Hare - - Hare - Hare

Anden udgave af BAZOOKA 

er på gaden. Med 

blod, sved og tårer 

har journalisterne kœmpet hårdt 

for at samle de fedeste historier ind, 

sat deres små, fedtede fingre på tastaturet 

og skrevet, til de fik krampe. 

Fotograferne har endnu engang taget 

imod store udfordringer og blev 

nœsten helt grønne i hovedet af at 

lugte til for meget fremkaldervœske. 

Grafikerne kastede til slut hele svineriet 

ind i deres Macintosh, tryllede 

med farver og fonte og sørgede for, 

at det hele gik op i en større enhed. 

Det har nu ført til, at du sidder med 

BAZOOKA i hånden igen. Og det bliver 

forhåbentlig ikke sidste gang... 

I dette nummer kan du lœse om alt 

fra popmusik til dødsmetal, om Khrisna-munke 

og skatere i Helsingborg. 

Find ud af, hvem der var hurtigst på 

tasterne til DM i Internet og test dig 

selv og se om du er svagdrikker. Lœs 

det våde om sexlinien og det tørre 

om Amsterdam-traktaten. Der er nok 

at gå igang med.... 

Så er sommeren her. Hvorfor ikke 

smide dig ud i solen med dit 

BAZOOKA og nyde solskinnet til de 

fantastiske, farlige, forunderlige og 

festlige historier, vi har opsnuset 

KUN til œre for DIG, kœre lœser.... 

Hvad venter du på? 

Festen kan begynde! 

FESTEN 

kan begynde! 

Så er vi på’n igen! 

Så er vi tilbage i fuld effekt. 

Ledere og federe end nogensinde før. 

BAZOOKA - Let & Lœkkert - som en salat med K på.

INDHOLD 

9 

20 

8 

24 

Ansvarshavende redaktør: Sille Riemenschneider Redaktion: Gry Wad, Line Risberg, Lars Ankjær, Kim Brejnholt Hansen, Jacob Waage Neerbek, Helle Nelleman Petersen, Kathrine Schneider 

Thøgersen Grafisk styring: Flemming Persson Layout: Lars Dahl Oppenheuser, Tanja Kreutzfeld, J.P Hansen, Kasper Holm, Jens Rieber Bertelsen, Anne Bärlund, Kristian Andersen Foto: Lea 

Jessen, Maria Petersen, Jeanette Nyberg Nielsen, Anna Sophia Noerbel, Uni Petersen Forside Foto: Maria Petersen Forside model: Mette-Sofie Kam 

Repro & tryk: Special Trykkeriet Viborg A/S Oplag 4500 stk. Annoncer: Eriksen Consult Tlf. 45833854 ell. 20846005 

Udgiver: Bazooka udgives i samarbejde mellem Medieskolen & Lyngby-Taarbæk Kommune. Bladet postomdeles til 10-18 årige bosat i kommunen.

4 

V i d s t e d u d e t ? 

Nautilus, som allerede er velkendte blandt BAZOOKAs kernelæsere, modtog i foråret 

Lyngby-Taarbæk kommunes amatørmusikerpris. Ved samme lejlighed fik FDF-leder 

Ole Bennetzen ungdomslederprisen og idrætslederprisen gik til Anders Olesen fra 

Lyngby Basketball Club.Priserne, der består af 5000 kroner 

og et Georg Jensen ur, blev traditionen tro overrakt af borgmester Kai Aage Ørnskov. 

HP 

Nautilus hædret 

Rullehockey og streetbasket 

Det suverænt sejeste sted at få rørt 

skinkerne og hænge ud med vennerne 

kan meget nemt blive den spritnye 

idrætslegeplads ved Carlsvognens 

fritids-og ungdomsklub. Tag en dyb 

indånding og sæt turboen på når du 

ruller hen for at tjekke faciliteterne ud. 

Pladsen er åben for alle. SR 

Det lokale band Nautilus håber, 

at amatørmusikerprisen kan bringe 

dem nærmere en pladekontrakt 

Musikidioterne 

Siden efteråret 97 har en gruppe unge fra 

Lyngby og omegn, kaldet “Musikidioterne”, 

hjulpet Lyngby-Taarbæk kommunes 

biblioteker med at vælge musik. 

Det foregår ca. hver anden onsdag på 

Lyngby hovedbibliotek, 

hvor otte unge og to bibliotekarer lytter 

til forskelligt musik og vælger, 

hvilken musik biblioteket skal købe. 

Har du lyst til at være med i udvalget? 

Så kontakt Hanne og Else fra 

hovedbiblioteket på tlf.: 45 88 17 00 

JWN 

Ungdomsskolens dramalinies rå udgave af 

“West Side Story” trak fulde huse og det 

blev osse til et par ekstraforstillinger.. Forestillingen 

fik en lang, velfortjent applaus fra 

det begejstrede publikum. 

R å t d r a m a Ungdomsskolens dramalinie gjorde sig tidligere på året bemærket med en hardcore ny- 

opsætning af en anden gammel klassiker, “Hamlet”. “West Side Story” blev endnu en succes 

for de unge stortalenter, der nu træder tilbage og overlader scenen til den nye 

generation af teaterfolk, der forhåbentlig kan føre succesen videre. 

HP 

Foto: Jeanette nyberg nielsen

KALENDER 

7/6 

21/6 

8-16/8 

22/8 

24-25/8 

10-16/8 

Musikskolens sommerkoncert. 

Masser af god musik- alt fra rock til klassisk. 

Koncerten afholdes på Sophienholm 

fra kl.13.00 til kl. 18.00. 

Tennisfinaler om Sjællandsmesterskaberne 

for seniorer og juniorer. 

Sted: Lyngby Tennisklub, Engelsborgvej 93. 

Danmarksmesterskaber for seniorer i tennis. 

Kom og se stjernerne dyste. 

Sted: Lyngby Tennisklub, Engelsborgvej 93. 

Furerock. 

Lokale amatørbands trykker den af ved 

Fredriksdal Fribad. 

Indskrivning på Ungdomsskolen 

kl.19.00 til 20.00 

Sted: Gyrithe Lemchesvej 20 . 

Udkommer ¨Sidste nyt¨ fra Ungdomsskolen. 

5

6 

aF: line risberg 

I marts måned afholdt Ungdomsskolen 

Danmarksmesterskab i internetsøgning 

for ungdomsskoleelever. 49 var 

med i den afgørende finalerunde. 

En nervøs, monoton mumlen præger 

forsamlingen. Den anspændte stemning 

slår gnister mod den friske forårsluft, der 

strømmer ind ad de åbne vinduer. Danmarks 

elite af internet-surfere er samlet på 

Lyngby Taarbæk ungdomsskole, hvor det 

endelige slag om danmarksmesterskabet 

skal stå. Ud af ca. 1000 tilmeldte er 49 

gået videre til den endelige finale. Det er 

nu den afgørende bølge skal rides. 

B@l@nce på brættet 

På 90 min skal der svares på 15 spørgsmål. 

Alle svarene er enten ja eller nej. 

6 

Bølgernes herskere 

Kl@r, p@r@t, surf 

Man finder en side på nettet, der kan 

be- eller afkræfte spørgsmålet og sender 

den til en server, der er tilsluttet alle konkurrencecomputerne. 

Når sidste svar er 

indberettet,registrerer serveren den benyttede 

tid. Vinderen er den med flest rigtige 

svar og den korteste søgetid. 

Et vundet mesterskab i internet kan bruges 

til lidt af hvert. Sidste års vinder David 

Brandt er, foruden stor medieomtale, blevet 

hyret af forskellige firmaer til at holde 

foredrag om, hvordan man surfer på nettet. 

Bølgen brydes 

De fleste finaledeltagere er enige om, at 

spørgsmålene var i den lette ende. Makkerparret 

Torkil Carlsen og Thomas Kristensen 

fra Galten Ungdomsskole blev årets 

vindere og kunne vende hjem med computerudstyr 

for mange tusinde kroner. 

Lyder det her interessant og kunne du godt 

tænke dig at blive bedre til at surfe, men 

har ikke adgang til nettet derhjemme, så 

tag et kig på BAZOOKAs guide til gratis 

internet steder i din kommune. Du kan 

samtidig teste dine færdigheder som 

cyber-surfer. 

BAZOOKAs guide til nettet. 

-Stadsbiblioteket i Lyngby har seks maskiner. 

Det er ikke nødvendigt at reservere 

plads og man kan sidde der en halv time 

ad gangen. 

-Sorgenfri/Lundtofte/Taarbæk Biblioter 

har en enkel maskine hvert sted. Her 

behøver man heller ikke at reservere, og 

surf-tiden er også en halv time. 

-På Lundtofte Fritids- og ungdomsklub vil 

der, i nær fremtid, blive mulighed for at 

surfe. Her vil det dog komme til at koste 

lidt.

Quiz 

Her er de 15 spørgsmål, der blev stillet finale deltagerne. Test hvor hurtigt du kan 

finde de rigtige svar. Er du under en halv time om det, skulle du måske, gennem 

din Ungdomsskole, tilmelde dig næste års DM i internetsøgning. 

1 Har Lån&Spar bank en filial i Torskbygade 21 i Esbjerg? Ja 

Nej 

2 Har Motorcykelklubben Nimbus lokaler i Rudkøbing? Ja 

Nej 

3 Fandt journalisten Stanley doktor Livingstone d. 27 okt. 1871? Ja 

Nej 

4 Hedder formanden for Danmarks Jægerforbund Kristian Raunkjær?. Ja 

Nej 

5 Kan en brugt Music Maestro Karaoke CD købes for $19.00? Ja 

Nej 

6 Var Kong Frederik d.9 uddannet som orkesterdirigent? Ja Nej 

7 Kan man få serveret Belgian Kahlua Pecan Waffles på The Sampson Eagon? Ja Nej 

8 Koster en tur med Grand Canyon railway under $10.00? Ja 

Nej 

9 Må man ryge indendøre, når man bor på Old Town Bed & Breakfast? Ja 

Nej 

10 Er der mere end 25% alkohol i verdens stærkeste øl? Ja Nej 

11 Kan et par solbriller af mærket Rayban, model sidestreet Tanker købes for $72? Ja Nej 

12 Har John Cleese spillet i BBCs udgave af the Taming of the Shrew? Ja 

Nej 

13 Er Admiral Fasih Bokhari Chef for den pakitanske flåde? Ja 

Nej 

14 Yngler Stor Regnspove på Råbjerg Mile i Jylland? Ja 

Nej 

15 Hedder den første mand, der satte fod på månen Buzz Aldrin? Ja Nej 

7 

7

8 

Dansk 

alternativ 

Luksus (foto: Mikkel Bache) 

Lidocaine Records: 

Luksus: Repertoire. 

Luksus er lækkert, iørefaldende og en lille 

smule støjende. Forkæl dig selv, køb dig 

lidt Luksus. Lise Westzynthius, Halvt dansk, 

halvt finsk sangerinde, synger, så jeg har 

lyst til at være hendes kæreste. Repertoire 

vokser hver gang jeg hører den. Læg især 

mærke til sangen Mine for keeps, som 

bliver sunget af Mikael Simpson, der også 

spiller guitar på hele pladen. 

Luksus er danske, og de rykker virkelig 

standarden for hvad man tør forvente af 

dansk musik. Luksus Repertoire er i øvrigt 

indspillet i Abbey Road studierne, samme 

sted som The Beatles indspillede deres 

musik. Luksus lægger sig lidt op af Suede 

og Radiohead i stilen, så har du hang til 

lidt selvmedlidenhed bliver du ikke skuffet. 

Døren er lukket, speederen og volumen 


denmark : Beauty and the beat 

er trykket i bund, natten er mørk og tågen 

ligger tyk henover de hvide striber på 

motorvejen. CDafspilleren viser denmark 

og sang 02 Motorway hamrer ud af mit 

anlæg. Kristina Søndergaard kaster ord ind 

som come on move closer, insert the coin, 

and put your hand in mine, then we can 

change the gear together and move on to 

the next level og det er på det tidspunkt 

jeg passerer den sidste afkørsel til Lyngby 

og beslutter at køre til jeg er død eller 

Beauty and the beat er slut. 

Er du til drumm’n’bass, electronica og trip 

hop ved du hvad du skal gøre. denmark 

består af Morten Remmer (Dj 360, James 

Bong) og Kristina Søndergaard som tænder 

sin indre flamme kun for dig. 

Jeg bliver næsten bange når jeg hører 

CD Anmeldelser 

aF: lars ankJær 


Kyed : The world inside her 

Kyed’s The world inside her. Musikken er 

underligt skæv, og beatet er uhyggeligt 

dystert. Det skaber en voldsom intens 

følelse hvis jeg lytter til The world inside 

her alene. Jeg ligger på sengen, natten 

er mørk, alt lyset er forsvundet, tankerne 

rejser mod ukendte himle, jeg ikke engang 

vidste eksisterede. 

Hvis du er stærk nok indvendig så lad dig 

føre med af Kyed, og se om der er lys for 

enden af pladen. 

Guitaristen Peter Peter, tidligere SortSol 

, har beholdt sit dystre univers, og hans 

guitar lider af alt andet end metaltræthed. 

Sangerinden, der meget passende kalder 

sig S.M. Mongstad, leverer en hardcore 

lyrik, der sparker mig i ansigtet for kun næsten 

at rejse mig op igen. 

Filmisk trip hop med elementer af horror, 

tør du ?

Vejen til god sex 

Er du osse en af dem, der bliver usikker, når talen falder på sex? 

Folkeskolens seksualundervisning er for dårlig mener folkeskolelærer og rådgiver på sex-linien 

Benedikte Tuxen, som hjælper mange unge - især drenge. 

Af Kathrine Schneider Thøgersen 

Mette og Anders på 15 og 17 år ringede 

ind til sexlinien første gang de skulle være 

sammen og spurgte, hvad de skulle gøre. 

De snakkede på skift med rådgiveren om 

hvad Mette skulle gøre når det gjorde 

ondt og Anders om, hvad han skulle gøre. 

Senere ringede de tilbage for at fortælle 

Benedikte, som havde vejledt dem, at det 

var gået rigtig godt. 

Overvægt af drenge 

De færreste ringer tilbage, men eksemplet 

kan være med til at vise, at der er behov 

for en telefonisk rådgivning. Ikke kun Mette 

og Anders er nervøse og usikre i forhold 

til sex, det gælder faktisk en meget stor del 

af danske unge, fortæller Benedikte. Der er 

dog en overvægt af drenge på den direkte 

sexlinie. Pigerne taler mere med hinanden, 

eller de skriver til en brevkasse. 

Drenge på omkring 16 år har mange 

spørgsmål og er ret usikre. De typiske 

spørgsmål er alt fra størrelsen på deres pik 

til, hvad piger godt kan lide. Det er ikke 

Fakta om Sex-linien 

Sex-linien i røret 

så tit pigerne ringer ind og spørger, hvad 

drenge kan lide. 

- Jeg tror mange unge piger først bliver 

bevidste om deres egen seksualitet, og 

hvad de kan lide, når de kommer lidt op i 

tyverne, siger hun. 

Vi lytter 

Sex-linien For Unge er en gratis og anonym telefonrådgivning, 

der drives af foreningen „Sex & Samfund“. 

Rådgiverne har alle en bred faglig baggrund inden for sundhed, 

psykologi og undervisning. 

Her kan du ringe ind: 

mandag, onsdag og fredag 

15.00 - 17.00 på tlf. 70 20 22 66 

og få svar på spørgsmål om for eksempel: 

• Seksuelle problemer 

• Prævention 

• Sexsygdomme 

• Graviditet 

• Abort 

Når du ringer ind til sexlinien bliver dine 

spørgsmål behandlet seriøst. Sexlinien 

hjælper på mange måder. De fortæller 

aldrig, hvad du skal gøre, men giver gode 

råd eller henviser dig 

til en psykolog, læge eller en anden rådgivning, 

som kan hjælpe dig. Men det hjælper 

også mange unge at kunne ringe ind, og at 

der er en der lytter. 

- Det handler meget om at lytte og at 

kunne være med, siger Benedikte. 

Ifølge hende fremstiller pornografien os 

som supermennesker og det kan give mindreværdskomplekser 

over egen krop. 

-For det handler jo også om at se sin egen 

krop som noget værdifuldt. Seksualitet bli- 

ver meget undervurderet, og det er faktisk 

lige så vigtigt som at få næring. 

Vi ved for lidt om sex 

Vi trækker alle på smilebåndet når nogen 

nævner ordet seksualundervisning og husker 

tilbage, 

hvis der da er noget at huske tilbage på. 

For mange har folkeskolens seksualundervisning 

været helt utilstrækkelig og det 

skyldes, at det langt fra er alle lærere, der 

er gearet til at undervise i sex. Men Benedikte 

har en idé om, hvordan vi kan ændre 

på den nuværende seksualundervisning 

eller mangel på samme. 

Hun vil arbejde for, at det sættes ind i første 

klasse, men det skal ikke være seksualundervisning, 

men læren om egen krop. 

- Det er på tide, der kommer fokus på 

folkeskolernes seksualundervisning, siger 

Benedikte. 

Sex-linien på nettet 

Du har også mulighed for at skrive ind til Sex-linien uden for te- 

lefontid. Du kan komme ind på Sex-liniens website på adressen 

http://www.sexlinien.dk 

Det spørger de om 

Top 3 Drenge 

1. Er den stor nok? 

2. Hvad kan piger lide? 

3. For tidlig udløsning 

Top 3 Piger 

1. Abort 

2. Prævention 

3. For tidlig udløsning 

9

10 

Fisk, fugle og fede tider 

aF Jakob W. neerbek 

“Miljøbevidste unge”, det lyder som en 

dårlig kliché fra halvfjerdserne, men 

for Ole D er det bare et spørgsmål om 

at sælge budskabet rigtigt. 

Tre trappetrin og en stor grøn dør fører 

ned til et luftigt lokale med alt fra 

soyasovs til tandbørster, altsammen 

økologisk, og et lille lokale fyldt med 

årstidens økologiske grøntsager. Dette 

udgør Spidsroden, en økologisk andelsbutik 

på Nørrebro i København. 

-Ideen med Spidsroden er at udvide 

økologi begrebet, vi vil gerne gå lidt bag 

om Ø-mærket. For os er meningen med 

økologi, at det skal udgøre en økologisk 

helhed. Mange af statens økologiske varer 

kommer for eksempel med fly fra New 

Zealand og Holland , og den transportform 

er jo ikke særlig miljøvenlig, siger Ole D, 

der arbejder frivilligt ligesom alle andre 

ansatte i Spidsroden. 

Nøgen og på rulleskøjter 

Ole D tror, at mange unge går op i økologi 

og miljø. 

-Det kommer meget an på hvordan man 

sælger varen. Hvis man for eksempel 

spurgte nogle skatere, om de ikke synes, 

at bilerne er helt vildt irriterende og om 

de ikke kunne tænke sig at deltage i noget 

imod den stigende bilforurening, så tror 

jeg, at de ville være friske. Han har selv 

deltaget i aktioner mod bilisme. Sammen 

med nogle venner smed han tøjet og 

kørte nøgen gennem indre by på 

rulleskøjter, hvilket stoppede biltrafikken. 

Andre gange slæbte de 

fodboldmål ud på vejen foran bilerne 

og begyndte at spille fodbold, 

indtil politiet smed dem væk. Han 

deltager i 

sådanne ting fordi han mener, at 

økologi er mere end bare et lille 

rødt Ø-mærke på ‚nogle madvarer. 

-Byerne skal gøres miljørigtige, så 

man 

for eksempel genbruger regnvandet 

ved toiletskyl og benytter solenergi og 

vindmøller. 

-Gennem de sidste 200 år er der sket en 

massiv urbanisering. Det vil sige, at flere og 

flere mennesker er flyttet ind til 

byerne, fordi 

arbejdspladserne er rykket ind til byerne. 

Det betyder, at man laver en forvridning af 

miljøet. Alt affald skal køres langt væk fra 

byerne, og vandet skal hentes langt væk. 

Hvis man ikke forstår at gøre byerne 

økologisk bæredygtige, er det altså ret 

håbløst, siger Ole D. 

-Jeg går tit og tænker på Åboulevarden, 

den store vej der går igennem København. 

Der ligger en å nedenunder, og tænk hvis 

man bare fjernede vejen og gravede den 

fri, så har du pludselig en å med fisk og 

fugle og fede tider. 

Årstidens grøntsager 

Spidsroden har valgt kun at sælge 

grøntsager fra Sjælland. 

-Vi kender alle sammen frugter fra 

Spanien, men kender vi dem der er dyrket 

40 km. fra, hvor vi bor? Hvis jeg siger 

kålrabi, det skal du have til aftensmad, så 

kigger du bare, men det kommer 

altså 70 km. fra, hvor vi står. 

Vi sælger årstidens grøntsager 

fra Sjælland. Det er 

vores kultur, siger han, og 

man kan faktisk få det til at 

smage godt. 

I Danmark er salget af økologiske varer steget 

markant gennem de sidste par år, og 

mange landmænd har svært ved at følge 

med den rivende udvikling, men selvom 

økologien blomstrer i Danmark, sker der 

stadig flere og flere overgreb på miljøet fra 

andre lande, og det bekymrer Ole D. 

-I USA forsker de helt vildt i gensplejsning 

og kloning og Dolly. Kommer det til 

Danmark, jamen så er det et skridt frem 

og to tilbage for økologien. Og det samme 

med EU, deres domstol er jo højere end 

vores, og det kan være skadeligt for 

danske miljøhenseender. 

Men indtil videre vil Ole D og Spidsroden 

ikke give op, og de håber på, at flere vil 

støtte op om økologien og starte lignende 

projekter. 

Ø-mærket: Et lille rødt mærke, som sidder 

på de fleste økologiske varer og er statens 

godkendelse af, at varen er økologisk. Det 

vil sige, at der på intet tidspunkt er brugt 

sprøjtemidler, og at varen er dyrket under 

naturlige omstændigheder. 

Dolly: Et skotsk får, der blev det første større 

dyr, som gennemgik en kloning. 

I 1996 tog nogle forskere 

en celle fra 

yveret på et gammelt 

får og sammen med et 

æg noget sæd og en 

rugemor lykkedes det 

at lave en nøjagtig klon 

(kopi) af det ældre får. 

Forskerne kaldte resultatet 

for Dolly.

Øko-hønen Drude tog til Tryggehvile 

ungdomsklub for at 

tage pulsen på de unge forbrugere. 

Med i sin kurv havde 

hun lidt godt fra 

Spidsroden. Vi 

fangede hende 

umiddelbart efter 

besøget, og efter 

hendes mening ser 

det sort ud. 

Jeeeg måå sige aat 

de uunge ikke tænker 

sæærligt på miljøet, 

meennn mere på sig 

Hvad er din konklusion 

efter besøget, af 

fremtidens forbrugere? 

Logik for øko-høns 

Nå, Drude 

hvad fik du ud 

af dit besøg? 

- Jooh, det kunne de jo 

goodt, meeen eeen haan 

sagde, at deer var, bårk 

bork, for maange klumper i 

økologisk mælk. 

seelv, pok, pok. 

Det må du uddybe. 

-Båk, båk, Jaaa deet kan 

jeeg da godt, kluk kluk, de 

foretrak biiilen freem for 

Jaaa, hvis deeet var fremtidens forbruugere 

sååå er de både ubrugelige og uduelige, 

hvis de ikke får deres hjerne indsporet 

pååå økologi, så, bork, klynk, snøft, så er 

de skyld i verdens 

UNDERGANG! 

-Bårrk, gåk, 

buuusen, og de bårk, båårk, 

ville heeelere have coca cola 

end økologiske læækkert saaaftevand, 

bok, båk. Kunne de 

ikke lide økologisk mælk? Det 

er jo meget populært. 

Efter interviewet vraltede Drude 

snøftende afsted hjem mod gården 

i sydsjælland. 

11

12 

Hvad snakker 

Vi bliver konstant bombarderet med begreber og argumenter for og imod. Politikerne snakker og 

diskuterer og det virker temmelig uoverskueligt. Vi har sat Claus Hagen Petersen, politisk journalist 

igennem mange år, stævne og bedt ham forklare os lidt om EU og Amsterdamtraktaten. 

Af Kim Brejnholt Hansen 

Vi bliver konstant bombarderet med be- 

greber og argumenter for og 

imod. Politikerne snakker og 

diskuterer og det virker temmelig 

uoverskueligt. Vi har sat 

Claus Hagen Petersen, politisk 

journalist igennem mange år, 

stævne og bedt ham forklare os lidt om EU 

og Amsterdamtraktaten. 

Hvornår og hvorfor blev EU grundlagt? 

EU blev grundlagt for at undgå, at der 

kommer krig mellem Frankrig og Tyskland. 

I 1945, da anden verdenskrig var overstået, 

ville man sørge for, at det aldrig skulle 

gentage sig, og det ville man gøre ved at 

samarbejde. Det lyder selvfølgelig meget 

fjernt og jernalderagtigt, at Tyskland og 

Frankrig skulle komme i krig, og det er det 

måske også, men det var det ikke, da man 

grundlagde det. Nu er målet ændret til fred 

og stabilitet i hele Europa. 

 

Da Danmark meldte sig ind i 1972 fik vi 

at vide, at hvis vi meldte os ind ville vi få 

landbrugsordninger, vi ville få billigere 

madvarer, bedre beskæftigelse og andre 

økonomiske fordele. Det var hovedgrunden 

til, at Danmark stemte ja dengang. 

Man talte til danskernes inderste væsen, 

der som bekendt er tegnebogen. 

Det er vigtigt at vide, hvis man vil forstå, 

hvorfor der er så meget EU modstand i 

Danmark. Med Amsterdamtraktaten er EU 

igen blevet et projekt, der primært handler 

om stabilitet og fred på sigt 

Hvor mange trin har der været i EU’s udvikling? 

Man kan groft sagt sige, at der har været 

fem niveauer. 

Det første niveau var et frihandelsområde. 

Før 1957 skulle varer der blev solgt over 

landegrænser fortoldes, dette fjernede 

man over en årerække og lavede et frihandelsområde. 

Det næste trin var en toldunion, den kom 

i 1968, hvor man lavede fælles toldregler 

for lande udenfor EU. Det vil sige, at man 

fjernede plankeværket mellem de forskellige 

haver, tolden. Og så byggede et fælles 

plankeværk op rundt om sit nabolag, toldunionen. 

Det tredje trin, Det Indre Marked. Det 

stemte vi om i 1986 og det blev indført i 

1993. Det Indre Marked går ud på, at der 

skal gælde de samme regler for markedskræfterne 

i alle landene. Markedskræfterne 

er arbejdskraft, det er kapital, det er varer, 

og det er tjenesteydelser. De ting skal frit 

kunne flyde rundt i Europa. 

En fransk socialist, der hed Jaques Delors, 

mente, at når man har det indre marked, 

så må man også have styring på det. Det 

må være muligt for nationalstaterne på en 

eller anden måde at regulerer markedskræfterne. 

Det gør man gennem et politisk 

samarbejde, en politisk union. Det blev til 

Maastricht-traktaten. Den blev underskrevet 

i 1991 og blev vedtaget i 1992. Bortset 

fra i Danmark, for vi stemte nej. 

Da Danmark blev medlem var alt mellemstatsligt, 

det vil sige, at Danmark kunne 

sige nej til hvad som helst. Men det siger 

sig selv, at jo flere lande der kommer med, 

jo mindre funktionsdueligt bliver det. Hvis 

alle kan sige nej og dermed stoppe hele 

processen, så bliver det hele fuldstændig 

handlingslammet. 

Så for at få det til at fungere har man indført 

kvalificeret flertal. 

Maastricht-traktaten skulle i EU besluttes 

mellemstatsligt og i de forskellige lande 

skulle man så finde ud af, om man vil 

stemme ja eller nej. I Danmark kom det 

ud til folkeafstemning, det er de færreste 

lande der gør det, og vi stemte nej den 2 

juni 1992. 

Det vil sige, at den i princippet skulle 

falde til jorden i hele Europa. Det ville 

de andre lande jo ikke have, så året efter 

forhandlede Danmark sig til at være med 

i Maastricht med fire forbehold: Vi er ikke 

med i militærpolitiken, vi er ikke med i den 

fælles mønt, vi er ikke med i det retslige 

samarbejde, og vi er ikke med i det, der 

hedder unionsborgerskabet.

de egentlig om? 

De andre vil give os undtagelser for hvad 

som helst, de var da ligeglade, men de 

ville have os med, for ellers skulle de selv 

starte helt forfra. 

Det blev så til Edinburghaftalen - som er 

Maastricht med fire forbehold. 

I både Maastricht og Edinburgh står der, 

at de efter fem år skal op til evaluering, og 

det er den kommende Amsterdamtraktat. 

Vil der være nogle konkrete ændringer 

for hr. og fru Lyngby efter det kommende 

valg? 

I forhold til nu? Der kommer man ikke til 

at mærke nogen forskel overhovedet. 

Traktaten skulle i princippet ikke blive til 

noget, hvis Danmark stemmer nej. Men 

det ville jo være fuldstændig usandsynligt, 

at hvis 100, 200 eller 300 tusind danskere 

siger nej, så er hele den europæiske proces 

gået i stå, vil jeg da tro. Ien verden hvor 

folk bor i udlandet surfer på internettet, 

hvor Michael Jacksons plade udkommer 

samme dag i Danmark som i Mongoliet. 

I en verden der på godt og ondt er blevet 

mindre, man har fået en fælles referenceramme, 

så er det også meget naturligt, 

at man prøver nogle samarbejdsmønstre, 

i og med at mange problemer er universelle. 

Så det er det politiske projekt i det, 

danskerne skal tage stilling til. Alle der ved 

noget er enige om, at det ikke vil være en 

økonomisk katastrofe for Danmark, hvis 

det bliver et nej, vi vil få en frihandelsaftale 

og så vil livet gå videre. 

Illustration: Roald Als 

Sådan beslutter EU 

Den mellemstatslige metode: 

Hvis der er noget der skal besluttes mellemstatsligt, 

vil det sige, at alle skal være 

enige - alle lande har vetoret, og hvis ét 

land siger nej, bliver det ikke til noget. 

Den overstatslige metode: overstatslig vil 

sige, at det er det kvalificerede flertal der 

bestemmer. De forskellige lande har et antal 

stemmer der er tildelt blandt andet på 

grundlag af det pågældene lands indbyggertal, 

men ikke alene det. 

Eksempel: 

Luxenborg har 500.000 indbyggere. De har 

to stemmer når der besluttes overstatsligt. 

Tyskland har 80.000.000 indbyggere. 

De har ti stemmer når der besluttes overstatsligt. 

Danmark har 5.000.000 indbyggere. De 

har tre stemmer når der besluttes overstatsligt. 

Medlemslandene: 

Østrig, Belgien, Danmark, 

Finland, Frankrig, Tyskland, 

Grækenland, Irland, Italien, 

Luxenborg, Holland, Portugal 

Spanien, Sverige, England. 

Ansøgerlande til EU: 

Estland, Letland 

Letland, Litauen 

Polen, Tjekiet 

Ungarn, Slovakiet 

Slovenien, Rumænien 

Bulgarien, Cypern. 

13

14 

D R U K 

Skærpet indsats mod Danmark er et værtshus 

alkoholmisbrug 

Kommentar: 

Regeringen tager konsekvensen af det 

stigende alkoholmisbrug blandt børn og 

unge. Ny lov skal forbyde salg af alkohol til 

unge under femten år. 

Undersøgelser har bekræftet, at danske 

børn og unge efterhånden har udviklet 

et ganske stort forbrug af alkohol sammenlignet 

med andre europæiske lande. 

At mange børn og unge drikker meget kan 

betyde, at andre børn og unge presses til 

at debutere tidligt og blive storforbrugere 

af alkohol. 

Regeringen mener, at både forældre og 

børn vil se et forbud som en god idé. 

I december 1997 blev der lavet en rundspørge 

pr telefon, hvor 2100 personer blev 

spurgt hvad de ville sige til et forbud. 68 

procent mente, at det ville være en god 

idé. 30 procent mente, at det var en dårlig 

idé. 2 procent svarede, at det vidste de 

ikke. 

Politiet vil øge deres overvågning af de 

værtshuse og diskoteker, der ikke overholder 

forbudet. Der vil blive strammet op, så 

bøderne bliver større, og så de lettere kan 

risikere at miste deres bevilling til at sælge 

alkohol. 

Osse forældrenes 

ansvar 

Regeringen mener, at forældrene selv skal 

tage en stor del af ansvaret for, at deres 

børn ikke overdriver og drikker for meget. 

De mener, at forældrene skal opfordre de 

unge til at vente med deres alkoholdebut 

til efter de er fyldt femten år. 

Selvfølgelig vil det ikke kunne undgås, at 

de unge skaffer alkohol gennem ældre 

kammerater, men Regeringen mener, det 

er de færreste under femten år, der vil 

overtræde forbuddet. 

Regeringen vil desuden opfordre folkeskoler, 

ungdomsskoler og gymnasier til at 

indføre en alkoholpolitik, og de vil sende 

brugsanvisninger ud om, hvordan man gør. 

Der vil blive sat gang i forskellige forebyggende 

projekter, blandt andet vil unge tage 

ud på skolerne og fortælle om deres oplevelser 

med alkohol. 

Danske børn og unge har en europæisk 

rekord i druk. De voksne er dybt forargede 

og pr 1. juli trœder der sandsynligvis et 

forbud mod salg af alkohol til unge under 

femten år i kraft. Men hvor er de unge selv 

i alt dette? Står det virkelig så slemt til? 

Hvis ja - hvem skal så påtage sig ansvaret? 

Danmark er en drikkekultur. Hver eneste 

gang vi samles, står der drikkevarer på 

bordet. 

Vi danskere bryster os af at have to af 

de mest solgte øl i verden, Carlsberg og 

Tuborg. Der bliver brugt mange penge på 

at markedsføre disse produkter, blandt 

andet i form af jule- og påske-bryggen. 

Vœrtshusene og diskotekerne sœtter ind 

med Happy Hour og gratis ølbilletter bliver 

delt ud på gymnasierne. Der findes altid 

en anledning til at drikke. 

I vores samfund er det helt accepteret at 

tage et glas vin til maden, eller en fadøl 

under fodboldkampen. Alligevel undrer og 

forarger det, når der pludselig bliver lavet 

en undersøgelse, der sœtter Danmarks 

ungdom i søgelyset. Men er det virkelig så 

underligt at vi drikker så meget - når vi jo 

praktisk talt er flasket op i den tro, at det er 

sådan man gør? 

Er det i virkeligheden ikke hele vores samfund, 

der trœnger til en opstrammning af 

alkohol-politikken? De voksne burde nok 

vende sig mod sig selv, før de sœtter statistikker 

på de unges forbrug af alkohol - og 

lader sig forarge. 

V o x p o p 

BAZOOKA var ude og spørge de unge selv 

hvor meget de drikker - om de synes de 

drikker for meget. Og hvad de mener om 

et forbud mod salg af alkohol 

til unge under femten år. 

Navn: Maria 

Alder: 15 

- Nej, jeg synes bestemt ikke de unge drikker 

for meget. Jeg drikker selv cirka syv 

genstande, når jeg skal til fest. Jeg synes 

ikke om et forbud. De unge skal selv have 

lov at bestemme. 

Navn: Mette 

Alder: 15 

- Ja. Når det kommer til at drikke, synes jeg 

nogle overdriver lidt. Jeg drikker selv fem 

seks genstande, når jeg skal til fest. Et forbud 

vil ikke løse noget. Det vil bare gå ud 

over dem, der godt kan styre det. 

Navn: Dina 

Alder: 15 

- Nogle drikker for meget. Men det må 

man selv administrere, mener jeg. Jeg drikker 

ikke selv, når jeg skal til fest. Men jeg 

kan godt drikke et glas rødvin til maden 

derhjemme. 

Et forbud ville ikke hjælpe noget. 

Navn: Signe 

Alder: 15 

- Jeg synes, det er op til hver enkelt hvor 

meget de vil drikke. Jeg drikker ikke selv. Et 

forbud er ikke nogen god idé. 

Hvis det bliver forbudt, bliver det bare 

mere spændende. 

Navn: Nik 

Alder: 16 

- Jeg synes ikke, de unge drikker for meget. 

Jeg drikker selv syv otte genstande, når jeg 

skal til fest. Et forbud ville ikke holde. Så 

vil de unge bare gå over til hash og hårde 

stoffer.

T E S T 

Er du svagdrikker? 

1. Du skal til familiefest. Hvad gør du? 

A. Du drikker et glas rødvin eller to og tilbringer 

resten af aftenen med at udveksle 

bageopskrifter med din tante, mens du 

drikker cola light. 

B. Du varmer op med 5 kolde fra kassen 

og begiver dig afsted. Du laver et pitstop 

ved den lokale kiosk og forsyner dig med 

to sort guld (hvis du skulle blive tørstig på 

vejen) 

Du tilbringer resten af aftenen med at 

sidde og bage på din grandkusines lækre 

ven/veninde. 

C. Du varmer op hjemmefra med en halv 

flaske Jack D samt fire årgangsøl. 

Du tilbringer aftenen med at synge fællessange 

og ender med at brække dig i din 

tantes ny-polstrede sofa. 

2. Du skal til fest på skolen. Hvad gør 

du? 

A. Du spiser aftensmad med dine forældre, 

og efter opvasken tager du hen på 

skolen hvor du drikker to Harboe Light og 

tager det sidste tog hjem. 

B. Du varmer op hos en af dine venner, 

hvor I deler en flaske Lambrusco. Bagefter 

tager I hen på skolen, hvor du drikker et 

par guldøl og ender ude i busken sammen 

med en fra parallelklassen. 

C. I varmer op hjemme hos dig, da dine 

forældre ikke er hjemme. I deler en kasse 

øl, og da barskabet er tømt, tager I hen 

forbi kiosken og fylder lommerne med 

guldøl, som I gemmer ude i buskene bagved 

skolen. Da I bliver smidt ud fra festen, 

tager I videre i byen. Og så husker du ikke 

mere, før du vågner op i detentionen med 

enorme tømmermænd. 

aF: Helle nellemann Petersen 

FotograF: katHrine scHneider tHøgersen 

illustration: kasPer Holm 

4. Du bliver tilbudt noget at drikke på 

en bar. Hvad siger du? 

A. Ja, tak - en cola light.... 

B. En stor fadøl 

C. En tre-dobbelt whiskey - ren 

5. Du er på festival. Hvad gør du? 

A. Du sørger for at spise ordentligt og regelmæssigt 

og går i bad hver dag. Du ser 

dine yndlingsband fra en sikker afstand, 

og sørger for at få rigeligt med vand under 

koncerten - og ikke at blive for mudret. 

B. Du lever af dåsemad og et enkelt måltid 

chili con carne. Hver dag henter I nye forsyninger 

fra det nærmeste øl-depot, og når 

du ikke er for påvirket, ser du noget mere 

eller mindre tilfældigt musik. 

C. Du har ikke taget noget telt med, da 

dette ville betyde, at du ikke kunne smugle 

alt dit alkohol med ind. Du sover tilfældige 

steder og konsumerer for det meste en 

kasse daglig. 

Du husker ikke så meget fra selve festivalen, 

og den dag i dag spø’r du stadig: 

-Jeg var der... var jeg ikke??? 

6. Du har sommerferie. Hvad laver du? 

A. Du sørger for at læse forud i dine lektier, 

hjælper til i huset og lufter naboens hund. 

B. Du går til et par fester og tager til stranden 

med dine venner. 

C. Når du ikke sover brandert ud, holder 

du fest. Du prøver at overgå din rekord fra 

sidste år; tre ugers druk... 

7. Hvor foretrækker du at gå hen i 

weekenden? 

A. Du foretrækker at blive hjemme, men 

ellers er det en tur i biografen. 

B. Du foretrækker privatfester. 

3. Hvad sker der, når I spiller Øl-spil? C. Du er mest til en go’ opvarmning 

A. Du lader altid som om du liige er i gang hjemmefra og en tur 

med at åbne en ny øl... 

i byen med 

B. Du er altid i gang med den næste øl, fri bar. 

før de andre er færdige med den første. 

C. Du arbejder dig hurtigt igennem en 

kasse. 

Se resultatet på side 33 

15

e - Hare - Hare - Krishna - Hare - Krishna - Krishn 

a - Rama - Hare - Hare - Hare - Krishna - Hare - K 

re Rama - Rama - Rama - Hare - Hare - Hare - Kris 

re - Rama - Hare Rama - Rama - Rama - Hare - Ha 

e - Hare - Hare - Rama - Hare Rama - Rama - Ram 

- Krishna - Hare - Hare - Hare - Rama - Hare Rama 

ishna - Krishna - Krishna - Hare - Hare - Hare - Ram 

hna - Hare - Krishna - Krishna - Krishna - Hare - Ha 

re - Hare - Krishna - Hare - Krishna - Krishna - Kris 

ma - Hare - Hare - Hare - Krishna - Hare - Krishna 

a - Rama 

MARSMÆND 

- Rama - Hare 

PÅ 

- 

HOVEDGADEN 

Hare - Hare - Krishna - H 

ma - Hare Rama - Rama - Rama - Hare - Hare - Ha 

aF kim breJnHolt Hansen 

Foto: Jeanette nyberg nielsen 

Vi ser dem på Strøget og på Lyngby Hovedgade. De spiller og synger, eller også 

re - Hare - Rama - prøver Hare de ihærdigt at Rama sælge os cd’er eller - bøger. Rama Selv på den mest - grå Rama dag, hvor - Ha 

alle andre ligner nogen på randen af selvmord, er de altid glade og smilende. 

De fleste har mødt en Hare Krishna tilhænger, men de færreste kender én. 

hna - Hare - Hare - BAZOOKA Hare flyttede ind - hos Rama dem, i deres tempel - i Hillerød Hare i et døgnRama og fulgte en - Ram 

af munkene. 

- Krishna - „Peter alt andet - end Krishna det“ var min mors været - Hare heroppe på besøg, - og Hare det var meget - og lidenskabeligt Hare fortæller - om Rama sin religiøse - Ha 

første kommentar da jeg fortalte om min positivt for hende, hun gik herfra som et overbevisning. 

tilknytning til Hare Krishna. Det var min stort smil. 

-Generelt når folk møder os så tror de vi 

egen skyld, jeg var alt for ivrig og begyndte På en gård i Bendstrup i nærheden af Hil- er marsmænd eller sådan noget. Vi har 

- Hare - Krishna - Krishna - Krishna - Hare - Hare - H 

at prædike for hende. Det må man aldrig lerød ligger Danmarks Hare Krishna-navle, selvfølgelig kun Krishna i hovedet, men 

Krishna er jo også alt. 

- „Peter alt andet end det“ var min mors første kommentar da jeg Tempelæremonien er starten på dagen 

re - Krishna - Hare - Krishna - Krishna - Krishna - H 

fortalte om min tilknytning til Hare Krishna. 

og den begynder klokken halv fem om 

morgenen alle ugens dage, hele året rundt. 

gøre. Alligevel var hun åben, hun accep- hvor der bor 45 hengivne Krishna-munke Munke og nonner forsamles i tempelrum- 

re - Hare terede mit valg uden - for Hare mange indven- - Krishna og nonner. Paregraha Dasa - er en Hare af de met, - der Krishna udgør næsten en hel længe - på Krishn 

dinger, for hun vidste, at hun ikke kunne hengivne. Det har han været siden 1993, gården. Her begynder de at synge hyl- 

ændre det alligevel. Jeg begyndte at gribe hvor han definitivt flyttede ind i templet. destsange til Krishna akkompagneret af 

a - Rama det an på en anden - måde, Hare jeg begyndte - Før Hare sin tid som munk - og Hare uden for Krishna- - trommer. Krishna Mange lader sig rive - med Hare af de - K 

at sende hende kager og sådan noget, det regi hedder han Peter Sarreg. Han er en eksotiske rytmer og danser livligt. Herefter 

kunne hun forholde sig til. Hun har senere lille fyr, der med københavner-accent ivrigt bliver der chantet. Det foregår ved, at de 

re Rama - Rama - Rama - Hare - Hare - Hare - Kris 

a - 16 

Rama - Hare - Hare - Hare - Krishna - Hare - K

a - Krishna - Hare - Hare - Hare - Rama - Hare Ram 

rishna - Krishna - Krishna - Hare - Hare - Hare - Ram 

hver har en bønnekrans med 108 perler 

noget tidspunkt efter haft lyst til at beskæf- 

på, for hver perle skal de fremsige mantige 

mig med de ting. 

hna - Hare - Krishna - Krishna - Krishna - Hare - Ha 

traet. Hver munk og nonne skal tage 

- I 1989 sad en af mine venner og rodede 

16 runder på sin bønnekrans om 

med en gammel radio og kom tilfældigvis 

dagen, hvilket dagligt giver 1728.... Hare - Krishna - Hare - Krishna - Krishna - 

ind på 87,6 Mghz, som er Krishna ra- 

re - Hare Ingen kød, fisk eller - æg. Krishna Ingen 

Krishna - - Hare - Hare - Hare - Rama Krishna - 

dioen. Det - blev Krishna han meget grebet af - Kris 

rusmidler. Intet hasardspil. 

Hare - Rama - Rama - Rama - Hare - 

og be gyndte at høre det, men 

Og ingen sex udenfor ægteskabet. Hare 

uden at sige 

a - Hare Fire hovedregler - der Hare skal efterleves - Hare - Krishna - det Hare til os andre. På det - tidspunkt Krishna var - K 

hvis man er en hengiven. 

jeg mere eller mindre Buddhist. Så vi 

- Kødspisning gav jeg hurtigt op, 

begyndte at debattere flittigt, og det 

- Rama det ulovlige - kønsliv Rama og gambling - Hare - Hare - Hare endte med, - at Krishna jeg ikke kunne argu- - Har 

gav jeg også op, men fjolletobakken 

men terer for mine holdninger. “Ok“ 

den havde jeg svært ved at opgive, 

sagde jeg „Gi’ mig Bhaga-vad- gita 

selv om jeg inderst inde ønskede det. 

så går jeg hjem og læser den og så kan 

a - Hare Rama - Rama - Rama - Hare - Hare - Har 

Det er jo dårlige vaner, der forhindrer 

vi altid diskutere.“ 

én i at blive lykkelig, og jeg har ikke på 

Jeg må indrømme, da jeg læste den, gik 

det op for mig, at her var et stykke 

re - Hare - Rama - Hare Rama - Rama - Rama - Ha 

litte ratur der var så indholdsrig og 

fuld af retningslinjer for, hvordan 

man kan 

hna - Hare - Hare - Hare - Rama leve. - Det Hare måtte jeg bare undersøge, Rama og - Ram 

derefter har det ene skridt taget det 

andet, og nu er jeg her. Jeg har ikke 

- Krishna - Krishna - Hare - 1728 Hare „Hare Krishna“ om - dagenHare 

på noget tidspunkt - efter Rama haft lyst - H 

til at beskæftige 

mig med de ting. 

are - Krishna - Krishna - Krishna - Hare - Hare - Ha 

Hyldestsange til Krishna akkompagneret af trommer. 

Mange lader sig rive med af de eksotiske ryt- 

re - Krishna - Hare - Krishna mer og danser livligt. - Krishna - Krishna - H 

KRISHNA-BEVÆGELSENS HISTORIE 

re - Hare - Hare - Krishna - Hare - Krishna - Krishn 

En kuffert, en paraply, en sæk tør- 

hele verden. I Mayapur i Indien er 

rede gryn, syv dollars i indisk valuta 

der ved at blive opført en hel by der 

a - og Rama nogle kasser med bøger. - Hare Det var - Hare - Hare - Krishna - Hare - K 

udelukkende bygger på Krishna- 

ejendelene 69 årige Srila Prabhubevidsthed. 

Når den står færdig vil 

pada kom til Amerika med i 1967. 

den inkludere templer, restauranter, 

re Rama Målet med hans - færd Rama var at udbrede - Rama - Hare - Hare gæstehuse, faste boliger - Hare adskillige - Kris 

Krishna-bevidsthed til den vestlige 

temaparker og en særlig mindekate- 

verden. Han ankom til New York i 

dral til ære for Srila Praphupada. 

are september - Rama og begyndte at - holde Hare Rama - Rama - Rama - Hare - H 

foredrag og skrev og oversatte bøger 

i et bemærkelsesværdigt tempo. I 

den blomsterfarvede hippiekultur, 

Du kan få mere at vide på nettet. 

are - Hare - Hare - Rama - Hare Rama - Rama - Ra 

der i de år var på sit højeste, fik Srila 

Bl.a. på følgene adresse: 

Praphupada en stigende klynge af 

http://www.algonet.se/~krishna 

tilhængere. Inden hans død i 1977 

a - Krishna - Hare - Hare - Hare - Rama - Hare Ram 

etablerede han 108 templer på seks 

kontinenter, rejste jorden rundt tolv 

gange og udgav 51 bøger på 28 for- 

rishna skellige - sprog. Krishna - Krishna - Hare - Hare - Hare - Ram 

I dag er der over 300 templer, land- 

Srila Prabhupada sidder som statue, i den ene ende af tempelrummet. 

brug, skoler og andre projekter over 

hna - Hare - Krishna - Krishna - Rama - Hare Rama 

rishna - Krishna - Krishna - Hare - Hare - Hare - 17 

Ram

45º 

To pop or not to pop 


Foto: Jeanette nyberg nielsen 

Spørg din bedste veninde om hun 

ikke har taget et par kilo på og du 

kan være sikker på at blive temmelig 

upopulær. Nogenlunde det samme 

skete for BAZOOKAS udsendte, da hun 

dristede sig til at spørge om drengene 

overhovedet kan synge. 

-Jo mere pigerne skriger, jo 

mere jaloux bliver fyrene. Så 

kører den! Jo flere bank, vi bliver 

lovet af fyrene, jo bedre...det betyder 

jo bare det går godt! 

Rico om at spille live. 

- Er det ikke ved at være lidt af en skrøne? 

Spørger Henrik og fortsætter: 

Jeg bliver simpelthen så irriteret over det! 

Det er sgu’ da os, der synger på albummet, 

vi har lige været en måned i studiet 

for at indspille det. Der er da ikke noget 

pladeselskab, der går ud og finder os tre 

og siger: “Okay, de kan ikke synge, men de 

har da udseendet.” Der er da tusindvis af 

andre fyre, der ville kunne passe ind i den 

skabelon. Konkurrencen er så hård i dag, 

at du skal kunne synge! 

Og så er det vist slået fast med syvtommer 

søm. 

- Vi var ikke til at flå ned af scenen! 

Martin om opvarmningen 

for Backstreet Boys. 

De tre drenge i Fortyfive Degrees er gået 

i studiet for at indspille et nyt album. Der 

har været lidt stille om dem i et stykke tid, 

men nu har de skiftet pladeselskab og er 

tilbage i rampelyset. 

Fortyfive Degrees er tilbage. 

Og denne gang vil de tages seriøst. 

De er godt trætte af folks fordomme overfor drengebands der spiller pop. 

Henrik, Rico og Martin laver god, 

gedigen pop - og det er de stolte af. 

En hårdere stil 

Singleudspillet “All Right” er drengenes 

helt eget produkt. Sidste gang havde udenlandske 

sangskrivere en finger med i spillet, 

men denne gang har de selv skrevet 

både tekst og musik. 

- Vi har nok et mere nært forhold til denne 

single, fordi vi jo har været med til at 

bygge den op helt fra starten, forklarer 

Martin. 

De tre drenge synes selv det er en stor fordel, 

at de har skiftet pladeselskab og er nu 

hos Lotte Reimar på Rostock Records. 

På den måde kan der nu blive set med 

nye, friske øjne på tingene. 

- Hvis man kommer fem minutter 

før man skal på og finder 

ud af, at man skal stå og danse 

på en øl-kasse, kan man enten 

vælge at lade være med at gå 

på - og blive vildt upopulær. 

Eller vælge at gå på - og blive 

vildt upopulær! 

Henrik om dårlige sceneforhold. 

- Sammenligner man det nye materiale 

med det gamle, er det nye mere hårdt i 

det. Vi har lært vores egen stil bedre at 

kende, rent musisk. Da vi gik i gang for 

halvandet år siden var vi jo 100 % debutanter. 

Vi havde aldrig prøvet at lave musik 

før, siger Martin. 

De bedste kritikere 

Fanséne betyder utrolig meget for Fortyfive 

Degrees. 

- Det er vildt underligt, første gang man bliver 

genkendt på gaden. Eller får et fanbrev. 

Og det er stadig underligt; jeg tror aldrig, 

man vænner sig til det, siger Rico. 

- Selvfølgelig giver det én lidt 

ekstra selvtillid, hvis der er nogen, 

der synes, man ser godt 

ud. Men vi er ikke blevet venner, 

fordi vi ser godt ud. Og vi kan 

ikke lide at synge, fordi vi ser 

godt ud - hvis der er nogen, der 

synes vi ser godt ud..... 

Martin om udseendets betydning. 

Men det er selvfølgelig osse dejligt og vi 

bruger vores fans utrolig meget. Vi spørger 

dem tit til råds for hvem er bedre kritikere, 

end dem der går ud og køber pladerne? 

- Vi tager det som en kompliment. Går 

man ned og handler og bliver genkendt - 

ja, så går man sgu’ lige ned og handler 

igen, griner Henrik. 

Mødes i poppen 

Da Backstreet Boys gav koncert i Forum 

sidste år, var Fortyfive Degrees opvarmningsband. 

De har stor respekt for Backstreet 

drengene, ligesom de havde for Take 

That før de gik i opløsning. Men deres største 

idol er George Michael. 

- Han er jo en genial sanger og laver noget 

fedt musik, siger Martin. 

De hører alle meget forskellig musik, alt fra 

techno til hård rock. 

- Men vi mødes i popmusikken, siger Rico. 

Det er det vi laver, og derfra tror jeg vi går 

i tre forskellige retninger. Det tror jeg osse 

man vil kunne høre på den nye plade - det 

er en blanding af os tre. 

Fortyfive Degrees Fanklub: 

Rostock 

Læderstræde 9 

1201 København K 

19

20 

Foto: Jeanette Nyberg Nielsen 

Foto: X-dream 

aF: gry Wad 

Vi har alle sammen bemærket deres 

hængerøve, deres kronragede isser 

og deres støjende skateboards. Men 

hvem er de egentlig, og hvad går det 

hele ud på ? 

BAZOOKA fulgte med to skatere til favoritstedet 

i Helsingborg. 

meget identitet i tøjet. Jeg bryder mig f.eks. 

ikke om at gå i stramme cowboybukser og 

cowboystøvler. Det ville være fuldstændig 

fremmed for mig at ha´sådan noget tøj på. 

Jeg føler mig slet ikke tilpas i det. Og tænk 

hvis nogen så mig sådan. De ville misforstå 

mig fuldstændig. Sådan er jeg ikke. 

Da vi er færdige med interviewet 

har de to fyre travlt med at komme til 

at skate. Trægulvet er fyldt med huller, og 

de små ramper ligner noget halvfærdigt. 

Men det ser ikke ud til at være en forhindring 

for de 5-10 skatere som kører derude. 

Nærmere en udfordring. 

BAGGRUND : 

Skaterkulturen stammer fra U.S.A., og 

er i familie med surf-riding, som foregår 

på de vilde bølger istedet for 

på asfalt og rampe. 

Skaterkulturen opfattes som et 

skate, man ser en skateboard video eller 

hører det musik, der hører til skateboard. 

Punk. 

Peter: Jeg tror, at det der trækker er, at det 

er så frit. Det er ikke ligesom fodbold. Der 

er ikke nogen træner der siger; „nåhm, du 

skal lige løbe 10 runder“. Og så gør man 

det fordi han siger det. Eller at du skal 

komme til træning, selvom du ikke har lyst. 

Det er meget mere frit. 

Peter: Alle der står på skateboard går fuldt 

ind for det. Man kan ikke stå halvt på 

skateboard. Enten står man eller også gør 

man ikke. Der er så mange ting, der passer 

sammen. Så er du først indeni det, kan du 

bare ikke slippe det. 

Kenneth: Der skal virkeligt ske noget specielt, 

før man siger; aldrig mere! 

Peter: Folk der står på skateboard føler 

jeg, at jeg kan snakke bedre med. De har 

et andet forhold til livet. Til alle mulige 

ting. De bliver ikke forarget, hvis man siger 

pik eller fisse eller sidder og bøvser. Hvis 

folk ser os i toget, og vi sidder og sviner 

hinanden til, tror de, vi er ved at komme 

op at slås. De tænker: Herre Gud! Men 

vi griner jo af det bagefter. På den måde 

tror jeg vi er...det er bare det her utrolige 

sammenhold. Det er meget mere intenst. 

Med mine gamle venner var det slet ikke 

på samme måde. Vi er sammen altid. Nogen 

tror måske ligefrem, at vi er bøsser. Vi 

hænger ud med hinanden så tit og ofte 

som overhovedet muligt. I weekenden, i 

fritiden. Det er svært at forklare, men jeg 

tror det styrker vores venskab, at vi har den 

fælles interesse. 

- I starten da jeg skatede var det ikke så 

stort endnu. Så når man mødte nogen, der 

stod på skateboard, var det virkeligt fedt, 

fordi vi taler det samme sprog. 

Det er faktisk stort set lige meget hvor 

man ta´r hen. Ser du en, der står på skateboard 

går du direkte hen til ham. Der er 

et sammenhold - også selvom man ikke 

kender hinanden. 

Kenneth: Først og fremmest genkender vi 

hinanden på skoene. Er de smadrede, står 

han på skateboard. Han udstråler det altid

Foto: X-dream 

- Hvis jeg vågner på en fridag, og vejret er godt, 

tænker jeg ikke: „Altså, hvor kunne det være 

fedt at tage på strøget, og købe noget nyt tøj.“ 

Jeg tænker bare: „Okay, hvor skal vi tage hen og 

skate !“ 

på en eller anden måde. 

Kenneth: Folk synes at alle skatere render 

rundt med store bukser og en enorm 

hængerøv. 

Men sådan er det jo ikke. Der er ligeså 

mange der ikke har hængerøv. Det er også 

blevet sværere at kende en skater, fordi 

der er gået mode i det. Der er kommet så 

meget streetware. 

Peter: Der er rigtig mange, som prøver 

at identificere sig med at være skater. I 

København har næsten samtlige fyre skatersko 

på. Udfra det har nogen tøjfirmaer 

fundet ud af, at der er penge i det, og så 

producerer de en masse. Vi ledes. Nu er 

det blevet mode. Selvfølgelig ligger der 

Indenfor flyder det med madrester, tomme 

cigaretpakker og tømte spraydåser. Der 

lugter skarpt af nymalet graffiti, og fra loftets 

streetareal lyder en konstant og øredøvende 

buldren. Vi sidder på gulvet i et lille 

rum. Der er helt klamt af kulde, stengulvet 

er isnende. Kenneth tænder en cigaret 

med sin Independent-zippoligther, Peter 

begynder at snakke: 

- Skateboard er hverken en sport eller en 

hobby. Det er en livsstil. Det er ligesom et 

stof man bare er nødt til at ha´. Hvis jeg 

ikke kommer ud at skate, bliver jeg fuldkommen 

rastløs, jeg kan ikke sidde stille 

og det kribler over det hele. 

Kenneth: Når man er sammen skater man, 

man 

snakker om at 

Foto: X-dream 

subkulturelt fænomen, fordi skatere som 

gruppe adskiller sig fra mængden. Det 

hænger sammen med, at man befinder sig 

i lang tid de steder, hvor der er ramper og 

gode forhold for skating. Her er det uundgåeligt 

at komme i kontakt med andre, der 

skater og påvirker en. 

Skateing er først og fremmest en individuel 

oplevelse, og for den der først er begyndt 

at bryde grænser, bliver det let en besættelse. 

- Skaterstilen har fundet sin 

niche. Det er den mest stilede 

overhoved. 

Og pigerne kan li´ det. 

21

22 

aF: gry Wad 

illustration: kasPer Holm 

En travl eftermiddag mødte BAZOOKA 

SSP-medarbejder og streetworker 

Svenn Petersen til en snak om pupertet, 

ungdomsoprør og industriens udnyttelse 

af vores identitetssøgning. 

Subkulturer er ikke kun punkere, BZére og 

skatere. Subkultur er alle unge, der i grupper er 

ved at udvikle sig, og løsrive sig fra det de kender. 

Det behøver ikke være i nogen bestemt retning, 

og kan være i en hvilken som helst gruppe. 

- Det kan være nogen fodboldgutter man spiller 

sammen med. Det kan være nogen man ryger 

den fede sammen med, nogen man kan dyrke 

noget sammen med. Det kan være nogen, der 

har utroligt meget lyst til oprør. Til at lave noget 

nyt. Eller det kan være nogen der bare tænker 

på samme måde som én selv. 

- Altså hvis bare du synes‚ „den“ skal være grøn, 

fordi dine forældre synes‚ „den“ skal være 

rød, er der allerede ved at opstå subkultur, 

siger Svend. 

- Jeg anser puperteten for en meget vigtig 

periode i ens liv, fordi man i virkeligheden 

bliver genfødt. Fra du er spæd og helt op til 

puperteten udvikler du dig, og når du bliver 

teenager begynder du faktisk at udvikle dig 

igennem de samme trin. Du bliver spæd igen. 

Forskellen fra dengang du var lille er, at du 

nu har din bevidsthed med dig. Du lærer 

nærmest at sutte og æde igen. Du lærer at 

tilfredsstille dine behov. Det er jo det, det i 

sidste ende går ud på. Nu er det bare i lidt 

andre sammenhænge. Du går efter de ting 

og mennesker du umiddelbart kan sammen 

med. Istedet for at blive sat i en familie, 

vælger du sådan set selv din familie : Dem 

du vil være sammen med, udvikle dig sammen 

med, prøve grænser af sammen med. 

Bevidst. 

Accept og gruppen 

Din gruppe overtager familierollen og 

bliver dit nye netværk. Det er gruppen 

du måler dig selv i forhold til. 

Det er her du får trøst. Det er 

her du kan komme, hvis du 

har problemer. Og det er 

ihvertfald her du bliver 

accepteret. 

- Det er nok det vigtigste 

i den alder- at 

føle accept. At man 

er noget. Der er jo 

ikke noget ved at 

være i en gruppe 

man bliver frosset 

ud af. Så det 

handler om accept, 

om at gøre 

noget fælles. Og 

så gør unge det 

bare i mange forskelligeforklædninger. 

- Det kan være skateboard, 

det kan også 

være at klæde sig ud 

på en bestemt måde, 

det kan være piercinger. 

Men det kan også være 

småkriminelle som hænger 

sammen. 

Hvis man virkelig er med i en 

subkultur optræder man ens. 

Man går altid i flok, og man tænker 

altid på, hvad gruppen mener. Hvordan 

tilgodeser jeg gruppens interesser fremfor 

at være sig selv. Fremfor at sige: Hvad er det 

jeg vil ?

Den negative kreativitet 

- Subkulturer er jo død kreative som 

gruppe. De kan sagtens finde ud 

af tingene. F.eks. det at begå 

et indbrud kræver faktisk 

ret stor planlægning. Men 

samfundet anser det for 

at være negativt. For en 

negativ kreativitet. Hvis 

man er graffitikunst- 

ner, og går ud og 

laver grafitti. Noget 

stort og flot gra- 

fitti, der er skide 

svært og samtidig 

skal man være 

opmærksom på 

ikke at blive snuppet. 

Men samfundet 

anser det for 

at være negativt. 

Eller at være BZér. 

Så begynder man 

et oprør mod alle 

de materielle goder. 

Ting jeg anser for at 

være død kreative, men 

som samfundet ser som 

negativt. 

Og det kan vel også være definitionen 

på en subkultur. Man 

vil gøre oprør. Man vil ikke ende 

som de gamle derhjemme, som bare 

sidder og glor fjernsyn fredag, lørdag 

og søndag. Det ville være dødssygt. Og 

så gør det heller ikke noget, at det er noget 

samfundet generelt anser for negativt. 

Falsk subkultur 

Svenn Petersen definerer subkultur meget bredt 

som grupper af unge, der er fælles om noget. 

Men samtidig mener han osse, at industrien har 

været med til at gøre subkulturen stueren. 

- En stueren subkultur er en falsk subkultur, 

siger han. 

- På et tidspunkt begyndte nogen rigtig 

smarte folk at tænke, at det her oprør måtte 

der være penge i. De gjorde undergrunden 

til et modefænomen ved at putte en masse 

penge i den, i alt der var væsentligt for unge. 

I en bestemt slags musik. I en måde at gå 

klædt på. De begyndte at lave trends af det. 

- Der har aldrig før været solgt så meget 

subkulturtøj. Det er lige før firmaerne laver 

subkulturen selv. Og de tjener kassen på det ! 

- Jeg mener subkulturerne er døde i det 

øjeblik man går ind og laver industri på det. 

Rockmusikken døde også dengang den 

gik fra at være ga- I dag går man ind i en 

modebutik, og køber al det lort der. Et par 

hullede cowboybukser koster fandme 6000 

kr. Det er lige før. Før lavede man sit eget tøj. 

Lavede subkultur selv. I dag er det industri. 

Punken er død. 

- Man kan skelne mellem en falsk og en ægte 

subkultur. En ægte subkultur er en, der selv 

finder på noget nyt, som går sine egne veje. 

En man ikke lige umiddelbart kan gå ind i en 

forretning og købe sig til. 

23

24 

FotograF: maria Petersen og lea Jessen 

Forside: nederdel fra Deres til kr. 299.95,- bluse fra Deres til kr. 229.95,- 

Mode 

Mette-Sofie Kam 17 år 

Lyngby model Fra Scoop Models 

2 

1

eportage 

1: Dykkerbriller fra SynOptik, 

Diesel top fra Deres til kr. 249,95,- 

Diesel bukser fra Deres til kr. 599.95,- 

2: Briller fra SynOptik, 

3: Briller fra SynOptik, 

Nederdel fra Only til kr. 159,50,- 

Sifonbluse fra Deres til kr. 299,95,- 

B.H. fra Knickerbox til kr. 219,- 

Guldtop fra Knickerbox til kr. 239,- 

Skirt fra Knickerbox til kr. 279,- 

Top og skirt fås også som bikini 329,- 

4: Hvide bukser fra Only yil kr. 249,50,- 

Kort hvid kjole fra Only til kr. 179,50,- 

Briller fra SynOptik, 

5: Blomsterkjole fra Only til kr. 159,50,- 

Plyshjerte fra ærlige Bent. 

5 

3 

4 

25

26 

De unge

tager ordet 

aF line risberg 

FotograFer: maria Petersen 

og lea Jessen 

Den 24. marts blev det første stormøde 

op til konferencen holdt. Alle 

unge mellem 13 og 18 år, havde fået 

en skriftlig invitation. Og ca. 55 entusiastiske 

unge mennesker, der bredt 

repræsenterer alle områder i kommunen, 

var mødt op i filmsalen på Lyngby 

Ungdomsskole. 

Det var to formål med aftenens møde: 

Dels at få valgt en styregruppe af unge, og 

dels at få debateret, hvad der skal snakkes 

om på konferencen. Hvad rør sig egentlig i 

ungdommen, er der noget der mangler eller 

skal ændres? 

• Flere væresteder For de unge 

mellem 16 og 18 år. 

• et sted hvor man kan spille 

streetbasket. 

• hockeybaner med udendørs 

belysning. 

• graFFiti-arealer. 

Hvad kan man få ud af at holde en konference for de unge? 

I første omgang skal den ses som starten på et samarbejde 

mellem de unge og kommunen. Og i sidste ende, resultere 

i en ungdomspolitik, til fordel for de unge. 

En ungdomspolitik skal omfatte alle mellem 15 og 25 år 

og skal først og fremmest signalere, 

at der lyttes til de unges krav og ønsker. 

Ideen kommer fra Undervisningsministeriet. 

Alle kommuner kunne i 1996, søge om at blive ungdomskom- 

De unge i København har gjort det, 

dem i Solrød vil gerne, 

og i Hillerød gør de det hele tiden! 

Hvad? 

Giver lyd fra sig. 

Lyngby Taarbæk 

kommune rider nu med på bølgen og holder 

en ungdomskonference i efteråret 1998. 

Det er de unge der har ordet og ansvaret 

Man har valgt at inddele konferencen i 

workshops, for at undgå, at diskussionerne 

ender i tom snak. Hvis de unge selv sætter 

dagsordenen og vælger hvad der skal 

snakkes om, er det deres interesser der 

bliver sat i centrum. De voksne, der er med 

i projektet, skal primært tage sig af det 

praktiske, økonomiske og administrative 

Men der skal ikke kun snakkes. Konferencen 

skal nemlig betragtes som 

begyndelsen på et samarbejde mellem 

de unge og kommunen. 

Og det kunne godt se ud til, at ideen faldt 

på et tørt sted. Det var ikke kun fritidsaktiviteter, 

der blev fokuseret på. 

• mere politisk indFlydelse til 

de unge. 

• et ungdomsråd 

Meningen med det hele 

Glædeligt var der stor opbakning omkring 

initiativet, og mange af de fremmødte, 

var også interesserede i at indgå i styregruppen. 

Selv om du ikke har været med 

i planlægningsarbejdet, kan du sagtens 

være med til konferencen. 

Mød op! Så kan du være med, 

når det skal snakkes om: 

• et sodavandsdiskotek 

• caFésted med adgang til 

internettet. 

• Fredag/lørdag i lyngby 

Ungdomskoferencen holdes på 

Ungdomsskolen, 

Gyrithe Lemchesvej 20. 

D. 31/10 ‘98 Kl. 10.30 - 17.30 

På gensyn! 

Ungdomskonference 

- sætter spor 

mune. Der var afsat 35 mio. til de 16 kommuner, der kom med i 

forsøgs-ordningen. De, der kom med de bedste forslag til en ungdomspolitik, 

ville være med i den 3 årige forsøgsperiode. På den 

tid og for de penge skal kommunerne have igangsat deres mange 

projekter og forhåbentlig også fundet frem til, hvilke af dem der 

er bæredygtige, og hvilke der aldrig blev til andet end et forsøg. 

På den måde, er det muligt at samle brugbare erfaringer, der kan 

gives videre til landets øvrige kommuner. 

27

28 

De unge 

Dagen bød på 14 åbne workshops, hvor 

folk kunne deltage i diskussionerne, som 

de selv havde lyst til. 

I Debatten „Kultur og fritid“ blev der bl.a. 

snakket om, at der mangler rulleskøjtebaner 

og øvelokaler til musikere. Der skulle 

være flere kulturarrangementer, og der var 

for lidt information om, hvad der skete i 

byen. Mange var også utilfredse med, at 

man ikke må drikke, når man er under 

18 år. Sodavands-diskoteker er for de helt 

unge. Der mangler væresteder for dem 

mellem 18 og 21 år. 

Emnet „Sex, liv og død“ førte til diskussioner 

om hvorvidt lærerne er dygtige nok til 

seksual-undervisning. Ville det ikke være 

bedre, hvis det er unge udefra, der gjorde 

det. Der var også stor utilfredshed omkring 

rygeforbud på skolerne. Folk ryger bare 

andre steder. Det skal være unge selv, der 

fortæller om ulemper og sundhedsskader 

ved at ryge. Det giver mere respekt, og de 

ældre er kedelige at høre på. 

„Gadens unge“ Mange unge ender som 

kastebolde, når det gælder et sted at bo. 

De er frustrerede over langsommelige samtaler 

med kommunen og med bydelsrådet. 

Politikerne viser medfølelse med unge boligløse, 

men der sker for lidt - for langsomt. 

For meget pædagog/barn-forhold og for få 

voksne, som er på bølgelængde med unge. 

Der skal være nogen aktiviteter, som man 

kan arbejde videre på i fritiden. Noget, der 

giver intellektuel udfordring og måske politisk 

engagement. 

Folk der samlede sig om emnet „Narko“, 

var enige om, at der er vigtigt at få fat i 

unge der ryger hash, før de havner i et 

decideret misbrug. Der skal være skrækkampanger 

i stedet for moraliserende. 

Oplysning virker på de forkerte mennesker. 

Nemlig dem, der ikke har så stor risiko. 

Unge skal vide, at de er gode nok og tages 

mere alvorligt. 

får ordet 

Københavnerne har prøvet det før os - holdt ungdomskonference. 

BAZOOKA har kigget københavnerne lidt i kortene. 

Her kan du se et udpluk af, hvad de snakkede om. 



En anden workshop på messen var „Uddannelse.“ 

Her blev det taget op, om lærerne 

er for dårlige til at undervise. Metoderne 

er for dårlige, bøgerne for gamle og 

eleverne skal spørges til råds om undervisningsformen. 

Alle skal have mulighed for 

computerundervisning. 

For at sikre at alle udsagn blev registeret, 

havde hvert debathjørne en professionel 

referent tilknyttet. Så hvert sagt ord blev 

indtastet på computeren. 

Og hvad så? 

Konferencen var starten på samarbejde 

mellem de unge og kommunen. Der blev 

lavet en bog om konferencen, hvor man 

kan læse, hvad der blev sagt og lovet. På 

den måde kunne eksempelvis politikeren 

få en fornemmelse af, hvordan de unge ser 

tingene, deres udsagn og holdninger, hvad 

de gerne vil fokuserer på, hvad de er 

utilfredse og hvad de gerne vil have lavet 

om på.

Jakob & Jakob 

Hvad sker der, når man sœtter to kreative fyre sammen, begge ved navn Jakob, 

og beder dem lede en lille ungdomscafé i midten af Hillerød by? 

Der skete simpelthen det, at de sparkede gang i en masse spœndende projekter 

- lige fra blomster-plantning til techno-koncert. 

Hillerød er forgangskommune, når det 

gœlder ungdomspolitik. I 1993 blev der afholdt 

ungdomskonforrence og fastlagt en 

handlingsplan for ungdomspolitiken. 

Café Mejeriet er et af de synlige resultater. 

En lille, hyggelig café et stenkast fra gågaden 

i Hillerød. Det var oprindeligt to lokale 

fyre, Jakob & Jakob, der stod for ledelsen af 

stedet. De havde fået 30.000 kroner af Hillerød 

kommune til etableringen. 

Jakob & Jakob stod bag flere spœndende 

projekter: 

“Sublim Søndag”, hvor man kunne komme 

ind i cafeen efter en bytur, få morgenmad 

og høre forskellige DJ’s fra København. 

“På een nat”, der bestod i at friske op på 

byggetomten overfor caféen. Der blev 

plantet blomster og bygget bœnke. 

“Park Life”, en stor techno-koncert i Slotshaven, 

der trak folk til helt fra København. 

Den blev en kœmpe succes, der højst 

sandsynligt vil gentage sig i år. 

Café Mejeriet skal omdannes til et ungdomscenter, 

stadig med unge i front, 

men med mulig vejledning fra de forskellige 

fritids-koordinatorer. Det er målet at 

samle ungdomsskolen og de forskellige 

skolevejledere på et sted. Der vil blive bygget 

et demostudie/øvelokale og oprettet 

en internetcafé, samt opstartet et lokalt 

ungdomsmagazin, ICON, skrevet af lokale 

unge, som foreløbig skal køre i tre år. 

aF Helle nellemann Petersen 



- en uddøende race? 

Alt dette er en del af handlinsplanen for 

ungdomspolitikken i Hillerød kommune. 

Det handler om at turde 

Man er i øjeblikket ved at finde afløsere 

for Jakob & Jakob. Spørgsmålet er, om der 

er nogen der kan løfte arven? Nogen, der 

har mod på at køre videre på det solide 

grundlag, Jakob & Jakob skabte med den 

lille café og deres projekter. 

Det handler om at tœnke kreativt og turde 

kaste sig hovedkulds ud i projekter, der 

ikke nødvendigvis lykkes - men som til 

gengœld giver en masse erfaring. 

Du kan osse tage initiativet og sparke gang 

i ungdomsmiljøet i din kommune. Det er 

bare med at komme igang! 

29

aF: Jakob Waage neerbek 

Den franske tegner Jean Giraud, af 

nogle måske bedre kendt under pseudonymet 

Moebius, fyldte 60 år den 

8.maj. I den anledning har BAZOOKA 

kigget lidt nœrmere på hans langvarige 

karriere og på to af hans seneste 

album. 

Jean Giraud, 

en ensom cowboy 

Franskmanden Jean Giraud begyndte allerede 

sin tegneseriekarriere som 16-årig . 

I 1962 mødte han den franske forfatter 

Jean-Michel Charlier og sammen udviklede 

de to en figur, som er blevet et vendepunkt 

og en ny legende indenfor western 

tegneserie genren. Nemlig løjtnant BLUE- 

BERRY. 

Datidens western tegneserier, havde på 

det tidspunkt det med at latterliggøre indianerne. 

Charlier og Giraud tog skarpt afstand 

fra denne form for latterliggørelse og 

i Blueberry albumerne tog de indianernes 

parti. Dette gav dem stor succes over alt i 

verden og Giraud fik slået sit navn fast som 

en af verdens bedste realistiske tegnere. 

I 1989 dør Charlier og Giraud beslutter at 

køre serien videre, med sig selv som 

forfatter. 

Fornylig udkom Blueberry album nr. 25 

“Tombstone”. I Tombstone 

udspiller der sig et rodet drama. Blueberry 

er blevet skudt ned bagfra og ligger i en sygeseng, 

godt opvartet af den smukke pige 

Doree. Journalisten Campbell vil skrive en 

artikel om Blueberrys bedrifter 

og fra sygesengen fortœller Blueberry 

lystigt om sit første møde med apache 

indianerne. Imens forbereder en bande 

røvere, udklœdt som indianere, at plyndre 

en sølv transport. Det lykkes også, og de 

rigtige indianere får selvfølgelig skylden, og 

så er der lagt op til spœnding også for de 

30 

kommende albums. 

Trods den rodede handling, 

kan man nemt følge 

med i albumets handling. 

Og Giraud viser endnu engang 

hvordan han mestrer 

en 

blyant. 

Tegningerne er så gennemførte, 

at de til tider udspiller 

handlingen, som kan virke langsommelig 

og forvirrende. Men alt i alt et udmœrket 

album som alle Blueberry fans og western 

freaks kan fryde sig over. 

Moebius, 

en stjernernes vandringsmand 

Jean Giraud har igennem mange år, under 

pseudonymet Moebius, eksperimenteret 

med nye stilarter indenfor tegneseriegenren 

og under navnet Moebius, har han 

tegnet alt fra 

sience fiction 

til det bizarre, 

mœrkelige og 

nœrmest halv 

pornografiske. 

Moebius har 

også deltaget 

i flere film 

projekter bl.a. 

He-man og 

Willow. I 1975 

arbejdede han 

sammen med 

kunstneren 

H.R. Gigger og filminstruktøren Jodorowsky 

om filmen Dune, men den blev aldrig 

fœrdig. Men samarbejdet med Jodorowsky 

åbnede Moebius’ øjne, og de to indledte 

et samarbejde omkring tegneserier, som 

er endt så lykkeligt, som Stel gik og troede. 

Atana er blevet slynget ud i en labyrint, 

som består af syntetiske drømmeverdener. 

Stel er urolig, men kan ikke gøre noget 

og han forfølges gennem Edenas golde 

ørken af et kœmpe monster. Men det lykkes 

ham at flygte hen 

til nogle udsendte fra 

faderindens planet og 

sammen besejrer de 

monstret, men andre 

fare lurer. 

Moebius har i albumet 

“Stel” forsat sin stil 

fra de forrige albums, 

med store rammer og 

skarpe farver. Tegningerne 

er flotte, både 

enkle og alligevel fyldt 

med detaljer. Historien holder godt og 

selvom den er lang, taber man ikke lœselysten. 

Hvis man giver sig god tid til albumet, 

skal man vœre parat på lang og farefuld 

rejse ind i Moebius univers, men det kan

skulle blive ligeså anerkendt , som det 

Moebius havde under sit Af titler som 

Moebius og Jodorowsky har lavet sammen 

kan bl.a. nœvnes: 

„Det kronede hjerte” 1 og 2 en 

serie om en universitets lœrers møde med 

ukendte krœfter og sindssyge, en 

anden serie er mestervœrket om John Difool, 

en sølle klasse R detektiv, 

som må gå så gruelig 

meget igennem 

for at frelse universet fra onde magter. 

Moebius har også lavet serier på egen 

hånd. Blandt andet serien „Stjernernes 

vandringsmand“, som startede som en 

reklametegneserie for Citröen, men har nu 

udviklet sig til en spœndende cyklus om 

Stel og Atana to eventyrere, som rejser ud 

sammen, men på uheldig vis 

forsvinder fra hinanden. 

I serien Stjernernes vandringsmand er 

netop udkommet det fjerde album, som 

heder „Stel“. 

Stel er alene på den mystiske planet Edena. 

Forgœves forsøger han at finde Atana, 

indtil han støder på den mœrkelige mester 

Burg, som fortœller ham, at kampen mellem 

Atana og den frygtelige faderinde ikke 

helt klart kun anbefales. 

“Stel”, stjernernes vandringsmand nr. 4, 

af Moebius, udgivet af Carlsen Comics og 

koster 168 kroner. 

“Tombstone”, Blueberry album nr. 25 af 

Jean Giraud , udgivet af Carlsen Comics 

og koster 78 kroner. 

Bly i min rygsæk 

aF lars ankJær 

Anmeldelse af Backpacker II (Bmg) 

Jeg vælger dæknavnet Freddy Krueger og 

tjekker ind i Backpacker II. Min mission er : 

jorden rundt på kortest tid. Jeg starter i København 

og får udleveret 10.634 kr på mit 

creditcard. Berlin, Stockholm eller Oslo? 

Jeg lukker øjnene håber på det bedste 

og fører på mirakuløs vis musen over på 

Stockholm. Vel ankommet til det svenske 

lavland, deltager jeg i en krævende quiz. 

Prøver at placere samtlige større byer på 

det svenske landkort Øh ? Jeg fortsætter 

mere eller mindre ufortrødent, backpackere 

giver ikke op. Men helt ærligt, Sverige I 

rykker for lidt. 

Jeg smider 1400 kr til en færgebillet til 

Istanbul, og så er jeg i Tyrkiet. Jeg stiller 

rygsækken på en snusket madras på Marmara 

hotel og går ned og køber avisen, 

bladrer den igennem, og søger job som 

spion. Får at vide, at jeg mangler erfaring 

og anbefalinger. Okay, jeg må sigte lavere 

og søger job som grønthandler. Her skal 

jeg svare på alle mulige sindssyge spørgsmål 

om frugter. Til sidst kommer den virkelige 

prøve, hvor mange frugter kan jeg 

nå at pakke uden at få musekrampe. Jeg 

tjente 16191044 Lira !! 

Jeg flygter ud af Istanbul, med smagen af 

for mange frugter siddende som en fedtet 

klump i halsen. I lufthavnen køber jeg hastigt 

en billet til Athen. Jeg ankommer med 

en smule jet-lag og da jeg bliver anklaget 

af politiet for at have deltaget i en demonstration, 

vælger jeg at gøre nar ad ham på 

mit eget sprog, ryger tre dage i fængsel og 

får en bøde på et ukendt antal Drakme. 

Backpacker II har stor værdi til undervisning 

eller optræning af paratviden, men 

underholdnings mæssigt bliver det hurtigt 

for monotont. Ideen til spillet er genial, 

det er bare synd, alt det sjove mangler. 

Det kunne have været så godt, hvis man 

havde mulighed for at møde nogen mennesker, 

bestige Mount Everest, rafte på 

Zambesi floden, overleve som skibums i 

Val Thorens, eller surfe på Australiens østkyst, 

men det eneste du kan foretage dig i 

Backpacker II er at rejse og arbejde. 

31


Foto: katrine Pedersen 

Hvorfor navnet? 

Lampen: I stedet for at hedde et eller 

andet ondt, viser vi, at vi har lidt humor. 

Vi giver samtidig folk, der ellers ikke hører 

døds-metal en chance - og folk husker 

navnet. 

Mikkel: Hvis man ser på bands som Deicide 

og Morbid Angel har de sikkert snakket 

med Satan og slået en god handel af med 

ham. Et eller andet med, at de fik en god 

pladekontrakt. 

Men det der skete i vores tilfælde, var, at 

vi snakkede med Lampe-guden! Lampeguden 

sagde, at hvis vi ville udbringe hans 

budskab, så ville han give os noget, der 

var langt vigtigere. Han ville give os personlig 

succes, og det har vi fået. Lampegudens 

budskab er, at man skal have det 

sjovt og leve livet fuldt ud. 

Hvordan er det at stå på scenen? 

Lampen: Man bliver høj af det! Det er fedt, 

og man kan flyve bagefter. Sommerfugle i 

maven og adrenalinet pumper. Man sparker 

røv i tre kvarter til en time, og det er 

totalt fedt. 

Hvad bliver I inspireret af? 

Lampen: Søde og dejlige piger er jo en 

evig kilde til inspiration! 

Hvad handler teksterne om? 

Mikkel: De to tekster My Life og Grey Days 

handler om, at man skal gribe dagen. Jeg 

stødte første gang på begrebet, da jeg så 

Døde Poeters Klub, der snakker de om 

Carpe Diem - grib dagen på latin. Jeg har 

længe været optaget af dette, som lyder 

så simpelt men som så få formår at gøre. 

Hvad synes I om dansk musik i dag? 

32 

JegErEnLampe 

BAZOOKA har mødt Virums eneste rigtige dødsmetalband, JegErEnLampe. 

Lampen: Der er mange fede metal-bands 

i øjeblikket - den danske scene har aldrig 

været stærkere. 

Hvordan finansierede I jeres cd? 

Lampen: Vi sparede 20.000 kroner sammen, 

og gik i studiet en uges tid. Vi valgte 

SoundZone fordi de rent faktisk har forstand 

på den genre musik vi spiller. Det 

synes vi er en vigtig ting, når det drejer sig 

om at indspille. 

Hvor skal man gå hen, hvis man har et 

band og gerne vil lave en demo? 

Lampen: Den nærmeste klub er jo altid en 

god start. Her i Lyngby kunne man jo gå til 

Tryggehvile. De har fandeme gjort meget 

for os. Det er et fedt sted med gode faciliteter, 

billigt og flinke mennesker. 

Hvad er jeres ambitioner med bandet? 

Lampen: Pladekontrakt, ny cd, ud og spille 

rundt omkring - ikke for at tjene de store 

penge, men for at have en masse sjov! 

Vil I sige, I har rytmesans? 

Mikkel: Eskils far spiller i det kongelige kapel. 

Så hver morgen er han blevet vækket 

af sin far, som stod og truttede i valhorn. 

Da han var lille, var det ikke så slemt, men 

så begyndte han at gå i byen og komme 

hjem halv seks. Men når ens far begynder 

at trutte i valhorn klokken halv ni, så får 

man rytmesans - og dét har Eskil. Men han 

er flyttet hjemmefra nu. 

Er dødsmetalmiljøet ikke meget indspist? 

Søren: Nej, det mener vi ikke. Det er kun 

folks fordomme, der afholder dem fra vores 

miljø. Man kan sagtens komme ind og 

sige “hej” - vi bider ikke hovedet af nogen!

JegErEnLampe Biografi: 

Efterår ‘93: 

Virum får sit eget dødsmetalorkester. 

Marts ‘94: 

De tre medlemmer, Thomas Berg, Eskil 

Frantzen og Søren J. Holm beslutter sig for 

at udvide orkesteret. Valget falder på den 

ellers så fredelige Mikkel Westenholz. 

April ‘95: 

Bandet indspiller et demobånd, der 

bliver delt ud blandt venner og bekendte. 

Båndet ender dog på mystisk vis hos 

Danmarks Radio, hvor de spiller “Lampe 

sangen” i “GO!” på P3. 

Herefter skilles de fire gutter. 

Påsken 96´: 

Bandet mødes igen til en øver. 

Gensynsglæden er dog så stor, at de 

beslutter sig for at gendanne bandet. 

Sommeren 96´: 

Bandet søger en ny bassist, og valget 

falder på Søren Rafn. Valget begrundes til 

dels med, at bassister ved navn Søren jo 

ikke længere hænger på træerne. 

Efteråret 96´: 

Bandet indspiller endnu et demobånd 

til eget brug. Dog slipper et par kopier 

ud til offentligheden under navnet “The 

Reunion Tape.” 

Efteråret 97´: 

Bandet går i SoundZone Studiet for at 

indspille en cd. Resultatet bliver 9 numre 

samlet under titlen “Dying Dreams.” 

Man kan erhverve sig cd’en i de fleste 

pladebutikker eller privat hos: 

Mikkel Westenholz, 

Borgevej 32A, 

2800 Lyngby. 

Tlf: 45 93 85 60 

Email: c97143@student.dtu.dk 

Find ud af, om der er lys i Lampen på 

Nettet: Http://www.komc.dk/elever/ 

soren/html2.html 

Foto: Katrine Svensson, Metal Poisoning 

T E S T 

S V A R 

Svar Svar på på SvagdrikkerSvagdrikkertestentesten side side 15: 15: 

9-19 POINT 

Du er den stille type, og der skal ikke meget til at gøre dig 

tilfreds med tilværelsen. 

Du mener samværet med andre bliver langt mere værdifuldt, 

når man er ædru. 

Du foretrækker at have fuld kontrol over din krops motorik 

og de ting, du siger. 

Dit bedste scorested er biblioteket. 

Dit motto kunne være: “Sodavand er bedst når man skal til 

fest!” 

Du bryder dig tydeligvis ikke om smagen af alkohol. Dette 

medfører dog store mangler i dit liv, såsom fx skrumpelever 

og accepteret tilstedeværelse på det lokale værtshus. 

20-30 POINT 

Du er typen, der ikke siger nej til en kold fra kassen. 

Dit motto kunne være: “At drikke med måde, dét er en gåde!” 

Du mener, at når der skal drikkes, så skal der drikkes igennem. 

Du har ikke noget imod ikke at have fuld kontrol over din 

krop - man behøver jo ikke stå oprejst for at drikke hjernen 

ud.... 

Dit bedste scorested er på det lokale diskotek, eller på vej i 

S-toget til den næste fest. 

Det eneste minus er, at du oftest ikke kan huske, hvad du 

lavede aftenen før - men på den anden side behøver det jo 

ikke være en dårlig ting...?! 

31-41 POINT 

DU er total hardcore, når det kommer til at indtage alkohol! 

Det er tydeligt, at du føler dig bedst tilpas med en øl i hånden. 

Du er derudover en mand af få ord; da du er total uforståelig, 

når du snakker - dog ikke for dine druk-venner, der er på 

samme måde. 

Diskret og tilbageholdende er ikke ord, du kender. 

Du har en tendens til fråde om munden. 

Dit bedste scorested er ude på lokummet, mens du brækker 

dig i lårtykke stråler. Det er derfor ikke så tit du scorer..... 

Spørgsmålet er, om du nogensinde er rigtig ædru, eller om 

du bare ALTID bevæger dig rundt i en brandert? Men hvordan 

du overhovedet kunne stave dig igennem denne test, er nok 

det største mysterium....!! 

1 

A = 2 point 

B = 4 point 

C = 5 point 

2 

A = 1 point 

B = 4 point 

C = 6 point 

3 

A = 1 point 

B= 3 point 

C = 6 point 

4 

A = 1 point 

B = 4 point 

C = 5 point 

5 

A = 2 point 

B = 4 point 

C = 6 point 

6 

A = 1 point 

B = 3 point 

C = 6 point 

7 

A = 1 point 

B = 4 point 

C = 6 point 

33

Burger King, Lyngby 

Lyngbygårdsvej 138 

2800 Lyngby 

Tlf: 45935107 

34 

Burger King 

Holder åbent fredag og lørdag til kl. 05.00 

Nu har du muligheden for at nyde en 

“FlammEgrillET burgEr” 

helt til kl. 05.00 hver fredag og lørdag. 

Tilbud netop nu: 

1/2 sides Reklame 

“Double cheese burger” 

til kun 20 kr. 

Vi smager bare bedre... 

Åbningstider: 

Søn-Tor 10.00 - 24.00 

Fre-Lør 10.00 - 05.00 

Burger King Drive-Thru, Lyngby

BAZOOKAs festivalguide 

Har du et band, men mangler publikum så se lige her. 

Furerock 1998 

For sjette år i træk afholdes Furerock. 

Men i år er det de unge selv, der 

bestemmer, hvem der kommer til at 

spille. 

Fire unge skal være med til at vælge bands 

og lave plakater for Furerock 1998. som er 

en musik festival for unge amatørbands, 

afholdes: lørdag den 22 august i Frederiksdal 

fribad. 

De fire piger vil have mere rock, men de 

ser også gerne utraditionelle former for 

optræden, Hvis man spiller mund-harmonika 

eller jødeharpe, eller hvis man er vildt 

god til at danse Hip hop. 

Så spiller DU nogen former for musik eller 

kan DU noget utraditionelt og har DU lyst 

til at deltage i Furerock 1998? 

Så send et bånd, med din musik eller indslag, 

med navn og alder til: 

Furerock 1998 

Klubben Baune 

Baune Alle 9 

2800 Lyngby 

Båndet skal være arrangørerne i hænde 

senest 1. juni, lydkvaliteten er underordnet. 

Ønskes yderligere information ring til 

Leif Nybo på: 45 87 96 88 

Nakkefestival 1998 

En lille klynge huse, et par marker og 

et bustoppested udgør byen Nakke, 

som ligger i nordvestsjælland tæt ved 

feriebyen Rørvig. Her har tre kammerater 

gennem de sidste to år, holdt 

amatør festival for børn og unge. BA- 

ZOOKA har talt med Jonathan, som er 

en af de ledende kræfter bag Nakkefestivalen. 

Hvem kan komme og spille på festivalen? 

- Alle kan tilmelde sig, hvis de mener at 

have nogle former for talenter, men er der 

over fem hundrede, som melder sig til, må 

vi jo nok sortere lidt fra. 

Nakkefestival kører på sit tredje år. Hvordan 

startede I? 

-Det startede med, at vi var en gruppe 

venner, som alle spillede i bands og som 

gerne ville spille for hinanden. Og så fandt 

aF Jakob Waage neerbek 

Jane, Line, Anne og Anja er de fire unge kræfter 

i Furerock 1998. Kommunen har bevilget 

40.000 kroner til projektet, som er et samarbejde 

mellem de forskellige klubber i Lyngby- 

Taarbæk. 

vi på at lave en festival. Og på to måneder 

fik vi arrangeret det med kommunen og fik 

bygget en scene, så det var fedt. Sidste år 

forsøgte vi at få lidt bedre tjek på tingene. 

Vi lejede en mobil scene, men den kom 

aldrig frem, så vi måtte bygge en selv, hvilket 

tog meget af vores tid, så der var et par 

ting som ikke kørte så godt. I år har vi fået 

10.000 kr af Carlsberg fonden, og de skal 

bruges til at gøre tingene tjekkede, så vi 

får ordentlige armbånd og programmer og 

mad på festivalpladsen. 

Hvorfor holder I festivalen i Nakke? 

-Nogle af os bor der, og da det er et hyggeligt 

landområde med strand, er det 

perfekt til en lille festival. Vi regner med, at 

omkring en 200 til 300 unge mennesker 

kommer og slår deres telte op på festival 

pladsen, og det bliver meget tjekket i år, så 

hvem glæder sig ikke? 

Nakkefestival 1998 afholdes fra den 17-19 

juli, entreen er 30 kroner. 

Spiller du musik og har lyst til at deltage 

kan du ringe til Jonathan på tlf. 35 38 19 

86 eller til Kasper på tlf. 59 91 84 17 

35

BAZOOKA 2/98 

Postbesørget blad 

(0900KHC)

Hare - - Hare - Hare - Bazooka

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Hare - - Hare - Hare - Bazooka

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?