Vores marts 2011 (pdf 2 MB) - Aarhus.dk

M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g · a a r h u s k o M M u n e 

m a g a s i n m a r t s . 2 0 1 1 

Tema: 

Portræt 

nanna kühle 

Maleskic 

side 4 

Ceres huset 

side 24 

de uundværlige 

side 34

Med Olafur Eliassons regnbue får 

Aarhus et nyt vartegn. Snart bliver 

Frederiksbjerg blåt, Frichsparken 

rød, Mølleparken orange og rådhuset 

grønt. Foto: Allan Witte.

indhold 

4 

10 

13 

14 

14 

16 

18 

20 

22 

24 

30 

32 

34 

36 

Portræt af Nanna Kühle Maleskic 

Besparelser 

Rosesiden 

tema: De overflødige 

Det værste er uvisheden 

Kabalemageren 

Sådan påvirker fyringstrusler os 

Katalogets sværvægter 

Hvornår er det ok at melde sig syg? 

Da Ceres Huset fik puls 

'Hun er bare livets bank' 

Sygeplejerskestuderende på 

lokalcenter 

Flot ros til hjemmehjælperne i Skæring 

Arbejdsmiljø 

side 

4 

side 14 

side 24 

side 28 

side 36 

Kolofon 

Oplag: 5600 

Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 

6 gange om året 

Layout: Anders Gejl 

Tryk: Scanprint 

redaktionsgruppe: 

Ingrid Terkelsen 

8940 6517 

iot@aarhus.dk 

Anne Klindt 

8940 6955 

ankl@aarhus.dk 

adresse: 

Rådhuset – 8100 

Århus C. 

VORES er personalemagasin for alle ansatte i 

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 

Målsætning: 

Vores skal: 

være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd 

og samhørighed hos medarbejderne, være med 

til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog 

i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og 

Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og 

vinkling 

redaktionsudvalg: 

Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, 

Strategi, sekretariat og kommunikation, 

8940 6513 

tko@aarhus.dk 

Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, 

Lokalcenter Sabro, 

2920 3845 

tsj@aarhus.dk 

Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, 

Lokalcenter Holme & Skåde, 

8736 9000 

kbpe@aarhus.dk 

Konsulent Lasse Dahl 

Personaleudvikling 

8940 9784 

lasd@aarhus.dk 

Områdechef Peter Kaas 

Lokalcentrene Sydvest, 

8733 3100 

pk@aarhus.dk 

Udviklingschef Vibeke Sjøgreen 

Personaleudvikling, 8940 4045 

vis@aarhus.dk 

Næste nr. udkommer 15. april 2011. 

Deadline 22. marts 2011. 

ansvarshavende: 

Strategi- og 

sekretariatschef 

Thune Korsager 

I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af 

Dansk Sprognævn. 

Får I de blade I skal have? 

Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for 

mange – eksemplarer af VORES, bedes I meddele 

det til redaktionen – 8940 6517, 

e-mail: iot@aarhus.dk

Portræt 

4 

Aktivitetsleder, brugerrådssekretær, 

bankospilbestyrer 

Udvikler, inspirator, sparringspartner 

vores magasin · marts 2011 

–

nej 

– ja 

I 2010 blev der ansat 13 frivilligkoordinatorer i Sundhed og 

Omsorg – én i hvert lokalcenterområde. Ifølge stillingsopslaget 

var formålet med at ansætte frivilligkoordinatorerne at 

’styrke borgernes mulighed for samarbejde og involvering’. 

VORES har besøgt én af de 13 og kigget nærmere på hvad en 

frivilligkoordinator egentlig får arbejdstiden til at gå med. 

TEKST ingrid terkelsen FOTO Brian rasmussen, FotograFhuset 

Når man skal beskrive Nanna 

Kühle Maleskics arbejde som 

frivilligkoordinator, er det faktisk 

nemmest at starte med hvad 

jobbet ikke er: ”Jeg er ikke den nye 

aktivitetsleder. Jeg er ikke sekretær 

for brugerrådene. Og jeg blander 

mig ikke i bankospil og underholdning, 

for det klarer brugerrådene så 

glimrende selv.” 

Men hvad laver den 38-årige cand. 

mag. i æstetik og kultur fra Aarhus 

Universitet så på Bjerggården, 

Fuglebakken og Åbygård, i daglig 

tale Lokalcentrene Nordvest? 

”Noget af mit arbejde består i at 

skabe et godt miljø for de frivillige. 

Det skal være rart og godt at være frivillig 

på vores lokalcentre, og både 

personale og borgere skal anerkende 

og værdsætte de frivilliges indsats. 

Derfor har vi lavet en lokal frivilligpolitik, 

og jeg har været rundt 

i samtlige personaleteams og få ideer 

til hvor de kan bruge frivillige, så 

vi kan få lavet et fælles idekatalog. 

Jeg tager en ny runde i år, hvor jeg vil 

fortælle om frivillighed og om hvad 

de kan gøre for at understøtte det 

frivillige arbejde. Det er jo ikke kun 

mig der skal skaffe flere frivillige til 

lokalcentrene. Det skal samtlige ansatte, 

og det kan man gøre på mange 

måder – hvorfor ikke bruge en familiefest, 

for eksempel, til at slå 

på tromme for sit lokalcenter og det 

frivillige arbejde?” foreslår Nanna 

Kühle Maleskic. 

Hvervekampagne på Facebook 

I det hele taget vælger Lokalcentrene 

Nordvest utraditionelle veje i hvervningen 

af frivillige. Man vil gerne 

have fat i de unge – og hvordan får 

man det? Jo, man laver da en hvervekampagne 

på uddannelsesstederne 

og opretter et forum på Facebook. (se 

artiklen ’Kampen om unge frivillige’ 

andetsteds i bladet). 

”Min tilgang til jobbet er at frivilligområdet 

skal udvikles og nytænkes, 

og en af måderne er at få 

nye grupper af frivillige ind. Vores 

kampagne blandt de unge har givet 

fin pote – og skabt ringe i vandet. 

For eksempel har jeg haft besøg 

af en gruppe studerende fra 

Ergoterapeutskolen, som har interviewet 

mig om det frivillige arbejde, 

og på den måde spredes det glade 

budskab. Mange unge aner ikke 

hvad et lokalcenter er, og det kan vi 

så fortælle og vise dem. En stor del 

af mit arbejde handler om at gøre 

lokalcentrene synlige for omverdenen, 

så folk finder ud af hvor mange 

forskellige ting der foregår,” siger 

Nanna Kühle Maleskic. 

En anden stor opgave for frivilligkoordinatoren 

er at være sparringspartner 

og inspirator for de 

frivillige der allerede kommer på 

lokalcentrene. 

”Vi har omkring 70 frivillige på 

Lokalcentrene Nordvest, og jeg vil 

tage en snak med hver enkelt, så jeg 

kan få en fornemmelse af hvordan 

▼ 

vores magasin · marts 2011 5

Portræt 

6 

▼ 

"Jeg har møde med hvert enkelt brugerråd en gang om måneden, hvor vi 

drøfter hvordan vi kan bruge hinanden. de har taget rigtig godt imod mig 

og bakker op omkring de initiativer jeg kommer med." 

de har det her og hvad der er vigtigt 

for dem som frivillige. Vi holdt en 

forkælelsesdag for alle de frivillige 

i november, hvor vi inviterede dem 

ud på Fristedet i Skæring til spændende 

foredrag og god mad og i det 

hele taget gjorde stads af dem. I juni 

måned holder vi en fest for de frivillige, 

og jeg vil også gerne lave kurser 

for dem, i for eksempel konflikthåndtering 

og kommunikation, 

så de kan få nogle gode redskaber i 

rygsækken.” 


Fint samarbejde med brugerrådene 

Selv om Nanna understreger at hun 

ikke går brugerrådene i bedene med 

hensyn til at arrangere aktiviteter – 

eller måske netop derfor? – har hun 

efter eget udsagn et godt samarbejde 

med dem: ”Brugerrådene er ret aktive 

og sætter mange fine ting i gang. 

Jeg har møde med hvert enkelt brugerråd 

en gang om måneden, hvor 

vi drøfter hvordan vi kan bruge hinanden. 

De har taget rigtig godt imod 

mig og bakker op omkring de initia- 

tiver jeg kommer med. Blandt andet 

går vi nu i gang med et projekt i samarbejde 

med de opsøgende hjemmebesøg 

– vi vil gerne have fat i de ældre 

der ikke bruger lokalcentrene og 

få dem til at komme her. Mange ældre 

savner nogle andre aktivitetstilbud 

end vi har lige i øjeblikket. 

Det kan være foredrag, studiekredse 

og den slags – her bruger jeg mine 

egne forældre som målestok. Det ville 

også være fint at kunne udleje lokaler 

til musik- og teatergrupper, og

Uddrag af jobannoncen for frivilligkoordinatoren ved Lokalcentrene Nordvest: 

opgaver og ansvarsområder 

• I tæt samarbejde med brugerråd og 

frivilliggrupper skal du udvikle aktiviteter 

på lokalcentret – med borgeren 

i centrum. 

• Være daglig kontaktperson for frivillige 

og frivilliggrupper med tilknytning 

til lokalcentrene – indgå i tæt 

jeg vil også gerne samarbejde med 

skolerne, så de ældre for eksempel 

kunne få læsevenner – børn der kommer 

og læser højt for dem. Vi kunne 

måske også tage de ældste klasser 

ind som frivillige, og vi skal også 

have mere gang i besøgsvennetjenesten 

…” 

Ingen tvivl om at Nanna sprudler 

af ideer til hvordan man får det frivillige 

arbejde på lokalcentrene til at 

blomstre. Hun er havnet på den rette 

hylde – men hvad fik hende egent- 

samarbejde med brugerråd og beboer- 

og pårørenderåd. 

• Udvikling af rammer for den frivillige 

indsats – understøtte og udvikle 

et åbent og dialogbaseret samarbejde 

mellem borgere, frivillige 

og ansatte inden for aktivitets- og 

frivilligområdet. 

lig til at søge jobbet for godt og vel et 

år siden? 

Fra borgerguide til 

frivilligkoordinator 

”Jeg kom fra en stilling som borgerguide 

i Viborg Kommune, hvor jeg 

arbejdede meget bredt med brugerinddragelse. 

Men min mand arbejder 

i Aarhus, vi fandt et dejligt hus i 

Gammel Åby … og så faldt jeg over 

jobopslaget på Jobnet. Jeg kendte 

ikke noget til ældreområdet, men 

• Skabe synlighed og sprede viden om 

frivillige tilbud og aktiviteter til gavn 

for borgere, beboere i ældre- og plejeboliger, 

pårørende og ansatte. 

• Indgå i tæt samarbejde med frivilligkoordinatorerne 

på andre lokalcentre 

og ansatte på frivilligområdet i 

Sundhed og Omsorg. 

borgerkontakten var jeg jo godt bekendt 

med, og stillingsannoncen efterspurgte 

de ting jeg synes jeg kan, 

så jeg søgte jobbet og fik det heldigvis. 

Det var en nyoprettet stilling 

med mulighed for at præge og udvikle 

området, her er masser af spændende 

opgaver og dejligt frie rammer. 

Og så nyder jeg meget at have 12 

kolleger rundt om på de andre lokalcentre. 

Jobbet kan nemt blive lidt ensomt, 

men vi har fået skabt et godt 

netværk og bruger hinanden rigtig 

▼ 


Portræt 

8 

▼ 

meget, holder blandt andet månedlige 

netværksmøder hvor vi udveksler 

erfaringer og får inspiration. Det 

kunne være rart at få skabt en fælles 

platform for os, sammen med områdecheferne. 

Vi skal dyrke vores image 

– vise omverdenen hvem vi er.” 

Helt alene er Nanna nu heller 

ikke i det daglige. Hun har tre ’løntilskudspersoner’, 

som hjælper til, 

og som har skrevet artiklen om hvervekampagnen. 

Desuden har hun 

etableret et frivillig-team bestående 

af hende selv og to aktivitetsmedar- 


bejdere – en på Åbygård og en på Fuglebakken, 

mens hun selv har fast 

base på Bjerggården. ”Selvfølgelig 

kommer jeg alle tre steder, men det 

er praktisk med en person som frivillige 

og medarbejdere kan gå til når 

jeg ikke lige er der fysisk.” 

imponeret over frivillige 

Selv om Nanna Kühle Maleskic har 

fået mange initiativer løbet i gang i 

det første år af sin ansættelse, kan 

hun alligevel godt føle at hun ikke 

slår til: ”Det er et kæmpe-område, 

"nogle gange kan 

man få følelsen af 

kun at have fat i en 

lille flig – måske når 

jeg ikke rundt om de 

80 procent?" 

både rent geografisk og også indholdsmæssigt. 

Nogle gange kan 

man få følelsen af kun at have fat 

i en lille flig – måske når jeg ikke 

rundt om de 80 procent? Men på 

den anden side … når man så møder 

alle de stærke og positive mennesker 

– jeg er imponeret over deres 

energi og over al den tid de bruger 

på det. De fleste af dem har tilknytning 

til lokalcentret på en eller anden 

måde, og de kommer både for at 

hjælpe og fordi de har brug for det 

sociale og for at blive brugt til noget.

Medlemmer af brugerrådene og frivillige har 

bidraget til kampagnen. Her hjælper Kamma 

fra brugerrådet på Bjerggården med at dele 

materiale ud. 

Men mange har ikke lyst til at 

binde sig fast som frivillige, så 

fremover tror jeg vi skal arbejde 

mere med ad-hoc-frivillige 

til særlige opgaver. Jeg kunne 

også tænke mig at vi oprettede 

en sms-service når der er særlige 

arrangementer. De fleste ældre 

har jo mobiltelefon i dag … 

og vi skal arbejde videre med at 

gøre lokalcenterbladet mere udbredt. 

Hvis vi ikke gør os synlige 

og fortæller hvad vi laver, er 

der jo ingen der opdager det!” n 

TEKST OG FOTO kristina høgFeldt Christiansen, mette Præst 

nielsen og gitte g. graversen, lokalCentrene nordvest 

Kampen om unge 

frivillige 

Hvad kan få nutidens unge til at 

melde sig som frivillige hos et 

lokalcenter, og kan det overhovedet 

lade sig gøre? De to spørgsmål 

har Lokalcentrene Nordvest prøvet at 

besvare. 

Lokalcentrene Nordvest har cirka 70 

frivillige, hvoraf den yngste er i slutningen 

af fyrrerne. I november 2010 

søsatte de derfor en kampagne for at 

rekruttere unge frivillige mellem 19 

og 29 år. Status efter to måneder er at 

12 unge er interesseret i at blive frivillige 

hos Lokalcentrene Nordvest. 

Så det kan lade sig gøre, men det 

er en kamp, og det tager tid! Mange 

unge ved ikke hvad et lokalcenter er 

og hvilke opgaver de kan lave der. Og 

i disse tider, hvor der er så mange tilbud 

til unge, er det svært at få dem 

til at beskæftige sig med ældre mennesker. 

Hvad er så opskriften? 

ser godt ud på CV’et 

Unge studerende mangler tit erfaring, 

og det giver pluspoint på arbejdsmarkedet 

hvis man har engageret 

sig i frivilligt socialt arbejde. 

Desuden vil unge gerne være en 

del af et fællesskab. Lokalcentrene 

Nordvest har derfor slået på at arbejdet 

som frivillig pynter på CV’et, 

men også at det giver venskaber – 

både med unge og ældre. 

For at få de unges opmærksomhed 

har lokalcentrene taget kontakt 

til fem lokale sundheds- og omsorgsuddannelser, 

som har hjulpet med 

at lægge materiale på intranettene. 

Desuden har de besøgt uddannelserne 

og delt postkort, bolsjer og foldere 

ud, hvilket har givet den største respons 

i kampagnen. 

Nordvest har også brugt Facebook 

til at nå unge hvor de er. De har 

oprettet forummet Nordvestvennerne, 

hvor unge kan læse om 

hvem Lokalcentrene Nordvest er og 

hvilke arbejdsopgaver de kan hjælpe 

med. De kan stille spørgsmål 

og få svar, se og dele billeder osv. 

Forummet har i skrivende stund 

69 tilhængere og har haft over 1500 

besøgende. 

På den lange bane 

At få unge til at melde sig som frivillige 

er kun første skridt på vejen. 

Det næste skridt bliver et 

introduktionsarrangement for interesserede 

i februar. Dernæst skal 

der bruges tid på at indkøre de 

unge i arbejdet og på at motivere 

dem til at blive hos Lokalcentrene 

Nordvest. Det gøres blandt andet 

ved at tilbyde de frivillige gratis 

kurser, de kan bruge i deres arbejde 

som frivillige. Det er en løbende 

proces, og Nordvest må konstant 

være på tæerne for at tiltrække flere 

unge frivillige og fastholde deres 

interesse. n 


BesParelser 

10 

her sKal der 

Oversigt over besparelser og 

effektiviseringer i Sundhed og 

Omsorg i 2011. De kan deles op i 5 

hovedområder. 

direktørens peptalk 

”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke 

for den konstruktive proces det har været at 

lave sparekataloget, og som I alle har bidraget 

til. Det har været hektisk, men jeg syntes vi 

har nået et rimeligt resultat. 

Imidlertid er intet sparekatalog 

bedre end det omfang de forudsatte 

besparelser udmøntes 

med. Så nu handler det om at 

få gennemført besparelserne 

som forudsat i kataloget. Det 

kræver at alle skal løfte deres 

del med omhu og ansvar, for at vi 

kommer i hus.” 

Kommentar fra direktør Hosea Dutschke i mail 25. januar 

om forligspartiernes aftale om besparelserne. n 

Du kan se hele sparekataloget på 

Aarhus Kommunes hjemmeside: 

www.aarhus.dk under politik, 

kommunens økonomi og budgetforlig 

2011. 


Effektiviseringer, madområdet 

• Lavere omkostninger ved madproduktion i plejeboliger. Opnås 

bl.a. ved reduktion af spild, bedre køkkenudstyr samt lukning 

af et antal mindre køkkener 

• Effektivisering af madproduktion i det kommunale storkøkken 

Byens Mad, via samarbejde med privat madleverandør 

8 mill. kr. (8,8 %) 

7 mill. kr. (7,7 %) 

Effektiviseringer, ny teknologi 

• Loftlifte i alle plejeboliger 

• Hjælpemidler, så borgerne selv kan tage støttestrømper 

på og af 

• 500 borgere i eget hjem får særlige toiletsæder med skylle- 

og tørrefunktion. Det gør borgerne mere selvhjulpne, 

og de får mindre behov for hjælp 

• Robotstøvsugere til ca. 75 % af de borgere, der får hjælp 

til støvsugning

spares 

Organisering 

• Effektivisering af nødkald på lokalcentrene, 

bl.a. via lavere afregning for betjeningen 

af dem 

• Effektivisering af nattevagten i plejeboliger, 

sygepleje og hjemmepleje 

• Effektivisering og standardisering af 

træning og sygepleje m.v. 

• Besparelser på administrationen på lokalcentrene 

og i de centrale afdelinger 

32 mill. kr. (35 %) 

17 mill. kr. (18,7 %) 

Frivillighedsområdet 

• Flere frivillige ind i driften af lokalcentrenes caféer 

• Omlægning af frivilligområdet – større frihed til lokalcentrene 

omkring oprettelse af brugerråd og beboer- 

og pårørenderåd og nytænkning af borgerinddragelse i 

frivillighusene 

• Intet tilskud til Boligrådgivning for Seniorer 

• Lavere budget til Ældrerådet 

• SeniorCentret Saxild Strand lukkes ned i 2011, mens centrets 

tilbud redefineres og nytænkes 

Øvrige besparelser (bl.a.) 

• Flere borgere skal have midlertidig hjemmehjælp – i 

modsætning til varig hjemmehjælp er der egenbetaling 

på den midlertidige 

• Effektivisering af demensområdet, bl.a. ved at oprette 

et særligt dagtilbud til aflastning af borgere med demens 

og deres pårørende, og dermed nedsætte behovet 

for særlige demens-plejeboliger 

• Ændrede kriterier for bevilling af personlige tillæg – formuegrænsen, 

rådighedsbeløbet og grænsen for friværdi 

i fast ejendom nedsættes, så færre kan få personligt tillæg 

til pensionen 

• Besparelse på vedligeholdelse af bygninger samt salg af 

ferie- og kursuscentret i Hou 

• Effektivisering og nedlæggelse af projekter på området 

for sundhed og forebyggelse 

25 mill. kr. (27,5 %) 

I alt 91 mill. kr. i 2011 


BesParelser 

12 

35 h ringssvar 

TEKST ingrid terkelsen 

Da høringsfristen for sparekataloget 

udløb i januar, var der 

indkommet i alt 35 svar om de 

foreslåede besparelser i Sundhed og 

Omsorg. 

MED-udvalg ved 11 lokalcentre og 4 

forvaltningsafdelinger, HovedMEDs 

b-side, 3 fagforeninger, 5 brugerråd, 

2 pensionistforeninger plus bl.a. ældreråd 

og frivilligråd reagerede på 

spareoplægget. 

Kommentarerne kommer vidt omkring 

i de 24 spareforslag. Mange 

har den overordnede holdning at forslagene 

er et forsøg på at rationalisere 

og effektivisere ældreplejen 

uden at det går for meget ud over servicen 

– men at forsøget ikke helt er 

lykkedes. 

For eksempel skriver HovedMEDs 

medarbejderrepræsentanter: 

Besparelser i denne størrelsesorden - både på 

den direkte borgerkontakt og disses støttefunktioner 

- kan ikke undgå at forringe serviceniveauet 

overfor borgerne. Det skal også ses 

i lyset af, at det kan forventes, at besparelser 

på hospitalerne og i Socialforvaltningen vil 


føre til øget opgavemængde i MSO, der skal 

klares indenfor samme budgetramme. Det 

drejer sig bl.a. om hurtigere udskrivning af 

ældre patienter, der kræver mere kompleks 

pleje og flere plejekrævende borgere med psykiatriske 

diagnoser … Det samme gælder 

hvad angår indførelse af såkaldt ”velfærdsteknologi”. 

Vi kan vanskeligt forestille os, at 

indførelse af robotstøvsugere, teknisk hjælp 

ved af- og påtagning af støttestrømper, loftlifte 

osv. vil føre til reelle effektiviseringer. Vi 

er derimod sikre på, at det vil føre til forringet 

service for borgerne. Det samme gælder reduktionen 

i nattevagt for sundhedspersonalet 

og begrænsninger på nødkald. Borgeren 

vil opleve ringere service i form af længere responstider 

og mere langsommelige processer. 

Det er tillige vores helt klare indtryk, at 

besparelserne på madområdet vil resultere i 

en dårligere ernæringstilstand for beoerne i 

plejeboligerne. 

LMU i Økonomi og Personale har 

denne kommentar: 

Effektivisering af arbejdsgange og arbejdsprocesser 

kan desværre ikke afbøde hele effekten 

af en sparerunde i denne størrelsesorden, 

men det anerkendes dog, at forsøget er gjort. 

Det skal dog så også sikres, at der bliver tale 

om reelle effektiviseringer og ikke om, at 

medarbejderne skal løbe hurtigere. 

Det vil få store konsekvenser 

for arbejdsmiljøet - ikke 

mindst det psykiske arbejdsmiljø 

- og for 

Aarhus Kommune 

som attraktiv 

arbejdsplads. 

nattevagter 

og caféer 

Stort set alle 

lokalcentrene 

har kommentarer 

til 

forslaget om at nattevagterne ikke 

længere skal køre to og to sammen. 

F.eks. skriver MED-udvalget ved 

Lokalcentrene Syd: 

Det kan forudses at nattevagtstillinger vil 

blive svære at rekruttere til, hvis besparelserne 

resulterer i, at plejeboligenheder kun skal 

besættes med en enkelt nattevagt. Og MEDudvalget 

ved Trøjborg-Abildgården udtrykker 

det sådan: Vi forventer, at der tilvejebringes 

tilstrækkelige tryghedsskabende foranstaltninger 

omkring medarbejdere, der skal arbejde 

alene i nattevagt. 

Et andet populært emne er besparelserne 

på lokalcentrenes caféer. 

Om dem skriver Ældrerådet f.eks.: 

I spareforslaget fremhæves det, at en velfungerende 

cafè er forudsætningen for et åbent 

og levende lokalcenter og for at tiltrække frivillige. 

Samtidig skriver man, at en konsekvens 

kan være reducerede åbningstider og 

et reduceret udbud samt udvikling af brugerstyrede 

cafèer, som kun kan betyde færre 

faguddannede ansatte. Det er et paradoks, 

vi ikke kan få til at hænge sammen. Vi anbefaler 

den første del om velfungerende cafèer, 

men ikke den sidste del med måden det skal 

gøres på. 

Protester gav resultat 

De 35 høringssvar fra Sundhed og 

Omsorgs område indgik i de i alt 

omkring 500 høringssvar der kom 

til kommunens samlede sparekatalog. 

Indvendingerne mod forslaget 

om at spare på cafédriften 

gjorde så meget indtryk på byrådspolitikerne 

at de ændrede forslaget, 

så det gennemføres uden at 

der afsættes en central pulje. Efter 

besparelsen udmøntes det fulde 

beløb pr. café til 1,0 stilling til lokalcentrene. 

n

osesiDen 

roser fra 

elever 

til vejleder 

”Vi er to elever på Lokalcenter Hørgården som 

gerne vil give vores vejleder Kirsten Steensig 

månedens buket.” 

Sådan skrev Line Bådsgård Pedersen og Vikki 

Witting til VORES’ redaktion, og deres begrundelse 

for rosenbuketten var slet ikke til at stå 

for: 

”Kirsten er altid glad, imødekommende, lyttende 

og finder på skøre ting. Hendes smil 

lyser afdelingen op, både for personalet, men 

især for beboerne. De dage Kirsten er på arbejde, 

går dagene nemmere og problemerne 

bliver mindre. Hun er en fantastisk vejleder, 

’I kan være stolte af 

personalebladet’ 

På rosesiderne må der også være plads til navlepilleri. 

Chefredaktør for KL’s blad ’Danske Kommuner’, Tom Ekeroth, er 

ekspert i personaleblade og giver hér sin vurdering af ’Vores’. 

”Billedsiden er generelt fantastisk. Stort set 

ethvert magasin i Danmark må beundre en så 

god billedside. Kreativ, men også disciplineret. 

Mange gange ser man at begejstringen 

for gode billeder fører til ukritisk brug af dem. 

Sådan er det ikke her. 

Gode rubrikker, sjove spil med teksterne. 

Temaet heksejagt er godt samlet op. Det er 

kritisk, men heller ikke ukritisk over for ens 

egne. Gode vinkler. Jeg synes som udenforstående 

at det er rigtig interessant, så er man i 

målgruppen, må det forekomme fantastisk 

vedkommende. 

Historierne er jo generelt velskrevne, og så er 

der mange indgange – vellykkede endda og 

ikke bare nogen der er fordi det bør man nu 

have. Det fungerer rigtig godt. 

Det er jo tunge temaer, der opereres med, 

men læsningen af dem er ikke tung. Og så 

er de vægtet med noget anderledes stof. 

Bladet kan generelt noget af det samme som 

et godt ugeblad: at man kommer tæt på de 

mennesker,der optræder, og at dette blad er 

skrevet til netop mig. 

Er der noget der burde være anderledes? Næh, 

det synes jeg ikke. Bladet skal jo ikke med sin 

der altid er der for sine elever. Kirsten er god 

til at dele sine erfaringer og har altid et godt 

råd. Hun er en varm person, og man er ikke i 

tvivl om at hun elsker sit arbejde med ældre 

mennesker.” 

På billedet nederst har Kirsten Steensig netop 

fået øje på VORES’ udsendte, fotografen og rosenbuketten. 

På billedet øverst ses Kirsten forfra, 

omgivet af sine to elever - Line Bådsgård 

Pedersen (tv) og Vikki Witting. 

frekvens bringe hurtige nyheder, og jeg tror at 

det bliver læst og at kernelæserne har et stort 

ejerskab. Udefra kan jeg jo godt tænke: ”Det 

var dog nogle voldsomme problemer der fokuseres 

på i temaerne” – men problemer er der 

jo, og hvis det er noget som optager læserne, 

føler man næppe den der ”her-lades-alt-håbude-stemning”, 

som nogle blade har. 

Så godt arbejde, det kan I være stolte af.” 


tema: De oVerFløDige 

14 

TEKST anne klindt FOTO lisBeth hvid hermansen 

For trekvart år siden blev social- og sundhedsassistent Karin Jensen ’overflødiggjort’ på sin 

arbejdsplads. Det kom som et chok. Hun har været vred og ked af det. Nu har hun igennem 

jobbank fået et nyt drømmejob. 

Karin Jensen blev meget overrasket 

da lederen gav hende kuverten 

med besked om at hun var 

blevet ’overtallig’ – eller med Karins 

eget ord fyret - på sin arbejdsplads. 

Godt nok havde hun på fællesmøderne 

hørt at lokalcenteret skulle spare. 

Men i aktivitetsafdelingen, hvor 

hun var ansat, var der rigeligt at 

lave. Karin havde mange fysioterapeut-opgaver 

og var af sin leder blevet 

stillet endnu flere i udsigt. 

Men i maj 2010 blev hun kaldt ind 

på lederens kontor og fik den uønskede 

kuvert. ”Det var ØV!” lyder 

det prompte fra sosu-assistenten. 

Hun åbnede ikke kuverten, for hun 

var på vej på bustur med borgere fra 

Vestervang og ville ikke lade ’overflødiggørelsen’ 

ødelægge dagen. 

Uvisheden er værst 

Snart måtte hun dog se realiteterne 

i øjnene, og frustrationerne meldte 

sig. Hun fortsatte i sit job med bevidstheden 

om at det var en stakket 

frist. Hun savnede at hendes nærmeste 

leder hjalp hende igennem det 

svære forløb. ”Jeg kunne godt have 

tænkt mig at min leder spurgte mig 

om hvordan jeg havde det med det 

hele og om der var noget som hun 

kunne gøre”. 

Karin kom i jobbank, hvor personalekonsulent 

Susanne Stampe ar- 


Overskydende, overflødig, overtallig, udpeget 

og omplaceret 

Der florerer mange ord i Aarhus Kommune, der dækker over, at medarbejdere ikke skal fortsætte i 

deres hidtidige arbejde. Kommunen er i gang med en historisk stor prikkerunde. Alene i Sundhed og 

Omsorg bliver 216 stillinger nedlagt i 2011, og i 2014 skal vi have nået målet om at overflødiggøre 261 

medarbejdere. Vores går bag om de kolde ord og tal og har talt med medarbejdere, der på forskellig vis 

er berørt af prikkerunden. 

bejdede på at finde nye jobmuligheder 

for hende. ”Det værste var 

uvisheden om hvor længe jeg skulle 

forblive i situationen med at være 

’overskydende’ og alligevel møde på 

arbejde som om intet var hændt. Jeg 

måtte jo ikke sige noget til borgerne,” 

fortæller Karin. 

Susanne Stampe sagde til Karin 

at der ikke ville ske ændringer før til 

efteråret. Det gav en vis ro i en periode, 

husker Karin. Men da hun i 

juli fik ferie, gik hun ned med flaget. 

Hun blev sygemeldt i en uge og 

var flere gange under sin ferie i kontakt 

med Susanne Stampe. Og pludselig 

gik det stærkt. På Lokalcenter 

Hørgården var der et ledigt tremåneders 

vikariat. Karin blev kaldt til 

samtale midt i juli og startede allerede 

fire dage senere i lokalcenterets 

aktivitetsafdeling. 

Fik ikke taget afsked 

Karin var glad for den nye mulighed 

på Hørgården, men vred og ked 

af den måde hun var blevet ’omplaceret’ 

på: ”Jeg havde jo regnet med 

at være på Vestervang frem til efteråret, 

men pludselig skulle jeg bare 

hu-hej væk uden mulighed for at 

tage afsked med brugere og kolleger 

og uden at rydde skrivebordet. Det 

var en mærkelig og sorgfuld måde at 

forlade en arbejdsplads på. Jeg havde 

en følelse af at jeg var blevet snuppet 

i at have taget af kassen og bortvist 

med øjeblikkelig virkning,” siger 

Karin om sin fornemmelse fra dengang. 

Hun var så frustreret at hun 

kom til at overfuse Susanne Stampe. 

Set i bakspejlet kan hun dog godt se 

at det var det rigtige at gøre for alle 

parter. ”Hvis jeg var fortsat i mit 

gamle job, var jeg måske blevet bitter 

og havde ikke været ret konstruktiv. 

Det kunne Susanne nok se,” erkender 

Karin i dag. 

Brev til områdechefen 

Karin blev hurtigt glad for og vellidt 

i sit nye job. Men følelsen af at være 

kommet forkert fra sit gamle arbejde 

nagede hende fortsat. Derfor skrev 

hun et brev til områdechefen om 

oplevelsen. 

”Jeg lavede en kladde derhjemme, 

som jeg kiggede på i nogle 

dage. Så sendte jeg den uden at rette 

noget som helst. Det var en stor 

befrielse, og jeg følte at nu behøvede 

jeg ikke længere at tumle med 

de tanker,” siger hun og tilføjer at 

hun også fik et forstående svar fra 

områdechefen. 

adgangsbillet til drømmejob 

I oktober ringede Susanne Stampe 

med tilbud om et nyt tre måneders 

vikariat. ”Åh nej, ikke igen!” var

det værste 

er uvisheden 

Karins første tanke. Hun havde det 

svært med at skulle starte i endnu et 

kort vikariat og den uvished der følger 

i kølvandet på dette. 

”Igen nye borgere, nye kolleger 

og opgaver. Jeg synes at det er 

hårdt at skifte job og have udsigt til 

at skulle skifte igen kort tid efter. 

Især i min alder,” siger den 58-årige 

sosu-assistent. Hun havde allerede 

planer om at gå på efterløn 

som 60-årig for at komme ud af 

vikariat-svingdøren. 

Men opkaldet fra Susanne 

Stampe skulle vise sig at være adgangsbilletten 

til et drømmejob på 

Demens Caféen. Et fast job vel at 

mærke, for efter vikariatets udløb 

blev Karin fastansat. 

”Jeg er bare SÅ glad for at være her. 

Arbejdet med de yngre brugere er 

krøbet helt ind under huden på mig. 

Jeg føler mig let og beriget når jeg tager 

fra arbejde. Her er så mange varme 

og sjove oplevelser,” siger en nu 

jubelglad Karin. 

Og jo, hun fik sagt farvel på sin 

gamle arbejdsplads. Med et par 

måneders forsinkelse. I afskedsgave 

fik hun en marguerit-halskæde 

og tilhørende øreringe. Hun blev 

meget rørt og får den dag i dag tårer 

i øjnene når hun skal fortælle 

om sit farvel og den overvældende 

gave. n 

”Pludselig skulle jeg hu-hej væk 

uden af tage afsked. Som om jeg 

havde taget af kassen,” husker 

Karin Jensen tilbage. 



16 

TEKST anne klindt FOTO allan Witte 

Kabalemageren 

Hun står ikke selv i risikogruppen for at havne i jobbank lige nu. For i denne tid har personalekonsulent 

Susanne Stampe en nøglefunktion. Hun administrerer jobformidlingen og skal få 

kabalen med ledige stillinger og ledige medarbejdere i organisationen til at gå op. 

I 

godt ni år har Susanne Stampe stået 

for at omplacere medarbejdere, 

der er blevet ’overskydende’ i 

et job på grund af besparelser eller 

omstruktureringer, til et andet job 

i Sundhed og Omsorg eller Aarhus 

Kommune. Det er ikke altid lige let. 

Hverken rent praktisk eller følelsesmæssigt. 

Hun har oplevet sparerunder 

før, men hidtil er det lykkes at 

’opsuge overskydende medarbejdere 

i organisationen’, som hun selv udtrykker 

det. Det tror hun ikke kan 

lade sig gøre denne gang, hvor over 

200 stillinger nedlægges. For første 

gang står hun over for at skulle opsige 

medarbejdere. 

Hvad er din opgave i forbindelse 

med omplaceringer? 

”Det handler meget om kommunikation 

med ledere. Nogle vil have 

råd og hjælp i forbindelse med udpegning, 

andre efterspørger en ledig 

medarbejder fra jobbanken. I 

forhold til de overskydende medar- 


bejdere handler det om i samarbejde 

at finde nye jobmuligheder. Hvis 

det ikke lykkes, vil medarbejderne 

blive afskediget. Jeg deltager i et 

tværmagistratsligt netværk, hvor 

jeg sammen med kolleger fra de andre 

magistratsafdelinger prøver 

at løse opgaven bedst muligt; også 

på tværs af kommunen. Det er nu, 

Aarhus Kommunes udviklingspolitik 

skal stå sin prøve. Jeg deltager i 

dialogmøder med tillidsrepræsentanter, 

som skal være med til afklaringssamtaler 

med de overskydende 

medarbejdere. Nogle gange er jeg 

også med ude for at overbringe det 

triste budskab; for eksempel i forbindelse 

med vinterlukning og omplacering 

af samtlige medarbejdere fra 

Seniorcenter Saxild Strand.” 

Hvordan reagerer medarbejdere 

typisk efter udpegningen? 

”Det er meget forskelligt. Nogle reagerer 

meget kraftigt psykisk og ønsker 

en hurtig omplacering. Andre 

ønsker at blive længst muligt i deres 

gamle stilling. Der er nogle der kontakter 

mig hurtigt og gerne vil have 

mig på banen. Andre er mere passive 

og venter på at jeg kontakter dem.” 

Du lægger øre til mange af de udpegedes 

frustrationer Hvad tænker 

du i disse situationer? 

”Jeg kan sagtens forstå dem. Nogle 

gange handler frustrationerne om 

noget helt andet end min rolle i forløbet. 

Andre gange handler det om 

at medarbejdere med min indsats 

bliver omplaceret i et job som ikke ligefrem 

er deres drømmejob. Jeg varetager 

jo arbejdsgivers side og kan 

ikke altid gøre alle tilfredse. Jeg er 

klar over at nogle betragter mig som 

’bussemanden’ i denne kabale, men 

jeg ser mig selv som ’hjælperen’.” 

Du er også udsat for at udpegede 

overfuser dig. Hvad tænker du om 

det?

Susanne bliver ind 

imellem overfuset af 

frustrerede ’udpegede’ 

medarbejdere. Det kan 

hun godt forstå, men hun 

har en grænse. 

”Mange gange har folk ikke andre 

steder at gå hen med deres frustrationer. 

Jeg kan sagtens håndtere 

det, men jeg har selvfølgelig også 

en grænse. Når det kører over i noget 

personligt, så stopper jeg dem. 

Som regel kan folk så godt se at dér 

gik de for langt. Modsat kan man 

nogle gange heller ikke holde en omplacering 

på det rent formelle plan. 

Der kan være fortrolige forhold som 

jeg er nødt til at kende til. F.eks. hvis 

en medarbejder tidligere har haft en 

dårlig oplevelse på en arbejdsplads 

og derfor ikke vil omplaceres til stedet. 

Når jeg henviser medarbejdere 

til et job, så skal de sige ja, og der 

er ingen prøveperiode. Derfor er det 

vigtigt for mig at kende til personlige 

relationer og fortiden. Jeg er så 

heldig at jeg har nogle rigtig gode 

kolleger som jeg kan drøfte vanskelige 

problemstillinger med.” 

Der er ingen tidsbegrænsning for 

hvor længe man kan være tilmeldt 

jobbank. er det ikke urimeligt, når 

noget af det sværeste er at håndtere 

uvisheden? 

”Der er stor forskel på hvor lang tid 

det tager at afsøge mulighederne for 

omplacering for den enkelte. Den 

manglende tidshorisont giver os mulighed 

for fleksibilitet og individuelle 

hensyn. Når det er sagt, vil jeg 

tilføje at man ikke længere kan stå 

i jobbanken i årevis. Der er blevet 

strammet op til ’kortere forløb’, men 

jeg kan ikke sætte tid på.” n 



18 

TEKST ingrid terkelsen FOTO allan Witte 

sådan påvirker fyringstrusler os: 

Fra hyperaktiv til passiv – fra vrede til 

selvbebrejdelser 

Siden de første udmeldinger om 

sparerunde og fyringer kom i efteråret, 

er der næppe en arbejdsplads 

i Aarhus Kommune, hvor medarbejderne 

ikke har været påvirket af 

situationen. Utrygheden har været til 

at tage og føle på, og de ansatte har 

reageret på den på vidt forskellig vis. 

”Alle reagerer på hver deres måde,” 

siger udviklingschef Vibeke Sjøgreen 

fra Personaleudvikling i Sundhed og 

Omsorg. ”Reaktionerne afhænger af 

hvilket temperament man har. De 

fleste håber at ’bare det ikke bliver 

mig’. Nogle tænker ’det bliver nok 

mig’, og andre er helt sikre på at ’det 


bliver ikke mig’. Og igen bestemmer 

temperamentet hvordan den enkelte 

håndterer situationen. Nogle bliver 

passive og stille. De er kede af 

det, er opgivende og orker ingenting. 

Den anden yderlighed er dem der bliver 

meget aktive og sprudler af ideer 

og foretagsomhed, måske i håb om 

at blive lagt positivt mærke til. Vi ser 

begge typer – plus alle variationer 

imellem dem.” 

Hvordan påvirker det 

arbejdsklimaet? 

”Utrygheden kommer nemt til at 

præge alle i en personalegruppe, og 

det i en grad så det optager al opmærksomheden, 

på bekostning af 

arbejdet. Medarbejderne bliver overfølsomme 

over for alle signaler og 

tolker hvad som helst som varsler 

om at ’det bliver nok mig!’. Derfor er 

det vigtigt at lederen hele tiden lægger 

alle facts åbent frem, så medarbejderne 

får mulighed for at handle 

i stedet for at snakke og fortolke. 

Når medarbejderne ved hvad der skal 

ske, kan de bedre overskue deres muligheder. 

De kan lægge plan A og B 

– hvad gør jeg hvis … og frem for alt 

undgår de at blive handlingslammede. 

Selvfølgelig er det vigtigt med en

Coaching 

Personaleudvikling i Sundhed og Omsorg 

tilbyder coaching til organisationens 

ledere. 

Kontakt dem og hør nærmere. 

Vi mennesker er kun mennesker. Uanset hvad vi siger og gør 

og synes vi bør føle, så er det der optager os allermest, når 

vi står midt i en sparerunde: Hvad med mig og mit job? Her 

fortæller udviklingschef, cand. psych. Vibeke Sjøgreen om 

hvad der sker på en arbejdsplads i den situation, og hvordan 

medarbejdere og ledelse kan gribe sagen an. 

balance mellem åbenhed og fortrolighed 

– ting løber hurtigt ’på vandrørene’, 

og de berørte medarbejdere 

skal selvfølgelig ikke være de sidste 

der får at vide at de er udpeget som 

overskydende. Men alle skal have besked 

så hurtigt som muligt, der må 

ikke gå for lang tid mellem beslutningerne 

og udførelsen af dem.” 

Kan man gøre andet for at formindske 

utrygheden og uroen? 

”Lederen har et særligt ansvar for at 

få tingene afklaret med medarbejderne, 

for eksempel via det lokale 

MED-udvalg. Når der ligger en plan 

Psykologhjælp 

for hvordan man tackler situationen 

på den enkelte arbejdsplads, vil det 

give mere ro, og medarbejderne kan 

’parkere’ utrygheden og koncentrere 

sig om arbejdet. 

Hvad så når der er sat navn på de 

overskydende? Hvad kan man så 

gøre som kollega? 

”Nogle bliver enormt vrede på kommunen 

og på chefen, andre retter 

det indad og giver sig selv skylden. 

Under alle omstændigheder er det 

vigtigt at møde folk der hvor de er. 

At give sig tid til at lytte og snakke. 

Desværre ser vi tit en reaktion 

Aarhus Kommune har indgået aftale med Falck om psykologisk bistand. 

Aftalen omfatter psykologisk krisehjælp ved bl.a. omorganisering 

og fyring. 

Det er den ramte medarbejders leder der vurderer om en medarbejder 

har brug for akut psykologisk bistand, og som har kompetencen 

til at rekvirere denne bistand. 

Har du eller en kollega brug for hjælp? Så snak med din leder om 

mulighederne. 

der minder lidt om den som mennesker, 

der har mistet en nær pårørende, 

oplever. Folk undgår dem, ved 

ikke hvordan de skal håndtere situationen. 

Den er også svær – man 

kan jo nærmest få dårlig samvittighed 

over at det ikke blev én selv der 

blev udpeget – og man kan have det 

dårligt med at være lettet over at det 

ikke blev én selv. Men her kan LMU 

også hjælpe ved at lægge nogle linjer 

for hvordan man tackler den situation. 

Det er svært at orientere sig mod 

noget nyt, men det er det der skal til, 

både for den overskydende medarbejder 

og for kollegerne.” n 



20 

TEKST ingrid terkelsen FOTO allan Witte 

Katalogets 

sværvægter 

Hvis man lader fingeren glide ned til forslag nr. 7, finder man den største besparelse i Sundhed og 

Omsorgs katalog. ”Redefinition af koncept Saxild Strand” lyder titlen. I praksis betyder det lukning 

af seniorcenteret her og nu. Og på sigt? Det er der ingen, der ved. Vores har talt med Vibeke 

Kragh Sørensen, som har været leder af stedet siden 2003, om at lukke og slukke med værdighed. 

Det er i slutningen af januar. 

Vibeke Kragh Sørensen sidder på 

sit kontor mellem mapper, malerier 

og flyttekasser. Hun sorterer, 

smider ud og gemmer i bunker. Men 

hvad skal hvorhen? Det er ikke let. 

”Stedet har været en kommunal 

arbejdsplads siden 70’erne. Derfor 

ligger her jo så meget. Og ingen véd, 

hvad bygningen skal bruges til i 

fremtiden og hvad der er relevant at 

gemme,” forklarer den tidligere leder 

af stedet om den svære opgave. 

En svær opgave – ikke kun rent praktisk, 

men selvfølgelig også fagligt og 

menneskeligt. 

Et fag i reolsystemet er endnu ikke 

tømt for ringbind. 

”Arbejdsmiljømapperne bliver det 

sidste, jeg pakker ned. Tænk nu, 

hvis tilsynet kommer…..” siger hun 

og slår en skraldende latter op. Hun 


mener der skam seriøst, men kan 

godt se det absurde i denne formalitet 

i en så omtumlet situation. 

Det hele er gået så utrolig stærkt. I 

besparelsernes hellige navn. 16. december 

fik Vibeke og de 25 medarbejdere 

beskeden om, at stedet skulle 

lukkes tre uger senere. 

Flere arenaer 

Ordet ’arena’ optræder ofte, når 

Vibeke Kragh Sørensen fortæller om 

den sidste tid på Seniorcenter Saxild 

Strand. Hun synes, at hun har skullet 

agere på mange forskellige arenaer 

siden hun fik meddelelsen om, at 

hendes arbejdsplads gennem otte år 

skulle lukke ned. Hun remser op: 

• arenaen udadtil 

Guide borgere, der henvender 

sig, videre til sundhedsklinikker. 

Tage sig af vennekredsen 

for Saxild Strand, som vælger 

at bestå på trods af lukningen 

• medarbejderarenaen 

Lytte til og rumme medarbejderes 

frustrationer over 

situationen og den hurtige 

proces. Efterfulgt at en konstruktiv 

dialog, der handlede 

om – i samarbejde med 

Susanne Stampe - at hjælpe 

dem videre. 

• lukke-ned arenaen 

Lukke stedet værdigt ned. De 

sidste borgere på ophold skulle 

opleve den samme kvalitet 

og faglighed, som andre. Tage 

ordentlig afsked med medarbejderne. 

Tage sig af de 

få medarbejdere, der blev til 

slutningen af februar. Opsige 

samarbejdsaftaler, pakke ned 

og andre praktiske gøremål.

”Arbejdsmiljømapperne bliver det sidste, jeg 

pakker ned. Tænk nu, hvis tilsynet kommer…..” 

• Hendes egen arena… 

... her bliver det straks sværere 

at sætte ord på. Hun har 

brugt personaleleder Vibeke 

Sjøgren til coaching i forløbet. 

Og hun har fået et job som 

teamleder i de nye plejeboliger 

på Thorsvej. Hun håber, at 

hun i fremtiden kan gøre brug 

af sin faglighed inden for rehabilitering 

og sine forcer inden 

for ledelse. 

Pligt til at spørge 

Afskeden med medarbejderne var 

noget af det rigtig svære for Vibeke 

Kragh, men hun synes, at alle 

har håndteret den svære tid flot 

og sobert og videregiver hér sine 

erfaringer: 

”Det lå mig meget på sinde at fortælle 

medarbejderne, at de er noget 

ganske særligt og at de kan bruge deres 

særlige evner andre steder. Og så 

sørgede jeg for at være synlig og tilstede,” 

siger hun og tilføjer, at hun 

synes, at man har pligt til at spørge 

berørte medarbejdere, hvordan de 

har det i sådan en situation: 

”Der behøver ikke at komme mange 

ord fra dig som leder. Men du skal 

have store ører,” mener hun. Nogle 

medarbejdere er spændt på om de 

faglige udfordringer i deres nye jobs 

bliver store nok. Nogle på om de kan 

klare tidspresset i plejen. Andre igen 

oplever det frustrerende i at blive 

’omplaceret’ til et sted, der skal spare 

og hvor der i forvejen er en utryg 

stemning. Alt det har hun lyttet til. 

Og ikke kunnet gøre noget ved. Men 

hun er ikke i tvivl om, at hendes ører 

har gjort en forskel. 

med respekt og professionalisme 

Tidligt i forløbet sagde Vibeke til 

medarbejderne, at hun gerne ville 

have, at den sidste tid foregik 

med respekt for arbejdspladsen og 

med professionalisme i forhold til 

borgere. 

’Når borgere ringede og sagde ’Nej, 

hvor er det synd for jer. Hvad skal 

der dog nu blive af jer?’, så svarede 

vi ”Os bliver der taget hånd om. Vi 

har en udviklingspolitik”. Dermed 

ikke være sagt, at Saxilds personale 

blindt har accepteret forløbet. 

Mange har skam givet udtryk for 

deres mening om, at et enestående 

sundhedsfremmende rehabiliteringssted 

i en vækstfase med tydelige 

succeser hu-hej bliver lukket ned. 

Der er blevet afreageret og diskuteret 

i de rette fora. 

Men Vibeke synes, at de er gået efter 

bolden, ikke manden og er til det 

sidste stolt af sit personale. Tidligere 

personale. Forude ligger nye udfordringer 

for medarbejderne og hende 

selv. Vibeke vil møde dem ”positivt 

og åbent,” som hun forklarer. n 

Mere om 

overflødiggørelse 

Læs mere om udviklingspolitikken, jobformidlingen, 

vejledning til udpegning, ledige 

stillinger samt regler og rettigheder på 

Sundhed og Omsorgs portal: Medarbejder 

-> Ledige stillinger. 

Få hjælp til karriereplanlægning 

Aarhus Kommune har indgået aftale med 

tre konsulentfirmaer om at hjælpe og 

rådgive med karriereplanlægning for ledere 

og medarbejdere der bliver berørt af 

omstruktureringerne. 

Konsulenterne kan hjælpe med alt, fra 

afklaring af kompetencer og jobønsker 

over formulering af ansøgninger til etablering 

af professionelle netværk, træning 

i jobinterviews, kommuni-kation og 

kropssprog. 

De tre konsulentfirmaer er AS3 

Outplacement, Kjerulf & Partnere og 

Mercuri Urval. Du kan læse mere om 

tilbuddet på Medarbejderportalen, 

under Medarbejder – Personalepolitik - 

Udviklings-politikken - Besparelser 2011. 

Har du brug for konsulentbistand, så 

henvend dig til din nærmeste leder. 


22 

Hvornår er det okay 

at melde sig syg? 

TEKST OG FOTO ingrid terkelsen FOTO AF ANN TOUSTRUP ERIKSEN Flemming Poulsen, Fo2graFi 

Projekt ’Sygt godt gået’ på Lokalcentrene Nordvest handler om hvordan man får langtidsfriske 

medarbejdere. Erhvervspsykolog har arbejdet med fraværskulturen i 14 forskellige team. 

Vi kender det vist alle sammen. 

Man vågner og er varm 

og snottet og øm i halsen. Eller 

med ondt i håret efter en våd aften/ 

nat i byen. Eller, for kvindernes vedkommende, 

med blodpletter på lagenet 

og ondt i maven – så er det dén 

tid på måneden igen. Hvad nu? Skal 

man tage et par piller og gå på arbejde 

– eller skal man tage sit indre 

barns første sygedag? 

Om man gør det ene eller det andet, 

afhænger i høj grad af hvilken 

arbejdsplads man er på. Nogle steder 

ligger det ligesom i luften at man 

kommer på arbejde, også selv om 

man ikke er på toppen. Andre steder 

accepteres det at man bliver hjem- 


me, selv om man måske ikke ligefrem 

er døden nær. Det handler om 

hvilken kultur der er på den enkelte 

arbejdsplads. Og lige netop de forskellige 

kulturer har Lokalcentrene 

Nordvest valgt at koncentrere sig om 

i projekt ’Sygt godt gået’. Projektet 

gik i gang i efteråret, ved hjælp af 

160.000 kr. fra Sundhed og Omsorgs 

sygefraværspulje. For de penge hyrede 

lokalcentrene erhvervspsykolog 

Michael Munch-Hansen, som har 

arbejdet individuelt med hvert enkelt 

af de i alt 14 team, lokalcentrene 

er delt op i. Resultatet er i første omgang 

blevet en større bevidsthed om 

teamkulturerne og om sygefraværet. 

Men også en stigning i sidstnævnte. 

sygefraværet stiger 

”Vi havde et gennemsnitligt fravær 

på 18,5 dage da vi startede projektet, 

og som alle andre arbejdspladser 

har vi en målsætning om at komme 

med på 14,4 dage over de næste fire 

år. Men lige nu ligger vores fravær 

faktisk på 19 dage,” fortæller teamleder 

Ann Toustrup Eriksen, og tilføjer: 

”Jeg tror nu det er tilfældigt. 

Det er forkølelses- og influenzasæson, 

og vi har også en del langtidssyge, 

som virkelig bon’er ud i statistikken. 

Det er i øvrigt noget af det 

vi skal blive bedre til, at følge op på 

langtidsfravær og få sagerne afsluttet 

meget hurtigere. Vi skal ind med 

det samme og se på mulighederne,

tænke i andre opgaver. Fordi man har 

et sygt knæ, kan man jo godt sidde og 

lægge plejeplaner, for eksempel. Men 

i øvrigt ligger fokus ikke på de langtidssyge, 

men på de langtidsfriske. Vi 

fokuserer på det positive og på hvorfor 

nogle af os aldrig er syge, og hvad vi 

måske kan lære af det.” 

gråzonen 

Tilbage til projektet. En nedsat styregruppe 

i MED-regi drøftede forskellige 

indsatsområder og blev hurtigt enige 

om at projektet skulle koncentrere 

sig om kulturen. ”Vi ville ind i hvert 

enkelt team og se på hvordan fraværskulturen 

var,” siger udviklingskoordinator 

Gitte Odderup. ”Den slags skal 

italesættes, så medarbejderne bliver 

opmærksomme – hvad foregår der i 

ens hoved når man overvejer at melde 

sig syg? Selvfølgelig skal folk ikke 

slæbe sig ud af sengen og ud til gamle, 

svage mennesker, hvis de har influenza. 

Det er gråzonen, vi skal kigge på – 

tømmermænd, menstruationssmerter 

… de der situationer hvor man ikke 

er rigtig syg, men heller ikke i helt 

oppe på dupperne.” 

De 14 team på Lokalcentrene 

Nordvest har meget forskellige fraværsmønstre, 

og derfor valgte man at 

arbejde med hvert enkelt team frem 

for at lave et fælles forløb for alle. 

Erhvervspsykolog Michael Munch- 

Hansen holdt først møder med de enkelte 

teamledere og medarbejderrepræsentanter, 

hvor man afdækkede 

fraværsmønstret. Hen over efteråret 

og vinteren har hvert enkelt team 

så haft en halv dag sammen med 

Michael Munch-Hansen, hvor man 

har arbejdet med teamkulturen og 

fraværet. 

mød til tiden – smil mere 

”Vores dag med ham var helt fantastisk, 

og medarbejderne snakker stadigvæk 

om den,” siger Ann Toustrup 

Eriksen. ”De skulle bl.a. skrive deres 

Gitte odderup (tv.) og 

Ann Toustrup Eriksen 

(nedenfor) 

det er gråzonen, vi skal kigge på – tømmermænd, menstruationssmerter 

… de der situationer hvor man ikke er rigtig syg, men heller 

ikke i helt oppe på dupperne.” 

personlige mål ned, og det kom der 

flere sjove ting ud af. En af dem har 

for eksempel et rigtig godt sovehjerte 

og kom tit for sent om morgenen. Det 

er der blevet joket en hel del med, men 

på teamdagen blev der for alvor sat ord 

på det – og nu kommer hun til tiden. 

En anden havde som mål at hun ville 

smile noget mere. Dét er da en dejlig 

målsætning!” 

De 14 teammøder er overstået – nu 

skal der følges op og findes ud af hvad 

der skal se fremover. ”Michael har givet 

os alle sammen nogle redskaber og 

ideer til hvordan vi kan håndtere kulturen 

i vores eget team. Nu prøver vi 

at få lavet et inspirationskatalog, som 

kan hjælpe os videre frem,” siger Gitte 

Odderup. 

”Vi teamledere vil også bruge hinanden 

mere aktivt fremover,” tilføjer 

Ann Toustrup Eriksen. ”Ledergruppen 

er jo også et team, og vi kan få meget 

ud af at trække på hinandens styrker. 

” n 


Ceres HUset 

24 

TEKST anne klindt FOTO Flemming JePPesen(ovenFor) og allan Witte (øvrige) 

21. december 2010 

– blå blink 

Der er kun tre dage til juleaften. 

Men det er ikke gaver, pynt 

og juleand som optager teamleder 

Susanne Lindberg. Tankerne 

kredser i stedet om hvorvidt alt når 

at blive klar til personalet og beboerne 

flytter ind til januar. Hun er en af 


Da Ceres Huset fik 

to teamledere i de nye plejeboliger i 

Ceres Allé. Omkring hende står stabler 

af stole, borde og flyttekasser. 

Håndværkere er ved at skrue reoler 

sammen, og imens hun og Vores’ udsendte 

forbereder sig på en rundtur 

ved at tage blå overtrækssutter på, får 

hun dirigeret en karavane af planter 

på paller ind i et tilstødende lokale. 

”Det har været en meget kaotisk 

dag. Møblerne var her allere- 

de tidligt i morges og skulle pakkes 

ud. Vi har flyttet kontorartikler 

fra Møllestien og herover. Jeg har 

vist kommende beboere og pårørende 

rundt, svaret på spørgsmål om alt 

- fra hvornår computerne skal sættes 

op til hvor mange plastikhandsker 

i str. M vi skal bestille. Jeg har 

åbnet kasser med alt fra ymerskåle 

til meljævning. Og midt i det hele 

kom brandbiler med udrykning og

lå blink fordi en palle væltede ind 

i brandalarmen,” beretter Susanne 

Lindberg. 

Man skulle tro det kunne tage 

pusten fra enhver. Men Susanne 

Lindberg viser afslappet, smilende 

og stolt rundt i det nye hus. ”Jeg ved 

nok endnu ikke hvad jeg skal stresse 

over,” siger hun. Hun har været ansat 

som teamleder siden 1. november 

og er gået rundt i den tomme byg- 

Teamleder Susanne Lindberg afprøver de nye 

stole inden stressen melder sig 

Planterne flytter ind 

ning, der efterhånden tager mere og 

mere form af plejeboliger. Det er nyt 

for hende at være leder. Før var hun 

tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne 

og stod på barrikaderne for 

medarbejderne. Hun glæder sig til 

den nye position, men er også meget 

spændt og ydmyg. 

Solen vælter ind på de lyse trægulve 

fra store gulv-til-loft glaspartier. 

Alt fremstår lyst, venligt, nyt og 

Et velfortjent 

håndværkerhvil med 

udsigt 

endnu lidt sterilt. Sjæl og patina er 

indtil videre opmagasineret i kælderen, 

hvor de gamle møbler fra Vor 

Frue Kloster står i en lille enklave 

midt på det store gulv. De har endnu 

ikke fået deres rette plads. 

▼ 


Ceres Ceres HUset HUset 

26 

Teamleder Susanne Lindberg 

nyder udsigten over Aarhus 

fra en af de øverste etager i 

byens højeste plejebyggeri 

▼ 

7. januar 2011 

- hearthuntet 

personale 

Halvdelen af de 50 nye medarbejdere 

sidder forsamlet i 

små grupper omkring borde 

i fællesrummet. Den anden halvdel 

er på SOSU-skolen for at lære om 

rehabilitering. 


15 nationaliteter. 11 sprog. Stort 

aldersspænd og en stor del mænd. 

Sådan ser det nye kuld medarbejdere 

ud. De er midt i et to ugers introduktionsforløb 

for at lære hinanden 

at kende og bygge en arbejdsplads og 

–kultur op. 

Caroline fra Norge er SOSUassistent 

og kommer fra et job på en 

fødegang: 

”Det var signalet om mangfoldighed 

i jobannoncen, der vakte min interesse. 

Annoncen skilte sig ud fra 

traditionel ældrepleje, og jeg synes 

at det er en spændende udfordring at 

være med til at bygge noget nyt op.” 

”Alle er nye. Her hersker fælles 

gejst og ingen ’vi plejer’.” Helle kommer 

fra en stilling på Vestervang: 

”Det er SÅ fantastisk at vi alle starter 

samtidig og har indflydelse på at 

opbygge ånden. Her er STOR begejstring. 

Jeg håber at vi bliver et forbillede 

og andre i fremtiden vil vende 

blikket mod os og spørge hvad vi 

gjorde for at skabe denne succes,” si-

”Personalet stråler af gejst og 

engagement for at komme i gang med 

arbejdet og blive en del af den nye 

arbejdsplads,” siger de to nyansatte, 

Caroline og Miriam. 

ger Helle. Hun kan ikke lade være 

med at tænke på Thyra Frank, som 

hearthunter sit personale. Hun føler 

at det samme er tilfældet i Ceres 

Huset. 

På 5.-dagen i introen fremlægger 

de deres ’våbenskjold’ for hinanden. 

En planche med udklip af ting 

som de hver især har valgt til at beskrive 

egen personlighed og værdier. 

En tilrettelagt aktivitet. Men ikke 

alt er gået efter kursusprogrammet. 

”Introduktionen har ikke helt fulgt 

planen. Vi har været med til at påvirke 

indholdet. Det synes jeg er så 

fantastisk,” siger Miriam og tilføjer 

at det giver hende en masse glæde og 

energi at være med til at starte et nyt 

sted op. 

I de efterfølgende dage besøger 

personalet de kommende beboere. 

Begejstrede vender de tilbage til 

Ceres Huset og udveksler beretninger 

om menneskeskæbner, -kemi og 

forventninger. Cereshusets anden 

teamleder, Karen Marie Wendt, be- 

”Jeg oplever, at vi alle er blevet hearthuntet,” 

siger Helle, som er en af de 50 nye medarbejdere, 

med henvisning til Thyra Frank. 

skriver introforløbet som spændende 

og intenst for personalet. Men nu 

trænger medarbejderne til at få noget 

i hænderne, vurderer hun. Og 

teamlederne? De har haft rigeligt i 

hænderne længe og glæder sig til at 

få en hverdag hvor de kan arbejde 

mindre end 20 timer i døgnet. 

▼ 


Ceres HUset 

28 

▼ 

4. februar - 

bygningens puls 

Elektronisk låsesystem, dørautomatik, 

toiletsæder med bidetfunktion, 

fjernbetjening af gardiner 

og anden velfærdsteknologi 


er taget i brug. De moderne hjælpemidler 

blander sig med noget så 

gammeldags som nedfaldsskakter 

på gangene. 

En håndværker står i døråbningen 

til en plejebolig med en skruetrækker 

i den ene hånd og en computer i 

den anden. Sensoren til dørautomatikken 

skal finjusteres, så beboeren 

ikke bliver væltet omkuld. Overfor 

bor Jørgen. Han flyttede ind her på 6. 

sal med fantastisk panoramaudsigt 

for et par dage siden. Hans øjne er for 

dårlige til at nyde udsigten over byens 

tage, men han kan fornemme byens 

pulseren, fortæller han. Han har 

spist sammen med nogle af de andre 

beboere, men ellers ikke haft kontakt

Edel Jensen er flyttet ind på 1. sal. Hun er 

glad for personalet og glæder sig til også at 

lære de andre beboere at kende. 

Ceres Huset 

• Aarhus’ højeste plejeboligbyggeri 

på 22,5 meter 

• Ligger mellem Ceres-bryggeriets 

gamle bygninger og Aarhus Å 

• 8 etager – 6 etager med boliger, 

stueetage med sundhedsklinik og 

fælleslokaler samt en kælderetage 

med lager, omklædning mv. 

• 72 beboere – 12 boliger på hver af 

de 6 øverste etager 

• Åbnede januar 2011 

Jørgen fra 6. sal er en af 

husets 72 beboere. Hans øjne 

er desværre for dårlige til at 

nyde panoramablikket. 

til de andre. ”Jeg skal først vænne 

mig til at være her,” mener han. 

Edel på 1. sal, derimod, sidder i 

opholdsstuen, klar til at møde nye 

mennesker. Hun omtaler personalet 

som sødt, hjælpsomt og venligt. 

Men savner kontakt til de andre beboere. 

”Mon ikke det kommer hen ad 

vejen…” tænker hun. Hun er glad for 

at være tilbage i midtbyen, hvor hun 

har boet som ung, og vil gerne op på 

6. sal for at nyde udsigten. Men hun 

bliver let svimmel for tiden, så det 

skal være en anden dag. 

Pulsen er flyttet ind i bygningen, 

hvor en tom skal er som forvandlet til 

personlige hjem og en levende arbejdsplads. 

En dagligdag er ved at opstå. n 

En gavl ud mod 

Aarhus Å er udsmykket 

med en smuk 

glasmosaik 


30 

’Hun er bare 

livets banK’ 

Frontløberen og anarkisten Bente Wenborg takker af som områdechef på Lokalcentrene Syd. 

TEKST OG FOTO arne Christiansen 

er bare livets bank’. ’En 

person man aldrig går forgæ- 

’Hun 

ves til’. ’Lederen der får alt 

til at lykkes’. ’Sparringspartneren 

der er god at læne sig op ad som ny 

kollega’. ’Kendt ansigt – og stemme 

– overalt i Sundhed og Omsorg’. 

’Lederen der gerne sætter sig selv 

i spil for at udvikle og forbedre’. 

’Bente deltager hellere end at melde 

afbud’. 

Sådan lyder nogle af de mange udsagn 

der er med til at beskrive mennesket 

og lederen Bente Wenborg. 

Siden 1990 har hun i særdeleshed 

tjent borgerne i den sydlige del af 

kommunen – og i almindelighed 

Fakta 

borgere i hele kommunen. Først som 

oversygeplejerske på det selvejende 

plejehjem Tranbjergvænge. Siden 

1995 som områdechef – bl.a. med 

ansvaret for to store fusioner. Og 

som en markant leder i Sundhed og 

Omsorg. 

31. januar sagde 65-årige Bente 

Wenborg farvel og tak. Sundhed og 

Omsorg sagde rigtig mange tak for 

en gedigen indsats der har gjort en 

forskel. Og en stor tak til frontløberen 

med betydeligt drive og socialt 

engagement, der har det godt med at 

tage ansvar. 

Nogle synes at Bente Wenborg hidtil 

har levet livet omvendt: Blev syge- 

Bente Wenborg, 65, er født i Vejle. Uddannet som sygeplejerske. Herefter studentereksamen 

fra Høng, hvor hun fandt sin mand. Sammen drog de til Århus - til 

henholdsvis Amtssygehuset og Universitetet. 

Videreuddannede sig på Danmarks Sygeplejehøjskole ved Aarhus Universitet 

1974-75. Afde-lingssygeplejerske på Kommunehospitalet og var her med til at 

etablere den første femdøgns-afdeling. Oversygeplejerske samme sted. 

Fra 1990-95 oversygeplejerske på det selvejende plejehjem Tranbjergvænge. 

Herefter områ-dechef med ansvaret for fusionerne i henholdsvis 2003 

(Tranbjerg og Elmevang/Solbjerg) og i 2007 (Kildevang/Mårslet og Eskegården/ 

Beder). 


plejerske før hun blev student. Har 

mest ligget i overhalingsbanen, men 

fik først kørekort kort før de tres. 

Har netop indledt et ’fjumreår’ efter 

et langt arbejdsliv. 

Nu skal Bente Wenborg være senior. 

Hun har ikke færdige planer 

for pensionist-fremtiden. Givet er 

det at der skal være plads til helt nye 

gøremål. Hvilke? Ja, det skal ’fjumreåret’ 

være med til at afklare. Det 

er derfor et helt åbent spørgsmål om 

ASA’s fodbolddrenge – igen – skal beriges 

med Bente Wenborgs myndige 

omsorg. Eller om mere jævnaldrende 

skal nyde godt af hendes evne til 

at få tingene til at lykkes. Under alle 

omstændigheder er Bente Wenborg 

ikke typen der sidder med hænderne 

i skødet. Hun vil fortsat gøre en 

forskel i sammenhænge der har med 

mennesker at gøre. 

tranbjerg – øjenåbner 

Sceneskiftet i 1990 fra hospitals- og 

undervisningsverdenen til lokalcentret 

i periferien af storbyen var på 

mange måder en øjenåbner, der også 

kom til at afstikke kursen for de næste 

20 år: ”Med min entré i Tranbjerg 

åbnede der sig en dør til en ny og positiv 

verden. Jeg mødte en institution 

med stærk lokal forankring og

engagement. Og et tæt samarbejde 

mellem bestyrelse, ledelse og medarbejdere. 

Alle kendte hinanden. 

Vi havde jo ’kun’ 104 beboere,” siger 

Bente Wenborg. 

Egentlig er hun helst fri for omtale 

og festivitas i forbindelse med 

at hun har taget officiel afsked med 

kommunen efter lang, tro - og absolut 

ikke kedelig - tjeneste. I det hele 

taget er Bente ikke til unødig snak 

eller lange skriverier. Hun har det 

godt med at være kortfattet og kontant 

– og helst siddende for bordenden. 

Især når der skal tages ansvar 

og træffes beslutninger. 

Bente Wenborg er ikke den enevældige 

hersker. Hun er god til at samle 

de rigtige mennesker omkring sig, 

til at lytte - og så beslutte, på et oplyst 

grundlag. Og til at få gennemført 

beslutningerne. For hende er det 

en selvfølge at involvere medarbejdere 

på alle niveauer. 

Den sidste anarkist 

Der eksisterer næppe nogen udfordring, 

som den nu forhenværende 

områdechef ikke har kunnet tackle. 

Hun er berømt for at finde løsninger. 

Og for at skabe resultater. 

Undertiden har stive rammer og regler 

måttet påføres en lille ’bule’, så 

tingene kunne lykkes ... jo, pæne 

bureaukrater kunne få den tanke 

at nu er kommunen endelig fri for 

anarkisten. 

Bente Wenborgs lederskab har 

gennem årene også været karakteriseret 

ved at brugerne inddrages. 

Hun tænker sig ind i og sætter sig 

ind i borgernes situation. Mange opfatter 

Bente Wenborg som ledetrådsfrontløberen, 

der så dagens lys læn- 

Bente Wenborg – her sammen med administrationsleder Kristian Dall - 

er kendt for åbenhed, beslutsomhed og udvikling der gør en forskel. 

ge før ledetrådene blev knæsat. Hun 

har været frontløber når nye og bedre 

måder at arbejde på skulle afprøves. 

Stod det til hende, havde Syd for 

længst været et ’frikommuneområde’. 

Men virkeligheden - især den politiske 

på Christiansborg - har ikke 

givet det nødvendige Lebensraum. 

Bente Wenborg videregiver nøglerne 

til Lokalcentrene Syd med 

styr på tingene. Der er pæne, sorte 

tal på bundlinjen. Ja, selv den omfattende 

sparerunde har hun fulgt 

helt til dørs. Nidkær til og med sidste 

arbejdsdag. Hun har været god 

til at ’holde hus’, men betegnes ikke 

som fedtet når det handler om at 

påskønne medarbejdernes arbejde. 

Påskønnelserne har bl.a. kunnet 

ses i form af teamarrangementer, 

julegaver og særlige medarbejdertilbud. 

n 


32 

TEKST marie elise BrandtoFt FOTO allan Witte 

sygeplejerskestuderende på lokalcenter: 

'Jeg har lært eno 

Det mærkes tydeligt, at sygeplejerske 

og klinisk vejleder Lotte 

Ahlers Nielsen på Vikærgården 

sætter en ære i at være med til at uddanne 

de studerende. ”Jeg brænder 

for at undervise og føler mig rigtig 

godt tilpas i den dynamik de studerende 

giver vores hverdag her på 

stedet.” 

Til spørgsmålet om hvad vi i 

Sundhed og Omsorg får ud af at invitere 

de studerende indenfor, er 

Lotte Ahlers Nielsen ikke i tvivl. 

”Frem for alt sætter samarbejdet 

diskussioner i gang, og det kræver 

en dialog omkring vores arbejde, 

som holder os til ilden og sætter vores 

viden og rutiner i spil. Vi bliver 


klogere af at skulle forholde os til 

vores daglige praksisser. Mine kollegaer 

involverer sig i de studerendes 

uddannelse og tager ansvar for at de 

lærer den grundlæggende sygepleje, 

også selv om de må hjem og kigge i 

lærebøgerne for at finde svar på alle 

spørgsmålene.” 

Dagsordenen er også at de studerende 

skal få øjnene op for de sygeplejefaglige 

udfordringer der ligger 

i den primære sygepleje i kommunen. 

”Nu, hvor vi skal løse flere af 

de opgaver der tidligere har ligget 

på sygehusene, bliver der mere brug 

for at rekruttere sygeplejersker til 

kommunerne,” siger Lotte Ahlers 

Nielsen. 

Hun har netop afsluttet sit tredje 

hold studerende, og med vejledningsansvar 

for tre studerende pr. 

gang, der hver er tildelt 10 timer per 

uge, er det i perioder en fuldtidsopgave. 

”Det er en enormt sjov og samtidig 

hård periode for mig, for det 

kræver at jeg er velforberedt og klar 

til at tage imod og lære fra mig hver 

dag,” siger hun. Lotte fastslår at det 

er støtten og samarbejdet med kollegaer, 

den lokale uddannelsesansvarlige, 

en studiekonsulent og en 

fag-lærer fra sygeplejerskeuddannelsen, 

der giver det gode studiemiljø 

og får den daglig planlægning 

til at gå op. Det er netop i det samarbejdsforum 

at lokalcentrenes kli

Frem til 2012 skal flere lokalcentre i Aarhus 

godkendes som kliniske uddannelsessteder 

og dermed kunne uddanne sygeplejerskestuderende 

i forløb af 10 ugers varighed. VORES 

har mødt en sygeplejerske-ildsjæl og en studerende 

på Omsorgshotellet Vikærgården, 

der i 2010 klækkede ud som uddannelsessted 

for de studerende. Og myten om at den 

kommunale sygepleje er kedelig og uden 

læring, er hermed aflivet. 

rmt meget' 

niske vejledere henter støtten til deres 

indsats. 

myte aflivet 

På Vikærgården har sygeplejerskestuderende 

Bettina Sokol netop afsluttet 

sit fjerde modul, der er et 10 ugers 

uddannelsesforløb i den primære 

sygepleje. 

Under hele forløbet har hun fulgt sygeplejerske 

og klinisk vejleder Lotte 

Ahlers Nielsen. ”Det har været et afvekslende 

og udfordrende sted at arbejde, 

fordi de borgere der kommer her er 

alt fra 34 til 100 år og har vidt forskellige 

sygdomsforløb og livssituationer.” 

Ifølge Bettina punkterer hendes 

oplevelser på alle måder myten om 

at den kommunale sygepleje er kedelig 

og uden læring for de sygeplejerskestuderende. 

Bettina kan sagtens 

forestille sig at arbejde her, når hun 

om nogle år er færdiguddannet. 

”Jeg har lært enormt meget og 

har hele vejen igennem oplevet 

at der har været tid til at snakke 

om borgerne og følge ting til dørs. 

Korttidspladserne gør jo at der er 

stor udskiftning i beboerne, og det er 

nok præcis det der har været udfordrende. 

Det er jo alt fra demente til 

misbrugere, og så er afklaringen af 

den enkelte borgers vej videre herfra 

også en spændende og lærerig proces 

at være med i.” n 

Fakta 

Et lokalcenter kan blive godkendt som et 

klinisk uddannelsessted hvis der udarbejdes 

en uddannelsesplan, som godkendes af 

Sygeplejeuddannelsen i Aarhus. Der skal minimum 

være ansat to sygeplejersker, hvoraf 

den ene skal have en uddannelse som klinisk 

vejleder. 

I dag er otte lokalcentre i Aarhus 

Kommune godkendt til at uddanne studerende, 

der er på 1. og 4. modul på sygeplejerskeuddannelsen. 

Tre lokalcentre er godkendt 

til at modtage studerende der er på deres 11. 

og 12. modul – de studerendes afsluttende 

praktik. 

Lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i 

Aarhus Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen 

er frem til 2012 udlånt til Aarhus Kommune 

som studiekonsulent under implementeringen 

af de kliniske uddannelsespladser på 

lokalcentrene. Hun har ledet to projektforløb 

forud for det igangværende og er i dag et 

fast anker i hele processen omkring læring 

af grundlæggende sygepleje i den primære 

sundhedstjeneste. Hun støtter de lokalcentre 

der allerede er godkendt som uddannelsessted 

og hjælper dem som gerne vil starte 

op. ”Som studiekonsulent følger jeg hver enkelt 

klinisk vejleder på lokalcentrene. I følgeskab 

og i samtaler arbejder jeg sammen med 

dem om før-, under- og eftervejledning, og vi 

øver hvordan de som vejledere kan udfordre 

de studerende med for eksempel refleksive 

spørgsmål.” 


De UUnDVærlige 

34 

Flot ros til hjemmeh 

tekst ingrid terkelsen Foto niels Åge skovBo og ColourBox 

Journalist på Jyllands-Posten er fuld af lovord, efter selv at have fået hjemmehjælp 

er en eventyrlig fornøjelse 

at få morgenbesøg 

”Det 

af hjemmehjælperne fra 

Lokalcenter Skæring. De udstråler 

alle uden undtagelse omsorg, arbejdsglæde 

og energi.” 

Sådan skrev Knud Esmann, journalist 

på Jyllands-Posten, i en meget 

personlig artikel med overskriften 

’De uundværlige’ 2. februar i JP 

Aarhus. I en periode i vinter har han 

stiftet nærmeste bekendtskab med 

hjemmehjælperne fra Lokalcenter 

Skæring (Lokalcenter Nord), efter at 

hans kone var faldet og havde fået 

brud på ryg og bækken. 

”I de seneste år har 

vi i vekslende omfang 

gjort erfaring 

med 

den kommunale 

hjælp i 


pressede situationer. Trods vidt forskellige 

forudsætninger i skoleuddannelse 

og social baggrund har der 

aldrig været en eneste negativ erfaring 

med hjemmehjælperne. De kom 

og kommer for at hjælpe,” skriver 

Knud Esmann blandt andet. 

Særlig imponeret er han af at hjælperne 

kommer ud, selv om vintervejret 

viser sig fra sin vildeste side. 

Men alligevel møder hende der bor 

i Feldballe, ind til tiden, og dem der 

cykler, forcerer is og sne på cykelstierne 

– eller går. 

”Cykelstierne er ufremkommelige. 

Vejbanerne har sne øverst og is 

underneden, og så undskylder hun 

forlegent smilende, at hun kommer 

et kvarter for sent. Presset af tiden 

hjælper hun, som hun skal, omsorgsfuldt 

og professionelt.” 

Som god journalist kan Knud 

Esmann selvfølgelig ikke lade være 

- Jeg er meget stolt af 

vores gæve piger! 

med at spørge ind til hjemmehjælpernes 

arbejdsforhold. Han spørger 

en af dem: ”om der da slet ikke 

er noget ved det krævende arbejde 

til den forholdsvis lave løn, som 

hun er utilfreds med? Efter en kort, 

spekulativ pause lyder: ’Da ikke 

noget, som jeg kan komme i tanker 

om. Jeg elsker mit arbejde. 

Simpelthen.’” 

Knud Esmann slutter af med denne 

kærlige hilsen: ”Herfra skal der 

lyde en varm tak og ønsket om et 

helsebringende 2011 til dem, der ikke 

alene udfører et ansvarsfuldt, krævende 

arbejde til en alt for beskeden 

løn, men også er glade dertil. Hvad 

skulle vi stille op uden dem? Måske 

er netop arbejdsglæde, anerkendelse, 

andres tillid og ikke hverken formalistisk 

kontrol, mistænksomhed 

og rigide regler den korteste vej til et 

rigere liv.” n 

Områdechef Jonna Majcher er meget glad for den 

positive omtale af medarbejderne – og me-get stolt 

af dem: ”Jeg læste artiklen om morgenen, og da jeg 

kommer ind på lokalcentret, kan jeg med det samme 

mærke den glade stemning. Folk går rundt med rank 

ryg og store smil på ansigtet. Knud Esmann skriver 

med stor indføling – dette her er noget han mener. Det 

er skønt at der bliver sat ord på tilfredsheden. Men jeg 

er ikke forbavset over det. Jeg har altid vidst at det er nogle gæve piger, og jeg er meget 

stolt af dem!” 

Personalet har fået blomster og hilsner fra rådmand Dorthe Laustsen og sundhed- 

og om-sorgschef Kirstine Markvorsen, men derved bliver det ikke: ”Vi holder en fest eller 

finder på noget andet – det skal i hvert fejres!” lover Jonna Majcher.

jælperne i Skæring 

Billedet her er ganske vist taget ved en tidligere lejlighed, men viser ansatte på Lokalcenter 

Skæring og illustrerer fint hvor højt humøret var den dag den rosende artikel var i JP Aarhus. 

også ros til sabro plejehjem 

Lokalcenter Nord er ikke alene om 

at få ros fra borgerne. Samtlige 

lokalcentre møder selvfølgelig 

mange glade og tilfredse brugere 

og pårørende, men det er ikke 

så tit tilfredsheden kommer til udtryk 

på skrift. Her på ’rosesiden’ kan 

vi også præsentere et brev til Sabro 

Plejehjem fra sønnen og svigerdatteren 

til en for nylig indflyttet beboer. 

Parret skriver bl.a.: ”Vi vil gerne 

have lov til at tilkendegive vores 

uforbeholdne ros for jeres måde at 

drive hjemmet på. Vores far/svigerfar 

og vi pårørende er siden han flyttede 

ind, blevet mødt af et særdeles 

positivt personale, der går helhjertet 

ind for deres arbejde. Vi føler at vi 

har en rigtig god dialog med jer( …) 

vi er også dybt imponeret over jeres 

måde at ’håndtere’ far/svigerfar på. 

I har fundet den jargon, som han føler 

sig tryg ved, og som han kan svare 

igen på. (…) Nu glæder vi os til at 

besøge far/svigerfar, han har virkelig 

fået livsmod igen, og æren for det 

skal alene til-skrives jer. (…) Hvis der 

findes en skala inden for plejesektoren 

på 1 – 10, vil vi gerne give jer et 

10-tal.” n 


arBejDsmiljø 

Fra sikkerhed til 

arbejdsmiljø 

Tove Nielsen, gennem mange, mange år daglig sikkerhedsleder i Sundhed 

og Omsorg, har fået nye opgaver, efter at sikkerhedsfunktionen er nedlagt 

som følge af den nye arbejdsmiljølov. Tove er flyttet fra Frederiksbjerg 

Lokalcentre og ind på rådhuset, hvor hun har stillet sin viden om arbejdsmiljø 

til rådighed for den nye Arbejdsmiljøsektion under Strategi, 

Sekretariat og Kommunikation. ”Det er meget anderledes, men også 

spændende at få lov til at bruge min viden om arbejdsmiljø på nye måder,” 

siger Tove Nielsen. 

Tove kan træffes på tlf. 5157 5932 

Er du interesseret i at gøre en indsats for arbejdsmiljøet 

på din arbejdsplads? Så var det 

måske en ide at stille op til valget 

af arbejdsmiljørepræsentanter. 

Det Fælles 

Arbejdsmiljøudvalg 

i Sundhed og 

Omsorg minder 

om at arbejdspladserne 

skal 

have valgt nye 

arbejdsmiljørepræsentanter senest 31. marts 

2011. 

En arbejdsmiljøgruppe skal dække mellem 

50 og 100 medarbejdere. 

Valget skal som minimum være annonceret 

på arbejdspladsen 14 dage før selve 

valgdagen, så alle medarbejdere har mulighed 

for at kunne stille op. Valgene sker 

lokalt i arbejdstiden i samarbejde med 

tillidsrepræsentanten. 

Selv om der kun er opstillet én kandidat, 

skal der holdes valg – ellers er 

Hold fast i det gode 

arbejdsmiljø! 

Hvordan bevarer man det gode arbejdsmiljø i disse sparetider? 

Arbejdsmiljøleder Tove Nielsen har et par gode råd: ”Det 

er vigtigt at du som medarbejder overholder de aftaler der er 

lavet på den enkelte arbejdsplads, og at du kender dine opgaver. 

Du skal ikke bare løbe stærkere for at nå det hele. Du skal 

gå i dialog med dine kolleger, din leder og din arbejdsmiljørepræsentant 

om de svære spørgsmål, både omkring det fysiske 

og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis du f.eks. skal arbejde 

alene som nattevagt fremover, så skal der laves en risikovurdering. 

Og er du i tvivl om noget, så spørg. Der findes ingen 

dumme spørgsmål.” 

nu skal der vælges arbejdsmiljørepræsentanter 

arbejdsmiljørepræsentanten ikke beskyttet 

af tillidsmandsreglerne. 

Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges for 

en 3-årig periode. Arbejdspladsen skal sørge 

for at nyvalgte repræsentanter får den lovpligtige 

arbejdsmiljøuddannelse. 

Det Fælles Arbejdsmiljøudvalg holder nyvalg 

efter den 1. april, på baggrund af den nye 

organisation.

Vores marts 2011 (pdf 2 MB) - Aarhus.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?