Forslag til indsatsplan for kildeplads XIII og XIV - Herlev Kommune

KØBENHAVNS ENERGI, 

GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE 

Fedt mose 

Tipperup å 

Smør mose 

Kags å 

Kags mose 

Gynge mose 

INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL 

KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV 

TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER 

VÆRKET VED ISLEVBRO 

BILAG 1: TEKNISK RAPPORT 

Utterslev mose

Kildeplads XIII og XIV 

Rådgiver: 

Hedeselskabet 

Miljø og Energi A/S 

Ringstedvej 20 

4000 Roskilde 

Telefon 46 30 03 10 

Telefax 46 30 03 11 

Sag nr. 364-05031 

Projektleder Ole Frimodt 

Kvalitetssikring: Anne Steensen Blicher 

Udarbejdet af: Hans Chr. Loer Hansen 

Ole Frimodt 

Godkendt Anne Steensen Blicher 

Udgivet 9. december 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING ..........................................................................................4 

2 BESKRIVELSE AF GENERELLE FORHOLD...................................5 

2.1 Arealanvendelsen...................................................................................5 

2.2 Overordnet historik................................................................................5 

2.3 Vandindvinding .....................................................................................6 

2.4 Drikkevandsinteresser og indsatsområder .............................................9 

2.5 Særlige forhold ......................................................................................9 

3 HYDROGEOLOGI OG GRUNDVANDSKEMI ................................11 

3.1 Geologiske forhold ..............................................................................11 

3.2 Hydrogeologiske forhold.....................................................................14 

3.3 Grundvandskemi - naturligt forekommende stoffer ............................17 

3.4 Grundvandskemi - miljøfremmede stoffer ..........................................21 

3.4.1 Klorerede stoffer .......................................................................21 

3.4.2 Klorerede stoffer - fordeling af enkeltkomponenter ................24 

3.4.3 Øvrige miljøfremmede stoffer...................................................25 

4 SÅRBARE OMRÅDER .........................................................................26 

5 FORURENINGSKILDER.....................................................................28 

5.1 Klorerede opløsningsmidler ................................................................28 

5.2 Andre forureningskilder ......................................................................30 

5.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE......................................30 

5.2.2 Pesticider...................................................................................31 

5.2.3 Nitrat .........................................................................................33 

5.2.4 Vejsalt .......................................................................................33 

5.2.5 Spildevandsanlæg......................................................................34 

5.2.6 Eksisterende virksomheder .......................................................34 

5.2.7 Boringer og brønde ...................................................................36 

5.2.8 Lossepladser..............................................................................36 

6 KONCEPTUELLE MODELLER.........................................................37 

6.1 Konceptuel model langs Kagsåen........................................................37 

6.2 Konceptuel model fra Mørkhøj til Kildeplads XIII.............................40 

6.3 Konceptuel model langs Herlev Hovedgade .......................................42 

7 RISIKOVURDERING OG INDSATSMULIGHEDER .....................44 

7.1 Klorerede opløsningsmidler ................................................................44 

7.1.1 Område A: Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter ....................44 

7.1.2 Område B: Herlev Hovedgade og Synfonivej...........................46 

7.1.3 Område C: Resten af oplandet til Kildeplads XIII og XIV.......48 

7.1.4 Klorede opløsningsmidler - indsatsens juridiske rammer .........49 

7.2 Andre forureningskilder ......................................................................50 

7.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE......................................50 

7.2.2 Pesticider...................................................................................52


2 

7.2.3 Vejsalt ....................................................................................... 54 

7.2.4 Spildevandsanlæg...................................................................... 57 

7.2.5 Virksomheder............................................................................ 58 

7.2.6 Boringer og brønde ................................................................... 58 

7.2.7 Lossepladser.............................................................................. 59 

8 REFERENCER....................................................................................... 60 

BILAGSLISTE 

Bilag 2-1: Arealanvendelse 

Bilag 2-2: Drikkevandsinteresser 

Bilag 2-3: Indsatsområder 

Bilag 2-4: Områder med særlige restriktioner 

Bilag 3-1: Topografisk overflade og jordart 

Bilag 3-2: Mægtighed af lerdæklag 

Bilag 3-3: Beliggenhed af kalkoverfladen 

Bilag 3-4: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 1999 

Bilag 3-5: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 2003 

Bilag 3-6: Gradientforhold 

Bilag 3-7: Magasinforhold for det primære kalkmagasin 

Bilag 3-8: Nettonedbør 

Bilag 3-9: Infiltration til første vandmættede magasin 

Bilag 3-10: Nitrat i grundvandsmagasin 

Bilag 3-11: Jern i grundvandsmagasin 

Bilag 3-12: Sulfat i grundvandsmagasin 

Bilag 3-13: Forvitringsindeks i grundvandsmagasin 

Bilag 3-14: Vandtype i grundvandsmagasin 

Bilag 3-15: Klorid i grundvandsmagasin 

Bilag 3-16: Nikkel i grundvandsmagasin 

Bilag 3-17: NVOC i grundvandsmagasin 

Bilag 3-18: Klorerede stoffer (sum) i grundvandsmagasin 

Bilag 3-19: Tidsserier for klorerede stoffer i boringer 

Bilag 3-20: Fund af klorerede stoffer fordelt på enkelt stoffer 

Bilag 3-21: Pesticider (sum) i grundvandsmagasin 

Bilag 3-22: BAM i grundvandsmagasin

Indsatsplan 

Bilag 3-23: Oliestoffer (sum) i grundvandsmagasin 

Bilag 3-24: MTBE i grundvandsmagasin 

Bilag 4-1: Sammenstilling af infiltration og lerdæklag 

Bilag 4-2: Sårbarhed på baggrund af SI-ajour 

Bilag 5-1: Forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer 

Bilag 5-2: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer 

- Fundtype 

Bilag 5-3: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - 

Lokalitetsnavn 


- Lokalitetstype 


- Vidensniveau 

Bilag 5-6: Nyere forureninger indberettet af kommunerne med fund af klorerede stoffer 

Bilag 5-7: Mørkhøj Erhvervakvarter - Andre forureningslokaliteter med fund af klorerede 

stoffer 

Bilag 5-8: Forureningslokaliteter med fund af MTBE 

Bilag 5-9: Gamle grusgravsområder og fyldpladser 

Bilag 6-1: Placering af geologiske profilsnit 

Bilag 6-2: Geologisk tolkning af profilsnit 

3


1 INDLEDNING 

Denne rapport er den første af to bilagsrapporter til ”Forslag til Indsatsplan for oplandet til 

Kildeplads XIII og Kildeplads XIV”. Rapporten giver en beskrivelse af generelle forhold, 

områdets hydrogeologi og grundvandskemi, sårbare områder og forureningskilder. Endvidere 

præsenteres konceptuelle modeller, risikovurdering og indsatsmuligheder. 

Rapporten indeholder følgende beskrivelser, som er en del af de elementer en indsatsplan 

skal indeholde i henhold til Bekendtgørelse om indsatsplaner: 

1. Arealanvendelsen i indsatsområdet. 

2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande. 

3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder. 

4. Alle de områder, der er kortlagt som særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening 

med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er 

følsomt over for. 

4

2 BESKRIVELSE AF GENERELLE FORHOLD 

Indsatsplan 

Kildeplads XIII og XIV udgøres af hhv. 9 og 5 boringer placeret i ådalen langs Kagså med 

en indbyrdes afstand på 1,5 km. Kagså udgør på denne strækning grænsen mellem Herlev 

og Gladsaxe kommuner. 

2.1 Arealanvendelsen 

Arealanvendelsen i området omkring de to kildepladser udgøres hovedsagligt af bymæssige 

områder med lokale industrikvarterer; navnlig Bagsværd, Gladsaxe-, Mørkhøj- og Herlev 

industrikvarter. Kommunegrænsen mellem Gladsaxe og Herlev kommuner følger Kagså, 

der har sit udspring ved Fedt- og Smørmosen nord for Hjortespring, jf Figur 2.1 og tilsvarende 

Bilag 2-1. 

Fedt mose 

Tipperup å 

Smør mose 

Kags å 

Kags mose 

Figur 2.1: Arealanvendelse i området omkring Kildeplads XIII og XIV 

Forskellige rekreative områder, skov, sportsanlæg samt landbrugsarealer optræder lokalt i 

mellem de bebyggede arealer. 

2.2 Overordnet historik 

Gynge mose 

Utterslev mose 

Indtil århundredeskiftet var Herlev-Gladsaxe området decideret landbrugsområde, men efter 

første Verdenskrig og frem mod udstykningen til byområder, var der en markant vækst i 

områdets gartneriaktiviteter. 

Trods hovedstadens befolkningsvækst i begyndelsen af århundredet var området ikke 

attraktivt for tilflyttere. I første halvdel af 1930érne tog udstykningerne dog fart. Det var 

5


traktivt for tilflyttere. I første halvdel af 1930érne tog udstykningerne dog fart. Det var 

kolonihavehuse, der prægede de første bebyggelser, bl.a. fordi depressionen og den afsides 

beliggenhed i forhold til de to jernbanestrækninger til hhv. Frederikssund og Værløse gjorde 

det umuligt at afsætte grundene til selvbyggere. I årenes løb kom der dog flere og flere 

selvbyggere og dermed fulgte helårsbeboelse og i perioden 1950-1970 især rækkehuse samt 

større almennyttige- og sociale boligbebyggelser. Udbygningen foregik også i gamle lavbunds- 

og moseområder der enten blev opfyldt, eller som var tørlagt, som følge af indvindingen 

på kildepladserne. 

Industrikvartererne blev udbygget i samme periode som boligområderne. I Gladsaxe med 

Gladsaxe Industrikvarter som det første, der var fuldt udbygget i slutningen af 1950érne, 

Bagsværd Industrikvarter sandsynligvis i samme periode, hvorefter udstykningen af Mørkhøj 

Erhvervskvarter påbegyndtes. I Herlev er der tre deciderede industriområder, området 

sydvest for Herlev Station der påbegyndtes i 1947, området umiddelbart vest/sydvest for 

Kildeplads XIII, hvor udstykningen påbegyndtes i 1950’erne, og området mellem jernbanen 

og Herlev Hovedgade vest for Marielundsvej 1,2 . 

2.3 Vandindvinding 


Kilde XIII og XIV udgør 2 af 8 kildepladser i området "Kilderne" under Vandværket ved 

Islevbro. Kildepladserne er etableret i hhv. 1897 og 1905. 

Flere af kildepladserne under dette vandværk er blevet lukket permanent eller midlertidigt 

på grund af forurening. Indvindingen på de to kildepladser var i perioden 1990 til 2000 1,6- 

1,8 mio. m 3 pr. år (ca. 85 % fra Kildeplads XIII og 15 % fra Kildeplads XIV, jf. Figur 2.2), 

hvor den samlede indvinding til Islevbro for 2001 udgjorde ca. 6,1 mio. kubikmeter. Kildepladserne 

leverede således en betydelig mængde af det vand, som på daværende tidspunkt 

blev behandlet på dette vandværk. 

I 2000 fik Københavns Energi gennemført en undersøgelse baseret på en matematisk 

grundvandsmodel, som skulle belyse risikoen for forurening af kildepladserne fra forureningskilder 

i oplandet. På baggrund af modelberegninger blev der udarbejdet anbefalinger 

omkring den fremtidige indvindingsstørrelse og fordeling på de to kildepladser. Konklusionen 

gik i korthed ud på, at indvindingen fra 2000 kunne fastholdes, idet det dog blev anbefalet, 

at flytte en del af indvindingen fra Kilde XIII til Kilde XIV. Herudover blev det anbefalet 

at skærpe overvågningen i oplandet ved etablering af 1-2 moniteringsboringer mellem 

Kilde XIII og Gladsaxe Erhvervskvarter. 

Da kildepladserne var renoveringsmodne iværksatte Københavns Energi i perioden 2002- 

2004 en gennemgribende renovering af indvindingsanlæggene på begge kildepladser. Der 

blev etableret nye boringer og det daværende vakuumsystem, hvor vandet blev suget via et 

centralt vakuumanlæg, blev ændret til et tryksystem med dykpumper i de enkelte boringer. 

Tryksystemet muliggør en styring af indvindingen og dennes fordeling på de enkelte boringer. 

På grund af renoveringen faldt indvindingsmængden i perioden frem til 2004. Indvindingen 

på Kildeplads XIV er herefter øget til 0,6 mio. m 3 /år dvs. 2-3 gange større end den 

oprindelige indvinding. 

6

Indsatsplan 

Ved de indledende kontrolanalyser af indvindingsboringerne efter renoveringen blev det 

konstateret, at de tre midterste af de fem sydligste boringer ned mod Frederikssundsvejen på 

Kildeplads XIII var forurenet med et væsentligt indhold af vinylklorid og cis-1,2dichlorethylen 

(5-45 μg/l). Boringerne er herefter taget ud af drift. Københavns Energi 

overvejer at genoptage indvindingen på de sydlige boringer som afværgepumpning for at 

hindre en spredning til de øvrige boringer. 

I 2002 blev der indgået en rammeaftale mellem Københavns Amt, Miljøkontrollen i København 

(som grundvandsmyndighed) og Københavns Energi om indvinding i området 

"Kilderne". Rammen for hele området udgør 4,5 mio. m 3 årligt. For Kilde XIII og XIV opereres 

med en fremtidig indvinding på 1.740.000 m 3 årligt. Med udgangspunkt heri ansøgte 

Københavns Energi i 2003 Københavns Amt om en fornyet 30 årig tilladelse med en fordeling 

på 1,3 mio. m 3 årligt på Kildeplads XIII og 0,6 mio. m 3 på Kildeplads XIV. Københavns 

Amt har med henvisning til den konstaterede forurening på Kildeplads XIII endnu 

ikke behandlet ansøgningen om ny indvindingstilladelse. 

Indvundet [mio. m 3 /år] 

2.00 

1.80 

1.60 

1.40 

1.20 

1.00 

0.80 

0.60 

0.40 

0.20 

0.00 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 

Årstal 

Figur 2.2: Indvundet vandmængde på Kildeplads XIII og XIV fra 1980 – 2004. 

Kildeplads XIII 

Kildeplads XIV 

Herlev Vandværk 

Herlev fik sit første vandværk i 1905. Det blev placeret på Ålbrovej (nu Tårnvænget) og 

blev først afløst i 1924 af en boring på den nuværende vandværksgrund ved Tornerosevej. 

Herlev Vandværk lukkede i 1992 på grund af forekomst af klorerede opløsningsmidler. I 

2000 tilbagekaldte kommunen i forlængelse heraf indvindingstilladelsen til indvinding af 

250.000 m 3 grundvand til kommunens vandværk. Baggrunden herfor var, at en genåbning 

af vandværket inden for en overskuelig fremtid ikke var realistisk. 

Gladsaxe Kommune 

I 2003 blev der i Gladsaxe Kommune indvundet ca. 1.0 mio. m 3 grundvand ligeligt fordelt 

på kildepladserne til Bagsværd og Søborg vandværker. 

Københavns Amts afværge på Vadstrupvej 

Ud over de nævnte indvindinger foregår der en afværgepumpning ved Grusgraven og 

Vadstrupvej i et større sammenhængende sekundært magasin. Afværgepumpningen blev 

7


etableret i 1993 overfor en grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler. I 2000 

blev anlægget udvidet og optimeret med bl.a. et reinfiltrationsanlæg. 

Beregnede oplande i interesseområdet 

Københavns Amt har med udgangspunkt i deres regionale grundvandsmodel bestemt indvindingsoplande 

til samtlige vandforsyninger og afværgeanlæg. Ved bestemmelserne er den 

gennemsnitlige indvinding i perioden 1991-1999 anvendt. Resultatet heraf er præsenteret i 

Figur 2.3. Herudover er der i figuren præsenteret de tilhørende tolkede indvindings-oplande 

for vandforsyningerne ved Søborg og Bagsværd Vandværker samt ved Kildeplads XIII og 

XIV. 

8 

Opland Bagsværd vandværk 

Opland Kilde XII og XIV 

Opland Søborg 

vandværk 

Figur 2.3 Modelbaserede indvindingsoplande baseret på KAM2004. Hertil er indlagt oplandene for 

vandværkerne ved Bagsværd og Søborg som er angivet i Gladsaxe Kommunes vandforsyningsplan 3 . 

Det erkendes af figuren, at området er kraftigt påvirket af vandindvinding relateret til både 

vandforsyningsformål samt afværge. Det fremgår desuden, at oplandene ligger tæt op af 

hinanden og at der er et overlap i flere indvindingsoplande. Dette er resultatet af en massiv 

indvinding i området. 

Foruden vandindvinding ved Søborg og Bagsværd Vandværker er områdets nordøstlige del 

påvirket af indvinding ved Ermelundsværket og Bregnegårdaværket. Nordvest for Kildeplads 

XIII og XIV foregår der indvinding ved Harreskov Vandværk og Tipperup kildeplads 

samt ved lokaliteten ”Grusgraven”. Vest for Kildeplads XIII og XIV findes en række afværgeanlæg 

og vandforsyninger – navnlig Ejby losseplads, Knapholm afværge, Bleggården 

vaskeri og kilderne VI, VII, VIII og X. I den sydøstlige del af området er indvindingen 

mindre intensiv og afstrømningen sker her gennem bl.a. Utterslev Mose.

Indsatsplan 

I nærværende rapport er fokus knyttet til indvindingerne ved Kildeplads XIII og XIV samt 

arealanvendelsen og forureningsfund i oplandet hertil. Derfor er der i den resterende del af 

rapporten alene medtaget oplysninger indenfor det samlede indvindingsopland for Kildeplads 

XIII og XIV på figurer og bilag. 

2.4 Drikkevandsinteresser og indsatsområder 

Københavns Amt og Københavns Kommune har som det fremgår af Bilag 2-2 udpeget størstedelen 

af området omkring Kilde XIII og XIV som område med drikkevandsinteresse. 

Den nordlige del af indvindingsoplandet er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser, 

mens arealet i en radius af 500 meter fra indvindingsboringerne på Kilde XIII og 

XIV er udpeget som kildepladszone/beskyttelseszone. 

Københavns Amt prioriterer både områder med særlige drikkevandsinteresser og områder 

med drikkevandsinteresser, herunder kildepladszonerne, med hensyn til oprydning og afværgeforanstaltninger. 

På baggrund af udpegningen af områder med drikkevandsinteresser har Københavns Amt 

foretaget en prioritering af den efterfølgende indsatskortlægning (Bilag 2-3). Amtet har 

besluttet at påbegynde fase 1 kortlægning af grundvandsressourcen (på baggrund af eksisterende 

data) i indsatsområde 2c i 2005, da der vil være arbejdsmæssige fordele ved at kortlægge 

område 2b og 2c sammen. Dog vil færdiggørelsen af fase 1 kortlægning i område 2b 

blive prioriteret højest, i tilfælde af et større ressourceforbrug end forventet. 

2.5 Særlige forhold 

Ud fra de informationer der har kunnet indhentes om kommune- og lokalplaner, er der ikke 

forhold der påvirker en eventuel grundvandsbeskyttende planlægning direkte. Gladsaxe 

Kommuneplan indeholder dog ambitioner i forhold til at sikre mulighed for fornyelse og 

omdannelse af den eksisterende, udtjente fabriksbebyggelse i Gladsaxe og Bagsværd Industrikvarterer 

– en målsætning der godt kan gå i spænd med grundvandsbeskyttelsen. 

Københavns Amt har i Regionplanen udpeget områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen 

af hensyn til naturinteresser (Bilag 2-4).I indvindingsoplandet til Kilde XIII 

og XIV er det nordlige område omkring Hjortespringskilen og et mindre område mod syd 

omkring Fæstningskanalen (Vestvolden) udpeget. I de udpegede områder kan der som hovedregel 

ikke meddeles nye vandindvindingstilladelser. Eksisterende indvindingstilladelser 

kan kun fornys, hvis amtet ud fra tekniske, økonomiske eller vandkvalitetsmæssige forhold 

vurderer, at det ikke er muligt at placere indvindingen uden for områder med særlige begrænsninger 

på vandindvindingen. 

9


Figur 2.4: Kagså ved Kildeplads XIII 

10

3 HYDROGEOLOGI OG GRUNDVANDSKEMI 

3.1 Geologiske forhold 

Indsatsplan 

Området er karakteriseret som et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund 

4 . Vandløbene og moseområderne ligger generelt lavt i området, hvor bl.a. Kagså ses 

som en ådal at gennemskære terrænet med en beliggenhed i kote 20-25, jf. Figur 3.1. Terrænkoten 

omkring Smør- og Fedtmosen, der er beliggende i interesseområdets nordøstlige 

del, er ligeledes 20-25. Mod syd falder terrænet langs vandløbet og når kote 10 omkring 

Kagsmosen. Omkring Gyngemosen i interesseområdets sydøstlige hjørne er terrænkoten 

omkring 20 og der konstateres et svagt fald mod Utterslev mose der er beliggende i 15-20. 

Der konstateres lokale terrænstigninger mellem vandløbene og navnlig nordøst for Gyngemosen 

er terrænet beliggende i kote 45-50. Tilsvarende er terrænet stigende øst og vest for 

Kagså og når kote 35-40. 

De lavtliggende områder langs recipienterne er terrænnært karakteriseret ved en sandet jordart, 

mens de højere liggende områder er karakteriseret ved en leret jordart. Figur 3.1 er 

ligeledes præsenteret i Bilag 3-1. 

Smør mose 

Fedt mose 

Tibberup å 

Kags å 

Kags mose 

Gynge mose 

Utterslev 

mose 

Figur 3.1: Topografiske kurver præsenteret på jordartskort for området omkring Kildeplads XIII og XIV 

(efter Bilag 3-1) 

Den kvartære lagpakke er overordnet beskrevet ved fem geologiske lag vekslende mellem 

moræneler og smeltevandssand/grus. I forhold til naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet 

har dæklaget over magasinet stor betydning, idet forureningsstoffer er tilbøjelige til at 

bindes og dermed tilbageholdes i lerlagene. I Figur 3.2 er den akkumulerede lerlagstykkelse 

Terræn 

Jordart 

11


præsenteret for området på baggrund af Københavns Amts geologiske model. Tykkelsen af 

lerdæklaget over området viser betydelige variationer og dermed områder med større og 

mindre grad af naturlig beskyttelse. Den laveste dæklagstykkelse findes langs Kagså ned til 

Kagsmosen, hvor lerlaget er borteroderet og terrænet er lavtliggende. Her er lerdæklaget 

gennemgående mindre end 10 meter og flere lokale områder udviser mindre end 5 meter 

lerdæklag. De største lermægtigheder findes i området, hvor terrænkoten ligger højt. Således 

er mægtigheden af lerdæklaget stigende fra Kagså mod vest og øst og området er uden 

for Kagså lavningen generelt karakteriseret ved et lerdæklag på mere end 15 meter. 

Figur 3.2: Tykkelsen af lerdæklaget over det primære magasin i området omkring Kildeplads XIII og XIV 

(efter Bilag 3-2) 

Kalken er den primære magasinbjergart for områdets kildepladser og udgøres af Danienkalk. 

Kalkoverfladen ligger lokalt omkring Kildeplads XIV i kote -5 til 0 og hælder mod øst og 

syd, jf. Figur 3.3. Omkring Kildeplads XIII er kalkoverfladen beliggende i kote -20. I interesseområdets 

nordøstlige del findes en lokal sænkning i kalkoverfladen til et minimumsniveau 

beliggende i kote -30. 

12 

Smør mose 

Kags å 

Kags mose 

Gynge mose 

Utterslev 

mose

Indsatsplan 

Figur 3.3: Beliggenhed af kalkoverfladen i området omkring Kildeplads XIII og XIV (efter Bilag 3-3) 

Figur 3.4: Kildeplads XIV ligger i et åbent område langs Kagså 

13


3.2 Hydrogeologiske forhold 

I interesseområdets nordvestlige del omkring Hjortespring og Smør- og Fedtmosen findes et 

regionalt grundvandsskel, der skiller grundvandsstrømningen i en sydøstlig retning mod 

Øresund og en vestlig strømningsretning mod Roskilde fjord. Oplandet til kildepladserne 

grænser i nord op til dette grundvandsskel. Grundvandet strømmer således gennem interesseområdet 

fra nordvest mod syd og øst, jf. Figur 3.5. 

I Bilag 3-4 findes det hydrauliske trykniveau for 1999 ligeledes præsenteret. Det fremgår af 

de to bilag, at der er i 1999 optrådte en lokalt større sænkning omkring kildefelterne, som 

kan være forårsaget af den på det tidspunkt større indvinding på kildeplads XIII. Indvindingen 

fra de to kildepladser var i 1999 ca. 1,8 mio. m 3 som blev neddroslet til ca. 1 mio. m 3 i 

2003. Overordnet er strømningsretningerne dog sammenfaldende og der ses kun mindre 

variationer. 

Indvindingsoplandet til de to kildepladser er beregnet med Københavns Amts regionale 

grundvandsmodel, KAM2004, og er baseret på en middelindvinding fra 1991-1998. Indvindingen 

er således hhv. ca. 1,5 mio. m 3 /år fra Kildeplads XIII og 0,2 mio. m 3 /år fra Kildeplads 

XIV. De beregnede indvindingsoplande er præsenteret sammen med potentialeforholdene 

i Figur 3.5. Det fremgår at indvindingsoplandet for Kildeplads XIII omslutter oplandet 

for Kildeplads XIV (markeret med prikket streg) som er betinget af den markant større indvinding 

på kildeplads XIII. Oplandets udbredelse er afhængig af den indvundne vandmængde 

og en reduktion i indvindingen vil påvirke udbredelsen, men kun i begrænset grad 

oplandets retning. 

Figur 3.5: Hydraulisk trykniveau i det primære grundvandsmagasin, Kbh. Amt 2003 (Bilag 3-5) 

14

Indsatsplan 

Den intensive udnyttelse af grundvandsressourcen i regionen har desuden resulteret i en 

generel sænkning af grundvandsstanden i det primære magasin. I Figur 3.6 er præsenteret 

afsænkningen i perioden 1914 til 1999. Figuren er baseret på forskellen i det regionale 

potentialekort fra 1914 og 1999. Af figuren konstateres en tydelig afsænkning omkring 

kildepladserne som følge af den intensiverede indvinding. Ved Kildeplads XIII er afsænkningen 

omkring 10 meter i forhold til tilstanden i 1914, mens afsænkningen ved Kildeplads 

XIV er omkring 2 meter. 

Figur 3.6: Potentiale sænkning i det primære grundvandsmagasin i perioden 1914 til 1999 

Det primære kalkmagasin i området er generelt højt ydende med en transmissivitet på 1- 

10⋅10 -3 m 2 /s. 

I den østlige del af interesseområdet hvor kalkoverfladen dykker, findes sekundære sandmagasiner 

med en mægtighed på mere end 20 meter. Øst for Kildeplads XIII er mægtigheden 

af det sekundære sandmagasin 15-20 meter, men længere mod syd i interesseområdets 

sydvestlige hjørne, er mægtigheden af det sekundære magasin under 5 meter. I interesseområdets 

sydøstlige hjørne er mægtigheden af det sekundære sandmagasin generelt under 10 

meter. 

Nettonedbøren for perioden 1990-1999 er beregnet som nedbøren fratrukket aktuel fordampning, 

ligger generelt på 300-500 mm pr. år i området, Bilag 3-8. Enkelte områder, 

navnlig omkring moseområderne, findes væsentlig lavere nettonedbør pga. den større aktuelle 

fordampning fra vandoverfladen. Infiltrationen, der her er defineret som den vand- 

15


mængde der forlader rodzonen og når det først vandmættede lag, er i området bestemt på 

baggrund af en regional vandbalanceberegning ud fra nettonedbøren fratrukket overjordisk 

afstrømning og interflow i terrænnære dræn. Infiltrationen er præsenteret i Figur 3.7 og 

bilag 3-9. Infiltrationen er væsentlig lavere end nettonedbøren. I hele den sydvestlige del af 

interesseområdet ligger infiltrationen i intervallet 100-200 mm pr. år, mens der lokalt i den 

nordøstlige del af området findes områder med en infiltration større end 200 mm pr. år. 

Omkring vådområderne er infiltrationen lav pga. den til tider negative tilstrømning, hvilket 

også fremgår af infiltrationskortet. 

Figur 3.7: Infiltration i området (efter Bilag 3-9) 

Fratrækkes terrænkoten potentialet opnås der et tema over de områder, hvor muligheden for 

opadrettet gradient er størst. I Bilag 3-6 er temaet præsenteret. Det fremgår heraf at der omkring 

moserne ved Hjortespring, Gyngemose, Utterslev mose er opadrettede gradientforhold. 

Ligeledes udviser en stor del af det syd-vestlige interesseområdet opadrettede gradientforhold. 

Områder med muligheder for opadrettede gradientforhold er alle beliggende i 

områder hvor terrænet er lavtliggende. 

Sluttelig er magasinforholdene i det primære kalkmagasin præsenteret i Figur 3.8. Heraf 

erkendes det, at magasinet overordnet er spændt i området, men der optræder et enkelt område 

inden for indvindingsoplandet nordlige del, hvor magasinet er frit. Områder med potentielt 

frie magasinforhold er beliggende i et sydøstgående strøg i den vestlige del af ind- 

16

Indsatsplan 

vindingesoplandet samt lokalt omkring de frie magasiner. Overordnet set er både tematiseringen 

af magasin- og potentialeforhold behæftet med usikkerheder, bl.a. er det ikke sandsynligt 

at der forekommer opadrettet gradient ved kildepladserne i driftssituationer. 

Figur 3.8: Magasinforhold for det primære kalkmagasin (efter Bilag 3-7) 

3.3 Grundvandskemi - naturligt forekommende stoffer 

De grundvandskemiske forhold beskrives i det følgende på baggrund af et udtræk fra Københavns 

Amts GeoGis-database. Dataene omfatter såvel vandanalyser fra de primære og 

sekundære magasin. Temakort for hver af de beskrevne parametre er de seneste analyseresultater 

præsenteret i Bilag 3-10 til Bilag 3-17. 

Nitrat (Bilag 3-10) 

Nitratkoncentrationerne er generelt lave set i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 

mg/l. På kildepladserne er værdierne under 1 mg/l. En enkelt analyse mellem kildepladserne 

udviser en koncentration på op til 10 mg/l. Forhøjede koncentrationer findes kun lokalt i 

boringer ved industrikvarterene ved hhv. Gladsaxe og Bagsværd. 

Jern (Bilag 3-11) 

Jernkoncentrationen på Kildeplads XIII er høj (>6 mg/l) på den sydlige del af kildepladsen. 

De gamle boringer udviser de højeste koncentrationer på over 10 mg/l, mens koncentrationen 

i de nye boringer ligger under 5 mg/l. 

17


På Kildeplads XIV er jernkoncentrationen lavere og ligger på et niveau på 1-3 mg/l. I øvrige 

boringer i og omkring oplandet til kildepladserne er jernindholdet varierende; hvor der i 

boringer med nitratpåvisninger er lave jernkoncentrationer, mens der i nærtliggende boringer 

i Gladsaxe Industrikvarter optræder koncentrationer på omkring 5 mg/l. 

Sulfat (Bilag 3-12) 

Sulfatkoncentrationen på Kildeplads XIII har været stigende i blandingsvandet fra kildepladsen 

og nærmer sig drikkevandskriteriet på 250 mg/l. Sulfatkoncentrationen er høj på 

specielt den sydlige del af kildepladsen. 

På Kildeplads XIV er sulfatkoncentrationen væsentligt lavere. I de nordligste boringer på 

kildepladsen er koncentrationen ved seneste analyse under 50 mg/l, mens der i boringer fra 

den sydlige del af kildepladsen ses en koncentration på op til 200 mg/l. I områdets øvrige 

boringer er koncentrationen varierende. 

I Figur 3.9 er den tidslige udvikling for samlevandet for Kildeplads XIII og XIV præsenteret. 

Heraf fremgår den tidslige stigning i perioden tydeligt. I løbet af de sidste 50 år ses sulfatkoncentrationen 

af være steget fra ca. 50 mg/l til de nuværende 200 mg/l. Kildeplads 

XIV udviser dog fortsat en lavere sulfatkoncentration på ca. 100 mg/l. 

Sulfat [mg/l] 

18 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

01-01 

1930 

01-01 

1940 

01-01 

1950 

01-01 

1960 

01-01 

1970 

01-01 

1980 

01-01 

1990 

01-01 

2000 

Figur 3.9: Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen for samlevandet for Kildeplads XIII og XIV 

Kilde XIII - samlevand 

Kilde XIII nord - samlevand 

Kilde XIII+XIV - samlevand 

Kilde XIV kildeplads - samlevand 

Forvitringsindeks(Bilag 3-13) 

Forvitringsindekset eller forvitringsgraden er defineret som forholdet mellem hårdhed og 

alkalinitet udtrykt ved forholdet calcium, magnesium og bikarbonat i milliækvivalenter 

(Ca 2+ + Mg 2+ / HCO 3- , meqv/meqv). 

Når alt kalk er udvasket fra jordlagene af det nedsivende vand, sker der en forsuring, som 

medfører opløsning af calcium og magnesium fra lermineraler og andre silikater. Denne 

forsuring medfører yderligere forøgelse af grundvandets hårdhed, men uden en samtidig 

forøgelse af alkaliniteten. Forholdet mellem grundvandets hårdhed og alkalinitet forøges 

dermed (milliækvivalenter (Ca 2+ + Mg 2+ / HCO 3- > 1). Forvitringsgraden bliver altså større 

end 1 og afspejler dermed en grundvandstype, som er forvitringspræget.

Indsatsplan 

Høje værdier > 1,5 meqv/meqv skyldes typisk pyritoxidation og/eller nitrifikation, medens 

lave værdier


Den intensive indvinding omkring Kildeplads XIII har betydet, at grundvandsspejlet har 

været sænket mere end 5 meter i forhold til niveauet før kildepladsen startede op. De lokalt 

høje jernindhold, det høje forvitringsindeks og det meget høje sulfatindhold med stigende 

tendens antyder, at afsænkningen på Kildeplads XIII er den primære årsag til udviklingen i 

vandkemien. Jern og sulfatindholdet sammen med det høje NVOC indhold peger i retningen 

af, at der lokalt er sket en afsænkning af vandspejlet i områder med organiske aflejringer. 

Der er ikke påvist nikkel på kildepladsen, som andre steder i regionen konstateres sammen 

med et stigende sulfatindhold. Dette forhold betinges af, at den geologiske lagfølge i indvindingsområdet 

ikke indeholder nikkelholdigt pyrit. 

Den sydlige del af Kildeplads XIV udviser en udvikling i vandkemien, der ligner vandkemien 

på kildeplads XIII. Dette forhold anses ligeledes for at være dels indvindingsbetinget 

og dels påvirket af afsænkningen omkring kildeplads XIII. 

20

3.4 Grundvandskemi - miljøfremmede stoffer 

Indsatsplan 

De miljøfremmede stoffer beskrives på samme måde som for de naturligt forekommende 

stoffer på baggrund af et udtræk fra Københavns Amts GeoGis-database. Temakort for hver 

af de beskrevne parametre er de seneste analyseresultater præsenteret i Bilag 3-18 til Bilag 

3-24. For pesticider og BTEX’er er alene det seneste analyseresultat der er tematiseret, 

mens samtlige analyseresultater er præsenteret for klorerede stoffer og MTBE under beskrivelsen 

af de miljøfremmede stoffer. 

3.4.1 Klorerede stoffer 

Københavns Amts GeoGis-database danner grundlag for tematiseringen af klorerede stoffer 

i grundvandsboringer. Summen af de klorerede stoffer er tematiseret for samtlige analyserunder 

i databasen og gengivet i Figur 3.10. 

Figur 3.10: Koncentrationsniveau og geografisk spredning af klorerede stoffer (efter Bilag 3-18) 

Umiddelbart erkendes det, at indholdet af klorerede stoffer langt overskrider grundvandskriteriet 

på 1µg/l i mange boringer, dels inden for og dels uden for indvindingsoplandet til 

Kildeplads XIII og XIV. I det følgende beskrives de konstaterede fund på den enkelte kildeplads 

og industriområder. 

21

Sum klorerede stoffer [µg/l] 


6 

5 

4 

3 

2 

1 


0 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Kildeplads XIII 

Det erkendes af Figur 3.10, at Kildeplads XIII er belastet af klorerede stoffer. I tre af de nye 

boringer (de midterste af de 5 sydlige boringer) med DGU. nr. 200.4951 og 200.4952 er 

der påvist over 25 µg/l, mens der i boring DGU. 200.4953 er påvist mere end 5 µg/l. Ligeledes 

er der påvist lavere koncentrationer, dog over grundvandskriteriet på 1 µg/l, på flere 

af de andre boringer på kildepladsen. Tidsserier og koncentrationer for hver boring er præsenteret 

i Figur 3.11. 

22 

200.221B 

200.3201 

200.4909 

200.4920 

200.4923 

200.4939 

200.4950 

200.4954 

200.71D 

200.897A 

200.897B 

200.897E 


50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14. januar 2004 14. marts 2004 13. maj 2004 12. juli 2004 

Figur 3.11: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer hørende til Kildeplads XIII (jf. Bilag 

3-19). 

Umiddelbart sydøst for Kildeplads XIII har Niras for Københavns Amt undersøgt forureningslokaliteten 

Herlev Hovedgade 15-17 5 . Her er der i 5 nye boringer (benævnt KB1-KB5) 

påvist klorerede stoffer på over 100 µg/l. I tre af boringerne er indholdet af klorerede stoffer 

over 2.000 µg/l. 

Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter 

I grundvandsboringer i og omkring Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter er der påvist høje 

indhold af klorerede stoffer (>100µg/l) i flere boringer. Ligeledes er der påvist indhold af 

klorerede stoffer langt over grundvandskriteriet i en række andre boringer. Generelt erkendes 

ressourcen her at være belastet af klorerede stoffer og omfanget af forureningsudbredelsen 

dækker hovedparten af de to industrikvarterer. 

0 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

200.4216 

201.5014 

201.5017 

201.5020 

200.2778 

200.347D 

0 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

Figur 3.12: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter 

(jf. Bilag 3-19). 

I Figur 3.12 er tidsserier for områdets boringer præsenteret. To enkeltanalyser i boring 

DGU. nr. 200.3438 og 200.4215 skiller sig ud ved at udvise meget høje koncentrationer (> 

1000 µg/l) med efterfølgende langt lavere værdier. Koncentrationer på omkring 100 µg/l 


2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

200.4951 

200.4952 

200.4953 

200.3438 

200.4215 

201.5015 

201.5148 

201.5151 

201.5192



200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Indsatsplan 

erkendes ved flere analyser i 200.5015, 201.5192, 201.5148 og 201.5151. Endvidere erkendes 

lange tidsserier med overskridelse af grundvandskriteriet på de øvrige optegnede boringer. 

Herlev Industrikvarter 

Herlev Industrikvarter er beliggende umiddelbart vest for indvindingsoplandet til Kildeplads 

XIII og XIV. I grundvandsboringer i dette område er der ligeledes påvist klorerede 

stoffer i høje koncentrationer ( >100 µg/l ) flere steder. Grundvandsmagasinet er i området 

generelt påvirket af klorerede stoffer. Tidsserier fra boringer i dette område er præsenteret i 

Figur 3.13. Af tidsserierne ses påvirkningen at være gennemgående for lokalområdet, med 

markante overskridelser af grundvandskriteriet. 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 3.13: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved Herlev Industrikvarter (jf. Bilag 

3-19). 

Industrikvarter ved Bagsværd (nord for Kildeplads XIV) 

Nord for indvindingsoplandet er der ved industrikvarteret ved Bagsværd analyseret for klorerede 

stoffer i forskellige grundvandsboringer. Af fladekortet, Figur 3.10, erkendes at 

grundvandskriteriet er overskredet med mere end en faktor 100 i flere boringer. I Figur 3.14 

er tidsserier for de påvirkede boringer optegnet. For disse boringer er der lange tidsserier 

med mange data, hvoraf det tydeligt fremgår at grundvandsmagasinet er belastet. I to boringer 

(DGU. nr. 200.3429 og 200. 3642) er grundvandskriteriet overskredet med en faktor 

1.000. 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

200.3371 

200.3395 

200.3403 

200.3404 

200.3411 

200.3413 

200.3614 

200.3763 

200.3854 

200.4280 

200.4281 

200.242F 

200.242P 

200.3392 

200.4290 

200.4562 

Figur 3.14: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved industrikvarter ved Bagsværd (jf. 

Bilag 3-19). 

14000 

12000 

10000 

Kildeplads XIV 

På Kildeplads XIV er der ikke påvist klorerede stoffer. 



8000 

6000 

4000 

2000 

0 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 

23 

200.3394 

200.4214 

200.4260 

200.4351 

200.3429 

200.3642 

200.4290 

200.4564


3.4.2 Klorerede stoffer - fordeling af enkeltkomponenter 

Med henblik på at vurdere hvilke enkeltkomponenter den samlede sum af klorerede stoffer 

udgøres af, er stofferne i første omgang inddelt i klorerede methaner, klorerede ethener og 

klorerede ethylener. På denne baggrund er det erfaret, at de klorerede ethylener udgør mere 

end 99,99 % af den konstaterede stofkoncentration, hvorfor der alene er fokuseret på denne 

stofgruppe i det følgende. 

I Figur 3.15 er fordelingen af enkeltstofferne (PCE, TCE, DCE og VC) hørende til de klorerede 

ethylener tematiseret sammen med det aktuelle koncentrationsniveau for den senest 

udtagne vandanalyse. 

Det er iøjefaldende, at fundene på og omkring Kildeplads XIII er relateret til DCE (dichlorethylen) 

og VC (vinylklorid) der er nedbrydningsprodukter fra moderstofferne PCE (tetrachlorethylen) 

eller TCE (trichlorethylen). Der sker således en væsentlig nedbrydning af 

de klorerede stoffer inden kildepladsen nås. På kildepladsens nordligste boring er der ikke 

påvist klorerede stoffer ved den seneste analyse. 

I boringerne ved Gladsaxe og Mørkhøj Industrikvarter ses fordelingen af de klorerede stoffer 

at være domineret af moderprodukterne TCE eller PCE. Nedbrydningsproduktet ses 

alene at være dominerende i én boring. Ligeledes ses, at enkelte af de boringer der i Figur 

3.10 udviste høje koncentrationer ikke udviser samme niveau ved seneste runde, Figur 3.15. 

Figur 3.15: Relativ koncentrations fordeling af enkeltkomponenter hørende til klorerede ethylener ved 

den senest udtagne vandanalyse (efter Bilag 3-20). 

24 

Relativ koncen- 

trationsfordeling

3.4.3 Øvrige miljøfremmede stoffer 

Indsatsplan 

Pesticider 

I bilag 3-21 er pesticidindholdet tematiseret som summen af pesticider inkl. nedbrydningsprodukter. 

Pesticidfundene kan relateres til stofferne di- og mechlorprop samt nedbrydningsproduktet 

2,6-Dichlorbenzamid (BAM). Sidstnævnte findes tematiseret selvstændigt i 

bilag 3-22. 

På Kildeplads XIV er alle analyserede råvandsprøver pesticidfrie på nær et enkelt fund på 

kildepladsens sydligste boring, hvor der i et enkelt tilfælde er påvist BAM i lave koncentrationer 

under drikkevandskriteriet. 

På Kildeplads XIII er der fundet pesticider i en række af kildepladsens indvindings- og moniteringsboringer. 

Fundene relateres alle til stofferne di- og mechlorprop samt BAM. Niveauet 

er for samtlige fund under gældende drikkevandskriterier. 

I oplandet til kildepladserne er desuden påvist BAM over drikkevandskriteriet i tre boringer; 

den ene placeret umiddelbart øst for kildeplads XIII. 

Oliestoffer 

I bilag 3-23 er indholdet af BTEX’er præsenteret. Ligesom pesticiderne udviser BTEX’erne 

lave koncentrationer på kildepladserne. Inden for indvindingsoplandet er der påvist et koncentrationsniveau 

over grundvandskriteriet (9 µg/l) i to boringer beliggende Mørkhøj industrikvarter 

samt sydvest for kildeplads XIII. I begge boringer er der påvist oliestoffer over 

100 µg/l. 

MTBE 

Analyseomfanget og fund af MTBE i det primære grundvandsmagasin er præsenteret i 

Bilag 3-24. På Kildeplads XIV er der ikke påvist MTBE, mens der på Kildeplads XIII er 

påvist MTBE i lave koncentrationer (0,1-0,5 µg/l). Inden for det samlede indvindingsopland 

er der ved Gladsaxe Industrikvarter påvist MTBE med en koncentration mellem 1-5 µg/l. I 

en række andre boringer ved Gladsaxe Industrikvarter er der ikke påvist MTBE i de analyserede 

vandanalyser. Umiddelbart nord for indvindingsoplandet er der påvist MTBE i koncentrationer 

der overskrider grundvandskriteriet på 5 µg/l. 

25

Infiltration [mm/år] 


4 SÅRBARE OMRÅDER 

Med henblik på at udpege områder, hvor den naturlige beskyttelse i forhold til nedsivende 

forureningskomponenter er lille, er der foretaget en kategorisering og sammenstilling af 

mægtigheden af lerdæklaget samt størrelsen på infiltrationen. Udgangspunktet for denne 

sammenstilling er SI-ajour, som er et beregningsprogram anvendt i Københavns Amt til 

sårbarhedsbestemmelse overfor nitrat. Selv om udgangspunktet i SI-ajour er nitratsårbarhed, 

beskriver sammenstillingen af lerdæklaget og infiltrationen en generel sårbarhed, der også 

kan anvendes til mere generelle betragtninger om sårbarheden. 

Vandtypen, der også indgår SI-ajour, er overordnet karakteriseret som svagt reduceret og 

kun enkelte områder udviser oxiderede forhold. Derfor er variationen og raten på lerlagstykkelsen 

og infiltrationen samt den indbyrdes vægtning af lertykkelsen og infiltrationen 

primært afgørende for sårbarhedskarakteriseringen. Kombinationen mellem infiltration og 

dæklag er præsenteret i Bilag 4-1. I figur 4.1 er den indbyrdes vægtning mellem parametrene 

og raten for hvert parameterinterval præsenteret. 

26 

> 200 

100-200 

50-100 

25-50 

< 25 

Nitrat (Vægt: 0,2) Lertykkelse (vægt: 0,5) Grundvandsdannelse (Vægt: 0,3) 

Vandtype Rate Interval [m] Rate Interval [mm/år] Rate 

Reduceret 1 > 30 0 < 25 0 

Svagt reduceret 3 15 - 30 1 25 - 50 2 

Oxideret 10 10 - 15 1 50 - 100 6 

- - 5 - 10 8 100 - 200 8 

- - < 5 10 > 200 10 

Figur 4.1: Vægte og rater til bestemmelse af relativ sårbarhed 

På baggrund af de valgte vægte og rater haves et udfaldsrum hvor der kan opnås en score på 

0-100 point. Sårbarhedsklassificeringen er følgelig defineret iht. scoringssystemet anvendt i 

Københavns Amt. Således defineres de mest sårbare områder, hvor der opnås en score i 

intervallet 75-100 point. Mindre sårbare områder er områder, hvor der opnås 40-75 point, 

mens de bedst beskyttede områder er områder med en score under 40 point. 

> 30 15-30 10-15 5-10 < 5 

Lertykkelse [m] 

Bedst beskyttet 

Mindre sårbart 

Mest sårbart 

Figur 4.2: Definitionen på sårbarhed 

præsenteret for forskellige værdier af 

dæklagstykkelse og infiltration. De 

mest sårbare områder er defineret 

som områder med mindre end 10 m 

lerdæklag og mere end 200 mm infiltration 

samt områder med 5 m 

lerdæklag og 100-200 mm infiltration. 

De mindre sårbare områder 

defineres som øvrige områder med 

mindre end 10 m lerdæklag samt 

områder med op til 30 m lerdæklag 

samt mere end 200 mm infiltration. 

Øvrige områder er defineret som de 

bedst beskyttede områder. 

På baggrund af denne definition er den relative sårbarhed i området præsenteret i Figur 4.3.

Kilde VIII 

 

HERLEV 

INDUSTRIKVARTER 

 

 

 

 

 

 

Kilde XIV 

 

 

 

MØRKHØJ 

INDUSTRIKVARTER 

 

 

 

 

Figur 4.3: Relativ sårbarhed (Bilag 4-2). 

 

 

 

 

 

Kilde XIII 

GLADSAXE INDUSTRIKVARTER 

Indsatsplan 

På baggrund af Figur 4.3 erkendes de mest sårbare områder hovedsagelig at være beliggende 

lokalt omkring Kagså. Heromkring findes tilsvarende områder klassificeret som mindre 

sårbare. Endelig er en del af områdets østlige og nordøstlige del, hvor infiltrationen er større 

end 200 mm pr. år, klassificeret som mindre sårbart. Områder der er klassificeret som 

bedst beskyttet findes i ca. 60 % af interesseområdet. 

27


5 FORURENINGSKILDER 

Herlev-Gladsaxe og industrierne i området er som beskrevet i afsnit 2.2 udbygget i perioden 

efter Anden Verdenskrig og frem til 70’erne. Set i forureningsmæssig sammenhæng betyder 

det at virksomhederne er opbygget og har været i drift i perioder, hvor der ikke har været 

ført systematisk tilsyn og hvor viden om stoffers fysiske- og kemiske egenskaber har været 

begrænset. 

Herudover repræsenterer perioden en meget markant vækst i privates og offentliges anvendelse 

af kemikalier der først toppede i 80’erne, hvor der blev skabt større opmærksomhed 

omkring stoffernes skadelige virkning. 

5.1 Klorerede opløsningsmidler 

Visse stoffer som klorerede opløsningsmidler, som i dag er dokumenteret grundvandskritiske, 

havde i perioden og har i et vist omfang fortsat bred anvendelse i en lang række brancher, 

f.eks. som affedtningsmiddel i metalvirksomheder, som rensemiddel i renseribranchen 

og som opløsningsmiddel i forbindelse med fremstillingen af visse plasttyper. Figur 5.1 

viser udviklingen i anvendelsen af perklorethylen og triklorethylen (PCE/TCE) i Danmark. 

PCE og TCE udgør de produkttyper inden for klorerede opløsningsmidler der har været 

mest anvendt. 

Figur 5.1: Relativ udvikling i anvendelsen af TCE og PCE i perioden 1940-2000 6 

Københavns Amt har i deres V1- og V2 kortlægning undersøgt en række ejendomme i Herlev 

og Gladsaxe kommuner og påvist klorerede stoffer på flere ejendomme. Herudover har 

de to kommuner undersøgt flere ejendomme i eget regi. Endelig har Rambøll på vegne af 

Gladsaxe Kommune foretaget en samling af data relateret til jord og grundvandsforurening 

28 

Relativt forbrug 

Udvikling i forbruget af TCE/PCE 

1940 1950 1960 1970 

år 

1980 1990 2000

Indsatsplan 

på 46 udvalgte erhvervsejendomme i Mørkhøj Erhvervskvarter 7 . I Figur 5.2 er den geografiske 

udbredelse af ejendomme med påvist forurening med klorerede stoffer præsenteret. 

Figur 5.2: Forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer (efter Bilag 5-1). 

Af Figur 5.2 erkendes det, at der både inden for og umiddelbart uden for det samlede indvindingsopland 

findes en række lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med klorerede 

stoffer. Hovedparten af de konstaterede forureninger har været behandlet af Københavns 

Amts V1- og V2-kortlægning. Omfanget af amtets V1- og V2-kortlægning er præsenteret i 

Bilag 5-2 med særskilt tematisering af kortlagte ejendomme med fund af klorerede stoffer. 

Det fremgår heraf, at klorerede stoffer er påvist på ca. 40% af de kortlagte ejendomme. I 

Bilag 5-3 er disse lokaliteter præsenteret med en signatur for hvilken stoftype, der er påvist 

på den enkelte ejendom iht. til amtets beskrivelse af forureningslokaliteten. Det fremgår 

heraf, at beskrivelsen er domineret af hhv. chlorerede opløsningsmidler, TCE og PCE. 

I Bilag 5-4 er de V1- og V2-kortlagte ejendomme præsenteret som lokalitetstype med en 

differentiering på hhv. renseri, servicestation, industri/industrigrund og anden forurening. 

Det erkendes heraf, at der ved hovedparten af renserigrundene er påvist klorerede stoffer, 

men samtidig ses det, at de kortlagte grunde med fund af klorerede stoffer ligeledes påvises 

på både industrigrundene og lokaliteter karakteriseret ved anden forurening. 

Endelig er kortlægningsniveauet (V1-kortlagt hhv. V2-kortlagt) præsenteret i Bilag 5-5. Her 

ses at hovedparten af de kortlagte grunde med fund af klorerede stoffer er kortlagt på vidensniveau 

2 (V2-kortlagt), men på tre lokaliteter, hhv. 159-0153, 159-5004 og 163-5003 er 

ejendommene alene kortlagt på vidensniveau 1 (V1-kortlagt). 

29


Supplerende med amtets kortlægning har Herlev og Gladsaxe kommuner undersøgt en række 

forureningslokaliteter, hvoraf de lokaliteter hvor der er påvist klorerede stoffer er præsenteret 

i Figur 5.2. I Bilag 5-6 er nyere kommunalt indberettede lokaliteter præsenteret. Af 

dette arbejde fremgår alene, hvorvidt der er påvist klorerede stoffer. Der er her ikke angivet 

hvilke enkeltkomponenter der er påvist. De påviste lokaliteter med fund af klorerede stoffer 

er alle beliggende i Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter med en enkelt lokalitet beliggende 

nord for kildepladserne og det samlede indvindingsopland ved industrikvarteret ved Bagsværd. 

Hovedparten af disse lokaliteter er ikke omfattet af Københavns Amts V1/V2kortlægning. 

De 46 erhvervsejendomme, der indgår i Gladsaxe Kommunes førnævnte indsamling af data 

fra Mørkhøj Ehvervskvarter 9 , er præsenteret i Bilag 5-7. Her er ligeledes præsenteret grunde 

med fund af klorerede stoffer og en tilhørende beskrivelse af de fundne forureningskomponenter. 

Af de 46 undersøgte ejendomme er der påvist klorerede stoffer på de 13. 

5.2 Andre forureningskilder 

5.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE 

Olie, benzin og mange af de øvrige vandblandbare produkter består ikke af et enkelt stof, 

men er en blanding af en række organiske stoffer. Olie- og benzinstoffernes risiko i forhold 

til grundvandet bliver ofte vurderet i forhold til deres indhold af stofferne benzen, toluen, 

ethylbenzen og xylener (BTEX), der er gruppens mest mobile komponenter. Derfor er risikoen 

for forurening fra f.eks. fyringsolie, der har et lavere indhold af benzen, langt ringere 

end, hvis der er tale om benzin, der har et relativt højt indhold af benzen. 

Ud fra Bilag 5-2 findes en oversigt over de forureninger, der er kortlagt af amtet. En lang 

række af disse lokaliteter vil være mere eller mindre forurenet med olie og benzinstoffer. 

Men reelt dækker denne del kun en meget lille del af det samlede potentiale for forurening 

med olie og benzinstoffer. Baggrunden for at der sandsynligvis er langt flere kilder, er at 

mange virksomheder har olieudskillere og forskellige oplag af olie- og benzinstoffer samt at 

en lang række private og boligselskaber har tanke med fyringsolie. Mængden og størrelsen 

af de potentielle forureningskilder vil hænge nøje sammen med arealanvendelsen. Dvs. industriområder, 

servicestationer og store boligselskaber med olieopvarmning som nogle af 

de største kilder og småerhverv og villaolietanke som nogle af de små kilder. 

Servicestationer og MTBE 

MTBE er et tilsætningsstof til benzin, som i Danmark er blevet anvendt som erstatning for 

bly siden 1985. Forekomsten i grundvandet relaterer sig derfor helt overvejende til forureninger 

ved servicestationers benzinudslip. 

Indenfor Herlev og Gladsaxe kommuners grænser er der ni eksisterende servicestationer i 

oplandet til kildepladserne. Adresserne på de ni servicestationer fremgår af Tabel 5.1. 

Udover de nævnte servicestationer ligger der sandsynligvis mindst en servicestation i Københavns 

Kommunes del af oplandet. 

30

Indsatsplan 

Tabel 5.1:Servicestationer i oplandet til kildepladserne. Sstatus og udvalgte resultater fra undersøgelser: 

Lokalitet Status 

Herlev Hovedgade 56 Undersøgt af amtet – der er målt benzen på 58 µg/l og MTBE på 89 µg/l 

Dynamovej 2 Undersøgt af amtet – der er påvist benzen på 33.000 µg/l og MTBE 710 µg/l i 

en terrænnær prøve 

Mørkhøjvej 229-231 Undersøgt af amtet – der er påvist et indhold af MTBE på 2,9 µg/l og xylener 

på 19.800 µg/l 

Gladsaxe Møllevej 33 Igangværende frivillig oprydning 

Gladsaxe Møllevej 12 Undersøgt af amtet – ikke kortlagt 

Hjortespringvej 115 - sandsynligvis ingen undersøgelser gennemført 

Hjortespringvej 24 - sandsynligvis ingen undersøgelser gennemført 

Herlev Hovedgade 50 Undersøgt af amtet – ikke kortlagt 

Herlev Hovedgade 96 Kommunalt påbud overvejes (2003) – primær forurening med olie. 

Københavns Amt har i 2002-2004 gennemført indledende undersøgelser på mindst 5 af 

disse ejendomme og på tre er der bl.a. konstateret MTBE. 

Ud over at MTBE anvendes som tilsætningsstof, anvendes stoffet også i forbindelse med 

synteseprocesser i forbindelse med bl.a. medicinalindustrien. 

5.2.2 Pesticider 

Pesticider er fællesbetegnelsen for midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og 

svampe. Pesticider har i forskellige former været kendt i mere end 100 år. De første midler 

på markedet indeholdt enten naturprodukter som nikotin, eller tungmetaller som kobber, 

arsen og kviksølv. Disse første generationspesticider er ikke interessante i grundvandssammenhæng. 

Gartnerierne der blev etableret i området efter Første Verdenskrig har sandsynligvis været 

de første der har anvendt pesticider i større mængder. Midlerne må antages først og fremmest 

at have været fungi- og insekticider (f.eks. DDT ), der erfaringsmæssigt i mindre grad 

udvaskes til grundvandet. 

Herudover har gartnerierne sandsynligvis anvendt totalukrudtsmidler for at friholde gang- 

og kørerarealer, herunder de meget anvendte stoffer i perioden 1960-1980 simazin, atrazin 

og dichlorbenil. Dichlorbenil, der nedbrydes til stoffet BAM, blev solgt under navne som 

Prefix og Casaron, og blev i samme periode anvendt i villahaver, parker og på offentlige 

arealer. Stofferne var populære, fordi det ikke krævede særligt sprøjteudstyr, men blot kunne 

strøs ud som granula, og derfor er de mulige forureningskilderne mangfoldige 8 : 

• Gårdspladser til landbrugsbedrifter 

• Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladsen og udenomsarealer) 

• Plantager (under buske og træer på frugt- og granplantager) 

• Planteskoler 

31


• Koloni- og nyttehaver 

• Boligforeninger (parkeringsarealer, stier, legearealer osv.) 

• Enfamiliehuse (indkørsler, bede, gang- og stiarealer) 

• Parker/grønne områder (gang- og stiarealer osv.) 

• Kirkegårde 

• Idrætsanlæg 

• Skole/børneinstitutioner 

• Ved øvrige offentlige bygninger 

• Veje 

• Jernbaner 

• Vandværksgrunde 

• Nærfelt omkring boringer 

En række undersøgelser af konkrete fund af dichlorbenil fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt 

Nr. 732 2002, Pesticider og vandværker Tabel 5.2 viser, at det er vanskeligt at dokumentere 

forskelle mellem forskellige kilder i et byområde. Tabellen viser, at veje og boligforeninger 

muligvis er hårdere belastet end f.eks. parcelhusbyggeri, men datagrundlaget er for spinkelt 

til at træffe entydige konklusioner. 

Tabel 5.2: Påviste koncentrationer af dichlorbenil samt funddybder for forskellige kilder 8 

Kildetype Antal lokali- 

32 

søgt 

teterunder- fund 

Grønne områder (bede, 

stier) 

1 0 1 - 

Sportspladser/idrætsanlæg 3 2 11 0-1 4-30 

Parcelhushaver (indkørsler, 

bede) 

10 6 8 0-2 6,6-49 

Boligforeninger (bede, 

stier, P-arealer) 

2 2 7 0-3 6-1.200 

Nyttehaver/kolonihaver 1 1 6 0-0,5 10-40 

Veje, rabatter, fortove 3 3 6 0-0,25 

6 

10-1.320 

Jernbaner/stastionnære 

arealer 

1 0 2 - 

- : Stoffet ikke påvist 

For oplandet til kildepladserne er det derfor kun naturområdet/landbrugsområdet ved Hjortespring 

der må forventes at være delvist friholdt for belastningen med dichlorbenil. 

teter med 

Antal lokali- 

undersøgt 

der/kilder 

tagningsste 

Antal prøve- 

m.u.t. 

lorbenil 

fund af dich- 

Dybder med 

Μg/kg 

Fundkonc.

5.2.3 Nitrat 

Indsatsplan 

Nitratbelastningen er tematiseret sammen med nitratkoncentrationen i primært grundvand i 

Bilag 3-10. Heraf fremgår det, at området kun i mindre grad er belastet med nitrat. Kun i 

den nordligste del af indvindingsoplandet til de to kildepladser er der landbrugsaktivitet 

med nitratbelastning. Den udvaskede mængde kvælstof er i intervallet 10-40 kg N/Ha. Med 

en infiltration på 200 mm/år svarer dette til en resulterende nitratkoncentration på 20-80 mg 

nitrat /l i det nedsivende vand forudsat at der ikke sker nedbrydning. 

Figur 5.3: Området ved Kildegården ved Hjortespring i den nordligste del oplandet dyrkes ekstensivt og 

uden brug af pesticider 

Nitratbelastningen foregår alene i en ganske begrænset del af oplandet, og da nitrat samtidig 

forventes delvist at nedbrydes på vej gennem dæklaget erkendes det, at nitratpåvirkningen i 

forhold til kildepladserne er ganske begrænset. Billedet af en meget begrænset nitratbelastning 

er helt i overensstemmelse med de grundvandskemiske data, som viser stort set nitratfrit 

grundvand i hele området. 

5.2.4 Vejsalt 

Hele oplandet omkring Kildeplads XIII og Kildeplads XIV er præget af et tæt vejnet. Eneste 

større område, der friholdt fra denne belastning, er natur- og landbrugsområderne ved 

Hjortespring. 

Selv om meget vejvand samles op i områdets regnvands- og kloaknet, synes der at være en 

sammenhæng mellem de boringer der ligger nærmest de mest trafikbelastede områder og 

forekomsten af høje kloridindhold, se Bilag 3-15. Således er hele Kildeplads XIII påvirket 

med relative høje koncentrationer, mens indholdet er lavere i Kildeplads XIV’s nordlige 

del. 

Baggrunden er ikke alene eventuelle manglende eller utætte kloak- og regnvandsledninger, 

men ligeså meget den fysiske spredning af salt fra vejbanen. Afstanden, hvor saltet findes, 

afhænger af den hastighed, bilerne kører på vejen. Ved hastigheder på ca. 50-60 km/timen 

findes de største saltmængder inden for 2 meter af vejkanten. Ved hastigheder omkring 80 

-100 km/timen findes de største koncentrationer i 8-10 meters afstand fra vejen. På sydmotorvejen 

har man dog sporet salt helt ud til 40 meter fra vejen. 9 

33


I både Gladsaxe og Herlev kommuner ledes regnvand og opspædet spildevand til Kagsåen 

via overløbsbygværker. Der er i regnvejrsperioder observeret oversvømmelse af Kagsåen 

op til kildepladsområderne. Disse oversvømmelser vil bidrage til en klorid belastning af 

nærområdet ved kildepladserne. 

Udbygningen af Motorringvej 3 vil betyde en øget saltning svarende til 1-2 kg salt pr. m 2 

ny vej - som er den mængde der anvendes i dag på de danske veje 10 . Omfanget af merbelastningen 

af grundvandet med vejsalt afhænger af, om vejvandet afledes til kloak eller 

regnvandssystem. 

5.2.5 Spildevandsanlæg 

Mange kloakker er gamle og utætte, og de udgør dermed en potentiel trussel for grundvandet. 

Udsivningen af spildevand fra kloakker kan dog kun ske der, hvor kloakledningerne 

ligger over grundvandspejlet. I områder, hvor de ligger under grundvandsspejlet, vil der 

typisk ske en indsivning til kloakken. Rambøll har i udarbejdelsen af basismateriale for 

Kildeplads XIII og XIV 11 lavet en oversigt over det spildevandstekniske anlæg i området. 

Som for vejnettet dækker kloaknettet næsten hele oplandet til kildepladserne. 

Forureningskilder fra kloakker afspejler det opland, som kloaknettet dækker. Typiske forureningsstoffer 

dækker alt fra mikroorganismer, næringssalte, metaller og miljøfremmede 

komponenter som detergenter, blødgørere og organiske opløsningsmidler 12 . 

Da mikroorganismer ikke spredes ret langt fra de utætte kloakker, er det kun detergenter, 

der reelt kan adskille påvirkningen fra kloakker fra de øvrige meget kraftigere forureningskilder 

i området. Analyser af forekomsten af anioniske detergenter på kildepladserne viser 

et varierende indhold fra 3 – 20 μg/l, hvilket er et udtryk for at indvindingen er påvirket af 

spildevand, men at indholdet af detergenter ikke er kritiske mængder, idet grænseværdien er 

100 μg/l. 

Mindst to gange inden for de seneste 5 år har der været oversvømmelse på nordlige del af 

Kildeplads XIII ved kildepladsarealet på Stavnsberg Allé. Disse oversvømmelser giver en 

akut og alvorlig risiko for direkte forurening af boringerne med kloakvand. 

5.2.6 Eksisterende virksomheder 

Eksisterende virksomheder kan forurene grundvandet med forskellige stoffer alt efter virksomhedstype 

og hvilke aktiviteter, der foregår på virksomheden. Truslen mod grundvandet 

kan være fra oplag, nedgravede tanke, spild, utætte kloakledninger, olieudskillere osv. 

Forureninger fra eksisterende virksomheder reguleres efter miljøbeskyttelsesloven. Virksomhederne 

kan opdeles i forskellige kategorier. 

34 

• Listevirksomheder er virksomheder, anlæg og indretninger, der jf. miljøbeskyttelsesloven 

betragtes som særligt forurenende og reguleres efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven. 

Disse virksomheder må ikke anlægges, udvides eller ændres uden 

godkendelse. Virksomhederne er inddelt i to kategorier: Bilag 1 og bilag 2 virksomheder. 

For bilag 1 virksomheder fastsætter godkendelsesmyndigheden selv vilkår, 

mens der for bilag 2 virksomhederne er en række standard vilkår for de for-

Indsatsplan 

skellige virksomhedstyper. Herudover har myndigheden mulighed for at fastsætte 

vilkår til bilag 2 virksomhederne for støj, affald og spildevand samt for jord og 

grundvand for enkelte virksomhedstyper. Godkendelses- og tilsynsmyndighed er 

kommunalbestyrelsen eller Amtsrådet. 

• Øvrige gebyrpligtige virksomheder er de tidligere anmeldepligtige virksomheder 

og branchevirksomheder (bl.a. renserier og autoværksteder). Branchevirksomhederne 

er reguleret efter branchespecifikke bekendtgørelser, hvor der stilles ensartede 

krav til etablering, udvidelser, ændring indretning og drift af virksomhederne. 

De tidligere anmeldepligtige virksomheder havde pligt til forud for etablering at 

anmelde dette til kommunen, men det er nu kommunen der skal opspore virksomhederne 

for regulering. Kommunen er tilsynsmyndighed for denne type virksomheder. 

For stort set alle andre virksomheder er kommunen tilsynsmyndighed. Såfremt virksomheden 

giver anledning til forurening, kan kommunen meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens 

§ 42 om forureningsbegrænsende foranstaltninger. 

Tabel 5.3: Oversigt over udvalgte potentielt grundvandstruende virksomheder/aktiviteter i Gladsaxe og 

Herlev Kommuner 

Virksomhedstype/aktivitet Herlev Gladsaxe 

Aftapning, pakning af kemikalier 1 2 

Anden fremst./oplag af uorg. eller org. produkter. 1 

Autoværksteder (branchebekendtgørelse) 40 74 

Bekæmpelsesmiddel bruger/forhandler 2 

Benzinsalg 2 5 

Biologisk/fysisk/kemisk behandl. affald, kapacitet 1 

Elektronik - kredsløb og transformatorer 13 10 

Fotografisk industri, -laboratorier 2 5 

Fremstilling af organiske eller uorganiske produkter 1 

Fremstilling af plast–/polystyrenproduk. 1 2 

Jern- stål og metalindustri 2 3 

Kemisk industri 1 

Kemisk/biologisk fremstilling af lægemidler 14 

Maskinfabrikker, -værksteder 29 29 

Metallisering af plastgenstande 1 1 

Farve- og lakfabrikker. 2 2 

Overfladebehandling - lak/farve 4 2 

Overfladebehandling, elektrolytisk, kemisk 2 2 

Renserier, erhvervsdrevne vaskerier 4 12 

35


Herlev og Gladsaxe kommuners virksomhedsdatabaser giver ikke umiddelbart mulighed 

for en geografisk fordeling af de virksomheder, der findes i kommunerne. På samme måde 

kan Københavns Amts tilsynsvirksomheder heller ikke orienteres geografisk. Derfor kan 

de enkelte aktiviteter ikke placeres i forhold til opland og Kildepladser. En gennemgang af 

databaserne vist i Tabel 5.3 viser dog, at der i begge kommuner findes en lang række aktiviteter 

der er potentielt grundvandstruende. Disse aktiviteter er i høj grad knyttet til kommunernes 

industrikvarterer. 

5.2.7 Boringer og brønde 

Boringer udgør en trussel for grundvandet, fordi især boringer der ikke er tilstrækkeligt 

forseglede omkring forerør eller som giver overfladevand mulighed for at strømme direkte 

ned i boringen, kortslutter den naturlige beskyttelse som geologien udgør. 

Oprindeligt har der sikkert været boringer eller brønde tilknyttet alle de oprindelige gårde i 

området. Boringerne og brøndene har ikke været dybere end til det højest liggende grundvand, 

dvs. typisk til de sekundære magasiner i området. Disse boringer og brønde må forventes 

at være sløjfet i dag. 

Ud fra de boringer der er registreret i Geus database er det boringerne på kildepladsen samt 

tilhørende moniterings- og pejleboringer der dominerer. Ud over disse boringer er der i de 

senere år og specielt i Gladsaxe etableret mange boringer i forbindelse med forureningsundersøgelser. 

En del af disse boringer er indberettet til Geus. I resten af boringerne, som ofte 

består af korte boringer, findes oplysningerne på den enkelte sag i kommunen eller hos 

amtet. 

Københavns Amt har siden 1999, haft en fast procedure for sløjfning af boringer fra miljøtekniske 

undersøgelser der ikke anvendes til efterfølgende undersøgelser eller monitering. 

På samme måde har Oliebranchens Miljøpulje en fast procedure for sløjfning af boringer. 

5.2.8 Lossepladser 

Både Københavns Amt og Gladsaxe Kommune har i løbet af 90’erne kortlagt en række 

lossepladser, opfyldningsområder og gamle grusgravsområder, se Bilag 5.9. Et af disse – et 

mindre grusgravsområde – ligger få hundrede meter øst for Kildeplads XIV og der yderligere 

to grusgravsområder 500-1000 meter nord for kildepladsen 13 . Herudover er dele af Gladsaxe 

Industrikvarter etableret på områder der har fungeret som losseplads og andre dele 

området ved kildepladserne er tidligere lavbundsområder, der potentielt kan være opfyldt 

med affald. 

36

6 KONCEPTUELLE MODELLER 

Indsatsplan 

De indsamlede data fra den hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning danner 

grundlag for opstilling af en konceptuel model gennem kildefeltet og oplandet til kildepladserne. 

I disse konceptuelle modeller integreres de undersøgte og kortlagte forureningskilder 

for klorerede stoffer med henblik på at opnå en samlet forståelse for stofspredningen omkring 

kildepladserne og risikoen i forhold til kildepladserne. Der er gennem indvindingsoplandet 

opstillet 3 konceptuelle modeller som hver i sær beskrives i det følgende afsnit. 

I Figur 6.1 er placeringen af de konceptuelle modeller vist. 

Figur 6.1: Placering af de tre opstillede tolkningsmodeller (efter Bilag 6-1) 

6.1 Konceptuel model langs Kagsåen 

Placering af profilsnit 

Det geologiske profilsnit der danner grundlag for opstilling af denne konceptuelle model A- 

A´ er præsenteret i Bilag 6-2. Det nord-sydgående snit er beliggende gennem Kildeplads 

XIII og XIV, starter ved Hjortespringene i nord og krydser Kagsmose og Fæstningskanalen 

i syd. Profilet har en samlet længde på godt 5 km. Terrænet falder jævnt fra kote 30 i nord 

til kote 20 i syd. 

37


Figur 6.2: Konceptuel model A-A´. (1) Kortlagte forureningslokaliteter med påvisning af klorerede stoffer, 

indvindingsopland samt strømningsretning i primært magasin. (2) Fund af klorerede stoffer i grundvand, 

geologisk lagfølge og vandtype. 

38

Indsatsplan 

Geologisk lagfølge 

I den nordlige del af profilet og langs Kildeplads XIV udgøres den geologiske lagfølge af 

vekslende sand og lerlag over det primære kalkmagasin. Oven på kalken findes aflejret et 

tyndt sandlag som er overlagt af et lerlag på 2-5 meter. Herover optræder et sekundært 

sandmagasin med en mægtighed på 15-20 meter. Det terrænnære lerdæklag optræder i denne 

del af profilet med en mægtighed på 5-10 meter. 

Omkring Kildeplads XIII dykker kalkoverfladen og det nedre lerlag genfindes ikke i dette 

område. Det sekundære sandmagasin har her en mægtighed på 10-15 meter. Lerdæklaget er 

her mellem 10 og 30 meter. I den sydligste del af profilet stiger kalkoverfladen igen og det 

nedre lerlag genfindes. 

Hydraulisk trykniveau i primært magasin 

Trykniveauet falder fra kote 20 i profilets nordlige del til kote 7 i den sydlige del. Omkring 

Kildeplads XIII er trykniveauet efter neddroslingen på kildepladsen lokalt steget med 2-3 

meter. 

Trykniveauet er beliggende i niveau med den nedre del af lerdæklaget i profilets nordlige 

del omkring Kildeplads XIV. Her kan der potentielt optræde frie magasinforhold i det sekundære 

magasin. Syd herfor, og ved kildeplads XIII, er magasinet spændt. 

Infiltration og grundvandsstrømning 

Infiltrationen er langs profilet varierende mellem 170 og 250 mm/år, med de største værdier 

mod nord, hvor terrænet ligger højt og bebyggelsesgraden er lavest. Grundvandet strømmer 

fra nord og følger profilsnittet. Ved Kildeplads XIII påvirkes grundvandsstrømningen pga. 

den kraftige indvinding og afsænkningen betyder, at grundvandet strømmer til fra såvel øst 

og vest som nord. 

Grundvandskemi 

Vandtypen er generelt karakteriseret som svagt reduceret i den del af magasinet hvorfra 

vandindvindingen sker. I den dybere del af kalken forventes en reduceret vandtype i højere 

grad at være dominerende. En oxideret vandtype antages lokalt at kunne forekomme i det 

sekundære magasin i den nordlige del af profilet, hvor der potentielt kan optræde frie magasinforhold. 

Forureningslokaliteter – klorerede stoffer 

Der er ingen forureningslokaliteter placeret direkte langs profilet. Øst og vest for profilet er 

der påvist fund af klorerede stoffer omkring Mørkhøj Erhvervskvarter og på Herlev hovedgade. 

Udbredelse af forureningsfane 

På Kildeplads XIV er der ikke påvist klorerede stoffer. På Kildeplads XIII er der i tre nyopførte 

boringer påvist høje indhold af klorerede stoffer og der er i en række gamle boringer 

påvist klorerede stoffer i koncentrationer over grundvandskriteriet (1µg/l). Størstedelen af 

kildepladsen er belastet af klorerede stoffer over 1 µg/l, men lokalt er belastningen over 5 

µg/l. 

39


6.2 Konceptuel model fra Mørkhøj til Kildeplads XIII 


Det geologiske profilsnit der danner grundlag for opstilling af model B-B´ er præsenteret i 

Bilag 6-2. Profilet er placeret langs et snit gennem forureningslokaliteten sydvest for kildeplads 

XIII, Kildeplads XIII og Mørkhøj/Gladsaxe erhvervskvarter i nordøst. Profilet har en 

samlet længde på godt 5 km. Terrænet stiger markant mod nordøst fra kote 10 omkring ådalen 

til kote 35 lokalt omkring Gladsaxe erhvervskvarter. 


I den nordøstlige del af profilet udgøres den geologiske lagfølge af vekslende sand og lerlag 

over det primære kalkmagasin. Et nedre lerlag med en mægtighed på 5-10 meter adskiller 

det primære magasin fra det sekundære sandmagasin. I den nordøstligste del af profilet optræder 

et lokalt nedre sandmagasin i en lavning i kalken med en mægtighed på op til 25 

meter. Det sekundære sandmagasin har generelt en mægtighed på 20-30 meter i denne del 

af profilet med et beskyttende lerdæklag på ca. 10 meter. I den sydvestlige del omkring 

Kildeplads XIII er det nedre lerlag forsvundet og mægtigheden af det sekundære sandmagasin 

er på ca. 10 meter. 


Potentialeniveauet i det primære magasin stiger mod nordøst fra kote 7 til kote 18. Det sekundære 

sandmagasin bliver herved potentielt frit omkring Mørkhøj og Gladsaxe erhvervskvarter. 


Infiltrationen er langs profilet varierende mellem 170 og 250 mm/år, med de største værdier 

mod nordøst, hvor terrænet ligger højt. Grundvandet strømmer overordnet fra nord mod 

syd, men lokalt sænker Kildeplads XIII trykniveauet ned og grundvandet strømmer her fra 

såvel øst og vest som nord mod kildepladsen. Trykniveauet i det sekundære sandmagasin 

kan ligge højere end i det primære magasin afhængig af kontakten til det primære magasin. 

Da det nedre lerlag stedvist forsvinder omkring kildeplads XIII, forventes trykniveauet i det 

sekundære magasin ikke at adskille sig væsentligt fra trykniveauet i det primære magasin. 


Vandtypen er karakteriseret som svagt reduceret i det primære magasin, men vandtypen i 

den dybere del af kalken forventes at være mere reduceret. En oxideret vandtype kan forekomme 

lokalt i det sekundære magasin, hvor der potentielt set kan optræde frie magasinforhold. 


I Mørkhøj og Gladsaxe erhvervskvarter samt Herlev Hovedgade sydøst for Kildeplads XIII 

findes en række lokaliteter med forurening af klorerede stoffer. 


I det sekundære sandmagasin ved erhvervskvarterene er der påvist klorerede stoffer i høje 

koncentrationer (>100µg/l). Hvorvidt denne forurening er brudt igennem til det primære 

magasin er uklart, der er ikke påvist klorerede stoffer mellem erhvervskvarteret og kildepladsen, 

men findes heller ikke mange boringer der er prøvetaget. Sydvest for kildepladser 

er der påvist klorerede stoffer i høje koncentrationer ved Herlev Hovedgade 15-17. 

40

Indsatsplan 

Figur 6.3: Konceptuel model B-B´. (1) Kortlagte forureningslokaliteter med påvisning af klorerede stoffer, 



41


6.3 Konceptuel model langs Herlev Hovedgade 


Det geologiske profilsnit der danner grundlag for opstilling af model C-C´ er præsenteret i 

Bilag 6-2. Profilet er placeret langs et snit gennem forureningslokaliteterne på Herlev Hovedgade 

og Kildeplads XIII. Profilet har en samlet længde på små 3 km. Terrænet falder 

jævnt fra kote 25 i vest til kote10 omkring ådalen. Øst for ådalen stiger terrænet igen. 


Det geologiske profil udgøres af et sekundært sandmagasin og et beskyttende lerdæklag 

over kalken. Sandmagasinet har en mægtighed på 5-20 meter og lerdæklaget har en mægtighed 

på 5-35 meter. Lokalt optræder er tyndt lerlag ovenpå kalken. 


Potentialeniveauet i det primære magasin er nogenlunde jævnt gennem profilet. Niveauet er 

omkring kote 10 og falder til kote 7 ved kildepladsen. 


Infiltrationen langs profilet varierer mellem 150 og 170 mm/år. Grundvandet strømmer mod 

kildepladsen fra øst og vest pga. indvindingen. 


Vandtypen er karakteriseret som svagt reduceret i både det sekundære og primære magasin. 

I den dybere del af kalken forventes en mere reduceret vandtype at være dominerende. En 

oxideret vandtype forventes at forekomme lokalt, hvor dæklaget er forsvindende og hvor 

der potentielt optræder frie magasinforhold. 


På forureningslokaliteterne på Herlev Hovedgade 15-17 er der konstateret forurening af 

klorerede stoffer. Ligeledes er der påvist klorerede stoffer på to V2-kortlagte ejendomme på 

Herlev Hovedgade. 


I to grundvandsboringer (DGU nr.200.2778 og 200.347D) er der påvist klorerede stoffer 

over 5 µg/l. Ligeledes er der i nyetablerede boringer omkring lokaliteten på Herlev Hovedgade 

15-17 påvist klorerede stoffer i høje koncentrationer. Jf. afsnit 3.4.2. er der et påfaldende 

sammenfald af fordelingen af nedbrydningsprodukter på Kildeplads XIII og Herlev 

Hovedgade 15-17 og udbredelsen af denne forurening er sandsynligvis en væsentlig årsag 

til forureningen på og lukningen af kildeplads XIII’s sydlige boringer. 

42

Indsatsplan 

Figur 6.4: Konceptuel model C-C´. (1) Kortlagte forureningslokaliteter med påvisning af klorerede stoffer, 



43


7 RISIKOVURDERING OG INDSATSMULIGHEDER 

Området ved Kildeplads XIII og XIV er præget af et meget stort antal forureningskilder. 

Der er forureningskilder i umiddelbar nærhed af kildepladserne, længere ude i oplandet 

samt i potentielt grundvandsdannende områder uden for det simulerede opland. For at afgrænse 

opgaven til de mest kritiske områder er fokus i de efterfølgende afsnit lagt på det 

område, der er afgrænset af oplandet til Kildepladserne. 

7.1 Klorerede opløsningsmidler 

Klorerede opløsningsmidler har nogle fysisk/kemiske egenskaber, der gør dem særligt problematiske 

i forhold til grundvandet. De er næsten unedbrydelige og tungere end vand. 

Derfor vil spildt uopløst stof falde til bunds i grundvandsmagasinerne, hvor det er meget 

vanskeligt at rydde op. 14 Klorerede opløsningsmidler er den forureningstype, der sammen 

med BAM udgør den største trussel og lukker flest indvindingsboringer i Hovedstadsområdet. 

Forurening med klorerede opløsningsmidler var da også årsagen til, at Herlev Vandværk 

måtte stoppe indvindingen i 1992, og det er klorerede opløsningsmidler, der har givet anledning 

til, at de sydligste boringer på Kildeplads XIII er taget ud af drift. 

Forekomsten af kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler kan opdeles i tre geografiske 

hovedområder: 

Område A: Består af Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter, hvor der forekommer et 

stort antal potentielle og påviste forureningskilder. 

Område B: Oplandets sydvestligste del der omfatter lokaliteterne omkring Herlev Hovedgade 

og Symfonivej, hvor der er konstateret en betydelig forurening 

med DCE (dichlorethylen) og VC (vinylklorid). 

Område C: Resten af området der omfatter kendte kilder som Tornerosevej 58 og TV- 

Byen 

7.1.1 Område A: Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter 

Som beskrevet i afsnit 3.4 og afsnit 5.1 er området ved Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter 

præget af mange kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler, og der træffes i 

flere grundvandsprøver et betydeligt indhold af klorerede opløsningsmidler. 

Som det fremgår af profil Figur 6.3 vil en forurening, der når grundvandet i området, 

strømme mod Kildeplads XIII. For Kildeplads XIV vil risikoen umiddelbart være mindre, 

idet denne kildeplads og Mørkhøj Erhvervskvarter ligger parallelt i forhold til potentialelinierne. 

Denne vurdering baseres på det eksisterende grundvandspotentiale. En intensivering 

af indvindingen fra Kildeplads XIV kan dog ændre på potentiale- og strømningsforholdene. 

Den præcise udbredelse af forureningen i grundvandsmagasinerne kendes kun delvist. De 

boringer, der findes i Mørkhøjområdet, er fortrinsvist boringer til sekundært magasin, hvorimod 

der ikke er kendskab til vandkvaliteten i det primære magasin. 

44

Indsatsplan 

Figur 7.1 Geografisk inddeling af risikovurdering og indsats overfor klorerede opløsningsmidler i oplandet 

til Kildeplads XIII og XIV 

Københavns Amt har siden 1997 gennemført et fastlagt moniteringsprogram for de to industriområder. 

Fokus i moniteringsprogrammet har været en overvågning af koncentrationsudviklingen 

i områdets sekundære magasiner. Seneste evaluering og revision af moniteringsprogrammet 

blev i 1999 gennemført på baggrund af det daværende kendskab til forureningskilderne 

15 . Efterfølgende har Gladsaxe Kommune gennemført undersøgelser på en 

række lokaliteter i området, herunder bl.a. 26 ejendomme i Mørkhøj Industrikvarter og 

opsamlet data vedrørende jord og grundvandsforurening på yderligere 20 udvalgte erhvervsejendomme 

i Mørkhøj Industrikvarter 7 . 

På baggrund af den nye viden som er oparbejdet i forbindelse med indsatsplanen kan der 

udarbejdes et nyt moniteringsprogram for beskyttelse af Kildeplads XIII og XIV. Det vurderes 

af rådgiver på indsatsplanen, at det nuværende program ikke er dækkende for de forureninger 

som truer kildepladserne. 

Herudover har kommunens undersøgelser vist, at der på nogle enkelte ejendomme findes 

både historisk og teknisk dokumentation, som bør give anledning til betydelig bekymring i 

forhold til en grundvandsrisiko. Disse ejendomme bør underkastes yderligere undersøgelser 

og risikovurdering. Tabel 7.1 viser som eksempel et lille udpluk af industrigrundene i 

Mørkhøj Industrikvarter. Af tabellen ses det, at ikke alle alvorlige forureninger er kortlagt 

efter jordforureningsloven og indgår derfor ikke i amtets prioritering. Herudover ses det at 

amtets prioritering af yderligere undersøgelser ligger efter 2007 – hvilket er typisk for lokaliteter 

i området. 

45


Tabel 7.1 Eksempler på industrigrunde i Mørkhøj Industrikvarter. 7 (Listen er ikke dækkende) 

Lokalitet Anvendelse Påvist Amtets 

prioritering 

Dynamovej 12B Bl.a. Smede- og malerværksted 

med trikar 

46 

Op til 260 mg/m 3 TCE i poreluft 

og 300 μg/l TCE grundvand. 

Transformervej 14-16 Skiltefremstilling Op til 23.500 mg/m 3 PCE og 

6.444 mg/m 3 TCE i poreluft 

Transformervej 11 Blanding af opløsningsmidler 

til autolakker 

300 μg/l TCE grundvand. 

Afværge siden 1992, baseret på 

drænløsning 

Unds. 2007 

Afv. 2013 

Ikke kortlagt 

Ikke kortlagt 

I Gladsaxe Kommunes indsamling af data relateret til jord og grundvandsforurening på 46 

erhvervsgrunde i Mørkhøj Industrikvarter anbefaler Rambøll herudover bl.a., at der skabes 

større kendskab til forureningssituationen på 4 ejendomme, som siden udstykningen har 

været anvendt til aktiviteter inden for kemisk og grafisk industri, og hvor forureningssituationen 

er ringe belyst. En samlet handlingsplan for området findes i bilag 2: Indsatskatalog. 

7.1.2 Område B: Herlev Hovedgade og Synfonivej 

Som beskrevet i afsnit 3.4 og afsnit 5.1 er forureningssituationen ved Herlev Hovedgade og 

Synfonivej domineret af de konstaterede forureninger ved Herlev Hovedgade 15 og 17. 

Stofsammensætningen i grundvandsforureningen har et karakteristisk højt indhold af forurening 

med DCE (dichlorethylen) og VC (vinylklorid). En sammensætning der genfindes i 

de sydlige kildepladsboringer på Kildeplads XIII (Bilag 3-20), og som har givet anledning 

til, at disse boringer er taget ud af drift.

Indsatsplan 

Københavns Amt har i løbet af 2004-2005 gennemført en række undersøgelser på de to 

centrale lokaliteter på Herlev Hovedgade samt gennemført en række Geoprobe boringer for 

at afdække forureningsfanens forløb. 

Figur 7.2: Forureningsfanen ved Herlev Hovedgade 15-17. Figuren stammer fra Niras afrapportering af 

omfattende undersøgelser udført for Københavns Amt 2004-2005 16 . 

Disse undersøgelser foreligger i et foreløbigt udkast fra efteråret 2005. Hovedkonklusionen 

i undersøgelserne, der er udført af Niras, er, at der er konstateret kraftig forurening med 

klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter på lokaliteterne Herlev 

Hovedgade 15 og 17. Den kraftigste grundvandsforurening er fundet ud for Herlev Hovedgade 

17 med koncentrationer af TCE på op til 51.200 µg/l og c-1,2-DCE op til 

47


70.600 µg/l, hvilket betyder risiko for fri fase. Den konstaterede grundvandsforurening 

vurderes at kunne være årsagen til forureningen af KE’s Kildeplads XIII. Dette begrundes 

med, at stofsammensætningen i grundvandet svarer til det der er registreret i indvindingsboringerne 

på Kildeplads XIII, samt den overordnede massebalance sandsynliggør, 

at forureningen kommer sydvest fra kildepladsen. Det lokale strømningsbillede på 

Herlev Hovedgade 15 og 17 viser en strømningsretning væk fra kildepladsen, men idet 

der er sket en markant reduktion i indvindingen de sidste 5 år, kan strømningsbilledet 

ligeledes have ændret sig markant. I det omfang indvindingen genoptages på det tidligere 

niveau, må det forventes at strømningsretningen vil være mod Kildeplads XIII. 

Det har været vanskeligt at udpege en entydig og tilstrækkelig stor kilde til forureningen 

inden for lokaliteterne. Det betyder, at en indsats overfor forureningen vanskeliggøres og 

afværgepumpning i magasinet er en sandsynlig løsning. 

I nærområdet til Kildeplads XIII har Herlev og Gladsaxe Kommuner i samarbejde med Københavns 

Amt i løbet af 2004-2005 kortlagt potentielle kilder til forurening med klorede 

opløsningsmidler. Som udløber heraf gennemfører amtet tre V2 undersøgelser på hhv. Symfonivej 

23, Symfonivej 30 og Romancevej 39. Foreløbigt viser resultaterne, at der på Symfonivej 

30 og Romancevej 39 er konstateret en forurening af grundvandet med 30-60 µg/l 

TCE og 6-39 µg/l DCE, hvilket alene ud fra stofsammensætningen reelt godt kunne 

stamme fra Herlev Hovedgade 15-17. Den endelige afrapportering af undersøgelserne er 

afsluttet i december 2005. 

Herlev Hovedgade 15-17 udgør en alvorlig konstateret trussel mod indvindingen, og en 

indsats er nødvendig, hvis der igen skal indvindes vand på kildepladsens sydlige boringer. 

Københavns Energi forventer at iværksætte et pumpeforsøg som forundersøgelse til en 

eventuel afværgepumpning på Kilde XIII. Undersøgelsen omfatter en separationspumpning, 

hvor der monteres en stor pumpe i toppen af filteret. Der gennemføres herefter pumpning 

fra en lille pumpe, som føres gennem forskellige horisonter i kalken, samyidig med prøveudtagning. 

Undersøgelsen skal bidrage til at lokalisere, hvor det forurenede vand strømmer 

ind. Undersøgelsen vil således kunne bruges til at optimere en afværgepumpning og belyse 

forureningsspredningen. 

7.1.3 Område C: Resten af oplandet til Kildeplads XIII og XIV 

Store dele af oplandet til kildepladserne involverer ikke industriel aktivitet. Det medfører, at 

risikoen i forbindelse med klorerede opløsningsmidler begrænser sig i disse områder til 

færre og mere spredte kilder. 

Ud fra kilderne fra amtets V2 kortlægning er der fire kendte kilder. Det drejer sig om Tornerosevej 

58, Herlev Hovedgade 100, TV-Byen og Gammel Klausdalsbrovej 436. 

Der har tidligere været overvejelser om kilden til forureningen på Herlev Vandværk stammer 

fra Tornerosevej 58 nord for Herlev Vandværk. Den seneste omfattende undersøgelse, 

der er gennemført på Tornerosevej 58 i forsommeren 2005 af Københavns Amt, tyder på at 

forureningsfanen trækker mod sydøst og ikke mod syd, at forureningen skal findes et andet 

sted. Herlev Hovedgade 100 kunne måske være denne kilde 17 . Den endelige afrapportering 

af Tornerosevej er afsluttet i december 2005. Herudover har Københavns Amt planlagt at 

48

Indsatsplan 

gennemføre omfattende undersøgelser på Herlev Hovedgade 100. Vurderingen af risikoen 

fra Tornerosevej 58 og Herlev Hovedgade 100 i forhold til Kildeplads XIII afventer Københavns 

Amts omfattende undersøgelser. 

Gammel Klausdalsbrovej 436, der er et tidligere opfylds- eller lossepladsområde, er beliggende 

i oplandets nordvestlige ende. Arealet har i en årrække frem til 1976 været anvendt til 

oplagsplads for blandt andet brugte tromler og tanke. Forureningen blev senest undersøgt i 

1989. Undersøgelsen forventes ikke at leve op til den standard, der forventes af undersøgelser 

i dag. 

I oplandets sydøstlige del ligger TV-byen, hvor der i forbindelse med et filmrenseri er konstateret 

en forurening med klorerede opløsningsmidler. 

Der kan udarbejdes en generel historisk kortlægning af mulige kilder til forurening med 

klorerede opløsningsmidler i de områder af oplandet, som ligger uden for industrikvarterene. 

Metodisk kan denne opgave gennemføres på samme måde, som det er sket i området 

ved Herlev Hovedgade. Dvs. at der gennemføres en historisk screening, og at der på baggrund 

af konkrete historiske redegørelse for udvalgte ejendomme gennemføres undersøgelser 

svarende til amtets V2 undersøgelser. Omfanget af opgaven er vanskelig at vurdere. Kan 

opgaven begrænses til de lokaliteter, der ser mest kritisk ud, f.eks. tidligere renserier og 

eventuelle småvirksomheder med affedtningsprocesser, vil 20-25 historiske redegørelser og 

10 indledende forureningsundersøgelser være et rimeligt bud. Københavns Amts grundvandsmodel 

bør kunne bidrage til at udpege områder, der er særligt kritiske i forhold til 

indvindingen. 

7.1.4 Klorede opløsningsmidler - indsatsens juridiske rammer 

Forholdet omkring allerede skete forureninger reguleres i Jordforureningsloven (Lov nr. 

370 af den 2. juni 1999). Loven omfatter alle former for forurening, uanset hvornår og 

hvordan det er sket. Jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider 

m.v. er dog ikke omfattet af jordforureningsloven. 

Amtet er ansvarlig for kortlægning af de forurenede arealer efter Jordforureningsloven, dog 

i samarbejde med kommunalbestyrelsen jf. § 3, stk. 1. Oprydningsindsatsen administreres i 

dag af amtet på baggrund af en oversigt, der angiver en prioritering af indsatsen – prioriteringen 

er dog ikke bindende jf. § 18-20 i Jordforureningsloven. Det er et lovkrav, at oversigten 

revideres en gang årligt. 

Hvis amtet ikke foreløbig iværksætter en oprydning – og en kommune derfor ønsker at 

gennemføre en undersøgelse eller oprydning, er det muligt efter Jordforureningslovens § 

68, stk. 4. 

Gennemføres indsatsen for at tilgodese en konkret vandforsynings interesse, har vandforsyningen 

eller kommunen mulighed for selv både at planlægge og iværksætte en indsats jf. 

Vandforsyningslovens §§13a og 52a. 

49


7.2 Andre forureningskilder 

7.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE 

En lang række processer bidrager til reduktionen af koncentrationen af olie- og benzinforureninger. 

Det drejer sig bl.a. om sorption, afdampning, fortynding samt kemisk- eller biologisk 

nedbrydning. 

Disse processer og især den biologiske nedbrydning er den væsentligste årsag til, at der 

trods et meget stort forureningspotentiale med mange kilder ikke konstateres forureninger 

med disse stoffer på kildepladserne. 

Mens forureningen med klorede stoffer spredes langt i oplandet ses det af Bilag 3-23, at der 

først og fremmest er fundet BTEX’er tæt på de områder, hvor det forventes, at kilderne er 

størst – dvs. ved industriområderne, ved servicestationer og andre store kilder – se bilag 

Bilag 3-23. 

MTBE er som BTEX’er meget letopløseligt i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, 

er der en betydelig risiko for at lækage fra underjordiske benzintanke kan forurene 

grundvandet. MTBE har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende terpentinagtig lugt, så 

selv meget små mængder kan gøre drikkevandet udrikkeligt 18 . 

Olietanke 

Selv om olie- og benzinstofferne nedbrydes vil det ikke udelukke enhver risiko for forurening 

af kildepladserne. En pludselig og stor lækage fra en olie- eller benzintank vil i nærområdet 

til kildepladsen eller under særlige ugunstige hydrogeologiske forhold være et alvorligt 

problem. 

Af Bilag 3-1 fremgår det, at de øverste jordlag langs kildepladserne er karakteriseret som 

sandede, mens de højere liggende områder er karakteriseret ved en leret jordart. Normalt vil 

sandjord, der tørrer hurtigt ud, give en bedre korrosionsbeskyttelse af nedgravede tanke end 

lerjord. Men på grund af åens gennemløb er denne forskel sandsynligvis ubetydelig. Derfor 

relaterer risikoscenariet sig først og fremmest til dæklagstykkelsen og grundvandsdannelsen 

beskrevet ved sårbarheden i Bilag 4-2, og afstanden til indvindingen. 

Af Bilag 4-2, fremgår det, at nærområdet omkring Kildeplads XIV er betydeligt mere sårbart 

end området ved kildeplads XIII. En indsats i forhold til nedgravede olietanke kan derfor 

prioriteres højst i netop dette område. 

Lækager fra f.eks. gamle villaolietanke eller andre mindre forureninger, der siver over en 

længere periode fra nedgravede tanke, vurderes ikke i samme omfang at udgøre en risiko 

for indvindingen på kildepladserne. 

Opstilling eller nedgravning af olietanke reguleres efter reglerne i olietanksbekendtgørelsen 

19 . Bekendtgørelsen omfatter tanke til opbevaring af olieprodukter og de tilhørende rørsystemer 

til transport af samme, samt pipeline. Bekendtgørelsen omfatter f.eks. ikke tanke 

til opbevaring af spildolie. 

50

Indsatsplan 

Olieselskabernes forsikringsordning for villatanke dækker omkostningerne i forbindelse 

med disse tanke, herudover iværksættes indsatsen overfor forureningerne normalt efter 

Jordforureningsloven, som beskrevet i afsnit 7.1.4. 

Servicestationer og MTBE 

At servicestationer næsten altid er en potentiel kilde til forurening ses af resultatet fra 29 

undersøgelser i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner. På 27 af de 

29 servicestationer blev der konstateret forureninger af jord eller grundvand 20 . 

Fund af MTBE i det primære grundvandsmagasin er præsenteret (Bilag 3-24) sammen med 

eksisterende og nedlagte servicestationer samt kortlagte forureningslokaliteter (Bilag 5-8) i 

Figur 7.2. Det fremgår heraf, at der både inden for og uden for indvindingsoplandet findes 

flere eksisterende og nedlagte servicestationer. Ved amtets forureningskortlægning er der 

konstateret MTBE på mindst tre af servicestationerne inden for oplandet. 

Øst for oplandet, umiddelbart nord for Gladsaxe Industrikvarter, findes to kortlagte ejendomme, 

hvor der er påvist MTBE. I de undersøgte grundvandsboringer umiddelbart nedstrøms 

ejendommene er der ikke påvist MTBE. Disse forureninger knytter sig dels til servicestationer, 

dels til medicinalindustri. 

Figur 7.2: Fund af MTBE i primært grundvandsmagasin, eksisterende og nedlagte tankstationer samt 

forureningslokaliteter med konstateret MTBE 

Det samlede billede af MTBE viser, at der ved Dynamovej 2, som beskrevet i afsnit 5.2.1, 

er fundet betydelige koncentrationer i det terrænnære grundvand på selve lokaliteten og 

forureningen udgør en potentiel trussel mod grundvandet i området. 

51


Set ud fra et sårbarhedssynspunkt udgør Herlev Hovedgade 56 dog en større trussel mod 

kildepladserne, dels fordi den ligger i et område med dårlig geologisk beskyttelse, dels fordi 

den ligger tæt på Kildeplads XIII (500 meter). Der findes ikke umiddelbart analyser for 

MTBE af det primære magasin i dette område. 

Erfaringer fra Københavns Amt og fra kommunerne i amtet viser, at det ofte lykkes at motivere 

benzinselskaberne til selv at gøre en indsats 21 . En forudsætning er dog at tilvejebringes 

viden om konkrete forureningsforekomster – dvs. de indledende undersøgelser amtet 

allerede har gennemført på ejendommene. Derfor kan det undersøges, om det er muligt at 

meddele påbud på baggrund af de gennemførte undersøgelser eller alternativt, at der tages 

kontakt med selskaberne med henblik på at finde en løsning. 

Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner har i sammenslutningen 

”Miljøsamarbejdet” udarbejdet ”Arbejdsrapport om Benzinstationer” 22 . Rapporten beskriver 

alle væsentlige detaljerede forhold omkring de konkrete risikoforhold på servicestationer 

og kan herigennem være en stor hjælp ved både undersøgelser og tilsyn. 

7.2.2 Pesticider 

Det meste af oplandet til kildepladserne er potentielt pesticidbelastet. Alligevel er fundene 

på kildepladsen begrænsede. I blandingsvandet fra de to kildepladser er der siden 1995 

konstateret små mængder af pesticider – i starten dichlorprop, men siden DNOC og BAM. 

BAM 

Ud fra de fund der er i det øvrige opland, synes der heller ikke at være et egentligt gennemslag 

af pesticider til grundvandsmagasinet. Via modelberegninger baseret på forbrugsmønsteret 

af Prefiks og Casaron er det muligt udfra de hydrogeologiske forhold beskrevet ved 

Bilag 4-1 at vurdere, om BAM er slået fuldt igennem til det primære grundvand. Figur 7.3 

viser dette gennemslag under forudsætning af, at BAM ikke nedbrydes. 

Da oplandet er præget af områder med mere end 7,5 meter ler og en grundvandsdannelse på 

mere end 100 mm/år forventes gennemslaget af BAM først at slå fuldt igennem om 10-50 

år. Hvorvidt dette gennemslag vil betyde koncentrationer over drikkevandskriteriet og hvor 

lang tid det vil tage før niveauerne igen er acceptable kan ikke vurderes på det foreliggende 

grundlag. 

I Miljøstyrelsens arbejdsrapport om BAM’s skæbne i grundvand er det vist, at det er muligt 

realistisk at modellere BAM’s skæbne samt varigheden af en BAM forurening, der når 

grundvandet 23 . Da en eventuel BAM forurening kan få en indflydelse på, hvordan den øvrige 

indsats bør prioriteres, kan der gennemføres en modelberegning af effekt og varighed af 

BAM påvirkningen. Analysen kan udføres efter samme principper som i Miljøstyrelsens 

arbejdsrapport og gennemføres med Københavns Amts grundvandsmodel som hydrogeologisk 

grundlag. 

52

Grundvandsdannelse: 

50 mm/år 

100 mm/år 

150 mm/år 

200 mm/år 

250 mm/år 

350 mm/år 

µg/liter µg/liter µg/liter µg/liter µg/liter µg/liter 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

Dæklagstykkelse: 

2,5 meter 7,5 meter 12,5 meter 22,5 meter 

0 100 

år 

200 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

0 100 

år 

200 

Indsatsplan 

Figur 7.3: Koncentrationen af BAM i det udstrømmende vand under lerlaget simuleret med FRAC3Dvs. 

Koncentrationen af BAM er vist for kombinationer af lerlagstykkelse på 2,5, 7,5, 12,5 og 22,5 meter med 

grundvandsdannelser på hhv. 50, 100, 150, 200, 250 og 350 mm/år i det tilfælde hvor BAM ikke nedbrydes 

24 . 

Pesticidanvendelse 

I løbet af de sidste ti år er der arbejdet på at begrænse brugen af pesticider. Miljøstyrelsen 

har forbudt en lang række stoffer, og mange nye såkaldte minimidler er blevet udviklet, 

f.eks. RoundUp. Disse stoffer vil ifølge producenter og Miljøstyrelsen udgøre en langt mindre 

trussel mod grundvandet end de tidligere anvendte midler. Herudover introduceres flere 

- færdigblandede "klar til brug"-midler – til markedet. Målet er at reducere risikoen for 

fejldoseringenr ved anvendelsen af midler. 

Kommunernes pesticidforbrug er siden midten af 90’erne reduceret til et meget lavt niveau 

og Hovedstadsområdets vandsamarbejde, Herlev og Gladsaxe kommuner har gennemført 

kampagner mod brug af pesticider, vist i Figur 7.4. Kampagnen har ganske givet sammen 

med generel bevågenhed bidraget til, at det samlede private forbrug generelt faldet. Alligevel 

er der fortsat et vist privat forbrug af pesticider, der kan have en negativ effekt på 

grundvandskvaliteten i byområder som ved Kildeplads XIII og XIV. 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

0 100 

år 

200 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

3000 

2000 

1000 

0 100 

år 

200 

53


Figur 7.4: Kampagne fra Hovedstadsområdets Vandsamarbejde 

I forbindelse med evalueringen af kampagnen vist i Figur 7.4 fremkom Tankegang A/S 

bl.a. med den anbefaling (Box: 7-1) at kommende kampagner skal have en snæver målgruppe. 

Tankegang A/S foreslår bl.a. følgende som opfølgning på kampagnen i 2002: 

En snæver målrettet kommunikation (om at undgå pesticider), der sikrer en tættere kontakt til og 

dialog med den primære målgruppe (haveejere, der bruger kemikalier ofte eller en gang imellem). 

……. 

Det anbefales også, at der i en opfølgende kampagne fokuseres på og udvælges nogle mere afgrænsede 

målgrupper. Valget af målgrupper vil naturligvis være afgørende i forhold til valg af medier. 

Relevante målgrupper kunne være: 

Box: 7-1 Effektmåling af: ”Ingen sprøjtegifte her” Kampagne for Hovedstadsområdets Vandsamarbejde 

2002 København den 20. august 2002 25 

7.2.3 Vejsalt 

I perioden fra 1970 til omkring 2000 er indholdet af klorid steget fra 20-30 mg/l til 90-100 

mg/l. Fortsætter stigningen med ca. 2-2,5 mg/l pr. år overskrides grænseværdien på 250 

mg/l om 50 til 75 år. 

54 

• Skolebørn i 1.-5. klasse og/eller 6.-9. klasse. Ud over, at det er deres drikkevand der skal 

sikres, er de gode ambassadører, og deres holdninger er påvirkelige. 

• Grundejerforeninger. Det er i haverne, sprøjtegiftene anvendes, og et fælles engagement 

(læs: gruppepres) vil kunne udnyttes.

Klorid [mg/l] 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

01-01- 

1930 

01-01- 

1940 

01-01- 

1950 

01-01- 

1960 

01-01- 

1970 

Dato 

01-01- 

1980 

01-01- 

1990 

Figur7.5 Udviklingen af kloridindholdet i samle vandet på kildepladserne 

Indsatsplan 

De højeste kloridindhold på Kildeplads XIII og dele af Kildeplads XIV findes først og 

fremmest i de områder der er mest trafikbelastede, dvs. Kildeplads XIII og den sydlige del 

af Kildeplads XIV. 

Derfor ville det også være nærliggende at antage, at saltningen af veje er årsagen til kloridforekomsten. 

Københavns Energi har i forbindelse med renoveringen af Kildeplads XIII 

fået udført borehulslogs af to boringer (DGU nr. 200.4911 og 200.4939 26 27 ). Forløbet af 

variationen af ledningsevnen og restiviteten er markant forskellig for de to boringer. 

• Loggingen af 200.4939, der er logget til 50 metrers dybde, viser en ledningsevne på 

175 mS/m i toppen af boringen til ca. 35 meters dybde, hvorefter den falder til ca. 

130 mS/m. På tilsvarende måde viser resistiviteteten, et modsat forløb, fra en lav 

værdi til højere værdi efter 35 meters dybde. Samtidig viser en flowlog måling at 

indstrømningen hovedsagligt sker i to niveauer ved hhv. 26-27 meter og ved 33-34 

meter. 

Samlet viser loggingen at der strømmer saltpåvirket grundvand til boringen i de 

øverste indstrømningszoner, hvilket sandsynligvis er et resultat af effekten af nedsivende 

salt overfladevand. 

• Loggingen for 200.4911, der er logget til 70 meters dybde, viser en nogenlunde 

konstant ledningsevne på 150 mS/m i toppen af boringen til ca. 58 meters dybde, 

hvorefter den stiger til ca. 200 mS/m. På tilsvarende måde viser resistiviteteten, et 

modsat forløb, fra en højere værdi til en lavere værdi efter 58 meters dybde. Af 

flowloggen ses der 2 indstrømningshorisonter, i dybden 30-31 meter ses en meget 

kraftig indstrømningshorisont, hvorfra halvdelen af vandstrømningen sker fra. Herunder 

sker der en svag og jævn indstrømning ned til 54 meters dybde. Mellem 54- 

56 meter ses der endnu en indstrømningshorisont der bidrager med ca. en fjerdedel 

af den samlede vandføring. 26 

01-01- 

2000 

Kilde XIII - samlevand 

Kilde XIII+XIV - samlevand 

Kilde XIV - samlevand 

Det samlede loggingforløb viser, at der i 58 meters dybde er residualt salt grund- 

55


56 

vand, hvilket kan give en risiko for påvirkningen af kvaliteten på kildepladsen ved 

for kraftig indvinding. Modsat boring DGU nr. 200.4939 viser undersøgelsen af 

DGU nr. 200.4911 ingen tegn på nedtrængende salt fra overfladen. 

På trods af de meget forskellige forløb af de to logs og det residuale saltvand i boring DGU 

nr. 200.4911, gør placering af kildepladserne i trafiknære områder sammen resultatet af 

loggingen DGU nr. 200.4939, det sandsynligt at en væsentlig del af stigningen i kloridindholdet 

skyldes påvirkningen fra vejsalt. 

Af hensyn til trafiksikkerheden er det næppe realistisk at reducere saltningen af vejene. Da 

vejsalt både spredes via overfladeafstrømning, kloakker og rent fysisk ved bilernes kørsel, 

er det herudover vanskeligt at pege på en begrænset indsats, der med sikkerhed vil have en 

effekt. Derfor kan der kun gives nogle overordnede bud på, hvordan belastningen kan reduceres: 

• Afledning af vejvand til kloak eller regnvandssystem i det omfang det ikke sker i 

dag. 

• Fysiske barrierer i forhold til den direkte spredning fra veje mod kildepladsens nærarealer, 

dvs. for Kildeplads XIII – Frederikssundsvejen og Motorringvejen samt for 

Kildeplads XIV Ring 3 og Motorringvejen. 

Effekten af disse indsatser er vanskelig at bedømme. Der kan laves en kildeanalyse og massebalance 

i forhold til kloridbelastningen i området. En besigtigelse af Kildeplads XIII viser 

dog, at der ikke er gjort noget aktivt (fysisk) for, at forhindre spredningen af salt fra bilernes 

kørsel til kildepladsens arealer. 

Figur 7.6: Afgrænsningen af Kildeplads XIII mod tilkørslen til Motorringvejen. Salt spredes uhindret til 

kildepladsens arealer.

7.2.4 Spildevandsanlæg 

Indsatsplan 

I Miljøstyrelsens Miljøprojekt 685, 2002 12 er der gennemført en række undersøgelser af 

udsivningen af spildevand fra afløbssystemer i pilotskala. Undersøgelserne har vist, at der 

generelt er væsentligt mindre udsivning end antydet i tidligere undersøgelser. Miljøstyrelsens 

konklusion er, at udsivning fra utætte kloakker stadig skal tages alvorligt, men at risikoen 

ofte vil være ringe og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Undersøgelsen viser også, 

at der i forbindelse med brud på kloakker sker en væsentlig reduktion og tilbageholdelse af 

en del af de stoffer, der findes i spildevandet, f.eks. forsvandt de bakterier, der blev undersøgt 

for fuldstændigt. Undersøgelsen antyder, at noget lignende er tilfældet med DEHP 

(blødgøringsmiddel) og anioniske detergenter. 

Da kloakker kun bidrager til grundvandsforureningen i områder, hvor ledningen ligger over 

grundvandsspejlet, vil risikoen for udsivning fra kloakkerne være mindre i de områder, hvor 

der er mulighed for opadrettet gradient er vist i Bilag 3-6. 

Analyser på kildepladserne af forekomsten af anioniske detergenter, der er indikator for 

spildevandspåvirkningen, viser et varierende indhold fra 3 – 20 μg/l, hvilket er et udtryk for 

at indvindingen er påvirket af spildevand. Men indholdet af detergenter er ikke kritisk, idet 

grænseværdien er 100 μg/l. 

Mindst to gange inden for de seneste 5 år har der været oversvømmelse på den nordlige del 

af Kildeplads XIII ved kildepladsarealet på Stavnsberg Allé. Oversvømmelserne er et resultat 

af lav vandføringsevne i Kagsåen. Disse oversvømmelser giver en akut og alvorlig risiko 

for direkte forurening af boringerne med kloakpåvirket overfladevand. 

Både i Herlev og Gladsaxe kommuner arbejdes der på at udbygge de eksisterende afløbssystemer 

med henblik på at reducere aflastninger til Kagsåen samt minimere opstuvninger i 

kloaksystemet , for dermed bl.a. at minimere risikoen for oversvømmelse af Kildeplads XIII 

og XIV. 

I Herlev Kommunes spildevandsplan er der udarbejdet et projekt til løsning af hygiejniske 

og kapacitetsmæssige problemer vedrørende kloaksystemet langs Kagsåen. 

Projektet omfatter en række delprojekter, herunder 

• udvidelse af eksisterende bassinkapacitet 

• etablering af tidssvarende overløbsbygværker med finriste 

• afledning af separat regnvand fra Herlev Sygehus til Kagså. 

I Gladsaxe Kommune er der udarbejdet en Investerings- og handlingsplan, som beskriver 

hvilke tiltag, som forventes gennemført i perioden 2006-2015. I planen er beskrevet en række 

projekter, som bl.a. omfatter: 

• udskiftning af eksisterende ledninger til større dimensioner 

• etablering af supplerende ledninger og 

• etablering af bassiner. 

Nogle af disse projekter er forudsat gennemført i samarbejde med Herlev Kommune. 

I regi af Lynettefællesskabet drøftes endvidere fælleskommunale løsningsmodeller. 

57


7.2.5 Virksomheder 

Efter 2007 vil det være kommunernes opgave at regulere og føre tilsyn med langt de 

fleste virksomheder. Staten overtager reguleringen af nogle af de større virksomheder 

samt skal føre tilsyn med kommunale affaldshåndteringsanlæg og spildevandsanlæg. 

Tilsynet med virksomheder er en vigtig indsats mod forebyggelse af grundvandsforureninger. 

Tilsynsmyndigheden kan dels kontrollere om virksomheden overholder de 

krav, som er stillet i godkendelsen, og dels blive opmærksom på forhold på virksomheden, 

der kan medføre en risiko for grundvandsforureninger. 

Både Gladsaxe og Herlev Kommuner har i flere år fokuseret på jord- og grundvandsproblematikken 

i forbindelse med eksisterende virksomheder. Gladsaxe Kommune bl.a. gennem 

det formaliserede samarbejde med nabokommunerne Søllerød, Lyngby-Taarbæk og 

Gentofte kommuner – Miljøsamarbejdet og Herlev Kommune bl.a. gennem målrettet information 

om emnet i Miljøavisen. 

Den samlede indsats kan følges op af en kampagne i forhold til at reducere risikoen for 

jord- og grundvandsforurening. Initiativerne kan knyttes til de områder, hvor der skal 

iværksættes aktiviteter i forhold til den forurening, der allerede er konstateret dvs. først og 

fremmest området omkring Herlev Hovedgade, Herlev Industrikvarter og Mørkhøj Industrikvarter. 

Målet med i første omgang at tage initiativet i disse områder er at den øvrige 

indsats kan danne grundlag for dialog og der herigennem skabes motivation hos de berørte 

virksomheder. 

Kampagnen kunne tage sit afsæt i ”Håndbog om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening 

ved miljøgodkendelser og tilsyn” der er undervejs fra Amternes Videnscenter for 

Jordforurening (AVJ). Håndbogen sammenfatter de eksisterende erfaringer med jord og 

grundvandsbeskyttelse og sætter dem i perspektiv, hvor de kan anvendes i den forebyggende 

indsats på jord og grundvandsområdet. Håndbogen opstiller konkrete værktøjer til risikovurdering 

af en virksomheds anvendelse af kemikalier mht. vurdering og forebyggelse af 

jord- og grundvandsforurening. 

Da viden blandt kommunernes medarbejdere om emnet er høj, er der ikke behov for egentlig 

efteruddannelsesforløb, men måske en kort intro til håndbogen. Herefter kan kampagnen 

f.eks. gennemføres som en kombination mellem aktive tilsyn og workshops, hvor konkrete 

problemstillinger fremlægges og diskuteres. De virksomheder, der bør være i fokus, er alle 

virksomheder der håndterer opløsningsmidler og andre grundvandstruende kemikalier. 

7.2.6 Boringer og brønde 

En utæt boring eller brønd virker som et ”lodret dræn” for overfladevand eller terrænnært 

sekundært grundvand, og vil forøge risikoen for, at pesticider, der er brugt til ukrudtsbekæmpelse 

ender i grundvandet. Det samme gælder for ”spild” af andre miljøfremmede stoffer 

nær boring eller brønd, eksempelvis olieprodukter. Det er særligt kritisk at der er udført 

mange boringer i områder med betydelige forureninger, hvorefter boringen, hvis den ikke er 

sløjfet, øger risikoen for udvaskningen til grundvandet. 

Ubenyttede boringer og brønde kan sløjfes, og det kan sikres, at der ikke kan strømme vand 

direkte fra jordoverfladen ned i de boringer, der anvendes. 

58

Indsatsplan 

Københavns Amt har iværksat en boringsopsporing i de højst prioriterede grundvandsområder, 

herunder det meste af Gladsaxe Kommune. Ifølge tidsplanen gennemføres denne kortlægning 

i december måned 2005. Behovet og omfanget af indsats overfor boringer er vanskeligt 

at vurdere og initiativer i forhold til boringer og brønde kan derfor afvente resultatet 

af amtets arbejde. 

7.2.7 Lossepladser 

Der ligger et mindre grusgravsområde få hundrede meter øst for Kildeplads XIV og der er 

yderligere to grusgravsområder 500-1000 meter nord for kildepladsen. Vandkvaliteten på 

Kildeplads XIV giver ikke indtryk af at være påvirket af eventuelle opfyldninger i disse 

områder. Risikoen i forhold til Kildepladsen begrænses derfor til eventuel pludselig opstået 

lækage af nedgravede kemikalier i en eventuel opfyldning – en risiko der vurderes at være 

begrænset. 

59


8 REFERENCER 

1 www.Herlev.dk og www.Gladsaxe.dk 

2 Herlev Leksikon, Stig Larsen, 1984 

3 Gladsaxe Kommune, Vandforsyningsplan 2001-2010 

4 GO Geografforlaget, Landskabskort over Danmark, Per Smed, 1981 

5 Forureningsundersøgelse på Herlev Hovedgade 15-17, Københavns Amt, Niras 2005 

6 

Bearbejdede data fra endnu ikke udgivet AVJ-rapport. 

7 

Samling af data relateret til jord og grundvandsforurening på 46 erhvervsgrunde i Mørkhøj erhvervskvarter, 

Glasaxe kommune, Rambøll 2002. 

8 

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 732 2002. Pesticider og vandværker, Udredningsprojekt om BAM- 

60 

forurening 

9 

Vejdirektoratet: Rapport nr. 64, Vejsalt træer og buske - en litteraturundersøgelse af NaCl’s effekter 

på vedplanter langs veje, Forskningsventeret for Skov og Landskab, november 1996. 

10 

Vejdirektoratet, Skov og Landskab: Planter og vejsalt, sept. 2001. 

11 

Københavns Energi, Kildeplads XIII og XIV, basismateriale, Rambøll 2004 

12 

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 685, 2002, Udsivning af spildevand fra afløbssystemer 

13 

Kort: Tema/Status, Jordforureninger, vandindvindingsboringer, Gladsaxe Kommune, Status pr. dec. 

1995 

14 

Miljøstyrelsen nr. 20, 1996: Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, kemiske stoffers opførsel 

i jord og grundvand: bind 1 og 2. 

15 

Københavns Amt, Gladsaxe Industrikvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter, Status for forureningsspredning, 

Rambøll, December 1999. 

16 

Københavns Amt, Herlev Hovedgade 15-17, omfattende undersøgelser, Foreløbigt udkast, Niras 

August 2005 

17 

Københavns Amt, Tornerosevej 58, Herlev, omfattende undersøgelser, Foreløbigt udkast, Niras juli 

2005 

18 

Miljøstyrelsen 14. juni 2000: Faktuelt nr. 33: Stoffet MTBE – en trussel mod vores grundvand 

19 

BEK nr. 633 af 27/06/05 (gælder fra 1. september 2005) 

20 

Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune, artikel i AVJ-info Nr. 3 –2005 

21 

Helena Hansen, Københavns Amt, artikel i AVJ-info Nr. 1 –2005 

22 

Miljøsamarbejdet, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Søllerød, Arbejdsrapport om Benzinstationer, 

1. udgave, april 2005 

23 

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr 1000. 2005. BAM’s skæbne i grundvand 

24 

Frederiksborg Ant, Prioritering af pesticidpunktkilder – Jærgerspris, Landeslev 

25 Kilde www.vandsam.dk. 

26 Københavns Energi, Logging af boring DGU nr. 200.4911, kildeplads 13 syd 

27 Københavns Energi, Logging af boring 8N2, Kildeplads 13 Nord

Forslag til indsatsplan for kildeplads XIII og XIV - Herlev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?