Mindre forbrug af pesticider - LRØ

lro.dk

Mindre forbrug af pesticider - LRØ

Generalforsamlingstid

Landbrugets aktuelle udfordringer er til debat på de årlige

generalforsamlinger i marts, og i år kom den alvorlige

økonomiske krise i erhvervet til at overskygge møderne.

Her et glimt fra generalforsamlingen i Landboforeningen

Odder-Skanderborg.

Side 5 og 6

LRØ Svinekongres

”Det du kan gøre noget ved” er temaet for LRØ Svinekongres

2011 den 28. marts. LRØ’s konsulenter byder

her ind med en lang række korte, faglige indlæg, og der

arrangeres Viden Café. På billedet svinekonsulent Bjarke

Lassesen (t.v.) på rådgivningsbesøg.

Side 7

Ser frem til dyrskuet

For Anette Bækman Kristiansen og hendes familie er

LRØ Dyrskuet i Horsens en fast tilbagevendende begivenhed,

som alle ser frem til hvert år. Familien fra Stenderup

udstiller Frisere, og i år stiller de med tre hopper.

Anette ses her med hoppen ”Julianna af Toftlund”.

Side 17

Landbrug i udvikling

Nr. 3 · Tirsdag 22. marts 2011 · 14. årgang

Mindre forbrug af pesticider

Integreret Plantebeskyttelse, IPM, handler om omtanke i planteavlen

Af Lene Tingleff

Danske planteavlere skal

være mindre afhængige af

plantebeskyttelsesmidler.

Problemerne skal i stigende

grad forebygges gennem

sædskifte og andre

metoder, og bekæmpelse

af ukrudt og andre skadevoldere

skal ske efter

vurdering af behov.

Det er udgangspunktet for et

nyt landsdækkende projekt,

Integreret Plantebeskyttelse,

LRØ tager nu dyrlægerådgivning

på det svinefaglige

område op som et nyt

forretningsområde.

- Vi indgår som partner i den

specialiserede svinepraksis,

Porcus Svinefagdyrlæger &

Agronomer, med udgangs-

IPM, som skal indføres senest

i 2014. Ikke som en lov men

som et princip. Andre EUlande

skal gøre det samme.

Jeppe Mouritsen, Korning,

er ét af syv demonstrationsbrug

i Danmark, som over de

næste fem år skal være med

til at vise, hvordan man kan

praktisere IPM.

- Det er et spændende

projekt, og jeg har sagt ja til at

være med, fordi jeg kan se en

idé i at praktisere planteværn,

som har fokus på både miljø

og økonomi.

punkt i Odense og i Kolding,

siger direktør Per Bardrum,

LRØ.

Han oplyser, at LRØ indgår

som partner på lige fod

med de øvrige ejere.

Porcus er en specialpraksis

for svinesygdomme og består af

ni dyrlæger og to agronomer.

Planteavlskonsulent Tommy

Agermose, LRØ, har fulgt

Jeppe Mouritsen og hans

markbrug som rådgiver gennem

15 år.

- Projektet har fokus på,

hvordan man kan vise omtanke

i planteproduktionen

og hvordan vi kan blive bedre

til at bruge pesticiderne mere

hensigtsmæssigt. Vi skal udvikle

planteavlen, så vi mindsker

afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler

til glæde for

både jordbruget, tegnebogen

og miljøet, siger han.

Dyrlægerådgivning i LRØ

- Svinerådgivningen er under

pres, og det vil den fortsat

være. Svineproducenterne

efterspørger svinerådgivning

og veterinær rådgivning, og

begge former for rådgivning

skal supplere hinanden

i fremtiden. Det er derfor

nødvendigt med et tæt sam-

Tommy Agermose og Jeppe

Mouritsen understreger, at

der ikke er tale om en ny

produktionsform:

- IPM handler om bæredygtigt

landbrug og om at

gøre det optimale. Det kan

være med til at udvikle planteavlen

i den rigtige retning.

IPM betyder ikke, at vi skal

undvære pesticiderne, men at

vi skal gøre os mindre afhængige

af dem.

Side 9

Fem landmænd og to gartnere i Danmark skal de kommende år være med til at vise, hvordan man kan praktisere IPM. En af dem er Jeppe

Mouritsen i Korning (t.h.), der her ses sammen med planteavlskonsulent Tommy Agermose, LRØ.

arbejde, som kan understøtte

begge virksomheder.

Via LRØ’s partnerskab

kan Porcus udvikle forretningen.

Tilsvarende vil LRØ

have mulighed for at tilbyde

kunder hos Porcus rådgivning.

(let.)

Til samtlige jordbrugere


2 Debat · Nyheder

22. marts 2011

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Informationsudvalg:

Mads Mogensen, økonomiudvalg

Jakob Jakobsen, kvægudvalg

Esben Graff, svineudvalg

Mogens Jensen, planteavlsudvalg

Niels Hegelund, svineproduktion

Hanne Schønning, planteavl

Ove Madsen, kvægproduktion

Jens Riis Andersen, økonomi

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning

Lene Tingleff, journalist

Anne-Marie Kjær, sekretær

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 04 Deadline: 01.04.11

Udkommer: 18.04.11

Nr. 05 Deadline: 17.05.11

Udkommer: 7.06.11

Set fra min stol

Den sidste beretning

Af Hans Henrik Mols, formand

for LRØ’s planteavlsudvalg

Med beslutningen om

at nedlægge de faglige

udvalg i LRØ er en epoke

og mangeårig tradition

for landmændene i det

østjyske område slut.

På repræsentantskabsmødet

den 25. februar blev det

besluttet, at LRØ’s fagudvalg

skal nedlægges og at det

faglige arbejde i repræsentantskabet

skal opprioriteres.

Repræsentanterne skal

være ambassadører for den

faglige rådgivning, og der skal

holdes fire årlige repræsentantskabsmøder.

Repræsentantskabet

vælger fire personer ud af

de 35 medlemmer til LRØ’s

bestyrelse. De fire personer

skal repræsentere henholdsvis

plant, kvæg, svin og økonomi

og være en slags ”faglige tovholdere”

i LRØ-bestyrelsen.

Deres opgave er at fange

faglige signaler ”i marken”

og bære vigtige emner ind

i rådgivningssystemet. Vi får

et forenklet system, og vi har

stadig folkevalgte repræsentanter,

som sikrer kontakten.

Efter en lang vinter er foråret

endelig på vej, det har vi

ventet længe på. Vinterafgrøderne

ser bedre ud end sidste

år, hvor der mange steder

måtte sås store arealer om.

Forhåbentlig vil vi få en god

vækstsæson og en god høst.

Som det ser ud nu, er vi kommet

rimeligt godt fra start.

I planteavlsafdelingen bruger

vores konsulenter lige nu

rigtigt meget tid på EU-hektaransøgninger,

og desværre

er det blevet sådan, at der skal

bruges tid på småting, petitesser,

kontrol og alverdens ting.

Sådan er loven indrettet,

men det er frustrerende for

både landmænd og konsulenter,

at der skal bruges tid på

irrelevante spørgsmål.

Vi ved alle, hvad konsekvenserne

er for den enkelte landmand,

hvis ansøgningen ikke

lever op til alle de lovformelige

krav, så derfor er der kun

ét at gøre, nemlig at rette ind.

Det er vigtigt, at alt det

hele kommer med og ikke

mindst vigtigt, at landmand

og konsulent nøje får afstemt,

hvem der gør hvad, så der

ikke sker misforståelser. Det

kan betyde træk i EU-hektarstøtten,

så tjek hellere en gang

for meget end for lidt.

Delegeretmøde

Der har netop været holdt

ekstraordinært delegeretmøde i

Herning, hvor Grøn Vækst og

vandplaner var det store emne.

Med udsættelse af reduktionen

på 10.000 ton kvælstof

til vand miljøet har landbruget

vundet lidt tid til at

dokumentere, at den baseline

som miljøstyrelsen har regnet

sig frem til, ikke er korrekt.

Når det gælder miljøspørgsmål,

drejer det sig ikke

altid om at have ret - men

om at få ret.

Et år med udfordringer

LRØ-underskud på 4,3 mill. kr. i 2010

2010 blev et hårdt år for

landbrugserhvervet og

dermed også for LRØ, som

kom ud med et underskud

på 4,3 mill. kr.

Direktør Per Bardrum gennemgik

regnskabet på generalforsamlingerne.

- Ledelse og bestyrelse finder

resultatet utilfredsstillende,

men har taget de nødvendige

skridt i retning af en tilpas-

IT på aktier

Sønderjysk Landboforening indgår som aktionær

LRØ sætter med virkning

fra 1. april sin it-afdeling,

IT-Gaarden, på aktier og

etablerer ”ITG Hosting

A/S”. Samtidig indgår Sønderjysk

Landboforening

som aktionær.

ning til de vanskelige vilkår,

erhvervet og rådgivningsvirksomheden

står over for.

Finanskrisens indtog i sensommeren

2008 ramte med

voldsom kraft landbrugets

finansieringsmuligheder og

dermed også efterspørgslen

efter rådgivning, specielt rettet

mod ydelser som byggeri,

staldindretning, miljøarbejde

og ejendomshandel.

- På den baggrund har vi

- Baggrunden for beslutningen

er et ønske om at vækste

inden for området hosting

med henblik på at sikre et

overskud, der kan bidrage til

de to virksomheders primære

forretningsområde inden for

landbrugsrådgivning, siger

direktør Per Bardrum, LRØ.

foretaget en turn-around og

lagt en besparelsesplan for at

øge konkurrencedygtigheden,

og via Strategi 2014 er vi klar

til forandring.

LRØ har samtidig indført

en ny organisationsform og

ledelsesstruktur.

- Sammenholdt med en reduktion

af medarbejderstaben

på 29 ansatte over de sidste

18 måneder er det målet,

at spareplanen kan sikre en

Direktør Per Grønbæk,

Sønderjysk Landboforening,

siger, at IT-Gaarden har

opbygget et spændende koncept

med hosting på et højt

niveau. Alle IT-opgaver for de

ca. 200 brugere lægges over i

selskabet.

Per Bardrum påpeger, at

omkostningseffektiv rådgivningsvirksomhed.

LRØ har derudover rettet

et nødvendigt fokus mod

andre erhverv og en række

nye aktiviteter.

Per Bardrum oplyste, at

mange benytter sig af faciliteterne

i LandbrugetsHus.

Eksterne kunder har besøgt

huset med 5.600 gæster.

I 2011 budgetteres med et

resultat på 575.000 kr. (let.)

det for LRØ er et stort aktiv

at få IT lagt over i en selvstændig

virksomhed med en

partner inden for DLBR.

- Vi tror på, at ITG Hosting

A/S vil vækste, og at der er et

stort potentielt marked inden

for landbrugets virksomheder,

siger de to direktører. (let.)


22. marts 2011 Debat · Nyheder

Det mener jeg

Grøn Vækst skal væk

Af Ingvardt Johansen, Bredsten

Grøn Vækst skal væk, helt

væk. Vi skal ikke fedtes

ind i noget, for kravene er

urimelige og bygger på et

forkert fagligt grundlag.

Samtidig er processen under

al kritik, kravene er allerede

ved at blive ført ud i livet

endnu før høringsfristen er

udløbet. Meget er indført via

gødningsloven, det er som

en tyv om natten, og det

efterlader en fornemmelse af

skindemokrati, hvor det hele

er bestemt på forhånd.

Gør indsigelse

Min opfordring til alle landmand

skal være: Gør indsigelse

mod Grøn Vækst inden

fristen udløber den 6. april. Få

lavet en indsigelse, evt. sammen

med din nabo eller en

gruppe lodsejere.

Det er samtidig vigtigt,

man kræver erstatning, når

der kræves indgreb på ens

jord. Det er vigtigt at få med i

sin indsigelse.

Vi står nu med krav om

reduktion af 9.000 tons kvælstof,

som reelt er vedtaget.

Det er godt, de 10.000 tons

er parkeret og stillet i bero.

Men det gør reelt ikke de

9.000 tons mere acceptable.

De tal, der regnes med, er

forkerte. Vi er længere fremme

på miljøområdet, end der

er regnet med. Vi kan godt

opfylde de mål, der stilles, bl.a.

på grund af en bedre foderudnyttelse

og andet. Derfor

har vi allerede opfyldt målene,

som landskonsulent Leif

Knudsen viste på det ekstraordinære

delegeretmøde.

Vi har opfyldt kravene i

tre vandmiljøplaner, og vi

er langt fremme, hvad det

her angår, og derfor er Grøn

Vækst slet ikke nødvendigt.

EU siger vi skal levere vandplaner,

men det er de danske

politikere, der har sat overliggeren

urealistisk højt.

Ser man på de samlede miljøudfordringer,

var det langt

mere fornuftigt at tage fat på

Støtte til den gode idé

Vær opmærksom på støttemuligheder fra LAG-midlerne

Af Lene Tingleff

- Hvis du går med en spændende

idé, der kan medvirke

til at skabe nye arbejdspladser

og aktivitet i landdistriktet,

kan det være en oplagt

mulighed at søge de såkaldte

LAG-midler til projektet.

Det siger landdistriktskonsulent

Kristian Andersen,

LandboSyd, som LRØ

samarbejder med i forbindelse

med landdistriktsrådgivning

og ansøgninger.

- Landmænd bør være

opmærksomme på at udnytte

de støttemuligheder, der er.

Og der er faktisk midler at

hente i en række kommuner,

så det gælder jo bare om at

få søgt, hvis man har en god

og nyskabende aktivitet, man

gerne vil have sat i gang.

Her i området er der nedsat

lokale aktionsgrupper (LAGgrupper)

i Hedensted, Ikast-

Brande, Silkeborg, Horsens og

Vejle. De har alle fået tildelt

midler fra landdistriktsprogrammet,

dog ikke i samme

Eksempler på projekter

Is-mejerier ved Dybbøl og på Møn

Kursus- og konferencevirksomhed Aabenraa

Maskinfabrik, Tinglev

Udvikling og opstart af produktion af vogn til majshøst

Lokalt videncenter for biogas, Aabenraa og Sønderborg

Fremstilling af halm- og træpiller på gårdanlæg

størrelsesorden, midlerne er

ikke så store i købstadskommunerne.

Der vil altid være

en egenfinansiering på mindst

50 procent.

At ville noget

Kristian Andersen påpeger, at

landmænd i forbindelse med

LAG-ansøgninger skal være

opmærksomme på erhvervsudvikling,

der ikke har noget

direkte at gøre med det

primære landbrug.

- Der findes andre støtteordninger,

der har med

selve landbruget at gøre, f.eks.

inden for miljø og ny teknologi.

Når det drejer sig om

LAG-midler, skal man tænke

lidt anderledes, her gælder

det om nyskabelse, erhvervsfremme

og jobskabelse, gerne

i tilknytning til landbruget.

- Det vigtigste er selvfølgelig,

at man vil noget, og at

man har en god idé, som man

den forurening, der kommer

via de store floder ud til

Østersøen, her er der langt

mere at komme efter.

Friheden forsvandt

Vi er underlagt et akademikerstyre,

som er meget langt

fra virkeligheden, og det får

alvorlige konsekvenser for

landbrugserhvervet i disse år.

De beslutninger, der træffes

på kontorerne i København,

gør noget ved den enkelte

landmand. For hvor er friheden.

Friheden til at drive

landbrug under ordentlige

forhold. Den er væk. Det

samme er respekten for landmandens

indsats.

Landmanden møder konstant

nye krav og kontrol. Selv

var jeg udsat for fem kontroller

i løbet af fire måneder fra

Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet,

Plantedirektoratet og

andre offentlige myndigheder.

brænder for. Vel og mærke en

idé, der skaber aktivitet. Det

skal komme andre end én selv

til gode, ellers kan man ikke

komme i betragtning, understreger

Kristian Andersen.

Ikke statisk

Kristian Andersen yder

rådgivning til kunder, der har

behov for at blive opdateret

vedrørende landdistriktsansøgninger,

herunder LAGmidler.

- Det kan være vanskeligt

for den enkelte at orientere

sig og danne sig et overblik

over de mange forskellige

ordninger, der eksisterer.

Ordningerne er ikke statiske,

der sker noget hele tiden. Og

det er altid en fordel at være

tidligt ude.

- Det er vigtigt at sætte sig

godt ind i mulighederne og

vigtigt at få lavet sin ansøgning

rigtigt første gang. Man

Der går en masse tid med det,

og som landmand er det ikke

opløftende konstant at skulle

være under kontrol.

Landmanden møder konstant

kritik. På den baggrund

kan jeg kun bakke op om

den store omdømmekampagne,

der er sat i gang fra

Landbrug&Fødevarer. Det er

den eneste vej frem.

Reglerne skifter

Jeg undrer mig også over,

hvordan de miljømæssige

indsatser så hurtigt kan forandre

sig. Dér, hvor vi driver

landbrug, har vi altid skullet

tage hensyn til Fårup Sø og

Engelsholm Sø. Her lå restriktionerne,

når det drejede

sig om landbrugets muligheder

for vækst.

Men nu, i forbindelse med

Grøn Vækst, er det pludselig

Vejle Inderfjord, der er fokus

på og ikke søerne i oplandet.

LAG

En lokal aktionsgruppe

er en forening, som skal

drive udviklingen af

landdistrikterne i bredt

samspil med lokalsamfundet.

skal også være opmærksom

på, hvad der har prioritet hos

den lokale aktionsgruppe,

som har sine egne mål og

indsatsområder.

Ansøgninger kan indsendes

løbende, hvorefter de lokale

aktionsgrupper ”samler op”

og kigger på dem, f.eks. hvert

kvartal.

Landdistriktsprogram

3

Et helt nyt regelsæt. Det får

som konsekvens, at vi skal

have efterafgrøder i en tredjedel

af arealet. Det er rigtigt

meget, og det vil betyde, at

jeg går ned i løn. Hvorfor skal

jeg det?

Ingen muligheder

Da Grøn Vækst blev lanceret,

hørte vi om, at det ville give

muligheder for erhvervet.

Men vi ser ingen muligheder

for vækst. Vi ser kun begrænsninger.

Vi vil meget gerne gøre en

indsats for miljøet, men der

skal være økonomi i tingene,

ellers går det ikke. Man giver

ikke landmanden mulighed

for at få noget ud af det, der

er ingen økonomisk vinding.

Alt for meget mod og energi

går tabt på den måde.

Yderligere oplysninger kan

fås hos landdistriktskonsulent

Kristian Andersen, LandboSyd,

tlf. 7436 5111 eller

2082 1158.

Det nuværende landdistriktsprogram er gældende i

perioden 2007-2013. Der er afsat i alt ca. 7,6 milliarder

kr. for hele perioden, heraf kommer ca. 4,3 milliarder

kroner kr. fra EU.

Landdistriktsprogrammet sigter mod fire generelle mål:

• Konkurrencekraft i fødevaresektor

• Job i landdistrikterne

• Attraktive levevilkår

• Rig natur og rent miljø

(Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Erhverv)


4 Aktuelt portræt · Nyheder

22. marts 2011

Aktuelt portræt

Ekspert i vandplaner

Selv om planteavlskonsulent

Børge Nielsen på

ingen måde er uvant med

at holde indlæg for større

forsamlinger, var det en

særlig udfordring at stå på

talerstolen i Herning Kongrescenter

foran 800 landmænd,

der var til ekstraordinært

delegeretmøde i

Landbrug&Fødevarer.

Emnet var ikke uvant for

ham, det drejede sig om

vand- og naturplanerne og

deres konsekvenser for danske

landmænd. Et område, Børge

Nielsen har beskæftiget sig

med på intensivt plan gennem

de sidste par år som

rådgiver i LRØ.

Men situationen på mødet

den 2. marts var tilspidset,

fordi landmændenes frustration

over vandplaner og restriktioner

som følge af Grøn

Vækst efterhånden var ved at

være stor.

Det var den også, da han

stod foran 650 landmænd til

stormødet på Bygholm Landbrugsskole

den 4. februar.

Landmændene var strømmet

til skolen fra nær og fjern,

mange på traktorer, for at vise

deres utilfredshed.

God formidler

Forinden disse stormøder har

Børge Nielsen gennemgået

planerne og deres konsekvenser

på en lang række

informationsmøder i LRØ,

Dansk Landbrug Midt Øst

(DLMØ) og de lokale landboforeninger.

Han har også

medvirket som indlægsholder

på et møde om vandplanerne

i Horsens Ren Fjord.

Og gennem sit daglige

virke som planteavlskonsulent

og miljørådgiver har han beskæftiget

sig indgående med

konsekvenserne.

Det er således på ingen

måde for meget at sige, at

Børge Nielsen er mere end

godt hjemme i vand- og naturplanerne.

Han ved præcist,

hvad vandplanerne betyder i

forhold til kystvand, grundvand,

søer og vandløb, og kan

ved, hvilke omkostninger

de forskellige tiltag vil få for

landbruget i de forskellige

oplande.

Netop hans store viden på

området betyder, at han er

god til at formidle tingene

på en rolig, overbevisende og

faglig måde, så budskaberne

bliver klare.

Han virker rolig og fattet,

og selv om han står foran

en stor flok meget utilfredse

tilhørere, bringer det ham

ikke ud af fatning eller gør

ham nervøs.

Afdelingsleder

Børge Nielsen, 59 år, stammer

fra Holsted, hvor han er født

og opvokset på et landbrug.

Efter studentereksamen læste

han til bygningsingeniør, og

efter et år begyndte han at

Se mere på: www.landbogruppen.dk

Jennum, Vejle

Fritidslandbrug

Rugballevej 73, Jennum

7100 Vejle

LandboGruppen ØST

Tlf. 7658 7750

Charmerende landejendom beliggende i særdeles naturskønne

omgivelser med dejlige eng- og skovarealer. Ejendommens

samlede areal er på 31,4 ha., heraf 23,3 støtteberettiget agerjord,

som er beliggende rundt omkring ejendommen. 6 ha. fredsskov

og 1,4 ha. eng direkte ned til Vejle Å med fiskeret og særdeles

gode jagtmuligheder.

Hvidkalket stuehus med et boligareal på 160 m2 som indeholder:

Bryggers, viktualierum, køkken/alrum med spiseplads og tv-stue i

et, stort soveværelse, stor vinkelstue, forgang og badeværelse. I

tagetagen er der 3 værelser, toilet og pultekammer.

Endvidere gode udhuse med bl.a. fyrrum, stald/udhus,

malkerum, værksted, lade, garage og godt maskinhus med god

porthøjde og fast gulv. Energimærke: G.

Kontant: 5.995.000

Sagsnr.:

5011-104

Udbetaling: 5.995.000 Hektar:

31,45

LANDBOGRUPPEN ØST

Erhvervsbyvej 11

8700 Horsens

Tlf.: 76587750, Fax: 76587797

Email: oest@landbogruppen.dk

Odder

Svineejendom

Rude Havvej 25

8300 Odder

læse til agronom med speciale

i planteavl og økonomi.

Efter endt uddannelse

arbejdede han i Skjern-Tarmegnens

Landboforening som

planteavlskonsulent i to år,

hvorefter han var ansat i det

tyske plantebeskyttelsesfirma,

Schering, gennem 13 år.

I 1994 blev han ansat som

afdelingsleder for planteavl

i Højderyggens Landboforening

i Tørring, og han

flyttede med til Horsens, da

afdelingerne blev samlet i

LandbrugetsHus i 2008.

Fokus på miljø

Miljøet er gennem årene

kommet til at fylde mere og

mere, men Børge Nielsen

har samtidig holdt fast i det

egentlige planteavlsarbejde,

hvilket han ser som en styrke.

Han oplever, at det er en stor

styrke at vide, hvad der sker i

praksis i planteavlen, når man

arbejder med den miljømæssige

side af sagen.

LandboGruppen ØST

Tlf. 7658 7750

Svineproduktionsejendom med en samlet produktion på 6000

slagtesvin fra 7 kg. til 100 kg. Produktionen foregår i bygninger

som er løbende renoveret og sektioneret. Sektionerne passer

sammen med 180 dyr pr. sektion. Den nyeste slagtesvinestald er

opført i 2005. Hele anlægget er med tørforder og helt eller delvis

drænet gulv. Alt foder kan hjemmeblandes og der er gastæt

opbevaringsplads til ca. 8500 tdr. korn, fordelt på to siloer. Der er

samlet gylleopbevaringsplads til ca. 3600 m3. Ejendommen er i

fuld drift, og besætningen overtages i forbindelse med handlen.

Ejendommen består af hovedejendommen med et areal på 50,4

ha. og en bygningsløs ejendom på 18,8 ha. Jorden er

hovedsagelig særdeles god jord med god arondering. Der

medfølger 63,5 alm. Eu-støtterettigheder og 2,14

støtterettigheder til permanent græs. Stuehuset som er opført i

gule sten med eternittag i 1877 har et boligareal på 200 m2.

Kontant: 17.950.000

Ændrede udbudsvilkår

Sagsnr.:

Hektar:

5011-087

69,24

Børge Nielsen har gennem

de sidste fem år været

en del af LRØ’s miljøteam,

hvor konsulenter fra planteavl,

svineproduktion og kvægbrug

arbejder tæt sammen. Det har

givet en god erfaringsudveksling

og har ført til udvikling

af nye arbejdsmetoder.

Miljøet fylder også meget

i hans arbejde som netværkssekretær

for landboforeningerne

i samarbejdet

med Hedensted og Horsens

Kommuner.

Da vand- og naturplanerne

blev præsenteret, nedsatte

LRØ et team, som siden har

arbejdet med disse planer, og

for Børge Nielsen har det

haft høj prioritet i de senere

måneder. Især problemstillingen

vedrørende kvælstof

til kystnære områder har fyldt

meget.

Teamet omkring vandplaner

var meget aktivt omkring

forhøringen for et år siden, og

vandplanerne fyldte meget på

Aale ved Tørring

Fritidslandbrug

Brædstrupvej 60, Aale

7160 Tørring

Børge Nielsen

landboforeningernes generalforsamlinger

allerede i 2010.

Her blev forarbejdet til den

indsats, der sker nu, lagt.

Aktiv i fritiden

Børge Nielsen bor i Hovborg

sammen med Karin. Han har

fire voksne børn.

Fritiden bruges bl.a. på volleyball

og beachvolley, og han

er desuden fitness-instruktør.

Sang og musik spiller også

en stor rolle for Børge Nielsen,

som tidligere har været

aktiv i Varde Sommerspil og

gerne synger for, når der skal

indledes med en sang i større

forsamlinger. (let.)

LandboGruppen ØST

Tlf. 7658 7750

Velbeliggende ejendom i udkanten af Åle by i naturskønne

omgivelser med dejlig velholdt have. Ejendommens

jordtilliggende er ialt på 25,6 ha. Heraf er der 23,2 ha.

EU-støtteberettiget. Alle betalingsrettighederne har kvægtillæg.

22 ha. udgør agerjord omkring ejendommen, 1,7 ha. engareal

direkte ned til Gudenåen med fiskeret.

Stuehuset med et boligareal på 122 m2 indeholder: Baggang

med oliefyr, badeværelse, spisekøkken, forgang, stort

soveværelse og 2 stuer. Tagetagen indeholder: Opholdsrum/

tv-stue, 2 værelser og pultekammer.

Driftsbygningerne indeholder stald og lade. Endvidere maskinhus

opført i metalplader med fast bund og gylletank på 390 m3.

Energiklasse: D.

Kontant: 4.575.000

Sagsnr.:

5011-099

Udbetaling: 4.575.000 Hektar:

25,65


22. marts 2011 Generalforsamling

Lad vækstlokomotivet køre

200 landmænd til generalforsamling i Landboforeningen Odder-Skanderborg

Dorthe og Bo Christensen, Hørning, modtog Søren Laugesens Mindelegat,

som blev overrakt af Jens Henrik Kirkegaard.

Af Lene Tingleff

- Vi har et erhverv, der har

formået at øge produktiviteten,

samtidig med at

vores miljøbelastning er

blevet reduceret mere end

i noget andet land. Det

burde få politikerne til at

fyre op under kedlerne på

et af Danmarks stærkeste

vækstlokomotiver.

Det sagde Jens Gammelgaard,

formand for Landboforeningen

Odder-Skanderborg på

generalforsamlingen den 9.

marts med 200 deltagere.

Han undrede sig over, at

politikerne i stedet står klar

med forslag til nye restriktioner

og større byrder, som

landbruget skal bære.

- Og det endda i en situation,

hvor landbruget og fødevareerhvervet

er trukket ned i

sneglefart af politisk bestemte

byrder og restriktioner, lave

markedspriser og skadevirkninger

fra finanskrisen. Hvad

er det lige, der foregår?

Jens Gammelgaard nævnte

det dårlige bytteforhold, som

rammer mange landmandsfamilier.

Det kan i værste fald

tvinge både landmænd og

De blev valgt:

deres familier væk fra deres

livsværk.

- Det må snart gå op for

vore politikere, at vi skal

samme rammebetingelser som

øvrige EU-lande.

Vandplaner

Jens Gammelgaard fortalte

om det store arbejde, der

er gjort for at få ændret på

vandplanerne og hvordan

der er kæmpet for at gøre

politikerne opmærksomme på

konsekvenserne. Han oplyste,

at der i DLMØ-regi er holdt

ni informationsmøder med

næsten 1.000 deltagere.

- I begyndelsen af februar

blev reduktionen af kvælstof

med 10.000 ton udsat

til 2027. Vi skal dog stadig

reducere med 9.000 tons frem

til 2015.

- Kravet om efterafgrøder

rammer hårdt. Der er eksempler

på landmænd, der skal

have 35 procent efterafgrøder

uden kompensation, det er

uanstændigt og det arbejder

vi på at ændre.

Ulovligt kvælstof

Jens Gammelgaard sagde, at

160 landmænd i Østjylland er

involveret i ulovlig kvæl-

• Jens Gammelgaard blev genvalgt som formand og Ole

Larsen blev genvalgt som næstformand.

• Leif Kreutzfeldt, Snærrild, blev nyvalgt (økonomi),

suppleant Lars Kreutzfeldt Rasmussen, Saksild.

• Henrik Næsted, Riis, blev genvalgt (planteavl), suppleant

Peter Wiese, Foerlev.

• Peder Liboriussen, Alrø, blev nyvalgt (kvæg), suppleant

Henrik Høy Thomsen, Stjær.

• Karsten Nielsen, Hårby, blev genvalgt (svin), suppleant

Lars Kirkegaard, Søby.

• Jakob Aagaard Sørensen, Hårby, blev genvalgt (deltid),

suppleant Erland Lykke Christensen, Mesing.

• Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud

på to mill. kr. Der er 352 aktive medlemmer.

Jette og Svend Åge Lyngby Pedersen fik P. Vesterhaugaards Mindelegat,

som blev overrakt af formanden, Jens Gammelgaard.

stofimport, og at der bliver

tale om meget hårde straffe

for overgødskning.

- Det kan ikke nytte, at vi

har landmænd, der i den grad

uddrager loven på bekostning

af lovlydige landmænd. Vi kan

ikke hjælpe disse landmænd,

de må tage straffen.

Trods krise og alvor sagde

Jens Gammelgaard, at fremtiden

ikke er så sort, som den

har været.

- Vores rammevilkår skal

forbedres, og det skal vi selv

være med til. Vi skal skabe et

nyt syn på landbruget. Vi er

i et erhverv, der i fremtiden

kan bidrage mere og mere til,

at Danmark bliver et rigere

og et bedre land at leve i.

- Det kræver en offensiv og

konstruktiv tilgang, der tager

udgangspunkt i hvad landbruget

både nu og i fremtiden

kan bidrage med. Det er baggrunden

for landbrugets store

omdømmekampagne.

Dynamikken forsvinder

Under debatten opfordrede

Claus Wiese foreningen til

at følge kraftigt op på Grøn

Vækst, fordi grundlaget er

forkert.

Hans Jakob Fenger takkede

landboforeningen for den

store indsats, der er gjort for

at mindske skaderne.

- Det er flot, I byder konstruktivt

ind, bliv ved på den

måde. Og så synes jeg, vi har

kørt den sidste protest-tur på

traktor, tilføjede han.

Jens Thomsen takkede

ligeledes formanden og bestyrelsen

for deres kamp for at

skaffe bedre rammevilkår.

- Det er godt, I kæmper

landbrugets sag, for de mange

Handler du

efter dine mål?

Jeg hjælper dig med dine udfordringer,

så du får den produktion

og det arbejdsliv, du ønsker.

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business-

og Stress Coach

Vestergade 19,

7600 Struer.

Tlf. 60 22 94 60

www.boerstingcoaching.dk

Simon Stavballes Legat blev overrakt til unge mennesker under

uddannelse. Modtagerne var Birte Maria Bang Pedersen, Heidi L.

Pedersen, Søren Kreutzfeldt Rasmussen, Peter Kreutzfeldt Rasmussen,

Kasper Sejersen Lund, Lasse Pedersen, Peter Munk Nielsen og

landboungdommen v. Martin Lykke. Henrik Palle Christensen kunne

ikke være til stede. Legaterne blev overrakt af Jens Gammelgaard.

regler og begrænsninger er

ved at pille dynamikken ud af

vores erhverv.

Direktør Per Bardrum

fremlagde LRØ’s regnskab

og fortalte om, hvad der

sker i virksomheden og om

en række nye tiltag. (omtalt

andet sted i avisen).

Claus Wiese sagde, at de

regnskaber, LRØ udarbejder,

er for omfattende og dyre

og efterlyste mulighed for et

mere enkelt regnskab på færre

sider.

- Vi tilbyder flexregnskab,

som er mindre og mere

enkelt, det er der mange

deltidslandmænd, der bruger.

Valget er kundens, svarede Per

Bardrum.

Landinspektørfirmaet

Kontaktperson vedr

landbrugssager:

Landinspektør Jan Frederiksen

Mobil: 25 23 16 79

E-mail: jbf@landplan.dk

5

Arne Mathiassen takkede

Jens Gammelgård for en stor

indsats og stillede spørgsmål

vedrørende LRØ’s sponsorat.

- Jeg mener, pengene bør

bruges på medlemmerne i

stedet for på cykelholdet,

sagde han.

- Fordi markedet er

som det er, er vi nødt til at

bruge penge på branding og

markedsføring. Det gør vi på

mange forskellige måder, bl.a.

sponsorat og erhvervsklubber.

Vi forsøger hele tiden

at blive mere kendt for at få

flere kunder i butikken, så vi

kan sikre en fortsat kvalificeret

rådgivning, svarede Per

Bardrum.

Bonefeld & Bystrup A/S

Professionel rådgivning

Effektiv opmåling

Optimeret sagsstyring:

- sammenlægning

- arealoverførsel

- udstykning

Strandpromenaden 6

8700 Horsens

Tlf 76286060

Fax 76286061

E-mail: post@landplan.dk

www.Bonefeld-Bystrup.dk


6 Generalforsamling

22. marts 2011

- Vi er en del af løsningen

125 landmænd til generalforsamling i Østjysk Landboforening

Af Lene Tingleff

- Landbruget kan være en

del af løsningen på mange

af de udfordringer, vi lige

nu står med i Danmark.

Men så må man som

ansvarlig politiker forstå,

at man ikke skal kvæle

enhver form for initiativ

med håbløse krav og bureaukrati.

Det sagde formanden for

Østjysk Landboforening, Finn

Pedersen, på generalforsamlingen

den 10. marts med 125

deltagere.

- Vi sidder med Danmarks

vigtigste og største kompetenceklynge.

Erhvervet har de

sidste mange år vist, at landbruget

kan drives mere og

mere miljøbevidst ved hjælp

af forædling og teknologi.

- Vi har intet imod, at

driften af dansk landbrug

bliver mere miljøbevidst, det

er i alles interesser, men vi må

forvente og forlange forståelse

for, at det tager tid. Vi har

trods alt med levende natur

at gøre.

Krise af format

Finn Pedersen sagde, at dansk

landbrug befinder sig i en

økonomisk krise af format.

- Vi er i en situation, hvor

det for mange handler om

overlevelse. Mange har svært

ved fortsat at finde motivation.

- I en sådan situation er det

vigtigt at stå sammen og søge

fælles løsninger. Vi arbejder

målrettet på at opnå et fælles

samspil mellem landmænd,

politikere og finansieringsselskaber.

Sammenholdet i

landbruget er jo netop dét,

der har båret os frem til dét,

vi er i dag.

- Derfor er det for mig

afgørende, at vi giver opbakning

til den strategi, der er

lagt i Landbrug&Fødevarer.

Eller sagt på en anden måde,

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

det drejer sig om, om man

som landmand vil være med

til at spille ind på banen, eller

om man vil sidde på udskiftningsbænken

og råbe ind på

banen. Det sidste giver ikke

meget indflydelse.

Et langt sejt træk

Finn Pedersen sagde, at

Landbrug&Fødevarer har

brug mange kræfter på at

beskytte erhvervet og fødevaresektoren

mod konsekvenserne

af Grøn Vækst.

- Ud over den totale ubalance

mellem vækstdelen og

den grønne del har vi påpeget

mange alvorlige fejl og udeladelser.

Den nødvendige viden

skulle have været på plads før

og ikke efter hele kolossen

blev sat i bevægelse.

Finn Pedersen nævnte en

række områder, hvor tingene

har ændret sig. Det gælder

bl.a. ålegræsværktøjet, som

ikke er egnet til at måle

kvælstofreduktion, at vi er

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Finn Pedersen overrakte legater til (fra venstre) Mathias Utoft Jørgensen og Niklas Lehmann Bank Rasmussen

(Marius Sørensens Mindelegat), Allan Grønne Pedersen (Stephan Svendsens Mindelegat) samt

John Nielsen Hjerrild (Jubilæumslegat Højderyggens Landboforening). Katrine Guldvig Schack og Solvej

Lemming fik også legat fra henholdsvis Niels Anker Haves Mindelegat og Statskonsulent S. Sørensens

Legat, men kunne ikke deltage.

nået længere med kvælstofreduktion

end forudsat i

vandplanerne, at ændringer i

vandløbsvedligeholdelsen vil

have store konsekvenser for

omkringliggende arealer, at

der er juridiske betænkeligheder

ved den måde, staten

gennemfører Grøn Vækst på

og at indsatskravene kan blive

meget omkostningsfulde for

den enkelte landmand.

Ulovlig gødning

Finn Pedersen oplyste, at

Østjyllands Politi er ved at

starte en sag om ulovlig brug

af gødning blandt 160 landmænd

i det østjyske.

- Det tager vi på det

kraftigste afstand fra, og det

kan måske føre til eksklusion

i medlemskredsen. Det vil få

meget store økonomiske konsekvenser

for de pågældende

landmænd.

Savner mere

Efter beretning og fremlæggelse

af regnskab var der

en livlig debat med mange

indlæg.

Jørgen Brønd fandt det positivt,

at landbrugsforeningen

var blevet mere aggressiv, men

hilste samtidig Bæredygtig

Landbrug velkommen.

- Det er vigtigt, I arbejder

sammen med dem, og det er

også vigtigt, at landmænd træder

frem i stedet for det altid

er embedsmænd, sagde han.

Julie Rasmussen sagde, at

landbruget skal genvinde sin

styrke og troværdighed.

- I er i gang, men jeg

savner mere. I skal være bedre

til at få budskabet ud og I skal

forklare politikerne, hvad det

her handler om.

Christian Rasmussen

efterlyste større synlighed og

handlekraft fra landboforeningen,

og Alfred Olesen

fortalte om arbejdet i den

gruppe af landmænd, der stod

bag stormødet på Bygholm

Landbrugsskole og sagde, at

Landbrug&Fødevarer skulle

have været i gang noget før.

Peter Beck gav udtryk for,

at kontingentet til landboforeningen

var for stort.

- Fortsæt

Flere af deltagerne bakkede

formanden og bestyrelsen op

for deres indsats og bad dem

fortsætte i samme spor.

- Dialog er nøgleordet, hvis

man vil have indflydelse. Jeg

vil gerne bekræfte formanden

i den linje, der føres. Saglig-

De blev valgt:

hed giver respekt, sagde Lars

Søberg.

- Det er vigtigt vi taler

med én stemme og bakker op

om den imagekampagne, der

kører. Og at vi gør noget selv.

Tag folk med i stalden, fortæl

og forklar, det virker. Jeg bakker

bestyrelsen og formanden

op, lød det fra Ole Munch.

- Stor opbakning til foreningerne

for deres arbejde.

Men lige nu er der en dyb

frustration, og folk har brug

for at få luft, sagde Jens Ravn.

Uffe Bie sagde at hele

bestyrelsen står bag Finn

Pedersens linie og opfordrede

til sammenhold.

Ole Lyse fra Hedensted

Kommunes tekniske udvalg

fremhævede et godt samarbejde

med LRØ omkring

udarbejdelse af høringssvar

til vand- og naturplaner, og

Hans Bang-Hansen, formand

for Horsens Kommunes

tekniske udvalg oplyste, at der

i Horsens på tilsvarende vis er

aftalt møde om emnet.

Valg blandt kvægbrugere: Ole Lind og Ole Jespersen.

Samfundskontakt: Peter Mortensen og Gunnar Duus.

Frit valgt: Karl Christiansen og Mads Mogensen.

Deltidsudvalget: Find Rasmussen og Per Bregendahl.

Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud

på 2,1 mill. kr. Der er 715 aktive medlemmer.


22. marts 2011 Sv i n

LRØ holder svinekongres

Dagens tema er ”Det du kan gøre noget ved”

Af Lene Tingleff

- Det er vigtigt at fokusere

på dét, du kan gøre noget

ved. Det er udgangspunktet

for LRØ Svinekongres

2011, hvor vi med en

række korte indlæg tager

fat på, hvordan viden

kan omsættes til konkret

handling.

Fælles vision for sunde grise

Landboforeningen Odder-Skanderborg og Odder Dyreklinik samarbejder om at udrydde sygdommen PRRS

Af Lene Tingleff

Svinesygdommen PRRS er

årsag til mange alvorlige

sundhedsproblemer i danske

svinebesætninger, men ved

en øget opmærksomhed og

en fælles, målrettet indsats

kan det godt lade sig gøre at

slippe af med den.

PRRS

Det siger svinekonsulent

Bjarke Lassesen, LRØ, som

optakt til LRØ Svinekongres,

der finder sted i Landbrugets-

Hus den 28. marts fra 13.00

til 19.00.

Kongressens gennemgående

tema er ”Det du kan gøre

noget ved”, og dette emne

vil være en rød tråd i dagens

mange indlæg.

I løbet af eftermiddagen vil

der være aktuelle indlæg fra

På den baggrund er LandboforeningenOdder-Skanderborg

og Odder Dyreklinik

gået sammen om et lokalt

initiativ og en fælles vision for

en bedre sundhed i svinebesætningerne,

”Sundhedsvision

2017”.

- Vores budskab er, at vi kan

nå rigtigt langt ved drifts-

PRRS (Porcinet Reproduktions og Respirations

Syndrome) blev konstateret i Danmark for første gang i

1992. Det er en virussygdom, som svækker immunforsvaret.

Når der er sygdom blandt grisene, er PRRS ofte

en underlæggende årsag.

I besætninger med PRRS er der ofte problemer med

ondartet lungesyge, sodeksem, hjernehindebetændelse og

mavesår. Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning

til besætning. Blandt slagtesvin giver sygdommen typisk

problemer med luftvejssygdomme og højere dødelighed.

Hos søerne giver sygdommen udslag i reproduktionsproblemer

og højere dødelighed blandt pattegrise.

Omkring 50 procent af landets sobesætninger har

PRRS. Sygdommen konstateres via blodprøver. Der er

ingen medicin mod sygdommen. En bekæmpelse kræver

langsigtet planlægning.

Dan Avl

TUSKÆRGÅRD

OPFORMERING

LY/YL SOPOLTE & GYLTE

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC

BESÆTNING 2: SPF-X

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen

LRØ’s konsulenter, som vil

komme med forskellige faglige

indlæg, og der bliver mulighed

for at vælge sig ind på forskellige

temaer efter interesse.

Viden Café

I forbindelse med kongressen

arrangeres der Viden Café i

pausen, som varer en time.

- Her kan man stille

spørgsmål, medbringe cases

eller kort præsentere proble-

mæssige ændringer og uden

produktionsstop, siger dyrlæge

Anders Elvstrøm, Odder

Dyreklinik, der også arbejder

tæt sammen med rådgivere fra

LRØ om at løse problemerne

ude i besætningerne.

Står sammen

Den smitsomme virussygdom

har tidligere været meget udbredt

i Odder-området. I år

2000 var 80 procent positive,

det er i dag reduceret til 20

procent. Landboforeningen

og Odder Dyreklinik samarbejder

om at skabe opmærksomhed

om problemet.

- Vi kommer i mange besætninger

i Odder-området,

og vi har derfor en viden om,

hvordan tingenes tilstand er.

Vi oplever, at PRRS er årsag

til mange sygdomsmæssige

problemer i svinebesætningerne,

siger Anders Elvstrøm,

der sammen med sine kollegaer

allerede er nået langt

med at samle viden og danne

sig et overblik over sundhedsstatus

i områdets besætninger.

- Vores fælles vision og

mer du bokser med som vi

så vil besvare bedst muligt. Vi

håber, at kongressen på den

måde vil blive endnu mere

nærværende.

Emnerne i Viden-Caféen

er nye krav til stalde i 2013,

miljø-tilpasninger, afregning

slagtesvin og det nye Agrosoft

svineprogram.

I løbet af dagen vil der i de

mange indlæg blive sat fokus

på BundlinjeTjek, DB-Tjek,

kampagne er vigtigt. Styrken

er, at vi står sammen, siger

han.

2013 - god anledning

Anders Elvstrøm påpeger, at

2013-problematikken, hvor

søerne skal gå løse, for mange

er en aktuel anledning til

PRRS-forebyggelse.

- Mange besætninger skal

i forvejen bygge om for at

leve op til kravene, og i den

ombygningsproces er det

naturligt, at staldene bliver

mere sektionerede og at

Ny miljø-frist

poltestyring, rodematerialer,

gårdråd, anmeldeordning,

arbejdspladsvurdering, prissikring,

sodødelighed, investeringsmuligheder,inseminering,

slagtesvin, farestald og

meget andet.

Peptalk

Dagen sluttes af med peptalk

ved gårdejer Henrik Nielsen.

- Mød op, bliv inspireret

i de mange korte indlæg





7

og benyt vores viden-café i

pausen, lyder opforderingen

fra Bjarke Lassesen.

LRØ Svinekongressen

afsluttes med middag og målet

er, at alle får ideer og ny

inspiration med hjem.

Deltagelse i LRØ Svinekongres

er gratis, men af

hensyn til forplejning er der

tilmelding på heh@lro.dk

eller tlf. 7658 7550.

Se annonce side 19






staldsystemet kan håndtere

sygdommen.

- Det er afgørende, at man

har mulighed for at gennemføre

holddrift, så grisene

ikke udsættes for smittepres

fra de andre. Ved sektionerede

stalde vil sygdommen over

en periode dø ud, og på den

måde kan man nå målet uden

en egentlig sanering.

- Målet er bedre sundhed,

øget trivsel og dermed bedre

økonomi i svineproduktionen.

Vi kan styre sygdommen

ved en målrettet indsats, og

I forbindelse med vedtagelse af ændring til Husdyrgodkendelsesloven, så er de generelle

udnyttelsesfrister forlænget. Det betyder, at godkendelserne skal udnyttes indenfor tre

år efter meddelelse (tidligere to år) og ved udnyttet forstås: at der er indgået en retligt

bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge-

og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. (Tidligere skulle byggeriet være

færdigt og dyr sat ind).

Ændringen gælder også for eksisterende godkendelser, der er givet efter den 1. januar

2007. Maria Katja Jensen, LRØ MiljøTeam


det arbejder vi sammen om.

Anders Elvstrøm siger, at

arbejdet med at bekæmpe

PRRS allerede er i fuld gang,

og at der med samarbejdet nu

sættes ekstra ind.

- Hvis det lykkes, vil vi få

sundere dyr, mindre antibiotika-forbrug,

bedre økonomi

og mere stabil produktion.

- Vi har fået inspiration til

vores fælles indsats fra kvægbruget,

hvor man er rigtig

gode til at udrydde forskellige

sygdomme.


8 Kvæg

22. marts 2011

Undgå problemer når

kalve skal fravænnes

Fravænning af kalve kræver veludviklet drøvtygning

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk

Der opstår tit problemer

med kalvene, når

de fravænnes mælken.

Problemet benævnes som

”post-weaning slump”.

Derfor har Agrotech i samarbejde

med lokale kvægbrugsrådgivere,

heriblandt

LRØ, undersøgt omfanget af

problemer i otte besætninger.

De generelle erfaringer

fra de otte besætninger til at

forebygge problemerne var

som følger:

• Giv tilskud til køerne

fuldfoder (alternativt hø og

Hydratkalk til klovbade

Hydratkalk virker - men kan give problemer

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk

Efter at hydratkalk er

blevet optaget på EU´s

positivliste, er der lavet

nogle forsøg, hvor hydratkalk

anvendes i klovbade.

Siden det blev forbudt at

anvende blåsten, har der ikke

rigtig været midler, som

virkede mod blandt andet

Digital Dermatitis.

Hydratkalk er et gammelt

og velkendt middel til

stalddesinfektion, men der

har ikke rigtig været nogen

dokumentation for, at hydratkalk

virker som klovbad.

Hydratkalk er billigt i brug


kalveblanding) så tidlig som

muligt i mælkeperioden.

Det giver en god overgang

til tørfoder.

• Fravænning fra mælken

skal helst ske gradvis med

nedtrapning af mælken, når

kalven æder et kg tørfoder

om dagen.

• Proteinniveauet skal være

opfyldt i perioden efter

fravænning. Lav evt. en effektivitetskontrol.

• Der skal omgående tages

hånd om kalve med lungebetændelse

og diarré.

Brug evt. sygebokse til syge

kalve.

• Kalvene bør kun flyttes, når

de er helt raske.

og har ikke nogle negative

effekter på miljøet i de

mængder, der bruges her. Så

alene af de grunde ville det

være attraktivt at bruge.

Der blev derfor opstillet et

forsøg på Det jordbrugsfaglige

Fakultet i Foulum. Der

blev lavet en opløsning med

en del vand og to dele hydratkalk.

Der indgik 405 køer,

fordelt på fire besætninger i

forsøget.

Køerne gik gennem denne

opløsning tre gange pr uge.

Efter otte uger fandtes der

en behandlingseffekt på 84

procent på bagbenene og 100

procent på forbenene. Forekomsten

af nye tilfælde faldt

fra syv til to procent.

• Sæt kalven i mindre grupper

på fire-seks kalve.

• Kalve, som falder igennem

størrelsesmæssigt, kan med

fordel flyttes en aldersgruppe

ned.

Udnytter ikke foderet

En væsentlig årsag til postweaning

slump er, at formaverne,

især vommen, ikke er

tilstrækkeligt udviklet, og det

medfører igen, at kalvene ikke

kan udnytte det tildelte foder,

når mælken tages fra dem.

Derfor er det vigtigt, at

mælken tages gradvis fra kalvene,

da det har vist sig, at det

øger optagelsen af grovfoder.

Derfor kan det være en

Det så jo alt i alt godt ud,

men desværre fandt man på 18

procent af køerne ætsninger

og irritation af huden mellem

klovene og biklovene som et

resultat af hydratkalken. Denne

irritation kunne man først se,

når klovene blev vasket.

Behandlingshyppighed

Efter at forsøget løb yderligere

seks uger, men kun

med behandling to gange pr.

uge faldt antallet af irritation

af huden til 13 procent og

egentlige ætsninger faldt til

kun 0,5 procent eller på to af

køerne.

Derfor er det muligvis kun

et spørgsmål om behandlingshyppighed

og koncentration,













ide at fravænne kalven efter

hvor meget grovfoder/kalveblanding,

de optager. Der er

nemlig en del forskel fra dyr

til dyr for, hvornår det sker.

Man skal også være opmærksom

på, at kalve som har

været syge både er bagefter

med hensyn til størrelse, men

der sker heller ikke normal

udvikling af vomfunktionen

under kalvens sygdom.

Stresstilstand

Man skal heller ikke se bort

fra den stresstilstand, som

kalven udsættes for, når den

flytter miljø.

Kalvene udskiller ret meget

af stresshormonet cortisol.

der er afgørende for, om

hydratkalk kan anvendes i

klovbade.

Det er sandsynligt, at

hydratkalken skal anvende i

en lavere koncentration. En

50 procent opløsning er en

ret kras opløsning. Der er få

erfaringer i praksis, og her

anvendes en opløsning på

kun 10 procent, hvilket synes

mere passende.

Forsøgsfolkene anbefaler

dog, at der laves flere forsøg,

inden man for alvor går i gang

med at bruge hydratkalk.

Hvis man alligevel går i

gang, skal man være opmærksom

på, at hydratkalk er en

meget stærk base (pH på ca.

12,5).

Fravænning fra mælk skal helst ske gradvist.

Man ved fra undersøgelser på

dyr og mennesker, at hvis der

er meget cortisol i kroppen,

så påvirkes immunforsvaret

negativt. Det er medvirkende

til, at kalvene lettere bliver

syge i forbindelse med, at de

flyttes.

Undgå taberkalve

Kalve, som af den ene eller

Husk derfor altid at anvende

gummistøvler, åndedrætsværn,

beskyttelsesbriller

og gummihandsker. Der bør

også være øjenskylleflasker til

rådighed tæt ved, hvor arbejdet

foregår.

Hydratkalk i kobåsene

I nogle amerikanske forsøg

har man fundet, at hydratkalk

er det mest effektive ud af

fire forskellige midler til at

reducere antallet af bakterier

i kobåse.

Hydratkalk blev sammen-

anden grund er mindre end

sine jævnaldrende, bør flyttes

senere og altid sættes sammen

med kalve af samme størrelse.

Hvis kalven er væsentlig

mindre end de øvrige, så vil

man have en taberkalv, og det

vil sandsynligvis følge den

hele livet - og det bliver sikkert

kort.

Læs mere i kvæginfo 2168.

lignet med ”et kommercielt

hygiejnemiddel”, flyveaske

og ovntørret høvlspåner. Hydratkalken

havde størst effekt

på sengebunde og mindre på

patterne.

Desværre fandt man også

her ætsninger på køerne,

især på ben og yver. Disse

ætsninger var grunden til, at

forskerne ikke kan anbefale

hydratkalk i båsene. Hvis man

alligevel anvender hydratkalk,

skal der strøs ovenpå med

halm så dyrene ikke har direkte

kontakt med kalken.

Uffe Bie blev valgt

Uffe Bie, Ejstrupholm, er valgt som medlem af

Landbrug&Fødevarer, Kvægs, bestyrelse på kvægkongressen

den 28. februar. Han afløser Jørn Kjær Madsen,

Jysk Landbrugsrådgivning, der ikke opnåede genvalg.

Uffe Bie, der er formand for økologi-sektionen i

Landbrug&Fødevarer, har tidligere været medlem af Dansk

Kvægs bestyrelse. Han sidder i bestyrelsen for Østjysk

Landboforening og i bestyrelsen for LRØ samt i bestyrelsen

for Landbrug&Fødevarer. Han sad i Dansk Kvægs

bestyrelse fra 2007-09.

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127


22. marts 2011

Fokus på rettidighed

Der kan ofte være store merudbytter at hente ved at udføre markopgaverne rettidigt

Af planteproduktionskonsulent

Hanne Schønning,

tlf. 7658 7465,

e-mail: hsc@lro.dk

Så lidt som muligt - og så meget

som nødvendigt

Jeppe Mouritsen i Korning skal være IPM-demonstrationsvært over de næste fem år

Af Lene Tingleff

- Når det gælder brugen af

plantebeskyttelse, gælder

det om at bruge så lidt

kemi som muligt, men så

meget som nødvendigt.

Det bliver der sat fokus på

i IPM-projektet, og det er

et godt udgangspunkt.

Det siger Jeppe Mouritsen,

der er demonstrationsvært

over de næste fem år sammen

med fire andre landmænd og

to gartnere i Danmark.

Han er gift med Jane, og de

driver Pebringsgård i Korning

IPM

Hvert år udføres mange

landsforsøg rundt i landet.

Disse forsøg skal hjælpe

os til at træffe de rigtige

beslutninger, når vi står

over for angreb af skadegørere

eller skal træffe et

med 148 hektar. Afgrøderne

er vinterhvede, raps, rajgræs

til frø, vårbyg og senest også

vårhvede.

Besætningen består af

43.500 rugeæghøns fordelt

med 14.000 i Vrigsted og

29.500 i ny stald i Korning.

Der er ansat to en halv mand.

Han samarbejder med sin

bror, som har en ejendom i

nærheden.

Et vigtigt tema

- Det gav lidt overvejelser, da

jeg blev spurgt, om jeg ville

være med i projektet, men jeg

sagde ja, fordi jeg synes, det

er en spændende udfordring

IMP betyder Integreret Plantebeskyttelse (Integreret

Plant Management).

Alle lande i EU skal indføre IPM senest i 2014. I Danmark

er forskere, landmænd, gartnere og rådgivere i fuld

gang med at undersøge, hvordan det kan ske.

Hensigten er at mindske afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler

og forebygge problemerne gennem

sædskifte og andre metoder. Bekæmpelse af ukrudt og

skadevolderen sker efter vurdering af behov. IPM handler

om at vise omtanke i planteproduktionen. Om at

forebygge problemer, inddrage relevant viden i beslutningerne.

IPM-principperne bliver ikke beskrevet som en lov.

Det er jordbrugserhvervet, der har ansvaret for at tilpasse

planteproduktionen, så fordelene udnyttes. Der gives

støtte til at udbrede kendskabet til IPM i forbindelse

med Grøn Vækst.

450 landmænd og gartnere er med i et to-årigt

projekt, hvor de for individuelle besøg for at udbrede

kendskabet. I LRØ’s område er det 25-30 landmænd.

Fem landmænd og to gartnere er demonstrationsbrug.

Læs mere på www.dansk-ipm.dk

(Kilde: Videncentret for Landbrug)

valg omkring tidspunkt for

udbringning af for eksempel

husdyrgødning.

Vi ved, at det der virkelig

tæller på bundlinjen, er en

høj bruttoindtjening. Vi

og et vigtigt tema, som bør

have høj prioritet. Vi prøver

jo på at gøre tingene bedst

muligt, og danske landmænd

er nået rigtigt langt. Men det

er vigtigt, at vi fortsat er bevidste

om det, og at al viden

og erfaring samles, så vi kan

drage nytte af den, siger Jeppe

Mouritsen.

- I rådgivningen snakker vi

meget om målrettede og nedsatte

doseringer, men vi kan

komme endnu længere ned i

forbrug, hvis vi bruger mere

tid på tilsyn med bedrifterne

og sparring med landmændene,

siger planteavlskonsulent

Tommy Agermose, LRØ,

der er med i projektet og står

for de arrangementer, der skal

finde sted.

Bedre varsling

Temaet for Jeppe Mouritsen

og hans markbrug er mere

præcise varslinger for behandlinger.

- Vi skal teste, om vi ved at

bruge lokale klimadata kan

få en mere præcis varsling for

sygdomme og skadedyr, siger

han.

Det er meningen, at Jeppe

Mouritsen skal føre nedbørsmålinger

for ejendommen,

og at disse data skal indgå

i projektet, så man kan se,

om der danner sig et mønster

vedrørende nedbør og

fugtighed. Det kan f.eks. få

indflydelse på bekæmpelse af

Septoria, som breder sig, når

det regner.

- Det kan være, at man ved

præcise varslinger kan komme

lidt før ud og behandle og på

skal fokusere på stabile høje

udbytter og udnytte de høje

afregningspriser, vi for tiden

har på både raps og korn.

Vi vil endnu engang opfordre

jer til at registrere jeres

stykomkostninger og udbyt-

den måde nøjes med mindre

doseringer, siger han.

Men ellers skal der arbejdes

med mange generelle

indsatsområder, og det sunde

sædskifte vil have høj prioritet,

bl.a. fordi det også kan

minimere græsukrudt.

De andre værter har temaer

som radrensning, græsukrudt,

sprøjteteknik m.m.

Køkkenbordsmøde

Der blev lagt ud med et

køkkenbordsmøde hos Jeppe

Mouritsen i januar, hvor

rammerne og indholdet for

projektet blev drøftet. Her var

der deltagelse af Ghita Cordsen

Nielsen, Videncentret for

Landbrug, Lisa Munk, KU

Life, Lise Nistrup Jørgensen,

Flakkebjerg, Finn Borum, Sejet

Planteforædling, journalist

Anders Qwist, Korning samt

Jeppe Mouritsen og Tommy

Agermose.

- Panelet er bredt sammensat

for at sikre fagligheden,

og vi har desuden en person

med, som ikke arbejder fagligt

med landbrug, men som kan

stille nogle spørgsmål og

komme med idéer, når det

gælder formidling af projektets

indhold, siger Tommy

Agermose, der samler gruppen

igen i juli.

- Vi har bundet os til at

formidle budskaber ud, og vi

skal holde en række arrangementer

og markvandringer

hen over sæsonen for landmænd,

andre interessegrupper,

studerende og andre, hvor vi

skal dokumentere, hvad vi når

frem til, fortæller han.

ter for på den måde at kunne

optimere bedst muligt på jeres

bedrift.

Nedenfor er samlet en

række artikler fra LRØ

Planteproduktion. I artiklerne

fokuserer vi på de områder,

Tema: Mark

- Vi skal være skarpe på at bruge midlerne mest hensigtsmæssigt, siger

IPM-demonstrationsvært Jeppe Mouritsen og planteavlskonsulent

Tommy Agermose, LRØ.

De otte IPM-principper

1. Forebyg problemerne ved at vælge et sundt sædskifte,

sunde sorter og god dyrkningsteknik

2. Kend skadevoldere og søg råd hos rådgivere

3. Brug varslinger, prognoser og skadetærskler

4. Vælg ikke-kemiske metoder, når de er effektive og

rentable

5. Vælg de bedste og mest skånsomme pesticider

6. Tilpas doseringen efter problemet

7. Vælg midlerne med omhu, så ukrudt og skadevoldere

ikke udvikler resistens

8. Vurdér om sprøjtningerne har virket tilfredsstillende

(Kilde: Videncentret for Landbrug)

9

hvor god timing virkelig

betaler sig.

Artiklerne fortæller naturligvis

ikke det hele, og derfor

er I meget velkomne til at

kontakte forfatterne.

God læselyst!

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.


Tema: Mark

10 22. marts 2011

BundlinjeTjek i planteproduktionen

Vigtigt at have fokus på forbedringsmuligheder

Af planteavlskonsulent

Jacob Winther Nymand,

tlf. 7658 7480,

e-mail: jwn@lro.dk

Svampebekæmpelse med Folicur i triticale (Dinaro)

Merudbytte, hkg/ha

35

30

25

20

15

10

5

0

Brutto Netto

1 x 1/4

st 55

2 x 1/4

st 37+55

3 x 1/4

st 31+37+55

4 x 1/4

st 31+37+55+71

3 x 1/10

st 31+37+55

Total forbrug Folicur: 0,25l 0,50l 0,75l 1,0l 0,3l

Kilde: Ghita Cordsen Nielsen, VFL

så små omkostninger som

muligt - uden det går ud over

udbyttet.

Der ses også på kapacitetsomkostninger,

specielt

forbrug af diesel, maskinstationsomkostninger,

vedligehold

af maskiner, afskrivning og

forrentning af maskiner samt

din maskinsaldo.

Her gælder det om at ligge

lavt i forhold til dine kolleger,

men ikke så lavt at det går ud

over dit potentiale i forhold

til udbytte.

Samlet BundlinjeTjek

En lignende analyse vil

blive udarbejdet for andre af

ejendommens produktionsområder

af kolleger fra andre

afdelinger i LRØ.

Du får en samlet rapport,

hvor indtægtsforbedringerne

Sprøjtning på det rette tidspunkt

Korrekt timing af svampebekæmpelsen giver merudbytte

Af planteproduktionskonsulent

Gitte Skovgaard Jensen,

tlf. 7658 7487,

e-mail: gsj@lro.dk

Middelvalg og dosering

er to meget afgørende

faktorer for en vellykket

bekæmpelse.

Nedenstående to eksempler

viser imidlertid, at der ofte

kan spares kemi og samtidig

få en bedre effekt af svampebekæmpelsen,

hvis man ”timer”

bekæmpelsestidspunktet.

Gulrustbekæmpelse

Gulrust er en alvorlig svampesygdom,

og de senere år

har der været meget høje

merudbytter i triticale for

Der skal fokus på

indtjening og provenu,

siger kreditorerne.

Finanskrisen som vi er midt i,

giver de kunder der har fokus

på indtjening og provenu,

bedre mulighed for kredit. Vi

hjælper dig med at få fokus på

indtjening og provenu, metoden

hedder BundlinjeTjek.

Et BundlinjeTjek er en

økonomisk analyse af alle din

bedrifts hovedproduktionsområder.

BundlinjeTjek i regi

af LRØ sker ved at du ytrer

interesse, og vi gennemgår

din bedrift.

Sammenligning

I BundlinjeTjek Mark ser

vi på udbytter og afgrøder,

at bekæmpe denne sygdom.

Selv med en relativ lav indsats

og med et billigt middel

(Folicur) kan der ofte opnås

merudbytte på mere end 30

hkg/ha.

Figur 1 illustrerer brutto-

og nettomerudbyttet ved

gulrustbekæmpelse i triticale

ved forskellige strategier og

doseringer af Folicur i Landsforsøgene

2010. Af figuren

ses det, at der i alle tilfælde

er opnået store merudbytter.

Sammenlignes søjlerne yderst

til venstre med søjlerne yderst

stykomkostninger og maskinøkonomi.

Via det sidst udarbejdede

regnskab og budget udarbejder

jeg en analyse over markbrugets

økonomi. Jeg vurderer

dine afgrøder/udbytter i

forhold til dine kolleger og

i forhold til den gruppe af

landmænd, der ligger blandt

de 25 procent bedste.

Det er ikke nok at være

gennemsnitlig, du skal være

oppe i den bedste gruppe. Er

du ikke i den bedste gruppe,

får du anvisninger på hvordan

du kommer derop.

Vurdering

Stykomkostningerne vurderes

i forhold til kolleger.

Her gælder det om at have

til højre ses forskellen på,

hvad timing kan betyde for

merudbyttet. Ved at behandle

én gang med 0,25 l Folicur

omkring skridning opnås

et nettomerudbytte på 11,8

hkg/ha. Vælges derimod

tre behandlinger med 0,1 l

Folicur pr. gang opnås et nettomerudbytte

på 27,7 hkg/ha.

Ved næsten samme dosering,

men med forskellig timing,

kan der opnås 15,9 hkg/

ha. Samme høje merudbytte

kunne også opnås ved andre

strategier, men det krævede, at

Figur 1: Merudbyttte ved forskellig strategier mod gulrust i triticale.

Alle behandlinger er udført med Folicur, men i forskellige doseringer og

på forskellige tidspunkter. Under søjlerne er angivet antal behandlinger,

afgrødens stadie, samt det totale forbrug af Folicur.

Kilde: Ghita Cordsen Nielsen, VFL

doseringen samlet var højere

end 0,3 l/ha.

For tidligt i rapsen

Til sæsonen 2011 vil mange

– ikke mindst pga. den høje

rapspris – vælge at svampebekæmpe

rapsen under

blomstringen. Ved en rapspris

på 320 kr./hkg har dette

vist sig i mange års forsøg at

være rentabelt i ca. 60 % af

forsøgene.

På trods af svampebekæmpelse

ses i nogle marker

kraftige angreb af knoldbægersvamp,

der indikerer, at

bekæmpelsen har været for

dårlig. I sådanne tilfælde tyder

meget på, at timingen eller

sprøjteteknikken ikke har været

god nok – der er sandsynligvis

sprøjtet for tidligt.

I figur 2 ses tyske forøg,

der viser virkningstiden for to

midler. Her ses det, at der er

virkning af en sprøjtning i ca.

to uger.

Rapsen blomstrer i ca.

fire uger, og sker svampebekæmpelsen

for tidligt, vil

rapsplanterne stå ubeskyttet

i sidste del af blomstringen,

og der opstår stor risiko for

svampeangreb. Desuden vil

man, ved en tidlig sprøjtning,

nedsætte sideeffekten mod

Procent virkning

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Sprøjtning mod knoldbægersvamp,

Virkningstid (tyske forsøg)

Cantus Proline

vil blive præsenteret. Du kan

komme ind på centret i LRØ,

hvor analysen gennemgås

sammen med dig - eller vi

kommer ud til dig. Du får en

rapport.

Hvad koster BundlinjeTjek

• 5000 kr. + moms hos os.

• 6000 kr. + moms hos dig.

Er du interesseret, så kontakt:

Pernille Ræbild Olsen, Driftsøkonomi tlf. 7658 7525, mail pro@lro.dk

Jacob Winther Nymand, Planteproduktion tlf. 7658 7480, mail jwn@lro.dk

Aage Harrild Nielsen Kvægproduktion tlf. 7658 7506, mail ahn@lro.dk

Bjarke Lassesen, Svineproduktion tlf. 7658 7554, mail bjl@lro.dk

1 3 8 11 14 18 20 22

skulpesvamp, der også bidrager

til merudbyttet. Det rette

tidspunkt for svampebekæmpelse

er derfor ca. efter to

ugers blomstring. Generelt er

det bedre, at svampebekæmpe

rapsen lidt for sent end lidt

for tidligt. Afgrødeskaden ved

en lidt senere behandling er

ikke væsentligt større.

Mange faktorer

Korrekt svampebekæmpelse

omfatter, foruden timing,

også det rigtige middelvalg,

Dage efter sprøjtning under blomstring

Kilde: Ghita Cordsen Nielsen, VFL

Figur 2: Virkningstiden af to svampemidler: Cantus og Proline. Der er

sprøjtet ved begyndende blomstring og procent virkning er vist. Det ses

af figuren, at midlerne kun har effekt i to uger.

Kilde: Ghita Cordsen Nielsen, VFL

dosering og sprøjteteknik.

Rådgivning fra LRØ planteproduktion

vil altid tage

udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

på den enkelte

ejendom således, at der opnås

en optimal svampebekæmpelse

med det højest mulige

udbytte – også på bundlinjen.


22. marts 2011 Tema: Mark

Ukrudtsmidler i foråret

kræver management

Vejret spiller en afgørende rolle for optimal effekt af ukrudtsmidlerne mod især græsukrudt

Af planteproduktionskonsulent

Carsten Fabricius, tlf. 7658 7481,

e-mail: caf@lro.dk

I foråret står mange over

for den udfordring at

skulle ukrudtsbekæmpe i

vintersæden – enten som

supplerende opfølgning

på den udførte efterårsbehandling

eller i marker,

der ikke blev behandlet

mod ukrudt i efteråret.

Det er selvfølgelig altid afgørende

at kende sin ukrudtsflora

i markerne for at kunne

træffe det rette valg af middel

til bekæmpelsen.

Den dyreste behandling

med ukrudtsmidler opstår,

når der skal behandles mod

græsukrudt i foråret. Der

er forskel på middelvalg og

pris, hvor bekæmpelse af alm.

rapgræs og vindaks tilhører

det mere billige græsukrudt at

bekæmpe.

Når vi skal bekæmpe de

mere vanskelige græsukrudtsarter

som agerrævehale og

gold hejre, er omkostningen

i størrelsesordenen 300-400

kroner pr. ha, hvorfor timing

af tidspunktet er afgørende.

I værste tilfælde kan midlets

udbringning være spildt, da

effekten udebliver som følge

af dårlig timing.

Koldt forår

Når græsukrudt skal bekæmpes

i foråret, beror al effekt

på optagelse i bladene på

græsukrudtet. Derfor er det

vigtigt at afgøre, om der er

aktiv vækst i græsukrudtet.

Hvis ikke der er vækst, ja så

vil der ikke være en optagelse

af planteværnsmidlet i

planten.

En aktiv vækst kan være

svært at definere, men går

man ud og graver græsukrudtet

op og kigger på rødderne,

skal man kunne se hvide nye

rødder. Dertil ønsker vi, at

temperaturen gerne skal over

seks graders varme.

Vi ønsker en tidlig kørsel

med ukrudtsmidlet for at

opnå høj effekt, da småt

græsukrudtet er nemmere at

bekæmpe. Det giver så oftest

et kompromis i forhold til

mange græsmidlers sideeffekt

på tokimbladet ukrudt.

Reagerer forskelligt

I vinterhvede findes følgende

midler til græsukrudtsbekæmpelse.

Broadway er et

middel, der kan udbringes

tidligt, når der er aktiv vækst i

græsukrudtet. Det bekæmper

effektivt vindaks og rajgræs,

Udnyt maskinerne optimalt

Rettidighed i forhold til omkostninger er vigtigt

Af Karl Jørgen Nielsen,

KJN Maskinrådgivning,

kjn@maskinraadgivning.com

I forsøget på at opnå de

laveste omkostninger i

maskinparken gælder det

om at udnytte maskinerne

så meget som muligt.

Men samtidig skal arbejdet

udføres rettidigt, for derved at

opnå et højt udbytte.

800

600

400

200

0

Det kan være vanskeligt

både at opnå lave omkostninger

og udføre arbejdet

rettidigt, men ved at vurdere

mulighederne kan der opnås

gode kompromiser.

3,5 - 4 traktortimer for

hver hektar der dyrkes er

meget normalt, når gyllekørsel

er undladt. Dertil kommer

mejetærskertimer, klargøringstimer

og driftsledelse.

De store traktorer kan

nemt koste over 1 mio. kr., og

fordeling af arbejdstimer ved 300

ha

Svin

jan

feb

Kvæg

Planter

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

Tabel. Eksempel på fordelingen af arbejdstimer i bedrifter med kvæg,

svin og planter

dec

det giver let værditab på 200

kr. eller mere for hver kørt

time. Derved udgør omkostninger

til traktorer ofte 800-

1.000 kr./ha.

Det er ofte ca. 40 % af de

samlede omkostninger i en

maskinpark, og derfor skal

man overveje nøje, hvor

mange traktorer der skal være,

hvor nye de skal være, og om

der findes alternativer som

f.eks. at leje i perioder frem

for at eje.

Tabellen viser tydeligt

udfordringen i at få en jævn

fordeling af arbejdstimer hele

året rundt. Når man nøgternt

skal vurdere, om man har

tid til at udføre arbejdsopgaverne

i marken rettidig, skal

man være realistisk. August

og september måned kræver

meget mandskab og mange

traktortimer.

Hvis der er mangel på

arbejdskraft og traktorer, så er

det oplagt at leje hjælp i disse

måneder, da det både kan

sænke omkostningerne, og

arbejdet kan måske udføres

mere rettidigt.

Selv om man normalt

pløjer alle hektar, kan det

være en god idé at undlade

pløjning for at spare tid, hvis

det kan bevirke at afgrøden

etableres rettidigt. Det er især

praktiseret i forbindelse med

etablering af vinterraps, hvor

en del har undladt pløjning,

fordi det har været problematisk

at finde tilstrækkelig

arbejdskraft til både at pløje

og så, samtidig med høstarbejdet.

For mange har valget stået

imellem at etablere vinterrapsen

som man plejer, men

alt for sent, eller etablere den

rettidigt ved direkte såning.

Omkostninger til direkte

etablering af vinterraps, i én

arbejdsgang, har været meget

konkurrencedygtig i forhold

til pløjning/harvning og

efterfølgende såning.

Eksempler på andre steder

i sædskiftet, hvor det kunne

være oplagt at overveje

direkte såning, er hvede efter

vinterraps og vårbyg efter

nedfældning af gylle. Ved

sidstnævnte har gyllenedfæl-

men også det svært bekæmpelige

græsukrudt agerrævehale

og gold hejre.

Monitor er et middel, der

kan anvendes tidligt for god

effekt på gold hejre. Topik til

bekæmpelse af agerrævehale

bør også anvendes tidligt.

Agerrævehale er kendetegnet

ved tidligt vækststart og tidlig

frøsætning. Til bekæmpelse

af en-årig rapgræs anvendes

Atlantis ligeledes så snart

der er ”forår i luften”, da

en-årig rapgræs har meget

tidligt vækststart og vil stjæle

næringsstoffer fra kornet.

Hussar OD derimod har

vist sig de seneste par forår

mere påvirkelig af udsvingende

temperaturer. Koldt

vejr med frostgrader om

natten giver en dårlig effekt

mod rajgræs og vindaks. For

deren allerede klaret den dybe

bearbejdning.

Optimér kapaciteten

At holde fokus på kapaciteten

ved de forskellige opgaver

er med til at traktorføreren

prøver at øge den, og flere

har derved hævet kapaciteten

både ti og tyve procent med

det samme maskinsæt. Det

sker ved, at traktorføreren

tænker over nye rutiner,

hæver kørehastigheden,

optimerer på logistikken,

mindre klargøring osv. Det

må naturligvis ikke gå ud over

kvaliteten af arbejdet.

Dieselolie

Med de høje dieselpriser vi

har i øjeblikket, udgør det

ca. 500-600 kr. af omkost-

11

Hussar OD ønskes en temperatur

over otte graders varme

om dagen og ikke udsigt til

faldende temperaturer de

kommende fem dage.

Lunefuld vejrudsigt

Derfor er det vigtigt at vurdere

forårets til tider lunefulde

vejrudsigt og ikke bare

køre den dag, man nu har

tid til det. Kør de dage hvor

der er aktiv vækst i ukrudtet

og dagtemperaturer over 6-7

graders varme.

LRØ planteproduktion

følger vejret og græsukrudtets

udvikling nøje i april måned

for at kunne rådgive om det

optimale bekæmpelsestidspunkt.

Maskinkapaciteten skal købes efter rettidighed og et ønske om et

fornuftigt niveau for maskinomkostningerne.

ningerne pr. ha. Det vil

for mange være muligt at

reducere brændstofforbruget

10 %, hvis der er fokus på

det, og der sættes et mål for,

hvor højt det må være i det

pågældende år.

Strategi for maskinparken

Hvor langt vil du gå for at

få lave maskinomkostninger,

og hvor meget vil du gå på

kompromis med rettidigheden?

En maskinanalyse viser

ofte, at der tjenes gode penge

på at udføre nogle opgaver, og

andre viser dårlig rentabilitet.

Det helt overordnede er

dog, om du har lyst til selv

at udføre alle opgaver eller

pasningsaftaler, og maskinsamarbejde

skal overvejes som

alternativer.


Tema: Mark

12 22. marts 2011

Placering af handelsgødning

til vårsæd – en sikker strategi

Placering af handelsgødning bør være almindelig praksis ved dyrkning af vårsæd

Af planteproduktionskonsulent

Hanne Schønning,

tlf. 7658 7465,

e-mail: HSC@lro.dk

Udnyt den billigere flydende

handelsgødning

Flydende NS-gødning er normalt 15-20 pct. billigere pr. kg N end faste NS-gødninger

Af planteproduktionskonsulent

Hanne Schønning

At flydende NS-gødninger

generelt er så meget

billigere gør den yderst

interessant.

www.ju.dk

Mange års forsøg viser, at

merudbyttet ved at placere

gødningen frem for

at sprede oven på jorden

efter såning er 1-3 hkg pr.

ha og i tørre år, kan dette

merudbytte være op til 5

hkg pr. ha.

Gødningen placeres normalt

4-5 cm under og ved siden af

kernen. Det giver sikkerhed

for at næringsstofferne er let

tilgængelige samtidig med, at

der ikke er risiko for svidning

af frøspiren.

Øget vårsædsareal

På bedrifter med fokus

på produktion af foder til

eksempelvis svineproduktion,

udgør vårbyg imidlertid

kun en lille del af arealet,

og derfor har udnyttelse af

gødningen ikke haft stor

opmærksomhed.

En afgrøde som vinterhvede

på lerjord, der gødes

med gylle, skal typisk have

omkring 80 kg N i handelsgødning

pr. ha. Prisen pr. kg

N i en fast NS gødning ligger

omkring 8,50 kr., hvorimod

prisen pr. kg N i en flydende

Med en snarlig gennemførelse

af vandplanerne og

øget areal med efterafgrøder

øges arealet med vårsæd

betragteligt, og det vil derfor

være aktuelt at optimere på

gødnings-udnyttelsen.

Placering afprøvet i praksis

En del landmænd i området

har i praksis på forskellig vis

blandet udsæd og gødning.

Der har været frygt for, at

gødningskornet på denne

måde kunne svide frøspiren,

men det har ikke været tilfældet,

og landmændene har haft

en synlig forbedret udnyttelse

af handelsgødningen.

Heller ikke afblanding

i såkassen har været noget

problem.

Omfordeling af kvælstof

Når der opnås en bedre

udnyttelse af kvælstoffet i en

NS-gødning er omkring

7,00 kr. Dette giver samlet

en besparelse på 120 kr. pr.

ha, og som man siger ”Det,

der er sparet, er tjent”. Hertil

skal lægges en besparelse på

en investering i en gødningsspreder.

Omvendt skal man

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

Der skal optimeres på gødningsudnyttelsen.

afgrøde, kan man jo overveje

at tilføre en mindre mængde

kvælstof til vårsæden og i

stedet omfordele til en anden

afgrøde.

regne med en kortere levetid

på marksprøjten, hvis den

anvendes til udbringning.

Gode effekter

Brugt rigtigt er effekten af

flydende gødninger udmærket

og forsøg over årene har

vist, at brug af amid-holdige

gødninger kan ske uden

væsentlige tab.

Den helt store udfordring

ved at anvende flydende handelsgødninger

er at minimere

risikoen for ammoniak fordampning.

Senere års forsøg

har vist en ringere effekt af

flydende gødninger, når der

udbringes under ugunstige

vejrforhold, for eksempel i

lunt og blæsende vejr.

Der har tidligere været

nævnt risiko for lavere

indhold af N end deklareret i

de flydende gødninger, men

ifølge plantedirektoratet er

Dette afhænger af det forventede

merudbytte ved øget

tilførsel af kvælstof, og ikke

mindst afhænger det af prisrelationerne

mellem de enkelte

afgrøder. LRØ Planteproduktion

er behjælpelig med en

sådan vurdering.

Gode råd ved anvendelse

af flydende gødning:

• Placer til vårsæd før eller samtidig med såning

• Udbring tidligt og i koldt vejr til vintersæd

• Udbring gerne lige før regn

• Undgå udbringning forud for nattefrost

• Undgå blæsende vejr

• Undgå tryk over 3 bar på marksprøjte

der ikke noget, der tyder på

det.

Grundlæggende krav

Vårsæd: Flydende gødning

placeres inden eller samtidig

med såning. Her forhindrer

jordfugt og en opblanding i

jorden at kvælstoffet fordamper.

Vintersæd: Flydende gødning

udbringes i koldt vejr

med udsigt til regn. Gerne

tidligt i vækstsæsonnen, men

pas på med frost, som kan

give svidninger på bladene.

Brugt rigtigt er langtidsvirkningen

af flydende gødninger

større, derfor kan man ofte

gødske færre gange.

Præcis tildeling

Flere landmænd har de senere

år investeret i større sprøjtekapacitet,

hvilket har gjort,

at flere har valgt at anvende

marksprøjten til udbringning

af gødning.

Hermed får man et mere

præcist redskab, som forhindrer

store overlap, giver præcis

tildeling, muliggør lukning

over kørespor og giver en

effektiv spredning over store

bredder.


22. marts 2011 Tema: Mark

Rettidig omhu giver udbytte

Vigtigt at så majsen tidligt - fra slutningen af april til begyndelsen af maj

Af planteproduktionskonsulent

Bent Lune Nielsen,

tlf. 7658 7490,

e-mail: BLN@lro.dk

Vær omhyggelig med arbejdet

i majs fra vugge til

grav - timing er afgørende

for udbytte og kvalitet.

I 2010 blev der i det østjyske

område sået majs fra d. 22.

april til den 10. juni. Nogle af

jer skal stramme lidt op.

Resultatet ved såning i

juni kan ikke nå at blive det

samme som såning i slutningen

af april til begyndelsen af

maj. Undskyldningerne kan

selvfølgelig være mange. ”Jeg

skulle lige have tømt mit dybstrøelseslager”,”Maskinstationen

havde ikke tid tidligere”,

”Vejret drillede”. Alle undskyldningerne

kan selvfølgelig

være gode nok, men det er

bare pudsigt, at det hvert år

rammer de samme landmænd.

Her er noget, nogen kan gøre

bedre.

Husk hvad Mærsk har sagt:

”Intet tab skulle ramme os,

som ikke kan undgås ved rettidig

omhu”.

Vær klar lige så snart jordtemperaturen

nærmer sig

8°C, og der er udsigt til nogle

gode dage efter såningen.

Lav en omhyggelig opharvning

og så, når jorden er løs

og bekvem.

Maskinstationerne er ofte

hårde i kritikken, når vi snakker

med dem: ”Landmændenes

opharvning sker meget

uensartet og noget jord er

ikke ordentlig behandlet.”

Det er vigtigt at jorden

ikke udtørrer og at majsplanterne

kommer godt fra start.

En præcis placering som på

billedet af frøene er kun muligt,

hvis forarbejde og såning

er sket med omhyggelighed.

Majs skal sås i 4-5 cm’s

dybde målt fra jordoverfladen

under trykrullen til underkanten

af frøet. Er såbedet

tørt eller knoldet, skal sådybden

øges, så frøet får kontakt

med fugtig jord.

Såningen skal udføres

med stor omhyggelighed og

med en korrekt indstilling af

såmaskinen. Uens såning har

i forsøg kostet 1200 foderenheder

pr. ha. For at sikre det

optimale plantetal er der en

række forhold, du skal være

opmærksom på.

Frøkvalitet

En sæk med 50.000 bejdsede

frø bør veje mindst 12-14 kg.

En sæk med 50.000 ubejdsede

frø til økologisk dyrkning

bør veje mindst 14-15 kg.

Ubejdset frø til økologisk

Tag fem slæt i din græsmark

Slætstrategien er vigtig for det samlede udbytte

Af planteproduktionskonsulent

Anne-Grete Munk Kruse,

tlf. 7658 7491,

e-mail: agk@lro.dk

Græsmarken leverer

samlet det største udbytte,

den bedste energimængde

og mere protein ved fem

slæt. Det betaler køerne

for i stalden, så der også

opnås det bedste nettomerudbytte

pr. årsko.

Der har den seneste tid været

meget fokus på protein, da

det er blevet en dyr vare at

indkøbe til bedriften. Der er

forskellige måder at øge andelen

af hjemmeavlet protein

på. Først og fremmest er det

jo primært græs, som bidrager

med protein i grovfoderrationen

og andelen af protein

er størst, når der er kløver i

græsblandingen. Derfor, jo

mere kløvergræs der bruges

i rationen, jo højere andel af

protein.

Betydning af slætstrategi

Men også slætstrategien

betyder en del for andelen af

protein, ligesom den betyder

noget for fordøjeligheden og

det samlede udbytte. Der er

de sidste tre år lavet forsøg

med tre forskellige slætstrategier

i Blanding 45, som er

den mest udbredte slætblanding

(Blanding 45 består af

rajsvingel , alm. rajgræs, hvid-

og rødkløver).

Der er taget henholdsvis

fire, fem og seks slæt i

blandingen. Jo flere slæt jo

tidligere er første slæt taget,

og seks slæt svarer til ca. fire

ugers interval mellem slættene,

mens fire slæt har ca.

seks uger mellem hvert slæt.

Resultaterne fra marken

samlet fra de tre år kan ses

i tabel 1. Resultaterne har

varieret lidt fra år til år, men

mønsteret har været nogenlunde

det samme. Resultaterne

viser, at der er opnået det

største udbytte ved fem slæt.

Der er også opnået signifikant

mere protein ved at gå fra fire

til fem slæt, og der er opnået

en bedre fordøjelighed.

Flere slæt har større omkostninger,

så det interessante

er, om køerne kan betale for

den bedre fordøjelighed og

mere protein.

Det er der arbejdet videre

med i et planlægningsprogram

Marko, som kombinerer

økonomi i mark og stald. Ef-

ter afstemning af foderplaner

og økonomiske beregninger

har vi resultaterne, som de ses

i tabel 2.

Som det fremgår af tabellen,

opnås det bedste økonomiske

resultat ved fem slæt

ved begge fodringsstrategier.

Det bedre resultat ved at gå

fra fire til fem slæt kommer af:

større udbytte i marken, ekstra

indtægt fra mælk og sparet

omkostning til kraftfoder.

Normalt er vi ikke interesseret i babymajs - se kolben til højre på

billedet.

dyrkning skal være af ny høst,

fordi ubejdset frø hurtigt

mister spireenergien.

Bestil kun frø, der er

ordentligt koldtestet, dvs. at

mindst 87 pct. af frøene skal

spire frem med store livskraftige

spirer.

Overgemt frø bør ledsages

af en ny koldtest, udført efter

1. januar i indeværende sæson.

Plomberingsmåned og -år står

Ved at gå fra fem til seks

slæt fås endnu en forbedring i

mælkeydelse, men det er ikke

nok til at betale for de ekstra

omkostninger til slæt og det

mindre udbytte i marken.

Blanding med rødkløver

Forsøgene har vist at Blanding

45 giver det bedste

resultat med fem slæt. Det

passer også med vores erfaringer

med græsblandinger med

13

på den blå mærkeseddel. Tjek

forseglingstidspunktet ved

modtagelsen af frøet.

Har man problemer med råger,

krager og andre fugle, skal

man huske at bestille frø, som

også er bejdset med Mesurol,

der gør frøene mindre attraktive

for fugle, det er aktuelt for

de fleste i LRØ´s område.

Held og lykke med majsdyrkningen

i 2011.

rødkløver. Regnestykket kan

se anderledes ud for andre

blandinger med en anden

græs og kløver sammensætning.

Resultatet kan også ændre

sig, hvis priserne ændrer

sig - især prisen på protein og

afregningen på mælk. Endelig

kan der selvfølgelig være

særlige forhold på den enkelte

bedrift, som gør regnestykket

anderledes.

Tabel 1: Resultater fra slætforsøgene 2008-2010.

Slæt- Gram pr. kg tørstof FK Nel20 MJ Udbytte pr. ha

strategi NDF pr kg hkg Nel20

råprotein sukker NDF tørstof råprotein afgrødeenheder

4 slæt 125 166 438 63,8 5,87 15,6 98,5

5 slæt 149 170 401 67,2 6,14 18,4 101,5

6 slæt 168 165 376 69 6,31 18,7 94,2

LSD 1,27 ns

Tabel 2: Effekten af antal slæt i kløvergræs målt på udbyttet pr årsko (beregninger er lavet i MarKo. Foderplan er optimeret i Norfor.)

Slæt- Andel af grovfoderrationen

strategi 1/3 kløvergræs og 2/3 majshelsæd 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd

FK Medudbytte Netto FK Merudbytte Netto

NDF 1) EKM pr. årsko merudbytte 2) , kr. NDF 1) EKM merudbytte 2) , kr.

pr. årsko pr. årsko pr. årsko

4 slæt 62,6 - - 66,1 120 206

5 slæt 64,2 70 284 64,2 270 611

6 slæt 63,5 120 80 67,2 350 430

1)FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs.

2)Efter tilretning af grovfoderareal, øgede omkostninger til slæt og red. omk. til korn og suppleringsprotein.

Der er regnet med en mælkepris på 2,5 kr/kg EKM, vårbyg 1,18 kr/kg ts, sojaskrå 2,40 kr/kg ts, rapskager 1,80 kr/kg ts og roepiller 1,1

kr/kg ts


14 Tema: Mark

22. marts 2011

Jorden er levende kapital

Vigtigt at fokusere på, hvordan vi undgår skadelig jordpakning og at udtømme jorden for organisk stof

Af planteavlskonsulent

Bente Andersen, tlf. 7658 7482

e-mail: bea@lro.dk

Efterafgrøder kræver

rettidig etablering

Den kvælstofmæssige effekt af efterafgrøder varierer meget fra år til år

Af planteproduktionskonsulent

Kim Skov Jensen, tlf. 7658 7488,

e-mail: ksj@lro.dk

Efterafgrøder etableret rettidig

vil opsamle kvælstof

i efteråret og frigive det i

løbet af foråret, til gavn for

den kommende afgrøde.

En eftervirkning på 25kg N/

ha kan sagtens opnås, men

det kræver rettidighed og

planlægning af sædskiftet.

Erfaringer viser, at hvis det

lykkes at høste inden den

20. august og umiddelbart

derefter så efterafgrøder i

Livet i jorden er gemt væk.

Derfor lider det i mange

sammenhænge af at være

ude af syne og dermed

ude af sind. Men jorden

er ”levende” kapital for

nuværende og kommende

generationer.

I denne artikel har jeg forsøgt

meget kort at skitsere, hvorfor

det er så vigtigt at fokusere

på, hvordan vi undgår at lave

skadelig jordpakning og at

udtømme jorden for organisk

stof.

Når man færdes ude i

marken, kan man godt få

den opfattelse, at jorden er

en rimelig fast masse. Men

jorden er jo porøs bestående

af porer, der er fyldt med luft

og vand, ligesom der er mas-

stubben med stubharven, er

det en rigtig fornuftig måde

at etablere på.

Hvis man fremrykker

sådatoen til den 20. juli, hvor

mellemafgrøden skal etableres,

og kan man få det til at

passe med en regnbyge, er

fremspiringen sikret. Herved

får efterafgrøden en måned

længere vækstsæson, og det

betyder meget for udviklingen

resten af efteråret.

Det tilrådes ikke at etablere

efterafgrøder eller mellemafgrøder

før høst, hvis man året

i forvejen har haft snegleproblemer

på marken. Her vil

mellemafgrøden blot sikre

sneglenes overlevelse i en

periode, hvor de ellers har det

svært.

Hvad får vi ud af det?

Effekten af efterafgrøder, hvad

kvælstof angår, varierer meget

fra år til år. Sidste efterår hvor

mange var tvunget til at så

efterafgrøder langt ind i september,

var effekten minimal

eller lig 0. I landsforsøgene

viser resultater fra efteråret,

efterafgrøder der har optaget

fra 3 til 25kg N/ha i de over-

ser af forskellige organismer,

der varierer i form, størrelse

og levevis. Vidste du således,

at en fjerdedel af alle levende

organismer findes i jorden?

Vidste du, at det er mængden

og kvaliteten af organismer

i jorden, der bestemmer

jordens frugtbarhed – DIT

UDBYTTE, og at disse

organismer samtidig sikrer

kredsløbet af næringsstoffer?

Jordens indhold af organisk

stof er vigtigt i forhold til at

være fødekilde for organismerne

i jorden.

Et lavere indhold af organisk

stof er generelt ensbetydende

med færre organismer

både i artsrigdom og antal.

Indholdet af organisk stof

i jorden falder i mange lande.

Faldet i indholdet af organisk

jordiske plantedele, det betyder,

at den totale optagelse

har været ca. det dobbelte.

Man kan forvente, at ca.

halvdelen af det kvælstof, der

optages af planten, vil være

tilgængelig til foråret.

Et andet landsforsøg viser

olieræddike og gul sennep

sået den 16. juli i vinterbyg,

der høstes den 27. juli. Den

20. september er N optagelsen

målt, og hvor der ikke er

sået nogen efterafgrøde bidrager

spildkornet med en N

optagelse på 4kg N/ha, mens

de 24 sorter af olieræddike og

11 sorter af gul sennep alle

har en N optagelse på mellem

23 og 51kg N/ha.

Effekten af sildig rajgræs

udlagt som efterafgrøde er

mere stabil omkring 20 til

25kg N/ha optaget. Frigivelsen

er dog langsommere og

vil de første år ligge omkring

0, men vil ved en 5årig

periode eller længere, have en

eftervirkning på 20 til 25kg

N/ha.

Hvordan planlægger vi

Den letteste og bedste måde

at etablere sin efterafgrøde er

stof gør jorden mere udsat for

erosion og pakningsskader.

Kvælstof kvoterne vi har i

Danmark reducerer i sig selv

indholdet af organisk stof.

Jordens porøsitet

Vidste du, at jo mere porøs

en jord er, desto større er den

biologiske aktivitet?

Poresystemet i jorden udgør

et kompliceret netværk,

fuld af genveje og det kan

række flere meter ned i jorden.

Poresystemet kan udgøre

op til 50 procent af jordens

volumen.

Regnorme er i stand til

at lave såkaldte bioporer.

Disse porer er generelt store

i forhold til andre porer i

jorden, hvorfor de ofte skaber

en genvej for afløb af over-

at benytte en høstet frøgræs

mark og lade den efterfølge af

vårsæd. Det giver en optimal

etablering af vårbyg og en

god omsætning af den gamle

græssværd, så er der også

eftervirkning tilbage til vinterhveden,

der kommer efter

vårbyggen.

Dernæst er udlæg af sildig

rajgræs i vårbyg også en let og

sikker etablering af efterafgrøden,

der tager minimal

ekstra tid og er med til at øge

humusindholdet i jorden, som

vi gerne vil have det. Vil man

etablere sin efterafgrøde som

olieræddike eller gul sennep,

kan man lige så godt udnytte

planternes evne til at hente

kvælstof op fra stor dybde,

som den foregående afgrøde

ikke nåede. Så efterafgrøden

efter afgrøder med relativ lille

roddybde f.eks vårsæd eller

kartofler.

Benyt frøgræsmark

Spørgsmålet er, hvilken type

efterafgrøde, der er økonomisk

er mest attraktiv. Hvad

der er økonomisk bedst,

afhænger selvfølgelig af den

enkelte bedrifts sædskifte og

skudsnedbør. Planterødder

danner også mange bioporer.

Når planterødderne dør, og

rødderne bliver omsat, bliver

rodgangen, stående og fungerer

som afløb for overskudsvand.

Næringsstoffer

Vidste du, at jordens mikroorganismer

kan påvirke

tilgængeligheden for planter

af f.eks. fosfor, kalium, magnesium,

svovl, calcium, zink,

jern og kobber.

En af de mest undersøgte

grupper af mikroorganismer

er i denne sammenhæng

mycorrhiza svampe, som er

en symbiotisk svamp i jorden,

som koloniserer rødderne på

størstedelen af planter. Denne

svamp kan hjælpe planterne

maskiner, men generelt vil det

billigste være at benytte den

gamle frøgræsmark, og det vil

også være billigere at udlægge

rajgræs i vårbyg, end at så

efterafgrøder i afgrøden eller

efter høst.

Fordelen ved de to første

med at fange fosfor og mikronæringsstoffer

fra jorden, til

gengæld får svampen kulhydrat

fra planten.

Jordpakning sker ved en

kombination af naturlige

kræfter og påvirkning ved

kørsel med store tunge maskiner.

Effekten af jordpakning er

ikke den samme overfor alle

grupper af jordorganismer,

men generelt gælder det, at

en mere kompakt jord betyder

mindre biologisk liv og

forskellighed i jorden.

Det skader jordens evne

til at aflede vand, hvilket kan

skabe iltfattige områder i

jorden. Det kan få afgørende

betydning for organismerne i

jorden og dermed også for dit

udbytte resultat.

metoder er, at det ikke kræver

ekstra maskinhandlinger.

Du er meget velkommen

til at kontakte din planteavlskonsulent,

så I sammen kan

beregne, hvad der er mest

attraktivt for dig.

Luftfoto af din gård

Skal du have fotograferet din gård?

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.

CD-rom med de 5 fotos.

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker

i forbindelse med fotograferingen.

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms

For nærmere oplysninger:

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk


22. marts 2011 Økonomi

Ved du hvad leasing koster?

Vigtigt at have styr på restgælden ved udløb af aftalen

Af cheføkonom Hans Fink, LRØ

tlf. 7658 7521, e-mail: hfi@lro.dk

Når man skal finansiere et

maskinkøb, er leasing et

meget populært valg.

Der er en lang række forhold,

der skal overvejes, inden man

vælger leasing frem for f.eks.

en købekontrakt. Men der er

også stor forskel på leasingaftaler.

Det er let at regne ud…

Det burde være nemt at

danne sig et overblik over,

hvad de fremtidige udgifter

bliver, hvis man vil indgå en

leasingaftale. Er der uklarheder,

må de afklares inden du

skriver under.

Har du styr på følgende

forudsætninger, kan du sætte

dig ned med den store regnemaskine

og beregne prisen

på leasingaftalen: Størrelsen af

Momsfradrag

på bespisning

ydelserne, basisrenten (f.eks.

CIBOR), antallet af ydelser,

engangsydelse ved indgåelse

af aftalen og restværdi ved

udløb af aftalen. I tabellen er

der indsat et eksempel og nederst

fremgår den rente, som

kan beregnes på baggrund af

ydelserne. (se eksempel)

… eller er det?

Problemet er bare, at det ikke

fremgår helt klart af alle leasingaftaler,

hvad restgælden er

ved udløb af aftalen. Det beløb

kaldes anvisningsprisen og

er den pris, som aktivet skal

sælges for når aftalen udløber.

Vi har set flere eksempler på

leasingaftaler, hvor anvisnings-

prisen er beskrevet som en

minimumspris. I andre aftaler

er det på forhånd aftalt, hvad

markedsværdien er ved udløb

af aftalen og denne bruges

så som anvisningspris. Det er

fint, og så kan man beregne

renten.

Står der derimod en minimumspris

som anvisningspris,

er det mildest talt svært at

beregne, hvad leasing af maskinen

egentlig koster. Bliver

man af leasingselskabet mødt

med et priskrav på 100.000

kr. ved udløb af aftalen i

stedet for 60.000 kr., bliver

renten 6,85 procent p.a. frem

for 4,82 procent.

Gælder dog kun servering for forretningsforbindelser og til personalemøder

Af økonomikonsulent

Niels Hørlyck, tlf. 7658 7633,

e-mail: nho@lro.dk

Skat har ændret praksis

og godkender nu fradrag

for moms af udgifter til

mad og drikkevarer, der

serveres for forretningsforbindelser

og til personalemøder

i egne lokaler.

Almindelig daglig bespisning

af medarbejdere, herunder

også gratis frugt og kaffe samt

bespisning i forbindelse med

sammenkomster af social

karakter, herunder jubilæer,

fødselsdage, sommerfester og

julefrokoster, er ikke omfattet.

Det er uden betydning, om

maden købes ind færdiglavet

eller tillaves i egen virksomhed.

Praksisændringen er

kommet, fordi Skatteministeriet

tabte en sag ved

EF-domstolen i december

2008, og i oktober 2010 kom

så omsider den nye tolkning

af reglerne og mulighed for at

søge penge tilbage, hvis det er

relevant.

SKAT skriver:

SKATs formulering af fradraget

er:

”…gratis levering af kantineydelser

(er) i visse tilfælde ikke

omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning.

Det gælder for

bespisning af forretningsforbindelser

under møder i virksomhedens

lokaler, når måltiderne serveres

med henblik på formål af strengt

erhvervsmæssig karakter, og det

gælder for bespisning af personalet

under møder i virksomhedens

lokaler, når virksomhedens

behov - såsom behovet for at

sikre, at møder i arbejdet forløber

sammenhængende og godt - gør

det nødvendigt, at arbejdsgiveren

sørger for bespisning.”

I praksis på en landbrugsvirksomhed

kan det måske

være svært at få nogen glæde

af muligheden, men hvis

man f.eks. holder et ugentligt

møde med de ansatte, hvor

man også får formiddagskaffe,

så kan man få fradrag

for momsen på rundstykkerne,

kaffen etc., og hvis

man holder mødet omkring

middagstid, så er der fradrag

for momsen på den mad, man

spiser samtidig med.

Det er selvfølgelig nemmest

at dokumentere, hvis det

er mad, der er købt færdiglavet

frem for en halv bakke

smør og fire frikadeller fra

aftensmaden i går.

Mad til møder med foderstofsælgeren,økonomikonsulenten

osv. kommer med

under samme regel.

Landbrugsvirksomhedens

udgift til den daglige formiddagskaffe

eller frokost for

ansatte, hvor der også snakkes

fagligt, vil derimod ikke falde

ind under muligheden for

momsfradrag.

Genoptagelse

Hvis man efter 2001 har haft

udgifter til den type møder,

som man kan dokumentere

(både møderne og udgif-

terne), så kan man få momsen

refunderet, men man skal

søge inden den 3. april 2011.

Efter denne dato gælder den

sædvanlige tre års frist.

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

Aktivets købspris 600.000 kr.

Kontant ekstraordinær ydelse 100.000 kr.

Årlig ydelse 104.000 kr.

Løbetid, år 5 år

Restgæld ved udløb af leasingaftale 60.000 kr.

Beregnet rente 4,82 % p.a.

Som eksemplet viser, har

anvisningsprisen meget stor

betydning for, hvor stor en

rente man kommer til at

betale på sin leasingaftale.

Det er desuden kun muligt

at sammenligne forskellige

finansieringsmuligheder

(f.eks. en leasingaftale og

15

en købekontrakt), hvis man

har en klar aftale om, hvad

anvisningsprisen er ved udløb

af leasingaftalen.

Hvis du går i leasingtanker,

hjælper LRØ dig gerne med

at finde den mest hensigtsmæssige

aftale.

Søren Hviid stopper i KHL pr. 1. marts 2011 –

LRØ – Ejendomme og Jura står klar med

sagkyndig bistand og faglig ekspertise

Vores tidligere kollega fra Ejendomskontoret i Vejle og Kolding, Søren

Hviid stopper pr. 1. marts 2011 hos Kolding Herreds Landbrugsforening.

Ejendomskonsulenterne fra LRØ, Henrik Nielsen og Ulla Eg Andersen

er klar til at hjælpe kunderne med ejendomshandler, forpagtninger,

testamenter, ægtepagter og andre juridiske opgaver i øvrigt.

Henrik Nielsen Ulla Eg Andersen

Ejendomskonsulent, Jurist Ejendomskonsulent, Jurist

Tlf. 76587738 Tlf. 76587737

hen@lro.dk uea@lro.dk

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf. 70154000 Fax. 76587780 www.lro.dk

Dødsbobehandling -

det handler om tryghed

Når en ægtefælle eller anden nærtstående person

afgår ved døden, er der mange problemstillinger at

forholde sig til.

Har du brug for overblik

og vejledning i forbindelse

med dødsbobehandling, så

kontakt LRØ. Vi yder rådgivning,

som skaber skaber tryghed tryghed for at tingene

er i orden - både nu og i fremtiden.

Kontakt LRØ -

vi hjælper dig med at

bevare overblikket.

Dødsbobehandling:

Advokat Ulla Eg Andersen, tlf. 7658 7746

Skat og økonomi:

Økonomikonsulent Flemming Torp, tlf. 7658 7612

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Tlf. 7015 4000 Fax 7658 7780 www.lro.dk


16 LRØ Tegnestue · Socialt

22. marts 2011

At tegne et hus er som et puslespil

Arkitekt Morten Axelsen kan se tilbage på 25 år i LRØ-regi

Af Lene Tingleff

- At tegne et hus kan

sammenlignes med et

puslespil. Jo flere brikker,

jo mere kompliceret og

spændende bliver det at

få puslespillet til at passe

sammen og det hele til at

gå op.

Det siger arkitekt Morten

Axelsen, LRØ Tegnestuen,

der den 13. marts havde 25

års jubilæum. Han holder

af udfordringer i sit job, og

han finder det spændende,

når kunderne kommer med

mange ønsker, krav og idéer

til deres hus eller ombygning.

- Det er sjovt at få et

modspil. Måske ikke lettere,

men udfordringen er større,

end hvis kunden blot ønsker

et hus med et vist antal rum

Når arbejdsevnen bliver mindre

Forskellige muligheder kan benyttes, hvis der opstår helbredsproblemer

Af socialkonsulent Solvejg Høj,

tlf. 4036 8788,

mail soh@post.tele.dk

www.solvejghoj.dk

Der tales meget om vores

evne til at arbejde. Især

om at vi alle skal arbejde

længere end til det fyldte

60 år.

Mit arbejdsliv har i mange

år udfoldet sig i selskab med

landbrugere. Erfaringen er,

at de færreste ophører dagen

efter 60 års fødselsdagen.

Nogen har lyst til at arbejde

mindre. Men rigtig mange er

stadig aktive landbrugere som

70-årige. Ofte på en måde,

og ikke så mange detaljer. Når

der er mange ønsker, bliver

det i højere grad ”deres” hus,

sådan skal det selvfølgelig

helst være.

- Mit opgave er at komme

forslag og indspil. Jeg skal

ind og ”læse” deres hverdag

og finde ud af, hvad der er

det vigtigste for dem. Jeg

skal omsætte deres ønsker til

noget brugbart.

- Kunderne er forskellige,

det er dét, der gør jobbet

spændende. Det er vigtigt, at

kemien er god, og at man har

en god dialog, så opnår man

det bedste resultat. Det er en

glæde, når jeg kan være med

til at opfylde folks ønsker

og skabe lige præcist dét, de

gerne vil have.

Jobbet forandrede sig

Morten Axelsen, 45 år, blev

som de selv har valgt. Vi ved

jo godt at arbejde, hobby og

bopæl er nært forbundet i

netop landbrugserhvervet.

Beslutninger om ophør kan

ofte skyldes andet end nedslidthed

- for slidte er jo temmelig

mange ovenpå mange

års fysisk arbejde, som ofte

startede i barnealderen.

Nu er vi nået frem til mit

emne, som skal forklare, at

vores lovgivning har mange

muligheder for at fortsætte i

erhvervet selvom der er kroniske

helbredsproblemer.

Førtidspension bevilges,

når borgeren er helt uden

erhvervsevne i alle tænkelige

(og utænkelige) erhverv. Der

skal ikke være mulighed for at

omskole til andet arbejde.

Fleksjob er til de, som

har mindre end halvdelen

af erhvervsevnen i behold.

Også her gælder, at alle andre

erhvervsmuligheder skal være

tænkt igennem og eventuelt

afprøvet.

Der skal – ligesom til førtidspension

- være tale om en

varig lidelse. Der er mulighed

for at få fleksjob i egen virksomhed,

men loven kræver, at

den har eksisteret i mere end

ansat på Landbocentret i

Varde inden for byggerådgivningen

i 1986, hvor han

arbejdede med landbrugsbyggeri.

Sidst i 90’erne kom der

flere opgaver ind omkring

stuehuse og tilbygninger, og

den del kom til at fylde mere

og mere.

I 2003 blev Tegnestuen

Klint en realitet, og der blev i

de følgende år tegnet adskillige

Klint-huse.

I forbindelse med at LRØ

blev samlet i LandbrugetsHus

i Horsens i 2008, blev Tegnestuen

Klint til LRØ Tegnestuen,

som den hedder i dag.

For Morten Axelsen har

det været spændende at følge

udviklingen i faget.

- Da jeg startede, var det

med blyant, viskelæder og

lineal. Sidst i 80’erne gjorde

pc’en sit indtog, og i dag

to år og samtidig har vist sig

bæredygtig.

Personlig assistance

Hvis du har en varig lidelse,

som hindrer dig i at udføre

visse opgaver i dit vante

erhverv, er der hjælp at hente.

Ordningen fungerer som en

slags ”hjælp til selvhjælp”.

Du kan ikke komme i

betragtning, hvis du helt er

afskåret fra at løse konkrete

opgaver. Derimod hvis du

skal have hjælp til at udføre

dele af en opgave.

Eksempel: Hvis du fejler

noget, som gør det vanskeligt

for dig at flytte dyr, eller at gå

ind til dem, vil du typisk være

med i opgaven, men have andre

til at håndtere dyrene. Her

kan du få støtte til den lønudgift,

hjælperen udgør. Det

gælder også for ordblinde, som

må have hjælp til at skrive,

sortere post og lignende. Her

kan man også få hjælp.

Assistancen handler om

betaling af lønudgift til den

person, som udfører de opgaver,

der skal være hjælp til.

Cirka 110 kr. i timen.

Hvis du har brug for arbejdsredskaber,

som kompenserer for

arbejder vi med avancerede

programmer, bl.a. inden for

tegning og visualisering. Det

har betydet, at slutproduktet

er blevet mere gennemarbejdet

og detaljeret.

- Jeg har været 25 år

samme sted, men jobbet har

forandret sig, og jeg har haft

masser af udvikling i mit

arbejde. Og da vi flyttede

sammen i LandbrugetsHus,

fik jeg en masse nye kolleger

på en helt ny arbejdsplads, det

var spændende at blive en del

af, siger han.

Traditionelle stuehuse

Selv om Morten Axelsens

arbejde har undergået en stor

forandring, er der et punkt,

hvor han ikke har oplevet den

helt store udvikling.

- Drifts- og produktionsbygningerne

har under-

dit handicap, kan der også ansøges

om disse. Her lægges vægt

på, at det ikke er et sædvanligt

arbejdsredskab. Muligheden

findes og den bruges.

Ansøgning

Det er kommunen, som

administrerer reglerne. For

at komme i betragtning skal

der laves en ansøgning og

- selvom det er vanskeligt -

skal der sættes timetal på det

gået en stor forandring, men

mange af de nye stuehuse, der

opføres, ser ud som de altid

har gjort.

- Folk ønsker det traditionelle

stuehus, og det er selvfølgelig

deres helt eget valg.

Men det kan alligevel godt

undre lidt, at folk vælger at

deres hus skal se ud, som huse

så ud for 100 år siden.

- Når man f.eks. ser på nye

kirkebyggerier, så understreges

arkitekturens udvikling,

men der er mange bygherrer,

der ikke ønsker nytænkning

i deres stuehus. Det har jeg

naturligvis respekt for, men vi

har også gode og spændende

eksempler på nye stuehuse,

som er opført i en mere nutidig

stil, siger Morten Axelsen.

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Arkitekt Morten Axelsen har oplevet en stor udvikling i sit fag i de 25

år, har han været ansat.

behov, ansøgeren har. Kommunen

skal selvfølgelig også

have dokumentation for de

helbredsproblemer, som ligger

til grund for ansøgningen. Og

hvis ansøgeren fejler noget,

som er helt uforeneligt med

erhvervet, gives der afslag.

Herefter afregner kommunen,

når der indsendes

dokumentation for lønudgiften

til assistenten. Det kan

sagtens være en person, som i

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

forvejen er ansat, familie eller

vikarservice.

Ring og få hjælp

Som medlem af foreningerne

under LRØ har du ret til

gratis at bruge min arbejdskraft.

Ring og lad os snakke

om det. Så finder vi ud af,

om der er muligheder for dig

via denne lovgivning - og

jeg hjælper med det videre i

ansøgningen.

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk


22. marts 2011

Faldt pladask for Friserne

Anette Bækman Kristiansen købte et føl - det blev starten på ”Stutteri Toftlund” i Stenderup

Af Lene Tingleff

Da Anette Bækman

Kristiansen i 1996 var på

dyrskue i Horsens som

gæst, blev hun betaget

af nogle Friesere, der var

udstillet. Det blev starten

på ”Stutteri Toftlund”, som

gennem de senere år har

fået mange topplaceringer

på dyrskuer og kåringer.

- Jeg har altid været glad for

heste, men da jeg så Frieserne

som var udstillet, faldt jeg

fuldstændig for racen. De er

flotte, charmerende, majestætiske

og har en fantastisk

udstråling og selvsikkerhed.

Det gjorde indtryk på mig,

Friseren

Der bliver nu nedsat et

fælles deltidsudvalg for

hele den østlige del af

Region Midt, det vil sige

det område, der dækkes

af Dansk Landbrug Midt-

Østjylland (DLMØ).

Det blev besluttet på et møde

for deltidslandmænd Region

Midt i LandbrugetsHus

den 23. februar. Her deltog

formanden for Danske Deltidslandmænd,

Niels Pedersen

og det vil altid være min race,

siger hun.

Året efter købte hun et

Frieser-føl, og siden er det

gået slag i slag.

- ”Rinske” viste sig at være

en fantastisk hoppe. Den er

i dag 14 år, har fået ni føl og

har fået mange præmier, bl.a.

”Skuets bedste hoppe” på

dyrskuet i Horsens. Hun blev

reserve-champion i Danmark

som tre-årig, og alle vores heste

kan føres tilbage til hende,

fortæller Anette.

Hun har hentet utallige

flotte placeringer hjem med

sine Frisere, og på dyrskuet

i Horsens er hun røget til

tops mange gange, bl.a. med

skuets bedste hoppe på tværs

Friseren stammer fra Friesland i Holland. Den er sort og

måler fra 1.55 cm i stangmål. Gennem århundreder har

Friseren vist alsidighed og er blevet anvendt til mange

formål, herunder landbrugsarbejde, trækhest, ridning,

dressur, krigshest og travhest samt til at forbedre andre

racer. Den har en stolt fremfærd, et elegant hoved med

livlige ører og en overdådig man og hale. Friseren har

et godmodigt og venligt temperament og er nøjsom at

fodre på. (Kilde: Den store bog om heste og ponyer).

Nyt deltidsudvalg

Fællesudvalg i Dansk Landbrug Midt-Østjylland

Quist og næstformanden,

Tonny Hansen.

Der var på mødet enighed

om, at der skal nedsættes et

fælles deltidsudvalg i DLMØ’s

område. Det blev også besluttet,

at der skal afholdes et

årligt centralt regionsmøde

for hele Region Midt, hvor

der vælges medlemmer til

Landsudvalget for Deltid.

Vejle-Fredericia Landboforening

kan deltage i mødet,

men tilhører formelt Region

Naturkvæg

af racerne adskillige gange. En

titel, hun også har fået på Det

Fynske Fællesskue.

Landbrug på deltid

Anette bor i Stenderup sammen

med sin mand, Thomas,

og børnene Gregers (10) og

Anne (9). Hun arbejder på

virksomheden West Pharmaceutical

Services i Horsens,

han arbejder på virksomheden

Rationel Staldinventar i

Hedensted.

Parret har siden 2000 haft

en ejendom lidt uden for

byen, som der hører otte hektar

jord til. De har seks frisere,

heraf tre avlshopper.

- Vi har landbrug på deltid,

og det har vi det godt med.

Vi vil gerne have plads og luft

omkring os. Jeg kommer fra

Ærø og er vokset op med det

frie liv, jeg har aldrig været

bypige, siger Anette.

Hestene betyder rigtigt

meget for Anette - men også

for resten af familien.

- Jeg havde ikke regnet

med, at jeg skulle vinde så

meget med mine heste. Men

jeg var heldig at få startet med

et godt avlsmateriale, og så var

jeg ligesom bare i det.

Syd. På mødet fortalte de to

formænd om de områder,

der er fokus på i Danske

Deltidslandmænd. Det er

regelforenkling og mindre

bureaukrati, rådgivning for

deltidslandmænd, fremme

muligheder for naturpleje

samt udvikling i landdistrikter.

Der var på mødet ros til

Landbrug&Fødevares kampagne,

Den Nye Fortælling.

(let.)

Det skal være lettere at etablere afgræsning af naturarealer. Derfor foreslår Danske Deltidslandmænd

konceptet Naturkvæg, som betyder, at landmænd skal få mulighed for at drive

en besætning af robust kvæg i et godkendt naturprojekt uden forudgående miljøgodkendelse.

Konceptet indeholder nogle betingelser, der gør, at dyrene plejer arealet, uden at det

udgør nogen miljømæssig belastning. Forslaget fremføres bl.a. via Landbrug & Fødevarer.

(Kilde: Nyhedsbrev: Danske Deltidslandmænd)

Anette har været i Holland

adskillige gange for at se på

Friesere, bl.a. når hun skal

vælge hingste til sine hopper.

- Jeg er blevet mange

oplevelser rigere på grund

af hestene, og det har også

givet mange gode venskaber.

Men trods gode resultater er

det ikke noget, man bliver

velhavende af, for der er også

mange udgifter, siger hun.

Dyrskue-tradition

Dyrskuet i Horsens er en fast

tilbagevendende begivenhed,

som Anette og hendes familie

ser frem til hvert år.

- Jeg kan godt lide at komme

på dyrskue, her er en helt

særlig stemning. Her kommer

alle slags mennesker, og alle

er positive. Jeg kan godt lide

at snakke med folk, og der er

rigtigt mange, der kommer og

spørger til vores heste.

- Vores børn synes også,

det er sjovt og hyggeligt at

komme på dyrskue. Det er

noget, vi ser frem til hvert år.

- Når det så samtidig går

godt med bedømmelserne,

er det jo ekstra sjovt, siger

Anette, der fem gange har

vundet titlen om at blive

bedst på tværs af racerne.

- Men det drejer sig ikke

kun om at vinde. Det vigtigste

er at være med og hygge

sig, siger hun. I år regner hun

med at tage tre hopper med

LRØ Dyrskuet.

- For mig er det vigtigt,

at racen er repræsenteret, og

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

Deltid

Anette med den otte-årige hoppe ”Julianna af Toftlund”, som har fået

to føl og venter det tredje her i foråret. Hoppen, som hun selv har tillagt,

har været kåret som skuets bedste hoppe på tværs af alle racer på

dyrskuet i Horsens.

17

at der er en række heste, så

man kan danne sig et sammenligningsgrundlag.

Jeg vil

gerne være med til at vise

Friserne frem, så andre kan få

den samme gode oplevelse af

hestene, som jeg selv fik, da

jeg var til dyrskue i Horsens

for første gang, siger hun.

Landmand på deltid

Mange mennesker har valgt at være landmand på deltid. Med både job og landbrug er der

nok at se til, og derfor kan det være en fordel at trække på LRØ’s rådgivning for deltidslandmænd.

Rådgivningen tilpasses den enkelte, uanset om man er nybegynder eller

uddannet landmand. LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/naturplaner,

planteavl, kvæg, svin, økologi og meget mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan

LRØ give gode råd og evt. henvise til specialister på området.

Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat til at hjælpe dig, så du får den rette

rådgivning, tlf. 7658 7501 eller orm@lro.dk

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften


18 Miljø

22. marts 2011

Husk to-meter bræmmer

Stadig overtrædelser af to meter bræmmer langs naturlige vandløb og søer

Af Birgitte Breum Knudsen og

Frank Iversen, Teknik og Miljø,

Vejle Kommune

Reglerne om to meter

bræmmer ved vandløb og

søer trådte i kraft i 1992.

Alligevel konstateres stadig

overtrædelser af lovgivningen,

og der er derfor

stadig behov for at vejlede

om, hvad der gælder.

Bræmmebestemmelserne

er omfattet af to forskellige

regelsæt, nemlig Vandløbslovens

§ 69 og Fødevareerhvervs

bekendtgørelse om

krydsoverensstemmelse.

Vandløbsloven

Vandløbslovens bestemmelser

om bræmmer fastslår, at

bræmmen skal betragtes som

en del af vandløbet eller søen,

og formålet er at sikre en

stabil brink.

En stabil brink begrænser

tilførslen af sand og jord til

vandløbet eller søen. Dels

forbi brinken beskyttes mod

udskridning, og dels fordi

brinkens plantedække mindsker

overfladisk afstrømning

fra markerne.

Følgende er ikke tilladt i

bræmmen:

• Alle former for dyrkning

og jordbehandling.

• Plantning

• Terrænregulering

• Opførelse af bygværker

• Opsætning af nye hegn.

Øverste vandløbskant

To meter bræmmen beregnes

fra øverste vandløbskant (se

figur). Det anbefales at markere

vandløbsbræmmen ved

afsætning af pæle, så man er

sikker på ikke at komme for

tæt på, når der pløjes m.m.

Er det for besværligt, må

man afsætte lidt ekstra jord til

bræmmen. Det kan være en

god ide at gå ned i vandløbet

og kigge op ad vandløbsskråningen,

når øverste vandløbskant

skal afsættes. Man

skal også være opmærksom

på, at øverste vandløbskant

kan befinde sig langt fra selve

vandløbet, måske 10 m.

I 2010 havde vi seks sager

om manglende overholdelse

af vandløbsbræmmer i Vejle

Kommune. Vi håber, det kan

reduceres til 0 i 2011 og

fremover. Kontakt altid kommunen,

hvis du er i tvivl om,

hvorvidt vandløbet eller søen

er omfattet af bræmmebestemmelsen.

To slags kontrol

Der anvendes to former

for kontrol: KO-kontrol og

Anden-kontrol. KO-kontrol

er defineret som en planlagt

kontrol med krydsoverens-

Rabatslåning kan

ikke fremrykkes

Kommunen kan ikke efterkomme ønske fra landbruget

Et ønske fra landbruget

om en tidligere færdiggørelse

af efterårets

rabatslåninger med to

uger til september kan

ikke efterkommes af Vejle

Kommune.

- Det er ikke muligt at

færdiggøre rabatslåningerne

allerede i september, da det er

på det tidspunkt, alle rabatter

skal slås i fuld bredde,

og derfor er alle maskiner

på det tidspunkt i fuld drift,

siger landskabsarkitekt Lena

Månson, Vej og Park, Vejle

Kommune.

Spørgsmålet har været

drøftet på et fællesmøde

mellem landboforeningen og

Vejle Kommune.

- En fremrykning på to

uger vil således have store

økonomiske konsekvenser for

Vejle Kommune svarende til

ca. halvanden mill. kr., og det

har vi ikke plads til i gældende

driftsbudget. Derfor er det

ikke muligt at indfri ønsket

om en tidligere færdiggørelse

af efterårets rabatslåninger.

Lena Månson oplyser,

græsrabatter i forbindelse med

frøgræsmarker kan blive slået

i fuld bredde i forsommeren.

Hvis det ønskes, skal man

kontakte Irene Jensen, Vej

og Park, Vejle Kommune, tlf.

7681 2344 eller mail ireje@

vejle.dk senest 27. maj. Der

vil desuden blive annonceret

i avisen.

Græsklippeplaner og di-

strikter gældende for 2011 er

at finde på Vejle Kommunes

hjemmeside fra ultimo marts,

www.vejle.dk

På mødet drøftede man

også klipning af private

læhegn ud mod veje. Det blev

drøftet, om entreprenørerne,

der slår græsrabatterne, kan

klippe de private læhegn mod

fast enhedspris.

- NCC og Nygaard vil

gerne give en pris for slåning

af hegn, men det er ikke

muligt for dem at give en fast

enhedspris, da forholdene er

forskellige fra sted til sted,

siger Lene Månson. (let.)

Man kan kontakte entreprenørerne

gennem Nygaard på

tlf. 7020 0747.

stemmelse. Der udtages

landbrug til kontrol efter en

risikoanalyse af støttemodtagere,

som Fødevareerhverv

udarbejder.

Anden-kontrol er opfølgende

kontrol, hvis myndigheden

tidligere har konstateret

overtrædelse af et krav.

Vurdering

Kontrolmyndigheden bedømmer

en evt. overtrædelse efter

alvor, omfang og varighed.

Alvor vurderes i forhold til,

hvor mange cm som mangler

af bræmmens bredde i kombination

med den samlede

strækning. Det skal i vurderingen

indgå, om der er sket

skade, eller om der alene er

risiko herfor.

Omfang fastslås ud fra om

den manglende bræmme

medfører virkning på bedriften,

i nærområdet eller i

fjernmiljøet.

Varighed afhænger af,

hvor længe virkningen varer.

Den tid, der medgår til at

landbrugsrådgivning...

Mere dig

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet eller søen, og formålet

er at sikre en stabil brink.

tilstanden er genoprettet, vil

derfor kunne indgå ved en

vurdering af varigheden af en

overtrædelse.

Kommunen indsender efterfølgende

kontrolrapporten

til Fødevareerhverv, som fastsætter

eventuelle sanktioner.

Uoverensstemmelser

Kommunerne har mange

miljøkrav, som skal kontrol-

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående

kendskab til netop din egn.

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

leres. På landsplan er det krav

om to meter bræmmer, hvor

der er flest uoverensstemmelser.

Landbrugstilsynet i kommunen

har valgt at foretage

anden-kontrol af to meter

bræmmer sammen med vandløbsmyndigheden

Det sikrer

koordineringen og den bedste

service til landmanden.

www.djs.dk


22. marts 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer

LRØ Svinekongres 2011

LRØ afholder svinekongres den 28. marts fra 13.00 til

18.30 over emnet: ”Det du kan gøre noget ved”.

I løbet af dagen vil der være en lang række korte indlæg om aktuelle emner inden for

svineproduktionen ved konsulenter fra LRØ. Der bliver mulighed for at vælge sig ind på

forskellige temaer.

Emnerne er bl.a. BundlinjeTjek, DB-Tjek, poltestyring, rodematerialer, gårdråd, anmeldeordning,

arbejdspladsvurdering, prissikring, sodødelighed, investeringsmuligheder, inseminering,

slagtesvin, farestald og meget andet. Dagen sluttes af med peptalk ved gårdejer Henrik

Nielsen.

Se programmet på www.lro.dk.

Deltagelse i LRØ Svinekongres er gratis, men af hensyn til forplejningen bedes I tilmelde

jer på heh@lro.dk eller tlf. 7658 7550.

NB. Vi forbeholder os ret til at opkræve 200 kr. pr. tilmeldt, hvis man ikke dukker op.

LEAN for kvægbrugere

LEAN i din produktion - ”Få mere ud af det du har”

LRØ tilbyder i samarbejde med virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, ”Logistik og Ledelse”,

en spændende proces, som inddrager dig og dine medarbejdere i at trimme virksomhedens

produktionsflow.

Tidspunkt og sted

Modul 1: Torsdag den 31. marts kl. 10.00 til 15.00 i LandbrugetsHus.

Modul 2: På ejendommen, aftales individuelt.

Koncept

Konceptet er bygget op over en undervisningsdag. Processen forsætter ude på den enkelte

bedrift med undervisning i brugen af LEAN-værktøjerne. Både ejer og alle ansatte arbejder

med processen.

Pris:

Modul 1: 3.000 kr. bedrift. Modul 2: 2.500 kr. pr. bedrift. Forløbet kan evt. indgå som demoprojekt

fra Videncenter for Landbrug, Kvæg, hvilket reducerer brugerbetaling.

Tilmelding hurtigst muligt på 7015 4000.

Personalenyt

ANSæTTELSER

Trine Kruse er ansat som revisorassistent i LRØ Erhvervsrevision

med virkning fra 7. marts 2011.

IT-gaarden har ansat Ulrik Krogh Nielsen som driftschef.

Ulrik skal have ansvaret for IT-Gaardens tekniske installation, support

og udvikling.

Dan Christensen er pr. 1. marts 2011 blevet ansat som IT-supporter i

IT-Gaarden.

FRATRæDELSER

Tegner Anne Dorthe Rasmussen fratræder sin stilling ved udgangen af marts 2011.

Planteavlskonsulent Kim Skov Jensen har pr. 1. april 2011 opsagt sin stilling hos LRØ

for at hjælpe sine forældre med at drive deres maskinstation i Sønderjylland.

Michael Rasmussen har pr. 31. marts 2011 opsagt sit job som revisorassistent i LRØ

Erhvervsrevision.

Foreningsaktiviteter

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Skanderborg Landboforenings Seniorklub

Onsdag d. 6. april kl. 16.00 Årsmøde. Sted: Kirkecentret i Højvangen,

Mallinggårdsvej 3

Østjysk Landboforening

Højderyggens Landbosenior

Onsdag d. 23. marts kl. 9.30 Bygholm Landbrugsskole.

Sted: Hattingvej 49, 8700 Horsens

LRØ

Mandag d. 28. marts kl. 13.00-19.00 Svinekongres. Sted: LandbrugetsHus

Torsdag d. 31. marts kl. 10.00-15.00 LEAN for kvægbrugere. Sted: LandbrugetsHus

Kultiverne

Onsdag d. 13. april kl. 13.00 Tur til Den Gamle By og efterfølgende biograftur.

Kl. 13.00 afgang med ”Odder-grisen” fra Banegården

i Odder

Trynekontakt

LRØ’s nyhedsbrev for svineproducenter, ”Trynekontakt”, har fået nyt udseende

og nyt layout, så det nu ligner LRØ’s øvrige nyhedsbreve.

Trynekontakt udkommer hver 14. dag og indeholder faglige nyheder af interesse for

svineproducenter. I korte præcise indlæg bliver du opdateret om bl.a. foder, fodring, miljø,

reproduktion, arbejdsmiljø og produktionsøkonomi.

Prisen er 400 kr. pr. post og 340 kr. pr. mail for et halvt år. Bestilling kan ske til Helle

Hartvigsen, tlf. 7658 7550 eller på mail heh@lro.dk

Maskiner på dyrskue

Tilmelding af maskiner til LRØ Dyrskuet i Horsens er i fuld gang, og det er stadig muligt

at bestille standplads, hvis man ønsker at udstille maskiner, mekanik og serviceydelser..

Dyrskuet finder sted den 17. og 18. juni, og arrangørerne venter igen i år stor interesse fra

udstillernes side, som plejer at møde talstærkt op på dyrskuepladsen i Horsens. Maskinudstillingen

vil omfatte ca. 10.000 kvadratmeter.

Tilmelding af maskiner, teknik og serviceydelser skal ske hurtigst muligt til Christina

Lund, LRØ, tlf. 7658 7500 eller på dyrskuets hjemmeside http://dyrskue.lro.dk

Seniorklubbens historie

I anledning af Skanderborg Landboforenings Seniorklubs 15 års jubilæum har Sven Ravn,

formand for klubben fra starten i 1995, skrevet ”Historien om Skanderborg Landboforenings

Seniorklub 1995-2010”.

Jubilæumsskriftet beskriver alle seniorklubbens udflugter krydret med dejlige billeder. Du

kan bestille skriftet ved henvendelse til Sven Ravn, tlf. 86927043. Prisen er 150 kr.

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15

19


20 Livet på landet

22. marts 2011

Strøtanker

Forårstur med gemalen

Af Lene Tingleff

Forleden lørdag var en af

de første dage, hvor der

for alvor var forår i luften.

En dejlig dag, der indbød

til udeliv, oprydning - og

måske de første indledende

øvelser i haven.

Jeg slog straks til, da min kære

husbond efter morgenkaffen

foreslog, at vi skulle starte

dagen med at køre en tur

i plantecentret efter lidt til

haven.

Fin idé, tænkte jeg, mens

jeg skyndte mig at blive

færdig, inden han skiftede

mening. Vi kom af sted, og

det gik godt med at få kurven

fyldt op med læggekartofer,

georginknolde, blomsterfrø,

plantekasser, stedmoderblomster

og forskelligt andet.

Når vi en sjælden gang

er på handel sammen, går vi

gerne hver for sig, for vi kan

som regel ikke blive enige

om, hvad vi skal købe. Når

han tager gule georginer,

tager jeg røde. Når jeg tager

en bestemt kartoffelsort,

tager han en anden. Når jeg

vil have ensfarvede stedmoderblomster,

vil han have

to-farvede.

Sådan kan vi blive ved, og

derfor går vi bare hver for sig

og lægger dét i vognen, vi vil

have. Vi har ligesom fundet ud

af, at livet er for kort til at stå

og diskutere, om det skal være

aflange eller runde radiser og

den slags.

Dog måtte jeg lige markere,

da han var tæt på at købe en

grill. Vi har vist fire i forvejen,

godt nok ingen gasgrill. ”Det

går meget lettere med sådan

én”, insisterede han, mens jeg

påpegede, at det måske drejer

sig om at få gang i kullene i

ordentlig tid.

Drømmebordet

Nu, hvor vi var kommet af

sted, var der lige noget, vi

skulle have i et nærliggende

supermarked, og som før gik

vi hver for sig.

Og pludselig stod det der.

Et lille særligt møbel, jeg har

været på udkig efter i lang tid

til en ganske bestemt plads,

hvor man ikke bare kan placere

hvad som helst.

Der var propfyldt med

mennesker, og der var andre,

der havde kig på ”mit” bord.

Jeg turde nærmest ikke gå

væk fra det, for der var kun

ét tilbage.

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

Endelig fik jeg fat på en

ekspedient, som herefter

brugte temmelig lang tid på

at finde prisen. Den var ok.

En dame kom og spurgte til

bordet, men hun gik igen, da

hun fandt ud af, at jeg var ved

at købe det.

Ekspedienten satte et skilt

med ”reserveret” på bordet,

og jeg indledte en eftersøgning

efter min makker. Han

måtte jo nødvendigvis lige

sige god for købet, da jeg ikke

selv kunne bære det ud - og

da han retfærdigvis også er

”høringsberettiget”, når det

gælder husets indretning og

møblering.

Slaget var tabt

Da jeg endelig så ham stå

og hænge hen over vognen,

virkede han allerede lidt irriteret.

Dårlig start, tænkte jeg.

Jeg fortalte ham begejstret om

mit fund og trak ham med

hen for at se det.

- Det bliver rigtigt svært,

det her, tænkte jeg ved mig

selv, for lige på det punkt har

vi nok ikke helt den samme

smag. Og indrømmet, det

var et ret utraditionelt bord.

Meget minimalistisk, jeg skal

ikke komme ind på detaljer,

men det var efter min mening

lige i øjet.

Da vi kom hen til bordet

og jeg så hans udtryk, vidste

jeg med det samme, at slaget

var tabt. Det var simpelthen

for stor en udfordring, jeg

kunne ikke nå at lægge en

plan eller få det til at indgå

i en handel eller noget som

helst.

Vi var lige ved at komme

godt i gang med en heftig

diskussion, da den flinke eks-

pedient dukkede op. ”Vi er

ikke enige, du kan godt fjerne

sedlen med reserveret”, sagde

jeg, hvorefter sagen var lukket

og vi kørte hjem.

Masser af blomster

Det blev således hverken til

bord eller gasgrill, men jeg fik

da købt en masse blomsterfrø,

som jeg i de kommende uger

vil passe og pleje i vindueskarmen,

inden de til sommer

skal pryde bedene i haven.

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

More magazines by this user
Similar magazines