Dannelse og kommunikationskritisk kompetence - Institut for ...

dpu.dk

Dannelse og kommunikationskritisk kompetence - Institut for ...

Dansk Løfter

22. marts 2010

Dannelse

og

kommunikationskritisk kompetence

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole


Manchet

Danskfagets dannelsesopgave er på mange måder mere omfattende

end nogensinde. En dannet person i dag er verdensborger i en helt

anden grad end dén verdensborger Immanuel Kant beskrev som et

dannelsesideal i 1700-tallet. En dannet person, en verdensborger, er

ifølge den nutidige tyske didaktiker Wolfgang Klafki

selvbestemmende, medbestemmende og solidarisk. Og det er noget

af en udfordring at være det i vores komplekse samfund. Men

danskfaget har meget at bidrage med i forhold til sådanne

udfordringer. I dette foredrag tages fat på spørgsmålet om

selvbestemmelse, der som sin forudsætning har at man kan

gennemskue hvad andre vil have én til, og hvad andre forsøger at

overbevise én om. Dette centrale, men i en årrække noget forsømte

område er det kommunikationskritiske. Foredraget giver et bud på

hvordan undervisning i kommunikationskritik kan bidrage til at

eleverne udvikler selvstændighed.


Dannelsesbegrebet (med hjælp fra W. Klafki)

Tysk: Bildung

1770-1830

Dannelsesbegrebet første gang et centralt

begreb i pædagogikken.

Hvorfor vokser det frem netop i denne

periode?

Det borgerlige samfund (og den franske revolution)

Tidlige stadier af teknisk-instrumentel udvikling

Sekularisering: At uddanne sig til fornuftig

selvbestemmelse


Centrale begreber I:

Evne til fornuftig

selvbestemmelse

Selvbestemmelse, frihed, emancipation, autonomi,

myndighed, fornuft, selvvirksomhed.

”Oplysning er menneskets udtræden af en

selvforskyldt umyndighed. Umyndighed er

manglende evne til at bruge sin forstand uden

andres ledelse” (Kant).

Dannelse er på en gang vejen til og udtryk for en

sådan selvbestemmelse.


Subjektudvikling inden for et element af objektivalmen

indholdsmæssighed

Selvbestemmelse => Subjektivisme?

Alt andet end subjektivistisk!

Centrale begreber II:

Humanitet, menneskehed, menneskelighed,

verden, objektivitet, almenhed.

Objektivering af hidtidig kulturaktivitet (i

Objektivering af hidtidig kulturaktivitet (i

ordets bredeste forstand)


Subjektudvikling inden for et element af

objektiv-almen indholdsmæssighed

Almen dannelse: Dannelse er for alle.

Men hvordan med de socio-økonomiske

Men hvordan med de socio-økonomiske

problemer?

Men ikke for kvinder…? (jf. Humboldt)

Indhold? Menneskehedens historie mod stadig

større fornuft, frihed og selvbestemmelse.

At integrere det enkelte subjekt i større historiske,

kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.


Den mangesidige dannelse

Almendannelse

Alle menneskelige kræfter (hoved, hænder, hjerte).

Moralsk ansvarlighed

Erkendelse. Forstand & Fornuft.

Jf. oplysningens dialektik, den instrumentelle forstands

omsættelse i teknologi og styring, kontrol betyder ufrihed.

Æstetik

Følsomhed, indbildningskraft, smag, leg. Hverdagens æstetik.

Praktisk-håndværksmæssige evner


Efter 1830

Forfaldet…

Udgrænsning af progressiv-liberale, republikanske

og verdensborgerlige traditioner

Indgik ”ægteskab med besiddelsen”

=> ”Falsk bevidsthed”

Afgrænsning fra arbejderklassen: De

fædrelandsløse, de udannede masser.

Snæversynet nationalisme, imperialisme.


Almendannelse – i dag?

Almen dannelse

For alle

Vedrører os alle

Af alle evner

Klafki

Selvbestemmelsesevne

Medbestemmelsesevne

Medbestemmelsesevne

Solidaritetsevne


Selvbestemmelse

At kunne tage stilling kræver at man ved der er

et valg

At forstå et valg kræver at man kender de faktorer

der medbestemmer situationen

Frihed er en utopi – men et ideal

Vi skal kende til og forholde os til de forhold som

begrænser vores frie og selvstændige stilling- og

beslutningstagen


Farmor og mig

Hvilke tekster mødte et barn i første halvdel af

århundredet (på landet)?

Far og mor. Læreren. Præsten. Kammeraterne.

Sognerådsformanden. Bonden/fabriksejeren.

Klare autoritetsforhold og tydelige interesser.


En dag i et barns liv...


Morgenmad


Natur og teknik/Biologi

- vi læser om danske fugle


Fugleognatur.dk


Vi laver projektarbejde

- om ytringsfrihed


Islaminfo.dk

‘islaminfo.dk’ er

opbygget af en kreds

af danske eksperter i

islam, der ønsker at

formidle regulær

vidensinformation. En

del artikler er lagt ud til

kommentatorer i

udlandet.


Ytringsfrihed


Billedanalyse


Hjem efter en lang skoledag


Opdragelse til forbrug


Morer sig over sit partis humor


Barnet i dag

Hvilke tekster møder et barn i dag?

– Reklamer, tegnefilm forbundet med merchandise,

nyheder fra hele verden, forskellige verdensopfattelser

osv.

– Tekster uden tydelig afsender og som forsøger at

indynde sig hos modtageren.

– Tekster med uklare produktionsforhold, meget varierede

intentioner i meget varierede udtryksformer

Mange tekster er tilrettelagt efter nøje udregnede

principper

Dvs.: Fra personer → tekster


Informationssamfundet

Kommunikationssituationen i de nære og i de

elektroniske omgivelser forandrer sig

Mod stadig mere "upersonlige" relationer

Der bliver stadig flere tekster

Og stadig mere uigennemskuelige hensigter

bag teksterne

Tekster der tilsyneladende svæver frit - uden

ophav og uden mål

Hvem siger hvad til hvem? Hvorfor?


Offentlige tekster og

multimodalitet

Offentlige tekster

– Manipulerende (reklame, skjult reklame)

– Politisk kommunikation

– Ideologisk kommunikation (livsstil, religiøse

tekster, kampagner, kommerciel fiktion)

– Journalistiske tekster

Mange modaliteter

Mange modaliteter

– Skrift, billeder, levende billeder, layout mm.


Hvad kan vi stole på?

Norman Fairclough: Kommunikation


teknologificeres:

Den måde et udsagn formuleres og

fremsættes på, bygger på videnskabelige

undersøgelser af

− Hvad der virker,

− Og på hvordan budskabet bedst

formidles

− så modtageren accepterer det og

handler som det ønskes.


Er det suspekt?

Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne

opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster


Kommunikationskritisk

kompetence

at kunne se bag om tekster og

sammenhænge og vurdere deres betydning

for konteksten

at kunne undersøge og begrunde hvorfor

noget ser ud som det gør

at kunne kritisere konstruktivt

at kunne modtage kritik fra andre

mennesker


En indstilling – nogle holdninger

Mistænksomhed (kritisk indstilling)

Selvstændighed

Demokratisk sindelag


8 centrale

forståelser og indsigter

Tekster i medierne er

ikke objektive gengivelser,

men konstruktioner.

Tekster i medierne

konstruerer virkeligheden.

Konsumenterne

forhandler mening – de

medskaber den.

Tekster i medierne

medbestemmes af de

politico-økonomiske

produktionsforhold.

Tekster i medierne

er ideologiske og

værdibårne.

Medierne har

sociale og politiske

implikationer.

Form og indhold

er tæt forbundne.

Hver platform

har en unik æstetisk form.


Væsentlige forklarende begreber

Subjektpositionering og interpellation

Identitetsprojekter – narrativitet

Selvfortællinger,

Fortællinger af den anden og

Fortællinger af vores fællesskab

Kernemodsætninger

Køn, alder, klasse, race, autoritet, natur-kultur,

privat-offentlig osv.


Forudsætninger, interesser og

mål

Hvilke forudsætninger har bagmændene?

Hvilke interesser?

Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.


Deixis

Nogle analyseredskaber

Hvad peger teksten på?

Og hvad peger den ikke på? (sløring af subjekter)

Metafor

Med hvilke billeder forstås verden (er diskussion

krig?)

Modalitet

Hvordan formidles den rette holdning? Hvad er godt

og hvad er skidt ifølge teksten?


En situationsmodel


Progression

Hvordan udvikles en sund kritisk indstilling fra

eleverne er små børn til de er unge voksne?

Forståelser af egen placering i

kommunikationssituationen

Forståelse af at ikke alt de siger i tv og på print er

sandt

Kendskab til produktionsomstændigheder på

forskellige platforme

Forståelse af modebølger og kapitalistisk logik

Indsigt i hvordan identitet fortælles og forhandles


Men så TV-avisen, da?

Line Geertsen: ”Både banker, foreninger som

FDB og fagforbund som LO er begyndt at

tilbyde kreditkort til deres medlemmer. De kan

bruges til at få rabat på forskellige ting, men for

ægteparret her bag ved mig var det ikke nogen

god ide.”

Se video (13.21)

Line Geertsen: ”Der er lige nu omkring 2

millioner danskere, der har et mastercard i

tegnebogen.


Kommunikationskritisk kompetence er

at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis),

udtryksmodalitet, platform og institution

at kunne analysere argumenter

at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og

deltagere

at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en

kommunikationssituation

at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs

interesser, mål og forudsætninger, samt

at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og

at kunne vurdere konsekvenserne af en

kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk

kompetence).


Tak for nu

www.jeppe.bundsgaard.net

Spørgsmål og kommentarer?

More magazines by this user
Similar magazines