Europa-Parlamentets forhandlinger

24
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
Når det er sagt, er det vigtigt at arbejde på partnerskabsbasis på at styrke de europæiske
institutioner. Hvad sker der, hvis institutionerne ikke fungerer? Medlemsstaterne – især
visse medlemsstater – vil være tilbøjelige til at træffe deres egne beslutninger uden om
institutionerne. Er det, hvad vi ønsker? Det tror jeg ikke. Vi ønsker, at beslutningerne træffes
inden for de institutionelle rammer, inden for rammerne af et Fællesskab baseret på
retsstatsprincippet, og jeg vil gerne sige meget oprigtigt og ligeud til Dem: Lad os i fællesskab
styrke vores institutioner.
Vi har hørt Václav Havels usædvanlige opfordring i dag. Den er usædvanlig, men som Jean
Monnet sagde, intet er muligt uden mennesker, intet varer ved uden institutioner. Vi er
nødt til at etablere stærke institutioner, og det kan kun ske i partnerskabets ånd. Det er en
af grundene til, at jeg gerne vil takke Dem for Deres forslag vedrørende Kommissionens
organisering og struktur. Som Dem er jeg stærkt knyttet til det fællesskabsretlige samarbejde
og til traktaten, som fastlægger en klar opdeling af ansvarsområderne. I henhold til traktaten
hører ansvaret for organiseringen af Kommissionen under dens formand, og det har jeg
ikke til hensigt at give afkald på.
Så når jeg præsenterer Kommissionen, vil jeg gøre, hvad alle beskedne forfattere gør, nemlig
takke alle dem, der har givet mig gode råd, og samtidig påtage mig det fulde ansvar for det
endelige produkt. I dag har jeg hørt nogle gode og interessante forslag, men det, der er så
vigtigt at forstå, er, at vi hver især må udøve vores ansvar i sammenhæng med de andre
institutioner samtidig med, at vi naturligvis udviser størst mulig omtanke for Europas
almene interesser.
Íñigo Méndez de Vigo (PPE). – (ES) Hr. formand! Kommissionsformanden sagde, at
han gratulerede hr. Reinfeldt med at have ført skibet sikkert i havn, hvor skibet er
Lissabontraktaten.
For to år siden sagde jeg her i Parlamentet, at jeg var bange for, at Lissabontraktaten kunne
ende som fisken i Hemingways roman "Den gamle mand og havet", som efter en lang kamp
ankom til havnen nærmest som en dynge ben. Jeg kan jo godt se, at Lissabontraktaten ikke
er kommet i havn som en dynge ben, men at det essentielle i den stadig er intakt. Tak, hr.
Reinfeldt og fru Malmström.
Men jeg må sige, at De efter min mening har gjort det rette ved at forsøge at nå til enighed
med Tjekkiets præsident. Mange af os her i Parlamentet har været bekymret over Tjekkiets
præsidents opførsel, men en spansk digter har sagt, at efter alting har alting været intet,
altså til syvende og sidst er det vigtigste, at traktaten er i kraft, og at vi nu kan koncentrere
os om at gennemføre den.
Jeg har ikke til hensigt at give hr. Barroso gode råd om, hvordan han skal sammensætte
sin Kommission, til dels fordi jeg respekterer kommissionsformandens autonomi og
uafhængighed, og han er blevet valgt med mange stemmer og bedt om at gøre det. Når De
præsenterer Deres kollegium af kommissærer og fordelingen af ansvarsområder, vil vi
fortælle Dem, om vi er for eller imod, men i dag har De vores fulde støtte.
Jeg har naturligvis heller ikke tænkt mig at give rådsformanden nogen råd, men jeg vil
gerne have lov at påpege noget, der skete under arbejdet på forfatningstraktaten. I det første
udkast, hvor posten som formand for Rådet opstod, blev det foreslået, at denne rådsformand
skulle være en statsminister, der har siddet i mindst to et halvt år. Det kaldte vi for sjov for
Bruton-klausulen efter John Bruton, fordi han fortalte os, at han havde været
premierminister i to år og syv måneder og derfor ville være valgbar til posten. Men senere
11-11-2009