Kalender - Valhalla Warriors

warriors.dk

Kalender - Valhalla Warriors

INDHOLD

Leder

Slutrunden i Viborg

Lavpoints turnering

Rehab 2005

Idrætsfestival

RYK

sommerseminar

Sportsevent

Kalenderen

Valhalla Warriors

ODENSE QUAD RUGBY

Kørestolsrugby

"Showkamp

på Rehabmessen"

Udgave nr. 3 Oktober 2005

www.warriors.dk


Valhalla Warriors

Odense Quad Rugby

Vindegade 52, 4. sal, 8. lejlighed, 5000 Odense C

Formand/Webmaster:

John Smidt 63 11 19 11

jsm@ots.dk

Kasserer/Sekretær:

Michael F. Hansen 30 23 69 69

30236969@stofanet.dk

Bestyrelsesmedlem/

Turneringsudvalgsrep.:

Ole Henriksen 75 93 50 96

henriksen@warriors.dk

www.warriors.dk:

[Hvem er vi?]

[Bestyrelsen]

[Adressebog]

[Kalender]

[Medlemsblad]

[Arkiv]

[Gæstebog]

[Weblinks]

Bestyrelsen

Næstformand/Bladudv.:

Niels H. Andersen 64 81 35 85

niels@warriors.dk

Bestyrelsesmedlem/bladudv.:

Mikael Rosenkilde 65 96 81 44

rosenkilde@warriors.dk

Suppleant:

Jan Nauerby 65 35 25 50

jan@skellerupnet.dk

Suppleant:

Jesper Overgård 62 51 46 80

chicks@tdcadsl.dk

Få en E-mail adresse!

Hvis du er medlem af klubben kan du få en e-mail

adresse, som fx ”mit_navn@warriors.dk”. E-mail

adressen indeholder mulighed for spam- og antivirusfilter,

desuden kan man tjekke sin mail via

”Webmail”.

Kontakt John Smidt på tlf. 63 11 19 11.

Deadline for næste blad er den 11. november 2005

Indlæg, artikler og forslag - kontakt: rosenkilde@warriors.dk

3


Leder

Så er ferien forbi for krigerne fra

Valhalla og det er blevet tid til endnu

en spændende sæson i klubben.

Til starten af denne sæson har 4 af

vores spillere fået nye stole. Det gør

at vi kan bruge de gamle stole til nye

spillere, plus de nye stole har gjort

de 4 topspillere endnu bedre og hurtigere,

og får os andre til at fremstå

som et 3. divisions hold fra Polen,

der ikke er i form.

Det ser dog ud til at yderligere to af

os får nye stole inden jul, så må vi

jo se om det er stolene der gør det,

eller om det er kondien hos spillerne.

For eget vedkommende kan det kun

skyldes stolen, for kondien er i top,

men taler jo kun på egne vegne.

Træningen hos klubben ser endelig

ud til også at køre på skinner, eftersom

alle spillere på skift står for træningen.

Det har fungeret glimrende

den første måned, og jeg tror det

fortsat vil være godt.

I denne sæson får vi måske også

tilgang af en ny spiller, som for en

gangs skyld ikke er en halv pointer,

som vi efterhånden også har nok

af. Derudover kommer en gammel

kending i form af Anders Høj måske

tilbage og hvis vi er heldige vender

sheriffen Jan kongsted måske også

tilbage til klubben.

Så det er med stolthed i stemmen,

eller hvad man nu siger, at jeg som

formand virkelig ser frem til endnu

en spændende og lys sæson for

rugbyklubben Valhalla Warriors.

John Smidt, Formand

5


Slutrunden i Viborg

D. 29/5 2005 skulle sidste runde i DM

afvikles. Og da man jo et eller andet

sted er lidt nysgerrig, bestemte jeg

mig for at stikke snuden deropad.

Da jeg forelagde det for resten af

klubben ville Hr. og Fru Danquart da

gerne med. De var næsten deroppe

alligevel. De opholdt sig i deres nyerhvervede

sommerhus ved Silkeborg.

Så vi blev enige om at jeg kom

derop, så vi kunne følges ad derfra.

6

Fru Hyacint styrer…

Fru Hyacint (min nyerhvervede Navigator)

og jeg, tog turen nordpå. Da

jeg nåede derop var det første jeg

mødte, en masse træer med en lille


vej igennem. Jeg sneg Transitten

igennem, næsten fejlfrit, og kom ind

til et pragtfuldt lille sommerhus, med

masser af udenomsplads. Huset

ligger på en stor grund omkranset af

træer. Et rigtigt fredfyldt sted, med

egen bålplads og ikke langt til en å

med tilhørende fiskerettigheder. Jo,

de 2 Ærø-boere kan virkelig

7


finde stederne. Tillykke med huset

ønskes I herfra. Efter en hyggelig

sludder og en del væske til at skylle

et par pollen-skyer ned med, drog vi

op for at se kampene.

Fint arrangement…

Runden blev afholdt i forbindelse

med Lavia Viborgs 25 års jubilæum.

Da vi ankom, var der dækket op

med øl, vand, sandwicher og div.

snacks.

De første 2 kampe var allerede spillet.

Full-Pull Rød vs. Copenhagen Ballcrackers

29 – 39

FHI-Falcons vs. Full-Pull Grøn 50

– 29

Tredje kamp stod mellem Copenhagen

Ballcrackers og Full-Pull Grøn.

På dette tidspunkt havde Ina dømt

de foregående 2 kampe alene, da

en enkelt dommer var udeblevet.

I fjerde periode afløste Allan J. en

træt dommer-pige.

Som så ofte før styrede Ballcrackers

gemytterne og vandt kampen 46

– 22.

Det endelige opgør…

Fjerde kamp var mellem FHI-Falcons

og Full-Pull Rød. Da Allan J. skulle

spille og Ina var kørt med Ballerup

til Sjælland, var der et lille dommer

problem. Dette blev dog løst internt

i klubberne, ved at Viborgs træner

Bjarne og Falcons træner Benjamin

blev sat på tjansen.

”Københavnerne” lagde hårdt ud og

med et resultat efter første periode

der hed 14 – 4 til Falcons, var stilen

ligesom lagt. Og den blev holdt. 42

– 26 til de nye danske mestre FHI-

Falcons.

Et stort tillykke skal lyde til jer

herfra.

Niels

9


Copenhagen Quad

Rugby Masters 2005

I forbindelse med Ballcrackers 10

års jubilæum, havde klubben arrangeret

en lavpointsturnering for

forskellige europæiske klubhold. Vi

havde i bestyrelsen tilmeldt klubben,

men desværre var alle pladser besat

længe før sidste tilmelding. Ærgerligt…

Senere blev vi dog kontaktet

af Ballcrackers, som fortalte at det

hollandske hold Scorpions manglede

et par spillere. Så Jan Nauerby

og jeg slog til med det samme.

Vi skulle spille vores første kamp

fredag den 24. juni om aftenen i

Sundbyhallen. Derfor tog vi tidligt af

sted, så vi kunne nå at blive indkvarteret,

få noget at spise og så møde

vores nye holdkammerater. Jeg var

meget spændt på at møde hollænderne

og på om vi kunne overvinde

sprogbarrieren.

Vi mødte dem til spisning på Brøndby

Park Hotel, hvor vi også skulle overnatte.

I øvrigt et godt hotel med fin

tilgængelighed. Vi aftalte på gebrokkent-engelsk

at mødes en time før

kampen i hallen, så vi lige kunne nå

at lære hinanden at kende. De var

4 hollænder, 2 kvinder og 2 mænd:

Jet Fuld (1.5), Kitty (1.0), Mark Weppner

(1.0) og Roger Daal (1.0).

Efter at have lykønsket Ballcrackers

med deres 10 års jubilæum, skulle

vi spille vores første kamp mod det

andet hollandske hold ”Crashing

Dream Team”. Temperaturen i hallen

var på omkring 35 grader, fuldstædigt

ulideligt. Selv Jan Nauerby, som

normalt kan tåle højere temperaturer

end en beduin, ville sprøjtes til

med vand for at køle ned. Vores nye

hollandske holdkammerater mente,

at det nok ville blive vores hårdeste

kamp i turneringen. På trods af at

vi ikke havde et særligt stærkt hold

og vi nok skulle møde det stærkeste

hold, gav vi håndslag på at give

den fuld skrue. Vi tabte 35-15 uden

klynk.

Efter tidlig morgenmad lørdag skulle

vi møde Ballcrackers allerede 9:30.

Og for mit vedkomne, er det at

skulle spille om morgenen noget jeg

hader. Min krop virker ikke ordentlig

før efter middag. Vores Scorpionshold

var stadigvæk ved at lære hinandens

spil at kende og kommunikationen

var heller ikke for god.

11


Men vi spillede en god kamp og

tabte 15-33… uden klynk.

Så havde vi en 5 times lang pause

ind til næste kamp. Vi nåede at blive

lidt stive i musklerne inden vi skulle

møde ”Silent Lambs”, et stærkt

mikshold af spillere fra Østrig og

Schweiz. De var en lidt for stor portion

for os og vi tabte 30-13. Vi vendte

skuffede og trætte hjem til hotellet.

3 nederlag i træk er aldrig sjovt,

selvom vi godt vidste de 3 hold var

en del stærkere end os. Men vi glædede

os til om søndagen at skulle

møde 2 mere jævnbyrdige hold. Da

vi havde spist en dejlig middag på

hotellet, hyggede vi os lidt sammen

med hollænderne. Vi var blevet helt

12

trygge med at snakke sammen på

engelsk og begyndte efterhånden at

tage lidt gas på hinanden.

Næste formiddag stod menuen på

”Full Pull” fra Viborg. Vi delte forretten

med dem, men vi tog både

hovedretten og desserten fra dem.

I første periode spillede vi lige op,

men efter et par afleveringsfejl begyndte

de at skændes på banen og

glemte helt at spille rugby. Vi vandt

43-20, stor jubel!

Den sidste kamp var mod det tyske

hold ”Heidelberg Lions”. Jet blev

desværre skadet af en charging

(=for hård takling bag fra) i Viborgkampen

og Kitty ville helst være fri


for at komme på banen. Så vi var

kun de 4 spillere, som var på banen.

Stort set hele kampen fulgtes cifrene

på måltavlen ad. I den sidste

periode måtte vi se i øjnene at krudtet

var opbrugt og vi sakkede bagud

med 10 mål. Havde formen været

lidt bedre, kunne vi have taget dem.

Ærgerligt! Vi tabte 34-24. Vi tog det

som mænd – ingen klynk!

Efter en varmhjertet afsked med

vores nye venner fra Holland, vendte

vi snuden hjemad mod Fyn godt

trætte og med slatne arme. Endnu

engang stort tillykke til Ballcrackers

med jubilæet og stor ros for en god

arrangeret lavpointsturnering. Jeg

håber virkelig at turneringen bliver

gentaget i de kommende år.

Resultat:

1. Crashing Dream Team

2. Silent Lambs

3. Copenhagen Ballcrackers

4. Heidelberg Lions

5. Scorpions

6. Full Pull

http://www.ballcrackers.dk/QRM.

htm

Michael F. Hansen

13


Rehab Messe

i Fredericia

D. 26 – 28/4 2005 var messehallerne

i Fredericia vært for den årlige

Rehab Messe og som altid var alskens

af de sidste nye hjælpemidler

repræsenteret. Lige fra de mindste

dibbedutter til de største himstregimser.

Dansk Handicap Idræts Forbund

var der også med en stor stand

med tilhørende opvisningsplads. Og

der blev i dagene hvor messen stod

på, vist en masse forskellige idrætsgrene,

bl.a. Kørestolsrugby.

14

Vi skulle spille showkamp om torsdagen,

og som Allan J. sagde ”skulle

det være publikumsvenligt”. Så jo

mere bulder og brag og jo flere vilde

taklinger jo bedre. Og som vanligt

trak rugby en hel del opmærksomhed.

Der blev også mulighed for

at nogle af de modigste tilskuere

kunne prøve sporten af, hvilket jo

altid er sjovt at overvære.


De går på med krum hals og lever

sig virkelig ind i rollen. Og mon ikke

der var et par stykker der havde lidt

ømme muskler dagen derpå. Alt i alt

et vellykket arrangement.

Niels

15


Handicapidrætsfestival

på Frederiksberg

D. 14 – 15/5 2005 var GPS’en sat på

Frederiksberg Idrætscenter. Vi skulle

over og spille lidt rugby. Bernhard

havde lovet at undertegnede måtte

spille som 3,5 pointer og sådan en

chance lader man jo ikke gå fra sig.

For mit eget vedkommende var det

første gang at jeg var med til en

handicapidræts festival. Jeg havde

hørt om det både igennem rugby og

via de andre gutter fra basketball

klubben, og det skulle efter sigende

være temmelig sjovt, så det skulle

da prøves.

Nå, men formanden (John Smidt)

og jeg blev enige om at jeg skulle

møde op ude ved ham klokken alt

for tidligt om morgenen, og så køre

med ham. Vel fremmødt begyndte

Johns hjælpere at læsse bilen, og

den blev pakket til bristepunktet,

med div. stole, badetaburetter, sengetøj

og hvad der ellers findes af oppakning

på sådan en tur. Og så var

det af sted.

16

Vi kom derover i god tid så vi lige

kunne hilse på de andre, inden

vi skulle i stolene og varme op til

kampen.

Forstærkning

fra Viborg…?!

Første kamp var mellem FHI Falcons

– og det svenske hold Etac Seagulls.

Og Falcons havde godt fat i Svenskerne,

det så ud som en overkommelig

opgave - og dog. Kampen var

tæt, men endte 39 – 43 i Seagulls

favør. Vi havde i weekendens anledning

fået hjælp fra Viborg i skikkelse

af Allan Jensen og John Hinrup, og

efter førnævnte kamp var det så Valhalla

Warriors tur til at lege med de

blå gule. Nu havde Falcons jo gjort

dem møre, men desværre ikke møre


nok, for vi tabte kampen 60 – 20.

Næste kamp var mellem VW og Falcons.

Heller ikke nogen succes til

VW denne gang, et lille nederlag på

sølle 33 - 46 blev det til.

Bliv ved din læst…

Da vi var færdige med kampene

gik turen ud til det vandrehjem vi

skulle bo på. Pragtfuldt sted må jeg

lige nævne, nyt og moderne, nemt

at komme rundt i kørestol, pænt

store værelser. Eneste umiddelbare

problem var at der var temmelig

mange i kørestol, og ikke særlig

mange brugbare badeværelser til

kørestole. Efter indkvarteringen gik

turen tilbage til storbyen for at få

aftensmad. Der var arrangeret en

bus så vi kunne køre samlet, og af

sted gik det. Aftensmaden, tja ikke

just noget at råbe hurra for. Det var

vist nok kylling, men efter div. kommentarer

at høre, havde man vist

før smagt bedre. Derefter gik turen

over i den hal hvor vi havde spillet

tidligere for at overvære en koncert

med lidt sang og klaverspil. Dem der

har forstand på den slags sagde at

det var rigtigt godt. Senere var der

opvisning i diverse sportsgrene:

Goal ball, gymnastik, bordtennis

17


samt fodbold. Til fodbold opvisningen

var der et par kendte rødhårede

tvillinger fra FCK som deltog. De var

endvidere også friske på lidt køreteknisk

kørestolsfræs bagefter. De

skulle nu nok holde sig til fodbold.

Til deres forsvar havde de ikke ret

lang tid til at øve sig og de blev sat til

at køre mod erfarne brugere, så det

var ikke nogen nem opgave.

Sov sødt, lille …zZz…

Da alt dette var overstået gik turen

igen tilbage til vandrehjemmet, hvor

resten af aftenen stod på hyggesnak,

og for nogens vedkommende

lidt øl og noget.

Jeg skulle dele værelse med John

og hans hjælper Katja samt Jesper

Overgaard og hans hjælper Claus.

De 2 sidstnævnte havde jeg delt

værelse med før, og stiftet bekendtskab

med Clauses indimellem lidt

dybe vejrtrækning. Så da John og

jeg som de sidste blev snøvlet i

seng, og der var en der brummede

en smule, var det meget nærliggende

at gi’ Claus skylden. Efter at

have vækket Claus, fandt vi så ud af

at det faktisk var Overgaard. Og han

havde ikke tænkt at stoppe sådan

lige med det samme. Dette betød

desværre at Katja ikke kunne falde i

søvn. Jeg faldt dog langt om længe

i søvn, med det resultat at jeg vel

også har knurret en smule i søvne,

så stakkels Katja nu måtte pines

med en snorke-symfoni i stereo.

Jeg personligt forstår så ikke at folk

ligger og lytter til den slags i stedet

for at sove.

Stærkeste opstilling..?!

Om søndagen skulle vi spille første

kamp mod svensken. Denne gang

gik det bedre. Vi tabte kun med 49

– 22. Derefter skulle vi møde Falcons,

og her trådte en af jyderne

ind med lidt af en genistreg. Det var

godt nok ikke alle der syntes det var

lige sjovt, men stregen gik i det store

og hele ud på at vi skulle starte med

et hold bestående af rene halvpointere

for at overraske Falcons. Det

virkede efter hensigten. Vi fik den

første scoring,

19


og lige efter skiftede vi om til stærkeste

opstilling. Det hjalp så ikke det

helt store for vi tabte kampen 30 –

44. Og her blev det for meget for en

enkelt af hjælperne. Han nægtede

pure at deltage i flere turneringer

som hjælper, når krigerne fra Fyn

ikke kunne vinde en eneste kamp.

Nå men, mon ikke han bliver god

igen, ellers må Overgaard jo hjælpe

ham.

FHI og Etac skulle spille sidste kamp

og også her rendte svenskerne med

sejren, de vandt 30 – 44.

At de gider…!

Efter kampene var der en del af rugbyspillerne

der deltog i et gadeløb.

Frisk gjort må man sige, jeg havde

motioneret det jeg skulle, så jeg blev

tilbage. Der var jo ingen grund til at

overanstrenge sig.

Søndag aften var der fest, med

fælles spisning og levende musik,

samt en del gæsteoptræden med

mere eller mindre held fra div. deltagere.

Omkring kl.01.00 stak vi

snuden mod Fyn igen. Godt trætte

landede vi hjemme i Odense, og så

var det bare at læsse bilerne om,

hilse af med John og Katja… … og

så hjem. Kun afbrudt af et tiltrængt

besøg på en tankstation. (Det var

min bil der trængte)

Ude godt men hjemme bedst, som

man siger. Endnu engang tak for en

kanon weekend til jer alle.

Niels

Støt vore annoncører

- de støtter os

21


Sommerseminar

2005

Dækrøg, video-video

og gode venner…

Sådan kan jeg ganske kort beskrive

min deltagelse i dette års RYK-sommerseminar

på Egmont Højskolen.

Som sædvanlig var dette års uge

30 afsat i kalenderen, til noget der

forhåbentlig ville blive en fed en

på opleveren. Og jo, sådan skulle

det også gå i år. Jeg var, heldigvis,

kommet med på mit højest prioriterede

ønske: Fart og Tempo.

Der var allerede fra dag ét lagt i kakkelovnen.

Muldvarpen i baglommen

22

skulle i ugens løb, blive lænset for

de sidste af sommerens spareskillinger.

For vi plejer jo at samles i

”baren” om aftenen. Hver aften. Nej,

nok om det… Jeg må hellere skrive

om det faglige…

”Fuglesang foroven…”

Første dag skulle vi til et område

i nærheden af Kolding. Vi skulle


nemlig se på 4-hjuls-trækkere. Og

opleve hvad det vil sige at køre lidt

rundt i naturen. Nærmest på må og

få, syntes det.

Ind ad en lille, nærmest ufremkommelig

grusvej, i hvert fald for vore

kassebiler og en enkelt personvogn.

(Mere om den senere) Parkere, og

ud af bilerne. De havde heldigvis

fundet et forholdsvis jævnt stykke

at vi kunne opholde os på. Her blev

vi så mødt af en flok mænd og minsandten

også en enkelt pige.

Vi skulle præsenteres for en håndfuld

4-hjuls-trækkere med chauffø-

rer og de fortalte kort om hvordan

bilerne var udstyret. Og så skulle vi

med ud og køre. Er du tosset hvor

de kunne kravle rundt i terrænet. De

havde med vilje taget meget forskellige

biler med. Lige fra den komfortable

”flyder”, til den hidsige konkurrence

udgave. Og rigtig gættet. Man

skulle ikke tage fejl af hende pigen,

for hun var faktisk ejer af den hidsige

udgave. Og hun havde en imponerende

føling med bilen. Man

skulle jo tro at det ville foregå i et

hæsblæsende tempo, men faktisk

var alle bilerne i stand til at kravle

ganske langsomt op, og ikke mindst

ned, ad de stejleste skråninger. En

kanonfed oplevelse. Se bare på billederne.

Det føles normalt lidt ubehageligt

når ens kørestol er lige på

sit væltepunkt, og her sad vi i biler

der blev kørt til det yderste, så det

føltes som om de kun var et vindpust

fra at vælte. Tak for kaffe…

”Så hold dog k…”

Som næste arrangement i ugeplanen

skulle vi på Jyllandsringen. Vi

skulle køre rundt i vore egne biler

i et forsøg på at lære deres køreegenskaber

at kende. Og ikke

mindst lære os selv at kende. Vi var

bredt repræsenteret på holdet. Lige

fra den forsigtige / rolige billist (mig

selv), til den (eller de) fartgale idio…

som man møder i trafikken.

23


Fair nok. Vi var på en motorbane,

og hvis man ikke skulle afprøve sin

bil her – hvornår skulle man så? Vi

skulle, under kyndig vejledning, øve

os i idealkurver, bremse-undvige

manøvrer og ikke mindst glatbane

kørsel. Og så RÆS. Det stod godt

nok ikke i kursusbeskrivelsen, men

hva’ fa’en…!

Jeg fandt da ud af at min bil var helt

OK til at bremse, også selv om den

har ”de der bredde Ali-fælge på”

som FDM-fyren kaldte dem. Også

på glatbane. Det er ganske underholdende

at være chauffør når ens

bil er i gang med at snurre rundt i

et let venstresving, med 4 blokerede

hjul, ude af stand til at styre, og

så stadig at nå at rette op og blive

på ”vejen”. ”Flot det der i den grå”

– ”Der slap vejen vist op for dig i

den sorte” Vi skulle alle have en

walkie-talkie med i bilerne, for at vi

kunne høre hvad vi skulle gøre. Og

ham FDM-fyren snakkede konstant

til os. ”Lidt hurtigere” – ”Lidt langsommere”

– ”Meget fint”. Osv. Det

var helt rart da vi skulle køre hjem,

bare at kunne køre som man selv

ville. Ja, så var der for resten den

personbil fra tidligere. Vi var fra starten

blevet advaret om at ”svinget ind

i hesteskoen” godt kunne være lidt

lumsk. Det var det også. Her lykkedes

det faktisk at få en Peugeot 206

Coupe til nærmest at flyve hen over

fangsandet, for at lande igen lige

25


foran en lille jordvold. En ganske lille

jordvold, som bare ikke lige var til at

køre henover når bilen er udstyret

med diverse styling-kit. Det kostede

så en god halv time i pitten, med tjek

af diverse kølerslanger og lignende i

motorrummet. Og vist et par tusinde

kroner til styling.

Der var da ”kun rykket lidt plastik og

noget i stykker”, og bilen kunne køre

derfra. Langsomt, men den kunne

køre.

”Vildt fedt…”

Om fredagen skulle vi til Asserballe

Gokartbane på Als. Endnu en disciplin

som jeg havde set meget frem

til. Ud af fjerene klokken lort. Undskyld

sproget, men det var godt nok

tidligt, når nu man var gået i seng kl.

26

3. Jeg tror at jeg havde lidt benzin

eller noget i blodet fra aftenen før,

så noget af turen gik med at tælle

får. Arrangørerne, Niels Horsbøl og

John Hinrup - som nogen vist kender

fra Rugby - havde fundet, vist nok, 5

gokarter til dagens begivenhed. Og

så skulle der køres. Vi blev læsset i

karterne af den flok meget beredvillige

hjælpere der havde fulgt holdet

hele ugen. Efter et par omgange

med tilretninger i pitten, (Gaffa-tape

kan gøre meget) kom min kart faktisk

til både at kunne styre og bremse. 2

meget vigtige ting skulle jeg senere

finde ud af. Det føltes pænt stærkt

at sidde med r…. så tæt på asfalten.

Fuld gas op ad langsiden, helt op

på bremsen, rundt i svinget - og så


forfra igen. Det blev til endda nogle

omgange, og da jeg så havde fået

nok kunne det så blive de andres

tur.

Alt imens jeg selv havde været på

banen, havde bl.a. John Hinrup og

Allan Jensen og Henning Sørensen,

som alle har deres egen kart, simpelthen

bare kørt fra mig på hver

eneste omgang. Så naiv som jeg er,

spurgte jeg John om ikke jeg måtte

prøve hans kart. ”Jo da, men husk

lige at den er lidt hurtigere end de

andre. Den rykker...!” Nåh ja, Schumacher

her havde jo lige tumlet en

kart rundt på bedste beskub, så det

gik vel nok. Det skal lige siges at

Johns kart var indrettet noget ander-

ledes mht. gas og bremse. Jeg kom

ud på banen og nærmest listede

mig rundt de første omgange. Det

var tydeligt at mærke at det her var

noget med mange flere kræfter i. 30

hk i forhold til den anden der havde

9 hk.

”Talent eller asfalt”

Ganske som jeg så lærte karten at

kende (troede jeg) ville jeg da også

se hvad den kunne. Og så skal jeg

ellers lige love for at jeg fik tur. De

andre sagde at de bare kunne se at

det ville ende galt. På vej ud af et forholdsvist

blødt sving ville jeg lukke

lidt mere op for gassen, og mærkede

så at den begyndte at slippe

med baghjulene. ”Hva’ faen. Kan

27


den lave hjulspind med så meget

fart på? Jeg må vist hellere lukke lidt

for gassen igen.” Og så gik det galt,

for jeg fik skiftevis lukket for gassen

og givet fuld gas. Inden jeg havde

set mig om var karten kørt ind over

græsset, lavet en piruette på 360

grader, for så at fortsætte slingrende

hhv. baglæns og forlæns på tværs

af banen på den anden side af det

næste sving og ende (med god fart)

frontalt ind i en jordvold.

”Enten slipper man op for asfalt eller

også slipper man op for talent” fik jeg

at vide bagefter. Jeg tror jeg slap op

for begge dele. Igen, Tak for kaffe…

Sikken en på opleveren. Der skete

heldigvis ikke mere med karten end

at den kunne køre videre efter et

besøg i pitten. Jeg skal lige huske

at nævne at jeg skal ud og køre kart

igen i næste weekend. Ment lidt som

en advarsel…

Derudover er der jo også alt det sociale

og maden og den friske luft på

sådan en højskole, som jeg slet ikke

er kommet ind på her. Jeg kan absolut

anbefale at deltage på kurser

som RYK’s sommerseminar. Det

giver en ordentlig ”ind-i-kroppen oplevelse”.

Jeg har faktisk allerede sat

kryds i kalenderen til næste år.

Mikael Rosenkilde

29


Sportsevent i

Rosengårdscenteret, Odense

Publikum så måbende til…

30


32

Sponsoreret


Kalender

01. - 02 Okt. 2005

Landsholdsturnering “Big 6” - Stoke

Mandeville, UK

01. - 02 Okt. 2005

Vallensbæk Open – Vallensbæk

08. - 09. Okt. 2005

Landsholdssamling – Middelfart

17. - 24. Okt. 2005

EM i Middelfart

5. – 6. Nov. 2005

SM – Stockholm

19. Nov. 2005

Lavpoint træning, Østerhøjhallen

12-17 ,

27. Nov. 2005

DM – Full-Pull, Viborg

19. Dec. 2005

Sidste træning inden jul

2006

2. Jan. 2006

Første træning efter jul

18. Feb. 2006

DM – Valhalla Warriors, Odense

27. el. 28 Maj 2006

DM – FHI Falcons, Frederiksberg

33


34

TRÆNINGSTIDER

Vi kan

komme ind

allerede kl. 15.00.

Hver mandag 15:30 til 17:30,

i Rasmus Rask Hallen, Bellinge ved Odense.

HUSK AT MELDE AFBUD TIL MÅNEDENS

A ELLER B TRÆNER!

Træner teams ind til februar 2006 er som følger:

September: A træner = Niels, B træner = Ole

Oktober: A træner = Ole, B træner = Overgaard

November: A træner = Overgaard, B træner = Danquart

December: A træner = Danquart, B træner = Frandsen

Januar: A træner = Frandsen, B træner = Rosenkilde

Februar: A træner = Rosenkilde, B træner = Nauerby

Husk at være der en 1/2 time før,

så vi er klar i stolene kl. 15:30 præcis!

More magazines by this user
Similar magazines