Kantens kundskab - Hjemmeside for kurset T6 It-sikkerhed, F2012

Summary
By analyzing the use of ICT in counterinsurgency operations in Afghanistan
and Iraq, this thesis seeks to gain new insights on how companies should act
in an increasingly networked environment. In order to do that the thesis
applies a systems approach in order to understand, how ICT affects different
levels of the environment in the military theatre as well as the market based
environment facing regular companies. The military part of the analysis
indicates that ICT, on one hand, has increased the complexity of military
operations, but on the other hand has made new interesting ways of utilizing
the wisdom of the organizational edge possible. American initiatives in
particular have shown the potential for Web 2.0 inspired systems. Potential
benefits lie within gathering and employing the wisdom of the edge, and by
utilizing the fact that these systems increases the ability of traditional
hierarchical organisations to better handle chaotic and complex
environments. The business part of the analysis shows how ICT and the
Internet has affected the transaction cost structure of the economy and given
rise to new kinds of productive organisation such as open source software
and Wikipedia. These initiatives pose a threat to some businesses, but also
indicate that companies can utilize new ways of engaging external
innovators and apply the same Wisdom of The Edge as the military. In a
business context, however, the edge is defined by the transaction costs
involved in engaging the edge and not necessarily the formal boundaries of
the firm. Hence, it’s concluded that organisations increasingly should
employ a systems based understanding of the organisation and try to engage
the edge in various degrees of co-creation.
Tags: Systems theory, complex systems, network theory, network centric
warfare, transaction cost theory, TIGR, innovation, Wisdom of The Edge.

Indholdsfortegnelse
!"#$%&'()************************************************************************************************************************)!
"#"!$%&'(&%$%)############################################################################################################################"!
"#*!+,-.'(/0('1 ########################################################################################################################*!
!"#"!$%&'()*+,'&+-)*&./0""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1!
!"#"#$2,0&3/4/./0$'0$5&36.4*&./0*& """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1!
"#2!/(1-&$34(!-5(,5(6('3(, #################################################################################################7!
!"1"!$7/8*&490*)4*4+*:'8* """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""";!
!"1"#$

!"#$%&'()(*("+"',-&($.(/$'$%01%(#&1-#&!%$2 333333333333333333333333333333333333333333 ))!
"#$!%&'()*+*,-%-,!.!/',!)0!1-,!%/2/,3(-!)4-(&,/)5*%/267 ###############################""!
!"#"#$%&'$()**&+,&-(./0)')(*&$*0)12 """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" !!!
!"#"3$%&'$)45/+12')/4('&*4/0/6)(*&$.&+(.&*')7""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" !!!
189!:;;?@8A8B8!H!
!"3"I$%24(*&$&+52+)46&+ """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DJ!
'A>Q!I?;!B89!R?;?ISA8!9?@>I?">$K)*+/4)7&29""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DH!
!"#$%&'(4(*("+"',-&($$.(56-$+&--(#&1-#&!%$23333333333333333333333333333333333333333333 78!
D#$!%&'()*+*,-%-,!.!/',!)0!%&('-1-, ########################################################################NW!
>"#"#$K2+*&-&'$(/1$&'$0)00&E7&+-&4$4&'7=+*"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DL!
>"#"3$M+)*')/4$)$-&'$F*/4/1)(*&$(N('&1$E$'+24(2*')/4(/1*/('4)46&+"""""""""""" I#!
,A>9@>OI?OI?$9@>OI?"3"D$S7/+-24$*24$*24'&4$)47/07&+&(T """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" H8!
J

!"#$%&'()*+*,-%-,$.$&',$)/$0-,$')/1&,&2-$3*4-',"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""56$
!"#"$%&'(%)*(+,-'..'%/'--'01'2""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 34$
4789:;97$B:$:7>>"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 5#$
D=EF$.$BG$HI?8G@>J>7F>$8$&', """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 5#$
!"!$0-K')1'KL*&)1"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5M$
!"!"$%5*1),-+6'*7"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 38$
!"!"4%5'0,-+6'*7""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 38$
!"!"#%5+1),-+6'*7""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 39$
!"#$%&'()(*(+",'&%(!-.!'/+$-.(#0("."'1+&2&'&.333333333333333333333333333333 45$
!"#$%&'(6(*(2$+!/++$-. 3333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333 47$
N"O$&10K-01&1/"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5P$
N"6$2-0$'31,-1$Q-0*,R""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5P$
N"#$-($0-($2&*0)%$2-0$'31,-1R """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""PS$
9"#"$%&'-%1,..'1(+6'%+-('..+:'-0%,:%0*-;

Oversigt over figurer og tabeller
Figur 1 – Kontinuum gående fra orden til tilfældighed ...............................14!
Figur 2 – Et tilfældig og et skalafrit netværk.................................................20!
Figur 3 – SECI modellen .............................................................................24!
Figur 4 – Boisots I-space ..............................................................................25!
Figur 5 – I-space med SLC ..........................................................................27!
Figur 6 – Cynefinmodellen ..........................................................................28!
Figur 7 – Figur over NCW’s teoretiske rammeværk ....................................44!
Figur 8 – Mockup eksempel på TIGR.........................................................49!
Figur 9 – Kravene til den militære organisation ..........................................51!
Figur 10 – Det militære operationsscenarie set som en strategisk trekant.. .56!
Figur 11 – Oversigt over forskellige forretningsklynger i USA ....................60!
Figur 12 – Mangospot..................................................................................70!
Tabel 1 – Det analytiske rammeværk ..........................................................32!
Tabel 2 – Oversigt over forskellige produktionsformer ...............................72!
iv

Kapitel 1
1.1 Indledning
Enhver virksomhed, land eller organisation står overfor det samme valg:
innover eller dø! På sin vis eksisterer såvel virksomheder som lande i en
darwinistisk virkelighed, hvor den bedst tilpassede overlever. Men over tid
vil miljøet altid ændre sig, nogen gange langsomt og andre gange med stor
hast. Selv de bedst tilpassede kan blive gjort ubetydelige, hvis ikke de er i
stand til at lære og tilpasse sig de nye realiteter eller er i stand til selv at
definere miljøet.
Imidlertid er det ofte svært at forudsige, hvornår miljøet ændrer sig.
Kirkegaards udsagn om, at ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”,
er meget rammende for en verden, hvor den eneste konstant er forandring
og tilmed i et stigende tempo. En vigtigt faktor bag tidens udvikling er den
moderne informations- og kommunikations teknologi (IKT), hvor særligt
Internettet spiller første violin. Evnen til billigt at kunne transportere
information verden rundt er blevet en selvfølge for enhver, hvilket har skabt
en verden, som er netværket som aldrig før.
Dette fører til tre interessante spørgsmål: For det første hvilke systemiske
virkninger har den eksisterende IKT på organisationens miljø? For det
andet hvordan påvirker dette organisationens nuværende
handlemuligheder? Og for det tredje, hvordan kan IKT bruges til at
optimere organisationens overlevelsesevne. Dette er et spørgsmål, som
enhver organisation bør stille sig selv. I bund og grund gælder dette for al
teknologi, men i denne sammenhæng er det informationsteknologien, som er
i højsædet.
Specielt i større organisationer, som har været vant til et nogenlunde stabilt
klima, opstår der en indre logik, som sjældent opmuntrer til en sådan
refleksivitet. Succes avler succes, men også selvtilfredshed og dermed
snæversynethed. Det kræver ofte et markant eksternt pres eller trussel, før
man skifter kurs. Set i dette lys, vil dette speciale inddrage de senere års
erfaringerne med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan.
Oprørsbekæmpelsesindsatsen udgør en kompleks udfordring, hvor den
1

største pris er lokalbefolkningens gunst og tillid, hvilket har sat de
eksisterende militære systemer under pres. Krigens ekstreme natur bringer
både det værste og det bedste frem i mennesket, og det er i en business
sammenhæng interessant at se, hvilken rolle IKT har spillet. Dermed udgør
de militære erfaringer og teoretiske overvejelser om krigens væsen et
interessant udgangspunkt for studiet af organisatorisk læring og agilitet. Der
ligger kort sagt en række interessante perspektiver i, hvordan
informationsalderen har påvirket miljøet for såvel private virksomheder som
for de militære styrker, og endvidere hvordan man kan indrette sig og
udnytte de muligheder, som den allestedsnærværende teknologi bringer med
sig.
1.2 Problemfelt
Mere specifikt søger specialet ud fra en systemteoretisk ramme at analysere,
hvorvidt og hvordan IKT har påvirket de systemer, hvori den militære
organisation og den enkelte virksomhed opererer. Udbredelsen af IKT i
form af Internettet, mobiltelefoner, digitalkameraer, bærbare computere,
bredbåndsforbindelser m.v. er forhold, som præger såvel markedet som
konfliktzonerne i Irak og Afghanistan. Endvidere søger specialet at analysere
potentialet i den organisatoriske brug af IKT, og hvordan den enkelte
organisation kan udnytte teknologien på nye måder.
Informationsteknologiens mulighed for at lagre og dele information til lave
omkostninger, rummer nye perspektiver i forhold til at understøtte
samarbejde. I en militær kontekst har informationsteknologien i høj grad
været set som en mulighed for at minimere den uforudsigelighed, der opstår
i enhver væbnet aktion. Ligeledes har private virksomheders omfattende
investeringer i ERP og BI systemer været med til at sikre bedre
rapporteringer og understøttelse af processer. Selvom sådanne systemer kan
være vigtige, vidner de såkaldte Web 2.0 teknologier om potentialet ved at
give brugerne muligheden for at bidrage. Det interessante spørgsmål er her
hvilket potentiale, der ligger i at udnytte netværket til at producere
forretnings- og missionsrelevant viden, og om dette kan styrke
organisationens læringsevne og agilitet. Specialet vil derfor søge at svare på
følgende problemstilling.
2

1.2.1 Problemformulering
Hvilke systemiske konsekvenser har udviklingen af IKT haft for henholdsvis den
militære organisation og virksomheden, og hvordan kan disse erfaringer, ud fra et
teoretisk synspunkt, bruges til at forbedre den organisatoriske læringsevne og
agilitet?
1.2.2 Afgrænsning og præciseringer
Samlet set behandler dette speciale en relativ bred problemstilling, hvorfor
en vis afgrænsning har været nødvendig.
For det første anlægger specialet en bred tolkning på begreberne IKT og
informationsteknologi. Begge ord dækker over det samme i form af al den
teknologi, som muliggør en digitalisering af informationer samt udveksling af
disse.
I forhold til de tekniske sider af IKT afgrænser specialet sig fra at behandle
detaljerede aspekter af teknologien og herunder IT – sikkerhed. Selvom
disse aspekter er vigtige og udgør basis for mange af de nævnte løsninger,
ligger specialets fokus på de mere systemiske effekter af IKT.
For det andet forholder specialet sig ikke moralsk eller politisk til krigens
nødvendighed eller mangel på samme. Den militære case er derimod
inkluderet, da krigens ekstreme natur giver en række interessante
perspektiver på blandt andet IKT og organisation.
Endelig anlægger specialet et teoretisk udgangspunkt, hvorfor fortrinsvist
teoretisk litteratur er blevet anvendt suppleret med relevante eksempler. På
denne baggrund er der således grænser for rækkevidden af specialets
konklusioner, da de primært bygger på et teoretisk fundament.
3

1.3 Metodiske overvejelser
1.3.1 Undersøgelsesmetode
Dette er et kursus i avanceret fysik. Dvs. at underviseren finder emnet forvirrende.
Hvis dette ikke var tilfældet ville kurset hedde elementær fysik.
Luis Alvarez, Nobelpristager i fysik, 1964
Grundlaget for al logisk tankegang er inferens, hvor man søger at slutte fra
en kendt præmis til en logisk slutning, hvilket overordnet set kan gøres på to
forskellige måder. På den ene side findes deduktionen, der er en kontrol af
om vores teori er sand, mens induktionen via empiriindsamling kan styrke
eller svække generaliserbarheden af vores teoretiske forventninger. I forhold
til specialets overordnede spørgsmål giver det imidlertid mere mening at
anlægge en abduktiv tilgang. Abduktionen beskæftiger sig mere med
idégenerering end den deciderede afprøvning af ideer. Målet er, at man ved
at studere virkeligheden søger at udvikle forklaringer og forståelser og
dermed et teoretisk rammeværk, som kan forklare det observerede. Særligt i
en tidsalder, hvor problemet ikke i så høj grad er indsamling af information,
men derimod håndtering og analyse af de enorme mængder af information,
egner abduktionen sig særligt godt, hvorfor specialet har valgt denne tilgang.
”Traditional models of inductive and deductive inference are simply inadequate in
conceptualizing the skills necessary to utilize the WWW. On the web we are
seeking omens and clues, diagnosing symptoms and scenarios, etc. In other words,
the inferential basis of learning from the web is largely abductive (although
induction and deduction may also come to the fore at various points in the
information exploration process).” (Shank & Cunningham, 1996)
Dermed indebærer den anvendte metode også en grad af semiotik, idet
eventuelle indsigter initialt kan være affødt af en form for kvalificeret
mønstergenkendelse. Denne semiotik bygger på Charles Sanders Peirce’s
filosofi om den videnskabelige proces og logiske tankegang. Specialets
metodiske tilgang er derfor inspireret af denne, og især Shank &
4

Cunninghams operationaliserbare analyse af de forskellige former for
Peirciansk abduktion 1 .
Specialet arbejder således ikke ud fra nogen klar hypotese eller præmis, da
denne viden ikke initialt er kendt. Men søger i stedet at nå til nye indsigter
om, de systemiske implikationer af den moderne IKT, ved at undersøge de
militære overvejelser og forretningsmæssige overvejelser på området.
Specialet fokuserer ikke på en enkelt case i form af eksempelvis en
virksomhed, men der er alligevel foretaget en del research. Grundet
Forsvarets engagement i Afghanistan har det været oplagt at søge inspiration
her. Der er i den forbindelse blevet gennemført interviews på forskellige
niveauer, for dels at finde ud af, hvor langt man er med brugen af IT i
oprørsbekæmpelsesøjemed og dels for at få en indsigt i den militære
organisation. Man kunne i den forbindelse have valgt at underkaste
interviewene en længere kvalitativ analyse, men idet opgavens fokus primært
ligger på det teoretiske, har disse interviews i højere grad tjent til at
underbygge og verificere de teoretiske overvejelser, som litteraturen leder
hen til.
1.3.2 Valg af teori
Mår man beskæftiger sig med effekterne af teknologi er der ofte en risiko for,
at man let lader sig rive med af den fængende teknologi. E-business er kendt
for at udnævne det ene koncept efter det andet, fra SOA til Cloud
Computing, til at være det næste store teknologiske kvantespring. Når man
befinder sig i og beskæftiger sig med informationsteknologi til hverdag, kan
det imidlertid være svært at løsrive sig fra denne kontekst. Det er derfor, at
1 Shanks og Cunningham udleder på baggrund af Peirce seks former for abduktiv
ræsonering:
1. Varsel eller mavefornemmelse, Når man intuitutivt ser muligheden for en sammenhæng
2. Symptom: Når vi på baggrund af denne intuition ser en sammenhæng i forhold til andre
ting
3. Metafor eller analogi: Når vi ser klare paralleller til i forvejen kendte ting eller materiale
4. Et spor: Når vi relaterer den aktuelle case til mere generelle forhold
5. Diagnose eller scenario: Når vi anvender den opnåede indsigt som en prototypeforklaring
på mere ende den enkelte case
6. Forklaring: Når vi udvikler en teori fra den enkelte case, som kan overføres på alle cases
Shank, G., & Cunningham, D. J. (1996). Modeling the Six Modes of Peircean Abduction
for Educational Purposes. MAICS96 Proceedings.
5

specialets teorivalg i udgangspunktet er systemteorien, da den udgør et mere
teknologineutral teoretisk rammeværk. Såfremt informationsteknologien
reelt rummer kimen til nye paradigmer i forhold til virksomhedens og
krigens natur, er det nødvendigt at have en længere historisk og teoretisk
kontekst med i billedet. Ligeledes er systemteorien valgt, idet den udgør en
neutral ramme, som såvel de militærteoretiske og forretningsmæssige
overvejelser kan analyseres ud fra. Det er således ikke hensigten, at den
militære teori skal være styrende for businessdelen.
Systemteorien spænder dog vidt, idet den netop var et forsøg på at
sammentænke og samle forskellige forskningsgrene. I nærværende
sammenhæng er det kun de relevante dele af systemteorien herunder teorien
om komplekse system, kaos teori og netværksteori, som inddrages.
Relevanskriterierne for udvælgelsen af denne teori har særligt været en
konkretisering af kompleksitets- og systembegrebet. Som nævnt fremføres
verdens stigende kompleksitet ofte som argument, men det er sjældent, der
reelt sættets ord på, hvad kompleksitet er og hvad det indebærer.
Den militære litteratur har til tider et vidst normativt anstrøg, idet den i lige
så høj grad indgår som indlæg i den militære strategiproces. Strategi er ikke
kun en videnskab, men ofte også et spørgsmål om at satse. Ikke desto mindre
er den taget med, da tankerne bag har haft stor indflydelse på tankegangen i
de militære organisationer. Ligeledes trækker den militære analyse på
journalistisk litteratur, som ikke kan siges at være på linje med eks. peerreviewed
artikler. Imidlertid er de medtaget, da der ikke forefindes meget
decideret videnskabelig litteratur på området.
1.3.3 Analyseniveau
En implikation af det systemteoretiske udgangspunkt er, at verden kan
opfattes som et hierarki af systemer, eksempelvis består markedet primært af
virksomheder, som hver især består af en række enkelte individer osv.
Specielt i forhold til, hvilken indflydelse IKT har på virksomheden, er det
essentielt ikke kun at behandle virksomheden, som en lukket entitet. Derfor
opererer specialets analyse del med tre systemiske niveauer hhv. makro,
meso og mikro.
6

1.3.4 Specialets opbygning
For at besvare specialets problemstilling falder de efterfølgende afsnit i tre
overordnede dele. Indledningsvist vil den anvendte teori blive præsenteret.
Herefter følger et analyseafsnit, som består af hhv. en militær og en
forretningsmæssig del. Analysen munder ud i en diskussion af de relevante
fund samt en diskussion af anvendt metode. Endeligt samles dette op i
specialets konklusion, som danner udgangspunkt for den afsluttende
perspektivering.
7

Kapitel 2 - Teoriafsnit
2.1 Indledning
Som det indledningsvist blev nævnt, bliver det ofte fremhævet, at vi lever i
en verden præget af øget kompleksitet og uforudsigelighed i såvel en
sikkerhedspolitisk som i en forretningsmæssig kontekst. På det
sikkerhedspolitiske felt står man i dag overfor nye typer af modstandere.
Ligeledes oplever mange virksomheder et øget pres fra den internationale
konkurrence, hvor man i stigende grad forventes at have et globalt udsyn.
De efterfølgende afsnit vil, ud fra en teoretisk retning, søge at indkredse og
konkretisere hhv. systemtanken og kompleksitetsbegrebet. Alt fra markeder
til den indre organisation i en virksomhed over til de internationale
sikkerhedspolitiske organer kan således forstås og beskrives som systemer,
som alle er præget af kompleksitet.
2.1.1 Kompliceret og kompleks
Indledningsvis er det relevant at afklare en vigtig forskel. På engelsk skelnes
der mellem ordene complicated og complex. I denne sammenhæng vil et
lignende skel mellem kompliceret og kompleks blive brugt. Komplicerede
systemer såsom et mekanisk armbåndsur er komplicerede, idet de er
opbygget af mange dele. Men vi kan sagtens forstå og forudsige, hvordan
alle urets dele fungerer. Helheden er med andre ord summen af delene. At
noget er komplekst betyder imidlertid, at interaktionen mellem alle
systemets dele ikke kan forklares ud fra delene. Helheden er dermed mere
end summen af delene.
2.2 Systemteori
Systemteorien opstod på baggrund af et behov for at kunne beskrive og
analysere biologiske fænomener, som ikke kunne forstås ordentligt ud fra
den eksisterende mekaniske opfattelse af virkeligheden. Systemteoriens
faddere 2 anerkendte fuldt ud de videnskabelige fremskridt, som den klassiske
2 For en udførlig liste over forskere indenfor systemteorien og kybernetikken se
http://pespmc1.vub.ac.be/CSTHINK.html
8

tilgang havde medført, men de var særlig kritiske overfor det reduktionistiske
verdensbillede. I dette verdensbillede blev det forsøgt at spore alle
fænomener tilbage til deres mindste bestanddele, finde de indbyrdes
kausalsammenhænge for derigennem at forklare helheden (Laszlo, 1972, s.
6). For at kunne opstille klare kausalsammenhænge bliver man, i
systemteoriens øjne, nød til at indføre antagelser, der på uhensigtsmæssig vis,
begrænser vores forståelse af virkelighed som et hele. En problematisk
konsekvens af dette er opbyggelsen af barrierer mellem de forskellige dele af
den videnskabelige forskning, idet man udvikler sine egne metoder og sprog
indenfor hver sit fagområde. Systemteorien søger dermed at skabe en
teoriretning, hvor man, i mere udpræget grad, søger at trække på en lang
række fagretninger herunder biologien, fysikken og de sociale videnskaber.
2.2.1 System en definition
Et system skal ikke forstås som en decideret ting, men i stedet som et
organisationsmønster. Et system defineres med andre ord mere af den måde,
hvorpå det er opbygget, end af de enkelte dele, som indgår i det.
Eksempelvis består en virksomhed, set som et system, ikke blot af de ansatte
og produktionsapparatet, men også af den måde hvorpå de ansatte
interagerer med hinanden og produktionsapparatet. I modsætning til det
Newtonianske paradigme, hvor man studerede enkeltkomponenterne
uafhængigt af hinanden, er det selve den multilaterale interaktion, der er
den interessante variabel. Synet på verdenen eller virkeligheden bliver
ligeledes påvirket af denne form for tankegang. I stedet for at opfatte en
virksomhed eller en bataljon som et system, der agerer indenfor det
omkringliggende miljø, skal verden i stedet ses som et system bestående af
systemer.
Indenfor systemteorien skelnes der overordnet mellem lukkede og åbne
systemer. De lukkede systemer er de mest simple, idet det ikke er muligt at
udveksle, energi, materiale eller information med omverdenen. Hvis man
eksempelvis forestiller sig en trykflaske med en gasart i, vil fordelingen af
gasarten inden i flasken over tid bevæge sig mod en ligevægtstilstand, i form
af en termodynamisk ligevægt 3 . I ligevægtstilstande udviser systemet
3 Indenfor termodynamikken skelner man mellem tre former for systemer, hhv. isoleret,
lukket og åbent. I realiteten er det dog ikke muligt at skabe et 100% isoleret system idet der
altid vil være en påvirkning fra det omkringliggende miljø eksempelvis i form af tyngdekraft.
9

maksimal entropi (rodethed eller tilfældighed). Den maksimale entropi kan
ikke opnås, hvis grupper af partikler er klumpet sammen i den ene ende af
flasken eller i form af temperaturforskelle. Systemet vil over tid tilstræbe
maksimal entropi, hvilket kun kan nås, såfremt forskellene inden i flasken
udlignes, og dette indebærer en jævn fordeling af partikler. Et lukket system i
en tilstand af termodynamisk ligevægt vil derfor være resistent overfor
forandringer.
I et åbent system ligger der i navnets natur derimod en mulighed for, at det
kan interagere med omverdenen og dermed skabe forandringer i systemet.
En celle er eksempelvis et åbent system, idet den via cellemembranen er i
stand til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer, samt modtage
signaler udefra via eksempelvis hormoner. I og med åbne systemer er åbne,
opstår en række nye karakteristika, som man ikke ser i de lukkede systemer.
Alt afhængig af hvor meget energi, materiale eller information, man tilfører
udefra vil det påvirke systemet. I modsætning til det Newtonianske
paradigme kan man på baggrund af initialtilstanden ikke nødvendigvis
forudsige, hvordan systemet vil agere, når det interagerer med
omkringliggende miljøer eller systemer. Kort sagt kan det antage forskellige
former, fra ordnet til kompliceret over til kompleks og endelig til
uforudsigeligt kaos. Eksempelvis vil vand, der koges op gennemgå disse
udviklingsmønstre. For at styre sådanne systemer kræves der information,
hvilket særligt kybernetikken fokuserer på.
2.2.2 Kybernetikken
Kybernetik og systemteori bliver ofte forvekslet med hinanden, i og med de
begge beskæftiger sig med det samme. Hvis man skal skelne mellem dem,
kan man argumentere for, at hvor systemteorien beskæftiger sig med
systemers struktur, beskæftiger kybernetikken sig i højere grad med hvordan
systemer fungerer, herunder hvordan de kommunikerer, og hvordan de kan
styres og kontrolleres.
Selve ordet stammer fra det græske ord kybern!t!s, som betyder styrmand
(Wiener, 1964, s. 11) 4 , og kybernetikken skal derfor forstås som studiet af,
hvordan systemer styrer sig selv og hvordan man kan søge at styre dem.
4 Norbert Wiener selv betonede betydningen af styrmand i forhold til det at styre et skib,
men begrebet kan rent etymologisk dække over kontrolmekanismer og politisk styring.
10

I systemer er det den såkaldte feedbackmekanisme, som gør det muligt for
systemet at opretholde og regulere sig selv. Kybernetikken beskæftiger sig
indgående med, hvordan feedbackmekanismer fungerer og herunder
hvordan informationen bevæger sig og forandres, når den rejser fra sensor til
receptor. Feedbackinformationen ændres og oversættes efterhånden som
den bevæger sig op igennem systemet, hvilket henleder tankerne på
kodificeringsbegrebet indenfor knowledge management, som vil blive
behandlet senere. Forsimplet kan man sige, at en effektiv feedback
mekanisme hos kybernetikerne udgør en absolut forudsætning for, at et
system, det være sig et menneske eller en nationalstat, kan agere optimalt.
Feedbackmekanismen
Feedbackmekanismen giver systemet mulighed for at overvåge og forstå sig
selv. Uden en feedback mekanisme ville det ikke være muligt at vurdere,
hvorvidt eller i hvilket omfang, et givent mål er opnået. Dette gør det muligt
for systemet at tage højde for ændringer i miljøet, og derefter korrigere sine
handlinger for at opnå det ønskede output. Feedbackprocessen er af en
kontinuerlig natur, hvor systemet løbende får feedback fra sine sensorer og
via disse signaler søger at holde sig på rette kurs hen imod det fastsatte mål.
Indenfor kybernetikken skelnes mellem positiv og negativ feedback.
Den positive feedback signalerer, hvorvidt der er forskel mellem systemets
reelle tilstand og den intenderede. Med andre ord er den positive feedback
blot en statusmeddelelse om, at noget bør foretages såfremt det intenderede
mål skal nås. Den positive feedback fungerer dermed som en initiator. Den
negative feedback udgør derimod det selvregulerende led, hvor systemet får
input om, hvad man bør gøre for at rette op på situationen. Dette vil så
skabe en ny situation, hvor den positive feedback vil signalere, at det er
bedre, men stadig ikke 100% på rette kurs, hvilket starter en ny cyklus osv.
En sådan feedbackcyklus ses eksempelvis i termostater. En sådan termostat
når aldrig præcis idealtilstanden, men har en tilstand, præget af iterative
feedbackprocesser i et evigt forsøg på at tilpasse sig til idealtilstanden. Det er
i denne proces, at termostaten er i stand til at opnå en mere eller mindre
stabil tilstand også kendt som Homeostasis 5
5 Homeostasis begrebet blev defineret af Walter Bradford Cannon omkring 1930.
11

Kybernetik og systemteori
Et af de punkter, hvor kybernetikken adskiller sig fra systemteorien er den
klare opdeling mellem information/kommunikation på den ene side og
energi og stof/substans på den anden side. Da kybernetikken er et rimeligt
bredt felt, kan man ikke konkludere, at dette er en fælles opfattelse hos alle
kybernetikere. Det var især Gregory Bateson, som brugte en stor del af sin
forskning på at underbygge denne forskel. Information er, ifølge Bateson,
radikalt anderledes, idet det ikke har nogen masse eller energi og derfor ikke
kan bestemmes i hverken tid eller rum. Konsekvensen af dette er, at de
kybernetiske principper, som feedback, kun kan applikeres på,
informationssystemer, eksempelvis i form af de mentale processer i den
menneskelige hjerne 6 . Derimod er atomer og sten ikke modtagelige for
kommunikation, da de i sig selv er ”døde” ting. Med sit fokus rettet mod
information og kommunikation består verden dermed af en række
forklaringer, hvor den eneste relevante entitet, er den enkelte besked
(Bateson, 2000, s. 250). I en verden bestående af kommunikation udgør den
kodning af beskeder, som opstår, en afgørende vigtighed. Vi indgår alle i et
system, hvor vi møder modsatte synspunkter end vores egne og i den
forbindelse kodes eksisterende viden til nye niveauer. Den viden, som er i
makrosystemet undergår dermed konstant forandring via oversættelse og
omkodning, hvorfor det er umuligt for det enkelte individ at kunne overskue
al viden 7 .
6 Man kan hævde, at vores tankeproces netop fungerer ved kemiske og elektriske processer
(energi og stof), men Bateson anerkender også dette, så længe energi eller stof udladningen
har et kommunikativt sigte.
7 Bateson skelner mellem fire forskellige vidensniveauer fra 1. til 4. ordens viden: Første
ordens viden er viden om noget. Eksempelvis i form af færdigheder eller kvalifikationer. Det
kaldes også faktuel viden. Anden ordens viden er viden om viden, eller det at vide.
Eksempelvis evnen til at kunne reflektere over hvilke af ens færdigheder eller kvalifikationer,
man skal anvende for at kunne løse en given opgave. Tredje ordens viden er viden om
vidensbetingelserne. Eller med andre ord viden om viden om viden. Tredje ordens viden er
dermed evnen til at kunne omstille sig og bruge sine kompetencer og færdigheder i nye
sammenhænge og kombinere dem på ny vis. Kort sagt, det vi opfatter som kreativitet.
Fjerde ordens viden er den viden, som ikke ligger indlejret i det enkelte individ, men hos det
større makrosystem. Eksempelvis i form af den viden, som eksisterer indenfor en
virksomhed. Denne viden er grænseoverskridende og kommer eksempelvis til udtryk som
fælles tacit antagelse om god opførsel eller passende reaktionsmønstre. Kort sagt er det en
form for kultur.
12

Da systemteorien og kybernetikken blev udviklet efter den 2. verdenskrig var
der store forventninger til deres anvendelighed. Men som med mange
videnskabelige strømninger og paradigmer, var der i begyndelsen en vis
tendens til at udvise en høj grad af entusiasme. Mange af de opstillede
forventninger til at kunne anvende systemteorien i praksis, viste sig at være
en anelse urealistiske. Især kybernetikkerne måtte indse, at verden var
betydeligt mere kompleks end forventet.
2.2.3 Kompleksitetsteori, komplekse systemer og kaos
Det åbne systems forskellige tilstande vidner om, at virkeligheden af og til er
særdeles kompleks. Hvad enten kompleksiteten skyldes, at naturen bare er
kompleks eller om vi ikke forstår den godt nok, er en pågående
videnskabelig diskussion, som dette speciale ikke vil søge at løse. Derimod er
der en række interessante ideer og koncepter indenfor
kompleksitetsforskning, som giver nogle relevante beskrivelser af komplekse
systemer. I forhold til den generelle systemteori, som i højere grad søger at
belyse de underliggende principper, der driver ethvert system og
kybernetikken, som søgte at kontrollere systemer via feedback, adskiller
teorien om komplekse systemer sig ved at forlige sig med tilstedeværelsen af
kaos og uforudsigelighed.
Forskningsfeltets omdrejningspunkt er studiet af dynamiske systemer (dvs.
systemer, der er i stand til at ændre sig over tid) og forsøget på at kunne
forudsige deres adfærd. Selvom dynamiske systemer så at sige er i konstant
forandring, betyder det ikke nødvendigvis, at de er uforudsigelige. Pendulet
på et bornholmer ur er ret forudsigeligt, selvom det er i konstant forandring.
Kort sagt kan vi ikke nødvendigvis forudsige et systems adfærd blot fordi det
forekommer simpelt. Det kan sagtens forekomme, at komplekse systemer
kan udvise overraskende simpel adfærd, mens selv meget simple systemer
kan udvise det komplet modsatte. Fra fysikkens verden kender man
trelegeme problematikken. I et system med to legemer af næsten ens masse
(eks. to planeter) kan vi forudsige deres indbyrdes adfærd via deres gensidige
tyngdepåvirkning 8 . Men hvis der introduceres et tredje legeme til systemet,
begynder den indbyrdes interaktion mellem de tre legemer at udvise kaotisk
8 De to legemer vil over tid indgå i et elliptisk kredsløb med et fælles massemidtpunkt, som
efterfølgende vil være stabil.
13

adfærd 9 . Det er med andre ord umuligt at forudse, hvordan de tre legemer
vil bevæge sig indenfor systemets rammer. Vi har dermed et dynamisk
system, som udviser kaotisk adfærd, og det ikke kræver mere end tre
entiteter for at udvise kaotisk adfærd.
Kaotisk adfærd
Den tekniske betydning af begrebet kaos, adskiller sig fra den gængse
betydning. Sprogligt set opfattes kaos traditionelt som et udtryk for en
komplet mangel på orden dvs. 100% tilfældighed. Imidlertid bliver kaos i en
naturvidenskabelig sammenhæng snarere opfattet som en måde eller begreb,
hvormed dikotomien mellem orden og tilfældighed kan nedbrydes (Kaneko
& Tsuda, 2001, s. 12). Videnskabeligt forstås hhv. orden og ren tilfældighed
udmærket. Kaos kan med andre ord forstås som den bløde mellemvare midt
imellem, hvor man bliver nødt til at affinde sig med en vis usikkerhed,
hvilket er illustreret i figur 1.
Figur 1 – Kontinuum gående fra orden til tilfældighed
Et vigtigt kendetegn ved kaotiske systemer er, at de er yderst følsomme over
for selv minimale forskelle i initialtilstanden 10 . Kort sagt får de små forskelle
over tid hurtigt en eksponentiel virkning (eksponentiel ustabilitet), dette er
populært kendt som sommerfuglseffekten eller som sneboldeffekten. Såfremt
et system befinder sig i en kaotisk tilstand implicerer det, at vi kun kan
forudsige systemets adfærd på meget kort sigt.
Orden i kaos
Et klassisk ordsprog, som enhver specialestuderende har hørt, er udtrykket,
at ud af kaos kommer orden. I kaotiske systemer er dette ikke desto mindre
af og til sandt. Fraktalgeometrien er et interessant eksempel på dette. En
fraktal kan bedst beskrives som en struktur med selv-similariet dvs., at selv
9 Der vil være en øvre grænse i form af den mekaniske energi for, hvor store udsvingene kan
blive. Men inden for denne ramme er der fri leg hvad angår hastighed og position.
10 Forskelle helt ned til det 20. decimal kan således have indflydelse.
14

de mindste strukturer i systemet er similære med det overordnede system og
vice versa. I en sådan struktur vil man kunne zoome uendeligt ind og
stadigvæk se similære strukturer. En fraktal er dermed en fraktion af det
samlede system.
I kaotiske systemer, som både udviser ordnet og kaotisk adfærd, taler man
derimod om attraktorer. En attraktor er på sin vis fraktalgeometriens svar på
et fikspunkt, hvortil systemet vil være tiltrukket. I deciderede kaotiske
systemer opererer man med såkaldte ”strange” (mærkelige) attraktorer.
Eksempelvis er Lorenz-attraktoren en attraktor for en klimamodel. Lorenzattraktoren
en beskrives som en slags ligevægtstilstand for klimaet. Sære
fænomener såsom en sandstorm i København kan forekomme, men på
grund af attraktoren vil et sådant fænomen hurtigt fortage sig til fordel for
det mere normale klima. 11 En attraktor skaber kort sagt en implicit orden i
kaos.
Kaosteorien er medtaget i dette speciale, fordi den understreger en vigtig
pointe. Blot fordi kaos er uforudsigeligt betyder det ikke, at vi lige så godt
kan kaste håndklædet i ringen. Vi kan godt forudsige adfærden i selv meget
komplekse systemer. Men kaosteorien minder os om, at man skal forstå
grænserne for vores evne til at forudsige sammenhænge og, at visse
hændelser derfor kan udvikle sig eksponentiel.
Komplekse systemer
Hvor kaos stopper begynder kompleksiteten. Den generelle systemteori,
kybernetikken og kaosteori beskæftiger sig alle med dynamiske systemer,
som er deterministiske i form af ligninger, der definerer hvordan de ændrer
sig fra punkt t til punkt t + 1. Forskellen i forhold til de traditionelt kaotiske
systemer er, at et komplekst systems enkeltdele godt kan forstås, mens den
mere overordnede orden ikke kan forudsiges. Orden er ikke en konsekvens
af systemets initialtilstand, men derimod af en selvorganiseringsproces. Den
orden, der ses på globalt niveau, er en konsekvens af lokale interaktioner.
Et komplekst system kan defineres, som et system bestående af mange
sammenhængende elementer med ikke-lineære relationer og feedback loops,
11 Klimaforskeres bekymring for den menneskeskabte udledning af drivhusgasser handler
delvist om frygten for, at klimaet vil bevæge sig mod en ny attraktor præget af mere
ustabilitet.
15

der gør det besværligt at forstå eller forudse, hvordan systemet vil agere
(Bennet & Bennet, s. 3). Eksempler på sådanne systemer er blevet
identificeret i form af myrekolonier, transportsystemer, økosystemer og ikke
mindst i organisationer generelt. Kødannelser i vejsystemer ligner ofte bølge
bevægelser, hvor en lille initial opbremsning kan sætte hele systemet i stå
længere væk.
Komplekse adaptive systemer
Kernen i teorien om komplekse adaptive systemer (KAS) er ideen om, at alle
niveauer i et system udviser en orden, som er et resultat af lokale
interaktioner i det underliggende niveau. Orden er med andre ord noget der
opstår af sig selv på alle niveauer i et system. Fænomenet kaldes også
emergens. Eksempelvis kan den orden, der hersker i et maritimt økosystem
brydes ned igennem fødekæden.
Komplekse adaptive systemer har overordnet set fire karakteristika. For det
første, er et givet system befolket af agenter, som vælger at agere på
baggrund af skemata, som er det kognitive filter hvorigennem verden
opfattes. De enkelte agenter kan godt dele disse skemata eller dele heraf,
men kan også have vidt forskellige skemata. For det andet, er de enkelte
agenter i systemet forbundet til hinanden via feedback loops. Men det
interessante i KAS er, at den enkelte agent kun kan reagere på lokal
information, dvs. information fra de agenter, som man er forbundet til. I
modsætning til kybernetikken, er det med andre ord ikke muligt for nogen
central magt at diktere systemets udvikling, der derimod organiserer sig selv.
For det tredje, udvikler de enkelte agenter sig i samarbejde med de
omkringliggende agenter eller såkaldt co-evolution. Hver agent vil søge mod
det højeste udbytte, også kendt som fitness function, ved at tilpasse sig sit
lokale miljø. Kort sagt indgår de omkringliggende agenters handlinger i den
enkelte agents nyttefunktion, hvor den enkelte agent vil søge maksimal nytte
ved at maksimere egen ”fitness”. Over tid vil denne udviklingsproces skabe
en form for ligevægt, hvor de enkelte agenter har maksimeret deres fitness. I
og med den enkelte agents nyttemaksimering er afhængig af de andre lokal
agenter, vil et komplekst adaptivt system opnå en såkaldt dynamisk ligevægt,
som vil bevæge sig mod kanten til kaos. For det fjerde udvikler et KAS sig
via sine agenter enten i form af udskiftning eller i form af ændringer hos den
enkelte agent (Anderson, 1999, s. 219-220).
16

Selvorganisering
Selvorganisering har som nævnt fortrinsvist været studeret indenfor
økosystemer. Darwins evolutionsteori siger ganske enkelt, at den bedst
tilpassede overlever. Selvorganisering er en konsekvens af den ikke-lineære
interaktion mellem individer. Det er med andre ord ikke fordi de enkelte
agenter foretrækker eller direkte søger at skabe orden, men derimod en
konsekvens af systemet i sig selv.
Hvis man initialt forestiller sig en interaktion mellem fire processer hhv. A,
B, C og D, vil det i et lineært system være ret simpelt at ud forudsige
slutresultatet, idet D er et resultat af processerne i hhv. A, B og C.
A – > B – > C – > D
I en selvorganiserende proces forholder dette sig derimod anderledes.
A – > B – > C – > D
Mellem B og C er der introduceret et feedback loop, hvilket gør det umuligt
at forudse, hvilke delprocesser D kommer til at bestå af. Hvis man udvider
modellen og antallet af feedbackloops mellem de enkelte agenter/processer
bliver det endelige outcome endnu mere uforudsigeligt. Det hjælper med
andre ord ikke meget at kende en enkelt myre, hvis vi vil forstå, hvorfor og
hvordan myrekolonien fungerer, da det er interaktionen mellem myrerne,
der skaber strukturen.
Selvorganiseringen vil kun forekomme i åbne systemer, hvor der konstant
tilføres energi. Som tidligere beskrevet indebærer termodynamikkens anden
lov, at lukkede systemer vil bevæge sig mod maksimal entropi. Derimod kan
den dissipative struktur, som selvorganiseringen skaber, kun opretholdes i
systemer, der befinder sig langt fra en termodynamisk ligevægt. Ud fra
termodynamikkens logik forudsætter dette en konstant tilførsel af energi.
(Anderson, 1999, s. 221).
17

2.2.4 Systemteori i en netværksteoretisk kontekst
Teorien om komplekse systemer er af en relativt abstrakt natur, og det er
ikke umiddelbart simpelt at gøre modellen operationel. Men en måde at
forstå komplekse systemer på et ved at modellere dem som netværk. Særligt i
forhold til systemer, som består af mennesker, enten i form af virksomheder
eller en militær organisation, rummer netværkstilgangen en række
interessante aspekter.
Netværk findes overalt og på forskellige niveauer fra det samfund vi lever i,
over til infrastrukturnetværk, som leverer strøm, fjernvarme, transport og
information over til sociale netværk. Verden er med andre ord opbygget af
netværk, eller kan i det mindste langt hen ad vejen forstås sådan. Et netværk
kan defineres som et sammenkoblet system af enten individer eller ting. I
fagsprog taler man om noder eller knuder, som er forbundet til hinanden via
links. Normalt vil et netværk være fuldt forbundet, idet man altid ville kunne
finde vej fra en knude til en anden. Selvom netværk kan være statiske,
anskuer man dem for det meste som dynamiske systemer, der kan udvikle
forskellige strukturer over tid. Netværkstanken er dog ikke noget helt nyt.
Stanley Milgrams berømte eksperiment med six degrees of separation fandt
allerede sted i 1967 12 . Men indtil for nylig kunne man kun forestille sig en
form for netværk – tilfældige netværk.
Tilfældige netværk
Et tilfældigt netværk er, som navnet antyder, af en tilfældig natur. Med
andre ord er der ingen underliggende lovmæssighed, der styrer hvordan de
enkelte noder er forbundet til hinanden. Matematisk kan dette modelleres
ved at tage N noder og forbinde dem med L tilfældigt placerede links (Erdös
& Rényi, 1959). Et karakteristika ved tilfældige netværk er, at det
gennemsnitlige antal links på trods af deres tilfældige placering vil danne en
12 Stanley Milgram var sociolog ved Harvard og foretog i 1967 et eksperiment, hvor han
bad 160 personer fra Kansas og Nebraska sende et brev til en bestemt person i Boston.
Forsøgspersonerne fik dog ikke den direkte adresse, men skulle i stedet sende brevet til en
bekendt (som man troede kendte målpersonen), som så kunne sende brevet videre til endnu
en bekendt osv. Trods disse tilsyneladende dårlige odds for succes nåede en del af brevene
faktisk frem, og i gennemsnit havde disse breve sammenlagt været i gennem seks led. Heraf
udtrykket om at mennesker maksimalt er seks led fra hinanden. Milgram, S. (1960). The
small world problem. Psychology Today , I, 60-67.
18

normalfordeling 13 . Kort sagt har alle noder mere eller mindre det samme
antal links (se figur 2), og sandsynligheden for at finde noder, der har enten
flere eller færre er eksponentielt aftagende, derfor kaldes tilfældige netværk
også eksponentielle netværk.
Indtil slutningen af 1990’erne var vores forståelse af netværk begrænset til de
tilfældige netværk. Men den relativt nylige tilstedeværelse af internettet og
det overliggende World Wide Web 14 har muliggjort, at man relativt let
kunne teste om et af de største netværk i verden nu også var tilfældigt.
Internettet er ikke centralt kontrolleret og man skulle derfor umiddelbart
forvente, at dets opbygning var og er fuldkommen tilfældig. I en artikel i
Nature fra 1999 blev det dog dokumenteret, at the World Wide Web på
ikke var et tilfældigt netværk, men derimod et såkaldt lille-verden (”Small
World”) netværk (Albert, Jeong, & Barabási, 1999).
Lille-verden netværk
Lille-verden netværk har fået deres navn, fordi en de udviser en tydelig
clustering (sammenklumpnings) tendens. Så netværket klumper sig omkring
en række hovedknuder og skaber dermed ”små verdener”. Fordelingen i
antallet af links var ikke eksponentielt aftagende, efter det gennemsnitlige
antal links, men lignede derimod en potensfordeling (se figur 2). Et sådant
netværk kaldes også skalafrit, idet fordelingen af antal links pr. knude følger
en ”power-law” uden noget gennemsnitligt antal links, der giver nogen
mening. Uden noget generelt gennemsnit kan man ikke danne nogen skala,
som giver mening – deri ligger det skalafrie. Kort sagt har få for meget og de
fleste har for lidt, hvilket også kendes som Mattæus effekten, der siger, at den
der har meget skal mere gives (Olesen, 2003). Foruden WWW udgør
flyruter verden over ligeledes et skalafrit netværk, idet lufthavne som
Frankfurt og Chicago udgør en slags hubs for de omkringliggende ruter.
Lille-verden netværket passer ligeledes godt på de sociale netværk, som
mennesker indgår. De organisatoriske konsekvenser af at se verden som lilleverden
netværk er potentielt af stor betydning, og derfor er det vigtigt at
kende disses karakteristika.
13 Rent teknisk er det reelt en poissonfordeling.
14 Teknisk set består Internettet af den underliggende hardware infrastruktur i form af
routere, switches, servere osv., mens WWW er den software protokol der ligger oven på, og
som muliggør visningen af hjemmesider m.m.
19

Figur 2 – Et tilfældig og et skalafrit netværk.
Graferne under illustrerer fordelingen af links mellem noderne.
Kilde: http://www.nature.com/nrg/journal/v5/n2/box/nrg1272_BX2.html
Et karakteristika ved lille-verden netværk er deres modstandsdygtighed eller
resiliens overfor fejl eller udefrakommende angreb på netværket. I og med
netværket hovedsageligt består af svagt forbundne endeknuder og kun få
centrale knuder, vil sandsynligheden for at ramme en essentiel knude være
20

yderst lille 15 (Olesen, 2003, s. 10). Men modstandsdygtigheden overfor
tilfældige angreb udgør ligeledes en stor sårbarhed overfor præcise angreb
på de centrale noder. Det er derfor afgørende at prioritere de centrale noder
højest, hvad enten man har defensive eller offensive intentioner. Såfremt de
centrale noder ødelægges, vil et lille-verden netværk fragmenteres i små
isolerede dele og dermed ophøre med at eksistere som et system (Watts &
Strogatz, 1998).
2.2.5 Netværksvækst
Mange netværk i naturen, og også de sociale netværk mellem mennesker, er
i høj grad skalafrie, og man kan undre sig over, hvordan de er blevet det.
Teoretisk set skyldes dette to forhold. For det første er antallet af noder ikke
konstant, og for det andet er fordelingen af links, som beskrevet ikke styret af
ren tilfældighed, men derimod af hvad der kaldes præference linking
(preference attachments) (Barabási, 2007, s. 37). Når en eksempelvis ny
hjemmeside laves, er det mere sandsynligt, at den vil linke til hjemmesider,
som er populære i forvejen, dvs. mange sites linker til dem, for at gøre
opmærksom på sig selv. Sandsynligheden for at søge kontakt til en ny node
er afhængig af antallet af eksisterende links. De populære bliver altså mere
populære. Endvidere vil to noder med mange forbindelser hver især have en
højere sandsynlighed for at forbinde sig med hinanden end med andre
mindre ”populære noder”. Det er en slags klikkedannelse, hvor
sandsynligheden for, at dine venner også er venner med hinanden er høj.
Tilstedeværelsen af præference linking er derfor en afgørende forudsætning
for dannelsen af skalafrie netværk.
Systemiske konsekvenser af netværksteorien
Viden om at visse netværk er skalafrie har haft afgørende indvirkning på en
række områder. Særligt indenfor epidemiologien har det vist sig nyttigt i
forhold bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Netværksforskningen giver
os en reel mulighed for at forstå komplekse dynamiske systemer, da de kan
modelleres som netværk. Det er ikke sikkert at alt kan modelleres med, men
der er en række forhold, som tyder på, at netværk, fra dem i naturen til de
15 Ud fra denne tankegang er et traditionelt hub and spokes netværk det mindst sårbare
overfor tilfældige angreb, idet sandsynligheden for at ramme kerneknuden er 1/antallet af
knuder i netværket
21

sociale, deler en række karakteristika, som det er vigtigt at forstå i forhold til
at sikre organisatorisk agilitet og læring. Særligt i forhold til en verden, som
via IKT bliver mere og mere sammenbundet, vil de netværk, som opstår
online langt hen ad vejen dele disse karakteristika.
I en forretningskontekst, hvor man så småt er begyndt at anvende social
netværksanalyse, er det interessant at kende sine kernenoder i forhold til at
gennemtvinge forandringer og des lignende. Endvidere betyder
tilstedeværelsen af lille-verden netværk i virksomheders bestyrelser og på de
øverste led i den militære organisation en høj grad af indspisthed, som
potentielt kan blokere for nødvendige ’friske’ perspektiver på en
problemstilling. Hvis den øverste ledelse langt hen ad vejen deler de samme
skemata, vil det være ualmindeligt svært at foretage strategiske skift. Kort
sagt ligger der, for såvel de militære organisationer som for virksomheder, en
række interessante perspektiver i netværksteorien, som vil blive diskuteret i
det næste kapitel.
2.3 Det epistemologiske aspekt
Indtil videre har kapitlet primært søgt at indkredse forståelsen af systemer og
disses strukturer. Særligt netværkstankegangen tegner et interessant billede
af, hvordan systemer kan modelleres som et netværk af knuder forbundet via
links. For organisationer udgør disse links også videnskanaler, idet viden
udveksles og skabes sammen med andre noder (mennesker). Men viden er
ikke bare viden, da den kontekstuelle sammenhæng ofte spiller en rolle. Det
er eksempelvis ikke nogen naturlov, at blå betyder koldt mens rød indikerer
varmt. Kort sagt er der flere vidensniveauer med forskellige grader af
kodning.
Overordnet skelnes der mellem data, information og viden, hvor
vidensbegrebet bliver mere og mere abstrakt, når vi bevæger os fra
dataniveauet til vidensniveauet. De fleste eksisterende Knowledge
Management (KM) modeller deler dette syn på viden. En af de mest
udbredte distinktioner indenfor KM er forskellen mellem tacit (indlejret eller
tavs) og eksplicit viden. Det var den ungarsk-fødte videnskabsmand Michael
Polanyi, der i 1960’erne påpegede, at mennesket vidste mere end det var i
stand til at sige (Polanyi, 1966). Selvom ideen om tacit viden er af ældre
dato, er det særligt Ikujiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi, der med deres
22

og ”The Knowledge-Creating Company”, har udbredt forståelsen af
forskellen på tacit og eksplicit viden (Nonaka & Takeuchi, 1995).
Tavs og eksplicit viden
Bogen tager sit udgangspunkt i japanske selskabers imponerende evne til
kontinuerligt at innovere og forbedre sig og tilskriver det i høj grad til deres
mere holistiske syn på viden. Hvor den vestlige management tradition har
beskæftiget sig meget med at måle og dokumentere viden (eksplicit viden),
har man i en japansk /østasiatisk kontekst i langt højere grad haft fokus på
at opbygge og dyrke svært kommunikerbar (tacit) viden. KMs rolle er med
andre ord ikke blot et spørgsmål om at dokumentere virksomhedens viden,
men i lige så høj grad at udvikle de ansattes tavse ekspertise og viden.
Systemteoriens holistiske ikke-lineære syn på videnskab går således igen hos
Takeuchi og Nonaka. Deres analyse peger på, at dyrkelsen og
perfektioneringen af en lineær tankegang (eksplicit viden) er velegnet til at
øge produktiviteten, mens det derimod er den ikke-lineære tankegang (tacit
viden), der er af afgørende betydning for at sikre innovation. Eksempelvis
Peter M. Senges bog ”Den Femte Disciplin” er et forsøg på at beskrive,
hvordan ikke-lineær tankegang kan bruges i ellers lineært tænkende
organisationer. Kort sagt hvordan man kan tænke i systemer (Senge, 1999).
Ifølge Nonaka og Takeuchi er den måde, hvorpå viden skabes og udvikles i
en organisation, en cirkelproces, hvor tacit og eksplicit viden konstant mødes
og brydes. Vidensskabelse skal med andre ord ses som en vidensspiral, hvor
dokumentering af viden i eksempelvis rapporter, møder den tacitte viden
hos læseren, som derved kan få nye ideer eller indsigter, som han fortæller
videre til sin lærling osv. Dette er en udveksling, som foregår på såvel
individniveu som på organisationsniveau. Deres SECI-model illustrerer
denne cyklus.
23

Figur 3 – SECI modellen
Kilde: (Nonaka & Takeuchi, 1995, s. 72)
Takeuchi og Nonaka’s KM teori roterer om denne vekselvirkning mellem
tacit og eksplicit viden. Teorien kan forekomme simpel, men det er af de
KM modeller, som har haft størst praktisk betydning. Imidlertid er det for
specialets problemstilling nødvendigt at udvide vidensbegrebet en anelse.
Boisot og det tredimensionelle vidensrum
Max Boisot udvider i sin Information Space (I-space) model et lettere
dikotomiske verdensbillede, se figur 4. Boisots epistemologiske udgangspunkt
bygger på den samme opdeling mellem data, information og viden (nogle
vælger også at inkludere visdom). For at kunne forstå de data, som vores
omverden bombarderer os med, bruger vi et justerbart datafilter, som
bygger på vores tidligere erfaringer og viden og vores deraf afledte
forventninger til virkeligheden. Filteret gør det muligt at omdanne inputs fra
data til information, som vi er i stand til at forstå. Den vidensbase, hvorpå
dette filter er bygget, udvikles med tiden og det er denne
vidensudviklingsproces, som Boisot søger at modellere i sin I-space model.
24

Figur 4 – Boisots I-space
Kilde: (Boisot, 2002, s. 15) med tilføjede mærkater for videnstyper
Kodificering
For at kunne forstå udefrakommende data, er vi nød til at kodificere data.
Hos Boisot forstås graden af kodificering ud fra, hvor let det er at formidle
en observeret hændelse eller tanke i en given kategori. Eksempelvis vil en
normaltseende ikke skulle overveje længe, hvorvidt en t-shirt er blå eller rød.
Farven blå er et stærkt kodificeret begreb, som ikke behøver nogen nærmere
forklaring. Derimod kan følelser eller æstetik være betydeligt sværere at sætte
ord på. Takeuchi og Nonakas skelnen mellem eksplicit og tacit viden er let
genkendelig. Desto mere kodificeret viden er, jo mere eksplicit er den og
vice versa.
Abstraktion
Foruden kodificering opererer Boisot også med et abstraktionsbegreb.
Graden af abstraktion kan beskrives, som den mængde af sammenhænge
eller kategorier den pågældende viden eller information kan indgå i.
25

Eksempelvis kan meget abstrakt viden, som systemteorien, bruges i et utal af
sammenhænge, mens viden om det optimale ladetryk på turboen i en
Porsche 911 kun kan bruges i meget få sammenhænge.
Diffusion
Henholdsvis kodificeringsbegrebet og abstraktionsbegrebet handler begge
om strukturering af viden. Diffusionsbegrebet handler derimod om deling og
udbredelse af viden. Graden af diffusion indikerer i hvilket omfang
information er spredt. En høj grad af diffusion betyder, at viden er
tilgængelig for mange, mens en lav grad vidner om det omvendte.
Social Learning Cycle
Måden som organisationer udvikler viden på kan, ifølge Boisot, beskrives
som en social learning cycle (SLC). SLC kurven minder i udgangspunktet
om Nonaka og Takeuchis læringsspiral, men giver et bud på en mere
detaljeret forståelse af selve vidensudviklingsprocessen eller læringsprocessen.
I figur 5 illustreres dette. Processen er delt op i seks forskellige trin (Boisot,
1998, s. 61) (Herlau & Tetzschner, 2006, s. 45 - 47):
1. Skanning: Skanning af udbredt men ustruktureret data med
henblik på identificering af trusler eller uudnyttede muligheder
2. Problemløsning (kodificering). Den del af processen hvor
struktur og associeringer skabes med henblik på at kunne beskrive
problemet og den opnåede indsigt.
3. Abstraktion. I denne fase søges den opnåede indsigt generaliseret
med henblik på at kunne applikere de nye viden på andre områder.
4. Diffusion. Den opnåede viden deles med de relevante personer.
5. Absorption. Anvendelse af den nye viden i nye sammenhænge ud
fra en trial and error tilgang.
6. Impacting. Indlejring af den nye abstrakte viden i konkret praksis.
26

Figur 5 – I-space med SLC
Kilde: (Boisot, 2002, s. 16)
Eller med Boisots egne ord:
“It's the difference between a freshman physicist using a formula and a professor
who's been using it in the field or the laboratory and has built up an intuitive
understanding of what the code means. So if we ask what the process is by which
we generate visualizability from the code we can say there is scanning and
codification, then an internalisation as you move back from the codifying towards
the abstract which basically says that as that process develops you become more
able to use the code in the real world. Coming back to a world of concrete
application further facilitates the development of those intuitions.”
(Boisot, 2002, s. 8)
2.3.2 Cynefinmodellen
Et forsøg på at sammentænke det systemteoretiske aspekt med KM aspektet,
kommer fra David Snowden. I sin artikel ’Complex Acts of Knowing’
opstilles den såkaldte cynefin model (udtales kinævin) (Snowden, 2002).
Modellen, som ses i figur 6, er et forsøg på at opstille et rammeværk,
hvorudfra man kan søge at koble forskellige organisationsformer og
processer med graden af videnstyngde i den pågældende opgave. Han låner
abstraktionsbegrebet fra Boisot og kobler det med SECI-modellen deraf de
to akser, hvor teaching er af en eksplicit natur og learning af en tacit. Mens
27

abstraktionsaksen henviser til, hvor indlejret den organisatoriske kontekst er
i vidensudvekslingen.
Figur 6 – Cynefinmodellen
Den venstre side er den klassiske cynefinmodel, mens den højre side inkluderer den
organisatoriske kobling. Kilde: (Snowden, 2002, s. 7)
I artiklen benyttes begrebet sensemaking ekstensivt, og det henviser kort sagt
til menneskets evne til at skabe mening i galskaben. Denne proces er stærkt
afhængig af den kultur vi færdes i til daglig.
I forhold til specialets problemstilling, er det især interessant, hvordan
organisationer såvel de militære som virksomheder skal gribe komplekse og
til tider kaotiske problemstillinger an. Selvom uformelle strukturer og
netværk eksisterer i enhver organisation, har mange organisationer deres
styrke i den højre side af cynefin figuren. Det indledningsvist nævnte øgede
pres for innovation og nytænkning påvirker de eksisterende organisationer til
at skulle bevæge sig over i figurens venstre side, hvor kaos og kompleksitet
hersker.
Moderne buzz words, som organisatorisk agilitet og innovation skal ses i
dette lys. For at kunne forstå det komplekse og kaotiske kræver det, at man
er i stand til at tænke i systemer. I såvel en militær som i en civil kontekst,
hvor der er et konstant pres for at sikre kontrol og planlægning, er det en
essentiel egenskab.
28

2.4 Kritik og opsummering
Ovenstående kapitel har præsenteret en række teorier og teoretiske
paradigmer, som alle søger at forstå systemer og disses dynamikker og
karakteristika. Rent metodisk kan man dog kritisere den systemteoretiske
tankegang for at være en for abstrakt opfattelse af virkeligheden.
Udgangspunktet er, at systemet ikke kan forstås ud fra delene, idet de
effekter som opstår kun sker som følge af interagerende entiteter og den
deraf følgende selvorganisering. På den anden side, kan man hævde at
grunden til, at vi ikke kan forklare disse effekter er, at vi ikke forstår de
enkelte entiteter godt nok. Den systemteoretiske tilgang kan derfor ses som
en bekvem approach, idet den afskriver den reduktionistiske vinkel for at
være for forsimplet og dermed mindre intelligent uden at skulle redegøre for
hvorfor systemteorien er så meget bedre.
I forhold til det epistemologiske aspekt, kan man også kritisere de fremførte
teoriers konstruktivistiske overvejelser, her særligt Boisot. Det kan være svært
at diskutere fakta, når modstanderen blot henviser til, at alt, hvad vi tror vi
ved, blot er en italesættelse af virkeligheden og dermed udelukkende en
mental konstruktion i vores hoved. Systemtankegangen besidder på samme
vis denne iboende fare. Man kan let falde i den samme konstruktivistiske
grøft og forblændes til at tro, at man selv besidder det komplette ”sande”
overblik, mens alle de andre kun ser detaljerne.
Dermed ophøjer man sig selv til filosoffen, der har været i stand til at træde
ud af hulen og nu kan se verdenen, som den virkeligt ser ud. Som Hayek og
fortalere for den østrigske skole understreger, er den menneskelige evne til at
overvurdere vores forståelse af virkeligheden og hvordan den bør indrettes,
den største hybris vi mennesker kan begå. Set i det lys er ydmygheden
overfor manglen på viden måske den højeste indsigt, som vi mennesker kan
opnå.
Så længe man holder dette i baghovedet, byder systemteorien på en
interessant tilgang til at forstå, hvordan grupper af mennesker og
organisationer fungerer internt og hvordan organisationer forholder sig til
det omkringliggende miljø.
29

2.4.1 Delkonklusion
I forsøget på at indkredse det komplekse, har den her præsenterede teori
overordnet taget et systemteoretisk udgangspunkt. Gennemgangen har ført
os fra generel systemteori over kybernetikken, kaotisk adfærd over til
selvorganisering i komplekse adaptive systemer. Ligeledes er netværksteorien
blevet præsenteret, hvor de særlige dynamikker ved de skalafrie netværk
udgør et interessant perspektiv. Derudover er der blevet anlagt et mere
epistemologisk aspekt, hvor koblingen mellem viden og systemer er blevet
søgt belyst. Alle de i teoriafsnittet nævnte teorier og skoler er ens på nogle
punkter men forskellige på andre. Selvom teorien kan være interessant i sig
selv, er det i lige så høj grad de karakteristika som systemer kan udvise, der
er interessante. I nærværende sammenhæng er det følgende karakteristika,
som er blevet fundet mest relevante:
Orden og mønstre er emergente: Dvs. orden på et niveau er resultatet
af ikke-lineære relationer på lavere niveauer. I og med at udviklingen er et
resultat af lokal co-evolution vil der findes flere elegante løsninger på samme
problem. Den optimale løsning findes med andre ord ikke.
Co-evolution mellem agenter: De enkelte agenter udvikler sig i et lokalt
miljø på baggrund af lokal information og de andre agenters nytte. Målet er
at optimere deres fitness og fører over tid til selvorganisering.
Agenter med skemata: Dette kan kort oversættes til den kultur eller
kontekst, hvori nye informationer og data forstås. Den enkelte har med
andre ord en vis kognitiv bias.
Lille-verden netværk: Netværk, og herunder de sociale og WWW,
udviser en tendens til sammenklumpning om de centrale knuder. Dette
sikrer netværkets robusthed og fejltolerance. Selvom de centrale knuder er
de vigtigste, har lille-verden netværk ikke nogen kritisk grænse for optagelse
af information.
Kaos og eksponentielle dynamikker: Enkelte hændelser kan få
voldsomme følger over tid. En lignende effekt kan ses ved det der populært
kaldes kritisk masse. Nås den kritiske masse nås, bliver effekten selv
oppebærende.
30

Decentral kontrol: Et komplekst system kan ikke kontrolleres centralt, da
man ikke kan forudsige resultaterne af de ikke-lineære interaktioner. Man
kan skabe systemer, som skaber ultimativ kontrol og styring (Bose-Einstein
Kondensation), det skader dog kreativitet og innovation.
Viden som komplekst system: Et gennemgående træk ved de
beskrevne vidensmodeller er deres betoning af en kompleks epistemologi.
Kort sagt kan vi aldrig fuldt ud vide, hvad vi ved og desuden er viden i høj
grad kontekstuel. Ligeledes er viden distribueret ud på flere agenter.
Såfremt vores univers er et kaotisk system, kan man ud fra fraktalgeometrien
forvente, at disse karakteristika/adfærdsmønstre vil gøre sig gældende på
forskellige systemiske niveauer. Selvom dette ikke nødvendigvis er 100%
sandt, danner tankegangen udgangspunkt for analysen. Det er interessant at
analysere, hvorvidt IKT har en indflydelse på disse karakteristika. I
modsætning til den teoretiske gennemgang, der har haft en mere generisk
tilgang til forståelsen af systemer og organisering, vil de næste afsnit anlægge
en betydeligt mere teknologicentrisk og operationel tilgang.
2.4.2 Analysens systemteoretiske ramme
For at skabe en vis struktur, er analysen delt op på tre systemiske niveauer
hhv. mikro, meso og makro. Ud fra en kompleks systemteoretisk tilgang kan
man hævde, at den orden, vi ser på makro niveau skyldes co-evolution af
lokale aktører på mesoniveau, og ordenen på mesoniveau skyldes lokal coevolution
på mikroniveau. I nærværende sammenhæng defineres
makrosystemet, som det miljø hhv. de væbnede styrker og virksomheder
agerer i. Mesosystemet er den enkelte organisation, mens mikrosystemet kan
opfattes som det enkelte individ og dennes kognitive domæne. Opdelingen,
som ses i tabel 1, repræsenterer en idealiseret opfattelse af virkeligheden,
som udelukkende bruges til at skabe et analytisk overblik. Det overordnede
udgangspunkt for analysen bliver dermed at analysere relevante teoretiske
overvejelser om, hvordan IKT har påvirket makrosystemet, hvordan dette
udfordrer organisationerne på mesoniveauet, og hvordan dette harmonerer
med det kognitive aspekt på mikroniveauet.
31

Tabel 1 – Det analytiske rammeværk
Militær kontekst Virksomheder
Makrosystemet Den internationale
kampplads, som
nuværende operationer
i eks. Afghanistan og
Irak udføres i.
(systemet af systemer)
Mesosystemet Den enkelte militære
organisation, som
agerer i indsatsområdet
Mikrosystemet Det personlige system.
Det enkelte individ.
(Det kognitive system)
Markedet, såvel
internationalt som
lokalt, hvori
virksomheder agerer.
(systemet af systemer)
Organisationsniveauet.
Eks. en virksomhed
Det personlige system.
Det enkelte individ
(Det kognitive system)
32

Kapitel 3 – analyse I: Militært
perspektiv
Analysens formål er at analysere forskellige overvejelser og teorier om IKT’s
indflydelse på systemer såvel i militært som i forretningsmæssigt regi.
Kapitlet er opbygget i to dele, henholdsvis en del som analyserer det
militære perspektiv og en del som analyserer det forretningsmæssige
perspektiv.
3.1 Makrosystemet – IKT og det militære
operationsmiljø
3.1.1 Det sikkerhedspolitiske klima
Et gennemgående kendetegn ved den virkelighed som udfordrer militære
strateger i den vestlige verden er uforudsigeligheden af hvor, hvornår,
hvordan og mod hvem den næste konflikt skal kæmpes. Selvom betydningen
af terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon i september 2001
kan diskuteres, er der blevet argumenteret for, at hændelsen markerer
indledningen til et nyt paradigme i international sikkerhedspolitik(Atkinson
& Moffat, 2006). Hændelsen vidner om udfordringen i det komplicerede
sikkerhedspolitiske system, hvor en række nye ikke-statslige aktører,
herunder Al-Qaeda og Taleban, fører en krig mod vesten, i såvel fysisk som
ideologisk og hvor alle kneb gælder. Et af de steder, hvor disse udfordringer
er mest håndgribelige, er de verserende interventioner i Afghanistan og Irak.
3.1.2 Det informationsteknologiske perspektiv
Man kan argumentere for, at IKT bredt set har haft en afgørende
indflydelse på det miljø, som nutidens militære styrker skal operere i. På den
ene side kan man pege på den deciderede cyberkrig, hvor man søger at
nedkæmpe fjendens IT-infrastruktur eksempelvis i form af massive DDOS
33

(Distributed Denial of Service) angreb fra omfattende botnet 16 . På den
anden side kan man pege på de effekter, som den informationsteknologiske
udvikling har på det operationsmiljø, som kendetegner de væbnede
oprørsbekæmpelsesoperationer i Irak og Afghanistan. Det er dette andet
perspektiv, som de efterfølgende afsnit behandler.
Den globaliserede opinion
Informationsteknologien har gjort verden mindre. Selvom det er en banal
betragtning er den af stor betydning. Muligheden for at kunne producere
nyheder, og herunder propaganda af enhver art, har aldrig været lettere.
Det lykkes gang på gang Osama Bin Laden at tone frem på verdens TV
skærme, og ved en kort søgning på ”suicide bomb” på Google fremkommer
de første tusinde links.
“One of the biggest differences between the counterinsurgencies our fathers fought
and those we face today is the omnipresence of globalized media. Most houses in
Iraq have one or more satellite dishes. Web bloggers, print, radio and television
reporters and others are monitoring and commenting on your every move. When the
insurgents ambush your patrols or set off a car bomb, they do so not to destroy one
more track, but because they want graphic images of a burning vehicle and dead
bodies for the evening news.”
(Kilcullen, 2006, s. 31-32)
Dette forhold beskrives ofte som ”The Battle of The Narrative”, hvor
vestlige styrker ligger i konstant kamp mod lokale oprørere om at overbevise
gruppen af tvivlere i befolkningen, såvel lokalt som globalt, om hvilken vej
krigen går. Konsekvensen er, at sejr på slagmarken ikke nødvendigvis
garanterer succes i sig selv. Eksempelvis skabte billederne af ydmygede
irakiske fanger fra Abu Graib fængslet i Irak et sandt PR mareridt for
koalitionen, da lokalbefolkningens velvillighed overfor koalitionen var en
afgørende antagelse i strategien. I en systemteoretisk kontekst kan dette ses
som en konstant kamp for at påvirke de enkelte agenters skemata, og hvor
omtalen af enkelte hændelser pludseligt kan udvikle sig eksponentielt, hvilket
i sidste ende påvirker forholdende på jorden. Kort sagt er der åbnet endnu
en fløj i konflikten, som på grund af IKT, nu foregår på globalt plan. Særligt
de vestlige demokratier er sårbare overfor denne form for psykologiske
16 Et eksempel på dette, er det russiske DDOS angreb på Estland i 2007. Se eks.
http://arstechnica.com/security/news/2007/05/massive-ddos-attacks-target-estoniarussia-accused.ars
34

operationer, idet tilstedeværelsen af den nyhedshungrende presse gør det
muligt at føre propaganda på globalt plan. Det eneste, det kræver, er en
terroraktion, som er stor nok til at fange journalisternes opmærksomhed.
Dermed bliver medierne delvist medvirkende aktører. Men afvejningen er et
dilemma, idet en indførelse af mediecensur, ligeledes er uacceptabel. For
styrkerne på jorden er det afgørende at forstå disse potentielle afledte
effekter. En taktisk sejr er ikke altid en strategisk ditto (Shachtman, 2007)
Tab af informations- og komunikationsmonopol
En anden utilsigtet virkning af den fortsat lettere tilgængelige teknologi er
tabet af såvel informations og kommunikationsmonopol. I Irak og
Afghanistan har oprørsgrupper ikke været sene til udnytte potentialet i
mobiltelefonteknologi til at dirigere enhederne på slagmarken. Men mere
interessant er den rolle, som IKT, og her særligt Internettet, har spillet i
forhold til at dele viden om udvikling og produktion af såkaldte IED’s
(Improvised Explosive Device, ofte kaldt vejsidebomber på dansk), der
udgør et af oprørernes mest effektive våben 17 .
“The Internet has changed the nature of warfare,” said Lieutenant Colonel Shawn
Weed, an Army intelligence officer based in Baghdad. “Someone can learn how to
build a new bomb, plug the plans into the Internet and share that technology very
quickly.” This is an apt description of peer-to-peer networks, operating on the
basis of open source knowledge, where the cells’ activists are really co-developers.
It’s essentially like Wikipedia, just less easy to access.”
(Rid, 2007, s. 11)
For vestlige militære styrker, der har været vant til en
informationsoverlegenhed, udgør disse tendenser en udjævning af
styrkeforholdene. Endvidere kan man argumentere for, at netop
oprørsgrupper er langt mere innovative i deres brug af IKT, idet de ikke skal
tage hensyn til organisatoriske regulativer osv. Hvis det har en effektiv
virkning, skal det nok blive brugt 18 . Google Earth har eksempelvis gjort det
17 “More than 45 percent of the more than 3,000 U.S. fatalities in Iraq have been caused by roadside
bombs; they have maimed or wounded more than 11,000 Americans. And their lethality is on the rise: of
100 recent fatalities, 67 were inflicted by IEDs. The psychological impact on soldiers on patrol cannot be
underestimated, even if they are not hit.” (Rid, 2007):
18 Set med vestlige øjne kan denne risikovillighed, i forhold til anvendelse af teknologi,
udnyttes i efterretningsøjemed. Eksempelvis har ISAF i den Pakistanske grænseprovins Syd-
Waziristan indledt et samarbejde med det pakistanske selskab Moblik med henblik på at
overvåge og opsnappe interessante informationer. (Fitsanakis, J., & Allen, I. 2009).
35

muligt for oprørerne at få relativt gode satellit og luftfotos af
indsatsområderne, hvilket eksempelvis blev udnyttet ved terrorangrebet i
Mumbai. Det paradoksale er, at det meste af den anvendte teknologi har et
vestligt ophav, og man har dermed indirekte undermineret sin egen militære
informationsfordel.
36

3.2 Mesosystemet – IKT og det
militærorganisatoriske perspektiv
I en forsvarsmæssig kontekst kan innovation og udvikling ske på tre områder
hhv. teknologi, organisation og den militære doktrin. De to første giver
umiddelbart sig selv, mens den sidste refererer til innovationer indenfor
taktik og strategi og dermed måden man kæmper på. Det skal ikke forstås på
den måde, at disse tre områder er helt adskilte, da eks. teknologiske
udviklinger kan have en afgørende indflydelse på de andre aspekter og vice
versa.
Den moderne militære brug af IKT har på nogle områder haft afgørende
indvirkning på såvel organisationen som doktrinen. Den militære forskning,
indenfor de militære perspektiver i en øget brug af IKT, er ikke alment
kendt i den brede offentlighed. Imidlertid er der undtagelser herunder
politologen James Q. Wilson, der indleder sin bog Bureaucracy med en
beskrivelse af den tyske invasion af Frankrig i 1940 (Wilson J. Q., 2000). I
løbet af blot seks uger lykkedes det den tyske Armé Gruppe A under
General Gerd Von Rundstedt at tvinge Frankrig til betingelsesløs
kapitulation og påførte samtidig de britiske tropper et svigende nederlag, der
førte til den endelige evakuering ved Dunkirk. Fra tysk side havde man
opnået, hvad man under den første verdenskrig forgæves havde brugt fire år
på.
Det bemærkelsesværdige, ved den tyske succes i maj 1940, er imidlertid, at
sejren hverken kunne tilskrives overlegen våbenteknologi eller større
militære muskler 19 . Men derimod hersker der i dag bred enighed om, at en
afgørende faktor var den tyske militære organisations evne til at agere
særdeles agilt og være i stand til at udnytte uforudsete muligheder.
Fremrykningstempoet for de tyske tropper var for hurtigt til, at den franske
kommandokæde, der stadigvæk havde en del tankegods fra første
verdenskrig, evnede at handle. Det interessante fra en IT-mæssig synsvinkel
ligger i, at den tyske Blietzkriegs taktik var afgørende afhængig af
19 Den tyske hær var således mindre end den franske. På tysk side rådede man over 2.172
kampvogne, ifht. Frankrigs 2.342 der var af en bedre kvalitet. Ligeledes udgjorde det tyske
Luftwaffe ikke en større styrke end det franske, engelske og belgiske luftvåben tilsammen.
Kilde: (Wilson J. Q., 2000, s. 4)
37

adioteknologi for at kunne koordinere indsatsen mellem luftvåbnet og
styrkerne på jorden. Invasionen i 1940 var ligeledes kulminationen på
mange års udvikling i den tyske militær doktrin, som har sat sig afgørende
spor i den moderne militære doktrin. De følgende afsnit vil se nærmere på
denne udvikling i den militære doktrin, med henblik på at afdække teoretiske
og praktiske forhold i de militære tanker om sammenspillet mellem
organisation, netværk og informationsteknologi.
3.2.1 Doktrinen
En af de mest kendte militære tænker er Sun Tzu, der er kendt for bogen
”The Art of War” fra omkring år 600 f.Kr. Bogen er en sand guldgrube af
gode citater, herunder følgende:
“It is said that if you know your enemies and know yourself, you will not be
imperiled in a hundred battles; if you do not know your enemies but do know
yourself, you will win one and lose one; if you do not know your enemies nor
yourself, you will be imperiled in every single battle” (Sun Tzu. The Art of
War (Wikipedia, 2008))
Vigtigheden af at kende sig selv og særligt sin fjende er med andre ord ikke
noget nyt. Men i nyere historisk tid er det særligt den preussiske skole, der
har præget udviklingen af doktrinen.
3.2.2. Den preussiske skole
Det var især den Preussiske officer Carl Von Clausewitz (1780 – 1831), der
med sin bog ”Vom Kriege” (Om krig) udgør den teoretiske byggesten for
megen nyere militær forskning. Clausewitz var en af fædrene til den
Preussiske Skole og er mest kendt for sit udsagn om, at krig blot er en
videreførelse af politik med andre midler. Værket bygger blandt andet på
Clausewitzes egne erfaringer i Napoleonskrigene og hans senere tjeneste,
som chef for det preussiske militærakademi i Berlin.
Før Clausewitz lå det teoretiske fokus på at formulere den overlegne strategi.
Den herskende opfattelse var, at slaget i højere grad blev afgjort af, hvilken
general, der var den største strateg og taktikker. Modsat, opfattede man det
ikke som afgørende om de enkelte enheder var i stand til at tilpasse sig det
38

omskiftelige miljø på kamppladsen. Derfor var der i Europa en udpræget
fascination af Napoleon Bonaparte’s overlegne strategiske intellekt.
Den herskende militære teori på Clausewitzes tid gik overordnet ud på at se
på tidligere kampagner og slag og derefter vurdere, hvilke interessante
konklusioner der kunne drages af feltherrernes succes og nederlag. I
moderne sprog kan man kalde det en best practice tilgang, hvor man
forsøger at undgå de samme fejl som forgængeren og lære af de gode
eksempler. Man forsøgte med andre ord at studere noget specifikt i fortiden
for derved at kunne kaste lys over noget generelt i fremtiden. Clausewitzes
største indvending mod denne tilgang var, at enhver kampagne eller væbnet
konflikt er præget af mange tilfældigheder, også betegnet krigens tåge.
Strategiske og taktiske beslutninger som i et tilfælde ledte til en sejr, kan lige
så vel tilskrives særlige forudsætninger, der var unikke for situationen, og
dermed ikke lede til sejr i et andet tilfælde. Ethvert slag er præget af sine
egne særlige forhold:
”Endlich ist die große Ungewißheit aller Datis im Kriege eine eigentümliche
Schwierigkeit, weil alles Handeln gewissermaßen in einem bloßen Dämmerlicht
verrichtet wird, was noch dazu nicht selten wie eine Nebel- oder
Mondscheinbeleuchtung den Dingen einen übertriebenen Umfang, ein groteskes
Ansehen gibt. Was diese schwache Beleuchtung an vollkommener Einsicht entbehren
läßt, muß das Talent erraten, oder es muß dem Glück überlassen bleiben. Es ist
also wieder das Talent oder gar die Gunst des Zufalls, welchen in Ermangelung
einer objektiven Weisheit vertraut werden muß 20 ” (Clausewitz, 1832, s. Bog 2,
kapitel 2).
Desuden ville den udledte konklusion kunne gøre sin udbredelse større ved
at ignorere konkrete unikke forhold. For Clausewitz var det afgørende, at
man tog udgangspunkt i konkrete observationer i felten, og derefter forsøgte
at verificere dem ved at bruge observationerne som uddybende
forklaringsmodeller i forhold til tidligere kampagner (Sumida, 2008, s. 135-
136).
20 "The great uncertainty of all data in war is a peculiar difficulty, because all action must, to a certain
extent, be planned in a mere twilight, which in addition not infrequently — like the effect of a fog or
moonshine — gives to things exaggerated dimensions and unnatural appearance.”
I journalistiske kredse findes de samme tanker i ordsproget: ”at i krig er sandheden det
første offer”.
39

En af de vigtigste konklusioner fra den Preussiske Skole, som stadig i dag
præger, især den vestlige tilgang til militære operationer, er, at krigens tåge
alt andet lige vil afstedkomme friktion. Idet man ikke kan tage højde for alle
tænkelige udfald og særligt ikke fjendens reaktion. Derfor vil enhver slagplan
aldrig helt kunne udføres som planlagt. Den organisatoriske konsekvens
heraf er, at agilitet bliver en hel afgørende egenskab hos den militære
organisation. Man skal altså være i stand til at håndtere det uforudsete
optimalt.
Denne organisatoriske agilitet er et gennemgående kendetegn i den
preussiske og senere tyske militærdoktrin. Den senere Feltmarskal Grev
Helmuth von Moltke (1800 – 1891), der var chef for Den Preussiske hærs
Generalstab, var tydeligt inspireret af den Clausewitzske tankemåde.
Moltkes udsagn om at “No campaign plan survives first contact with the enemy"
illustrerer ideen om, at der i krig forekommer uforudset friktion, der i større
eller mindre udstrækning udfordrer og udhuler værdien af den valgte strategi
Moltkes organisatoriske svar var en ændring af kommandostrukturen i de
preussiske militære styrker. I modsætning til tidligere tiders befehlstaktik, hvor
det militære system fungerede som en ren top-down organisation, udvikledes
auftragstatktikken 21 . I stedet for at udstikke rene befalinger, der også indeholdt
en klar fremgangsmåde, overlod man det i højere grad til den enkelte officer
at beslutte, hvordan han ville løse en konkret auftrag eller opgave. Den
bagvedliggende tanke var, at man derved kunne indføre den nødvendige
fleksibilitet i organisationen, og man derfor kunne minimere den friktion,
som enhver væbnet konflikt indebærer.
“Diverse are the situations under which an officer has to act on the basis of his own
view of the situation. It would be wrong if he had to wait for orders at times when
no orders can be given. But most productive are his actions when he acts within the
framework of his senior commander’s intent.”
Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke via (Burley, 2005, s. 142)
Aftragstaktikdoktrinen er en af de vigtigste militærorganisatoriske
innovationer i nyere tid. Som en konsekvens af den enkelte
kommanderendes egen stillingstagen til hvordan opgaven skulle løses, blev
21 Fra det amerikanske forsvar også kendt som mission command.
40

de også flyttet fra en tilbagetrukket position langt fra fronten til at være
tættere på den skarpe ende i det såkaldte ’Schwerpunkt’. Den senere tyske
feltmanual fra 1933 beskriver det som:
”The personal influence of the commander on his troops is vitally important. He
must position himself close to the combat units… The division commander’s place
is with his troops. During the advance the division commander with his immediate
staff should position themselves well forward. If contact with the enemy is
imminent, the division commander remains with the advance guard of the march
column which, based on his estimate, will play the key role. It is there that he can
most quickly exert his influence. Personal observation is best upon contact with the
enemy. The division commander, therefore, must position himself on the battlefield
at the decisive point, and as early as possible.”
Uddrag fra den tyske feltmanual via (Burley, 2005, s. 2)
Det kræver med andre ord en særlig fingerspitzgefühl at håndtere krigens
friktion optimalt. Den kan man ikke få i et behageligt telt langt fra fronten.
Dette stiller nye krav til mulighederne for at kunne kommunikere effektivt,
hvorfor radioteknologien som nævnt spillede en afgørende rolle for den tyske
succes under invasionen af Frankrig i 1940. Informationsherredømmet på
slagmarken er af afgørende betydning, hvorfor de militære
forskningsinstitutioner ikke har været sene til at se en række interessante
perspektiver i de fremskridt, man har opnået indenfor
informationsteknologien.
3.2.3 IKT og den militære organisation
Clausewitz og andre Preussiske militærteoretikere levede i en tid, hvor heste
stadig udgjorde den primære transportform. Teknologiske fordele har, som
indledningsvist nævnt, altid spillet en afgørende rolle for udfaldet af krige i
historiens løb. Men den informationsteknologiske revolution, som har
udviklet sig med stigende intensitet siden den kolde krigs afslutning, har givet
den militære organisation en række muligheder. Den tid, der går fra en
artilleriobservatør ser et mål og til målet bliver ramt, skal i dag måles i
sekunder og ikke timer. Det har ikke blot medført, at de militære enheder
kan feede information hurtigere mellem hinanden, men har også muliggjort
et overblik og muligheden for koordinering mellem enhederne. Diverse
militærfolk og forskere har tidligt peget på de store muligheder, der ligger i
udnyttelsen af IT til militære formål. Enkelte har kaldt den militære
41

udvikling, siden begyndelsen af 1990’erne, for en decideret revolution i
militære affærer (RMA).
Dette har givet anledning til en teoretisk diskussion om hvordan og i hvilken
udstrækning IT kan og bør bruges i en militær kontekst. Her er det især
Network Centric Warfare (NCW), som har været det bannerførende
koncept. Næste afsnit vil nærmere diskutere dette kernebegrebs indhold samt
belyse de forskellige syn på mulighederne og svaghederne ved NCW.
3.2.4 Network Centric Warfare
Definition
Begrebet opstod i diverse publikationer i USA i slutningen af 1990’erne,
hvor enkelte militærteoretikere, især fra det amerikanske forsvars
Department of Defense (DoD), begyndte at se en række militære
perspektiver i private firmaers anvendelse af IT(Cebrowski & Garstka,
1998). Men det er først og fremmest i bogen Network Centric Warfare
(Alberts, Garstka, & Stein, 1999), at begrebet begyndte at tage form. I bogen
defineres NCW som:
NCW is about human and organizational behavior. NCW is based on adopting a
new way of thinking - network-centric thinking—and applying it to military
operations. NCW focuses on the combat power that can be generated from the
effective linking or networking of the warfighting enterprise. It is characterized by the
ability of geographically dispersed forces (consisting of entities) to create a high level
of shared battlespace awareness that can be exploited via self-synchronization and
other network-centric operations to achieve commanders’ intent. (Alberts, Garstka,
& Stein, 1999, s. 88)
Publikationen har i de efterfølgende år ført til en spirende debat blandt
militære forskere og praktikere om, hvordan man skal udkæmpe slag i det
21. århundrede. Senere vendes tilbage til nogle af kritikerne. Det klassiske
tankegods fra Clausewitz er tydeligt, idet NCW på mange måder er et forsøg
på at bruge informationsteknologi til at nedbringe den tåge og deraf
følgende friktion, som krig indebærer. Dette sker via en øget kommunikation
og informationsdeling mellem enhederne. (Alberts & Hayes, 2003, s. 13)
42

NCW fokuserer primært på selve kamphandlingerne og ikke på hele
krigsforløbet generelt. Det handler i udpræget grad om at udnytte et
informationsoverskud til at give egne styrker en fordel over fjenden. De to
søjler, som NCW-tankegangen bygger på, er information og netværk. På
den ene side bedyres vigtigheden af informationen i sig selv, men i endnu
højere grad påpeges betydningen af at dele informationen i netværket. I
NCW litteraturen bliver der ofte henvist til Metcalfes lov 22 som den
bagvedliggende værdiskabende mekanisme. Så i kraft af, at den militære
organisation ændres fra at bestå af enkeltstående hierarkisk opdelte
platforme til at bestå af et netværk af entiteter (sensorer og mennesker)
forventes det, at man ville kunne øge den militære slagkraft/effektivitet
markant. Troen på, at informationsteknologien markant vil ændre måden,
det moderne militær udkæmper krig på, er klar:
“As the global society enters the Information Age, military operations are inevitably
impacted and transformed. Satellite communications, videotele conferencing,
battlefield facsimile machines, digital communications systems, personal computers,
the Global Positioning System, and dozens of other transforming tools are already
commonplace.” (Alberts D. S., 2002, s. 43)
For NCW advokaterne er det i højere grad et spørgsmål om, hvordan man
får ændret den militære organisationsform, så den kan udnytte
informationsteknologien maksimalt og derved minimere den friktion, som
krig afstedkommer. Hypotesen går ud på følgende:
- A robustly networked force improves information sharing.
- Information sharing enhances the quality of information and shared
situational awareness.
- Shared situational awareness enables collaboration and selfsynchronization,
and enhances sustainability and speed of command.
- These, in turn, dramatically increase mission effectiveness.
(Alberts D. S., 2002)
21Metcalfes lov siger, at værdien af et kommunikationssystem vokser proportionalt med
kvadratet på antallet af brugere af systemet (N!) eller mere præcist med raten N(N-1)! Så
mens antallet af personer i et netværk stiger lineært vil nytteværdien stige eksponentielt. Et
godt eksempel er f.eks. telefonen, hvor Alexander Graham Bell ikke havde så meget nytte
ud af at have én telefon selv, mens den person, som køber en telefon i dag, stort set kan
ringe til hele verden.
43

Kernebegreber i NCW
Det er vigtigt at få de relevante kernebegreber på plads, især begrebet
situational awareness (SA) er ikke altid veldefineret. For en oversigt over
hvordan disse begreber hænger sammen se figur 7.
Figur 7 – Figur over NCW’s teoretiske rammeværk
Kilde: (Alberts, Garstka, & Stein, 1999)
Oversat til dansk kan SA kort defineres, som den proces der foregår, når
man forsøger at danne en dynamisk mental model af det nærliggende
miljø 23 . SA handler mere specifikt om at være bevidst om, hvad der foregår
omkring en, for derved at kunne forstå hvordan information, begivenheder
og ens egne handlinger vil influere på ens mål nu og i den nære fremtid
(Nofi, 2000). For at kunne agere optimalt i et kampmiljø er det derfor helt
essentielt, at ens personlige mentale model af virkeligheden reelt også
stemmer overens med virkeligheden. SA ligger tæt op af, men bør ikke
forveksles med lignende begreber som situational assessment og
sensemaking. Disse begreber beskæftiger sig i højere grad med selve
processen 24 hen til en SA, som mere er en given mental tilstand.
23 “The result of a dynamic process of perceiving and comprehending events in one's environment, leading to
reasonable projections as to possible ways that environment may change, and permitting predictions as to
what the outcomes will be in terms of performing one's mission.” (Nofi, 2001 s. 1)
24 Teoretisk bliver denne proces ofte delt op i en række trin hhv. perception, forståelse
(comprehension) og endeligt mulighed for at forudsige begivenhedens gang (projection).
44

Et andet kernebegreb er self-synchronization eller selv-synkronisering, som
dækker over, at den enkelte ved, hvad der bør gøres uden behov for at
modtage specifikke ordrer. Det svarer til at sige til sin medarbejder, at vi har
de og de problemer i vores produktion og at medarbejderen ved instinktivt,
hvad han bør gøre. Self-synchronization ligger tæt op af begrebet ”the
commanders intent” som på dansk kan oversættes til ”den øverstbefalendes
hensigt eller vilje” (Wilson C. , 2004). Kort sagt kan dette oversættes til en
slags indlejret tacit eller kontekstuel viden, som gør den underordnede i
stand til at udføre den overordnedes intension, uden at have brug for nogen
yderligere detaljeringsgrad.
Målet med NCW er med andre ord at gøre kamptropperne i stand til at
opnå deres mål mere effektivt (mission effectiveness), hurtigere og med færre
tropper og med mindre brug af ildkraft. Dette vil ske som en følge af en
bedre kvalitet af de delte efterretninger og informationer mellem enhederne.
Men det er forventningen, at man derved vil blive i stand til at opnå en
fælles situationsopfattelse eller shared situational awareness. Dette vil
endvidere muliggøre en form for selv-synkronisering mellem de enkelte
enheders valgte måde at agere på, så man uden direkte ordrer vil blive i
stand til at følge den øverstbefalendes ordre eller hensigt ud i livet.
Power to The Edge
I en senere bog ”Power to the Edge” udvides ideen, så det i stigende omfang
er de yderste led i organisation, som selv skal have beslutningskompetencen
(Alberts & Hayes, 2003). Det bagvedliggende rationale er, at det alligevel er
de yderste led, som interagerer med verden, og det derfor er her
beslutningskompetencen bør ligge. Dette stiller en række krav til den
underliggende informationsarkitektur.
NCW har et antal implikationer for alle niveauer i den militære organisation
gående fra det strategiske hos den øverstkommanderende ned til den taktiske
situation, som møder den enkelte soldat i felten. Eksempelvis arbejder man
med en pull informationsarkitektur, hvor den enkelte soldat skal have
mulighed for at kunne trække de relevante oplysninger, han skal bruge, i
modsætning til en push arkitektur 25 . Det bagvedliggende rationale er at
25 Informationskanalerne bliver på samme tid også den største akilleshæl for en styrke, der
kæmper ud fra en NCW tankegang. Hvorfor det ikke er overraskende, at det amerikanske
militær har investeret omfattende i kampfly (F-22 Raptor), som kan rydde luftrummet for
45

opbygge en organisation, der er så agil, at den vil være i stand til at tilpasse
sig de uforudsete hændelser og påvirkninger, som kamphandlinger
medfører. I Alberts og Hayes teoretiske rammeværk er den agile
organisation kendetegnet ved seks egenskaber hhv. robusthed,
modstandsdygtighed, reaktionsevne, fleksibilitet, innovation og adaptivitet.
Kritikken af NCW
Selvom man let kan blive opslugt af de besnærende perspektiver i NCWtankegangen,
er det også vigtigt at fremhæve noget af den fremførte kritik.
Den første del af kritikken går på, at NCW slet ikke er så revolutionerende.
Visse forskere har eksempelvis fremhævet, at NCW ikke har været i stand til
at udvikle nye principper for, hvordan krige skal udkæmpes, men i højere
grad blot tager udgangspunkt i de eksisterende principper, og derefter
tilsætter informationsteknologi.
Det er blevet hævdet, at invasionen af Afghanistan og Irak viste, at en lille,
men i høj grad netværket styrke, var i stand til at nedkæmpe en ellers
numerisk set overlegen fjende. Nogle vil hævde, at hhv. Taleban og det
irakiske forsvar var så teknologisk underlegne fjender, at man ikke kan bruge
disse to kampagner til at retfærdiggøre NCWs påståede effektivitet (Bolia,
2006, s. 61). Andre vil hævde, at begge konflikter, og herunder især den
afghanske, med al tydelighed viste, hvor stor en rolle information og
netværksforbundethed kan spille. I Afghanistan havde det amerikanske
forsvar stor gavn af små grupper af specialtropper på hesteryg, der via
avanceret informationsteknologi, var i stand til at kommunikere indsamlede
informationer ud til de forskellige styrker, samt hidkalde luft- og
artilleristøtte (Talbot, 2004, s. 4).
Til argumentet om effekten af Metcalfes lov kan man hævde, at
kompleksitetsgraden og muligheden for fejl i en ultimativt
netværksforbundet organisation stiger med samme hastighed som de
påståede eksponentielle fordele ved at netværke. Ligeledes kan man hævde,
at det også giver mulighed for en emergens af nye organisatoriske mønstre,
som følge af selvorganisering mellem flere sammenkoblede agenter. Man
skal med andre ord også overveje de potentielle bagsider ved at være for
modstandere, der kunne tænkes at jamme signaler eller ødelægge den overvejende luftbårne
kommunikationsplatform (AWACs fly etc.) (Kopp, 2005).
46

afhængig af teknologi. I både Afghanistan og Irak oplevede man et lignende
mønster i form af en relativ ”let” initial invasionsoperation efterfulgt af en
meget mere besværlig oprørsbekæmpelsesfase. Blandt kritikere bliver de
nuværende problemer med at sikre fred og stabilitet blandt andet tilskrevet
en blind tro på NCW samt en manglende doktrin for oprørsbekæmpelse, der
i en amerikansk kontekst tilskrives ønsket om at glemme det sorte kapitel,
som Vietnamkrigen udgør (Talbot, 2004). Der har været en åbenlys mangel
på klarhed om hvordan, og med hvilke midler, succes skulle opnås, og hvad
der forstås ved succes. Sidstnævnte udgør stadig en betragtelig udfordring,
men er i højere grad et politisk spørgsmål.
“The coalition’s lack of leadership and strategic vision trickled down the military’s
hierarchy. Clear orders were absent. Even the commander’s intent, a senior leader’s
concise statement about the purpose of an operation and basis of any “mission
command,” remained utterly unclear. Yet the situation on the ground required
tactical action. The occupiers had to react; it was Auftragstaktik without the
Auftrag, or mission.” (Rid, 2007)
Den mulighed, som NCW kapabiliteterne har givet i form af stor slagstyrke
på trods af mindre og mobile enheder, har blot gjort dette problem endnu
større, idet et relativt lille antal soldater pludselig skulle sikre fred i særdeles
store områder. I lyset af denne udfordring, er det relevant at se på den
innovative brug af IKT, som situationen har affødt.
3.2.5 IT-understøttet oprørsbekæmpelse
På det mere operationelle og taktiske niveau er det interessant at se, hvordan
IKT bruges til at supplere de eksisterende informations- og
kommandosystemer. Eksempelvis har Google Earth været brugt af
amerikanske officerer til at mappe samtaler med de lokale i indsatsområdet.
Når den enkelte deling vender tilbage fra patrulje, kan de tilføje vigtige
detaljer om samtaler, man har haft med de lokale, og om hvor disse bor.
Derved har man forsøgt at danne sig en oversigt over de personlige
relationer man har i området både de gode og tillidsfulde såvel som de mere
problematiske. Altså et eksempel på en offensiv brug af simpel social
netværksanalyse.
Fra det amerikanske forsvars side har man siden hen arbejdet på at skabe et
lignende stykke software, der er mere orienteret mod militære behov, kaldt
47

The Tactical Ground Reporting System eller TIGR (Talbot, 2008). TIGR
er en applikation udviklet af DARPA 26 , som giver den enkelte patruljeleder
en mulighed for at danne sig et taktisk overblik over sit nærmiljø. Men i
modsætning til statiske kort, er det muligt at klikke på relevante
nøglepunkter hvad enten det er vigtige bygninger som moskeer, hospitaler
eller rådhuse. Ligeledes kan man mappe de relevante personer i byen
inklusiv deres sociale relationer og markere deres tilhørsforhold samt se
billeder af og interviews med disse. Endeligt kan man markere fjendtlige
handlinger som vejsidebomber eller bagholdsangreb, hvilket ville gøre det
muligt for patruljelederen at lægge en optimal rute gennem byen. Kort sagt
er det formålet, at man skal kunne logge al information om sit lokalområde
både i form af tekst, billeder og lyd. Som en amerikansk soldat udtrykker
det:
"The ability ... to draw the route ... of your patrol that day and then to access the
collective reports, media, analysis of the entire organization, is pretty powerful,"
Michaelis wrote. "It is a bit revolutionary from a military perspective when you
think about it, using peer-based information to drive the next move. ... Normally we
are used to our higher headquarters telling the patrol leader what he needs to think."
via (Talbot, 2008)
26 DARPA er også kendt som The Defense Advanced Research Projects Agency og er den
primære forskningsenhed under det amerikanske Department of Defense.
http://www.darpa.mil/
48

Figur 8 – Mockup eksempel på TIGR
Kilde: DARPA via (Talbot, 2008)
På mange måder giver TIGR mulighed for at opnå en form for shared
situational awareness, som netop NCW teoretikerne bedyrer som værende
essentiel. Der er meget stor forskel på den form for information, der logges i
TIGR og det som NCW teoretikerne havde forestillet sig.
Videndelingsaspektet i de systemer, som her er beskrevet, kan være af
afgørende betydning i en organisation, hvor der kommer et nyt hold
soldater med 12 måneders mellemrum.
Foruden brugen af Goggle Earth og TIGR har man set en udvikling, hvor
soldater af eget initiativ har oprettet blogs og fora på internettet, hvor man
kan mødes og udveksle erfaringer fra felten eksempelvis
CompanyCommand.com og PlatoonLeader 27 . Tjenesten ligner på mange
områder MySpace, hvor deltagerne har egne profiler og interesseområder.
Det interessante i disse initiativer er den udprægede grad af vidensdeling,
der foregår i et miljø præget af tillid og en høj grad af fællesskabsfølelse (Rid,
2007, s. 8). Websiden var i begyndelsen åben for alle, men det amerikanske
27 http://platoonleader.army.mil/
49

forsvar lukkede hurtigt af for offentlighedens adgang, da de så potentialet og
vigtigheden af de informationer, der blev delt.
3.2.6 Danske erfaringer
Det danske Forsvar arbejder i vidt omfang med NCW-doktrinen eller
Netværksbaserede operationer, men halter imidlertid en del efter sine
amerikanske brødre. Det var initialt nærværende opgaves forventning, at
Forsvaret aktivt brugte systemer á la TIGR, men i forbindelse med de
udførte interviews blev det klart, at man først er ved at tage de første
spadestik i denne retning.
Krav til den militære organisation
Fælles for de eksempler, der er blevet fremhævet i dette afsnit er, at de i
overvejende grad er begyndt som bottom-up initiativer. Der har været
behov i de yderste led af organisationen, som de eksisterende systemer ikke
har kunnet leve op til. Ud fra en innovations synsvinkel er det
bemærkelsesværdigt, hvor effektive begge sider har været til at få det
optimale ud af de muligheder, de har. Fra oprørssiden har man konstant
været i stand til at opdatere sine våben især vejsidebomber via deling af
viden og erfaringer på Internettet. Set i forhold til Snowdens cynefin model
kan man argumenterer for, at udfordringen har bragt den militære
organisations udfordring fra figurens højre side til den venstre. De militære
organisationer har traditionelt været gearet til symmetrisk krigsførelse,
illustreret ved den blå cirkel, men i forbindelse med
oprørsbekæmpelsesindsatsen har de skullet håndtere den asymmetriske
krigsform. Al krig er kompleks, men særligt den asymmetriske form har,
sammen med den brede tilgang til IKT, stillet krav til den militære
organisation for at kunne håndtere det komplekse og kaotiske, illustreret ved
den røde cirkel. Den militære organisations svar på denne udfordring har,
via systemer som TIGR, vist, at IKT kan spille en rolle i bestræbelserne på
at håndtere den øgede kompleksitet.
50

Figur 9 – Kravene til den militære organisation set i forhold til
cynefinmodellen
51

3.3 Mikrosystemet – IKT og det militærkognitive
aspekt
Manglen på det menneskelige element i NCW bliver ofte fremhævet som det
største problem. Især effekten af teknologi og herunder IT på mennesker i et
kampmiljø bør belyses nærmere, hvad enten det er på det taktiske, det
operationelle eller det strategiske niveau. (Groh, 2008, s. 333). Det
nuværende fokus hos NCW advokaterne har i høj grad været lagt på,
hvordan IT kan bruges i forhold til at opnå en effektiv organisation. Der
ligger eksempelvis en fundamental antagelse i NCW om, at muligheden for
at dele information om kampmiljøet mellem alle enhederne i netværket,
også vil give et fælles operationelt billede af kamppladsen samt en fælles SA.
Dette vil medføre en form for selv-synkroniseringen af de enkelte enheders
handlinger. For at dette kan finde sted kræver det, at den enkelte soldat,
befalingsmand og officer mere eller mindre er indoktrineret med den samme
mentale model (Bolia, Vidulich, & Nelson, 2006, s. 2). Kort sagt hvis du ser
A og B, så vil den mest logiske handling være C. Kritikerne peger imidlertid
på, at man ikke kan tage dette for givet. Mange interventioner sker i dag
ofte i form af koalitioner, hvor man arbejder på tværs af nationaliteter og
militære traditioner. En amerikansk kaptajns opfattelse af det operationelle
billede af kamppladsen er ikke nødvendigvis det samme som en dansk
kaptajns. Og selv hvis de på trods af forskellige mentale modeller skulle nå
frem til det samme billede/opfattelse, kan man ikke automatisk forvente, at
de så har den samme SA. Man kan altså hævde, at NCW bygger på to
uunderbyggede forudsætninger. For det første, at en fælles mental model vil
føre til fælles tolkning af det operative miljø, og for det andet, at denne fælles
tolkning vil medføre en fælles opfattelse af hvad der er det korrekte
reaktionsmønster. (Bolia, Vidulich, & Nelson, 2006, s. 2). Det er derfor
relevant at forstå den menneskelige beslutningstagning bedre.
3.3.1 Mennesker og beslutningstagning
Der findes divergerende opfattelser af, hvordan vi mennesker tager
beslutninger. Særligt i kampsituationer er der en række ydre stressfaktorer i
form af farer og tidsbegrænsninger, samt de potentielt dødelige konsekvenser
af dårlige beslutninger, som er særlig interessante.
52

Beslutningstagningsteori er en videnskab i sig selv, men indenfor den
militære kontekst kan man forsimplet pege på to tilgange til
beslutningstagning hhv. den analytiske og den intuitive. Den analytiske
foreskriver, at mennesker går frem efter nogle faste mønstre, og herigennem
at forsøge at nå frem til en række alternativer man kan sammenligne, for
derefter at udvælge den optimale løsning. (Bryant, Webb, & McCann, 2003,
s. 30). Selvom der er foretaget indtil flere studier for at underbygge denne
teori, har man ikke i samme omfang undersøgt hvordan mennesker tager
beslutninger i kampsituationer. Eksempelvis kræver den optimale løsning, at
man kan danne en nogenlunde udtømmende liste af alternativer, men det er
der sjældent tid til i en kampsituation. Desto mere komplekse problemer, jo
sværere er det at danne sig dette overblik. Det har vist sig, at selv garvede
beslutningstagere, så at sige snyder på vægten ved kun at opstille et
begrænset antal af alternativer at vælge imellem. Vi mennesker er med
andre ord mestre i at benytte en række heuristikker for at gøre det muligt at
agere i et stigende komplekst miljø. Det store spørgsmål er om en øget
informationsstrøm gør det lettere at tage bedre beslutninger?
“In real-world domains, people are likely to deal with multiple pieces of information
that may be ambiguous, highly inter-related, and potentially obscured or missing.
Such limitations can make analytical theories intractable and highly implausible as
descriptive models of human decision making”(Bryant, Webb, & McCann,
2003, s. 30)
Boisot peger på, at viden i høj grad kan være særdeles kontekstuel, hvorfor
en ordre kan have vidt forskellige meninger. Særligt i internationale
koalitioner, hvor forskellige landes styrker skal arbejde sammen, men ikke
nødvendigvis deler doktrin, generelle samfundssyn og kultur, kan man
argumentere for problemerne heri.
Den intuitive tilgang er i modsætning til den analytiske af mere deskriptiv
natur og deler ikke samme normative udgangspunkt. Den intuitive tilgang
tager udgangspunkt i, at mennesker bruger forskellige hurtige strategier til at
tage beslutninger. I modsætning til den analytiske tilgang, hvor forskellige
alternativer indbyrdes sammenlignes, vil mennesker i den intuitive tilgang
opstille nogle minimumskriterier og stoppe sammenligningen ved det første
alternativ, der opfylder disse kriterier. Endvidere spiller mønstergenkendelse
en helt central rolle. Beslutningshastighed vægtes med andre ord højere end
kvalitet (Bryant, Webb, & McCann, 2003, s. 31).
53

Man kan argumentere for, at beslutningstagningsteori er et undervurderet
element i NCW. Menneskers måder at tage beslutninger på er ikke kun
relevante på det taktiske niveau, men i lige så høj grad på det operationelle
og på det strategiske. Jo højere oppe i hierarkiet, desto større kan
konsekvenserne være.
54

3.4 Delkonklusion – Det militære komplekse
system og effekten af IKT
3.4.1 Den strategiske trekant
En klassisk tilgang til sikkerhedspolitiske problemstillinger indenfor
politologien er at anskue dem som strategiske trekanter. Som tidligere nævnt
muliggør tre entiteter langt flere (og kaotiske) dynamikker end to. For at
skabe et bedre overblik og forståelse for de systemiske effekter af IKT, kan
man således modellere dem i forhold til en strategisk trekant, se figur 10. I
forbindelse med oprørsbekæmpelsesindsatsen i Irak og Afghanistan, kan
man pege på tre hovedaktører hhv. den lokale politiske myndighed, de
interne oprørsgrupper, og endeligt eksterne aktører. Disse tre aktører udgør
således trekantens tre kanter, hvor de kæmper om det interne magt- og
styrkeforhold. Midt i denne konflikt indgår befolkningen som påvirkes af alle
tre aktører. Den klassiske analyse, illustreret ved figuren i venstre side,
inddrager ikke de specifikke effekter af IKT. Figuren i højre side er derfor
blevet tilføjet disse for at give et bedre overblik over analysens
hovedkonklusioner.
55

Figur 1 – Det militære operationsscenarie i forhold til oprørsbekæmpelse, set som en strategisk trekant. Baseret på (Jones,
2008, s. 12), dog med egne noter. Den blå farve og tekst viser de systemiske effekter af IKT.
Den lange
konflikt
Lokale oprørsgrupper
- Søger at bryde status quo
(Ny ligevægt)
- Disruptive taktikker
Eks. Taleban og Sadr militsen
Etablerede lokale aktører
Søger at opretholde sin
magtposition
Eks. Afghan National Army og
styret i Kabul
Lokalbefolkningen
”Battle of The
Narrative”
Bekæmp eller støt
Bekæmp
eller støt
Eksterne aktører
- Forsøger at tippe magtforholdet i
retning af egne interesser.
- Kan enten støtte eller bekæmpe
hhv. interne oprørsgrupper og de
etablerede lokale aktører
Eks. ISAF m.fl.
Ikke statslige: Al-Qaeada
Stater: Pakistan, Iran
- Det globale ”Battle of
The Narrative”.
Overbevis tvivlere såvel
lokalt som globalt, via
Internet og
mediedækning af terror.
Den lange
konflikt
Lokale oprørsgrupper
- Brug af IKT til at maksimere
innovation og videndeling.
- Egen medieplatform -> muliggør
udnyttelse af taktiske nederlag og
civile ofre.
- Brug af billig kommerciel
teknologi til at maksimere agilitet
eks. kameramobiler, GPS etc.
- Øget tilgang til gratis data –
Google Earth etc.
Etablerede lokale aktører
Søger at opretholde sin
magtposition
Eks. Afghan National Army og
styret i Kabul
Lokalbefolkningen
”Battle of The
Narrative”
Bekæmp eller støt
Bekæmp
eller støt
Eksterne aktører
Vestlige aktører:
- Særligt US har fokuseret på NCW.
Effektivt hvis fjenden kan ses.
- Asymmetrisk krigsførelse –> stiller
krav om øget læringsevne (agilitet)
-TIGR og lignende systemer er
eksempler på mere web 2.0
inspirerede løsninger.
Ikke-vestlige aktører:
Samme strategier som lokale
oprørsgrupper
56

3.4.2 Makroniveau
For det første har udviklingen i IKT haft en afgørende indflydelse på makro
niveau, idet særligt internettet har ført til en spredning og tilgang til
information. Selvom det i høj grad er vestlige selskaber, som eks. Google,
der leverer disse gratis ydelser, har det betydet, at vestlige styrker i
Afghanistan og Irak har mistet deres informationsmonopol. Effekten viser
sig både i forhold til en globaliseret Battle of The Narrative, samt
modstandernes muligheder for at trække på internationale datakilder med
videre. Kort sagt, betyder disse ændringer, at de militære styrker skal agere i
et langt mere komplekst miljø, hvor effekterne, på såvel det lokale som det
globale system, skal indtænkes i enhver handling.
Analysen understreger endvidere vigtigheden af at forstå de militære styrker
som være agerende i et system af systemer, hvor eks. Taleban udgør et andet
system, mens de lokale civile og sociale systemer er de vigtigste. Succes er i
høj grad afhængig af at inkludere og co-evoluere med de civile lokale civile
systemer. Da disse sociale systemer ofte er organiseret som lille-verden
netværk, er det afgørende at identificere og inkludere de centrale knuder.
IKT har her vist sig som et potentielt nyttigt værktøj til at modellere disse
særdeles komplekse netværk.
3.4.3 Mesoniveau
I forhold til den organisatoriske udnyttelse af IKT, har særligt NCW
konceptet understreget potentialet i at kæde forskellige organisatoriske
funktioner sammen for derigennem at skabe et fælles overblik. Man kan
delvist, og med rette, beskylde NCW-doktrinen for at være for snævert rettet
mod selve kamphandlingen. Amerikanernes erfaringer med mere web 2.0agtige
initiativer, er et tegn på, at særligt i forhold til asymmetrisk
krigsførelse udgør evnen til at trække på organisationens kanter en klar
fordel. Med andre ord er der en slags Wisdom of the Edge effekt.
3.4.4 Mikroniveau
Den menneskelige hjerne kan udvise en forbavsende kreativitet, men der er
dog grænser for mængden af informationer den enkelte kan håndtere. Den
enkelte er i en systemteoretisk kontekst udstyret med forskellige skemata,
57

som i en militær kontekst i høj grad er præget af den militære doktrin.
Teoretisk kan man hævde, at ideen om den fælles SA er og bliver en utopi.
Men den er ikke desto mindre et være et fint ideal at arbejde hen imod.
58

Kapitel 4 – analyse II: Business
perspektiv
4.1 Makrosystemet – IKT og markedet
De fleste virksomheders hverdag minder meget lidt om de militære styrkers i
eksempelvis Helmand. Alligevel kan man på visse områder argumentere for,
at IKT har haft en betragtelig indflydelse på den forretningsmæssige sfære.
For at forstå denne påvirkning, er det dog en forudsætning, at vi forstår
markedet og det økonomiske system generelt. På dette punkt udgør system-
og herunder netværksteorien et interessant udgangspunkt.
4.1.1 Markedet som et lille-verden netværk
Markedet kan ud fra en systemteoretisk approach opfattes som et åbent
system, hvor agenter primært i form af virksomheder opererer indenfor
nogle udlagte juridiske rammer. Men på trods af de juridiske spilleregler
hersker der en slags anarki, hvor de enkelte virksomheder co-evoluerer med
de andre lokale agenter, der inkluderer kundegrupper og myndigheder.
Indenfor dette system sker der en selvorganisering, hvor visse virksomheder
klarer sig bedre end andre, og hvor strukturen kan ses som et lille-verden
netværk, hvor små virksomheder lever i skyggen af de store (enten i form af
underleverandører eller ved at sælge komplementære produkter, services
osv.). I forhold til virksomhedsvækst bør man med andre ord kunne forvente
en slags Mathæus effekt, hvor de store bliver større, idet nye spillere på
markedet vil blive tiltrukket af de store. Det er altså de store spillere på
markedet, som definerer topologien (Barabási, Linked, 2003). Nogle
selskaber skaber deres eget økosystem, som kan ses som de forskellige
klynger af meget branchespecifikke industrier i særlige områder. I en ITsammenhæng
kendes eksempelvis Silicon Valley i Californien, hvor nogle af
de største og mest innovative IT-selskaber er koncentreret herunder Google,
Yahoo, Sun og Apple. I en dansk sammenhæng kan man pege på den
såkaldte Medicon Valley i Øresundsregionen, som en lignede klynge.
59

Figur 11 – Oversigt over forskellige forretningsklynger i USA
Kilde: (Porter, 1998, s. 82)
Det økonomiske rationale bag disse klynger er ganske velbeskrevet, og kan
ses som en udløber af Ricardos teori om maksimering af den generelle nytte,
hvis alle satser på deres komparative fordel. Økonomien i en klynge er et
komplekst system, hvor forskellige aktører herunder lokale myndigheder,
uddannelsesinstitutioner og private virksomheder forsøger at føde det lokale
økosystem, da det er til alles fordel – en slags co-evolution mellem de store
og de små fisk.
”A cluster allows each member to benefit as if it had joined with others formally –
without requiring it to sacrifice its flexibility” (Porter, 1998, s. 80)
Tilstedeværelsen af klynger i økonomien tyder på, at økonomien
tilnærmelsesvis ligner et skalafrit netværk og vil være underlagt de
60

dertilhørende dynamikker. De store selskaber tiltrækker nye selskaber og
kunder i kraft af præference linking. Dermed opnås en slags ”winner takes it
all” effekt. Eksempelvis kan Microsofts dominans forstås i dette lys 28 . Selvom
ideen om det skalafrie marked kan virke tiltrækkende, peger Google’s
bemærkelsesværdige succes og den markedsmæssige historie generelt på, at
de store fisk alene i kraft af deres størrelse ikke er beskyttet mod undergang.
Teoretisk har især Barabasi søgt at forklare dette ved at gøre en knudes
tiltrækningsgrad afhængig af dens fitness, og hvor fitnessgraden er en
eksponentiel faktor 29 . Kort sagt kan nye knuder, via bedre fitness, være mere
tiltrækkende end de eksisterende, og derved potentielt overhale eksisterende
spillere over tid (Barabási, 2003). Teoretisk er problemet, at hele systemets
dynamik kan forklares med en fitnessfaktor, som ikke er særligt velbeskrevet.
Teorien er ligeså kompleks som virkeligheden, hvor den enkelte aktørs
handlinger og evner har afgørende indflydelse på outcommet. Men ideen er
ikke desto mindre interessant, idet det påvirker vores strategiske forståelse af
værdien af at være en central knude i netværket – eller i økonomisk
sammenhæng - en platform. Det, som teorien ikke fortæller os, er hvordan
fitness maksimeres. Systemet er altså præget af såvel tåge som friktion på alle
niveauer. Og ud fra en teknologicentrisk tankegang er det interessante
spørgsmål, hvordan IKT har påvirket tåge og friktion i det økonomiske
system.
4.1.2 Friktion i det økonomiske system -
transaktionsomkostninger
Inden for rammerne af den klassiske økonomi opererer man ofte med en
antagelse om fuldkommen information på markedet. Udbud og efterspørgsel
kan automatisk tilpasse sig til den nye ligevægtspris, idet der ingen
omkostninger er forbundet med at vurdere varens kvalitet, og hvor man kan
købe den. Selvom der findes markeder, der nærmer sig antagelsen eks.
28 En alternativ beskrivelse af dette fænomen er en såkaldt Bose-Einstein kondensation: Just
as in a Bose-Einstein condensate all particles crowd into the lowest energy level, leaving the rest of the energy
levels unpopulated, in some networks the fittest node could theoretically grab all the links...It destroys the
hierarchy of hubs characterizing the scale-free topology...And there is a network in which we cannot fail to
notice one node that carries the signature of a Bose-Einstein condensate. The node is called Microsoft.
(Barabási, 2003).
61

markedet for simple landbrugsprodukter og råstoffer, gælder det for de fleste
produkter, at der for enhver markedstransaktion forekommer friktion eller i
økonomisk sprogbrug transaktionsomkostninger 30 .
Det var økonomen Ronald Coase, som undrede sig over, hvorfor
virksomheder overhovedet eksisterede, når nu markedet efter sigende var så
effektivt til at koordinere forholdet mellem udbud og efterspørgsel via
prismekanismen. Hans korte men geniale svar var, at det at benytte
markedet og dermed prismekanismen i sig selv var forbundet med en
omkostning – en transaktionsomkostning (Coase, 1937). Virksomheder
opstår kort sagt fordi markedet ikke altid er det mest effektive. Så længe
transaktionsomkostningerne forbundet med at producere via markedets
prismekanisme er højere end dem, der er ved at organisere produktionen
selv, vil nye virksomheder opstå. Forholder det sig omvendt vil virksomheder
forsvinde eller nøjes med at beholde aktiviteter, hvor de kan producere
billigere, end markedet kan levere og vice versa. Endvidere vil
virksomhedens størrelse være reguleret af de omkostninger, der er forbundet
med kompleksiteten i store organisationer de såkaldte decision cost 31 . En
virksomhed vil ekspandere, så længe omkostningen ved at producere en
ekstra transaktion er lig med omkostningen ved at bruge markedet (Tapscott
& Williams, 2007, s. 56).
30 I en markedssammenhæng har nogle af de største innovationer i forhold til at sænke
transaktionsomkostningerne været opfindelsen af penge. En fælles måleskala gør det
betydeligt lettere at handle og udveksle transaktioner og det er netop, hvad penge gør. De
senere tilkommende betalingskort, som gør det muligt at købe varer overalt i verden, er
ligeledes med til at sænke transaktionsomkostningerne, og derved få markedet til at køre
mere smidigt pga. den reducerede friktion. For en gennemgang af betalingskorts indflydelse
på transaktionsomkostninger se Evans, D. S., Hagiu, A., & Schmalensee, R. (2008). Invisible
Engines - How Software Platforms Drive Innovation and Transforms Industries. Cambridge,
Massachusetts, USA: MIT Press.
31 Indenfor softwareudvikling har man således kunnet konstatere, at udviklingsprojekter
som er forsinkede, blot bliver mere forsinkede af at få tilført flere medarbejdere Dette er
kendt som Brooks lov, der siger, at ydelsen ved at tilføre ekstra medarbejdere stiger lineært
n 1, mens kompleksiteten, kommunikationsomkostninger og risikoen for bugs stiger med n 2.
Weber, S. (2000). The Political Economy of Open Source. Berkeley Roundtable on the
International Economy. University of California, Berkeley.
62

Transaktionsomkostninger – en definition
Problemet med transaktionsomkostningsbegrebet er imidlertid, at der ikke
er nogen entydig definition. Der findes mange beskrivelser af
transaktionsomkostningsbegrebet, men disse kan ikke siges at udgøre
standarder, som kan bruges til at måle reelle transaktionsomkostninger.
Dette kan måske forklare økonomers manglende lyst til at integrere
transaktionsomkostninger i deres modeller, da det er en svær variabel at
måle 32 . Dette skyldes særligt, at transaktionsomkostningerne kan være svære
at isolere fra de rene produktionsomkostninger.
Generelt kan begrebet defineres som de omkostninger, der opstår når
individer udveksler ejerskab til økonomiske aktiver og samtidig skal
håndhæve denne eksklusive ret (Eggertson, 1990, s. 14-15) 33 .
“The cost of exchange therefore includes both the cost of the good itself and the
transaction costs incurred by the individual in obtaining the good. While we
cannot decompose the costs directly into these components, in comparative analysis
this approach will focus attention on the total consequences of differing transaction
costs.”
(Benham & Benham, 2001, s. 3)
32 Eksempelvis behandler den neoklassiske mikroøkonomi (Marshall) i vidt omfang
virksomheden som en slags black box, som kun er kendetegnet ved hhv. faste, variable
omkostninger. Fokusset, på især marginalomkostninger, har dog været en afgørende
værdiskabende teoretisk landvinding, da det giver virksomheder en mulighed for at
prisfastsætte deres produkter mere effektivt.
33 Endvidere fremhæver han følgende seks punkter, som uddybning af hans definition:
- “The search for information about the distribution of price and quality of commodities
and labor inputs, and the search for potential buyers and sellers and for relevant
information about their behavior and circumstances
- The bargaining that is needed to find the true position of buyers and sellers when prices
are endogenous
- The making of contracts
- The monitoring of contractual partners to see whether they abide by the forms of contract
- The enforcement of a contract and the collection of damages when partners fail to observe
their contractual obligations
- The protection of property rights against third-party encroachment – for example,
protection against pirates or even against the government in the case of illegitimate trade.”
63

Samlet set kan man henvise til tre aspekter af den økonomiske transaktion,
hvor transaktionsomkostningerne gør sig gældende hhv. i forhold til at søge
information, til at samarbejde og endelige til juridiske kontrakter 34 . En
nærliggende måde at vurdere effekten af IKT på det økonomiske
makrosystem er at analysere, hvordan IKT har influeret på
transaktionsomkostningsstrukturen.
4.1.3 Transaktionsomkostninger og effekten af IKT
Transaktionsomkostninger og kollaboration - Open
source og peer-produktion
”How has the Internet affected Coase’s law? Strictly speaking, the law remains as
valid as ever. But the Internet has caused transaction costs to plunge so steeply that
it has become much more useful to read Coase’s law, in effect, backward:
Nowadays firms should shrink until the cost of performing it internally no longer
exceeds the cost of performing it externally. Transaction costs still exist, but now
they’re more often onerous in corporations than in the market place” (Tapscott &
Williams, 2007, s. 56)
Et af de områder, hvor den moderne informationsteknologi og særligt
Internettet har påvirket måden, der produceres på, er fremkomsten af
34 I sin senere artikel The Problem of Social Cost (1960), fremfører Coase, at de juridiske
institutioner, som bruges til at bisætte tvister ikke nødvendigvis er så effektive i forhold til at
sikre en effektiv markedsøkonomi, idet de også kan tilføje unødig kompleksitet og
bureaukrati. Introduktionen af institutioner skal kun gennemføres såfremt at det kan
mindske den transaktionsomkostning parterne ellers ville have haft. I betragtningen ligger,
der således en anerkendelse af, at den institutionelle setting, som regulerer markedet, har en
afgørende indflydelse på transaktionsomkostningernes størrelse. Ikke alene spiller fysiske
institutioner, såsom domstole og effektive myndigheder en rolle, men også de metafysiske,
såsom tillid, er afgørende. Særligt tillidsparameteret har været fremhævet, som forklaring på
de skandinaviske landes forbavsende økonomiske performance på trods af et internationalt
set ekstremt skattetryk. Men tillid er uhåndgribelig størrelse, som er svært at regne på. De to
vigtigste konklusioner man kan drage af Coase’s tanker, er for det første, at enhver
transaktion (benyttelse af prismekanismen) er forbundet med en omkostning, og for det
andet at disse transaktionsomkostningers størrelse afhænger af den institutionelle ramme
markedet opererer indenfor.
64

såkaldte open source informationsprodukter. Mest kendt er styresystemet
Linux og online leksikonet Wikipedia, der begge er produceret via frivilligt
arbejde eller såkaldt peer – produktion. Hele diskussionen om open-source
kan til tider antage lettere hysteriske højder, hvor enkelte open source
udviklere ser sig som riddere, der bekæmper de store ”onde” virksomheder,
ofte Microsoft. Ligeledes har det været hævdet at bl.a. open source
indvarsler ændringen til et nyt økonomisk system, hvor produktion ikke
længere udelukkende foregår indenfor definerede organisationer,
virksomheder eller offentlige institutioner (Tapscott & Williams, 2007, s. 67).
Andre har indtaget en mere skeptisk position idet de understreger, at den
frie adgang til information vil underminere økonomien, og ingen længere vil
have et incitament til at producere informationsgoder, hvad enten de er i
form af musik, bøger, programmer eller film 35 (Keen, 2007). Ligeledes har
andre skeptikere hævdet, at peer-produktion ikke er noget afgørende nyt,
men at det blot er teknologien, der har speedet det op.
Hvorvidt disse argumenter rummer nogen sandhed kan diskutteres, men
man må konstatere, at der, mytologien til trods, ligger noget interessant i det
faktum, at peer-producere produkter som Wikipedia og open source
software som Firefox, Linux og Apache er virkelige produkter og ikke blot
teoretiske konstruktioner. De kan endda på visse områder konkurrere med
de største og bedste softwareselskaber i verden. Meget tyder på, at den
moderne IKT, og særligt Internettet, har medvirket til at reducere
transaktionsomkostningerne ved at kollaborere uden for rammerne af den
klassiske virksomhed. Men i modsætning til det markedsbaserede system
vælger mange at bidrage uden nogen form for økonomisk kompensation.
Den eneste betingelse for at deltage er, at man overholder det juridiske
kodeks (General Public License, Creative Commons m.fl.) og affinder sig
med, at man ikke må begrænse adgangen og delingen af den information,
man bidrager med. Man opgiver enhver tanke om ejendomsret, hvilket i en
klassisk økonomisk tankegang har været en afgørende vækstfaktor for
35 Om open-source bevægelsen, og de som kræver en slækkelse af reglerne for intellektuelle
ophavsrettigheder, udtalte Bill Gates tilbage i 2008: ”…. There are fewer communists in
the world today than there were. There are some new modern-day sort of communists who
want to get rid of the incentive for musicians and moviemakers and software makers under
various guises. They don't think that those incentives should exist.”
Kilde: http://news.cnet.com/Gates-taking-a-seat-in-your-den---page-4/2008-1041_3-
5514121-4.html?tag=mncol
65

virksomheden. Dette henleder opmærksomheden på de
transaktionsomkostninger der er forbundet med kontraktuelle forhold
herunder opretholdelsen af den intellektuelle ophavsret.
IKT og de kontraktuelle transaktionsomkostninger -
Det juridiske aspekt
"The Net interprets censorship as damage and routes around it."
(John Gilmore 1993 36 )
I en markedsøkonomi udgør anerkendelsen af ejendomsretten, som
institution, alfa og omega. Uden ejendomsret er der ikke noget at handle
med. Netop ejendomsretten bliver analyseret af Harold Demsetz i ”Towards
a Theory of Property Rights” (Demsetz, 1967). Demsetzs analytiske fokus
er, hvorledes ejendomsrettigheder opstår i et system, der ikke tidligere var
reguleret af ejendomsrettigheder. Selvom Demsetz’s rationale på mange
måder ligner Coase’s transaktionsomkostningsforklaring fokuserer han mere
snævert på ejendomsretten som forklaring.
Demsetzs analyse tager sit udgangspunkt i sammenhængen mellem
ejendomsrettigheder og eksternaliteter, idet man qua sine
ejendomsrettigheder kan påføre andre fordele eller ulemper dvs. positive
eller negative eksternaliteter. Ejendomsrettigheder opstår for at internalisere
disse eksternaliteter, når værdien af en internalisering bliver større end
omkostningerne forbundet med det at internalisere de pågældende
eksternaliteter (Demsetz, 1967, s. 350).
Man vil søge at oprette og håndhæve en ejendomsret over en given
ressource, såfremt omkostningerne forbundet hermed er mindre end de
gevinster man kan få ud af at udnytte ressourcen. Som eksempel er der i
landdistrikter ikke nogen, der ønsker at eje luftrummet over deres bygning.
Imidlertid ser man en livlig handel med sådanne rettigheder i storbyer, som
New York, hvor højden af bygninger er afhængige af at eje luftrummet over
bygningen eller såkaldte ”air rights”. Disse rettigheder er i dag ofte mere
36 TIME International - Dec. 6, 1993, No.49
http://www.chemie.fu-berlin.de/outerspace/internet-article.html
66

værd end grundens værdi 37 . Det, som driver denne udvikling er den
teknologiske udvikling og ændringer i de relative priser, som eksempelvis kan
ske via opdagelsen af nye markeder. Eksemplet med luftrettigheder er kun
blevet relevant som følge af de teknologiske landvindinger indenfor
konstruktions- og byggeteknologi, der muliggør høje byggerier.
På trods af eksempler med industrispionage og lignende bedrageri har
transaktionsomkostningen ved at opretholde ejendomsretten over såvel
materielle som immaterielle værdier hidtil været overkommelig, men kan
variere i det konkrete tilfælde. Den moderne IKT, og særligt Internettet, har
i høj grad påvirket omkostningerne ved at fastholde de immaterielle
rettigheder. I en verden, hvor folk i stigende grad udveksler informationer
med hinanden, fordi transaktionsomkostningerne forbundet hermed er
forsvindende små, har en digitalisering af immaterielle produkter som
musik, software og film, gjort det notorisk besværligt og dyrt at afholde folk
fra at dele sådanne produkter med hinanden. Foruden
transaktionsomkostningsbetragtningen spiller informationsgodets natur også
en rolle.
Informationsgoder kan defineres som alt, der kan digitaliseres og encodes
som en strøm af bits (Shapiro & Varian, 1999, s. 3). I en digital verden er
der ingen forskel på kopi og original, og giveren oplever ikke noget tab ved
at forære en kopi væk. Informationsgoder er ikke et eksklusivt gode, i
modsætning til fysiske goder som biler, blender m.v. For de selskaber, som
lever af at sælge informationsgoder, har skiftet til en netværket verden, fra en
juridisk synsvinkel, været en betragtelig udfordring. På den ene side er der
de legale konkurrenter, i form af open source software o.lign, men ligeledes
har man oplevet udvidede muligheder for en illegal distribution i form af
peer-to-peer netværk. Det der begyndte med Napster, har i dag udviklet sig
til avancerede bittorrent netværk, der udnytter fejltolerancen i skalafrie
netværk til at skabe et imponerende resilient fildelingsnetværk, som ikke er
drevet af nogen central server. Der er ikke i sig selv noget ulovligt i et
bittorrent netværk, idet det blot er en effektiv måde at distribuere data af
såvel legal som illegal natur. Ligeledes har videotjenester som Youtube
oplevet, at brugere i stort omfang publicerer ophavsretsbeskyttet materiale i
form af musik og videoer, både i originalt format, men også som er en slags
37http://findarticles.com/p/articles/mi_m3601/is_43_54/ai_n27894963/?tag=rbxcra.2.a.
11
67

emix af forskellige ophavsretsbeskyttede værker 38 . Selvom der juridisk ikke
er nogen diskussion om, at publiceringen af et filmklip fra den sidste nye
James Bond film er et brud på ejendomsretten, sker det i dag i et omfang og
på et utal af tjenester, som gør det særdeles omkostningsfuldt og komplekst
at håndhæve 39 . Fra en rettighedshavers synsvinkel er problemet, hvordan
man skal håndtere denne udfordring. Indtil videre har man svaret igen med
juridiske søgsmål, som f.eks. mod thepiratebay.org, og digital
rettighedshåndtering (DRM) 40 . Men i en verden hvor kompabilitet på tværs
af platforme er vigtigt, er de tekniske DRM løsninger i stigende grad faldet i
unåde. Ligeledes er det de lovlydige kunder, som straffes og ”piraterne”,
som går fri. I en businesssammenhæng har de senere års virtualiseringsbølge
forstærket problematikken i forhold til licensstyring, da en fysisk server kan
køre adskillige virtuelle servere. Dette har fået nogen virksomheder,
herunder Google, til at bevæge sig mod open source alternativet i stedet,
hvor man ikke skal bekymre sig om licenser og lignende. Der er ikke fundet
et entydigt svar på dette dilemma endnu, men man kan konkludere, at IKT
har gjort det mere omkostningsfuldt, i form af tekniske investeringer,
juridiske søgsmål og tabt goodwill hos kunderne, at opretholde ophavsretten
over de digitaliserbare informationsgoder. Spørgsmålet er om disse
omkostninger overstiger værdien af den beskyttede ejendom?
38 Ophavsretsloven opstiller ganske klare regler for hhv. eksemplarfremstilling og ændring
af værket. Den ophavsretlige beskyttelse består overordnet set af de økonomiske
enerettigheder beskrevet i § 2, samt de personlige/ideelle enerettigheder beskrevet i § 3 også
kaldet droit moral. De økonomiske enerettigheder består for det første af eneretten til
eksemplarfremstilling jf. ophavsretslovens § 2, stk. 1. Lovens definition, af hvornår der er
tale om eksemplarfremstilling, er yderst omfattende, hvilket fremgår af stk. 2, hvor det
blandt andet fremhæves, at ved eksemplarfremstilling forstås enhver direkte eller indirekte,
midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst
måde og i en hvilken som helst form. For det andet består de økonomiske enerettigheder af
eneretten til at gøre værket tilgængelig for almenheden. Ved tilgængeliggørelse forstås enten
spredning, fremførelse eller visning jf. ophavsretsloven § 2, stk. 3.
39 For en liste over de største videosites se
http://www.comscore.com/Press_Events/Press_Releases/2009/2/US_Online_Video_Vie
wing_Sets_Record
40 I det svenske tilfælde lader de juridiske tiltag at have haft en vis effekt se eks.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/7978853.stm
68

4.1.4 Tåge – og det økonomiske system
Transaktionsomkostninger ved afsøgning
Som tidligere beskrevet, kan man overordnet dele transaktionsomkostninger
op i søge-, kontrakt- og koordinationsomkostninger. For agenterne på
markedet, hvad enten det er forbrugere eller virksomheder, har Internettet
skabt en fantastisk grad af gennemsigtighed. Selvom søgemaskiner kan blive
snydt via SEO (Search Engine Optimization) og andre tricks, har særligt
web 2.0 teknologien og mekanismen gjort det muligt for enkelte brugere at
udveksle erfaringer med produkter, forhandlere, rejsemål og mange andre
ting. Der er ikke noget nyt i, at folk snakker sammen, men Internettet har
gjort det hurtigere og lettere for flere at afsøge markedet for større udvalg af
produkter. I betragtning af, at Internettet kun har været bredt til stede i ca.
10 år, er det en markant ændring. Selvom man i dag tager det for givet, var
ideen om at man selv kan arrangere hele sin ferie via Internettet ren science
fiktion for blot et årti siden.
Særligt de mobile platforme bliver mere simple at anvende og her kommer
det lokationsbaserede aspekt også ind. Lige meget hvor du står i verden, kan
du frembringe store kataloger af viden om det sted, du befinder dig. I figur
12 er et håndgribeligt dansk eksempel ved applikationen Mangospot, som er
udviklet til iPhone platformen. Den anbefaler gode spisesteder, ud fra
oplysning om, hvor du befinder dig. Det interessante er, at anmeldelserne
dels er officielle, men i lige så høj grad er leveret af andre forbrugere.
Transaktionsomkostningen, i form af tid, ved at skulle åbne et program på
sin telefon er meget lavere end, hvis man skulle have foretaget samme øvelse
analogt.
69

Figur 12 – Mangospot
Kilde: http://www.mangospot.dk/cms/iphone.aspx
En anden vigtig konsekvens af den brugerskabte data er den udfordring,
som de eksisterende gatekeepere på markedet oplever. For at blive i
madverdenen har det traditionelt været de store dagblade og diverse
spiseguider, som har defineret kvalitet. Men i et system, hvor
transaktionsomkostningen ved at bidrage for den enkelte er faldende, er det
en begrænset udfordring. Ligeledes bidrager myndigheder og private
selskaber med gratis information, der alt sammen kan sammenstilles i
forskellige mashups, der markant øger markedets gennemsigtighed for
kunden 41 .
In the networked information environment, everyone is free to observe, report,
question, and debate, not only in principle, but in actual capability. They can do
this, if not through their own widely read blog, then through a cycle of mailing
lists, collective Web-based media like Slashdot, comments on blogs, or even merely
through e-mails to friends who, in turn, have meaningful visibility in a smallish-
41 For en liste over nogen af de bedste web 2.0 applikationer se
http://www.seomoz.org/web2.0
70

scale cluster of sites or lists […] The network allows all citizens to change their
relationship to the public sphere. They no longer need be consumers and passive
spectators. (Benkler, 2006, s. 272)
Internettet og dets stigende pervasive natur har samlet set sænket
transaktionsomkostningerne ved at afsøge markedet for produkternes reelle
kvalitet og udbud. Selvom det ikke kan siges at være sammenligneligt med
fuldkommen information, er det alligevel et faktum, som presser alle
selskaber, da de ikke længere har monopol på information.
4.1.5 Opsummering
Kort sagt har IKT og internettet påvirket
transaktionsomkostningsstrukturen i forhold til kollaboration og
opretholdelsen af kontrakter, selvom det kun er ét aspekt af
kontraktdimensionen som er blevet behandlet. Selvom verden ikke har
ændret sig radikalt, kan man alligevel pege på at faldet i
transaktionsomkostningerne for nogle produkter og de stigende
omkostninger ved at internalisere informationsgoders eksternaliteter, har
haft nogle systemiske påvirkninger på det økonomiske makrosystem.
I sin artikel Coase’s Penguin opstiller Yochai Benkler (Benkler, 2003), på
baggrund af Coase og Demsetz, et overblik over de forskellige måder, man
kan organisere sig på for at opnå et givent output (se tabel 2).
71

Tabel 2 – Oversigt over forskellige produktionsformer
Coase
dimen
sionen
Markedsmekanisme
mest effektiv
Organisering
mest effektiv
Peer –
produktion
mest effektiv
Baseret på (Benkler, 2003, s. 403)
Demsetz dimensionen
Værdien af
ejendomssystem
>
Implementeringsomkost
ningerne herved
Marked
(Eks. grønttorvet)
Virksomheder
(Eks. Microsoft, Volkswagen)
Proprietær open source (Eks.
Google Android )
Værdien af
ejendomssystem
<
implementeringsomkost
ninger herved
Fælles
(luft, ideer og veje)
Andelssystem
(Eks. Arla )
Fri open source
(Eks. Linux, Firefox og
Wikipedia)
Tabellen er en sammenstilling af Coases transaktionsomkostningsteori og
Demsetz teori om ophavsrettigheders opståen. Coase dimensionen er et
udtryk for, hvornår den givne transaktionsomkostningsstruktur ansporer til
etableringen af forskellige organisationsformer. Demsetz dimensionen
skelner derimod mellem, hvornår det kan betale sig at internalisere værdien
af eksternaliteterne ved en given ressource. Dette skaber de øverste fire
felter, som dermed udgør de fire idealtyper på organisering af produktion,
som vi kender. En virksomhed vil eksempelvis ud fra en Coasiansk tilgang
opstå såfremt transaktionsomkostningerne ved at bruge markedet er høje
nok til at anspore til stiftelsen af egen virksomhed. Alternativomkostningen
ved at bruge markedet er med andre ord højere end værdien af at bruge
markedet. Det kan derfor bedre betale sig at stifte en virksomhed, hvilket
kræver at man også nødvendigvis bliver nød til at købe eks.
produktionsfaciliteter og dermed ejendomsret. Dette vil kun ske såfremt
værdien af ressourcen/produktionsfaciliteterne er større end de
implementeringsomkostninger, der er forbundet med at opnå ejendomsret
over ressourcen. Argumentet fra Tapscot & Williams og Benkler er, at IKT
og herunder særligt Internettet har sænket transaktionsomkostningerne (ifht.
72

informationsgoder) ved at kollaborere nok til at peer-produktion kan være
den mest effektive produktionsform og dermed den mest friktionsløse.
73

4.2 Mesosystemet – IKT og the fitness of the firm
Den militære del af analysen indikerer, at verden bestemt ikke er blevet
mere simpel af at blive netværket. Denne nye virkelighed præger stort set
alle brancher idet, kunderne har fået mere magt, og sågar på visse områder
er begyndt at konkurrere ved at producere produkterne selv. Man kan
diskutere i hvor høj grad dette kommer til at udfordre alle brancher lige
meget, da der i visse brancher kan være betragtelige entry barrierer i form af
fysisk opstartskapital. Men det er ikke desto. Det store spørgsmål er om, og i
så fald hvordan, virksomheder strategisk skal forholde sig til de udfordringer
og muligheder et mere åbent makromiljø giver?
4.2.1 Internt fokus
For mange virksomheder har investeringer i IT primært været rettet mod
den interne drift i virksomheden. Ud fra en Coasiansk tilgang har
introduktionen af disse systemer været afgørende for at sænke de interne
decision cost, der følger med større organisationer, og dermed gjort det
muligt for selskaberne at vækste. Disse systemer muliggør i udstrakt grad en
højere gennemsigtighed og datakvalitet af indsamlede informationer. Med
andre ord har det skabt muligheden for en slags netværkscentrisk
virksomhed, hvor de enkelte afdelinger udgør agenter i et samlet
markedssystem. Der er meget ræson i at betone vigtigheden af en
fungerende informationsarkitektur eller kort sagt et fundament, hvorpå ens
forretningsservices kan udbydes eller understøttes. (Ross, Weill, &
Robertson, 2006) Der er endvidere skrevet meget god litteratur på området,
og der er oparbejdet en god best practice i forhold til eks. SAPimplementeringer.
På trods af, at investeringer i ERP, BI og andre systemer
kan være særdeles bekostelige og langtrukne affærer, skal man ikke
undervurdere potentialet, da det kan være afgørende for at implementere og
sikre den effektive eksekutering af strategien. Effektive interne systemer kan i
sig selv åbne nye forretningsmuligheder og udgøre fundamentet for nye
strategier (Ross, Weill, & Robertson, 2006).
NCW doktrinen var stærkt inspireret af de opnåede benefits i den
kommercielle sektors udnyttelse af IT til implementering af just-in time
principper m.v. Men en velsmurt organisation er kun til nytte, så længe der
er kunder i butikken. Hvis verden reelt er ved at blive mere kompleks,
kommer denne organisatoriske læring til at spille en langt større rolle. De
74

militære erfaringer fra Irak og Afghanistan vidner om vigtigheden af, at
organisationer kan omstille sig og lære. Den resterende del af afsnittet
fokuserer på den enkelte virksomheds evne til at udnytte de nye muligheder,
som den teknologiske udvikling åbner op for.
4.2.2 Big company syndrome
“What kills a company is not competition but arrogance.”
Eric Schmidt CEO Google 2009
En af de store farer ved succes er hovmod. Et problem, som større
virksomheder og organisationer oplever, er, at andelen af medarbejdere som
reelt har mødt en kunde er omvendt proportional med virksomhedens
størrelse. Problemet med dette faktum er, at virksomhedskulturen eller
virksomhedens skemata kan komme til at afspejle dette i form af politiske
dagsordner og spil, som hverken er til kundernes eller virksomhedens fordel.
Fænomenet er også kendt som ”Big Company Syndrome” (BCS):
“Constant, company-wide innovation is not something requested, managed or
measured at the organizational level. Therefore the desire for personal reward and
recognition drives informal systems intended to produce a promotion and bonus,
which results in a strong program mentality. That is, sell a program up and
request more resources in the form of bodies and budget, regardless of whether it
ads value. Approval is assured because it produces a favor owed and supports the
boss’s own career ambitions. Objectives now become focused on meeting budget
projections. Company expenses then rise faster than sales, and add further
complexity. That limits organizational effectiveness, requiring even more work to
execute the program, leading to yet further requests for more resources. When costs
swell, senior management puts the squeeze on to stem the approvals. Valuable
ideas get iced along with circumspect programs. Eventually, the ability to flex,
react, and innovate is lost.” (May, 2007)
Som beskrevet er de såkaldte decision cost en konsekvens af den stigende
kompleksitet. Der er flere organisatoriske måder at imødegå truslen fra BCS
på, og især Toyotas Production System er et interessant eksempel herpå
(May, 2007). Såfremt den teknologiske udvikling og særligt Internettet har
fået transaktionsomkostningerne på markedet til at falde, vil virksomheder,
der er præget af BCS, være særligt udfordret. Det nu kriseramte General
75

Motors passer ganske godt på beskrivelsen. Ligeledes udgør de militære
organisationer skoleeksemplet på politiske organisationer, hvor det for den
enkelte handler om at komme opad i systemet. Network Centric Warfare
konceptet kan ses som et program, der for de ledende skikkelser, i ligeså høj
grad handlede om at få opmærksomhed. Erfaringen fra Irak og Afghanistan
var ganske klar idet, det ikke var de militære styrkers manglende kampevner,
som var og er udfordringen, men i højere grad evnen til at håndtere en helt
anderledes krig end forventet. Det er i denne sammenhæng, at de militære
erfaringer tyder på, at evnen til at trække på organisationens kanter er
afgørende. Men kan den økonomiske teori bidrage til forståelsen af
organisationens kant?
4.2.3 Hvor er organisationens kant?
Et umiddelbart svar på dette spørgsmål er at pege på de ansatte, som er
længst væk fra direktionsgangen. Men man kan argumentere for, at
transaktionsomkostningsbegrebet også kan anvendes her. Kanten kan
således forstås som en dynamisk størrelse, der er defineret ud fra de
herskende transaktionsomkostninger, der er forbundet med at indhente
viden fra kanten. I en oprørsbekæmpelseskontekst, hvor analfabetisme er
udbredt og hvor og den teknologiske infrastruktur er særdeles mangelfuld, er
det mest effektivt at trække på befalingsmænd og soldater i den yderste del af
den militære organisation. For virksomheder, der opererer i en verden, hvor
kunderne er lige så netværkede som dem selv, kan organisationens kant
defineres længere ude og dermed også inkludere kunderne. Kanten skal
forstås ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvor virksomheden co-evoluerer
med sine kunder og partnere i sit eget økosystem eller netværk, og hvor
kanten derfor i højere grad skal forstås som systemets kant. Hele hensigten
er at forsøge at indfange ”The Wisdom of the Edge” eller kantens kundskab
for derigennem at maksimere virksomhedens fitness.
Viden er dog ikke bare viden (Boisot, 1998) (Nonaka & Takeuchi, 1995).
Virksomheder har altid søgt at lære deres kunder bedre at kende, hvilket
mange reklamefolk og konsulenthuse har levet godt af. Alligevel kan man
identificere en række områder, hvor virksomheden, via den nye teknologi og
dynamikkerne i web 2.0, kan få interessante inputs fra kanten.
76

4.2.4 Nettet som efterretningskilde
En af de store muligheder i al den generede data, er muligheden for, at
selskaber kan bruge online data som en efterretningskilde. Microblogging
tjenester, som Twitter, status updates på Facebook og folks deltagelse i
brugerforums indicerer, at folk velvilligt bidrager med deres syn på verden,
så længe transaktionsomkostningen herved er tilstrækkelig lav. Der er
naturligvis en stor mængde useriøsitet imellem, idet nettet ikke har en kritisk
tærskel for optagelse af information, men på trods af det, er der meget
interessant viden at hente. Dels er det en ny platform, hvor man kan
kommunikere med sine kunder og dels udgør datakilder som Twitter og
Google’s kortdatabase offentligt tilgængelige datakilder, hvor man kan
sammenstille data i egne mashups. Et andet eksempel er den føderale
amerikanske regering, som har lagt alle ikke klassificerede databaser ud på
nettet til fri afbenyttelse på sitet data.gov. Tilstedeværelsen af alle disse data,
samt åbne API’er 42 hos eks. Twitter og Google, udgør potentielle måder,
hvorpå nettet kan data mines for interessante indsigter. Nettet har med
andre ord givet virksomhederne mulighed for at høre, hvad kunderne siger
om dem, og det er de transaktionsomkostningssænkende effekter af IKT,
som gør det omkostningseffektiv.
Mange selskaber vil hævde, at de i forvejen udfører et hav af surveys, for at
lære eks. deres kunder bedre at kende og disse nye kilder derfor er
overflødige. Men som påpeget kan virksomhedskulturen spille en rolle på
dette punkt. Virksomhedskulturen kan forstås som en slags skemata, der
udgør et kognitivt filter, og det kan være svært at undgå, at dette influerer på
hvad der måles. Dermed er ikke sagt, at man skal forkaste årtiers erfaringer i
kundeundersøgelser, men derimod skal man ikke ignorere det mulige
alternative perspektiv ved at lytte med andres ører. Det amerikanske selskab
Kodak er et eksempel på et selskab, der tager disse nye muligheder særdeles
seriøst 43 .
42 Application Programming Interface. En API udgør en slags gateway, hvor man kan kode
op mod andre services som eks. Google Maps, hvorved man kan embedde deres indhold i
sit eget program eller hjemmeside. Et godt eksempel er det danske site www.findvej.dk,
hvor forskellige eksterne datakilder er samlet i en mashup.
43 Kodak har udnævnt en såkaldt Chief Listening Officer i form af Jeffrey Hayzlett.
http://twitter.com/JeffreyHayzlett
77

4.2.5 Hvordan kan kanten involveres?
Udtrykket the knowledge economy (vidensøkonomien) er et udtryk, som i
stigende grad er blevet relevant. Dette er ikke udelukkende en konsekvens af
den teknologiske udvikling, men i lige så høj grad, en konsekvens af det
generelle uddannelsesløft (Foss, 2005, s. 124). Mange mennesker er i dag
såkaldte vidensarbejdere, hvilket dels har undermineret de traditionelle
hierarkier, da viden ikke længere er koncentreret hos lederne. Man har i den
forbindelse bevæget sig væk fra det klassiske maskinbureaukrati over mod
mere projektorienterede organisationer. På trods af disse tiltag, vil det aldrig
være muligt for den enkelte virksomhed at samle al viden indenfor
fabrikkens mure. Dette er ikke noget nyt, men det interessante er de
muligheder, som den moderne IKT giver for at utilisere den spredte viden
som findes i hele samfundet.
The economic problem of society is thus not merely a problem of how to allocate
"given" resources—if "given" is taken to mean given to a single mind which
deliberately solves the problem set by these "data." It is rather a problem of how to
secure the best use of resources known to any of the members of society, for ends
whose relative importance only these individuals know. Or, to put it briefly, it is a
problem of the utilization of knowledge which is not given to anyone in its totality.
(Hayek, 1945, s. 519)
Som tidligere nævnt kan man argumentere for, at de
transaktionsomkostningssænkende effekter af Internettet, har gjort det
muligt at organisere udviklere over hele verden med henblik på at producere
blandt andet open source software. Dette giver en virksomhed muligheden
for at påtage sig rollen som platform, og derved skabe sit eget økonomiske
økosystem med virksomheden som den centrale knude. Set ud fra en
virksomheds synspunkt er man ikke nødvendigvis interesseret i open –
source bevægelsens frie forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder osv.
Dette åbner en række strategiske valg for den enkelte virksomhed, i forhold
til hvordan denne eksterne innovation skal organiseres. Man kan dog opstille
to overordnede kategorier hhv. markedsformen og communityformen.
78

Communitymodellen
Communities, som the Linux Foundation 44 Mozilla Foundation 45 og andre
kan i vid udstrækning sammenlignes med frivilligt foreningsarbejde. Det
handler grundlæggende om, at alle hjælper hinanden hen imod et fælles mål.
Som i alle foreninger er der visse medlemmer, som laver mere end andre, og
da man ikke er tvunget til at lave noget, er det den etablerede norm og
kultur i et sådant miljø, som kommer til at udgøre governancemodellen.
Kulturen er i høj grad præget af en lyst til deling af information og generel
enighed om, hvilken vej man vil.
Kravet til lederskabet handler mere om leadership end management og
lederskabet bestemmes i høj grad meritokratisk. Deltagerne gør det både for
egen fornøjelses skyld, men det er også vigtigt ikke at underkende det
politiske element, som indgår i den enkeltes motivation. Eksempelvis kan der
være delte meninger om Google’s ”Don’t Be Evil” slogan, men man skal
ikke underkende virkningen heraf i forhold til at tiltrække udviklere til
eksempelvis Android platformen. Man kan argumentere for, at det primært
er en iboende (intrinsic) motivation hos den enkelte, som driver værket og
dermed den umiddelbare lyst til at deltage. Derudover kan man hævde, at
den enkelte også deltager, for at vise og udvikle egne evner, og derigennem
at opnå en udefrakommende (extrinsic) belønning på længere sigt (Boudreau
& Lakhani, 2009, s. 72). Forestillingen om at man kæmper mod systemet
spiller, ligesom det er tilfældet i de amerikanske soldaters deltagelse i
platoonleader forummet, en vigtig rolle for den enkelte. På Linux
Foundation hjemmesiden kan man eksempelvis se en sidebar, hvor
indlæggene om ”The Rise and Fall of Empires” ikke lægger skjul på de knap
så varme følelser om Microsoft.
Hvis man som virksomhed påtager sig rollen med at skabe sit eget
udviklernetværk, kan det begrænse ens reelle handlefrihed og kontrol over
slutproduktet, da man konstant skal balancere mellem hensyn til
virksomheden på den ene side og udviklernes opbakning på den anden 46 .
Der kan være grænser for, hvor meget man kan kommercialisere ideen osv.
Et problem med peer-produktion eller social produktion er, at den for
44 http://www.linuxfoundation.org/
45 http://www.mozilla.org/foundation/
46 For en gennemgang af motivationen bag se: Hippel, E. v., & Lakhani, K. (Maj 2000).
How Open Source Software Works: "Free" User-to-User Assistance?
http://ssrn.com/abstract_id=290305
79

mange virksomhedsledere kan virke en anelse fremmed. Så det er relevant at
spørge, hvilke faktorer eller karakteristika, som er afgørende for denne
models succes.
Litteraturen peger på tre afgørende faktorer i en succesfuld peer-produktion,
hhv. modularitet, granulariet, og integrationsomkostninger (Benkler, 2003, s.
435 - 439). Ved modularitet forstås, at projektet kan deles op i mindre
moduler, der kan udvikles asynkront. Da man ikke kan styre gruppen af
mennesker med deadlines osv., er det risikofyldt at have afhængigheder
mellem modulerne.
Granularietsbegrebet omhandler modulernes størrelse. Jo mindre
modulerne kan gøres, desto mindre tid og opmærksomhed skal den enkelte
sætte af til formålet. Overskuelighed er det afgørende nøgleord i denne
sammenhæng. Wikipedia besidder eksempelvis en høj granularitet, idet man
kan nøjes med at rette et par kommaer i en artikel. Det smukke ved
Wikipedia modellen er, at granulariteten er heterogen idet, modulets
størrelse afhænger af den enkeltes evner og motivation, og dermed kan den
enkelte selv definere granulariteten. (Benkler, 2003, s. 436)
De fleste peer-produktioner har de største udfordringer i forbindelse med
integrationsomkostninger. Det nytter ikke at have produceret en masse fine
moduler, hvis de ikke kan kombineres uden de store omkostninger.
Der kan også observeres et klassisk kollektivt handlingsproblem, hvor den
enkelte fraskriver sig ansvar, hvis man oplever, at ens egen indsats er større
end andres men belønningen fordeles ligeligt. Man kan søge at undgå dette
ved tekniske løsninger, og en peer-produktion af selve integrationen, men
man har alligevel set en vis reintroduktion af hierarkier. Såvel Wikipedia,
som de forskellige Open Source foundations, har ofte en ”inderkreds” af
respekterede folk, der udfører en kvalitetssikrende rolle.
Marked
I den markedsbaserede model betyder disse communitymæssige overvejelser
mindre. Det afgørende for en sådan model er, at man skaber en effektiv
platform, som de eksterne agenter finder interessante at bruge. Der skal
være et markedspotentiale, som kan skabe tilstrækkelig extrinsic motivation,
derudover skal transaktionsomkostningerne ved deltagelse være så lave så
80

muligt, eks. via gode udviklingsværktøjer. Disse platforme er ofte multisidede
af natur (forbrugere og udviklere) og har kun en berettigelse, såfremt de kan
give begge sider mere værdi end hvis platformen ikke fandtes.
Markedets mest kendte spilkonsolplatformene er Sony’s Playstation,
Microsofts Xbox og på mobilmarkedet ikke mindst Apple’s succesfulde
AppStore 47 til iPhonen, men den mest kendte platform er nok Microsoft
Windows 48 . I modsætning til communitymodellen deltager eksterne
udviklere ved at konkurrere mod hinanden på traditionelle markedsvilkår. I
stedet for at samarbejde om et produkt, er markedet kendetegnet ved
uafhængige agenter, som udvikler til tider sideløbende løsninger på samme
problem. Virksomhedens governanceudfordring er af en anden natur, hvor
det i stedet handler om at skabe de formelle juridiske rammer, som kan sikre
konkurrencen. Vidensdeling er ikke nogen eftertragtet egenskab, og man
søger så vidt muligt at undgå udviklere, som er villige til at arbejde gratis, da
de kan underminere troen på profit hos de andre agenter (Boudreau &
Lakhani, 2009, s. 72). Ligeledes skal der være styr på de mere tekniske
løsninger, eksempelvis i form af en betalingsplatform og eventuelle digitale
rettighedshåndteringssystemer. Apple’s iTunes platform er et af de bedre
eksempler på et sådant økosystem, hvor Apple fungerer som bindeleddet
mellem forbrugerne på den ene side og indholdsleverandørerne på den
anden 49 .
Det er ikke altid entydigt for en virksomhed, hvorvidt man skal inddrage
kanten og i så fald på hvilken måde man skal gøre det. Valget afhænger af
platformtype og en række andre faktorer. Disse mere strategiske
overvejelser vil blive behandlet under diskussionen i kapitel 4.
47 http://www.appstore.com
48 Platformes succes er ofte afhængige af tilstedeværelsen af killer apps
49 På det amerikanske musikmarked tegnede iTunes butikken i 2008 sig for 19% af
musiksalget generelt såvel fysisk som digitalt. Dermed er iTunes den største retailer på
markedet. http://arstechnica.com/apple/news/2008/04/apple-passes-wal-mart-now-1music-retailer-in-us.ars
81

4.3 Mikrosystemet – IKT og det kognitive aspekt
I forhold til den hidtidige gennemgang har der været fokuseret på
organisationers ageren i et komplekst marked. Ligesom i den militære
analyse, kan man argumentere for, at det menneskelige element ofte er det
mest oversete. I krydsfeltet mellem det kognitive og teknologiske, kan man
nævne flere relevante aspekter 50 . Forretningsvinklen vil dog blive fastholdt
som analysens centrum, i form af de senere års forskning i behaviral economics.
Såfremt virksomheder i højere grad skal inddrage kanterne, er det afgørende
at forstå, hvordan mennesker tænker – det være sig egne ansatte, en kunde,
en borger eller en ekstern udvikler.
4.3.1 Det rationelle menneske?
En grundlæggende antagelse i klassisk økonomisk mikroteori, er det rationelt
agerende menneske. Selvom de færreste økonomer ville hævde, at dette er
en reel beskrivelse af den menneskelige natur, har antagelsen alligevel været
opfattet som en god approksimation til mennesket i den store skala.
Markedet og den værdi, det skaber, er en konsekvens af det enkelte individs
nyttemaksimering. De senere års eksperimentelle afprøvning af den
menneskelige rationelle sans, har på en række områder rykket ved denne
opfattelse. Som den militære litteratur på området indikerede, har vi
mennesker en tendens til at anvende forskellige heuristikker, når
beslutninger skal tages. Selvom tidsparameteren har en afgørende
indflydelse, udviser den menneskelige natur en række kognitive bias og
forskellige former for adfærd, som i en økonomisk forstand ikke kan siges at
være rationelle. Dels kan vores opfattelse af virkeligheden være skævvredet af
vores hjernes mønstergenkendelsestendens, dels påvirker en given
referenceramme vores valg, og dels er vi generelt dårlige til at vurdere risiko,
hvilket mange menneskers adfærd i trafikken er eksempler på. Disse
menneskelige uregelmæssigheder har lagt navn til begrebet bounded
rationality 51 . Men hvorfor er dette relevant for virksomheder? Dels kan man
50 Et af de interessant og mere filosofiske aspekter, som dog ikke ikke berøres i dette
speciale, er spørgsmålet om, hvorvidt og i så fald hvordan, IKT og eksempelvis den
pervasive adgang til nettet influerer vores måde at tænke påCarr, N. (Juli/August 2008). Is
Google Making Us Stupid? The Atlantic ..
51 For en yderligere gennemgang af vores kognitive bias se Kahneman, D. (2002). Maps of
Bounded Rationality: A Perspective on Intuitive Judgment and Choice. Prize Lecture (s. 449-
489). Princeton: Princeton University, Department of Psychology.
82

pege på ansattes tendenser til snyd og free-riding i eks. teamarbejde, men
mere interessant er de skadelige konsekvenser som en manglende forståelse
af irrationel adfærd ved kanten kan påføre en virksomhed. Følgende vil
derfor fremhæve to interessante eksempler på irrationel adfærd hos kunder.
Prisfastsættelse – the power of free
Der er en særlig magiske tiltrækningskraft ved ting, der er gratis. I et
eksperiment, hvor testpersoner fik valget mellem hhv. et stykke
kvalitetschokolade for 15 cent og et stykke billigt chokolade for en cent
valgte hovedparten (73%) den dyre chokolade. Men da man sænkede prisen
en cent, så det billige stykke var gratis, men den relative prisforskel den
samme, faldt præferencen for det dyre stykke til 31% (Ariely, 2009, s. 80).
Rationelt giver dette ikke mening, da prisforskellen er den samme, og folk
derfor burde nyttemaksimere på samme vis.
I den henseende er Google’s store udbud af for forbrugeren gratis ydelser
interessant. Ligeledes kan man forme kunders referenceforståelse for, hvad
varer skal koste. Dette gælder specielt for produkter, der er nye på markedet
og derfor ikke har nogen referenceprodukter, der kan påvirke den enkelte
kundes opfattelse af, hvad der er en rimelig pris. Som virksomhed er det
muligt at frame den enkelte kundes opfattelse af rimelighed, hvilket Apple
eksempelvis gjorde, da de lancerede deres iPhone til en pris af US$600 for
blot kort tid efter at sænke prisen til US$400. Da man ikke kunne
sammenligne med andre produkter, virkede de $400 lige pludselig som en
særdeles rimelig pris. Risikoen ved en sådan manøvre er dog kunder, som
føler sig snydt. Kunders negative ytringer kan dog, som tidligere nævnt,
langt lettere opsamles og bruges i den videre strategi.
Hævn – og mulighederne i IKT
Det danske udtryk ”hævnen er sød”, ”eller den der ler sidst ler bedst”
beskriver sigende den kulturelle betydning af hævn. I en forretningskontekst
skal man dog ikke undervurdere de potentielle skadelige effekter af utilfredse
kunder. I et eksperiment på en kaffebar, hvor uvidende testpersoner
”tilfældigvis” fik for mange byttepenge tilbage, viste gruppen, som var blevet
generet af ekspedientens utidige 15 sekunder lange telefonsamtale, en
mindre grad af ærlighed. Således gjorde kun 15% i denne gruppe
opmærksom på fejlen mod 45% i kontrolgruppen, der ikke var blevet
83

generet af telefonsamtalen (Ariely, 2009, s. 82). Selvom der kan være
kulturelle forskelle, skal man ikke undervurdere kunders hævnfølelse. Tabte
byttepenge udgør dog et begrænset problem, men det er værd at være
opmærksom på de forsvindende små transaktionsomkostninger ved at
brokke sig på nettet. I en verden, hvor flere og flere bruger nettet til at
afsøge markedet, kan kundernes dårlige oplevelse hurtigt få en indvirkning
på nye kunders valg.
Ud fra en Boisotsk synsvinkel, kan en sådan hændelse hurtigt blive til en
kontekstuel viden, der kan være svær at slippe af med. Særligt problematisk
er det, hvis man rammer en central kundeknude, idet disse kan influere det
flere mennesker. Et godt nyligt eksempel på dette er den canadiske musiker
Dave Caroll, der fik sin guitar ødelagt på en flyvetur med United Airlines,
og som i den forbindelse nægtede at erstatte den. Konsekvensen var en
musikvideo på youtube under titlen ”United Breaks Guitars”, der i
skrivende stund er blevet set af 3.370.695 brugere og har skabt bred
mediedækning. Der ligger således en tydelig risiko i, at små ellers
ubetydelige hændelser kan udvikle sig eksponentielt til landsdækkende
fænomener, idet forbundetheden via eksempelvis folks sociale netværk sites,
kan skabe en viral spredning af nyheden. Dette er fra en forbrugers
synspunkt en positiv ting, men fra virksomhedens synspunkt kan det være
særdeles skadeligt. Som tidligere nævnt bør virksomheder tage disse
dynamikker alvorligt ved at have følerne ude på nettet og søge at indgå i en
dialog via selvsamme medier.
84

4.4 Delkonklusion
4.4.1 Makroniveau
I en businesskontekst hersker der ingen tvivl om, at udviklingen indenfor
informationsteknologi har præget det økonomiske system. Selvom der
teoretisk set er uenighed om hvor stor en ændring det reelt er, kan man
alligevel med rette hævde, at det har sænket transaktionsomkostningerne på
markedet generelt. Dette gælder både i forhold til omkostningerne ved at
kollaborere og i forhold til at finde informationer om produkter osv. I
forhold til opretholdelse af ophavsrettigheder på informationsgoder er
transaktionsomkostningerne imidlertid steget markant. Selvom disse effekter
indvirker på alle brancher, er det særligt brancher, som lever af at sælge
digitaliserbare goder eks. i form af musik, nyheder, litteratur, film og
software. Disse brancher oplever det største pres mod deres
forretningsmodeller.
4.4.2 Mesoniveau
De transaktionsomkostningsændrende effekter af den nye IKT kan siges at
have presset den enkelte virksomhed, og alligevel rummer den selvsamme
teknologi store muligheder for at hente ny viden og innovation fra
organisationens kant. Som analysen lægger op til, kan dette kantbegreb
forstås mere dynamisk. Jo lavere transaktionsomkostninger forbundet med
at inddrage kanten, desto længere væk fra organisationens centrum, kan den
defineres. Viden skal dog ikke kun hentes fra kanten, men snarere hos alle
lag helt ud til kanten. I en forretningskontekst kan det give mening at
involvere parter udenfor virksomhedens formelle kant, for derigennem at
styrke innovationen og i sidste ende produktets værdi.
I den forbindelse kan man overordnet set benytte to organisatoriske
principper hhv. af markedet og communities, hvor de enkeltes motivation
for at deltage er vidt forskellige. Markedet er i højere grad præget af en
extrinsic motivation, mens communitymodellen er baseret på en intrinsic
motivation.
85

4.4.3 Mikroniveau
Viden på dette felt er endnu relativt begrænset, men der er flere ting som
tyder på, at mennesket ikke altid agerer rationelt, eller i overensstemmelse
med nyttefunktionen. I den forbindelse kan man konkludere, at kunder
eksempelvis kan søge at hævne sig, og at Internettet har gjort det betydeligt
lettere. Endvidere bør man forstå, at gratis goder har en væsentlig
tiltrækningskraft på den enkelte.
86

Kapitel 5 – Samlet konklusion på
analysedelen
Ovenstående analyse har, med udgangspunkt i oprørsbekæmpelsesindsatsen
i Irak og Afghanistan, søgt at analysere de systemiske effekter af IKT. Ud fra
analysens militære del kan to konklusioner fremhæves.
• IKT og særligt Internettet har gjort operationsmiljøet mere
komplekst og udfordrende.
• Selvsamme teknologi rummer også en række muligheder for at styrke
den organisatoriske læring gennem en kollektiv vidensproduktion,
hvor særligt organisationens kanter er vigtige informanter. Skal man
operere i et stærkt uforudsigeligt og komplekst miljø udgør denne
”kantens kundskab” en afgørende videnskapabilitet.
Analysens anden del har med udgangspunkt i de militære overvejelser søgt
at analysere IKTs systemiske effekter ud fra et forretningsperspektiv. De
Clausewitzke tanker om krigens tåge og friktion er koblet sammen med tåge
og friktion i markedet. Analysens teoretiske tyngde har derfor ligget i
transaktionsomkostningsteorien, men særligt netværksteorien har også været
inddraget. De to vigtigste konklusioner, som kan drages er:
• IKT mindsker generelt transaktionsomkostningerne i forhold til
informationssøgning og kollaboration, samtidig med at
omkostningerne ved at opretholde ejendomsret over
informationsgoder er steget markant.
• IKT har sænket transaktionsomkostningerne ved at indhente viden
fra organisations kant, og denne betragtning har derfor ført til en
præcisering af kantbegrebet. Organisationens kant skal ikke forstås
ud fra de rent formelle rammer, men derimod som værende
afhængig af transaktionsomkostningsstrukturen.
Samlet set kan man konkludere at såvel den militære som den
forretningsmæssige analyse, peger på to lignende forhold. For det første har
IKT gjort systemet hvor organisationer fungerer mere komplekst. Dette
skyldes ikke nogen radikalt nye mekanismer, men derimod har IKT
forstærket en række kendte effekter. For det andet har IKT forbedret
mulighederne for feedback fra organisationens kant, hvilket er et afgørende
87

grundlag for den organisatoriske læring og dermed agilitet. Man kan kort
sagt argumentere for at der findes en ”kantens kundskab”, som
organisationer bør udnytte, hvis de vil overleve i en mere kompleks og
dynamisk verden. Dette begreb vil derfor udgøre diskussionens
kardinalpunkt.
88

Kapitel 6 – diskussion
6.1 Indledning
”Already abundance of books makes men less studious; it destroys memory and
enfeebles the mind by relieving it of too much work.”
Hieronimo Squarciafico – venetiansk redaktør, 1477
Analysens vigtigste konklusion var, at organisationer skal kende deres kant
og udnytte den. Fra et kritisk synspunkt, rejser dette imidlertid en række
spørgsmål. For det første kan det diskuteres om kanten reelt ved bedst eller
om der reelt er noget interessant viden ”derude”. For det andet kan man
diskutere, hvordan denne viden skal indhentes og aggregeres, og om visse
modeller er bedre end andre. Endvidere kan det diskuteres, hvorvidt denne
viden kan bruges til at træffe bedre strategiske valg, og evt. hvilke faldgruber,
der ligger i at involvere kanten. Endelig skal man ikke glemme de metodiske
valg. Analysens konklusioner er primært funderet i teoretiske overvejelser og
en abduktiv metodisk tilgang. Hensigten med dette kapitel er derfor, at
diskutere analysens konklusioner og særligt kantens kundskab mere bredt,
samt søge at skabe belæg for eller imod begrebets brugbarhed som analytisk
værktøj.
6.2 Ved kanten bedst?
En af konklusionerne i det teoretiske afsnit var, at agenter co-evoluerer med
hinanden. Såfremt denne tankegang er sand, implicerer det, at en
organisation skal tilstræbe et konstant feedback fra kanten for derved bedst
at kunne maksimere egen fitness. Uden feedback kan man ikke co-evoluere
optimalt med de andre parter i netværket. Dette argument bygger på en
grundlæggende antagelse om, at den relevante viden er distribueret i en
sådan grad, at den ikke kan holdes indenfor virksomhedens formelle
grænser. Man kan derfor spørge om viden i dag reelt er mere distribueret
end tidligere. Empirisk kan dette være svært at svare på, men rent teoretisk
kan man godt argumentere for at dette er tilfældet.
89

To aspekter ved den distribuerede viden skal her fremhæves. Det første er
hvordan den distribuerede viden karakteriseres, og for det andet hvordan
den kommer til udtryk. Såfremt en gruppe mennesker eller agenter besidder
viden, skelner man indenfor spilteorien mellem to former for viden hhv.
fælles (common) viden og delt (shared) viden. Man kan forestille sig en
gruppe agenter, som udsættes for en hændelse i fællesskab. Her kan den
fælles viden defineres som det, at hver agent ved, at de andre agenter ved, at
hver agent ved osv. Kort sagt er man bevidst om, hvad der er fælles viden.
Delt viden er derimod viden som agenterne deler, men som de ikke ved om
de andre agenter også ved. Så der kan være en risiko i, at man tror viden er
distribueret uden den reelt er det.
Distribueret viden er et udtryk for hvor heterogen den eksisternede viden er,
idet enkelte agenter kan besidde viden, som ingen andre besidder fuldt ud.
Når denne viden samles i eksempelvis virksomheder, skaber de enkelte
agenter dermed et videnssystem, som kun eksisterer, hvis disse samarbejder.
Man kan i den forbindelse tale om en slags kollektiv intelligens, som dog
består af de enkeltes viden i sidste ende (Foss, 2005, s. 132). Systemteoretisk
kan det dog hævdes, at interaktionen mellem forskellige agenters viden,
skaber en selvorganisering, som manifesteres i et videnssystem, der er mere
end summen af den enkelte agents viden.
På trods af diffusionen af viden via Internettet og tjenester som Wikipedia,
kan man argumentere for, at viden i dag er blevet mere distribueret end
tidligere. Dette skyldes dels en stigende mængde vidensarbejdere og
vidensområder og dels en højere vidensintensitet af de producerede
produkter. Hvor man tidligere kunne nøjes med at trække på eksempelvis
ingeniørmæssige færdigheder, er langt flere fagretninger i dag involveret i
produktion. Såfremt den relevante viden er distribueret hos et bredere
udsnit af agenter, kan man diskutere hvor intelligent disse agenter reelt
opfører sig.
6.3 Er der visdom ved kanten?
Det kan være svært at søge sandheden, og når tvivlen opstår, kan man gøre
to ting. Man kan enten gå til toppen af videnspyramiden og opsøge
eksperten, eller man kan vælge at gå mod bunden af pyramiden og spørge
alle. Umiddelbart ville de fleste vælge eksperten, da han alt andet lige er den
mest uddannede og derfor burde vide bedre end andre. Andre vil derimod
90

æsonnere, at hvis mange mennesker siger det samme, må der være noget
om snakken. Omkostningen ved at indsamle og strukture viden er væsentlig
forskellig i de to tilfælde og har også en betydning for den valgte metode.
I de senere år har særligt den sidste mulighed vundet gehør, hvilket har givet
ophav til begrebet ”Wisdom of Crowds” (WoC) (Surwiecki, 2005) og senere
begreber som crowdsourcing m.v. WoC begrebet dækker primært over de
situationer, hvor masserne, som gennemsnit, er i stand til at udvise bedre
dømmekraft end det enkelte oplyste individ. Eksempelvis lykkes det sjældent
for investeringsforeninger at klare sig bedre end markedsgennemsnittet over
tid, selvom de har nogle af de dygtigste investeringseksperter ansat 52 . Hvad
end det handler om at estimere alt fra vægten på en okse til mængden af
bolsjer i et glas, viser WoC effekten sig bedst, idet forkerte gæt, såvel for høje
og for lave, så at sige balancerer hinanden ud 53 .
Ideen bag WoC tangerer Adam Smiths betragtning om den usynlige hånd,
idet mennesker på trods af, at de udelukkende handler efter egen
overbevisning, samlet set er i stand til at træffe den bedste beslutning.
Google’s søgealgoritme PageRank reflekterer samme dynamik. PageRank er
en slags peer-produceret rangordningsprocess, hvor et link fra et site til et
andet bliver talt som én stemme. Des flere stemmer et site har, desto mere
populær og jo højere oppe vises siden i søgeresultatet. Såfremt den linkende
part i forvejen er et populært site (målt i antal links) tæller den stemme mere
(Brin & Page, 1998, s. 4).
Selvom dette kan virke selvevident i dag, var det i Googles opstartsdage
revolutionerende, idet andre søgemaskiners forretningsmodel blandt andet
var baseret på rangordning efter betaling. I dag findes der et hav af tjenester,
som på baggrund af en WoC effekt søger at finde relevant materiale. Det
52 http://borsen.dk/investor/nyhed/161628/
53 Et af de første beskrevne eksempler på the Wisdom of the Crowds er skrevet af Francis
Galton, der i 1906 undersøgte 787 lodder fra en gættekonkurrence om en okses vægt på et
dyrskue i Plymouth England. Til sin store overraskelse fandt han, at medianværdien for de
afgivne stemmer var blot 1% skævt i forhold til sandheden og gennemsnittet for de afgivne
gæt var blot et pund skævt. Sidenhen har der udviklet sig en længere diskussion om
medianen eller gennemsnittet er den bedste estimator for wisdom of the crowds effekten.
Galton, Francis. 1907. “Vox Populi.” Nature 75: 450-51.
http://galton.org/cgi-bin/searchImages/galton/search/essays/pages/galton-1907-voxpopuli_1.htm
91

gælder eks. tjenester som Slashdot, digg, StumbleUpon og en lang række
flere. WoC er dog ikke altid ufejlbarlig og kræver særlige omstændigheder
for at opstå. Surwiecki henviser i sin bog til en række forhold, der skal være
til stede for at opnå den ønskede WoC effekt, hvor særligt diversitet og
uafhængighed mellem agenterne er vigtige faktorer.
Endvidere kan man anlægge en transaktionsomkostningstankegang. Som
analysen henviste til, er grannulariteten af en opgave afgørende for dens
succes. Hvis man vil søge at trække på en WoC effekt i forhold til eks.
beslutninger, er det et imperiativ, at den enkelte opgave er relativ simpel og
overkommelig. Ligeledes er det vigtigt, at aggregeringsmekanismerne er
simple eksempelvis i form af en ”tommelfinger op eller ned” funktion. I
forhold til mere komplicerede problemstillinger kan det være svært at
”tappe” denne visdom. Alligevel viser eksempelvis kompleksiteten af open
source software, at folk i fællesskab kan producere særdeles komplicerede
informationsprodukter. Man ser dog ofte, at det er mindre grupper indenfor
open source miljøet, som i fællesskab leverer de større bidder. Henved 95%
af arbejdet på Apaches webserver er eksempelvis leveret af de første otte
bidragsydere, hvorimod langt den største del af fejlretningen er foretaget af
de resterende tusindvis af andre udviklere. En ting er selve WoC effekten,
noget andet er, om der reelt er interessant viden ved kanten, og i så fald om
det er den rigtige.
6.3.1 Den kollektive intelligens og sandheden
Et af de oftest fremhævede eksempler på massernes viden, er online
encyklopædien Wikipedia. Wikipedia er en åben encyklopædi, som er skabt
af brugerne for brugerne via peer-produktion, og som siden sin begyndelse i
2001, er vokset eksponentielt 54 . Tilhængere af Wikipedia fremhæver, at
denne brede tilgang til at tilføje indhold skaber det største udvalg af artikler
og også den bedste kvalitet. Et studie af disse artiklers kvalitet bekræftede
delvist dette, men fandt også, at kvalitet afhang af artiklens popularitet
blandt bidragsyderne. Fordelingen af bidragsydere udviste en skalafri
fordeling i forhold artiklernes popularitet (Wilkinson & Huberman, 2007).
54 Wikipedia kan bryste sig af 10,7 millioner artikler fordelt på 250 sprog, hvoraf de 2,4
millioner artikler er på engelsk. Endvidere har man over 100.000 aktive editors dvs.
mennesker, som har foretaget mere end 5 edits og mere end 7 millioner registrerede
brugere. Wilkinson, D., & Huberman, B. (2007).
92

Et andet interessant indlæg i debatten var et studie fra Nature Magazine i
2005, hvor man testede en række Wikipedia artiklers kvalitet op i mod
benchmarket indenfor encyklopædier – Encyclopedia Britannica. Studiet
viste, at Wikipedias artikler i gennemsnit kun havde en fejl mere, nemlig
3,86 i forhold til 2,92. (Terdiman, 2005) Dette affødte senere hen en del
debat, hvor Encyclopedia Britannica hævdede, at studiet var upålideligt,
mens Nature stod ved deres fund.
Ikke desto mindre fortsætter debatten, og da mange linker til Wikipedia
fremkommer sitet ofte i toppen af Googles søgeresultater, hvilket gør det til
et af de mest betydningsfulde opslagsværker. Hvis Wikipedia reelt er
særdeles fejlbehæftet, kan den potentielle skadevirkning være så meget
større. Det er derfor relevant at forstå Wikipedias epistemologi. Hvordan
afgør man, hvad der er sandt? Wikipedias politik kan deles op på tre
hovedelementer (Garfinkel, 2008):
1. Verificerbarhed: Muligheden for at kunne tilføje referencer, og
hvor referencer fra peer-reviewed tidsskrifter vægter højest, mens
mainstream aviser vægter mindst.
2. Ingen original forskning: Man kan kort sagt ikke skrive om sig
selv og egen forskning.
3. Neutral anskuelse: Sprogbruget skal være neutralt.
Wikipeda har dermed på sin egen måde adopteret Googles PageRank
system. Findes der en artikel om en selv, kan man ikke rette den selvom man
ved bedre. Det er kun, hvis ens egen viden kan verificeres af en tredjepart
via en publicering, at artiklen kan rettes. Sandhed er med andre ord et
udtryk for konsensus forståelsen af det pågældende emne og denne
konsensus kan kun udledes fra publiceret materiale. Man kan diskutere, om
dette sandhedskriterium er præcist nok eller ej, men Wikipedia og andre
lignende tjenester vidner om, at der reelt findes interessant viden ”derude”.
Man skal blot være bevidst om, at opfattelsen af sandhed er udtryk for
konsensus, og dette betyder ikke nødvendigvis, at konsensusforståelsen altid
er rigtig.
93

6.3.2 Wisdom of the edge vs. wisdom of crowds
WoC adskiller sig imidlertid fra dette speciales kantbegreb. The wisdom of
the edge skal i højere grad forstås som, at der er findes interessant viden ved
kanten, men man kan ikke altid slutte at masserne ved kanten ved bedst.
Samlet set må man konkludere at masserne og i denne sammenhæng kanten
sagtens kan agere vidende og udvise en form for intelligens. Dette betyder
ikke, at den altid vil gøre det. Nettets utallige fora og blogs er, foruden de
her nævnte eksempler, også fyldt med store mængder ligegyldigheder om alt
fra katte til sladderspalter. Udtrykket x antal millioner mennesker ikke kan
tage fejl, betyder ikke altid, at de har ret. Edgebegrebet antyder i stedet, at
der findes store mængder viden, som man lige så godt kan trække på, da
omkostningerne herved er relativt lave. De nævnte eksempler indikerer, at
der er empirisk belæg for, at der på en række områder reelt findes en
Wisdom of The Edge.
6.3.3 Teknologiens begrænsninger
Et andet aspekt er de begrænsninger, som teknologien stadig har i forhold til
vidensoverførelse. Internettet og det stigende antal af gadgets, der sikrer en
let tilgang til det, er endnu ikke i stand til at læse vores tanker. Hvis man
anvender Boisots i-Space model kan man argumentere for, at den
tilgængelige viden på Internettet er at finde i i-spacets øverste del. Kort sagt
betinger mediet, at viden ekspliciteres. Dermed sker en kodning og en
filtrering hvor noget viden udelades. Følelser og lignende kan være svære at
kommunikere skriftligt, hvorfor misforståelser også ofte opstår. For en
dirigent kan det eksempelvis være svært at dele fornemmelsen af et lydbillede
og hvornår det rammer plet. En sådan viden bygger på flere års erfaring og
en følelsesmæssig intelligens. De senere års teknologiske udvikling, hvor det i
stigende grad er muligt at dele videoer, billeder etc., har dog gjort det
betydeligt lettere at overføre disse mere tacitte vidensformer.
Man skal endvidere være bevidst om de kaotiske effekter, der kan præge
emners popularitet. På grund af netværksstrukturen bliver disse effekter
forstærket i systemet. Af og til opstår eksempler i form af videoer på
youtube, hvor popularteten, i sig selv, er i stand til at generere yderligere
populariet. Dette fænomen kaldes også kritisk masse 55 eller the tipping point
55 Et underholdende eksempel på kritisk masse
http://www.youtube.com/watch?v=GA8z7f7a2Pk&eurl=http%3A%2F%2
94

(Gladwell, 2000). Popularitet er ikke altid et udtryk for kvalitet, men nogle
gange blot et udtryk for popularitet. I et interview med New York Times i
2008 udtalte investoren Warren Buffet eksempelvis; ”A simple rule dictates my
buying: Be fearful when others are greedy, and be greedy when others are fearful.” 56 Man
skal dermed ikke ignorere muligheden for, at disse systemer kan gå i
selvsving. Disse dynamiske effekter kan imidlertid også udnyttes. Apple er
således notorisk kendt for at være i stand til at opbygge en høj grad af
suspense op til en produktlancering. I en tid, hvor internettet kan forstærke
denne rygtebørseffekt, kan en sådan omtale være mange penge værd.
6.4 Skal kanten inddrages?
Indtil videre har diskussionen overvejende søgt at afdække, om der reelt
findes kundskab ved kanten. Selvom det kan være svært at drage nogen helt
entydig konklusion, tyder en række eksempler på, at kanten reelt kan bidrage
med interessant viden. På baggrund af analysens konklusioner, kan man
teoretisk argumentere for det værdiskabende i at involvere kanten. Men det
kan diskuteres om dette altid er sandt. Specielt for små
opstartsvirksomheder, kan en for høj grad af åbenhed være farligt, idet
forretningsideer kan blive stjålet, og man som lille ikke har de juridiske
”muskler” til at kræve sin ret. Ligeledes er nogle produkter så specielle, at
virksomheden reelt har de eneste eksperter ansat. Men spørgsmålet er, om
man kan være sikker på, at det er tilfældet.
En af de mest ekstreme måder at inddrage kanten på er at basere sin
forretning på dens produkt. Selskaber som Red Hat baserer eksempelvis
deres kerneprodukt på Linux, der som nævnt er skabt i open soruce regi.
Red Hat’s forretningsmodel er baseret på de omkringliggende ydelser ved
Linux-distributionen såsom installering og integration med andre systemer
(Chesbrough, 2006, s. 45). IBM har valgt en lignende løsning for nogle af
deres serverbaserede løsninger: Her baserer forretningsmodellen sig ligeledes
på de omkringliggende services, men ikke informationsproduktet i sig selv
(Benkler, 2006, s. 46-47). Begge eksempler er således forretningsmodeller,
som er baseret på en åben kerne. Man kan i den forbindelse argumentere
for, at konkurrencefordelen i højere grad skal søges i den organisatoriske
innovation, som gør det muligt at levere den bedste service i stedet for at
56 http://www.nytimes.com/2008/10/17/opinion/17buffett.html?_r=1
95

sælge selve informationsproduktet – i det her tilfælde software. I forhold til
Microsoft, som baserer deres forretningsmodel på at sælge selve softwaren,
udgør de nævnte eksempler en helt anderledes tankegang.
For selskaber, som ikke nødvendigvis lever af at sælge
informationsprodukter, kan disse eksempler virke en anelse fjerne. Giver det
for mere traditionel virksomhed overhovedet mening at involvere kanten? Et
vedkommende eksempel i denne forbindelse er LEGO, der med deres
LEGO digital designer 57 , har gjort det muligt for brugere over hele
verdenen at bygge virtuelle LEGO konstruktioner, og derefter dele dem
med vennerne på LEGO’s online netværk ”LEGO Factory”. Selvom der er
omkostninger ved at drive en sådan tjeneste, giver det LEGO en fantastisk
mulighed for at få en masse input fra kanten, i dette tilfælde
kunderne/brugerne. I stedet for kun at satse på ens egen udviklingsafdeling,
har man nu muligheden for at undersøge millionvis af designs fra brugere.
Da disse designs allerede er digitaliseret i LEGO’s eget program, er der ikke
langt til en decideret produktion. Endvidere kan kunderne interagere og
kommentere på hinandens designs, hvorved man også kan få en slags gratis
WoC effekt. I forhold til omkostningerne ved at etablere fokusgrupper og
lignende, opnår man via nettet en langt større eksponering overfor langt
flere kunder og en højere grad af fastholdelse af kunderne til LEGO
platformen og dermed større salg af klodser. Kanten kan altså bruges til at
styrke selve det fysiske produkt ved at tilføje muligheden for eksterne
innovation.
Et lignende eksempel kan man se ved Apple’s iPhone, hvor man kort efter
dens lancering erfarede, at hackergrupper havde hacket telefonen for derved
at installere tredjeparts applikationer. Selvom Apple ikke ligefrem var
henrykte, var løsningen ikke at umuliggøre hackingen, men i højere grad at
etablere et online marked til iPhone platformen i form af AppStore. Da man
i forvejen havde etableret en succesfuld platform i form af iTunes, var den
tekniske basis allerede var på plads. AppStoren er en slags integrator
platform, hvor eksterne udviklere skaber programmerne og sælger dem til
iPhone og iPod Touch ejere. Ikke alene forbeholder Apple sig retten til at
tage 30% af indtjening, men det mere interessante er, at det styrker værdien
af selve det fysiske produkt. Apples hovedindtjening ligger stadigvæk på selve
57 http://ldd.lego.com/download/default.aspx
96

hardwaren, men indragelsen af kanten i form af eksterne udviklere har
markant styrket hardwarens værdi i markedet.
6.4.1 Alternativer
For organisationer & virksomheder, som ikke nødvendigvis udgør den
centrale platform, er der også veje, hvorved man kan indhente viden fra
kanten. Dels kan man anvende såkaldte prediction market systemer, som det
danske Nosco, hvor gode ideer bliver slået op på en idébørs. Ved at kopiere
mekanismerne fra aktieandel, kan man investere virtuelle penge i de ideer
man tror på. Flere danske selskaber som Mærsk, Danske Bank og Post
Danmark eksperimenterer med disse løsninger for at få en bredere
bedømmelse af, hvilke ideer som er gangbare og interessante. Fordelen ved
sådanne systemer er, at viden holdes internt i virksomheden.
Alternativt kan man benytte sig af vidensmæglere. Et eksempel er det
amerikanske Innocentive, der fungerer som en slags kontaktbureau for
problemer, der søger løsninger. Innocentives egen rolle er, foruden at levere
en platform, primært at formulere virksomhedens problem så bredt som
muligt. Det interessante ved løsningen er, at virksomheder i højere grad kan
udnytte en større ”pøl” af viden fra folk udenfor virksomhedens rammer.
For problemløseren er der en monetær kompensation på op til 1 million
dollars. Eksempelvis har den tyske ERP gigant SAP et ganske velfunderet
partnerskab med Innocentive. Der er dog en interessant balancegang i
forhold til teknologioverførsel, hvorfor Innocentives rolle som mægler er
vigtig. Den intellektuel ejendom, som ligger i løsningsforslagene, overdrages
til søgeren eller selskabet såfremt løsningen vinder. Dermed afgiver man ikke
nogen viden, såfremt man ikke vinder.
6.4.2 Fordele og ulemper
Selv for selskaber som producerer traditionelle fysiske produkter er det
vigtigt at lytte til kanten og undersøge hvordan brugerne bruger produktet.
Kunderne er ofte hurtigere til at adoptere ny teknologi og udnytte det på
nye kreative måder. Den moderne IKT og særligt Internettet gør det kort
sagt muligt for selskaber at understøtte denne kreative proces og i samme
omgang høste innovative værdier.
97

Udover de mange positive aspekter ved at inddrage kanten, kan man
argumentere for, at der også er negative aspekter. Dels kan man indvende at
inddragelsen giver mindre kontrol. Særligt den communitybaserede model
stiller store krav til virksomheden i form af opmærksomhed og en etisk
handlemåde. Såfremt man ikke overholder dette, vil brugerne forsvinde og
til tider vende tilbage for at hævne sig. Facebook forsøgte eksempelvis i 2007
at indføre en ny tjeneste under navnet Beacon, hvor facebook postede online
indkøb fra partnerselskaber på folks profiler. Selvom ideen fra et
marketingssynspunkt kan virke tillokkende, skabte det meget furore blandt
brugerne, da de følte sig overvåget og så det som en krænkelse af privatlivets
fred. Dette førte til online underskriftsindsamlinger mod Facebook ledsaget
med trusler om boykot. Selvom Facebook er et ekstremt eksempel, vidner
det om den delikate balancegang en inddragelse af kanten kan være. Særligt
tillidsaspektet er afgørende, idet brugerne viser virksomheden tillid ved at
bidrage. Hvis brugerne ikke føler, de kan stole på selskabet, kan
konsekvenserne være betragtelige. I en tid, hvor brugerne selv kan
organisere sig, kan det som selskab være svært at slippe af sted med moralsk
dubiøs adfærd.
Derimod efterlader markedsbaserede løsninger, som Microsoft Windows
platformen eller Apples AppStore, virksomheden med en større grad af
frihed og kontrol. Men det kræver også, at selskabet har en tilstrækkelig
stærkt platform, som udviklere ikke vil ignorere. Microsoft har alene ikraft af
deres størrelse en lang række selskaber, som udvikler applikationer til
Windowsplatformen. Det er dog Microsoft selv, som bestemmer udviklingen
af Windows. Der er naturligvis også ulemper ved den markedsbaserede
model. Microsoft har eksempelvis haft notorisk svært ved at ændre radikalt
på deres styresystem, da bagudkompabilitet har været højt prioriteret af
hensyn til de eksterne partner. Dette udelukker ikke muligheden for at
foretage ændringer, men man skal indtænke hele økosystemet hver gang,
hvilket kan føre til en uhensigtsmæssig træghed.
Endelige kan der også være mere produktmæssige hensyn, der overstiger
fordelene ved at inddrage kanten. Eksempelvis er Apple kendt for at være
ekstremt hemmelighedsfuld. Der har været eksempler, hvor man fra ledelsen
lækkede falske informationer om nye produkter med henblik på at afsløre
lækager. Foruden den store grad af nysgerrighed dette giver hos inkarnerede
Apple fans, har strategien også gjort det muligt at komme først med en
række produkter. Der ligger en værdi i ”the element of surprise”, som bliver
98

udfordret hvis der samtidig skal være en konstant involvering af brugere,
partnere. Dette kræver, at virksomheden selv besidder en tilstrækkelig
visionær ledelse, der kan ramme rigtigt. Som virksomhed bør man overveje
om et givent produkt drager mere nytte af at forblive hemmeligt eller om de
positive sider ved at inddrage kanten opvejer de negative.
6.5 Det militære perspektiv
Diskussionen har indtil videre primært fokuseret på den forretningsmæssige
diskussion. Ideen til Wisdom of the Edge begrebet udsprang imidlertid også
af en analyse af de militære erfaringer med oprørsbekæmpelse. Selvom
organisationsbegrebet har været vidt anvendt i diskussionen, har det
overvejende været med udgangspunkt i virksomhedsvinklen. Der er dog
forskelle på den militære organisation og private virksomheder, som giver
anledning til nogle andre overvejelser i forhold til at inkludere kanten eller
the Wisdom of The Edge.
For det første, er den militære organisation primært en politisk organisation,
der ikke fungerer på markedsvilkår, og dermed ikke får det konstante
feedback fra markedet. På trods af de verserende interventioners
tilsyneladende store omfang, er de historisk set relativt små. For verdens
største militærmagt USA, som har det største engagement, udgjorde de
direkte forsvarsudgifter i 1943 – 44 43,6% af BNP, mens de i dag ”kun”
beløber sig til 4% af BNP 58 . Målt i dollars er krigene i Irak og Afghanistan
de dyreste nogensinde, men relativt set er deres størrelse begrænset. Vi lever
med andre ord i en dyb fredstid, hvorfor den militære organisation ikke
nødvendigvis er presset til at udvikle sig og innovere.
For det andet, har de militære organisationer som alle politiske institutioner
en tendens til, at den organisatoriske selvforståelse i højere grad præges af de
indre dynamikker. Dette forstærkes yderligere af, at en stor del af de ansatte
mere eller mindre har gennemgået den samme militære skoling og derfor
delvist er indprentet med de samme skemata. Som analyseret er diversitet en
vigtig forudsætning for en Wisdom of Crowds effekt. Koblet med
netværksteoriens klyngedynamikker, ligger der en fare for, at vigtig viden fra
kanten aldrig når det strategiske niveau. I en dansk kontekst kan man
58 Kilde: http://www.whitehouse.gov/omb/budget/fy2009/pdf/hist.pdf - s. 47 og 55
Det danske forsvarsbudget beløber sig til 1,06% af BNP.
Kilde: http://www.folketinget.dk/samling/20081/almdel/FOU/Bilag/70/637212.PDF
99

hævde, at den relativt lave magtdistance mellem mennesker og et højt
niveau af tillid vil virke modsat. Man skal dog ikke være blind for, at visse
dagsordener i lige så høj grad er afledt af den indre organisations politiske
logik, såvel som af reelle forsøg på at tilpasse strategien til de
udefrakommende udfordringer. Satsningen på NCW og lignende koncepter
kan således også forstås ud fra et politisk perspektiv.
Mere generelt er det, på trods af disse forhold, en løbende udfordring at
holde sig opdateret med det omkringliggende samfund, hvilket kræver en
øget grad af åbenhed. Der eksisterer allerede strategier, hvor man på den IT
– sikkerhedsmæssige front har bevæget sig væk fra ren risc avoidance til risc
management. På den ene side er de militære organisationer af natur nød til at
have hemmeligheder, men på den anden side har analysen i høj grad
understreget det kreative potentiale, som ligger i mere åbne datastrukturer.
Det er således en evig balancegang mellem potentielle risici og potentielle
benefits, men analysen viser også, at de enkelte soldater selv finder ud af at
bruge alternative IT – værktøjer, hvis de ikke har muligheden indenfor de
eksisterende formelle rammer. Endvidere kan man argumentere for, at man
i stigende grad inddrager personellet i prototypeforsøg og lignende. I stedet
for at tro, at man centralt kan definere, hvad de enkelte har behov for, kan
man argumentere for vigtigheden af at lytte til og aktivere kanten i denne
proces.
Som indledningsvist nævnt har afslutningen af den kolde krig affødt et
betydeligt mere uforudsigeligt sikkerhedspolitisk klima. I en dansk kontekst
har man siden 1990’erne besluttet sig for at anlægge en aktivistisk
udenrigspolitik, der i disse dage manifesteres i danske troppers deltagelse i
decideret krigshandlinger for første gang siden 1864. Kommende årtiers
interventioner m.m. kendes imidlertid ikke, hvorfor den organisatoriske
læringsevne og agilitet vil være vigtige kapabiliteter fremover. Såfremt den
politiske linje fastholdes, er det analysens konklusion, at en inddragelse af
den organisatoriske kant udgør en afgørende forudsætning for at skabe en
lærende organisation. Såfremt man ikke allerede gør det, vil det være oplagt
at eksperimentere med eks. wikis og lignende web 2.0 løsninger med henblik
på at udvikle en fælles erfaringsbase i forhold til eks. oprørsbekæmpelse.
Såvel udsendte som tidligere udsendt personel kan bidrage med vitale
informationer og erfaringer, som ellers ikke ville blive delt i brede kredse.
100

6.6 Vurdering og evaluering af metoden
Indtil nu har diskussionen koncentreret sig om analysens konklusioner, men
det er også relevant at evaluere den valgte metode samt de begrænsninger
der ligger heri.
I udgangspunktet har dette speciale anlagt en abduktiv tilgang, hvor
analogien mellem den militære og forretningsmæssige sfære er valgt med
henblik på at skabe nye teoretiske indsigter. Ligeledes er en del teori af
systemteoretisk ophav inddraget med henblik på at udvide forståelsen af
komplekse systemer og disses karakteristika. Når man blander forskellige
forskningsgrene, kan der imidlertid være en risiko for, at man giver sine
argumenter en teoretisk tyngde, som de ikke nødvendigvis kan bære.
Wisdom of The Edge begrebet kan på baggrund af denne metodiske tilgang
ikke verificeres eller valideres med en given signifikans, da specialets
konklusioner primært bunder i en abduktive tilgang. Hensigten med dette
speciale har primært været at rette opmærksomheden hen på de interessante
spørgsmål og potentielle forklaringer, der er på nogle af de dynamikker som
opleves hos såvel militæret som hos virksomheder. Det kunne med andre ord
være interessant, om man statistisk kunne påvise at virksomheder, der reelt
benytter sig af en Wisdom of The Edge strategi performer bedre. Dog har
diskussionsafsnittet i den forbindelse søgt at inddrage cases, der kan tilføre
argumentet en højere grad af empirisk styrke.
Dette gør imidlertid ikke Wisdom of The Edge begrebet mindre relevant, da
det udgør en interessant iagttagelse, der kan bruges som forklaringsmodel på
organisationers muligheder i en verden præget af informationsteknologi.
Ligeledes kan det potentielt anvendes til at inspirere ledere i deres strategiske
dispositioner. På den anden side kan det hævdes, at man skal passe på med
ikke at ignorere de menneskelige evner til at se mønstre. Et mønster kan
reelt rigtigt observeret, men mønstre kan også opstå hvor der reelt ikke er
noget. I forhold til den anvendte analogi, kan man således bestride, om det
fremkomne mønster i form af Wisdom of The Edge reelt er en konsekvens af
virkeligheden eller om det er en konsekvens af specialets vinkel. Med det
relative brede udsnit af litteratur er der dog forsøgt at korrigere for
eventuelle analytiske bias, hvorfor begrebet ikke umiddelbart kan afvises på
denne baggrund.
101

Endelig kan man indvende, at specialet er for positivistisk inspireret og ikke
har anlagt en mere hermeneutisk vinkel til den valgte litteratur. Det kan ikke
undgås at forskere m.fl. er præget af deres samtid og de herskende
paradigmer. Kuhns forskning i den videnskabelige udvikling understreger
denne tendens til, at vi alle er modtagelige for påvirkning udefra. Selvom
hermeneutikken byder på interessante indsigter har det imidlertid ikke været
anset for frugtbart at kaste sig ud i en længere motivanalyse af forskeres
motiver. I stedet er et bredt udvalg af litteratur inddraget for at korrigere for
enkelte forfatteres potentielle vildfarelse. Endvidere er der inddraget to
særdeles forskellige forskningsgrene i form af den militære forskning og
businessforskningen.
6.7 Delkonklusion
Kapitlet har søgt at diskutere Wisdom of The Edge begrebet. I den
forbindelse er det beskrevet, hvorvidt kanten besidder interessant viden,
samt hvordan man kan bruge kantens viden. I relation til interessant viden
blev især Wisdom of Crowds begrebet diskuteret, ligeså vel som andre
kollaborative produktionsformer blev berørt. Det kan her konkluderes, at
det er sandsynligt, at der findes reel og interessant viden ved kanten.
Endvidere blev det diskuteret, hvordan kanten kunne inddrages i
produktionsprocessen og hvilke fordele og ulemper, der ses ved hhv.
markeds- og communitybaserede løsninger. I den forbindelse ses ikke en
entydig konklusion, dog kræver de markedsbaserede løsninger i højere grad,
at man besidder en etableret succesfuld platform. Endvidere blev
mulighederne for anvendelse af Wisdom of The Edge begrebet diskuteret i
en militær kontekst. I den forbindelse kan det konkluderes, at den militære
organisation på grund af en række forhold vil have sværere ved
implementere tankegangen, men det ikke er en umulighed. Endelig blev de
metodiske overvejelser diskuteret. Her kan det konkluderes, at der er såvel
fordele som ulemper ved den abduktive tilgang til emnet. På den ene side
har den abduktive tilgang ført til nogle interessante indsigter, herunder
særligt Wisdom of The Egde. På den anden side indeholder metodevalget
begrænsninger i forhold argumenternes empiriske grundlag.
102

Kapitel 7 – konklusion
Overordnet set har dette speciale søgt at afdække, hvorvidt den moderne
informationsteknologi har udfordret den militære organisation og
virksomheden, men også hvilke muligheder den skaber. I den forbindelse
kan det konkluderes, at den analyserede litteratur taler for, at det er vigtigt
at give plads og rum til en Wisdom of The Edge – eller kantens kundskab.
Dette gælder særligt, hvis man befinder sig i et komplekst og kaotisk miljø.
Denne konklusion bygger på en længere systemteoretisk gennemgang af
systemer, kompleksitet, kaos, netværksteori samt mere epistemologiske
overvejelser. På baggrund af dette, er de systemiske effekter af IKT på
mikro, meso og makro niveau blevet analyseret. Det kan her konkluderes, at
den moderne IKT og særligt Internettet udfordrer organisationer på en
række områder men, at den også indeholder relevante nye muligheder.
I forhold til oprørsbekæmpelsesindsatsen i Irak og Afghanistan har den
moderne IKT haft en række konsekvenser. For det første har internettet
givet oprørerne mulighed for en bedre spredning og tilgang til information,
dog med den implikation, at de vestlige styrker delvist har mistet deres
informationsoverherredømme. Effekten viser sig både i form af et
globaliseret Battle of The Narrative, samt modstandernes muligheder for at
trække på internationale datakilder. For det andet, kan det konkluderes, at
den organisatoriske satsning på NCW har haft udfordringer med at
håndtere særligt den asymmetriske krigsførelse og oprørsbekæmpelsens
komplekse natur. Derimod har systemer, som muliggør en udnyttelse af den
organisatoriske kant, vist sig mere effektive til at håndtere denne udfordring.
For det tredje kan det konkluderes, at man bør indtænke det menneskelige
element, og de forskellige heuristikker, som mennesker anvender i deres
beslutningstagning under forskellige omstændigheder.
I den forretningsmæssige del af specialet blev flere af de militærteoretiske
begreber anvendt abduktivt til at undersøge de systemiske implikationer af
IKT. Det militærteoretiske begreb friktion blev anvendt i en analyse af disse
implikationer, hvor transaktionsomkostningsbegrebet stod centralt i
analysen. I den forbindelse kan det for det første konkluderes, at IKT
103

generelt har sænket transaktionsomkostningerne, men særligt i forhold til at
kollaborere og i forhold til afsøgning af information. Derimod er det blevet
markant dyrere at opretholde ejendomsret. Selvom disse effekter påvirker
alle brancher, er det især brancher, som lever af at sælge digitaliserbare
informationsgoder. For det andet kan det konkluderes, at IKT rummer en
række interessante muligheder for at inddrage den organisatoriske kant. På
baggrund af transaktionsomkostningsbegrebet blev der argumenteret for, at
kanten skal defineres ud fra transaktionsomkostningsstrukturen og ikke de
formelle organisatoriske rammer. IKT har sænket disse
transaktionsomkostninger, hvorfor kanten kan defineres længere væk fra
organisationens centrum end hidtil. I den forbindelse blev to modeller
diskuteret hhv. markeds- og communitymodellen. Man kan dog ikke
konkludere at den ene model er den anden overlegen, men derimod, at de
hver især udgør to elegante løsninger på samme problem. For det tredje kan
det konkluderes, at man bør inddrage en forståelse for, at mennesker, og i
denne forbindelse kunder, kan opføre sig irrationelt. Særligt Internettet har
således muliggjort, at disse tendenser kan opnå et hidtil uset omfang.
Den efterfølgende diskussion har søgt at eksemplificere Wisdom of The
Edge begrebet ved at inddrage en række eksempler. Endvidere blev
udfordringerne ved en inddragelse af den organisatoriske kant også
diskuteret i forhold til den militære organisation. Her kan det konkluderes at
man ikke bør underkende mulighederne heri, men at der er en række
forhold i den militære organisations, som gør det mere besværligt at
inddrage kanten. På trods af den metodiske diskussion er det specialets
overordnede konklusion, at begrebet, som følge af den moderne
informationsteknologi, er blevet relevant. Især er det en vigtig faktor, hvis
man opererer i et stærkt uforudsigeligt og komplekst miljø, hvor denne
”Wisdom of The Edge” udgør en afgørende videnskapabilitet.
104

Kapitel 8 – perspektivering
Nærværende speciale har i sin bestræbelse på at forstå og beskrive de
systemiske konsekvenser af IKT primært anlagt et organisatorisk perspektiv
på problemstillingen. Fokus har således været rettet mod de udfordringerne
og mulighederne som informationsteknologien har skabt for den enkelte
organisation, og især hvordan the Wisdom of The Edge kan benyttes.
Specialets problemstilling og konklusioner rummer dog også andre
perspektiver for såvel vores økonomiske forståelse som samfundet generelt.
Informationsgoder har eksisteret lige så længe, som mennesket har kunnet
tale og tænke. Man kan imidlertid argumentere for, at den virtuelle verden,
som udspiller sig i det netværkede miljø vi kalder Internettet, er noget
afgørende nyt. Selvom indholdet på nettet stadig er knyttet til en fysisk
infrastruktur, er det en infrastruktur som driftsmæssigt bliver billigere og
billigere. I 1954 udtalte den daværende formand for den amerikanske
atomenergi kommission Lewis Strauss, at den revolutionerende atomkraft
ville kunne producere så meget energi, at ingen ville besvære sig med at
opkræve betaling for det. Såfremt Moore’s lov fortsætter med at være sand
og Kryder’s lov 59 ligeså, kan man forestille sig en fremtid, hvor
omkostningerne ved at lagre og distribuere information går mod nul.
Verden har hidtil været præget af en knaphed på ressourcer og information.
Al økonomisk teori omhandler derfor i bund og grund det samme problem –
nemlig hvordan vi optimerer udnyttelsen af begrænsede ressourcer.
Energioverflodssamfundet bliver formodentlig ikke realiserbart foreløbigt,
men vi ser måske allerede begyndelsen til et informationsoverflodssamfund.
Indtil videre har Internettets åbenhed, på godt og ondt, frigjort et
menneskeligt kreativt potentiale uden sidestykke i historien. Men der er også
modsatrettede tendenser, hvor man i stigende grad ønsker at underlægge
Internettet en øget grad af regulering. Set med politiske briller er det derfor
vigtigt at forstå de potentielle langsigtede konsekvenser af indgreb, der, ved
udelukkende at tage hensyn til vores eksisterende økonomiske og juridiske
strukturer, lukker af for dette potentiale. Men Internettets skalafrie vil gøre
59 Som siger, at tætheden af information på harddiske stiger med en faktor 1000 hvert 10,5
år. Hvilket betyder en fordobling ca. hver 13. måned.
105

det uendeligt svært at lukke ned. I stedet for at søge at kontrollere det, bør
man i stedet søge at leve med det, da fordelene langt opvejer ulemperne.
For 63 år siden blev den første ”rigtige” computer the Electronical
Numerical Integrator And Computer (ENIAC) født. Det var en velvoksen
herre på 27 tons, som fyldte hvad der svarer til en stor toværelses lejlighed.
På trods af dette står vi stadigvæk ”kun” på tærsklen til en reel digitaliseret
fremtid. Måske ligger den endelige menneskelige frigørelse heri. Hvordan
den ser ud, ved vi endnu ikke, men en ting er sikkert. Spændende bli’r det.
106

Litteratur
Albert, R., Jeong, H., & Barabási, A. L. (1999). Diameter of the World-
Wide Web. Nature , 401, 130-131.
Alberts, D. S. (2002).
Information Age Transformation: Getting to a 21st Century Military: Its
Origins and Future. Washington DC: Department of Defense -
Command and Control Research Program.
Alberts, D. S., & Hayes, R. E. (2003). Power to the Edge: Command and Control in
the Information Age. The Command and Control Research Program.
Alberts, D. S., Garstka, J. J., & Stein, F. P. (1999). Network Centric Warfare:
Developing and Leveraging Information Superiority. DoD C4ISR Cooperative
Research Program.
Anderson, P. (1999). Complexity Theory and Organization Science.
Organization Science , 10 (3), 216-232.
Ariely, D. (Juli-August 2009). The End of Rational Economics. (A. Ignatius,
Red.) Harvard Business Review , s. 78 - 84.
Atkinson, S. R., & Moffat, J. (2006). The Agile Organization. Washington D.C:
DoD Command and Control Research Program.
Barabási, A. L. (2003). Linked. New York: Penguin Group.
Barabási, A. L. (August 2007). The Architecture of Complexity. IEEE
Control Systems Magazine , s. 33-42.
Bateson, G. (2000). Steps to an ecology of mind. Chicago: University of Chicago
Press.
Benham, A., & Benham, L. (Juli 2001). Research. Hentet maj 2009 fra The
Ronald Coase Institute: http://www.coase.org/workingpapers/wp-1.pdf
Benkler, Y. (2003). Coase's Penguin, or, Linux and The Nature of the Firm.
Yale Law Journal , 112, 369-446.
107

Benkler, Y. (2006). The Wealth of Networks - How Social Production Transforms
Markets and Freedom. New Haven: Yale University Press.
Bennet, A., & Bennet, D. (u.d.). The Intelligent Complex Adaptive System Model for
Organizations. Hentet fra
http://www.mountainquestinstitute.com/ICAS%20Overview.doc
Bigley, G. A., & Roberts, K. H. (2001). The Incident Command System:
High-Reliability Organizing for Complex and Volatile Task Environments.
Academy of Management Journal (44), 1281-1300.
Boisot, M. (1998). Knowledge Assets: Securing Competitive Advantage in the
Information Economy . Oxford University Press.
Boisot, M. (2002). Seminar Notes On ‘The Technology of Visualization and
Visualizability in the New Economy’. London: London School of Economics.
Bolia, R. S. (Autumn 2006). The More Things Change, The More They
Stay The Same: The Principles of War and The Revolution in Military
Affairs. Canadian Military Journal , 59-62.
Bolia, R. S., Vidulich, M. A., & Nelson, W. T. (2006). Unintended Consequenses
of the Network-Centric Decision Making Model: Considering the Human Operator.
Human Effectiveness Directorate , Warfighter Interface Division. Wright-
Patterson AFB: Air Force Research Laboratory.
Boudreau, K. J., & Lakhani, K. R. (Summer 2009). How to Manage
Outside Innovation. MIT Sloan Management Review , 69-76.Brin, S., & Page,
L. (1998). The Anatomy of a Large-Scale Hypertextual Web Search Engine.
Seventh International World-Wide Web Conference (WWW 1998). Stanford:
Computer Science Department, Stanford University.
Bryant, D. J., Webb, R. D., & McCann, C. (Spring 2003). Synthesizing Two
Approaches to Decision Making in Command and Control. Canadian
Military Journal , 29-34.
Burley, S. A. (2005). Contrasting Styles of Command: French and German
Aproaches during the 1940 Campaign. Defence Studies , 5 (1), 138-150.
Bush, V. (Juli 1945). As We May Think. Hentede Juni 2009 fra The Atlantic:
http://www.theatlantic.com/doc/print/194507/bush
Carr, N. (Juli/August 2008). Is Google Making Us Stupid? The Atlantic .
108

Cebrowski, V. A., & Garstka, J. J. (1998).
Network!Centric Warfare: Its Origin and Future. Office of Force Transformation.
Chesbrough, H. (2006). Open Business Models - How to Thrive in the New
Innovation Landscape. Boston, Massachussets, USA: Harvard Business School
Press.
Chesbrough, H. (2005). Open Innovation: The New Imperative for Creating and
Profiting from Technology. Boston, Massachussets: Harvard Business Press.
Christensen, C. M. (1997). The Innovators Dilemma: When New Technologies
Cause Great Firms to Fail. Boston, Massachusetts, USA: Harvard Business
School Press.
Clausewitz, C. v. (1832). Vom Kriege. Hentede 25. November 2008 fra
www.carlvonclausewitz.de:
http://www.carlvonclausewitz.de/vom_kriege_2_2.php
Coase, R. H. (9. December 1991). The Institutional Structure of Production.
Hentet 10. maj 2009 fra www.nobelprize.org: http://nobelprize.org/cgibin/print?from=%2Fnobel_prizes%2Feconomics%2Flaureates%2F1991%
2Fcoase-lecture.html
Coase, R. H. (1937). The Nature of the Firm (Årg. 4). Economica.
Dalkir, K. (2005). Knowledge Management in Theory and Practice. Burlington,
Massechusets: Elsevier Butterworth-Heineman.
Demsetz, H. (1967). Toward a Theory of Property Rights. The American
Economic Review , 57 (2), 347-359.
Eggertson, T. (1990). Economic behavior and institutions. Cambridge University
Press.
Erdös, P., & Rényi, A. (1959). On Random Graphs. Publicationes Mathematicae
(6), 290-297.
Evans, D. S., Hagiu, A., & Schmalensee, R. (2008). Invisible Engines - How
Software Platforms Drive Innovation and Transforms Industries. Cambridge,
Massachusetts, USA: MIT Press.
109

Fitsanakis, J., & Allen, I. (2009). CELLS WARS: The Changing Landscape of
Communications Intelligence. Athens: Research Institute for European and
American Studies.
Foss, N. J. (2005). Strategy, Economic Organization, and the Knowledge Economy.
Oxford, Storbritannien: Oxford University Press.
Garfinkel, S. L. (november/december 2008). Technology Review , s. 84-86.
Gladwell, M. (2000). The Tipping Point. London: Little, Brown and
Company.
Groh, J. L. (2008). Network-Centric Warfare: Leveraging The Power of
Information. I USAWC Guide to National Security Issues, Vol I: Theory of War and
Strategy (s. 323-337). Strategic Studies Institute of the US Army War College
(SSI), Carlisle, United States of America.
Hayek, F. A. (1945). The Use of Knowledge in Society. The American
Economic Review , 35 (4), 519-530.
Headquarters Department of The Army; United States Marine Corps .
(2006). FM 3-24 Counterinsurgency. Washington, DC, USA: Headquarters
Department of the Army; Marine Corps Warfighting Publication.
Herlau, H., & Tetzschner, H. (2006). Fra jobtager til jobmager (Årg. 3).
Frederiksberg, Danmark: Samfundslitteratur.
Herlau, H., & Tetzschner, H. (2006). The Kubus® Concept: ‘Preject’
Management and Innovation . København og Esbjerg, Danmark:
kubusnet.dk.
Hippel, E. v., & Lakhani, K. (Maj 2000). How Open Source Software Works:
"Free" User-to-User Assistance? Hentet juli 2009 fra
http://ssrn.com/abstract_id=290305
Holland, J. H. (1995). Hidden Order: How Adaptation Builds Complexity. Addison-
Wesley.
Jarvis, J. (2009). What Would Google Do? New Yorj, USA: HarperCollins.
Jones, S. G. (2008). Counterinsurgency in Afghanistan. RAND National Defense
Research Institute. Santa Monica: RAND Corporation.
110

Kahneman, D. (2002). Maps of Bounded Rationality: A Perspective on
Intuitive Judgment and Choice. Prize Lecture (s. 449-489). Princeton:
Princeton University, Department of Psychology.
Kaneko, K., & Tsuda, I. (2001). Complex systems: chaos and beyond: a constructive
approach with applications in life sciences. Springer.
Kauffman, S. A. (1995). At home in the universe: the search for laws of selforganization
and complexity. Oxford University Press US.
Keen, A. (2007). The Cult of the Amateur. Allen and Unwin.
Kilcullen, D. (1. Marts 2006). Twenty-Eight Articles - Fundamentals of Companylevel
Counterinsurgency. Hentede Marts 2009 fra www.au.af.mil:
http://www.au.af.mil/info-ops/iosphere/iosphere_summer06_kilcullen.pdf
Kjær, K. E. (Maj 2008). Informationsoperationer i oprørskrig. Hentet 12.
December 2008 fra
https://admin3.forsvaret.dk/NR/rdonlyres/DEB8BC68-B106-41CB-
978E-306AA5A4A31D/0/Informationsoperationeriopr%C3%B8rskrig.pdf
Kopp, C. (Januar 2005). Understanding Network Centric Warfare. Hentede 9. 12
2008 fra http://www.ausairpower.net: http://www.ausairpower.net/TE-
NCW-JanFeb-05.html
Laszlo, E. (1972). Introduction to systems philosophy: toward a new paradigm of
contemporary thought. Taylor & Francis.
Malone, T. W. (2004). The future of work: how the new order of business will shape
your organization, your management style, and your life. Boston, Massachusetts:
Harvard Business Press.
May, M. (2007). The Elegant Solution. London, Storbritannien: Simon &
Schuster.
Møller, J. (17. Juli 2009). Gradbøjninger. Weekendavisen , s. 3.
Milgram, S. (1960). The small world problem. Psychology Today , I, 60-67.
Mintzberg, H., Ahlstrand, B., & Lampell, J. (1998). Strategy Safari: The
Complete Guide Through The Wilds of Strategic Management. Prentice Hall.
Nagl, J. (27. Juni 2007). The Evolution and Importance of Army/Marine Corps Field
Manual 3-24, Counterinsurgency. Hentet 8. december 2008 fra
111

Smallwarsjournal.com: http://smallwarsjournal.com/blog/2007/06/theevolution-and-importance-o/
Nofi, A. A. (November 2000). Defining and Measuring Shared Situational
Awareness. Hentet 5. december 2008 fra
http://www.thoughtlink.com/files/pdf/Defining%20and%20Measuring%2
0Shared%20Situational%20Awarenss.pdf
Nonaka, I., & Takeuchi, H. (1995). The Knowledge-Creating Company. Oxford
University Press US.
Olesen, J. M. (2003). Hvor verden dog er er lille. Hentede 16. Juni 2009 fra
http://mit.biology.au.dk/~biojmo/Galathea/NETWORK%20BOOK.pdf
Polanyi, M. (1966). The Tacit Dimension. London: Routledge & Kegan Paul.
Porter, M. E. (November - December 1998). Clusters and The New
Economics of Competition. Harvard Business Review .
Rasmussen, L. B. (Forår 2007). Alternativer i ledelse.
Rid, T. (February 2007). War 2.0. Hentede November 2008 fra Hoover
Institution:
http://www.hoover.org/publications/policyreview/5956806.html
Rosenhead, J. (u.d.). Complexity Theory and Management Science. Hentet juni
2009 fra Human Nature: http://www.human-nature.com/science-asculture/rosenhead.html
Ross, J. W., Weill, P., & Robertson, D. C. (2006). Enterprise Architecture as
Strategy. Boston, Massechusetts, USA: Harvard Business School Press.
Senge, P. M. (1999). Den Femte Disciplin. (S. Fiil, Ovs.) Århus: Forlaget Klim.
Shachtman, N. (27. juni 2007). How Technology Almost Lost the War: In Iraq, the
Critical Networks Are Social — Not Electronic. Hentet december 2008 fra Wired:
http://www.wired.com/politics/security/magazine/15-
12/ff_futurewar?currentPage=all
Shank, G., & Cunningham, D. J. (1996). Modeling the Six Modes of
Peircean Abduction for Educational Purposes. MAICS96 Proceedings.
112

Shapiro, C., & Varian, H. R. (1999). Information Rules - A Strategic Guide to The
Network Economy. Boston, Massachusetts, USA: Harvard Business School
Press.
Snowden, D. (2002). Complex Acts of Knowing: Paradox and Descriptive
Self-awareness. Knowledge Management , 6 (2).
Sumida, J. T. (2008). Decoding Clausewitz. Kansas: Modern War Studies.
Surwiecki, J. (2005). The Wisdom of Crowds. New York: Anchor Books.
Talbot, D. (March/April 2008). A Technology Surges. Hentet 5. december
2008 fra Technologyreview.com:
http://www.technologyreview.com/communications/20202/?a=f
Talbot, D. (November 2004). How Technology Failed in Iraq. Hentet 11.
december 2008 fra www.technologyreview.com:
http://www.technologyreview.com/printer_friendly_article.aspx?id=13893
&channel=computing&section=
Tapscott, D., & Williams, A. D. (2007). Wikinomics - How Mass Collaboration
Changes Everything. London: Atlantic Books.
Terdiman, D. (15. december 2005). Study: Wikipedia as accurate as Britannical.
Hentet juli 2009 fra cnet: http://news.cnet.com/Study-Wikipedia-asaccurate-as-Britannica/2100-1038_3-5997332.html
Thiéart, R. A., & Fourges, B. (1995). Chaos Theory and Organization.
Organization Science , 6 (1), 19-31.
Watts, D. J., & Strogatz, S. H. (4. Juni 1998). Collective dynamics of 'smallworld'
networks. Nature , 440-442.
Weber, S. (2000). The Political Economy of Open Source. Berkeley Roundtable
on the International Economy. University of California, Berkeley.
Wiener, N. (1964). Cybernetics: or, Control and communication in the animal and the
machine (2nd Edition udg.). Boston: MIT Press.
Wilkinson, D., & Huberman, B. (2007). Cooperation and quality in
wikipedia. Proceedings of the 2007 international symposium on Wikis (s. 157-164).
New York: Associaton for Computing Machinery.
113

Wilson, C. (2005). Improvised Explosive Devices in Iraq: Effects and
Countermeasures. CRS Report for Congress .
Wilson, C. (Juni 2004). Network Centric Warfare: Background and Oversight Issues
for Congress. Hentet 5. december 2008 fra www.globalsecurity.org:
http://www.globalsecurity.org/military/library/report/crs/33858.pdf
Wilson, J. Q. (2000). Bureaucracy: what government agencies do and why they do it.
USA: Basic Books.
!
114