Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd
Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd
Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Teoretisk ramme og operationalisering<br />
ældreråd er en umiddelbar større arbejdsbyrde, som dog i langt perspektiv forventes at mindske<br />
(primært det kedelige) arbejdspres. Desuden bliver ældrerådet tildelt mindre, for forvaltningen<br />
uvæsentlige, administrative arbejdsopgaver.<br />
Samlet vil forvaltningens adfærd overfor, brug og servicering af ældreråd derfor være:<br />
- samarbejde, hvis der er politisk interesse for ældreråd<br />
- afvisning og udelukkelse, hvis der ikke er politisk interesse for ældreråd<br />
Forvaltningens adfærd overfor ældreråd er således i sidste ende betinget af politisk interesse.<br />
Hvis der er politisk imødekommenhed overfor ældreråd, vil forvaltningen strække sig langt for<br />
rådet, da det jo så vil fremme de nævnte præferencer. Hvis der derimod er politisk modvilje<br />
overfor ældrerådet, vil forvaltningen modarbejde og besværliggøre ældrerådets arbejdsgange og<br />
vil generelt afstemme informationsstrømme, så der kun bliver leveret et minimum. Dette bl.a.<br />
ved ’bureau-shaping’ strategier, hvormed ældrerådet får en marginal position.<br />
3ROLWLNHUHV SU IHUHQFHU<br />
Kaare Strøm og Wolfgang Müller (1999) fremfører tre objekter politikeres handlingsrationaler<br />
er styret ud fra; ’office’, ’vote’ og ’policy’ (5ff). Disse begreber i en nuanceret og<br />
konteksttilpasset udgave, kan med fordel bruges til at udlede politikeres adfærd overfor ældreråd.<br />
’Office’ henviser til at politikere ønsker at bibeholde (gerne forbedre) deres position på den<br />
politiske rangstige. At vinde er i denne dikotomi, at kontrollere poster. ’Vote’ indikerer, at<br />
politikere agerer efter at sikre vælgermæssig opbakning, men tillige mod en maksimering af<br />
denne 37 . Downs argumenterer, at politikere er motiveret af magt, prestige og indkomst, hvorfor<br />
det primære mål er at blive (gen)valgt (1957, 30). Endelig henviser ’policy’ til, at politikere<br />
agerer efter (at maksimere) indflydelse på policyudformning. Dette aspekt henviser til ideologisk<br />
at vinde politiske processer og beslutninger.<br />
Strøm og Müller pointerer, at politikere sjældent har mulighed for at realisere alle tre mål<br />
simultant. Den adfærd der fx maksimerer ’policy’, fremmer fx. ikke’office’. Derfor må politikere<br />
lejlighedsvis prioritere mellem objekterne på bekostning af andre (1999, 9).<br />
Politikere (og derved det politisk-administrative system jf. forvaltningens præferencer) søger<br />
således ældrerådets tilslutning, når det er strategisk opportunt, dvs. når ældreråd støtter og<br />
37 Jf. Downs klassike bemærkning ”Parties formulate policy in order to win elections, rather than win elections in<br />
order to formulate politices” (1957, 28).<br />
44