Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Konklusion: Kløgtigt købmandskab
NDQ EUXJH OGUHUnGHW WLO QRJHW og, at de YLOOH OHYH OLJH JRGW XGHQ et ældreråd. Selvom
betydningen er afgørende, forklarer variablen ikke fuldstændigt indflydelsen, da den netop er
bestemt af bagvedliggende variable.
Derved er det påvist, at det er politikernes nyttefunktion, der afgører, hvor meget indflydelse
ældrerådene har (fordi den er bestemmende for politisk imødekommenhed). Og den
nyttefunktion er påvirket af ældrerådenes samlede ressourcer, som derved har indirekte
betydning for indflydelse.
Da analyserammen anerkendte, at aktører er forskelligt udrustet med ressourcer, blev relationen
mellem ældrerådenes individuelle ressourcer og indflydelse først afdækket. Fokus var på
medlemmernes kognitive kapacitet. Begge ældreråd har individuelle ressourcer, selvom de er
overlegne i Rødovre. Relationen til indflydelse er indirekte, med relativ størst betydning i
tilspidsede situationer. Individuelle magtressourcer har dog begrænset betydning, da de ikke
influerer væsentligt ved politikernes nyttefunktion.
Som bagvedliggende årsag har kendskab til spillet større betydning end individuelle
magtressourcer. Analyserammens afsæt var intentionelle og konkurrerende aktørers strategiske
interaktion, og ældrerådenes kendskab og ageren i spillet havde betydning for indflydelsen. I
Tårnby er ældrerådet afskåret fra indflydelse, fordi det ikke agerer ’korrekt’ efter spillereglerne,
og ikke bruger systemet rigtigt (fx da ældrerådet i uformel form ytrer nogle forslag til
forvaltningen i stedet for i formel form til politikere). I Rødovre var spillet ’fløjtet af’ i
hverdagssituationer, til gengæld ’spilles spillet’ i tilspidsede situationer, hvor ældrerådet agerer
strategisk, hvilket medfører indflydelse. Men begge cases viste, at kendskab til spillet påvirker
indflydelsen ved at påvirke politikernes byttebetragtning. For når ældreråd agerer strategisk og
bruger spillereglerne, gør det sig gældende i beslutningsprocessen.
En del af de samlede ressourcer er også, hvor velargumenteret ældrerådet er. Strategisk adfærd
forudsætter, at aktørerne ved, hvad de vil have. I Tårnby havde det betydning for indflydelsen, at
ældrerådet ikke stiller velargumenterede forslag, og der var også en relation i Rødovre, hvor
ældrerådet stiller velargumenterede forslag. Variablen viste sig at have indirekte betydning som
del af de politiske byttebetragtninger. Men da politikerne ikke udpræget kan ’bruge’
velargumenterede forslag, var relationen til politisk imødekommenhed dog begrænset.
Evnen til at kunne mobilisere de ældre til kollektiv handling, viste sig at have relativ størst
betydning som bagvedliggende variabel. Evnen til at mobilisere udtrykker ældrerådenes
organisatoriske magtressourcer. Det afgørende er politikernes overbevisning, og mens
104