En stjerne i natten - Pil.dk

Johan Schmidt Larsen
En stjerne
i natten
Lohses Forlag

Johan Schmidt Larsen
En stjerne i natten
© Lohses Forlag, 2004
Korskærvej 25, 7000 Fredericia
www.lohse.dk
Omslagstegning og illustrationer: Jeanette Munksbøl
Tilrettelægning: Thomas B. Mikkelsen
Skrift: New Baskerville
Tryk: Schmidt Grafisk produktion, Vojens
ISBN: 87-564-5799-5

Indhold
Stjernen over Betlehem
En stjerne skinner i nat
Grundtvigs ledestjerne
Barndommens stjerne
Vismænd og stjernetydere
Vismanden og stjernen
Imellem nattens stjerner
Stjerner i Bibelen
Sangen og stjernerne i »Ringenes Herre«
Stjerner i den bælgmørke nat
Kilder
Om forfatteren
7
13
27
35
47
57
67
77
91
101
105
107

Stjernen over
Betlehem
Jeg er vild med stjerner. Jeg påstår ikke, at jeg har særlig
meget forstand på dem, men jeg kan bare ikke gå uden
for en dør om aftenen, uden at mine øjne automatisk
fanges af stjernerne. Går jeg tur med hunden en frostklar
vinteraften, skal jeg lige sikre mig, at f.eks. Karlsvognen,
Orion eller Syvstjernen er på deres vante plads. Og
da planeten Mars i august 2003 var tættest på jorden i
mere end 73.000 år, ja, så måtte min bror og jeg nødvendigvis
anskaffe os en stjernekikkert, så vi kunne følge
den røde planet på lidt nærmere hold. Betyder det, at
bogen særligt henvender sig til amatørastronomer eller
stjernefreaks? Nej, ikke specielt. Er det måske et historisk
værk om salmer og litteratur eller en såkaldt opbyggelig
bog? En af den slags bøger, som de fleste boghandlere
placerer på den nederste hylde i den fjerneste krog? Det
sidste kan ikke udelukkes, men det var ikke hensigten.
Bogen er snarere et forsøg på at skrive en populær og
folkelig bog, som blander alle de nævnte genrer.
Stjernerne har fra tidernes morgen haft en særlig tiltrækningskraft
på mennesker. Nogle har tilbedt dem og
har gjort dem til deres religion. Gamle kulturfolk som
kinesere, egyptere, grækere, assyrer og babyloniere har
forsket i og delvis kortlagt stjernehimlens mysterier.
7

Digtere, forfattere, komponister, musikere, filmfolk
og sangere har gang på gang ladet sig inspirere
af stjernernes vidunderlige og eksotiske verden. Søfolk
og vejfarende har op gennem historien brugt
stjernerne til at fastlægge deres kurs, så de kunne
nå sikkert frem til deres rejses mål.
Stormagternes fremstød i himmelrummet har
overalt på jorden tiltrukket sig menneskers opmærksomhed,
lige fra den første sputnik steg op
på himlen i 1957, til de første mennesker satte foden
på månen i 1969.
En spændende tradition
En af de mest omtalte og beundrede himmellegemer
er imidlertid stjernen, som viste sig på himlen,
da Jesus blev født i Betlehem. Bibelens omtale af
Betlehemsstjernen og andre stjerner har fascineret
og inspireret forfattere og salmedigtere gennem århundreder.
Mennesker har i en sådan grad ladet sig
fascinere, at der i dag findes en spændende tradition
i litteratur, digtning og forkyndelse, som tager
sit udgangspunkt i Bibelens omtale af stjernehimlen
og stjernen over Betlehem.
Vi møder det bl.a. hos forfattere som Johannes
Jørgensen, J.R.R. Tolkien og Henry van Dyke. Ligeså
ser vi tydelige spor hos så vidt forskellige sang-
og salmedigtere som Lina Sandell, B.S. Ingemann,
N.F.S. Grundtvig, Paul Gerhardt, Johannes Johansen
og Eyvind Skeie. Alle har de følt sig tiltrukket af stjer-
8

nehimlen og Bibelens omtale af den. Det har fyldt
så meget hos dem, at næsten alle væsentlige sider
ved den kristne tro er blevet belyst gennem deres
kunst. Det er denne specielle og forunderlige tradition,
bogen gennem forskellige essays vil forsøge
at belyse og bygge videre på.
Vi vil gøre det ved bl.a. at se på baggrunden for
det, de skrev. Vi vil belyse og tolke deres digtning og
bygge videre på den centrale kristne forkyndelse, der
springer ud af deres arbejde. Nogle gange kommer
vi langt omkring, så langt, at læseren måske tænker:
Hvor er vi på vej hen? Er vi faret vild? Men bare rolig,
trods de enkelte essays, forskellige indfaldsvinkler er
fællesnævneren og omdrejningspunktet hele tiden
Bibelens og forfatternes omtale af stjerner, og ikke
mindst stjernen over dem alle - Jesus Kristus.
Et enkelt tip til læseren skal der også være plads
til: Begynder man læsningen omkring advent, jul og
helligtrekonger, vil bogens første del passe til netop
denne del af året. Derefter bevæger bogen sig fra
Bibelens og salmernes beskrivelse af Betlehemsstjernen
til en mere generel omtale af stjerner i litteraturen,
i salmer, sange og forkyndelse.
Udbyttet af bogen er i øvrigt ikke afhængigt af,
at man læser den i sammenhæng eller fra begyndelsen
til enden. Og skulle der være et essay, som
ikke vækker interesse, så spring det bare over, og gå
videre til det næste.
En særlig tak til Hartvig Wagner for engageret
og kompetent vejledning angående bogens astronomiske
aspekter.
9

De vise mænd og stjernen
»Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes’
dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland
til Jerusalem og spurgte: »Hvor er Jødernes
nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og
er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes
hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem
med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne
og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor
Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem
i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Du Betlehem i Judas land, du er på ingen måde
den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der
udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.« Så
tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd
og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen
havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og
sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet, for
at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde
hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen,
som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den
stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så
stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind
i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt
ned og tilbad det, og de åbnede deres gemmer og
frembar gaver til det, guld røgelse og myrra. Men
i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage
til Herodes, og de vendte hjem til deres land
en anden vej.«
Mattæusevangeliet 2,1-12.

En stjerne
skinner i nat
Eyvind Skeies (1949-) og Tore W. Aas’ (1947-) dejlige
julesang »En stjerne skinner i nat« er blevet
en af mine personlige favoritter i forbindelse med
advent, jul og helligtrekonger. Sangen var med på
Oslo Gospel Choirs første plade i 1992 og er skrevet
specielt til den. Siden er den blevet en af de mest
spillede nyere julesange i Skandinavien.
Mon ikke de fleste af os har en mere eller mindre
romantisk forestilling om, at de fleste julesange
og salmer er blevet til ind under jul. Vi tænker
umiddelbart, at digteren ved juletid har ladet sig
inspirere af julens sange eller af hele stemningen
omkring jul og derefter har sat sig til at skrive. Realiteterne
bag tilblivelsen af En stjerne skinner i nat,
kan næppe være længere væk fra denne forestilling.
Den er nemlig skrevet den 17. maj på Norges
nationaldag:
Nu er den hellige time.
Vi står i stjerneskin
og hører klokkerne kime.
Nu ringes Julen ind.
13

Englene synger højt i kor,
synger om fred på vor jord!
Verden var aldrig helt forladt.
En stjerne skinner i nat.
En nyfødt kærlighed sover.
Nu er Guds himmel nær.
Vor lange vandring er ovre;
stjernen er standset her.
Englene synger højt i kor:
synger om fred på vor jord!
Verden var aldrig helt forladt.
En stjerne skinner i nat.
Se himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står ved krybben og smiler,
for vi er fremme nu.
Her kan vi drømme om den fred,
som vi skal eje engang.
For dette barn har himlen med,
og jorden fyldes med sang.
Oslo Gospel Choir og Tore Aas var i færd med
at indspille deres første plade, en juleplade med
titlen Tusen julelys. Korets leder, Tore Aas, kunne
godt tænke sig en ny sang til koret. Men han havde
et problem. Musikerne havde været i studiet i flere
dage og manglede blot en enkelt dag. Så det haste-
14

de mildest talt stærkt med at finde en melodi. Mens
Tore Aas denne forårsmorgen ventede på, at konen
skulle blive færdig på badeværelset, sætter han sig
til klaveret og leger med tangenterne. Da han har
siddet nogle minutter, hører han pludselig en melodi,
han aldrig har hørt før. Det er ham, der spiller
den, men han ved ikke, hvor den kommer fra.
Den kommer bare. Modsat mange af hans øvrige
melodier, som han har måttet arbejde hårdt for, er
denne færdig i løbet af fire-fem minutter.
Hjemme hos Eyvind Skeie er familien i gang med
de hektiske forberedelser til 17. maj-festlighederne,
da telefonen ringer. Tore Aas er i den anden ende.
Han beretter begejstret, at han netop har skrevet
en melodi, og han blot mangler et lille juledigt, før
alt er klart. Der er bare en enkelt praktisk detalje:
Teksten skal være færdig inden næste morgen, når
musikerne går i studiet!
Mens Eyvind Skeie pynter familiens terrasse til
17. maj, går hans tanker 2000 år tilbage til den hellige
time, hvor Jesus blev født. En lille sætning er
ved at tage form, et udtryk han bygger videre på -
den hellige time.
Mens dette sker, har Tore Aas hurtigt indspillet
et kassettebånd med melodien og sendt den
med en taxa til Skeie. Han når at lytte til båndet et
par gange, mens han prøver at forestille sig korets
sang. Derefter griber han en notesblok på vej ud
ad døren, mens han og familien skynder sig ned
til bilen. De skal til Oslos centrum for at fejre 17.
maj med den øvrige familie. Om eftermiddagen
15

fortsætter festlighederne hjemme hos familien
Skeie. Ind imellem familiehyggen, andagten, hurraråbene
og nationalsangene sniger Skeie sig ind
til computeren for at arbejde lidt med sin tekst. Da
feststemningen hen på aftenen har lagt sig, tikker
en telefax ind hos Tore Aas. På papiret står Skeies
digt. Mens Aas læser digtet vokser tilfredsheden
med hvert et ord:
»En nyfødt kærlighed sover.
Nu er Guds himmel nær.
Vor lange vandring er ovre;
stjernen er standset her.«
Fascineret af de vise mænd
I bogen »Det var midt i julenatt«, hvor Oddgeir
Bruaset fortæller om sangens tilblivelse, nævner
han, at forfatteren, digteren og præsten Eyvind
Skeie altid har været fascineret af Bibelens beretning
om de tre vise mænd. Han ser dem som repræsentanter
for mennesker, der bærer en hellig
længsel, og som ved at vove at følge deres intuition
er i stand til at komme det hellige nær. Ved mange
vejkryds i sit eget liv er Eyvind Skeie ofte blevet mindet
om disse vise mænd.
Efter at have læst bogen blev jeg nysgerrig og
kontaktede Eyvind Skeie for at stille ham et par
spørgsmål, som kunne uddybe hans holdning
lidt:
»Vil alle, der følger deres intuition, nå til det
16