov at hænge, og mindes deres

sang midt i den mørke vinter om nat ved

Betlehem: Ære være Gud i det højeste og

på jorden! Fred til mennesker med Guds

velbehag!

Krybbespil fra Mexico. Tilhører Ingeborg og Hans Jepsen.

Foto: Glenn Vang Nielsen

Agnete Holm Hvidt

Julehjælp

Året igennem samler vi penge ind i Ansgars

Kirke for at kunne give en hånd til dem,

der har brug for lidt ekstra at fejre jul for.

Så hvis du har lavvande i kassen og ikke

har råd til at holde jul for dig selv og

dem, du holder af, så tænk på at gøre

brug af denne mulighed.

Skriv en ansøgning, hvor du forklarer

lidt om dine behov. Send den til præsten:

Agnete Holm Hvidt, Falen 29, 5000

Odense C. Du kan også ringe og aftale

tid til en snak 66 12 33 96. Tidsfristen for

uddelingen er den 7. december

Uddelingen foretages af personer, der

har fuldstændig tavshedspligt

Agnete Holm Hvidt

Ansgars Læsekreds

I foråret 2011 startede et nyt tiltag i Ansgars

Kirke, en læsekreds, med Agnete

Holm Hvidt som primus motor. Vi mødes

hver anden torsdag kl. 10 til 12 i ”Den

kloge Stue” i Ansgargården. Vi er ca. 12-

14 kvinder og et par mænd. Til dags dato

har vi læst og gennemgået et par bøger,

og vi er kommet vidt omkring, med forskellige

synspunkter af disse bøger.. I november

læser vi ”Babettes Gæstebud”,

med efterfølgende film om fortællingen.

For mig er det en fornøjet og interessant

oplevelse at deltage i læsekredsen.

Inger Gade Nielsen

Anden omtale af Læsekreds side 4 (red)


FDF Odense Ansgar kreds er et kirkeligt

børne- og ungdomsarbejde, der prøver

at få kirkens forkyndelse og FDFs formål:

“at møde børn og unge med evangeliet

om Jesus Kristus…” ind i en meningsfyldt

sammenhæng med den hverdag børn og

unge oplever - igennem et spændende

og sjovt indhold i fritiden - indendørs

som udendørs.

Alle børn i alderen 6 år og opefter er derfor

meget velkomne - hver mandag fra

kl. 18.30 - 20.00.

Vi holder til i og omkring Ansgars kirke

og sognegård, Sdr. Boulevard 1.

Ud over at vi mødes hver mandag, undtagen

i skolernes ferie, tager vi også på

weekendture, sommerlejre, kanoture, alpeture

og landslejre.

Flere oplysninger fås hos kredslederen:

Christian Munch Grooten –

tlf.: 30205052

Min anden familie - FdF

Rygsækken er klappet og klaret. Jeg venter,

sammen med alle de andre FDFere

- min anden familie, spændt på bussen,

der skal hente os. Foran venter en uge,

hvor alt kan ske! Når jeg ser forventningens

glæde i børnenes ansigter, kan jeg

næsten ikke andet end at smile over hele

femøren, for jeg glæder mig jo mindst

lige så meget som dem. Forventningerne

er tårnhøje, det indre barn er stensikkert

vækket i mig.

En uge med gode venner, madtanter/onkler,

kamelvanding (formiddagsmøde for

ledere og assistenter), TUT, bål og andagt.

Jeg husker med stor glæde første gang,

jeg selv skulle finde Tutten, det var et magisk

øjeblik, når man endelig fandt den,

godt gemt af de gæve assistenter.

En uge med FDF på Sommerlejr får mig

med 100 procent sikkerhed op på dupperne,

og samtidig føler jeg en næsten

overvældende indre ro. Der er tid til både

alvor og fjant og garanti for skøre ledere,

sjove sketch’s ved lejrbålet, fordybelse,

spænding og nye venner!

Kort og godt - FDF Odense Ansgar.

Michella 17 år

Jo mere FdF, jo bedre...

Tutten, sommerlejrens slikbutik, som hver dag er at finde et nyt sted

I efterårsferien tog jeg på seniorkursus

på Vork. Vork er FDFs kursuscenter, som

ligger i nærheden af Vejle, og to gange

om året bliver der afholdt seniorkurser.

Det var så dejlig en oplevelse, at det dårligt

kan beskrives, men jeg vil alligevel

forsøge...

Det var mit første seniorkursus, så jeg var

selvfølgelig meget spændt og lidt usikker

over en masse ting. Den første dag gik

jeg bare ved siden af mig selv og forstod

ikke meningen med noget som helst. Og

når jeg spurgte andre, hvorfor i al verden

vi skulle sætte uret en time frem, svarede

de, som den naturligste ting i verden, at

så fik vi jo foræret en time den sidste dag.

Og da vi på Vejle st. blev mødt af nogle

fyre med klamme tænder og underligt

tøj, som spurgte, om vi havde set deres

dværgged, var jeg ved at tvivle lidt på,

om det i det hele taget var en god ide, at

jeg var taget med!

Men resten af ugen deltog jeg i alle de

andre skøre ting, kun med den forklaring

i mente, at “det er jo sådan, vi gør på

Vork”!

På den uge, jeg tilbragte på Vork, lærte

jeg alle i min gruppe, og også nogle af

dem fra de andre grupper, så godt at kende,

at jeg virkelig følte mig tom, da jeg

stod af toget i Odense, da ugen var gået.

En af de sidste dage på kurset havde vi

lysningssamtaler med vores instruktører.

Kl. 7 om morgenen mødtes vi ved flagstangen

med varmt tøj og liggeunderlag

og satte os alle sammen op på skråningen

overfor huset.

Her spredte vi os ud på hele bakken, så

vi kunne sidde hver for sig og fordybe os

om forholdet mellem Gud og os selv. Solen

stod op, mens vi enten sad og luftede

alle vores tanker til en af instruktørerne

eller bare lå og stirrede op i himlen, som

pludselig virkede så uendelig høj...

Det betyder rigtig meget at kunne få lov

til at snakke løs om alt det, som kører

rundt inde i hovedet, til en som kun sidder

og lytter, og fortæller dig, at alt bare

er helt ok.

Der var så meget tillid, venskab, udvikling,

grænser, som blev overskredet, og nye

indtryk på den uge, at jeg ser tilbage på

det som noget uvirkeligt. Det var så fedt!!

Jeg blev også smittet af alt det engagement,

som alle de andre udstrålede. For

det er jo unge på min egen alder, som

alle sammen bruger hele deres ferie på

at tage afsted på Vork. Derfor blev både

løb, andagter, ritualer.. ja, selv oprydning

taget med den dybeste seriøsitet og

samtidig med godt humør.

Dea Mørk-Jensen, 17 år

FdF OdENSE ANSgAr 9


FØr Og NU I ANSgArS SOgN

Af Niels Aaskov-Hansen

Kilde: Kordegnen 1906-2006.

Redak.: Leif Jensen og Evard

Bruun, Kbh. 200

Kordegnen – sognets maskinmester

Som introduktion til sin hilsen til Danmarks

Kordegneforening i anledning af

100-års jubilæet benyttede daværende

biskop over Københavns Stift, Erik Norman

Svendsen, i 2006 betegnelsen Sognets

maskinmester for kordegnefunktionen.

Ligesom i andre henseender vidste

Norman Svendsen også i denne, hvad

han talte om, for han kunne i skrivende

stund ”….se tilbage på at have været

omgivet af kordegne i 65 år”

Sognets maskinmester – hvad ligger der

nu i den betegnelse? Ja, som udgangspunkt

gælder det i hvert fald for maskinmesterfunktionen

som sådan, at der er

tale om en central, betroet og ansvarsfuld

stilling med store krav til håndtering

og samarbejdsevner, dersom driften skal

sikres til søs for rederen eller på landjorden

for værket.

Kan sammenligningen nu også holde

stik? Undertiden høres det, at arbejdet

som kordegn med lidt kontorregistrering

og en ind- og udgangsbøn i forbindelse

med gudstjenesten in mente vel ikke kan

spænde så vidt.

Med et historisk rids af funktionen er det

hensigten med artiklen at søge gerningen

belyst lidt nærmere med særligt henblik

Ansgars Sogn. Til det formål blev

sognets tidligere kordegn, Mette Tinglev

Pedersen, og sognets fungerende kordegn,

Elsebeth Laursen, sat stævne med

menighedsrådets mangeårige tidligere

medlem, formand og kirkeværge, Esther

Jensen, som vært. Det kom der en meget

lærerig og hyggelig samtale ud af.

Men først til historikken.

Oprindelig var degnekaldet først og fremmest

samlet om gerningen som kirketjener,

og den bestilling skriver sig formentlig

helt tilbage til den kristne kirkes første tid

her i landet. Da skolelærerarbejdet først

blev en del af degnefunktionen på et senere

tidspunkt og tilmed kun i ca. hundrede

år, kan man godt sige, at kordegnens

funktion i vore dage står som degnens naturlige

arvtager i kirketjenerembedet.

Diakonatet, med sin dengang sakrale vi-

else og indrangering umiddelbart inden

præsteembedet i det gejstlige hierarki,

har med sin latinsproglige beslægtethed

været sammenkoblet med degnenavnet,

men det menes ikke at være selvfølgeligt

og savner nærmere undersøgelse. Ordinerede

diakoner fandtes og endog ærkedegne

i stiftsbyernes middelalderlige

vrimmel af gejstlige embedsmænd, som i

myndighed og indflydelse langt oversteg

en fattig landsbypræsts formåen.

Hos den almindelige sognepræst på landet,

hvor langt størstedelen af befolkningen

tilbragte livet, fandtes kun sognedegnen

som hjælper. Alt det praktiske

vedrørende kirkehus og gudstjeneste

påhvilede ham ligesom gerningen som

klokker, dørvogter, sanger og altertjenestegørende.

Til sit underhold honoreredes

han med degnegård, degnekorn og

øvrige naturalydelser og boede så som

bonde blandt stedets øvrige bønder som

sædedegn. Degneydelserne blev i øvrigt

undertiden oppebåret af stiftelser eller

gejstlige embedsmænd i byerne, som

sjældent eller aldrig viste sig i den stedlige

kirke. Udførelsen af embedet blev i

så fald ofte overladt såkaldte drenge- eller

løbedegne (ikke sjældent munke eller

disciple ved de lærde skoler).

Reformationen i 1536 betød ikke større

ændringer for degnekaldets dagligdag.

Kirkeordinansen af 1539 fastholdt sognedegnenes

funktion som hidtil. Den største

ændring gik ud på, at degnen nu skulle

påtage sig at undervise ”det unge bondefolk

udi børnelærdommen (dvs. sikre katekismustilegnelsen)

en gang om ugen”.

Der var ikke tale om skolegerning i almindelig

forstand, men derimod om kirkelig

tjeneste, der skulle rette op på det, samtiden

anså for pavedømmets mørke.

I parentes bemærket finder vi i øvrigt i

en skrivelse fra Frederik III til superintendenten

over Fyen (dvs. biskoppen) i1662

en tidlig hentydning til betegnelsen

kordegn. Skrivelsen optegner en række

ydelser til gejstlige i Odense – heriblandt

til 10 ”Chorsdeigne”.

De første skridt mod ændringer af bestillingens

undervisningsomfang blev

allerede introduceret ved Danske Lov af

1683, der forbeholdt degnekaldet for

studenter. Det udløste dog mange dispensationer.

Pietismens skoleforordning

1739 udvidede undervisningsomfanget

til ”ordentlig dansk skole….i Christendom,

Læsen, Skriven og Regning” med

3 års lærergerning som betingelse for

ansættelse i degnekald. Det betød, at

degnefunktionen skiftede fra at være

kirketjener med lidt undervisning til at

blive skolelærer med lidt kirketjeneste.

Med skolereformen i 1814 nedlægges

efterhånden den indtil da bestående

degnekaldsordning, og opgaverne skilles.

Som led i det herskende tankesæt i

oplysningstiden kanaliseres flest mulige

midler på denne måde over i skolegerningen.

De bedst skikkede blandt datidens

lærere vælges til kirkesangere med

degnens gudstjenestehverv som opgave.

De resterende pligter, herunder fra 1812

kirkebogsførelse i skematisk form i et

særskilt eksemplar under præstens opsyn,

blev varetaget af kirkebylæreren.

Kontrabogen måtte ikke opbevares under

samme tag som sognepræstens eksemplar,

hvilket viser, hvor betydningsfuldt

de lokale registreringsopgaver

landet over i ensartet udførelse var og

stadig er for centralforvaltningen.

Vender vi tilbage til nutiden, spejler samtalen

med Ansgars Kirkes tidligere og

nuværende kordegne tydeligt, at det offentligretlige

element i gerningen fylder

mere i vore dage, end tilfældet var i tidligere

tider.

Mette Tinglev havde sin gerning i Ansgars

Sogn fra 1982, og Elsebeth Laursen

har beklædt sin stilling siden 2006.

Begge har haft strømmen af bestandigt

ændrede forholdsregler for registreringshåndteringen

tæt inde på arbejdslivet.

Det gælder såvel cpr-registerkomplikationer

sammenholdt med den nye elektroniske

kirkebog, hvor alt, hvad der skrives

i den elektroniske kirkebog, går direkte

ind i cpr-registret, og hvor verifikationsopgaver

også varetages af kordegnefunktionen.

Tildeling af et administrativt

cpr-nr. – eksempelvis for udlændinge

uden personnummer – kan også komme

på tale som led i kirkekontorets opgaver.

Dertil kommer et specielt forhold, som

10 Fortsætter side 11


”Før og nu” fortsat fra side 10

følge af Odense Sygehus’ tidligere tilhørsforhold

til Ansgars Sogn. Det betydelige

fødselstal på sygehuset indebar,

at sognet indtil 1981 var et af landets

største fødselssogne, medens registrering

i henhold til hændelsessted gjaldt.

Herefter blev bopælsregistrering indført.

Det lettede dog ikke betjeningen af henvendelser,

idet en person herefter kunne

stå i op til tre sogne – fødesogn, dåbssogn

eller bopælssogn – oftest dog kun

i to. Betjeningshenvendelser i medfør

af sygehusets tidligere tilhørsforhold til

sognet vil til stadighed melde sig i en årrække

fremover.

En række andre kontoropgaver påhviler

tillige kordegnegerningen. Det gælder

bl.a. attestudstedelse dødsfaldregistrering

og navneændring, ligesom kirkekontoret

også kan tage sig af dødsanmeldelser.

Mange andre funktioner knytter sig til

kordegnegerningen, som vi også kender

den ved Ansgars Kirke. Der er eksempelvis

tale om sekretæropgaver for menighedsrådsformanden,

koordinerings- og

kontaktanliggender samt - efter min

mening - lykkeligvis for menigheden en

aktiv kirketjeneste med forberedelse af

alterbord og ikke mindst med indgangs-

og udgangsbøn, der som et særtræk for

dansk kirkeliv med rod i gammel tradition

knytter sig til gudstjenesten.

Skotter vi endnu engang til karakteristikken:

”Sognets maskinmester” godtgøres

det af Norman Svendsen på følgende

måde: ”Kordegnen er en slags maskinmester

i kirkeskibet, hvis betydning for

kirkeskibet næppe kan overvurderes.

Indadtil er kordegnen…..… af største

betydning for præster og menighedsråd,

og udadtil er kordegnen ofte som den

første folkekirkens ansigt, når sognebørnene

henvender sig på kirkekontoret. I

kordegnen har folkekirken så godt som

altid en loyal og kompetent medarbejder,

som tilmed har fået udvidet sit kompetenceområde

væsentligt i den sidste

menneskealder.”

Ja, med en berømt, hjemlig skibsreders

ord beror gerningen vel sagtens nu som

før på: Rettidig omhu.

Vi mødes hver fredag kl. 10-12 til

spændende foredrag og hyggeligt

samvær. det koster kr. 15 for kaffe/

te og brød. Alle er velkomne.

2. december

Vi ser hovedparten af Nøddebo Præstegård

(udgaven fra 1934). Helle Munch

indleder om filmen.

9. december

Julebanko med mange fine præmier. Og

vi klipper julepynt til juletræet i sognegården.

Denne gang koster det kr. 20.

16. december

Vi synger julen ind med julehygge og

æbleskiver.

6. januar

Henning Olsen fortæller om en skole for

unge piger i Sydindien, der drives på et

kristent grundlag.

13. januar

En vældig bisp i fandens navn. Historiker

Per Seesko fortæller om den sidste katolske

biskop i Odense før reformationen.

20. januar

Mit liv med gymnastik. Tidligere forstander,

Gunnar B. Hansen, på Gymnastikhøjskolen

i Ollerup fortæller.

27. januar

Ønskekoncert med vinterens sange fra

Højskolesangbogen. Kom og syng med.

3. februar

De kongelige kommer forbi. Film om de

kongelige fra historiske arkiver samt fra

danskernes egne gemmer.

10. februar

Billeder fra byernes by. Helle Munch fortæller

om og viser billeder fra Paris.

17. februar

Cabaret med Kristine Eiler Ernst og Jørgen

Ellekilde m. bl.a. melodier af Kaj

Normann Andersen.

24. februar

Fra rejseleder til sognepræst. Bo Haug

fortæller.

FrEdAgSCAFE

11


OVErSIgTSKALENdEr

gUdSTJENESTELISTE

To 1

Fr 2 10.00 Café

Lø 3

Sø 4 10.30

16.00

Ma 5

Ti 6

december Januar Februar

Gudstjeneste

Ansgars Julekoncert

On 7 19.00 Musikskolekoncert

To 8

Fr 9 10.00 Café

Lø 10 16.00 Julekoncert FABLO

Sø 11 10.30 Gudstjeneste

17.00 Julefest

Ma 12

Ti 13

On 14

To 15

Fr 16 10.00 Café

Lø 17

Sø 18 10.30 Gudstjeneste

19.30 Gudstjeneste

Ma 19

Ti 20

On 21 15.30 1/2 times orgelmusik

18.00 Aftenkirke

To 22 15.30 1/2 times orgelmusik

Fr 23 15.30 1/2 times orgelmusik

Lø 24 16.00 Gudstjeneste

23.30 Gudstjeneste

Sø 25 10.30 Gudstjeneste

Ma 26 10.30 Gudstjeneste

Ti 27

On 28

To 29

Fr 30

Lø 31

Søndag den 4. december

2. s. i advent · Matt. 25,1-13

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 11. december

3. s. i advent · Luk. 1,67-80

Kl. 10.30 Bo Haug

Søndag den 18. december

4. s. i advent · Joh. 3,25-36

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Kl. 19.30 Bo Haug De 9 læsninger

Onsdag den 21. december

Aftenandagt · fællesspisning (tilmelding)

Kl. 18.00 Agnete Holm Hvidt

Lørdag den 24. december

Juleaften · Luk. 2,1-14 eller Matt. 1,18-25

Kl. 16.00 Agnete holm Hvidt

Kl. 23.30 Bo Haug

Søndag den 25. december

Juledag · Joh. 1,1-14

Kl. 10.30 Bo Haug

Sø 1 16.00 Gudstjeneste

Ma 2

Ti 3

On 4 19.30 Nytårskoncert

To 5

Fr 6 10.00 Café

Lø 7

Sø 8 10.30 Gudstjeneste

Ma 9

Ti 10

On 11

To 12 10.00 Læsekreds start

19.30 Aften m. Kong David

Fr 13 10.00 Café

Lø 14

Sø 15 10.30 Gudstjeneste

Ma 16

Ti 17

On 18 18.00 Aftenkirke

To 19 17.00 Aften f. dåbsfamilier

Fr 20 10.00 Café

Lø 21

Sø 22 10.30 Gudstjeneste

Ma 23

Ti 24

On 25

To 26 10.00 Læsekreds

Fr 27 10.00 Café

Lø 28

Sø 29 10.30 Gudstjeneste

Ma 30

Ti 31

Mandag den 26. december

2. Juledag · Matt 10,32-42

Kl. 10.30 Bo Haug

Søndag den 1. januar

Nytårsdag · Matt. 6,5-13

Kl. 16.00 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 8. januar

1. s. e. h. 3 k.· Mark. 10,13-16

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 15. januar

2. s. e. h. 3 k. · Joh. 4,5-26

Kl. 10.30 Bo Haug

Onsdag den 18. januar

Aftenandagt · fællesspisning (tilmelding)

Kl. 18.00 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 22. januar

3. s. e. h. 3 k. · Luk. 17,5-10

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

On 1

To 2 23.00 Gudstjeneste

Fr 3 10.00 Café

Lø 4

Sø 5 10.30 Gudstjeneste

Ma 6

Ti 7

On 8

To 9 10.00 Læsekreds

18.00 Yndlingsfilm

Fr 10 10.00 Café

Lø 11

12 10.30 Gudstjeneste

Ma 13

Ti 14

On 15 18.00 Aftenkirke

To 16 19.00 Ungdomsgudstjen.

Fr 17 10.00 Café

Lø 18

Sø 19 10.30 Gudstjeneste

Ma 20

Ti 21

On 22

To 23 10.00 Læsekreds

Fr 24 10.00 Café

Lø 25

Sø 26 10.30 Gudstjeneste

Ma 27

Ti 28

On 29

Desuden fast hver uge:

Mandag kl. 18.30 - 20.00 FDF

Tirsdag kl. 19.00 - 21.30 Ansgarkoret

Onsdag kl. 10.00 - 12.00 Legestue

Søndag den 29. januar

Sidste s. e. h 3 k. · Joh. 12,23-33

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Torsdag den 2. februar

Kl. 23.00 Kyndelmissegudstjeneste

Søndag den 5. februar

Septuagesima · Matt. 25,14-30

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 12. februar

Seksagesima · Mark. 4,26-32

Kl. 10.30 Bo Haug

Onsdag den 15. februar

Aftenandagt · fællesspisning (tilmelding)

Kl. 18.00 Bo Haug

Søndag den 19. februar

Fastelavn · Luk. 18,31-43

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

Søndag den 26. Februar

1. s. i fasten · Luk. 22,24-32

Kl. 10.30 Agnete Holm Hvidt

More magazines by this user
Similar magazines