Hvor særligt er det specielle egentlig? - Bupl

Daniels skema: Først skal vi læse bog,
så skal jeg spise madpakke, bagefter
toilet og så på legepladsen.
ge behov”, hvormed vi laver et skel til
andre børn, som så må forudsættes at
have ”ikke særlige behov”. Vel egentlig
en falsk modsætning – alle børn
(og andre mennesker) har på sine områder
særlige behov gennem de større
eller mindre individuelle forskelle. At
hele dagen er illustreret med piktogrammer,
kan synes særligt og rette
sig mod ”et særligt behov”, men at toiletdørene
på offentlige steder har to
små piktogrammer, der strukturerer
kønnenes adskillelse, betragter vi vel
alle som en behagelighed, en imødekommelse
af et almindeligt behov for
blufærdighed i forhold til det andet
køn. Spørgsmålet er, hvor skillelinjen
går, hvornår bliver det almindelige
behov, så ualmindeligt at det er særligt
og skal behandles specielt?
I et link til inklusion på servicestyrelsen
hjemmeside beskrives en
institution i Gentofte. En karakteristik
er, at der arbejdes meget med ”illustrationer
og piktogrammer, som er
lette at forstå for alle børn”, ”at hverdagen
er lagt i faste rammer ( ..... ) det
giver en rolig hverdag”. Den strukturerede,
eller visualiserede, pædagogik
ses ikke som det enkelte barns
særlige behov, men som til et tilbud
til hele børnegruppen, som et inkluderende
redskab i miljøet.
Regler eller mulighed
for orientering
Struktur kan tænkes som enten/eller;
er der struktur eller ej. Men det
kan også ses som arten eller kvaliteten
af den struktur, der er. Struktur
kan være stram eller blød, regelbaseret
eller til forhandling. Skal struktur
koble sig på den overskridende
læring i en inklusionsproces må den
være blød, fleksibel, bøjelig og alligevel
tydelig. Struktur skal være en
hjælp til at navigere og noget alle kan
påvirke. Skemaet er udgangspunktet,
hvorfra barnet kan orientere sig, men
er barnet måske særligt træt en dag,
kan der ske en bevægelse mod mere
afslappende aktivitet, eller har barnet
mere lyst til legeplads end indendørs
leg, kan tiden fordeles anderledes. På
den måde bliver skemaet kun en lille
del af pædagogikken, det afgørende
for god pædagogik er, som i det almene
tilbud, kvaliteten i og samværet
omkring de aktiviteter, dagen består
af.
Det specielles særlige funktion
i inklusionstænkningen
Måske vi, i de specielle miljøer, i beskrivelsen
af vores egen faglighed
kommer til at pointere fagligheden på
måder, så børnene i det specielle miljø,
deres diagnoser og vores faglighed
Kom og hør
Lisbeth Kristensen
på temamødet
”Om børn med autisme”
den 24. april kl. 17-20.
kommer til at fremstå som noget helt
særskilt; noget anderledes; fremmede
metoder man må lære sig.
Inklusion handler derfor også
om os, det samlede kollegiale fællesskab
på tværs af det almene og det
specielle. Hvordan fastholder vi både
det, undersøgelsen viser, det specielle
miljø kan – understøtte en positiv
selvforståelse hos barnet og undgår
den eksklusion, der opstår ved, at
barnet identificerer sig med det specielle
miljø. Måske i en slags omvendt
logik – specialområdets faglighed
kunne fremhæves som det blik, der
kan se det særlige, som særlige udtryk
for almindelige behov. n
Lisbeth Kristensen. Pædagog i Specialbørnehaven
Skovbrynet. Og studerende på
DPU; pædagogisk-psykologi.
Læs evt. artikler og opgaver på www.
kristensenlisbeth.dk.
Tekster,
der har inspireret til artiklen:
Skovlund, Henrik (2011): Diagnoser
som aspekter af børns selvforståelse i
specialpædagogiske forløb. I: Bryderup,
Inge (red.): Diagnoser i specialpædagogik
og socialpædagogik. Hans
Reitzels Forlag.
Kristensen, Karen Lis; Mørck, Line
Lercke (2011): Overskridende læring –
ADHD-problematikken som eksempel.
I: Christiansen, Jørgen m.fl. (red):
Specialpædagogik, en grundbog. Hans
Reitzels forlag
Søren Hertz (2010): There is a crack
in everything, thats how the light
gets in”. I Brinkmann, Svend (red):
Det diagnosticerede liv, sygdom uden
grænser. Klim. (Artiklen er på dansk
trods den engelske titel)
7
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2012